Arkolamyl 20 mg smeltetabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
OLANZAPIN
Tilgængelig fra:
Mylan AB
ATC-kode:
N05AH03
INN (International Name):
Olanzapine
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
smeltetabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
43812
Autorisation dato:
2010-09-21

Indlægsseddel: Information til patienten

Arkolamyl 5 mg, 10 mg, 15 mg og 20 mg smeltetabletter

olanzapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Arkolamyl til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Arkolamyl

Sådan skal du tage Arkolamyl

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Arkolamyl indeholder det aktive stof olanzapin. Olanzapin tilhører en medicingruppe, der kaldes

antipsykotika og anvendes til behandling af følgende sindslidelser:

Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom: Man hører, ser og mærker ting, som ikke

eksisterer, mistro, ualmindelig mistænksomhed og indesluttethed. Mennesker med denne

lidelse kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.

Moderat eller svær manisk episode, en tilstand med symptomer som ophidselse og eufori.

Olanzapin har vist sig at forebygge tilbagefald af disse symptomer hos patienter med bipolar lidelse,

hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arkolamyl

Tag ikke Arkolamyl

Hvis du er allergisk over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Arkolamyl (angivet

i afsnit 6). En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af ansigt, læber, tunge

eller hals, vejrtrækningsbesvær eller åndenød. Hvis du har oplevet dette, skal du fortælle det til

lægen.

Hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget

tryk i øjet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Arkolamyl hvis:

du er ældre og lider af demens, da du kan få alvorlige bivirkninger.

du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper, da denne type medicin er blevet

forbundet med dannelsen af blodpropper.

du har haft et slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.

du har Parkinsons sygdom, da dine symptomer kan forværres.

du har forstørret prostata.

du har tarmslyng (paralytisk ileus).

du har en lever- eller nyresygdom.

du har problemer med dine blodlegemer.

du har en hjertesygdom.

du har forstyrrelse i hjertets elektriske aktivitet.

du har et lavt indhold af kalium eller magnesium i blodet.

du har sukkersyge (diabetes).

du har haft krampeanfald (epilepsi).

du er ryger.

Under behandlingen

Hvis du får en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, ændring i humør,

muskelstivhed, højt blodtryk og døsighed/søvnighed, skal du kontakte lægen. Lægen kan beslutte, at

du skal stoppe med at tage Arkolamyl.

Hvis du får ukontrollerbare bevægelser af ansigt eller tunge, skal du kontakte lægen. Lægen kan

beslutte, at du skal have en mindre dosis Arkolamyl, eller at du skal stoppe med at tage Arkolamyl.

Vægtøgning er set hos patienter, som tager olanzapin. Du og din læge bør jævnligt kontrollere din

vægt. Du bør overveje at blive henvist til en diætist eller at få hjælp til en kostplan, hvis nødvendigt.

Din læge vil muligvis tage blodprøver inden samt regelmæssigt under behandlingen for at kontrollere

indholdet af sukker og fedt i dit blod.

Som almindelig forholdsregel bør du - hvis du er over 65 år - have målt dit blodtryk hos din læge.

Børn og unge

Olanzapin anbefales ikke til patienter under 18 år.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug af anden medicin sammen med Arkolamyl

Du må kun tage anden medicin sammen med Arkolamyl, hvis din læge siger, at du må.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig,

særligt nogen af de følgende:

medicin mod depression eller medicin til behandling af angst eller søvnløshed

(sovepiller), da du kan blive døsig.

medicin mod Parkinsons sygdom.

carbamazepin (epilepsimedicin og humørstabiliserende).

fluvoxamin (mod depression).

ciprofloxacin (et bakteriedræbende middel).

Aktivt kul. Du skal tage dette mindst to timer før eller efter du har taget Arkolamyl.

Brug af Arkolamyl sammen med alkohol

Du må ikke drikke alkohol, hvis du tager Arkolamyl. Hvis Arkolamyl og alkohol tages samtidig, kan

du blive døsig.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil tale

med dig om, hvorvidt du kan tage denne medicin, mens du er gravid.

Du bør ikke få denne medicin, mens du ammer, da små mængder Arkolamyl kan overføres til

modermælken.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte børn, hvis mødre har taget olanzapin i det sidste

trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rysten, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,

uro, vejrtrækningsproblemer og problemer med at indtage føde. Kontakt lægen, hvis dit barn får et

eller flere af disse symptomer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er risiko for døsighed eller svimmelhed, når du får Arkolamyl. Hvis dette opstår, må du ikke køre

bil eller betjene værktøj eller maskiner. Fortæl det til din læge.

Arkolamyl indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Arkolamyl

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Lægen vil fortælle dig, hvor mange Arkolamyl tabletter du skal tage, og i hvor lang tid du skal tage

Arkolamyl.

Den anbefalede daglige dosis Arkolamyl er 5-20 mg dagligt. Du skal kontakte lægen, hvis dine

symptomer vender tilbage, men du må ikke ophøre med at tage Arkolamyl, medmindre du har talt med

lægen om det.

Du bør tage Arkolamyl smeltetabletter en gang dagligt ifølge lægens anvisninger. Du bør så vidt

muligt tage tabletterne på samme tidspunkt hver dag. Du kan tage dem med eller uden mad.

Arkolamyl smeltetabletter brækker nemt, så du skal håndtere tabletterne varsomt. Du må ikke håndtere

tabletterne med våde hænder, da tabletterne kan begynde at opløses.

1. Hold blisterpakningen i hjørnerne og riv en tabletlomme af blisterpakningen ved langsomt at rive

langs den stiplede linje.

2. Træk forsigtigt alufolien på bagsiden af.

3. Tryk forsigtigt tabletten ud.

4. Placer tabletten i munden. Den opløses direkte i munden, så den er nem at sluge.

Du kan også lægge tabletten i et glas eller en kop med vand, appelsinjuice, æblejuice, mælk eller kaffe

og røre rundt. Nogle drikkevarer kan ændre farve og blive grumset. Du skal drikke blandingen med

det samme.

Hvis du har taget for mange Arkolamyl smeltetabletter

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Arkolamyl, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. Vis tabletpakningen til lægen.

Patienter, som har taget flere Arkolamyl smeltetabletter end de burde, har oplevet følgende

symptomer: Hurtig hjerterytme, ophidselse/aggressivitet, taleproblemer, usædvanlige bevægelser (især

af ansigt eller tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Pludselig

forvirring, krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,

svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, indånding af væske i

luftrør og lunger, ofte efter opkastning (aspiration), højt eller lavt blodtryk, unormal hjerterytme.

Hvis du har glemt at tage Arkolamyl

Tag dine tabletter lige så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Arkolamyl

Du må ikke holde op med at tage Arkolamyl bare fordi, du får det bedre. Det er vigtigt, at du fortsætter

med at tage Arkolamyl lige så længe, som lægen har anvist.

Hvis du pludseligt holder op med at tage Arkolamyl, kan du få symptomer såsom svedeture,

søvnbesvær, rysten, angst, kvalme og opkastning. Din læge vil måske foreslå dig, at du nedsætter din

dosis gradvist, før du helt stopper.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tag straks til nærmeste skadestue eller kontakt lægen, hvis du får:

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

flere infektioner end normalt med feber, voldsomme kulderystelser, ondt i halsen eller sår i

munden (dette kan være tegn på, at du har for få hvide blodlegemer).

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

ukontrollerede bevægelser i mund, tunge, kinder eller kæber, som kan brede sig til arme og

ben (tardiv dyskinesi).

uregelmæssig hjerterytme.

blodpropper især i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerter i benene samt

hudrødme), som kan vandre gennem blodårerne til lungerne og forårsage brystsmerter og

vejrtrækningsbesvær.

allergiske reaktioner som f.eks. udslæt, kløe eller hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg,

vejrtrækningsbesvær eller åndenød.

diabetes (sukkersyge) eller forværring af diabetes, i nogle tilfælde med ketoacidose

(ketonstoffer i blod og urin) eller koma.

vandladningsbesvær eller problemer med at tømme blæren.

krampeanfald (sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi)).

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

en kombination af meget høj feber, hurtigere vejrtrækning, svedudbrud, humørændring,

muskelstivhed, forhøjet blodtryk og døsighed eller søvnighed.

rysten, kold eller bleg hud (dette kan være tegn på, at din kropstemperatur er lavere end

normalt).

unormalt hurtig hjerterytme.

kraftige mavesmerter som kan stråle om til ryggen (kan være tegn på problemer med

bugspytkirtlen).

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, mørk urin, lys afføring, træthed, feber, kvalme,

svaghedsfølelse, døsighed og mavesmerter (dette kan være tegn på problemer med leveren).

nedbrydning af muskelvæv med muskelsmerter, svage eller ømme muskler med mørkfarvet

urin (rabdomyolyse).

Ikke kendt

(bivirkningernes hyppighed kan ikke vurderes ud fra de eksisterende oplysninger)

meget sjældne bivirkninger inkluderer alvorlige allergiske reaktioner såsom

lægemiddelfremkaldt reaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS

fremtræder indledningsvist som influenzalignende symptomer med udslæt i ansigtet og

sidenhen med mere udbredt udslæt, høj temperatur, forstørrede lymfeknuder, forhøjede tal for

leverenzymer i blodprøver og et øget antal eosinofile granulocytter (en type hvide

blodlegemer).

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger:

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

vægtstigning.

søvnighed.

øget indhold af prolaktin i blodet, som ses ved en blodprøve.

i begyndelsen af behandlingen kan nogle patienter føle svimmelhed eller svaghed (med

langsom puls), særligt når de rejser sig fra liggende eller siddende stilling. Det vil

sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til lægen.

Almindelige bivirkninger:

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

ændringer i mængden af visse hvide blodlegemer, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt

forbigående forhøjede leverenzymer, som kan ses i en blodprøve, tidligt i behandlingen.

forhøjet sukker i blodet og urinen, som ses ved en blod- eller urinprøve.

forhøjet urinsyre og kreatinkinase i blodet, som ses ved en blodprøve.

øget appetit.

svimmelhed.

rastløshed.

rysten, stiv kropsholdning, langsomme bevægelser og slæbende gangart med balance-

problemer (Parkinsons sygdom).

unormale bevægelser (dyskinesi).

forstoppelse.

mundtørhed.

udslæt.

usædvanlig svaghedsfølelse.

ekstrem træthed.

væskeophobning med hævede hænder, ankler og fødder.

nedsat sexlyst hos mænd og kvinder eller problemer med at få eller opretholde rejsning hos

mænd.

feber.

ledsmerter.

Ikke almindelige bivirkninger:

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

ukontrolleret muskelstivhed eller muskelkramper, der påvirker hovedet (herunder

øjenbevægelser), halsen eller kroppen.

Restless legs

-syndrom (stærk uro i underbenene)

problemer med at tale.

langsom hjertefrekvens (puls).

øget følsomhed i huden over for sollys.

næseblod.

føle sig oppustet.

hukommelsestab eller glemsomhed.

ufrivillig vandladning (urinkontinens); manglende evne til at lade vandet eller tømme blæren.

Hårtab.

manglende menstruation eller længere intervaller mellem menstruationerne.

forstørrede bryster hos mænd og kvinder.

unormal produktion af brystmælk hos kvinder.

forhøjet indhold af bilirubin i blodet, som ses ved en blodprøve.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

pludselig uforklarlig død.

tegn på abstinenssymptomer som f.eks. svedudbrud, søvnbesvær, rysten, angst, kvalme eller

opkastning.

uforklarlige blå mærker og tendens til nemmere at bløde og i længere tid.

forlænget og/eller smertefuld erektion.

Ældre patienter med demens kan under behandling med Arkolamyl opleve slagtilfælde,

lungebetændelse, ufrivillig vandladning, voldsom træthed, synsbedrag, forhøjet kropstemperatur,

rødme i huden og besvær med at gå. Der er set tilfælde af dødsfald hos denne gruppe af patienter.

Hos patienter med Parkinsons sygdom kan Arkolamyl forværre symptomerne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke Arkolamyl efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar Arkolamyl i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arkolamyl indeholder:

Aktivt stof: olanzapin. En smeltetablet indeholder 5 mg, 10 mg, 15 mg eller 20 mg olanzapin.

Øvrige indholdsstoffer: Crospovidon, lactosemonohydrat (se afsnit 2 ”Arkolamyl indeholder

lactose”), kolloid vandfri silica, hydroxypropylcellulose, pebermyntesmag (bestående af

mynteolie, mynteolie uden terpener, eukalyptus, menthon, isomenthon, methylacetat, menthol),

talcum og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Arkolamyl 5 mg smeltetabletter er gule, runde med to let buede sider.

Arkolamyl 10 mg smeltetabletter er gule, runde og flade.

Arkolamyl 15 mg smeltetabletter er gule, runde med to let buede sider og

Arkolamyl 20 mg smeltetabletter er gule, runde og flade.

Smeltetablet er det tekniske navn for en tablet, der opløses direkte i munden, så den er nem at sluge.

Blisterpakning:

Arkolamyl fås i æsker med:

10, 28, 30, 56, 60, 70, 84, 90, 98, 100, 112 smeltetabletter.

Enkeltdosisblister:

Arkolamyl fås i kartoner med 28 x 1 smeltetabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Mylan AB

Ynglingagatan 14

104 35 Stockholm

Sverige

Tel: +46 (0) 8 555 227 50

Fax: +46 (0) 8 555 227 51

E-mail: inform@mylan.se

Fremstiller

Pharmathen S.A.

Dervenakion 6

15351 Pallini, Attiki

Grækenland

eller

McDermott Laboratories Limited

t/a Gerard Laboratories

35/36 Baldoyle Industrial Estate,

Grange Road, Dublin 13

Irland

Dette lægemiddel er godkendt i EEA´s medlemslande under følgende navne:

Danmark

Arkolamyl

Frankrig

Olanzapine Mylan Generiques 5mg, 10mg, 15mg and 20mg, comprimé

orodispersible

Irland

Arkolamyl 5mg, 10mg, 15mg and 20 mg orodispersible tablets

Italien

Arkolamyl

Norge

Arkolamyl

Storbritannien

Arkolamyl 5mg, 10mg, 15mg and 20 mg Orodispersible tablets

Sverige

Arkolamyl munsönderfallande tablett 5mg, 10mg, 15mg and 20mg

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2017

22. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Arkolamyl, smeltetabletter

0.

D.SP.NR.

26149

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arkolamyl

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mg

Hver smeltetablet indeholder 5 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver smeltetablet indeholder 57,60 mg lactose.

10 mg

Hver smeltetablet indeholder 10 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver smeltetablet indeholder 115,10 mg lactose.

15 mg

Hver smeltetablet indeholder 15 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver smeltetablet indeholder 172,70 mg lactose.

20 mg

Hver smeltetablet indeholder 20 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver smeltetablet indeholder 230,30 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

43812_spc.doc

Side 1 af 19

3.

LÆGEMIDDELFORM

Smeltetabletter

5 mg

Gule, runde, bikonvekse med en diameter på 6,0 mm±0,1 mm og en tykkelse på 2,6

mm±0,2 mm.

10 mg

Gule, flade, runde med en diameter på 8,2 mm±0,1 mm og en tykkelse på 2,4 mm±0,2

15 mg

Gule, runde, bikonvekse med dimensionerne 10,0 mm±0,1 mm og en tykkelse på 3,1

mm±0,2 mm.

20 mg

Gule, runde, flade med dimensionerne 11,2 mm±0,1 mm og en tykkelse på 2,7 mm±0,2

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.

Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af

patienter, der har vist initial behandlingsrespons.

Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.

Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive

episoder i bipolær lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på

olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Skizofreni

Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.

Manisk episode

Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi, eller 10

mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).

43812_spc.doc

Side 2 af 19

Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse

Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som har fået olanzapin til behandling af

maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for forebyggelse af tilbagefald. I

tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør olanzapinbehandlingen

fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret supplerende terapi til

behandling af stemningssymptomer.

Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i

bipolær lidelse kan den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle

kliniske status inden for intervallet 5-20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede

startdosis kan kun anbefales efter en passende kliniskrevurdering og bør generelt foretages

med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden hensyntagen til måltider, da

absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin bør det

overvejes gradvist at reducere dosis.

Olanzapin smeltetabletter er bioækvivalente med olanzapin tabletter, med en lignende

absorptionshastighed og grad af absorption. Der anvendes samme dosis og dosisinterval

som for olanzapin tabletter. Olanzapin smeltetabletter kan anvendes som et alternativ til

olanzapin tabletter.

Særlige populationer

Ældre patienter

En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til

patienter ≥ 65 år, dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion

En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat

leverinsufficiens (cirrhosis, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør

kun øges med forsigtighed.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i

forhold til rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk

overvågning anbefales, og en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis det anses for

nødvendigt (se pkt. 4.5).

Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder,

ældre, ikkerygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når

indiceret, bør hos sådanne patienter foretages med forsigtighed.

I tilfælde, hvor dosisstigninger på 2,5 mg er nødvendige, bør Arkolamyl overtrukne

tabletter anvendes (se pkt. 4.5 og 5.2).

Pædiatrisk population

Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og

prolaktinforandringer i en større mængde i kortvarige studier med unge patienter end i

studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

43812_spc.doc

Side 3 af 19

Administration

Oral anvendelse.

Arkolamyl bør placeres i munden, hvor den hurtigt vil dispergeres i spyttet, så den let kan

synkes. Det er svært at fjerne den intakte smeltetablet fra munden igen. Da smeltetabletten

er skrøbelig, bør den tages umiddelbart efter, at den er trykket ud af blisterkortet.

Alternativt kan den dispergeres i et helt glas vand eller anden egnet væske (appelsinjuice,

æblejuice, mælk eller kaffe) umiddelbart før administration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens

kliniske tilstand bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller

adfærdsforstyrrelse på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser.

I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter

(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var

der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold

til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5% og 1,5%). Den højere forekomst af

dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller

behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til

øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering,

pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapin-behandlede

patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde,

forbigående iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en

tre gange så høj forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev

behandlet med olanzapin, sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo

(henholdsvis 1,3% og 0,4%). Alle de olanzapin- og placebobehandlede patienter, som

oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år

og vaskulær/blandet demens blev identificeret som risikofaktorer for cerebrovaskulære

hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin blev ikke påvist i disse

forsøg.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter

med Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret

Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for

placebo (se pkt. 4.8), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af

psykotiske symptomer. I disse forsøg skulle patienterne initialt være stabiliserede på den

lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på

43812_spc.doc

Side 4 af 19

den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele forsøget. Olanzapin blev

initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotisk behandling.

Sjældne tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske

manifestationer af NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på

autonom ustabilitet (uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og

hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase,

myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får tegn og

symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske

manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med

ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt

dødelige tilfælde (se pkt. 4.8). I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret,

hvilket kan være en disponerende faktor. Hensigtsmæssig klinisk monitorering tilrådes i

overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger, som f.eks. måling af

blodsukker ved baseline 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter årligt.

Patienter i behandling med antipsykotika herunder Arkolamyl bør observeres for tegn og

symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med

diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør

monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres

regelmæssigt, f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling, og

derefter kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske undersøgelser er der

set uønskede forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal

håndteres i henhold til normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og

hos patienter med risikofaktorer for udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles

med antipsykotika herunder Arkolamyl, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i

henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved baseline og 12 uger efter

start på olanzapinbehandling, og derefter hvert 5. år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske undersøgelser en

lav forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter

med samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter

med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

Leverfunktionen

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, (ALAT) og (ASAT)

er almindeligt forekommende, især i den tidlige behandling. Forsigtighed bør udvises og

opfølgning organiseres hos patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter

med tegn og symptomer på leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande

forbundet med begrænset leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med

potentielle hepatotoksiske præparater. I tilfælde, hvor hepatitis (inklusiv hepatocellulær,

cholestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.

43812_spc.doc

Side 5 af 19

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset

årsag, hos patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter

med tidligere medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvs-

depression forårsaget af samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos

patienter med hypereosinofile tilstande eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er

almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandling

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning

er rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1% til

1%) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret

som Fridericia korrigeret QT (QTcF) ≥500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst

tidspunkt post-baseline hos patienter med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo

var der ingen signifikante forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse.

Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er

kendt for at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom

med lang QT er medfødt, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller

hypomagnesiæmi.

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret

med frekvensen ”ikke almindelig” (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret

nogen kausal sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og

behandlingen med olanzapin. På trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse

tromboembolier identificeres og forebyggende foranstaltninger, f.eks. immobilisering af

patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har sygdomsbetingede

risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS aktivitet

Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises

forsigtighed, når stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler

og alkohol. Da olanzapin udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte

eller indirekte dopaminagomisme.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller

som er udsat for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer

med hyppigheden ikke almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af

disse tilfælde var tidligere krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende undersøgelser af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en

statistisk lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi

øges imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering

bør overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en

patient i behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog

opstå efter afslutning af behandling.

43812_spc.doc

Side 6 af 19

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske undersøgelser med

olanzapin. Det anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød

blevet rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt

observationskohortestudie var risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt

patienter behandlet med olanzapin dobbelt så stor som hos patienter, der ikke blev

behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin var i studiet

sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med

patienter i alderen 13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer

i metaboliske parametre og stigning i prolaktinværdier (se pkt. 4.8 og 5.1).

Lactose

Olanzapin-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med

arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner, der kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller

inhiberer dette isoenzym påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan

medføre reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat

øgning af olanzapin clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede,

men klinisk overvågning anbefales og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis

nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen

af olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54% hos

kvindelige ikke-rygere og 77% hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af

olanzapin AUC var henholdsvis 52% og 108%. En lavere startdosis af olanzapin bør

overvejes hos patienter, som anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom

ciprofloxacin. En nedsat dosis af olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor

af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60% og bør tages

mindst 2 timer før eller efter olanzapin.

43812_spc.doc

Side 7 af 19

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida

(aluminium, magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin

signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP450 isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9,

2C19, 3A4). Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier,

hvor der ikke blev fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser:

tricykliske antidepressiva (hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin

(CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller

biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af

valproatdosis er nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Almindelig CNS aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der

kan undertrykke centralnervesystemet.

Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons

sygdom og demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc-interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som

øger QTc-intervallet (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser af gravide kvinder.

Patienter bør rådes til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive

gravide under behandling med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin

kun anvendes til gravide, hvis den potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle

risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester

af graviditeten, har risiko for at få bivirkninger inkluderende ekstrapyrimidale og/eller

abstinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har været

rapporteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser

eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres omhyggeligt.

Amning

I en undersøgelse af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i modermælken. Den

gennemsnitlige dosis, som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til

43812_spc.doc

Side 8 af 19

at være 1,8 % af moderens olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis

de er i behandling med olanzapin.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

Da olanzapin kan forårsage somnolens og svimmelhed, bør patienterne tilrådes

forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som var forbundet med

anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var somnolens og vægtøgning, eosinofili,

forhøjede niveauer af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri,

øget appetit, svimmelhed, akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4),

dyskinesi, ortostatisk hypotension, antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk

forhøjede levertransaminaser (se pkt. 4.4), hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi,

forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af

kreatinkinase samt ødemer.

Tabel over bivirkninger

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger

og i kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter

faldende grad af alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig

(≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud

fra forhåndenværende data).

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Vægtstigning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridniveauer

Glukosuri

Øget appetit

Udvikling eller

forværring af diabetes

lejlighedsvist sammen

med ketoacidose eller

coma, heriblandt

dødelige tilfælde (se

pkt. 4.4).

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Krampeanfald, hvor

der i de fleste tilfælde

var rapporteret

Malignt

neuroleptikasyndrom

(se pkt. 4.4)

43812_spc.doc

Side 9 af 19

Dyskinesi

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni (inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Restless legs-syndrom

Abstinenssymptomer

7,12

Hjerte

Bradykardi

forlængelse (se

pkt. 4.4)

Ventrikulær

takykardi/ventrikel-

flimren

Pludselig død (se pkt.

4.4)

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive lungeemboli

og dyb venetrombose)

(se pkt. 4.4)

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Lette forbigående

antikolinerge

virkninger, herunder

forstoppelse og

mundtørhed

Udspilet abdomen

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

levertransaminaser

(ALAT, ASAT),

særlig i den tidlige

behandling (se pkt.

4.4)

Hepatitis (inklusive

hepatocellulær

cholestatisk eller

blandet leverskade)

Hud og subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomhedsreaktion

Alopeci

Lægemiddelfremkaldt

reaktion med

eosinofili og

systemiske

symptomer (DRESS)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

Rhabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladningsbesvær

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Abstinens-syndrom

hos nyfødte (se pkt.

4.6)

43812_spc.doc

Side 10 af 19

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion

hos mænd

Nedsat libido hos

mænd og kvinder

Amenorré

Brystforstørrelse

Galaktorré hos kvinder

Gynækomasti/brystfor-

størrelse hos mænd

Priapism

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

Træthed

Ødemer

Pyreksi

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolaktin

-niveauer

Forhøjet alkalisk

fosfatase

Høje niveauer af

kreatinkinase

Høje niveauer af

gammaglutamyl-

transferase

Høje niveauer af

urinsyre

Forhøjet total bilirubin

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)

kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning ≥ 7 %

af baseline kropsvægt meget almindelig (22,2%), ≥ 15 % var almindelig (4,2%) og ≥ 25% var

ikke almindelig (0,8%). Patienter med vægtøgning på ≥ 7 %, ≥ 15 % og ≥25 % af baseline

kropsvægt ved langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4

%, 31,7% og 12,3%).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider)

var højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥ 5,17 - < 6,2 mmol/l) til højt niveau (≥ 6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (≥

5,56 - < 7 mmol/l) til højt niveau (≥ 7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline

(≥ 1,69 - < 2,26 mmol/l) til højt niveau (≥ 2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede

patienter numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter

behandlet med olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni

sammenlignet med titrerede doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om

tidligere individuelle akutte og tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for

nuværende ikke konkluderes, at olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre

tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning

er rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

43812_spc.doc

Side 11 af 19

I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre

normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-

prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og

den forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed

bestemt ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed

estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede

Olanzapindatabase.

Langvarig eksponering (mindst 48 uger)

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter,

som fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af

middelblodglucose efter ca. 6 måneder.

Andre særlige populationer

I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en

højere incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se

også pkt. 4.4). Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til

denne patientgruppe var unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati,

erythem, synsforstyrrelser og urininkontinens blev observeret almindeligt.

I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i

forbindelse med Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson

symptomatologi og hallucinationer meget almindeligt og hyppigere end med placebo.

I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi

med olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor

kunne være høje niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med

lithium eller valproat resulterede i øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget

appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev ligeledes rapporteret almindeligt. Under

behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat forekom en stigning på ≥ 7

% af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling (op til 6 uger).

Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos

patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline

legemsvægt hos 39,9 % af patienterne.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at

ingen kliniske studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er

data fra studier med unge blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens

hos unge patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun

blev identificeret i kortvarige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant

vægtøgning (≥ 7 %) synes at forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet

med ældre med sammenlignelig eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge

patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var større ved langvarig eksponering

(mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering

43812_spc.doc

Side 12 af 19

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10).

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Vægtstigning

, forhøjede triglyceridniveauer

, øget appetit.

Almindelig: forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, somnolens).

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede levertransaminaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).

Undersøgelser

Meget almindelig: Nedsat total bilirubin,

forhøjet

GGT, forhøjet plasmaprolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage), var øget vægt ≥ 7 % af baseline

legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6%), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig

(7,1%) og ≥ 25% var almindelig (2,5%). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4

% ≥ 7 % på i vægt, 55,3% tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline

kropsvægt på.

Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1,016 mmol/l, som steg til (≥ 1,467

mmol/l) og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1,016 mmol/l - <

1,467 mmol/l) op til (≥ 1,467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4,39 mmol/l) op

til (≥ 5,17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved

faste fra grænser ved baseline (≥ 4,39 - < 5,17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget

almindeligt.

Forhøjet plasmaprolaktin blev rapporteret hos 47,4% af de unge patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10%) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat

bevidsthedsniveau, varierende fra sedation til koma. Andre medicinsk signifikante

sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt malignt

43812_spc.doc

Side 13 af 19

neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,

hjertearytmi (< 2% af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig

udgang er rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også

rapporteret efter akut overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales.

Standard procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (f.eks.

ventrikelskylning, administration af aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har

vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af olanzapin med 50-60%.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes

afhængig af den kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt

samt understøtning af den respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller

andre sympatomimetiske midler med beta-agonist aktivitet, da beta-stimulation kan

forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det kardiovaskulære system for at

afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning bør fortsætte indtil

patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AH 03. Antipsykotika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med

en bred farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske undersøgelser udviste olanzapin affinitet (Ki; < 100 nM) til serotonin 5

2A/2C

, 5 HT

, 5 HT

, dopamin D

, kolinerge muskarine receptorer M

α1-adrenerge og histamin H

receptorer. Dyreadfærdsundersøgelser af olanzapin

indikerede 5 HT, dopamin og kolinerg antagonisme i overensstemmelse med

receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5HT

end til

dopamin D

receptorerne i in vitro undersøgelser og større 5 HT

- end D

-aktivitet i in vivo

modeller.

Farmakodynamisk virkning

Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de

mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de

striatale (A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget

respons (conditioned avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved

lavere doser end de, der frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske

bivirkninger. I modsætning til visse andre antipsykotika øger olanzapin responset ved en

"anxiolytisk" test.

43812_spc.doc

Side 14 af 19

I en enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) undersøgelse hos raske

forsøgspersoner bandt olanzapin til flere 5HT

end til dopamin D

receptorer. Desuden

afslørede en SPECT undersøgelse af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende

patienter havde en lavere striatal D

-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-

responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende

patienter.

Klinisk virkning og sikkerhed

I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede undersøgelser af mere end 2.900

skizofrene patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet

med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.

Der er foretaget en multinational, dobbeltblind kontrolleret undersøgelse af skizofreni,

skizoaffektive og beslægtede lidelser. Undersøgelsen omfattede 1481 patienter med

varierende grad af hertil forbundne depressive symptomer (middelværdi før behandling lig

16,6 ved Montgomery-Asberg Depression Rating Scale). Undersøgelsen viste en

prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før behandling til endt

behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter behandlet

med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af maniodepressiv sygdom havde

olanzapin overlegen effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til

placebo og valproat. Olanzapin havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved

andelen af patienter med symptomatisk remission af mani og depression efter 6 og 12 uger.

I en undersøgelse af patienter i behandling med lithium eller valproat i minimum 2 uger

medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium eller

valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6 uger end ved lithium- eller

valproat-monoterapi.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter,

som havde opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo.

Olanzapin viste sig statistisk signifikant overlegen over for placebo på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald. Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel over

for placebo i form af forebyggelse af enten tilbagefald til mani eller tilbagefald til

depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som

havde opnået bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på

olanzapin eller lithium alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald (olanzapin 30,0%, lithium 38,3%; p = 0,055).

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter

stabiliseret med olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste

langtids olanzapin co-terapi med lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant

overlegen overfor lithium eller valproat alene i forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i

overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske) kriterium.

Pædiatrisk population

Kontrollerede effektdata hos unge (alder 13-17 år) omfatter mindre end 200 unge og er

begrænset til kortvarige studier hos patienter med skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse

med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte

43812_spc.doc

Side 15 af 19

med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge

signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.

Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin

(se pkt. 4.4 og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen kontrollerede data

vedrørende virkning ved vedligeholdelsesbehandling eller sikkerheden ved langvarig brug

(se pkt. 4.4 og 4.8). Information om sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset

til open-label, ikke kontrollerede data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Olanzapin smeltetabletter er bioækvivalente med olanzapin tabletter, med en lignende

absorptionshastighed og grad af absorption. Olanzapin smeltetabletter kan anvendes som et

alternativ til olanzapin tabletter

Absorption

Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasma-

koncentration indenfor 5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Fuldstændig peroral biotilgængelighed relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.

Fordeling

Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93% over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til

ca. 1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og α

-syre-glycoprotein.

Biotransformation

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende

cirkulerende metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren.

Cytochrom P450-CYP1A2 og P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-

hydroxymethyl metabolitterne, der udviser signifikant mindre in vivo farmakologisk

aktivitet end olanzapin i dyreundersøgelser. Den dominerende farmakologiske aktivitet

stammer fra det native olanzapin.

Elimination

Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid

for olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.

Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid forlænget (51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus

18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre forsøgspersoner er inden for

variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav dosering med 5-20

mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.

Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7

versus 32,3 timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg)

udviste imidlertid en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos

mandlige patienter (n=869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske

forsøgspersoner fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid (37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). En

undersøgelse af den totale omsætning af olanzapin viste imidlertid, at omkring 57%

radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som metabolitter.

43812_spc.doc

Side 16 af 19

Rygere

Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid (39,3 timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i

overensstemmelse med raske ikke-rygende forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og

14,1 l/time).

Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations

halveringstid forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7

l/time).

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos

mænd og ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og

halveringstid grundet alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle

variation fra person til person.

I en undersøgelse af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i

farmakokinetiske parametre i de tre populationsgrupper.

Pædiatrisk population

Unge (alder 13-17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og

voksne. Den gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27%

højere hos unge. Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere

gennemsnitlig legemsvægt og færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis

til den højere gennemsnitlige eksponering, som blev set hos unge.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut (enkelt-dosis) toksicitet

Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og

hæmmet vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg

(rotter). Hunde tolererede perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet.

Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration,

miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale enkelt-doser på op til 100 mg/kg

afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I undersøgelser af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og

hunde var CNS depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser

de dominerende effekter. Der udvikledes tolerance overfor CNS depressionen.

Vækstparametre mindskedes ved høje doser. Reversible virkninger, som var i

overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat vægt af ovarier og

uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder

dosisafhængig reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af

cirkulerende leukocytter hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvs-

cytotoksicitet. Reversibel neutropeni, trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte

hunde, som blev behandlet med 8 eller 10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-

43812_spc.doc

Side 17 af 19

15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos cytopeniske hunde var der ingen

bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos

hanrotter. Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human

dosis), og reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange

maksimal human dosis). Hos afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en

forsinket fosterudvikling og et forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede

bakterielle mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra undersøgelser af mus og rotter blev det konkluderet, at

olanzapin ikke er karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Crospovidon

Lactosemonohydrat

Kolloid vandfri silica

Hydroxypropylcellulose

Talcum

Magnesiumstearat

Mintsmag indeholdende

Mynteolie

Terpentinfri mynteolie

Eukalyptus

Menthon

Iso-menthon

Methylacetat

Menthol

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

43812_spc.doc

Side 18 af 19

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PA/AI/PVC-aluminiumblister, i æske.

Pakningsstørrelser

10, 28, 30, 56, 60, 70, 84, 90, 98, 100 og 112 stk.

28×1 stk. i perforeret enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

43809

10 mg: 43810

15 mg: 43811

20 mg: 43812

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. september 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

22. august 2017

43812_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information