Atacand 16 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CANDESARTANCILEXETIL
Tilgængelig fra:
AstraZeneca A/S
ATC-kode:
C09CA06
INN (International Name):
candesartan cilexetil
Dosering:
16 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
18974
Autorisation dato:
1997-10-08

Indlægsseddel: Information til patienten

Atacand

4 mg, 8 mg, 16 mg og 32 mg tabletter

candesartan cilexetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Atacand til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Atacand

Sådan skal du tage Atacand

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Lægemidlets navn er Atacand. Det aktive stof er candesartan cilexetil. Det tilhører en

lægemiddelgruppe, der kaldes angiotensin II-receptor-antagonister. Det får dine blodårer til at slappe

af og udvide sig. Dette medvirker til, at dit blodtryk falder. Det gør det også lettere for dit hjerte at

pumpe blod rundt i hele kroppen.

Atacand kan bruges til:

behandling af for højt blodtryk (hypertension) hos voksne patienter og hos børn og unge i

alderen fra 6 og indtil 18 år.

behandling af voksne patienter med hjertesvigt, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i

kroppen er nedsat, når ACE-hæmmere (hæmmer det angiotensin-konverterende enzym) ikke

kan anvendes eller sammen med ACE-hæmmere, når symptomerne fortsætter trods behandling,

og mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA) ikke kan anvendes (ACE-hæmmere og

MRA’er er medicin til behandling af hjertesvigt).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Atacand

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Atacand:

hvis du er allergisk over for candesartan cilexetil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Atacand

(angivet i punkt 6).

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Atacand tidligt i

graviditeten, se afsnittet om graviditet).

hvis du har en alvorlig leversygdom eller galdevejstillukning (problemer med at udskille galde

fra galdeblæren).

hvis patienten er et barn under 1 år.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Tal med lægen eller apoteket, før du tager Atacand, hvis du er usikker på, om ovenstående gælder for

dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Atacand

hvis du har hjerte-, lever- eller nyreproblemer eller er i dialysebehandling.

hvis du for nylig har fået transplanteret en nyre.

hvis du kaster op, har kastet meget op for nylig eller har diarré.

hvis du har en sygdom i binyrerne, som kaldes Conn’s syndrom (kaldes også primær

hyperaldosteronisme).

hvis du har lavt blodtryk.

hvis du på noget tidspunkt har haft en hjerneblødning.

hvis du tror, at du er (eller kan være) gravid. Atacand anbefales ikke tidligt i graviditeten, og du

må ikke tage Atacand, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan skade dit

barn alvorligt, hvis det bruges på dette stadium (se afsnittet om graviditet).

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i

forbindelse med sukkersyge

aliskiren

hvis du tager en ACE-hæmmer sammen med et lægemiddel, der hører til en type medicin, der

kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA). Denne type medicin bruges til

behandling af hjertesvigt (se ”Brug af anden medicin sammen med Atacand”).

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Atacand”

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, vil lægen eventuelt se dig oftere og tage nogle prøver.

Hvis du skal opereres, skal du fortælle lægen eller tandlægen, at du tager Atacand. Det skyldes, at

Atacand sammen med visse typer medicin til bedøvelse kan forårsage blodtryksfald.

Børn og unge

Atacand er undersøgt til børn. Kontakt lægen for yderligere oplysninger. Atacand må ikke gives til

børn under 1 år på grund af den potentielle risiko for nyrer under udvikling.

Brug af anden medicin sammen med Atacand

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Atacand kan påvirke den måde, anden medicin virker på, og anden medicin kan påvirke Atacand. Hvis

du tager visse typer medicin, vil lægen eventuelt tage blodprøver indimellem.

Du skal især fortælle lægen, hvis du bruger noget af følgende medicin; det er muligt, at lægen er nødt

til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Anden medicin mod forhøjet blodtryk, inklusive betablokkere, diazoxid og ACE-hæmmere så

som enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.

Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) så som ibuprofen, naproxen, diclofenac,

celecoxib eller etoricoxib (medicin, som lindrer smerter og betændelseslignende tilstande).

Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3 g dagligt) (medicin, som lindrer smerter og

betændelseslignende tilstande).

Kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger (medicin, som øger kaliumniveauet i blodet).

Heparin (blodfortyndende medicin).

CoTrimoxazol (antibiotika), der også kaldes trimethoprim/sulfamethoxazol.

Vanddrivende medicin (diuretika).

Lithium (medicin mod psykiske lidelser).

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Atacand” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Hvis du er i behandling med en ACE-hæmmer sammen med visse andre lægemidler mod

hjertesvigt, som kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (f.eks. spironolacton,

eplerenon).

Brug af Atacand sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Atacand med eller uden mad.

Når du får ordineret Atacand, skal du tale med lægen, inden du drikker alkohol. Alkohol kan

bevirke, at du bliver utilpas eller svimmel.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at

holde op med at tage Atacand, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil råde

dig til at tage anden medicin i stedet for Atacand. Atacand anbefales ikke tidligt i graviditeten og må

ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det

anvendes efter den tredje måned i graviditeten.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Atacand anbefales ikke til

mødre, som ammer, og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle personer kan føle træthed og svimmelhed, når de er i behandling med Atacand. Kør ikke bil

eller motorcykel og lad være med at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis dette er

tilfældet for dig.

Atacand indeholder lactose

Lactose er en sukkerart. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du

ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Atacand

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Det er vigtigt at tage Atacand hver dag.

Du kan tage Atacand sammen med eller uden mad.

Synk tabletten med vand.

Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag. Det vil hjælpe dig med at huske at tage

tabletten.

Forhøjet blodtryk:

Den anbefalede dosis Atacand er 8 mg én gang dagligt. Afhængigt af virkningen på dit blodtryk

kan lægen øge dosis til 16 mg én gang dagligt og op til 32 mg én gang dagligt.

Hos nogle patienter, f.eks. patienter med lever- eller nyreproblemer eller patienter, der for nylig

har mistet væske ved f.eks. opkastning eller diarré eller ved at tage vanddrivende medicin, kan

lægen ordinere en lavere startdosis.

Patienter med sort hudfarve kan have mindre virkning af denne type medicin, når den gives som

den eneste blodtryksbehandling, og disse patienter kan have behov for en større dosis.

Anvendelse til børn og unge med forhøjet blodtryk:

Børn i alderen fra 6 og indtil 18 år:

Den anbefalede startdosis er 4 mg én gang dagligt.

For patienter, der vejer under 50 kg: Til nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt under

kontrol, kan lægen beslutte at øge dosis til maksimalt 8 mg én gang dagligt.

For patienter, der vejer 50 kg eller derover: Til nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

under kontrol, kan lægen beslutte at øge dosis til 8 mg én gang dagligt og til 16 mg én gang dagligt.

Hjerteinsufficiens hos voksne:

Den anbefalede startdosis Atacand er 4 mg én gang dagligt. Lægen kan øge dosis ved at

fordoble den med intervaller på mindst 2 uger op til 32 mg én gang daglig. Atacand kan tages

sammen med anden hjertemedicin, og lægen vil beslutte, hvilken behandling der er bedst for

dig.

Hvis du har taget for mange Atacand-tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Atacand, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Atacand

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag den næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Hvis du holder op med at tage Atacand

Dit blodtryk kan stige igen, hvis du holder op med at tage Atacand. Derfor må du ikke holde op med

at tage Atacand uden først at tale med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det er

vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke bivirkninger der kan forekomme.

Hold op med at tage Atacand og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du oplever nogle af følgende

overfølsomhedsreaktioner:

vanskelighed ved at trække vejret med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals

hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, hvilket kan give synkebesvær

alvorlig hudkløe (med hævelser af huden)

Atacand kan medføre et nedsat antal hvide blodlegemer. Din modstandsdygtighed over for infektioner

kan blive nedsat, og du bemærker måske træthed, infektion eller feber. Tal med lægen, hvis du oplever

dette. Lægen vil måske tage blodprøver indimellem for at undersøge, om Atacand påvirker dit blod

(agranulocytose).

Andre bivirkninger er:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Svimmelhedsfølelse/snurrende fornemmelse.

Hovedpine.

Luftvejsinfektion.

Lavt blodtryk. Kan bevirke, at du føler dig utilpas eller svimmel.

Ændringer i blodprøver:

Forhøjet kalium i blodet, især hvis du i forvejen har nyreproblemer eller hjertesvigt. Hvis

dette er alvorligt, kan du mærke træthed, svaghedsfølelse, uregelmæssig hjerterytme eller

en prikkende/sovende fornemmelse et sted på kroppen.

Påvirkning af nyrefunktionen, især hvis du allerede har nyreproblemer eller hjertesvigt. I meget

sjældne tilfælde kan der forekomme nyresvigt.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000)

Hævelse i ansigt, læber, tunge og/eller hals.

Fald i antallet af røde eller hvide blodlegemer. Du kan bemærke træthed, infektion eller feber.

Hududslæt, nældefeber.

Kløe.

Rygsmerter, smerter i led og muskler.

Forandringer i leverfunktionen, inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du bemærker eventuelt

træthed, at din hud eller det hvide i dine øjne får en gullig farve eller influenzalignende

symptomer.

Kvalme.

Ændringer i blodprøver:

Nedsat natriumniveau i blodet. Hvis dette er alvorligt, kan du mærke træthed, mangel på

energi eller muskelkramper.

Hoste

Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Diarré

Hos børn kan endvidere ses følgende bivirkninger:

Hos børn, som bliver behandlet for forhøjet blodtryk synes bivirkningerne at ligne de bivirkninger, der

ses hos voksne, men de forekommer oftere. Ondt i halsen er en meget almindelig bivirkning hos børn,

men er ikke indberettet for voksne, og løbende næse, feber og forhøjet puls er almindelig hos børn,

men er ikke indberettet for voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, som står på pakningen, blisterpakningen eller

flasken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Atacand indeholder:

Aktivt stof: Candesartan cilexetil. Tabletterne indeholder 4 mg, 8 mg, 16 mg eller 32 mg

candesartan cilexetil.

Øvrige indholdsstoffer: Carmellosecalcium, hydroxypropylcellulose, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat, majsstivelse og macrogol. Tabletterne på 8 mg, 16 mg og 32 mg indeholder

desuden jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Tabletterne på 4 mg er hvide, runde tabletter med delekærv og mærket A/CF på den ene side og

004 på den anden side.

Tabletterne på 8 mg er let lyserøde, runde tabletter med delekærv og mærket A/CG på den ene

side og 008 på den anden side.

Tabletterne på 16 mg er lyserøde, runde tabletter med delekærv og mærket A/CH på den ene

side og 016 på den anden side.

Tabletterne på 32 mg er lyserøde, runde tabletter med delekærv og mærket A/CL på den ene

side og 032 på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser ved at dele tabletten langs delekærven.

Pakningsstørrelser

Tabletter findes i en plastikflaske med 100 eller 250 tabletter eller i en blisterpakning med 7, 14, 15,

15x1, 20, 28, 30, 30x1, 50, 50x1, 56, 90, 98, 98x1, 100 eller 300 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

AstraZeneca A/S

Arne Jacobsens Allé 13

2300 København S

Fremstiller:

AstraZeneca AB, S-151 85 Södertälje, Sverige.

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Medlemsland

Navn

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Irland, Island, Letland, Litauen, Luxembourg,

Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,

Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Østrig

Atacand

Italien

Ratacand

Denne indlægsseddel blev senest ændret 12/2018

© AstraZeneca 2019

12. juli 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Atacand, tabletter

0.

D.SP.NR.

09771

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Atacand

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

4 mg: Hver tablet indeholder 4 mg candesartan cilexetil.

8 mg: Hver tablet indeholder 8 mg candesartan cilexetil.

16 mg: Hver tablet indeholder 16 mg candesartan cilexetil.

32 mg: Hver tablet indeholder 32 mg candesartan cilexetil.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

4 mg: Hver tablet indeholder 93,4 mg lactosemonohydrat.

8 mg: Hver tablet indeholder 89,4 mg lactosemonohydrat.

16 mg: Hver tablet indeholder 81,4 mg lactosemonohydrat.

32 mg: Hver tablet indeholder 163 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

4 mg

Runde (diameter 7 mm), hvide tabletter med delekærv og mærket A/CF på den ene side og

004 på den anden side.

8 mg

Runde (diameter 7 mm), let lyserøde tabletter med delekærv og mærket A/CG på den ene side

og 008 på den anden side.

16 mg

Runde (diameter 7 mm), lyserøde tabletter med delekærv og mærket A/CH på den ene side og

016 på den anden side.

18974_spc.doc

Side 1 af 18

32 mg

Runde (diameter 9,5 mm), lyserøde tabletter med delekærv og mærket A/CL på den ene side

og 032 på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Atacand er indiceret til

Behandling af primær hypertension hos voksne.

Behandling af hypertension hos børn og unge i alderen 6 til <18 år.

Behandling af voksne patienter med hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af

venstre ventrikel (venstre ventrikels ejektionsfraktion ≤ 40 %) når ACE-hæmmere ikke

tåles, eller som tillægsbehandling til ACE-hæmmere hos patienter med symptomatisk

hjerteinsufficiens på trods af optimal behandling, når

mineralokortikoid-receptorantagonister ikke tåles (se pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering ved hypertension

Anbefalet startdosis og sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8 mg Atacand en gang daglig.

Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle patienter,

hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende, kan dosis øges til 16 mg en gang

daglig og op til maksimalt 32 mg en gang daglig. Behandlingen bør justeres afhængigt af

respons på blodtryk.

Atacand kan også administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5

og 5.1). Tilføjelse af hydrochlorthiazid til forskellige doser Atacand har vist en additiv

antihypertensiv virkning.

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat intravaskulært volumen

En startdosis på 4 mg kan overvejes hos patienter med risiko for hypotension, som for

eksempel patienter med muligt nedsat intravaskulært volumen (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Startdosis er 4 mg til patienter med nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i hæmodialyse.

Dosis bør justeres efter respons. Der er begrænset erfaring hos patienter med meget

alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (kreatininclearance (Cl

kreatinin

) <15 ml/minut)

(se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

En startdosis på 4 mg en gang daglig anbefales til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis kan justeres efter respons. Atacand er kontraindiceret hos patienter

med stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2).

18974_spc.doc

Side 2 af 18

Sorte patienter

Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos sorte patienter end hos ikke-sorte

patienter. Som en konsekvens heraf kan der være større behov for optitrering af Atacand

og anden samtidig behandling for at opnå blodtrykskontrol hos sorte patienter end hos

ikke-sorte patienter (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 6 til <18 år

Den anbefalede startdosis er 4 mg en gang daglig.

Patienter, der vejer < 50 kg: Til patienter, hvis blodtryk er utilstrækkeligt kontrolleret,

kan dosen øges til maksimalt 8 mg en gang daglig.

Patienter, der vejer ≥ 50 kg: Til patienter, hvis blodtryk er utilstrækkeligt kontrolleret,

kan dosen øges til 8 mg en gang daglig og derefter til 16 mg en gang daglig, om

nødvendigt (se pkt. 5.1).

Doser over 32 mg er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter.

Størstedelen af den antihypertensive virkning opnås inden for 4 uger.

Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter, som behandles med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion), skal Atacandbehandlingen indledes

under nøje monitorering, og en lavere startdosis end den generelle ovennævnte startdosis

skal overvejes (se pkt. 4.4).

Atacand er ikke undersøgt hos børn med en glomerulær filtrationshastighed under

30 ml/min/1,73m

(se pkt. 4.4).

Sorte pædiatriske patienter

Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos sorte patienter end hos ikke-sorte

patienter (se pkt. 5.1).

Børn i alderen under 1 år til <6 år

Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 1 til <6 år er ikke undersøgt. De tilgængelige

data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives anbefalinger vedrørende dosering.

Atacand er kontraindiceret til børn under 1 år (se pkt. 4.3).

Dosering ved hjerteinsufficiens

Sædvanlig anbefalet startdosis af Atacand er 4 mg en gang daglig. Titrering til måldosis på

32 mg en gang daglig (maksimaldosis) eller til den højst tolererede dosis foretages ved at

fordoble dosis med intervaller på mindst 2 uger (se pkt. 4.4). Evaluering af patienter med

hjerteinsufficiens bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen, herunder monitorering

af serum-kreatinin og serum-kalium. Atacand kan anvendes sammen med anden

behandling til hjerteinsufficiens, herunder ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og

digitalis eller en kombination af disse lægemidler. Atacand kan anvendes sammen med en

ACE-hæmmer til patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens på trods af optimal

standard-behandling, når mineralokortikoid-receptorantagonister ikke tåles. Kombination

af en ACE-hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum og Atacand anbefales ikke og bør

kun overvejes efter nøje afvejning af fordele og risici (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).

18974_spc.doc

Side 3 af 18

Særlige patientgrupper

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis til ældre patienter eller til patienter med nedsat

intravaskulært volumen, nyreinsufficiens eller let til moderat leverinsufficiens.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af Atacand i behandlingen af hjerteinsufficiens hos børn fra fødslen

til 18 år er ikke fastlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse.

Atacand bør tages en gang daglig med eller uden samtidig fødeindtagelse.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for candesartancilexetil eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

Børn under 1 år (se pkt. 5.3).

Samtidig brug af Atacand og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat nyrefunktion

Som for andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan der

forventes ændring i nyrefunktionen hos disponerede patienter, der behandles med Atacand.

Når Atacand anvendes til hypertensive patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales det at

monitorere serum-kalium- og serum-kreatininniveauet regelmæssigt. Der er begrænset

erfaring hos patienter med meget alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (Cl

kreatinin

< 15 ml/minut). Hos disse patienter bør Atacand titreres forsigtigt med omhyggelig

monitorering af blodtrykket.

Evaluering af patienter med hjerteinsufficiens bør omfatte regelmæssig vurdering af

nyrefunktionen, især hos ældre patienter på 75 år eller derover og hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Under dosistitreringen af Atacand anbefales det at monitorere serum-

kreatinin og serum-kalium regelmæssigt. Kliniske forsøg med hjerteinsufficiens

inkluderede ikke patienter med serum-kreatinin > 265

mol/l (> 3 mg/dl).

18974_spc.doc

Side 4 af 18

Pædiatrisk population, herunder pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion

Atacand er ikke undersøgt hos børn med en glomerulær filtrationshastighed på under

30 ml/min/1,73m

(se pkt. 4.2).

Samtidig behandling med ACE

-

hæmmer ved hjerteinsufficiens

Risikoen for bivirkninger, specielt hypotension, hyperkaiæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt) kan være øget, når Atacand anvendes i kombination med en

ACE-hæmmer. Trippelkombination med en ACE-hæmmer, en

mineralokortikoid-receptorantagonist og candesartan bør heller ikke anvendes. Sådanne

kombinationer bør kun anvendes under supervision af en speciallæge og under tæt

monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hæmodialyse

Under dialyse kan blodtrykket være særligt følsomt over for AT

-receptorblokade på grund

af reduceret plasmavolumen og aktivering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Atacand bør derfor titreres forsigtigt med omhyggelig monitorering af blodtrykket hos

patienter i hæmodialyse.

Nyrearteriestenose

Andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, herunder

angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA), kan forårsage forhøjet serum-urinstof og

serum-kreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en

nyre (hos patienter med kun en nyre).

Nyretransplantation

Der er begrænset klinisk erfaring med anvendelse af Atacand til nyretransplanterede

patienter.

Hypotension

Hypotension kan opstå hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med Atacand.

Ligeledes kan der opstå hypotension hos hypertensive patienter med nedsat intravaskulært

volumen, såsom patienter der behandles med høje doser diuretika. Der bør udvises

forsigtighed ved behandlingens start, og det bør forsøges at korrigere for hypovolæmi.

Til børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter, som behandles med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion), bør Atacandbehandlingen indledes

under nøje monitorering, og en lavere startdosis bør overvejes (se pkt. 4.2).

Anæstesi og kirurgi

Hos patienter behandlet med angiotension II-antagonister kan hypotension opstå under

anæstesi og kirurgi på grund af blokering af renin-angiotension-systemet. Meget sjældent

kan hypotensionen være så alvorlig, at det nødvendiggør anvendelse af intravenøs væske

og/eller vasopressorbehandling.

Stenose i aorta

-

og mitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

)

Som for andre vasodilatatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter, der lider af

hæmodynamisk relevant stenose i aorta- eller mitralklapper eller obstruktiv hypertrofisk

kardiomyopati.

18974_spc.doc

Side 5 af 18

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer sædvanligvis ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker via hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet. Atacand anbefales derfor ikke til disse patienter.

Hyperkaliæmi

Samtidig anvendelse af Atacand og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud,

kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauerne (for

eksempel heparin, CoTrimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol), kan

medføre stigning i serum-kalium hos hypertensive patienter. Monitorering af serum-kalium

bør foretages, når det er relevant.

Der kan opstå hyperkaliæmi hos patienter med hjerteinsufficiens, der behandles med

Atacand. Regelmæssig monitorering af serum-kalium anbefales. Kombination af en ACE-

hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum (for eksempel spironolacton) og Atacand

anbefales ikke og bør kun overvejes efter omhyggelig evaluering af de mulige fordele og

risici.

Generelt

Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion overvejende er afhængig af renin-

angiotensin-aldosteron-systemet (for eksempel patienter med alvorlig hjerteinsufficiens

eller underliggende nyresygdom, inkl. nyrearteriestenose), har behandling med andre

lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, azotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Muligheden for tilsvarende virkninger kan

ikke udelukkes for AIIRA’er. Som for andre antihypertensive lægemidler kan en kraftig

blodtryksreduktion hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær

iskæmisk lidelse resultere i myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Den antihypertensive virkning af candesartan kan forstærkes af lægemidler med

blodtrykssænkende effekt, uansat om disse er ordineret som antihypertensiva eller til andre

indikationer.

Atacand indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption.

Graviditet

Behandling med AIIRA'er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Hos postmenarche patienter skal sandsynligheden for graviditet evalueres regelmæssigt.

Den relevante information bør gives og/eller der bør tages passende forholdsregler for at

undgå risikoen for eksponering under graviditet (se pkt. 4.3 og 4.6).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De kemiske forbindelser, som er undersøgt i kliniske farmakokinetikstudier, inkluderer

hydrochlorthiazid, warfarin, digoxin, orale kontraceptiva (dvs.

18974_spc.doc

Side 6 af 18

ethinylestradiol/levonorgestrel), glibenclamid, nifedipin og enalapril. Der er ikke påvist

klinisk signifikante farmakokinetiske interaktioner med disse lægemidler.

Samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler (for eksempel heparin) kan øge kaliumniveauerne.

Serum-kalium bør monitoreres, når det er relevant (se pkt. 4.4).

Reversible stigninger i serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret

ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. En tilsvarende virkning kan forekomme

med AIIRA’er. Brug af candesartan samtidig med lithium anbefales ikke. Hvis samtidig

behandling er nødvendig, anbefales omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauer.

Når AIIRA’er anvendes samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (f.eks.

selektive COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (> 3 g/dag) og non-selektive NSAID’er), kan

den antihypertensive virkning svækkes.

Som for ACE hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’er og NSAID’er medføre øget

risiko for forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt og en stigning i

serum-kalium, især hos patienter med allerede nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør

administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør være velhydrerede, og

monitorering af nyrefunktionen bør overvejes efter opstart af samtidig behandling og

herefter periodisk.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Brug af AIIRA'er anbefales ikke i første trimester (se pkt. 4.4) og er kontraindiceret i andet

og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere i første graviditetstrimester er inkonklusive, men en let forøget risiko kan ikke

udelukkes. Selvom der ikke foreligger kontrollerede epidemiologiske data om risikoen ved

AIIRA'er, kan der være lignende risici for denne gruppe lægemidler. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres, og anden behandling bør iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

18974_spc.doc

Side 7 af 18

Det er kendt, at AIIRA-behandling i andet og tredje trimester forårsager human

føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for AIIRA'er i andet eller tredje graviditetstrimester anbefales det

at foretage ultralydsscanning af nyrefunktion og kranie.

Børn, hvis mødre har taget AIIRA'er, skal overvåges nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om brug af Atacand under amning, anbefales Atacand

ikke. Andre behandlinger med bedre fastlagte sikkerhedsprofiler under amning anbefales,

især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af candesartans virkning på evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Det bør dog tages i betragtning, at der kan optræde

svimmelhed og træthed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Behandling af hypertension

I kontrollerede kliniske undersøgelser var bivirkningerne milde og forbigående. Den

samlede hyppighed af bivirkninger viste ingen sammenhæng med dosis eller alder.

Seponering af behandling på grund af bivirkninger var ens for candesartan cilexetil (3,1 %)

og placebo (3,2 %).

I en samlet analyse af resultaterne fra kliniske forsøg med hypertensive patienter blev

bivirkninger ved candesartan cilexetil defineret på basis af en hyppighed, der var mindst

1 % højere for candesartan cilexetil end for placebo. Ifølge denne definition var de

hyppigst rapporterede bivirkninger svimmelhed, hovedpine og luftvejsinfektion.

Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter

markedsføring.

Hyppighederne, der er anvendt i tabellerne i pkt. 4.8, er: Meget almindelig (≥1/10),

Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100), Sjælden (≥1/10.000

til <1/1000) og Meget sjælden (<1/10.000).

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Luftvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed/vertigo, hovedpine

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Ikke kendt

Diarré

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria, kløe

18974_spc.doc

Side 8 af 18

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Meget sjælden

Nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt

hos disponerede patienter (se pkt. 4.4)

Laboratoriefund

Generelt havde Atacand ingen indflydelse af klinisk betydning på laboratorieværdier målt

rutinemæssigt. Som for andre hæmmere af renin-angiotensin-aldosteron-systemet er der set

mindre fald i hæmoglobin. Det er normalt ikke nødvendigt rutinemæssigt at monitorere

laboratorieparametre hos patienter, der behandles med Atacand. Dog anbefales

regelmæssig monitorering af serum-kalium og serum-kreatinin hos patienter med nedsat

nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Sikkerheden ved candesartancilexetil blev overvåget hos 255 hypertensive børn og unge i

alderen 6 til <18 år under et 4-ugers klinisk virkningsstudie og et 1-årigt ublindet studie (se

pkt. 5.1). Inden for næsten alle de forskellige systemorganklasser ligger frekvensen for

bivirkninger hos børn inden for det almindelige/ikke almindelige område. Mens

beskaffenheden og sværhedsgraden af bivirkninger er sammenlignelige med det, som ses

hos voksne (se tabellen ovenfor), er frekvensen for alle bivirkninger højere hos børn og

unge, især ved:

Hovedpine, svimmelhed, og øvre luftvejsinfektion er “meget almindelig” (dvs. ≥1/10)

hos børn og “almindelig” (≥1/100 til <1/10) hos voksne.

Hoste er ”meget almindelig” (dvs. >1/10) hos børn og ”meget sjælden” (<1/10.000) hos

voksne.

Udslæt er “almindelig” (dvs. ≥1/100 til <1/10) hos børn og “meget sjælden”

(<1/10,000) hos voksne.

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi og unormal leverfunktion er “ikke almindelig” (≥1/1.000

til <1/100) hos børn og “meget sjælden” (<1/10.000) hos voksne.

Sinusarytmi, nasofaryngit og pyreksi er “almindelig” (dvs. >1/100 til <1/10) og

orofaryngeale smerter er ”meget almindelig” (dvs. ≥1/10) hos børn, men er ikke

indberettet hos voksne. Det er imidlertid forbigående og udbredte børnesygdomme.

Den samlede sikkerhedsprofil for candesartancilexetil hos pædiatriske patienter adskiller

sig ikke signifikant fra sikkerhedsprofilen hos voksne.

Behandling af

hjerteinsufficiens

Bivirkningsprofilen for Atacand hos voksne patienter med hjerteinsufficiens stemte

overens med lægemidlets farmakologi og patienternes sundhedsstatus. I det kliniske

studieprogram CHARM, hvor Atacand i doser op til 32 mg (n=3.803) blev sammenlignet

med placebo (n=3.796), seponerede 21,0 % i candesartan cilexetil-gruppen og 16,1 % i

placebo-gruppen behandlingen på grund af bivirkninger. De hyppigst rapporterede

bivirkninger var hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion.

Disse bivirkninger var hyppigere hos patienter over 70 år, hos diabetikere og hos patienter,

som fik andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, især en

ACE-hæmmer og/eller spironolacton.

Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter

markedsføring.

18974_spc.doc

Side 9 af 18

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hyperkaliæmi

Meget sjælden

Hyponatriæmi

Nervesystemet

Meget sjælden

Svimmelhed, hovedpine

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria, kløe

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt

hos disponerede patienter (se pkt. 4.4)

Laboratoriefund

Hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion er almindelig hos patienter, der behandles med

Atacand på indikationen hjerteinsufficiens. Regelmæssig monitorering af serum-kreatinin

og serum-kalium anbefales (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ud fra farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på overdosering sandsynligvis

være hypotension og svimmelhed. I individuelle rapporter om overdosering (med op til

672 mg candesartancilexetil) hos voksne kom patienterne sig uden komplikationer.

Behandling

Hvis symptomgivende hypotension skulle opstå, bør symptomatisk behandlingen

institueres og vitale tegn monitoreres. Patienten bør anbringes i liggende stilling med

benene løftet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen øges ved infusion af for

eksempel isotonisk natriumchloridinfusionsvæske. Sympatomimetiske lægemidler kan

gives, hvis ovennævnte tiltag ikke er tilstrækkelige.

Candesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

18974_spc.doc

Side 10 af 18

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Farmakoterapeutisk klassifikation

ATC kode: C 09 CA 06. Angiotensin II-antagonist.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet

og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension, hjerteinsufficiens og andre

kardiovaskulære sygdomme. Det har også en rolle i patogenesen af målorganets hypertrofi

og beskadigelse. De vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, såsom

vasokonstriktion, aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering

af cellevæksten, medieres via type I- (AT

-) receptoren.

Farmakodynamisk virkning

Candesartan-cilexetil er et prodrug egnet til oral anvendelse. Det omdannes hurtigt til den

aktive substans, candesartan, via ester-hydrolyse i forbindelse med absorption fra mave-

tarm-kanalen. Candesartan er en AIIRA, selektiv for AT

-receptorer, med kraftig binding

til og langsom dissociation fra receptoren. Det er uden agonist-aktivitet.

Candesartan hæmmer ikke ACE, som omdanner angiotensin I til angiotensin II og

nedbryder bradykinin. Der er ingen virkning på ACE og ingen forstærkning af bradykinin

eller substans P. I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor candesartan blev

sammenlignet med ACE-hæmmere, var hyppigheden af hoste lavere hos patienter, der fik

candesartan-cilexetil. Candesartan binder ikke til og blokerer ikke andre af de

hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at spille en vigtig rolle i den kardiovaskulære

regulering. Antagonismen af angiotensin II- (AT

-) receptorer resulterer i dosisrelaterede

stigninger i plasma-renin-niveauerne, i angiotensin I- og angiotensin II-niveauerne og i et

fald i plasma-aldosteron-koncentrationen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Hypertension

Ved hypertension forårsager candesartan en dosisafhængig, langvarig reduktion i det

arterielle blodtryk. Den antihypertensive virkning skyldes en nedsat systemisk perifer

modstand uden reflektorisk stigning i hjertefrekvensen. Der er ikke tegn på alvorlig eller

kraftig hypotension efter første dosis eller rebound-effekt efter behandlingsophør.

Efter indgift af en enkelt dosis candesartan cilexetil indtræder den antihypertensive

virkning sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af

blodtryksreduktionen, uanset dosis, i almindelighed i løbet af 4 uger og opretholdes under

langtidsbehandling. I henhold til en meta-analyse er den gennemsnitlige additive effekt ved

dosisøgning fra 16 mg til 32 mg en gang daglig lille. Under hensynstagen til den inter-

individuelle variation kan der hos nogle patienter forventes en effekt, som er større end den

gennemsnitlige effekt. Candesartan cilexetil en gang daglig giver en effektiv og jævn

blodtryksreduktion over 24 timer med lille variation mellem den maksimale effekt og

daleffekten i løbet af dosisintervallet. Candesartans og losartans antihypertensive virkning

og tolerabilitet blev sammenlignet i to randomiserede, dobbeltblindede forsøg hos i alt

18974_spc.doc

Side 11 af 18

1.268 patienter med let til moderat hypertension. Trough-blodtryksreduktionen

(systolisk/diastolisk) var 13,1/10,5 mmHg ved 32 mg candesartan cilexetil en gang daglig

og 10,0/8,7 mmHg ved 100 mg losartankalium en gang daglig (forskellen i

blodtryksreduktion var 3,1/1,8 mmHg, p<0,0001/p<0,0001).

Når candesartan cilexetil gives samtidig med hydrochlorthiazid, er blodtryksreduktionen

additiv. En øget antihypertensiv virkning kan også ses, når candesartan cilexetil gives

samtidig med amlodipin eller felodipin.

Lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, har en mindre udtalt

antihypertensiv virkning hos sorte patienter (en typisk lav-renin population) end hos ikke-

sorte patienter. Dette gælder også for candesartan. I et åbent klinisk forsøg med

5.156 patienter med diastolisk hypertension, var blodtryksreduktionen med candesartan-

behandling signifikant lavere hos sorte end hos ikke-sorte patienter (14,4/10,3 mmHg

versus 19,0/12,7 mmHg; p<0,0001/p<0,0001).

Candesartan øger nyrernes blodgennemstrømning og er enten uden indflydelse på eller

øger den glomerulære filtrationsrate, mens den renale karmodstand og filtrationsfraktion

nedsættes. I en 3-måneders klinisk undersøgelse af hypertensive patienter med type 2-

diabetes og mikroalbuminuri nedsatte den antihypertensive behandling med candesartan

cilexetil udskillelsen af albumin i urinen (albumin/kreatinin-ratio, middelværdi: 30 % med

95 % konfidensinterval: 15-42 %). Der foreligger for tiden ingen data vedrørende effekten

af candesartan på progressionen til diabetisk nefropati.

Effekten af candesartan cilexetil 8-16 mg (gennemsnitsdosis 12 mg) en gang daglig på

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk forsøg

med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21 % 80 år eller derover) med let til moderat

hypertension, fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (SCOPE: Study on Cognition and Prognosis in

the Elderly). Patienterne fik candesartan cilexetil eller placebo sammen med anden

antihypertensiv behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra

166/90 til 145/80 mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i

kontrolgruppen. Der var ingen statistisk signifikant forskel i det primære endepunkt, større

kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-letalt slagtilfælde og ikke-

letalt myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen

versus 30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko: 0,89; 95 %

konfidensinterval: 0,75-1,06; p=0,19).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

18974_spc.doc

Side 12 af 18

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population - hypertension

Candesartans antihypertensive virkninger blev evalueret hos hypertensive børn i alderen

1 til <6 år og 6 til <17 år i to randomiserede, dobbeltblinde 4 ugers multicenter-

doseringsstudier.

Hos børn i alderen 1 til <6 år blev 93 patienter, hvoraf 74 % havde en nyresygdom,

randomiseret til at få en oral candesartan cilexetilsuspensiondosis på 0,05, 0,20 eller

0,40 mg/kg en gang daglig. Den primære analysemetode var hældningskoefficienten for

ændringen i det systoliske blodtryk (SBP) som en funktion af dosis. SBP og det diastoliske

blodtryk (DBP) faldt 6,0/5,2 til 12,0/11,1 mmHg fra baseline over de tre doser candesartan

cilexetil. Da der imidlertid ikke var nogen placebogruppe, er størrelsen af

blodtryksvirkningen usikker, hvilket vanskeliggør en entydig vurdering af fordele og risici

i denne aldersgruppe.

Hos børn i alderen 6 til <17 år blev 240 patienter randomiseret til at få enten placebo eller

lave, mellemstore eller høje doser af candesartan cilexetil i forholdet 1: 2: 2: 2. Til børn,

som vejede < 50 kg, var candesartan cilexetildoserne 2, 8, eller 16 mg en gang daglig. Til

børn, som vejede > 50 kg, var candesartan cilexetildoserne 4, 16 eller 32 mg en gang

daglig. Samlet reducerede Candesartandoserne SiSBP med 10,2 mmHg (P< 0,0001) og

SiDBP (P=0,0029) med 6,6 mmHg fra baseline. I placebogruppen sås der også en

reduktion på 3,7 mmHg i SiSBP (p=0,0074) og 1,80 mmHg for SiDBP (p=0,0992) fra

baseline. På trods af den store placebovirkning var alle individuelle candesartandoser (og

alle totaldoser) signifikant overlegne i forhold til placebo. Det maksimale dosisrespons til

reduktion af blodtrykket hos børn under og over 50 kg blev opnået ved doser på

henholdsvis 8 mg og 16 mg, og virkningen fladede ud efter det punkt.

Af forsøgsdeltagerne var 47 % sorte patienter og 29 % af kvindeligt køn; den

gennemsnitlige alder +/- SD var 12,9 +/- 2.6 år. Hos børn i alderen 6 til < 17 år var der en

tendens til, at blodtryksvirkningen var mindre hos sorte patienter sammenlignet med ikke-

sorte patienter.

Hjerteinsufficiens

Behandling med candesartan cilexetil reducerer mortalitet, reducerer indlæggelser pga.

hjerteinsufficiens og forbedrer symptomerne hos patienter med nedsat systolisk funktion af

18974_spc.doc

Side 13 af 18

venstre ventrikel som vist i CHARM-programmet (Candesartan in Heart failure -

Assessment of Reduction in Mortality and morbidity).

CHARM var et placebo-kontrolleret, dobbeltblindet studieprogram hos patienter med

kronisk hjerteinsufficiens (CHF), NYHA-funktionsklasse II til IV, og bestod af tre separate

studier: CHARM-Alternative (n=2.028) med patienter med LVEF ≤ 40 %, som pga.

intolerans (hovedsageligt på grund af hoste, 72 %) ikke var i ACE-hæmmer behandling,

CHARM-Added (n=2.548) med patienter med LVEF ≤ 40 % og behandlet med en ACE-

hæmmer samt CHARM-Preserved (n=3.023) med patienter med LVEF > 40 %. Patienter i

optimal CHF-behandling ved baseline blev randomiseret til placebo eller candesartan

cilexetil (titreret fra 4 mg eller 8 mg en gang daglig til 32 mg en gang daglig eller til højst

tolererede dosis, gennemsnitsdosis var på 24 mg) og fulgt i en periode på gennemsnitligt

37,7 måned. Efter 6 måneders behandling havde 63 % af de patienter, som stadig fik

candesartan cilexetil (89 %), nået måldosis på 32 mg.

I CHARM-Alternative blev det sammensatte endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller

første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan

sammenlignet med placebo, hazard ratio (HR) 0,77 (95 % konfidensinterval: 0,67-0,89;

p<0,001). Det svarer til en relativ risikoreduktion på 23 %. 33,0 % af candesartan-

patienterne (95 % konfidensinterval: 30,1-36,0) og 44 % af placebo-patienterne (95 %

konfidensinterval: 37,0-43,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel, 7,0 % (95 %

konfidensinterval: 11,2-2,8). Det er nødvendigt at behandle 14 patienter i hele studiets

varighed for at forhindre en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive

indlagt for behandling af hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle

årsager eller første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant

reduceret med candesartan, HR 0,80 (95 % konfidensinterval: 0,70-0,92; p=0,001). 36,6 %

af candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 33,7-39,7) og 42,7 % af placebo-

patienterne (95 % konfidensinterval: 39,6-45,8) oplevede dette endepunkt, absolut forskel

6,0 % (95 % konfidensinterval: 10,3-1,8). Både mortalitets- og morbiditets-

(hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens) komponenterne af disse kombinerede

endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med Candesartan cilexetil

resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,008).

I CHARM-Added blev det kombinerede endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første

hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan

sammenlignet med placebo, HR 0,85 (95 % konfidensinterval: 0,75-0,96; p=0,011). Det

svarer til en relativ risikoreduktion på 15 %. 37,9 % af candesartan-patienterne (95 %

konfidensinterval: 35,2-40,6) og 42,3 % af placebo-patienterne (95 % konfidensinterval:

39,6-45,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel 4,4 % (95 % konfidensinterval:

8,2-0,6). Det er nødvendigt at behandle 23 patienter i hele studiets varighed for at forhindre

en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive indlagt for behandling af

hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle årsager eller første

hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant reduceret med

candesartan, HR 0,87 (95 % konfidensinterval: 0,78-0,98; p=0,021). 42,2 % af

candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 39,5-45,0) og 46,1 % af placebo-

patienterne (95 % konfidensinterval: 43,4-48,9) oplevede dette endepunkt, absolut forskel

3,9 % (95 % konfidensinterval: 7,8-0,1). Både mortalitets- og morbiditetskomponenterne

af disse sammensatte endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med

candesartan cilexetil resulterede i en forbedret NYHA funktionsklasse (p=0,020).

18974_spc.doc

Side 14 af 18

I CHARM-Preserved sås ingen statistisk signifikant reduktion i det kombinerede

endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første hospitalisering pga. hjerteinsufficiens,

HR 0,89 (95 % konfidensinterval: 0,77-1,03; p =0,118).

Mortalitet af alle årsager var ikke statistisk signifikant, når den blev undersøgt separat i

hver af de 3 CHARM-studier. Dog blev mortaliteten af alle årsager også opgjort i poolede

data, CHARM-Alternative og CHARM-Added, HR 0,88 (95 % konfidensinterval:

0,79-0,98; p=0,018) og alle tre studier, HR 0,91 (95 % konfidensinterval: 0,83-1,00;

p=0,055).

De gavnlige effekter af candesartan var de samme uanset alder, køn eller samtidig

indtagelse af andre lægemidler. Candesartan var ligeledes effektivt hos patienter, der tog

både betablokkere og ACE-hæmmere samtidig, og fordelen var til stede, uanset om

patienterne fik de målsatte doser ACE-hæmmere, som anbefales i behandlingsguidelines

eller ej.

Hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af venstre

ventrikel (LVEF ≤ 40 %) mindsker candesartan den systemiske vaskulære modstand og

lungearterie-indkilingstrykket, øger plasma-renin-aktiviteten og angiotension II-

koncentrationen og nedsætter aldosteron-niveauet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Efter oral indgift omdannes candesartancilexetil til den aktive substans candesartan. Den

absolutte biotilgængelighed af candesartan er ca. 40 % efter en oral opløsning af

candesartan cilexetil. Den relative biotilgængelighed af tabletten sammenlignet med den

orale opløsning er ca. 34 % med meget lille variabilitet. Den estimerede absolutte

biotilgængelighed af tabletten er derfor 14 %. Den gennemsnitlige maksimale

serumkoncentration (C

) nås i løbet af 3-4 timer efter tabletindtagelse.

Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med stigende doser inden for det

terapeutiske dosisinterval. Der er ikke observeret nogen kønsrelateret forskel for

candesartans farmakokinetik. Arealet under kurven, der viser serumkoncentration over tid

(AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse.

Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (> 99 %). Det tilsyneladende

fordelingsvolumen for candesartan er 0,1 1/kg.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Metabolisme og elimination

Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urinen og galden og omdannes kun i

ringe grad via levermetabolisme (CYP2C9). Foreliggende interaktionsundersøgelser tyder

ikke på nogen virkning på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro data forventes det

ikke, at der vil opstå nogen interaktion in vivo med lægemidler, hvis metabolisme afhænger

af cytokrom P450-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 eller CYP3A4. Den terminale t

for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen

akkumulering efter gentagne doser.

Den totale plasma-clearance af candesartan er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance

på ca. 0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær

18974_spc.doc

Side 15 af 18

filtration som via aktiv tubulær sekretion. Efter en enkelt oral dosis af

C mærket

candesartan cilexetil udskilles ca. 26 % af dosis i urinen som candesartan og 7 % som en

inaktiv metabolit, mens ca. 56 % af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10 % som

den inaktive metabolit.

Farmakokinetik hos særlige befolkningsgrupper

Hos ældre (> 65 år) er C

og AUC for candesartan øget med henholdsvis ca. 50 % og

80 % i sammenligning med yngre forsøgspersoner. Alligevel er blodtryksreduktionen og

hyppigheden af bivirkninger efter en given Atacanddosis ens hos yngre og ældre patienter

(se pkt. 4.2).

Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C

og AUC for candesartan

efter gentagne doseringer med henholdsvis ca. 50 % og 70 %, men t

var uændret i

sammenligning med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50 % og 110 %. Den

terminale t

for candesartan var omtrent fordoblet hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion. AUC for candesartan hos patienter i hæmodialyse var i samme

størrelsesorden som den, der ses hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

I to forsøg, begge med patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, var der en

stigning i gennemsnitlig AUC for candesartan på ca. 20 % i det ene forsøg og 80 % i det

andet (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaringer hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

De farmakokinetiske egenskaber for candesartan blev evalueret hos hypertensive børn i

alderen 1 til <6 år og 6 til <17 år i to PK-studier med enkeltdosis.

Hos børn i alderen 1 til <6 år fik 10 børn, som vejede 10 til <25 kg, en enkelt dosis oral

suspension på 0,2 mg/kg. Der var ingen sammenhæng mellem C

og AUC, hvad angår

alder eller vægt. Der er ikke indsamlet nogen clearancedata, og derfor er sandsynligheden

for en sammenhæng mellem clearance og vægt/alder i denne population ukendt.

Hos børn i alderen 6 til <17 år fik 22 børn en 16 mg tablet som enkeltdosis. Der var ingen

sammenhæng mellem C

og AUC i forhold til alder. Vægten synes imidlertid at have

signifikant sammenhæng med C

(p=0,012) og AUC (p=0,011). Der er ikke indsamlet

nogen clearancedata, og derfor er sandsynligheden for en sammenhæng mellem clearance

og vægt/alder i denne population ukendt.

Børn i alderen >6 år havde en eksponering, der var sammenlignelig med den for voksne,

som fik samme dosis.

Farmakokinetikken for candesartancilexetil er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter i

alderen <1 år.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdatastudier

Der var ingen tegn på unormal systemisk eller målorgantoksicitet ved klinisk relevante

doser. I prækliniske sikkerhedsundersøgelser med høje doser påvirkede candesartan

nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter, hunde og aber. Candesartan forårsagede

en reduktion i parametre for de røde blodlegemer (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit).

Virkninger på nyrerne (så som interstitiel nefritis, tubulær distension, basofile tubuli;

øgede plasmakoncentrationer af urinstof og kreatinin) blev fremkaldt af candesartan og

18974_spc.doc

Side 16 af 18

kunne være sekundære til den hypotensive effekt, der medfører ændringer i den renale

blodgennemstrømning. Endvidere inducerede candersartan hyperplasi/hypertrofi af de

juxtaglomerulære celler. Disse ændringer antages at være fremkaldt af de farmakologiske

virkninger af candesartan. Det ser ikke ud til, at hyperplasi/hypertrofi af de

juxtaglomerulære celler har nogen relevans hos mennesker ved terapeutiske doser af

candesartan.

I prækliniske studier med normotensive neonatale og juvenile rotter forårsagede

candesartan en reduktion i legemsvægt og hjertets vægt. Som ved voksne dyr menes disse

påvirkninger at skyldes candesartans farmakologiske virkning. Ved den laveste dosis på 10

mg/kg var eksponeringen for candesartan mellem 12 og 78 gange så højt som de niveauer,

der blev fundet hos børn i alderen 1 til <6, som fik candesartancilexetil i en dosis på 0,2

mg/kg og 7 til 54 gange så højt som de niveauer, der blev fundet hos børn i alderen 6 til

<17, som fik en dosis på 16 mg candesartan cilexetil. Da der ikke blev identificeret noget

niveau for ingen observerede bivirkninger (NOEL) i disse studier, er sikkerhedsmarginen

for påvirkningen af hjertets vægt og den kliniske relevans af dette fund ukendt.

Føtotoksicitet er observeret i den sene del af graviditeten (se pkt. 4.6).

Data fra in vitro og in vivo mutagenicitetsforsøg tyder på, at candersartan ikke vil udøve

mutagen eller klastogen aktivitet ved klinisk anvendelse.

Der var intet tegn på karcinogenicitet.

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet spiller en vigtig rolle for nyrernes udvikling in

utero. Renin-angiotensin-aldosteron-systemblokade har vist sig at medføre unormal

nyreudvikling hos meget unge mus. Administration af lægemidler, der virker direkte på

renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan ændre den normale nyreudvikling. Derfor bør

børn under 1 år ikke få Atacand (se pkt. 4.3).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Carmellosecalcium

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Macrogol

Jernoxid, CI 77491 (E172) (8 mg, 16 mg og 32 mg)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

18974_spc.doc

Side 17 af 18

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC-blisterpakning

Pakningsstørrelser: 7, 14, 15, 15×1 (enkeltdosispakning), 20, 28, 30, 30×1

(enkeltdosispakning), 50, 50×1 (enkeltdosispakning), 56, 90, 98, 98×1 (enkeltdosispakning),

100 og 300 stk.

HDPE-beholder

Pakningsstørrelser: 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

AstraZeneca A/S

Arne Jacobsens Alle 13

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

4 mg:

18972

8 mg:

18973

16 mg: 18974

32 mg: 36493

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

8. oktober 1997

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

12. juli 2018

18974_spc.doc

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information