Arixtra

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
fondaparinuxnatrium
Tilgængelig fra:
Aspen Pharma Trading Limited
ATC-kode:
B01AX05
INN (International Name):
fondaparinux sodium
Terapeutisk gruppe:
Antitrombotisk agenter,
Terapeutisk område:
Venøs Trombose, Lungeemboli, Myokardieinfarkt, Angina Pectoris, Ustabil
Terapeutiske indikationer:
5 mg / 0. 3 ml og 2. 5 mg / 0. 5 ml opløsning til injektion Forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne, der gennemgår større ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne, som hoftebrud, store knæoperationer eller hip-udskiftning kirurgi. Forebyggelse af VTE hos voksne undergår abdominal kirurgi, der vurderes at være i høj risiko for tromboemboliske komplikationer, såsom patienter, der gennemgår abdominal kræft kirurgi. Forebyggelse af VTE hos voksne medicinske patienter, som vurderes at være i høj risiko for VTE, og som er immobiliseret på grund af akut sygdom, såsom hjerte-insufficiens og / eller akut respiratorisk sygdomme, og / eller akut infektion eller inflammatorisk sygdom. Behandling af voksne med akut symptomatisk spontane overfladisk venøs trombose i underekstremiteterne, uden samtidig dyb venøs trombose. 5 mg / 0. 5 ml opløsning til injektion Behandling af ustabil angina pectoris eller non-ST-segment-elevation myocardial infarction (UA/NSTEMI) hos voksne patienter, som akut (< 120 min)
Produkt oversigt:
Revision: 29
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000403
Autorisation dato:
2002-03-20
EMEA kode:
EMEA/H/C/000403

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Arixtra 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning

fondaparinuxnatrium

Læs

denne

indlægsseddel

grundigt,

inden

du

begynder

at

tage

dette

lægemiddel,

da

den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

lægen

eller

apotekspersonalet,

hvis

bivirkning

bliver

værre,

eller

får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Virkning og anvendelse

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

3.

Sådan skal du tage Arixtra

4.

Bivirkninger

5.

Opbevaring

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Arixtra er et lægemiddel, som hjælper med til at forhindre, at der dannes blodpropper i

blodkarrene

(et antitrombotisk middel).

Arixtra indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (tromboser)

i blodkarrene.

Arixtra anvendes til:

at forebygge dannelsen af blodpropper i blodkar i benene eller lungerne efter en ortopædisk

operation (fx i hofte eller knæ), eller efter en operation i maven.

at forebygge dannelsen af blodpropper under og umiddelbart efter en periode med nedsat

bevægelighed på grund af akut sygdom.

at behandle blodpropper i blodkar nær hudoverfladen i benene (

superficiel venetrombose).

2.

Det skal du vide, før

du begynder at tage Arixtra

Brug ikke Arixtra:

hvis du er allergisk

over for fondaparinuxnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer i Arixtra

(angivet i punkt 6)

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en alvorlig nyresygdom

Fortæl det til lægen,

hvis du mener, at noget af dette gælder for dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage Arixtra.

Vær ekstra forsigtig med at tage Arixtra:

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Arixtra:

hvis du tidligere har haft komplikationer under behandling med heparin eller heparin-

lignende lægemidler, der har medført et fald i antallet af blodplader (heparin-induceret

trombocytopeni)

hvis du har risiko for ukontrollerede blødninger

på grund af:

mavesår

blødersygdomme

nylig

hjerneblødning

intrakraniel blødning

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne

hvis du lider af en alvorlig leversygdom

hvis du lider af en nyresygdom

hvis du er 75 år eller ældre

hvis du vejer under 50 kg.

Fortæl det til lægen,

hvis noget af dette gælder for dig.

Børn og teenagere

Arixtra er ikke undersøgt hos børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin sammen med Arixtra

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Visse lægemidler kan påvirke virkningen af Arixtra eller selv blive påvirket af Arixtra.

Graviditet og amning

Arixtra må ikke anvendes af gravide kvinder, medmindre det er absolut nødvendigt. Du må ikke

amme, hvis du tager Arixtra. Hvis du er

gravid

eller

ammer

, har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette

lægemiddel.

Arixtra indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

Arixtra injektionssprøjter indeholder latex

Kanylehylsteret indeholder latex, hvilket kan medføre allergiske reaktioner hos personer, der ikke kan

tåle latex.

Fortæl det til lægen

, inden du bliver behandlet med Arixtra,

hvis du er overfølsom over for latex.

3.

Sådan skal du tage Arixtra

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så

spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er 2,5 mg én gang daglig. Arixtra skal injiceres på samme tidspunkt hver

dag.

Hvis du lider af en nyresygdom, vil din dosis muligvis blive nedsat til 1,5 mg én gang daglig.

Sådan tager du Arixtra

Arixtra injiceres under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven. Injektionssprøjten

indeholder nøjagtigt den dosis, som du har behov for. Der er forskellige injektionssprøjter for

2,5 mg og 1,5 mg dosis.

Se den trinvise vejledning til sidst i denne indlægsseddel.

Arixtra må

ikke

injiceres i en muskel.

Hvor længe skal du tage Arixtra

Du skal fortsætte behandlingen lige så længe, som lægen siger, da Arixtra forebygger en alvorlig

tilstand.

Hvis du har taget for meget Arixtra

Kontakt hurtigst muligt din læge eller apoteket, da der er øget risiko for blødninger.

Hvis du har glemt at tage Arixtra

Tag den manglende dosis, så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Kontakt lægen eller apoteket,

hvis der er noget, du er i tvivl om

Stop ikke med at tage Arixtra uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen uden lægens vejledning, er der risiko for, at du får blodpropper i benene

eller i lungerne.

Kontakt lægen eller apoteket, inden du stopper behandlingen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilstande du skal holde øje med

Alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi):

Disse er meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud

af 10.000) hos personer, som tager Arixtra. Symptomer inkluderer:

hævelse, nogle gange af ansigtet eller munden (

angioødem

), som kan gøre det svært at

synke eller at trække vejret

kollaps.

Kontakt lægen omgående,

hvis du får disse symptomer.

Stop med at tage Arixtra.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

flere end 1 ud af 100 personer,

som behandles med Arixtra.

blødninger

operationsstedet,

allerede

eksisterende

mavesår,

tandkødet,

næseblod)

blodmangel

(anæmi).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 100 personer

, som behandles med Arixtra.

blå mærker eller hævelse (

ødem

kvalme eller opkastning

brystsmerter

åndenød

udslæt eller kløe

udsivning fra operationsstedet

feber

nedsat eller øget antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne)

forhøjede levertal.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000 personer

, som behandles med Arixtra.

allergisk reaktion (herunder kløe, hævelse og udslæt)

indre blødning i hjernen eller maven

uro eller konfusion

hovedpine

besvimelse eller svimmelhed, lavt blodtryk

døsighed eller træthed

rødme

hoste

smerter i benene eller mavesmerter

diaré eller forstoppelse

fordøjelsesbesvær

sårinfektion

forhøjet indhold af bilirubin (stof produceret i leveren) i blodet

nedsat indhold af kalium i blodet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Arixtra behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Brug ikke dette lægemiddel:

efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet.

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget.

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke anvender med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester og injektionssprøjter. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arixtra indeholder

Aktivt stof: fondaparinuxnatrium. Der er 1,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,3 ml injektionsvæske.

Øvrige

indholdsstoffer:

natriumchlorid,

vand

injektionsvæsker

saltsyre

og/eller

natriumhydroxid til pH-justering (se punkt 2).

Arixtra indeholder ikke animalske produkter.

Udseende og pakningstørrelser

Arixtra er en klar og farveløs injektionsvæske. Arixtra leveres i en fyldt engangssprøjte forsynet med

et sikkerhedssystem til forebyggelse af skader ved nålestik efter brug. Arixtra fås i pakninger med

henholdsvis 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført).

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Aspen Pharma Trading Limited, 3016 Lake Drive, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Fremstiller:

Aspen Notre Dame de Bondeville, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0032 24009864

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Luxembourg/Luxemburg

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0035 227861279

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

България

Aspen Pharma Trading Limited

Teл.: 00359 24917582

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Magyarország

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 003 618480681

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Česká republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00420 228880774

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Malta

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00356 21497982

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Danmark

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0045 78772887

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Nederland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0031 207095007

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Deutschland

Aspen Germany GmbH

Tel.: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Norge

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0047 21984376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Eesti

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Österreich

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0043 19284015

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ελλάδα

Aspen Pharma Trading Limited.

Τηλ: 0030 2111768477

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Polska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 0048 221253376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

España

Aspen Pharmacare España S.L.

Avenida Diagonal, 512

Planta Interior 1, Oficina 4

08006 Barcelona

Tel: 0034 952010137

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Portugal

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00351 300501243

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

France

Aspen France

Tél.: + 33 (0)1 39177000

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

România

Aspen Pharma Trading Limited.

Tel: 0040 316301169

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Hrvatska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00385 17776395

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003861 18888201

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ireland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenská republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00421 233329930

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ísland

Aspen Pharma Trading Limited.

Sími: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Suomi/Finland

Aspen Pharma Trading Limited

Puh/Tel: 00358 974 790 156

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Italia

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0039 0687502429

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Sverige

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0046 856642572

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Κύπρος

Aspen Pharma Trading Limited

Τηλ: 00357 25030922

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

United Kingdom

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: +44 (0)1748 828 391

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Latvija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00371 66163124

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Liechtenstein

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Lietuva

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00370 5 214 0291

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Typer af sikkerhedssprøjter

Der findes to typer sikkerhedssprøjter med Arixtra. Sikkerhedssprøjterne er udarbejdet for at beskytte

dig mod nålestik efter brug. Den ene type sikkerhedssprøjte har et

automatisk

beskyttelsessystem af

nålen, hvorimod den anden har et

manuelt

beskyttelsessystem af nålen.

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Figur 1

. Injektionssprøjte med

automatisk

beskyttelsessystem af nålen

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 2.

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 3

. Injektionssprøjte med et

manuelt

sikkerhedssystem, hvor en sikkerhedsmanchet

bliver trukket hen over nålen

efter brug

VEJLEDNING I BRUG AF ARIXTRA (trin for trin)

Instruktion

Denne vejledning kan bruges til begge typer af injektionssprøjter (automatisk og manuelt

beskyttelsessystem af nålen).

Det vil tydeligt fremgå af vejledningen, hvor instruktionen for de to injektionssprøjter er forskellige.

Kanylehylster

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

1.

Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

2.

Tag injektionssprøjten ud af æsken og tjek

at udløbsdatoen ikke er overskredet

at opløsningen er klar, farveløs og ikke indeholder partikler

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og at denne ikke er beskadiget.

3.

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst

maven.

Dette

mindske

ubehag

injektionsstedet. Spørg sygeplejersken eller lægen til råds,

hvis det ikke er muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

4.

Rens injektionsområdet med en spritserviet.

5.

Fjern kanylehylsteret

ved først at dreje det (fig. B1) og

dernæst trække det i lige linje væk fra sprøjtens cylinder (fig.

B2

Smid kanylehylsteret ud.

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før

indsprøjtning

– du risikerer at miste noget af

medicinen.

Figur B1

Figur B2

6.

Efter rensning nives let i huden, så der dannes en

hudfold

. Hold folden mellem tommel- og pegefinger under

hele injektionen (fig.

C

Figur C

7. Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

D

Figur D

8. Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund

(fig.

E

Figur E

Injektionssprøjte

med

automatisk

beskyttelsessystem

af

nålen

9.

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

F

Figur F

Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen

9.

Efter indsprøjtningen skal du holde om injektionssprøjtens sikkerhedsmanchet med

den ene hånd og med en fast bevægelse trække fingerstøtten tilbage med den anden

hånd. Herved vil hætten blive løsnet. Træk derefter hætten op over injektionssprøjten,

indtil den låses over nålen. Dette er vist i figur

3

i begyndelsen af denne vejledning.

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet

. Smid den ud, som anvist af din læge

eller apoteket.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Arixtra 2,5 mg/0,5 ml injektionsvæske, opløsning

fondaparinuxnatrium

Læs

denne

indlægsseddel

grundigt,

inden

du

begynder

at

tage

dette

lægemiddel,

da

den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Virkning og anvendelse

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

3.

Sådan skal du tage Arixtra

4.

Bivirkninger

5.

Opbevaring

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Arixtra er et lægemiddel, som hjælper med til at forhindre, at der dannes blodpropper i

blodkarrene

et antitrombotisk middel

Arixtra indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (tromboser)

i blodkarrene.

Arixtra anvendes til:

at forebygge dannelsen af blodpropper i blodkar i benene eller lungerne efter en ortopædisk

operation (fx i hofte eller knæ), eller efter en operation i maven.

at forebygge dannelsen af blodpropper under og umiddelbart efter en periode med nedsat

bevægelighed på grund af akut sygdom.

at behandle visse typer af hjerteanfald og alvorlige tilfælde af angina (smerte, som skyldes

forsnævring i blodkarrene omkring hjertet).

at behandle blodpropper i blodkar nær hudoverfladen i benene (

superficiel venetrombose).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

Brug ikke Arixtra:

hvis du er allergisk

over for fondaparinuxnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet

i punkt 6)

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en alvorlig nyresygdom

Fortæl det til lægen

, hvis du mener, at noget af dette gælder for dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage Arixtra.

Vær ekstra forsigtig med at tage Arixtra:

Kontakt lægen eller apoteket før du tager Arixtra:

hvis du tidligere har haft komplikationer under behandling med heparin eller heparin-

lignende lægemidler, der har medført et fald i antallet af blodplader (heparin-induceret

trombocytopeni)

hvis du har risiko for ukontrollerede blødninger

på grund af:

mavesår

blødersygdomme

nylig

hjerneblødning

intrakraniel blødning

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne

hvis du lider af en alvorlig leversygdom

hvis du lider af en nyresygdom

hvis du er 75 år eller ældre

hvis du vejer under 50 kg.

Fortæl det til lægen

, hvis noget af dette gælder for dig.

Børn og teenagere

Arixtra er ikke undersøgt hos børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin sammen med Arixtra

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Visse lægemidler kan påvirke virkningen af Arixtra eller selv blive påvirket af Arixtra.

Graviditet og amning

Arixtra må ikke anvendes af gravide kvinder, medmindre det er absolut nødvendigt. Du må ikke

amme, hvis du tager Arixtra. Hvis du er

gravid

eller

ammer,

har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette

lægemiddel.

Arixtra indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

Arixtra injektionssprøjter kan indeholde latex

Kanylehylsteret kan indeholde latex, hvilket kan medføre allergiske reaktioner hos personer, der ikke

kan tåle latex.

Fortæl det til lægen

, inden du bliver behandlet med Arixtra,

hvis du er overfølsom over for latex.

3.

Sådan skal du tage Arixtra

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så

spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er 2,5 mg én gang daglig. Arixtra skal injiceres på samme tidspunkt hver

dag.

Hvis du lider af en nyresygdom, vil din dosis muligvis blive nedsat til 1,5 mg én gang daglig.

Sådan tager du Arixtra

Arixtra injiceres under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven. Injektionssprøjten

indeholder nøjagtig den dosis, som du har behov for. Der er forskellige injektionssprøjter for 2,5

mg og 1,5 mg dosis.

Se den trinvise vejledning til sidst i denne indlægsseddel

. Ved

behandling af visse typer af hjerteanfald vil

lægen give dig den første dosis

i en

vene

intravenøst

Arixtra må

ikke

injiceres i en muskel.

Hvor længe skal du tage Arixtra

Du skal fortsætte behandlingen lige så længe, som lægen siger, da Arixtra forebygger en alvorlig

tilstand.

Hvis du har taget for meget Arixtra

Kontakt hurtigst muligt lægen eller apoteket, da der er øget risiko for blødninger.

Hvis du har glemt at tage Arixtra

Tag den manglende dosis, så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Kontakt lægen eller apoteket

,

hvis der er noget, du er i tvivl om

Stop ikke med at tage Arixtra uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen uden lægens vejledning, er der risiko for, at du får blodpropper i benene

eller i lungerne.

Kontakt lægen eller apoteket, inden du stopper behandlingen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilstande du skal holde øje med

Alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi):

Disse er meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud

af 10.000) hos personer, som tager Arixtra. Symptomer inkluderer:

hævelse, nogle gange af ansigtet eller munden (

angioødem

), som kan gøre det svært at

synke eller at trække vejret

kollaps.

Kontakt lægen omgående,

hvis du får disse symptomer.

Stop med at tage Arixtra.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

flere end 1 ud af 100 personer,

som behandles med Arixtra.

blødninger

(fx fra operationsstedet, fra et allerede eksisterende mavesår, fra tandkødet,

næseblod)

blodmangel

(anæmi).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 100 personer,

som behandles med Arixtra.

blå mærker eller hævelse (

ødem

kvalme eller opkastning

brystsmerter

åndenød

udslæt eller hudkløe

udsivning fra operationsstedet

feber

nedsat eller øget antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne)

forhøjede levertal.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000 personer

, som behandles med Arixtra.

allergisk reaktion (herunder kløe, hævelse og udslæt)

indre blødning i hjernen eller maven

uro eller konfusion

hovedpine

besvimelse eller svimmelhed, lavt blodtryk

døsighed eller træthed

rødme

hoste

smerter i benene eller mavesmerter

diarré eller forstoppelse

fordøjelsesbesvær

sårinfektion

forhøjet indhold af bilirubin (et stof produceret i leveren) i blodet

nedsat indhold af kalium i blodet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Arixtra behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Brug ikke dette lægemiddel:

efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet.

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget.

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke tager med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester og injektionssprøjter. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arixtra indeholder:

Aktivt stof: fondaparinuxnatrium. Der er 2,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,5 ml injektionsvæske.

Øvrige indholdsstoffer: natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre og/eller

natriumhydroxid til pH-justering (se punkt 2).

Arixtra indeholder ikke animalske produkter.

Udseende og pakningsstørrelser

Arixtra er en klar og farveløs injektionsvæske. Arixtra leveres i en fyldt engangssprøjte forsynet med

et sikkerhedssystem til forebyggelse af skader ved nålestik efter brug. Arixtra fås i pakninger med

henholdsvis 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført).

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Aspen Pharma Trading Limited, 3016 Lake Drive, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Fremstiller:

Aspen Notre Dame de Bondeville, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0032 24009864

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Luxembourg/Luxemburg

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0035 227861279

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

България

Aspen Pharma Trading Limited

Teл.: 00359 24917582

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Magyarország

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 003 618480681

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Česká republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00420 228880774

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Malta

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00356 21497982

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Danmark

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0045 78772887

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Nederland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0031 207095007

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Deutschland

Aspen Germany GmbH

Tel.: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Norge

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0047 21984376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Eesti

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Österreich

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0043 19284015

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ελλάδα

Aspen Pharma Trading Limited.

Τηλ: 0030 2111768477

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Polska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 0048 221253376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

España

Aspen Pharmacare España S.L.

Avenida Diagonal, 512

Planta Interior 1, Oficina 4

08006 Barcelona

Tel: 0034 952010137

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Portugal

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00351 300501243

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

France

Aspen France

Tél.: + 33 (0)1 39177000

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

România

Aspen Pharma Trading Limited.

Tel: 0040 316301169

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Hrvatska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00385 17776395

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003861 18888201

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ireland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenská republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00421 233329930

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ísland

Aspen Pharma Trading Limited.

Sími: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Suomi/Finland

Aspen Pharma Trading Limited

Puh/Tel: 00358 974 790 156

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Italia

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0039 0687502429

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Sverige

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0046 856642572

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Κύπρος

Aspen Pharma Trading Limited

Τηλ: 00357 25030922

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

United Kingdom

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: +44 (0)1748 828 391

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Latvija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00371 66163124

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Liechtenstein

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Lietuva

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00370 5 214 0291

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Typer af sikkerhedssprøjter

Der findes to typer sikkerhedssprøjter med Arixtra. Sikkerhedssprøjterne er udarbejdet for at beskytte

dig mod nålestik efter brug. Den ene type sikkerhedssprøjte har et

automatisk

beskyttelsessystem af

nålen, hvorimod den anden har et

manuelt

beskyttelsessystem af nålen.

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Figur 1

. Injektionssprøjte med

automatisk

beskyttelsessystem af nålen

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 2.

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 3

. Injektionssprøjte med et

manuelt

sikkerhedssystem, hvor en sikkerhedsmanchet

bliver trukket hen over nålen

efter brug

VEJLEDNING I BRUG AF ARIXTRA (trin for trin)

Instruktion

Denne vejledning kan bruges til begge typer af injektionssprøjter (automatisk og manuelt

beskyttelsessystem af nålen).

Det vil tydeligt fremgå af vejledningen, hvor instruktionen for de to injektionssprøjter er forskellige.

1. Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

Kanylehylster

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

2.

Tag injektionssprøjten ud af æsken og tjek

at udløbsdatoen ikke er overskredet

at opløsningen er klar, farveløs og ikke indeholder partikler

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og at denne ikke er beskadiget.

3. Sæt eller læg dig i en behagelig stilling.

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst

maven.

Dette

mindske

ubehag

injektionsstedet. Spørg sygeplejersken eller lægen til råds,

hvis det ikke er muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

4.

Rens injektionsområdet med en spritserviet.

Fjern kanylehylsteret

ved først at dreje det (fig.

B1

) og

dernæst trække det i lige linje væk fra sprøjtens cylinder (fig.

B2

Smid kanylehylsteret ud

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før

indsprøjtning

– du risikerer at miste noget af

medicinen.

Figur B1

Figur B2

6. Efter rensning nives let i huden, så der dannes en

hudfold

. Hold folden mellem tommel- og pegefinger under

hele injektionen (fig.

C

Figur C

7.

Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten.

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

D

Figur D

8.

Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund

(fig.

E

Figur E

Injektionssprøjte

med

automatisk

beskyttelsessystem

af

nålen

9.

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

F

Figur F

Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen

9.

Efter indsprøjtningen skal du holde om injektionssprøjtens sikkerhedsmanchet med

den ene hånd og med en fast bevægelse trække fingerstøtten tilbage med den anden

hånd. Herved vil hætten blive løsnet. Træk derefter hætten op over injektionssprøjten,

indtil den låses over nålen. Dette er vist i figur

3

i begyndelsen af denne vejledning.

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet.

Smid den brugte sprøjte ud, som anvist

af din læge eller apoteket.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Arixtra 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning

Arixtra 7,5 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning

Arixtra 10 mg/0,8 ml injektionsvæske, opløsning

fondaparinuxnatrium

Læs

denne

indlægsseddel

grundigt,

inden

du

begynder

at

tage

dette

lægemiddel,

da

den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

lægen

eller

apotekspersonalet,

hvis

bivirkning

bliver

værre,

eller

får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

1.

Virkning og anvendelse

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

3.

Sådan skal du tage Arixtra

4.

Bivirkninger

5.

Opbevaring

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Arixtra

er

et

lægemiddel,

som

hjælper

med

at

forhindre,

at

der

dannes

blodpropper

i

blodkarrene

(et antitrombotisk middel).

Arixtra indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer, koagulationsfaktor

Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (tromboser)

i blodkarrene.

Arixtra

anvendes

til

at

behandle

voksne

med

en

blodprop

i

et

blodkar

i

benene

(dyb

venetrombose)

og/eller i lungerne

(pulmonær emboli).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

Brug ikke Arixtra:

hvis du er

allergisk

over for fondaparinuxnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet

i punkt 6)

hvis du bløder kraftigt

hvis du har en bakteriel hjerteinfektion

hvis du har en alvorlig nyresygdom.

Fortæl det til lægen,

hvis du mener, at noget af dette gælder for dig. Hvis det gør, må du

ikke

tage Arixtra.

Vær ekstra forsigtig med at tage Arixtra:

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Arixtra:

hvis du tidligere har haft komplikationer under behandling med heparin eller heparin-

lignende lægemidler, der har medført et fald i antallet af blodplader (heparin-induceret

trombocytopeni)

hvis du har risiko for ukontrollerede blødninger

på grund af:

mavesår

blødersygdomme

nylig

hjerneblødning

intrakraniel blødning

nylig operation

i hjerne, ryg eller øjne

hvis du lider af en alvorlig leversygdom

hvis du lider af en nyresygdom

hvis du er 75 år eller ældre.

Fortæl det til lægen,

hvis noget af dette gælder for dig.

Børn og teenagere

Arixtra er ikke undersøgt hos børn og unge under 17 år.

Brug af anden medicin sammen med Arixtra

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Visse lægemidler kan påvirke virkningen af Arixtra eller selv blive påvirket af Arixtra.

Graviditet og amning

Arixtra må ikke anvendes af gravide kvinder, medmindre det er absolut nødvendigt. Du må ikke

amme, hvis du tager Arixtra. Hvis du er

gravid

eller

ammer

, har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette

lægemiddel.

Arixtra indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

Arixtra injektionssprøjter indeholder latex

Kanylehylsteret indeholder latex, hvilket kan medføre allergiske reaktioner hos personer, der ikke kan

tåle latex.

Fortæl det til lægen

, inden du bliver behandlet med Arixtra, hvis du er overfølsom over for latex.

3.

Sådan skal du tage Arixtra

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så

spørg lægen eller på apoteket.

Din vægt

Sædvanlig dosis

Under 50 kg

5 mg en gang daglig.

Mellem 50 kg og 100 kg

7,5 mg en gang daglig.

Over 100 kg

10 mg en gang daglig. Denne dosis kan blive

nedsat til 7,5 mg en gang daglig, hvis du lider af

en nyresygdom.

Arixtra skal injiceres på samme tidspunkt hver dag.

Sådan tager du Arixtra

Arixtra injiceres under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven. Injektionssprøjten

indeholder nøjagtig den dosis, som du har behov for. Der er forskellige injektionssprøjter for 5

mg, 7,5 mg og 10 mg dosis.

Se den trinvise vejledning til sidst i denne indlægsseddel.

Arixtra må

ikke

injiceres i en muskel.

Hvor længe skal du tage Arixtra

Du skal fortsætte behandlingen lige så længe, som lægen siger, da Arixtra forebygger en alvorlig

tilstand.

Hvis du har taget for meget Arixtra

Kontakt hurtigst muligt lægen eller apoteket, da der er øget risiko for blødninger.

Hvis du har glemt at tage Arixtra

Tag den manglende dosis, så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Kontakt lægen eller apoteket,

hvis der er noget, du er i tvivl om.

Stop ikke med at tage Arixtra uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen uden lægens vejledning, er der risiko for, at du får blodpropper i benene

eller i lungerne.

Kontakt lægen eller apoteket, inden du stopper behandlingen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilstande du skal holde øje med

Alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi):

Disse er meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud

af 10.000) hos personer, som tager Arixtra. Symptomer inkluderer:

hævelse, nogle gange af ansigtet eller munden (

angioødem

), som kan gøre det svært at

synke eller at trække vejret

kollaps.

Kontakt lægen omgående,

hvis du får disse symptomer.

Stop med at tage Arixtra.

Almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

flere end 1 ud af 100 personer,

som behandles med Arixtra.

blødninger

(fx fra operationsstedet, fra et allerede eksisterende mavesår, næseblod, blå

mærker).

Ikke almindelige bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 100 personer,

som behandles med Arixtra.

hævelse (

ødem

hovedpine

smerter

kvalme eller opkastning

blodmangel (

anæmi

nedsat antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne)

forhøjede levertal.

Sjældne bivirkninger

Disse kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000 personer

, som behandles med Arixtra.

allergisk reaktion (herunder kløe, hævelse og udslæt)

indre blødning i hjerne, lever eller mave

udslæt

svimmelhed

smerte og hævelse ved indstikstedet

øget antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne)

øget nitrogenindhold i blodet

mavesmerter

kløe

fordøjelsesbesvær

diarré eller forstoppelse

forhøjet indhold af bilirubin (et stof produceret i leveren) i blodet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

Arixtra behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Brug ikke dette lægemiddel:

efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet.

hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget.

hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke tager med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter:

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester og injektionssprøjter. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arixtra indeholder

Det aktive stof er:

5 mg fondaparinuxnatrium i 0,4 ml injektionsvæske

7,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,6 ml injektionsvæske

10 mg fondaparinuxnatrium i 0,8 ml injektionsvæske

Øvrige indholdsstoffer: natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre/natriumhydroxid til pH-

justering (se punkt 2).

Arixtra indeholder ikke animalske produkter.

Udseende og pakningsstørrelser

Arixtra er en klar og farveløs til svag gul injektionsvæske. Arixtra leveres i en fyldt sprøjte forsynet

med et sikkerhedssystem til forebyggelse af skader ved nålestik efter brug. Arixtra fås i pakninger med

henholdsvis 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført).

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Aspen Pharma Trading Limited, 3016 Lake Drive, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland

Fremstiller

Aspen Notre Dame de Bondeville, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0032 24009864

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Luxembourg/Luxemburg

Aspen Pharma Trading Limited

Tél/Tel: 0035 227861279

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

България

Aspen Pharma Trading Limited

Teл.: 00359 24917582

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Magyarország

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 003 618480681

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Česká republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00420 228880774

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Malta

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00356 21497982

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Danmark

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0045 78772887

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Nederland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0031 207095007

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Deutschland

Aspen Germany GmbH

Tel.: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Norge

Aspen Pharma Trading Limited

Tlf: 0047 21984376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Eesti

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Österreich

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0043 19284015

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ελλάδα

Aspen Pharma Trading Limited.

Τηλ: 0030 2111768477

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Polska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel.: 0048 221253376

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

España

Aspen Pharmacare España S.L.

Avenida Diagonal, 512

Planta Interior 1, Oficina 4

08006 Barcelona

Tel: 0034 952010137

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Portugal

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00351 300501243

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

France

Aspen France

Tél.: + 33 (0)1 39177000

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

România

Aspen Pharma Trading Limited.

Tel: 0040 316301169

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Hrvatska

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00385 17776395

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003861 18888201

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ireland

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Slovenská republika

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00421 233329930

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Ísland

Aspen Pharma Trading Limited.

Sími: 003531 6308400

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Suomi/Finland

Aspen Pharma Trading Limited

Puh/Tel: 00358 974 790 156

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Italia

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0039 0687502429

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Sverige

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0046 856642572

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Κύπρος

Aspen Pharma Trading Limited

Τηλ: 00357 25030922

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

United Kingdom

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: +44 (0)1748 828 391

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Latvija

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00371 66163124

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Liechtenstein

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 0049 3056796862

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Lietuva

Aspen Pharma Trading Limited

Tel: 00370 5 214 0291

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk

Typer af sikkerhedssprøjter

Der findes to typer sikkerhedssprøjter med Arixtra. Sikkerhedssprøjterne er udarbejdet for at beskytte

dig mod nålestik efter brug. Den ene type sikkerhedssprøjte har et

automatisk

beskyttelsessystem af

nålen, hvorimod den anden har et

manuelt

beskyttelsessystem af nålen.

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

Figur 1

. Injektionssprøjte med

automatisk

beskyttelsessystem af nålen

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 2.

Injektionssprøjte med

manuelt

beskyttelsessystem af nålen

Figur 3

. Injektionssprøjte med et

manuelt

sikkerhedssystem, hvor en sikkerhedsmanchet

bliver trukket hen over nålen

efter brug

VEJLEDNING I BRUG AF ARIXTRA (trin for trin)

Instruktion

Denne vejledning kan bruges til begge typer af injektionssprøjter (automatisk og manuelt

beskyttelsessystem af nålen).

Det vil tydeligt fremgå af vejledningen, hvor instruktionen for de to injektionssprøjter er forskellige.

1. Vask hænderne grundigt

med vand og sæbe og tør med håndklæde.

Kanylehylster

Stempel

Fingerstøtte

Sikkerhedsmanchet

2. Tag injektionssprøjten ud af æsken og tjek:

at udløbsdatoen ikke er overskredet

at opløsningen er klar, farveløs til svag gul og ikke indeholder partikler

at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og at denne ikke er beskadiget.

3.

Sæt eller læg dig i en behagelig stilling

Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig.

A

Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre

side

nederst

maven.

Dette

mindske

ubehag

injektionsstedet.

Spørg sygeplejersken eller lægen til råds,

hvis det ikke er muligt at give injektionen nederst på maven.

Figur A

4. Rens injektionsområdet med en spritserviet.

5.

Fjern kanylehylsteret

ved først at dreje det (fig.

B1

) og

dernæst trække det i lige linje væk fra sprøjtens cylinder (fig.

B2

Smid kanylehylsteret ud.

Vigtigt!

Undgå at røre ved kanylen

eller lade den komme i

berøring med omgivelserne før injektionen.

Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten.

Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før

indsprøjtning

– du risikerer at miste noget af

medicinen.

Figur B1

Figur B2

6.

Efter rensning nives let i huden, så der dannes en

hudfold

. Hold folden mellem tommel- og pegefinger under

hele injektionen (fig.

C

Figur C

7.

Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten

Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig.

D

Figur D

8.

Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund

(fig.

E

Figur E

Injektionssprøjte

med

automatisk

beskyttelsessystem

af

nålen

9.

Slip stemplet igen

, så nålen automatisk trækker sig ud af

huden

sikkerhedsmanchet,

hvor

fastlåses

permanent (fig.

F

Figur F

Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen

9.

Efter indsprøjtningen skal du holde om injektionssprøjtens sikkerhedsmanchet med

den ene hånd og med en fast bevægelse trække fingerstøtten tilbage med den anden

hånd. Herved vil hætten blive løsnet. Træk derefter hætten op over injektionssprøjten,

indtil den låses over nålen. Dette er vist i figur

3

i begyndelsen af denne vejledning.

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet

. Smid den brugte sprøjte ud, som anvist

af din læge eller apoteket.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arixtra 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte (0,3 ml) indeholder 1,5 mg fondaparinuxnatrium.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr.

dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE) hos voksne i forbindelse med større

ortopædkirurgiske

indgreb

underekstremiteterne

hoftefraktur

knæ-

eller

hofteledsalloplastik.

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

voksne,

gennemgår

abdominalkirurgi, og som skønnes at have høj risiko for tromboemboliske komplikationer, fx patienter

med abdominalcancer (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE) hos voksne, medicinske patienter,

som skønnes at være i højrisikogruppen, og som er immobiliserede på grund af akut sygdom såsom

hjerteinsufficiens og/eller akutte respirationssygdomme og/eller akut infektiøs eller inflammatorisk

sygdom.

Behandling

voksne

akut,

symptomatisk,

spontan

trombose

overfladisk

vene

underekstremiteterne, hvor patienten ikke samtidig har dyb venetrombose (se pkt. 4.2 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Patienter, der gennemgår større ortopædisk eller abdominal operation

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig, som indgives postoperativt som

subkutan injektion.

Startdosis bør gives 6 timer postoperativt, forudsat der er tilfredsstillende hæmostase.

Behandlingen skal fortsættes, indtil risikoen for tromboemboliske komplikationer er aftaget. Normalt

vil det være, indtil patienten ikke længere er sengeliggende, dvs. mindst 5-9 dage efter operationen.

Erfaringen viser, at for patienter der har fået foretaget hoftefrakturkirurgi, er der fortsat risiko for

tromboemboliske komplikationer 9 dage efter operationen. Hos disse patienter skal behandlingen med

fondaparinux forlænges profylaktisk i op til yderligere 24 dage (se pkt. 5.1).

Medicinske

patienter

med

høj

risiko

for

tromboemboliske

komplikationer

ud

fra

en

individuel

risikovurdering

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig, der indgives som subkutan injektion. Et

behandlingsforløb på 6-14 dage er undersøgt ved klinisk brug hos medicinske patienter (se pkt. 5.1).

Behandling af trombose i en overfladisk vene (superficiel venetrombose)

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig givet som subkutan injektion. Patienter,

der er egnede til behandling med fondaparinux 2,5 mg, bør have en akut, symptomatisk, isoleret,

spontan

superficiel venetrombose i

underekstremiteterne, der

er mindst 5

cm lang,

og som er

dokumenteret ved

ultralydsundersøgelse eller ved en

anden objektiv metode. Behandlingen bør

initieres hurtigst muligt efter diagnosticering og efter udelukkelse af samtidig dyb venetrombose

(DVT) eller superficiel venetrombose inden for 3 cm fra den safeno-femorale overgang. Behandlingen

bør

fortsætte

mindst

dage

maksimalt

dage

patienter

høj

risiko

tromboemboliske komplikationer (se pkt. 4.4 og 5.1). Hvis patienten ønsker det og er i stand til det,

kan patienten anbefales selv at injicere præparatet. Lægen skal i så fald tydeligt instruere patienten i,

hvordan præparatet skal injiceres.

Patienter, der skal opereres eller have foretaget andre invasive indgreb

Hvis det er muligt, bør fondaparinux ikke gives til patienter med superficiel venetrombose i 24

timer før operation eller andre invasive indgreb. Behandlingen med fondaparinux kan genoptages

mindst 6 timer efter operationen, hvis hæmostase er opnået.

Særlige befolkningsgrupper

Hos patienter, der gennemgår en større ortopædisk operation, skal tidspunktet for første injektion af

fondaparinux overholdes nøje hos de af patienterne, der er ≥75 år og/eller har en legemsvægt <50 kg

og/eller med nedsat nyrefunktion med kreatininclearance i intervallet 20-50 ml/min.

Den første dosis fondaparinux bør ikke gives tidligere end 6 timer efter incisionslukning. Injektionen

må ikke gives, med mindre der er tilfredsstillende hæmostase (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Forebyggelse af VTE

- Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med kreatininclearance <20

ml/min

pkt.

4.3).

Dosis

bør

reduceres

daglig

patienter

kreatininclearance 20-50 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke nødvendig hos

patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance >50 ml/min).

Behandling af superficiel venetrombose

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance <20 ml/min (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig hos

patienter med kreatininclearance på 20-50 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke

nødvendig

patienter

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearance

>50

ml/min).

Sikkerheden og virkningen af 1,5 mg er ikke blevet undersøgt (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Forebyggelse af VTE

- Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat

nedsat

leverfunktion.

skal

udvises

forsigtighed

patienter

svært

nedsat

leverfunktion, da der ikke er foretaget undersøgelser på denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og

5.2).

Behandling af superficiel venetrombose

Sikkerheden og virkningen af fondaparinux hos

patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke blevet undersøgt, hvorfor fondaparinux ikke

anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning.

Lav legemsvægt

Forebyggelse af VTE

- Patienter med en legemsvægt <50 kg har en øget blødningsrisiko.

Udskillelse af fondaparinux aftager med vægten. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

disse patienter (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose

- Sikkerheden og virkningen af fondaparinux hos

patienter

legemsvægt

mindre

ikke

blevet

undersøgt,

hvorfor

fondaparinux ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden, der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion defineret som kreatininclearance < 20 ml/min

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal<50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Til forebyggelse af VTE

- Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen

fondaparinux.

Sådanne

præparater

omfatter

desirudin,

fibrinolytika,

IIb/IIIa-

receptorantagonister, heparin, heparinoider og lavmolekylært heparin. Samtidig behandling

med vitamin K-antagonister bør gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5

.

Anden

trombocythæmmende medicin (acetylsalicylsyre, dipyramidol, sulfinpyrazon, ticlopidin eller

clopidogrel) samt NSAIDs bør anvendes med forsigtighed. Såfremt samtidig administration er

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Til behandling af superficiel venetrombose

- Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til

patienter, der er i samtidig behandling med andre præparater, der øger risikoen for blødning.

Patienter med superficiel venetrombose

Før opstart af behandling med fondaparinux skal det bekræftes, at den superficiele venetrombose er

mere end 3 cm fra den

safeno-femorale overgang

. Samtidig bør DVT udelukkes ved

kompressionsultralyd eller objektive metoder. Der er ingen data for brug af fondaparinux 2,5 mg til

patienter med superficiel venetrombose med samtidig DVT eller med superficiel venetrombose inden

for 3 cm fra den

safeno-femorale overgang

(se pkt. 4.2 og 5.1).

Sikkerheden og virkningen af fondaparinux 2,5 mg er ikke undersøgt i følgende grupper:

patienter med superficiel venetrombose efter skleroterapi eller som følge af komplikationer til et

intravenøst kateter

patienter med tilfælde af superficiel venetrombose inden for de sidste 3 måneder

patienter med tilfælde af venøse tromboemboliske sygdomme inden for de sidste 6 måneder

patienter med aktiv cancer (se pkt. 4.2 og 5.1).

Spinal-/epiduralanæstesi

Ved større ortopædiske operationer er det ikke muligt ved samtidig brug af fondaparinux og spinal-

/epiduralanæstesi eller spinalpunktur at udelukke forekomsten af epidurale eller spinale hæmatomer,

som kan føre til langvarig eller permanent paralyse.

Risikoen for disse sjældne hændelser kan være højere ved postoperativ brug af epiduralkateter eller

samtidig brug af andre lægemidler, som påvirker hæmostasen.

Ældre patienter

Den ældre befolkning har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med

alderen, kan ældre patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt.

5.2). Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Forebyggelse af VTE

- Patienter med en legemsvægt <50 kg har en øget blødningsrisiko.

Udskillelse af fondaparinux aftager med vægten. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

disse patienter (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose

Der er ingen kliniske data for brug af fondaparinux til

behandling af superficiel venetrombose hos patienter med en legemsvægt lavere end 50 kg.

Derfor anbefales fondaparinux ikke til behandling af superficiel venetrombose hos disse

patienter (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Forebyggelse af VTE

Fondaparinux udskilles hovedsageligt via nyrerne. Patienter med

kreatininclearance under 50 ml/min har øget risiko for blødning og VTE, hvorfor der skal

udvises forsigtighed ved behandling (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2). Der er kun begrænsede kliniske

data for patienter med kreatininclearance mindre end 30 ml/min.

Behandling af superficiel venetrombose

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance <20 ml/min (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig hos

patienter med kreatininclearance på 20-50 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2). Sikkerheden og

virkningen af 1,5 mg er ikke blevet undersøgt.

Svært nedsat leverfunktion

Forebyggelse af VTE

- Dosisjustering af fondaparinux er ikke nødvendig. Man skal dog

overveje brugen af fondaparinux nøje på grund af den øgede blødningstendens, som skyldes

mangel på koagulationsfaktorer hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose -

Der er ingen kliniske data for brug af fondaparinux til

behandling af superficiel venetrombose hos patienter med svært nedsat leverfunktion. Derfor

anbefales fondaparinux ikke til behandling af superficiel venetrombose hos disse patienter (se

pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med HIT i anamnesen. Virkning og

sikkerhed af fondaparinux er ikke formelt undersøgt hos patienter med HIT II. Fondaparinux binder

ikke til trombocytfaktor 4, og giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-

induceret trombocytopeni type II (HIT II). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos

patienter i behandling med fondaparinux.

Latexallergi

Kanylehylsteret på den fyldte injektionssprøjte indeholder latex, som kan forårsage svære allergiske

reaktioner hos personer med overfølsomhed over for latex.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

Orale antikoagulantia (warfarin), trombocytfunktionshæmmende midler (acetylsalicylsyre), NSAIDs

(piroxicam) og digoxin har ingen interaktion med fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier

var fondaparinuxdosis (10 mg) højere end anbefalet for de aktuelle indikationer. Fondaparinux udviste

ingen indflydelse på warfarins INR-aktivitet eller på blødningstiden ved behandling med

acetylsalicylsyre eller piroxicam, ligesom digoxins farmakokinetik ved steady state ikke påvirkedes.

Opfølgende behandling med andre antikoagulantia

Hvis den opfølgende behandling

indledes med heparin eller lavmolekylært heparin, skal den første

injektion generelt gives dagen efter den sidste injektion af fondaparinux.

Hvis der er behov for opfølgende behandling med vitamin K-antagonist, skal behandlingen med

fondaparinux fortsættes, indtil den tilsigtede værdi for INR nås.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger

ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos

gravide

kvinder.

De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, men om fondaparinux udskilles i human modermælk

vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos barnet er

imidlertid usandsynligt.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data for fondaparinux’ effekt på human fertilitet. Dyreforsøg viser ingen

tegn på påvirkning af fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De almindeligste alvorlige bivirkninger, der er rapporteret ved brug af fondaparinux, er

blødningskomplikationer (forskellige steder, herunder sjældne tilfælde af intrakranielle/intracerebrale

og retroperitoneale blødninger) samt anæmi. Fondaparinux bør bruges med forsigtighed til patienter

med øget blødningsrisiko (se pkt. 4.4).

Sikkerheden ved administration af fondaparinux 2,5 mg er evalueret efter op til 9 dages behandling

hos 3.595 patienter, der fik foretaget en større ortopædisk operation i underekstremiteterne, hos 327

patienter, der blev opereret for hoftefraktur og blev behandlet i 4 uger efter indgrebet, hos 1.407

patienter, der blev behandlet i op til 9 dage i forbindelse med abdominal kirurgi, samt hos 425

medicinske patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der blev behandlet i op til 14

dage.

De bivirkninger, der blev rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100 -

<1/10; ikke almindelig

1/1.000 - <1/100; sjælden

1/10.000 - <1/1.000; meget sjælden <1/10.000) og

inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af disse bivirkninger bør

fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinske kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkninger hos patienter efter

større ortopædisk operation i

underekstremiteterne og/eller

abdominalkirurgi

Bivirkninger hos

medicinske patienter

Infektioner og parasitære

sygdomme

Sjælden:

postoperativ sårinfektion

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

postoperativ blødning,

anæmi

Ikke almindelig:

blødninger

(epistaxis, gastrointestinale

blødninger, hæmoptyse, hæmaturi,

hæmatom), trombocytopeni,

purpura, trombocytæmi,

trombocytabnormitet,

koagulationsforstyrrelse

Almindelig:

blødninger

(hæmatom, hæmaturi,

hæmoptyse, gingival

blødning)

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet

Sjælden:

allergiske reaktioner

(inkl. meget sjældne tilfælde af

angioødem,

anafylaktoid/anafylaktisk reaktion)

Sjælden:

allergiske reaktioner

(inkl. meget sjældne tilfælde

af angioødem,

anafylaktoid/anafylaktisk

reaktion)

Metabolisme og ernæring

Sjælden:

hypokaliæmi

Nervesystemet

Sjælden:

uro, døsighed, vertigo,

svimmelhed, hovedpine, konfusion

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden:

dyspnø, hoste

Ikke almindelig:

dyspnø

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

kvalme,

opkastning

Sjælden:

mavesmerter, dyspepsi,

gastritis, obstipation, diaré

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

forhøjet levertal,

abnorm leverfunktion

Sjælden:

bilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig:

ødem, perifert

ødem, feber, sårsekretion

Sjælden:

brystsmerter, træthed,

rødme, hedeture, smerte i ben,

genitale ødemer, synkope

Ikke almindelig:

brystsmerter

Fra andre forsøg eller efter markedsføring af lægemidlet er der rapporteret sjældne tilfælde af

intrakraniel/intracerebral og retroperitoneal blødning.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fondaparinux i doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen. Der er ingen kendt

antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaphorese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamisk virkning

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (ATIII)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til ATIII øger fondaparinux ATIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca. 300 gange). Hæmning

af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og trombedannelse reduceres.

Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke trombocytter.

dosis

påvirker

fondaparinux

ikke

rutine-koagulationstest

aktiveret

partiel

tromboplastintid

(aPTT),

aktiveret

koagulationstid

(ACT)

eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised Ratio (INR) eller fibrinolytisk aktivitet eller kapillærblødningstiden. Der er dog set

sjældne spontane tilfælde af aPTT-forlængelse.

Fondaparinux giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret

trombocytopeni (HIT). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos patienter i behandling med

fondaparinux.

Kliniske studier

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter ved større ortopædkirurgi i

underekstremiteterne efter op til 9 dages behandling

Fondaparinux

kliniske

forsøgsprogram

tilrettelagt

henblik

påvise

virkningen

fondaparinux til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE), dvs. proksimal og

distal DVT og lungeemboli (PE) hos patienter, som skulle have foretaget større ortopædkirurgiske

indgreb i underekstremiteterne som fx ved hoftefraktur og knæ- eller hofteledsalloplastik. Over 8.000

patienter

(hoftefraktur:

n=1711;

hoftealloplastik:

n=5829;

større

knæoperationer:

n=1367)

blev

inkluderet i kontrollerede kliniske fase II-og III-studier. Fondaparinux 2,5 mg en gang daglig med

første administration 6-8 timer postoperativt blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig

med første administration 12 timer før kirurgi, eller 30 mg to gange daglig med første administration

12-24 timer efter kirurgi.

En analyse af de samlede data fra disse studier fandt, at det anbefalede dosisregime af fondaparinux

vs. enoxaparin medfører et signifikant fald (54 % [95 % CI, 44 % til 63 %]) i forekomsten af

tromboemboliske komplikationer vurderet frem til dag 11 efter indgrebet, uanset den udførte type

kirurgi. De fleste endepunkt-hændelser blev diagnosticeret ved planlagt flebografi og bestod især af

distal DVT. Forekomsten af proksimal DVT blev dog ligeledes reduceret signifikant. Forekomsten af

symptomatiske

tromboemboliske

komplikationer

inklusive

ikke

signifikant

forskellig

behandlingsgrupperne.

I studier, hvor fondaparinux blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig med første

administration 12 timer før indgrebet, blev der observeret større blødninger hos 2,8 % af de patienter,

der fik fondaparinux i den anbefalede dosering, mens der blev set 2,6 % i enoxaparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter opereret for hoftefraktur med

efterfølgende profylakse givet 7 dage plus op til 24 dage

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 737 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 7

1 dag efter operation for hoftefraktur. Efter denne periode blev 656 patienter

randomiseret til behandling med fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i yderligere 21

dage.

Fondaparinux

medførte

signifikant

reduktion

generelle

forekomst

venøse

tromboemboliske komplikationer sammenlignet med placebo [henholdsvis 3 patienter (1,4 %)

versus

77 patienter (35 %)]. Størstedelen (70/80) af de rapporterede venøse tromboemboliske komplikationer

var ikke-symptomatiske tilfælde af DVT, der blev påvist ved flebografi. Fondaparinux medførte også

en signifikant reduktion af forekomsten af symptomatiske, venøse tromboemboliske komplikationer

(DVT og/eller PE) [henholdsvis 1 patient (0,3 %)

versus

9 patienter (2,7 %)], herunder to letale

tilfælde

rapporteret

placebogruppen.

blev

rapporteret

større

blødninger

operationsstedet, heraf ingen letale, hos 8 patienter (2,4 %) i behandling med 2,5 mg fondaparinux,

mens det blev set hos 2 patienter (0,6 %) i behandling med placebo.

Forebyggelse

af

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

hos

patienter,

der

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikatoner, fx ved abdominalcancer

I et dobbeltblindt klinisk forsøg blev 2.927 patienter randomiseret til fondaparinux 2,5 mg en gang

daglig eller dalteparin 5.000 IE en gang daglig, dog 2.500 IE præoperativt og 2.500 IE postoperativt

første gang, i 7 + 2 dage. De primære operationsområder var colon/rektum, ventrikel, lever og

galdeblære.

cancerkirurgi.

Patienter,

blev

opereret

urologisk

over

nyrerne),

gynækologisk, laparoskopisk eller i kar, var ikke med i forsøget.

I dette studie var forekomsten af VTE i alt 4,6 % (47/1.027) med fondaparinux

versus

6,1 %

(62/1.021) med dalteparin: odds risikoreduktion -25,8 % [95 % CI, -49,7 % til 9,5 %]. Forskellen i den

totale forekomst af VTE i de to grupper, som ikke var statistisk signifikant, skyldtes hovedsageligt en

reduktion i asymptomatisk distal DVT. Forekomsten af symptomatisk DVT var den samme i de

behandlede grupper, nemlig 6 patienter (0,4 %) i fondaparinuxgruppen

versus

5 patienter (0,3 %) i

dalteparingruppen.

store

subgruppe

patienter,

gennemgik

cancerkirurgi

(69 %

patienterne), var forekomsten af VTE 4,7 % i fondaparinuxgruppen

versus

7,7 % i dalteparingruppen.

Der blev observeret større blødninger hos 3,4 % af patienterne i fondaparinuxgruppen og hos 2,4 % i

dalteparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos medicinske patienter med høj risiko for

tromboemboliske komplikationer på grund af immobilisering under akut sygdom

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 839 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 6-14 dage. Forsøget omfattede akut syge patienter i aldersgruppen ≥60 år, som

forventedes at

skulle holde

sengen i mindst 4 dage, og

som var

indlagt på

grund af kronisk

hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III/IV) og/eller akut respirationssygdom og/eller akut infektiøs eller

inflammatorisk

sygdom.

Fondaparinux

nedsatte

generelle

forekomst

tromboemboliske

komplikationer signifikant sammenlignet med placebo [hhv. 18 patienter (5,6 %)

versus

34 patienter

(10,5 %)]. De fleste hændelser var asymptomatisk distal DVT. Endvidere nedsatte fondaparinux

signifikant forekomsten af letal PE ifølge bedømmelse [hhv. 0 patienter (0,0 %)

versus

5 patienter (1,2

%)]. I hver gruppe observeredes større blødninger hos 1 patient (0,2 %).

Behandling

af

patienter

med

akut,

symptomatisk,

spontan

superficiel

venetrombose,

hvor

patienten ikke samtidig har dyb venetrombose (DVT)

Et randomiseret, dobbelblindt klinisk forsøg (CALISTO) inkluderede 3002 patienter med en mindst 5

cm lang, akut, symptomatisk, isoleret, spontan superficiel venetrombose i underekstremiteterne, der

blev bekræftet ved kompressionsultralyd. Patienter med samtidig DVT eller superficiel venetrombose

inden for 3 cm fra den safeno-femorale overgang blev ikke inkluderet i forsøget. Patienter med svært

nedsat leverfunktion, svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min), lav legemsvægt (<50

kg),

aktiv

cancer,

symptomatisk

eller

tidligere

DVT/PE

(<6

måneder)

eller

superficiel

venetrombose (<90 dage) blev ekskluderet fra forsøget. Ligeledes blev patienter med superficiel

venetrombose associeret med skleroterapi eller som følge af en komplikation til et i.v.-kateter samt

patienter med blødningsrisiko ekskluderet.

Patienterne blev randomiseret til fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i 45 dage samtidig

støttestrømper,

analgetika

og/eller

topikal

NSAID.

Follow-up

fortsatte

indtil

Forsøgspopulationen bestod af 64 % kvinder, havde en medianalder på 58 år, og 4,4 % havde

kreatininclearance <50 ml/min.

Det primære effektmål var sammensat af symptomatisk PE, symptomatisk DVT, forværring af

symptomatisk superficiel venetrombose, tilbagevendende symptomatisk superficiel venetrombose eller

død inden dag 47. Det primære effektmål blev signifikant reduceret fra 5,9 % hos placebopatienterne

til 0,9 % i den gruppe, der fik fondaparinux 2,5 mg [relativ risiko-reduktion: 85,2 %; 95 % CI, 73,7 %

til 91,7 % (p<0,001)]. Forekomsten af de enkelte tromboemboliske komponenter i det primære

effektmål blev også signifikant reduceret hos fondaparinuxpatienterne: symptomatisk PE [0 (0 %)

versus

5 (0,3 %) (p=0,031)], symptomatisk DVT [3 (0,2 %)

versus

18 (1,2 %); relativ risiko-reduktion

83,4 % (p<0,001)], forlængelse af symptomatisk superficiel venetrombose [4 (0,3 %)

versus

51 (3,4

relativ

risiko-reduktion

92,2

(p<0,001)],

tilbagevendende

symptomatisk

superficiel

venetrombose [5 (0,3 %)

versus

24 (1,6 %); relativ risiko-reduktion 79,2 % (p<0,001)].

Mortalitetsraten

mellem

behandlingsgrupperne

(0,1

dødsfald

fondaparinuxgruppen

versus

1 (0,1 %) dødsfald i placebogruppen.

Virkningen blev opretholdt indtil dag 77 og var konsistent i alle prædefinerede subgrupper, inklusive

patienter med åreknuder og patienter med superficiele venetromboser lokaliseret under knæet.

Alvorlige blødninger under behandlingen opstod hos 1 (0,1 %) fondaparinuxpatient og hos 1 (0,1 %)

placebo-patient. Kliniske relevante, ikke-alvorlige blødninger opstod hos 5 (0,3) fondaparinuxpatienter

og hos 8 (0,5 %) placebopatienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) -0,39 (31 %), T

(h) -

2,8 (18 %) og C

(mg/l) -0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) -0,50 (32 %), C

(mg/l) -

0,19 (58 %).

Distribution

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en bindingsgrad, der afgøres af den dosisafhængige

plasmakoncentration af fondaparinux (98,6-97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l).

Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end ATIII, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Biotransformation

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt til forebyggelse af VTE eller behandling af

superficiel venetrombose hos denne patientgruppe.

Ældre

patienter

Nyrefunktionen

aftage

alderen,

derfor

eliminationen

fondaparinux være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædisk operation,

blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos patienter under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min) er plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) er plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for

terminal halveringstid var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance mellem sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Nedsat leverfunktion

– Efter subkutan injektion af en enkel dosis fondaparinux til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh kategori B) var total (bundet og ubundet) C

og AUC

reduceret med henholdsvis 22 % og 39 % sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Den

lave

plasmakoncentration

fondaparinux

forklaret

reduceret

binding

ATIII

sekundært

lave

ATIII

plasmakoncentration

patienter

nedsat

leverfunktion,

resulterer i en øget renalclearance af fondaparinux. Som følge heraf, forventes koncentrationen af

ubundet fondaparinux at forblive uændret hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig (baseret på farmakokinetikken).

Fondaparinux’ farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksikologi med gentagen indgift og gentoksikologi. På grund af

begrænset eksponering er de foreliggende dyreforsøg utilstrækkelige til at påvise eventuel effekt på

reproduktionstoksikologi.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Arixtra fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter. Der findes to typer

injektionssprøjter:

Injektionssprøjte med et gult stempel og et automatisk sikkerhedssystem

Injektionssprøjte med et gult stempel og et manuelt sikkerhedssystem

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Arixtra injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som beskytter

mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/02/206/005-008

EU/1/02/206/024

EU/1/02/206/025

EU/1/02/206/026

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arixtra 2,5 mg/0,5 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte (0,5 ml) indeholder 2,5 mg fondaparinuxnatrium.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr.

dosis og er derfor for praktiske formål natriumfri.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE) hos voksne i forbindelse med større

ortopædkirurgiske

indgreb

underekstremiteterne

hoftefraktur

knæ-

eller

hofteledsalloplastik.

Forebyggelse

venøse

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

voksne,

gennemgår

abdominalkirurgi, og som skønnes at have høj risiko for tromboemboliske komplikationer, fx patienter

med abdominalcancer (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE) hos voksne, medicinske patienter,

som skønnes at være i højrisikogruppen, og som er immobiliserede på grund af akut sygdom såsom

hjerteinsufficiens og/eller akutte respirationssygdomme og/eller akut infektiøs eller inflammatorisk

sygdom.

Behandling af ustabil angina eller non-ST segment elevations myokardieinfarkt (UA/NSTEMI) hos

voksne, hvor en omgående (<120 minutter) invasiv behandling (PCI) ikke er indiceret (se pkt. 4.4 og

5.1).

Behandling af ST segment elevations myokardieinfarkt (STEMI) hos patienter, som behandles med

fibrinolyse, eller som initielt ikke får andre former for reperfusionsterapi.

Behandling

voksne

akut,

symptomatisk,

spontan

trombose

overfladisk

vene

underekstremiteterne, hvor patienten ikke samtidig har dyb venetrombose (se pkt. 4.2 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Patienter, der gennemgår større ortopædisk eller abdominal operation

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig, som indgives postoperativt som

subkutan injektion.

Startdosis bør gives 6 timer postoperativt, forudsat der er tilfredsstillende hæmostase.

Behandlingen skal fortsættes, indtil risikoen for tromboemboliske komplikationer er aftaget. Normalt

vil det være, indtil patienten ikke længere er sengeliggende, dvs. mindst 5-9 dage efter operationen.

Erfaringen viser, at for patienter, der har fået foretaget hoftefrakturkirurgi, er der fortsat risiko for

tromboemboliske komplikationer 9 dage efter operationen. Hos disse patienter skal behandlingen med

fondaparinux forlænges profylaktisk i op til yderligere 24 dage (se pkt. 5.1).

Medicinske

patienter

med

høj

risiko

for

tromboemboliske

komplikationer

ud

fra

en

individuel

risikovurdering

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig, der indgives som subkutan injektion. Et

behandlingsforløb på 6-14 dage er undersøgt ved klinisk brug hos medicinske patienter (se pkt. 5.1).

Behandling af ustabil angina/non-ST segment elevations myokardieinfarkt (UA/NSTEMI)

Den anbefalede fondaparinuxdosis er 2,5 mg daglig, administreret som subkutan injektion.

Behandlingen bør initieres så hurtigt som muligt efter diagnosen og fortsættes i op til maksimalt 8

dage, eller indtil patienten udskrives, såfremt dette sker tidligere.

Hvis en patient skal have foretaget perkutan koronarintervention (PCI), skal ufraktioneret heparin

(UFH)

administreres

under

henhold

standardpraksis

under

hensyntagen

patientens

potentielle risiko for blødninger, inklusive tiden fra den sidste fondaparinuxdosis (se pkt. 4.4).

Tidspunktet for genoptagelse af subkutan fondaparinux efter fjernelse af sheath bør besluttes ud fra en

klinisk vurdering. I det tilgrundliggende UA/NSTEMI-studie blev fondaparinuxbehandlingen ikke

genoptaget før tidligst 2 timer efter fjernelsen af sheath.

Behandling af ST segment elevations myokardieinfarkt (STEMI)

Den anbefalede fondaparinuxdosis er 2,5 mg daglig. Den første fondaparinuxdosis skal administreres

intravenøst, og efterfølgende doser skal administreres som subkutan injektion. Behandlingen bør

initieres så hurtigt som muligt efter diagnosen og fortsættes i op til maksimalt 8 dage, eller indtil

patienten udskrives, såfremt dette sker tidligere.

Hvis en patient skal have foretaget en ikke-primær PCI, skal der administreres ufraktioneret heparin

(UFH) i henhold til standardpraksis under hensyntagen til patientens potentielle risiko for blødninger,

inklusive tiden fra den sidste fondaparinuxdosis (se pkt. 4.4). Tidspunktet for genoptagelse af subkutan

fondaparinux efter fjernelse af sheath bør besluttes ud fra en klinisk vurdering. I det tilgrundliggende

STEMI-studie blev fondaparinuxbehandlingen ikke genoptaget før tidligst 3 timer efter fjernelsen af

sheath.

Patienter, der skal have foretaget koronararteriebypass-operation (CABG-operation)

For STEMI- eller UA/NSTEMI-patienter, som skal have foretaget koronararteriebypass-operation

(CABG-operation), bør fondaparinux om muligt ikke gives i de 24 timer umiddelbart før operationen,

og det kan genoptages 48 timer efter operationen.

Behandling af trombose i en overfladisk vene (superficiel venetrombose)

Den anbefalede dosis fondaparinux er 2,5 mg en gang daglig givet som subkutan injektion. Patienter,

der er egnede til behandling med fondaparinux 2,5 mg, bør have en akut, symptomatisk, isoleret,

spontan

superficiel venetrombose i

underekstremiteterne, der

er mindst 5

cm lang,

og som er

dokumenteret ved en ultralydsundersøgelse eller ved en anden objektiv metode. Behandlingen bør

initieres hurtigst muligt efter diagnosticering og efter udelukkelse af en samtidig dyb venetrombose

(DVT) eller superficiel venetrombose inden for 3 cm fra den safeno-femorale overgang. Behandlingen

bør

fortsætte

mindst

dage

maksimalt

dage

patienter

høj

risiko

tromboemboliske komplikationer (se pkt. 4.4 og 5.1). Hvis patienten ønsker det og er i stand til det,

kan patienten anbefales selv at injicere præparatet. Lægen skal i så fald tydeligt instruere patienten i,

hvordan præparatet skal injiceres.

Patienter, der skal opereres eller have foretaget andre invasive indgreb

Hvis det er muligt, bør fondaparinux ikke gives til patienter med superficiel venetrombose i 24 timer

før operation eller andre invasive indgreb. Behandlingen med fondaparinux kan genoptages mindst 6

timer efter operationen, hvis hæmostase er opnået.

Særlige befolkningsgrupper

Forebyggelse af VTE efter operation

Hos patienter, der gennemgår en operation, skal tidspunktet for første injektion af fondaparinux

overholdes nøje hos de af patienterne, der er ≥75 år og/eller har en legemsvægt <50 kg og/eller med

nedsat nyrefunktion med kreatininclearance i intervallet 20-50 ml/min.

Den første dosis fondaparinux bør ikke gives tidligere end 6 timer efter incisionslukning. Injektionen

må ikke gives, med mindre der er tilfredsstillende hæmostase (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Forebyggelse af VTE

- Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med kreatininclearance

<20

ml/min

pkt.

4.3).

Dosis

bør

reduceres

daglig

patienter

kreatininclearance på 20-50 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke nødvendig hos

patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance >50 ml/min).

Behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Fondaparinux må ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance <20 ml/min (se pkt. 4.3). Dosisreduktion er ikke påkrævet for patienter

med kreatininclearance >20 ml/min.

Behandling af superficiel venetrombose

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance <20 ml/min (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig hos

patienter med kreatininclearance på 20-50 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke

nødvendig

patienter

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearance

>50

ml/min).

Sikkerheden og virkningen af 1,5 mg er ikke blevet undersøgt (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Forebyggelse af VTE og behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Dosisjustering er ikke

nødvendig

patienter

eller

moderat

nedsat

leverfunktion.

skal

udvises

forsigtighed

patienter

svært

nedsat

leverfunktion,

ikke

foretaget

undersøgelser på denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og 5.2).

Behandling af superficiel venetrombose

Sikkerheden og virkningen af fondaparinux hos

patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke blevet undersøgt, hvorfor fondaparinux ikke

anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning.

Lav legemsvægt

Forebyggelse af VTE og behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Patienter med en legemsvægt

<50

øget

blødningsrisiko.

Udskillelse

fondaparinux

aftager

vægten.

Fondaparinux bør gives med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose

- Sikkerheden og virkningen af fondaparinux hos

patienter

legemsvægt

mindre

ikke

blevet

undersøgt,

hvorfor

fondaparinux ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Administration

Subkutan administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet

bør alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For

at undgå spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte, inden

injektionen gives. Hele nålens længde bør indføres vinkelret i hudfolden, der holdes mellem

tommel- og pegefinger; hudfolden bør holdes under hele injektionen.

Intravenøs administration (første dosis for patienter, der kun har STEMI)

Intravenøs administration skal gives direkte i en eksisterende intravenøs adgang eller ved

anvendelse af en lille (25 eller 50 ml) minipose med 0,9 % saltopløsning. For at undgå tab af

det aktive stof fra den fyldte injektionssprøjte skal luftboblen ikke presses ud før injektionen.

Efter injektionen skal det intravenøse slangesystem skylles godt igennem med saltopløsning

for at sikre, at alt aktivt stof er indgivet. Ved brug af miniposer skal infusionen gives over 1-2

minutter.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion defineret som kreatininclearance < 20 ml/min.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux må ikke administreres intramuskulært.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal<50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Til forebyggelse af VTE

- Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen

fondaparinux.

Sådanne

præparater

omfatter

desirudin,

fibrinolytika,

IIb/IIIa-

receptorantagonister, heparin, heparinoider og lavmolekylært heparin. Samtidig behandling

med vitamin K-antagonister bør gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5

.

Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin eller clopidogrel) samt NSAIDs bør anvendes med forsigtighed. Såfremt samtidig

administration er essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Til behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til

patienter, der er i samtidig behandling med andre præparater, der øger risikoen for blødninger

(fx GP-IIb/IIIa-hæmmere eller fibrinolytika).

Til behandling af superficiel venetrombose

- Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til

patienter, der er i samtidig behandling med andre præparater, der øger risikoen for blødning.

PCI og risiko for kateterrelateret trombose

STEMI-patienter, som gennemgår primær PCI, bør ikke behandles med fondaparinux før og under

PCI-proceduren. Tilsvarende bør UA/NSTEMI-patienter med livstruende lidelser, der kræver akut

revaskularisering, ikke behandles med fondaparinux hverken før eller under PCI-proceduren. Det

drejer

patienter

behandlingsrefraktær

eller

tilbagevendende

angina

ledsagende

dynamiske ST-forandringer, hjerteinsufficiens, livstruende arytmi eller hæmodynamisk ustabilitet.

UA/NSTEMI- og STEMI-patienter, som skal have foretaget en ikke-primær PCI, bør ikke behandles

fondaparinux

eneste

antikoagulans

under

PCI-proceduren,,

øget

risiko

kateterrelateret trombose (se pkt. 5.1 - Kliniske studier). Adjuverende behandling med UFH skal

derfor anvendes under ikke-primær PCI i overensstemmelse med standardpraksis (se pkt. 4.2 -

Dosering).

Patienter med superficiel venetrombose

Før opstart af behandling med fondaparinux skal det bekræftes, at den superficiele venetrombose er

mere end 3 cm fra den

safeno-femorale overgang

. Samtidig bør DVT udelukkes ved

kompressionsultralyd eller objektive metoder. Der er ingen data for brug af fondaparinux 2,5 mg til

patienter med superficiel venetrombose med samtidig DVT eller med superficiel venetrombose inden

for 3 cm fra den safeno-femorale overgang (se pkt. 4.2 og 5.1).

Sikkerheden og virkningen af fondaparinux 2,5 mg er ikke undersøgt i følgende grupper:

patienter med superficiel venetrombose efter skleroterapi eller som følge af komplikationer til et

intravenøst kateter

patienter med tilfælde af superficiel venetrombose inden for de sidste 3 måneder

patienter med tilfælde af venøse tromboemboliske sygdomme inden for de sidste 6 måneder

patienter med aktiv cancer (se pkt. 4.2 og 5.1).

Spinal-/epiduralanæstesi

Ved større ortopædiske operationer er det ikke muligt ved samtidig brug af fondaparinux og spinal-

/epiduralanæstesi eller spinalpunktur at udelukke forekomsten af epidurale eller spinale hæmatomer,

som kan føre til langvarig eller permanent paralyse.

Risikoen for disse sjældne hændelser kan være højere ved postoperativ brug af epiduralkateter eller

samtidig brug af andre lægemidler, som påvirker hæmostasen.

Ældre patienter

Den ældre befolkning har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med

alderen, kan ældre patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt.

5.2). Fondaparinux bør gives med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Forebyggelse af VTE og behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Patienter med en legemsvægt

<50

øget

blødningsrisiko.

Udskillelse

fondaparinux

aftager

vægten.

Fondaparinux bør gives med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose –

Der er ingen kliniske data for brug af fondaparinux til

behandling af superficiel venetrombose hos patienter med en legemsvægt lavere end 50 kg.

Derfor anbefales fondaparinux ikke til behandling af superficiel venetrombose hos disse

patienter (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Fondaparinux udskilles hovedsageligt via nyrerne.

Forebyggelse af VTE

- Patienter med kreatininclearance <50 ml/min har øget risiko for

blødning og VTE, hvorfor der skal udvises forsigtighed ved behandling (se pkt. 4.2, 4.3 og

5.2). Der er kun begrænsede kliniske data for patienter med kreatininclearance mindre end 30

ml/min.

Behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Der er kun begrænsede kliniske data vedrørende

behandling af UA/NSTEMI og STEMI med 2,5 mg fondaparinux daglig til patienter med

kreatininclearance mellem 20 og 30 ml/min. Lægen skal derfor afgøre, om fordelen ved

behandling vejer tungere end risikoen (se pkt. 4.2 og pkt. 4.3).

Behandling af superficiel venetrombose –

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med

kreatininclearance <20 ml/min (se pkt. 4.3). Dosis bør reduceres til 1,5 mg daglig hos

patienter med kreatininclearance på 20-50 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2). Sikkerheden og

virkningen af 1,5 mg er ikke blevet undersøgt.

Svært nedsat leverfunktion

Forebyggelse af VTE og behandling af UA/NSTEMI og STEMI

- Dosisjustering af

fondaparinux er ikke nødvendig. Man skal dog overveje brugen af fondaparinux nøje på

grund af den øgede blødningstendens, som skyldes mangel på koagulationsfaktorer hos

patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Behandling af superficiel venetrombose -

Der er ingen kliniske data for brug af fondaparinux til

behandling af superficiel venetrombose hos patienter med svært nedsat leverfunktion. Derfor

anbefales fondaparinux ikke til behandling af superficiel venetrombose hos disse patienter (se

pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med HIT i anamnesen. Virkning og

sikkerhed af fondaparinux er ikke formelt undersøgt hos patienter med HIT II. Fondaparinux binder

ikke til trombocytfaktor 4, og giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-

induceret trombocytopeni type II (HIT II). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos

patienter i behandling med fondaparinux.

Latexallergi

Kanylehylsteret

fyldte

injektionssprøjte

indeholde

latex,

forårsage

svære

allergiske reaktioner hos personer med overfølsomhed over for latex.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

Orale antikoagulantia (warfarin), trombocytfunktionshæmmende midler (acetylsalicylsyre), NSAIDs

(piroxicam) og digoxin har ingen interaktion med fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier

var fondaparinuxdosis (10 mg) højere end anbefalet for de aktuelle indikationer. Fondaparinux udviste

ingen indflydelse på warfarins INR-aktivitet eller på blødningstiden ved behandling med

acetylsalicylsyre eller piroxicam, ligesom digoxins farmakokinetik ved steady state ikke påvirkedes.

Opfølgende behandling med andre antikoagulantia

Hvis den opfølgende behandling

indledes med heparin eller lavmolekylært heparin, skal den første

injektion generelt gives dagen efter den sidste injektion af fondaparinux.

Hvis der er behov for opfølgende behandling med vitamin K-antagonist, skal behandlingen med

fondaparinux fortsættes, indtil den tilsigtede værdi for INR nås.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger

ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos

gravide

kvinder.

De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, men om fondaparinux udskilles i human modermælk

vides ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos barnet er

imidlertid usandsynligt.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data for fondaparinux’ effekt på human fertilitet. Dyreforsøg viser ingen

tegn på påvirkning af fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De almindeligste alvorlige bivirkninger, der er rapporteret ved brug af fondaparinux, er

blødningskomplikationer (forskellige steder, herunder sjældne tilfælde af intrakranielle/intracerebrale

og retroperitoneale blødninger) samt anæmi. Fondaparinux bør bruges med forsigtighed til patienter

med øget blødningsrisiko (se pkt. 4.4).

Sikkerheden ved administration af fondaparinux 2,5 mg er evalueret i:

3595 patienter, der fik foretaget en større ortopædisk operation i underekstremiteterne og blev

behandlet i op til 9 dage

327 patienter, der blev opereret for hoftefraktur og blev behandlet i 3 uger efter indgrebet, efter

en indledende forebyggelsesperiode på 1 uge

1.407 patienter, der blev behandlet i op til 9 dage i forbindelse med abdominal kirurgi

425 medicinske patienter med risiko for tromboemboliske komplikationer, der blev behandlet i

op til 14 dage

10057 patienter, der blev behandlet for UA eller NSTEMI AKS

6036 patienter, der blev behandlet for STEMI AKS.

For at undgå VTE er de bivirkninger, der blev rapporteret af investigator, og som i hvert fald

muligvis kan tilskrives fondaparinux, anført

efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100 - <1/10; ikke almindelig

1/1.000 - <1/100; sjælden

1/10.000 - <1/1.000;

meget sjælden <1/10.000) og inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad. Betydningen af

disse bivirkninger bør fortolkes ud fra den kirurgiske og medicinske kontekst.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkninger hos patienter efter

større ortopædisk operation i

underekstremiteterne og/eller

abdominalkirurgi

Bivirkninger hos

medicinske patienter

Infektioner og parasitære

sygdomme

Sjælden:

postoperativ sårinfektion

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

postoperativ blødning,

anæmi

Ikke almindelig:

blødninger

(epistaxis, gastrointestinale

blødninger, hæmoptyse, hæmaturi,

hæmatom), trombocytopeni,

purpura, trombocytæmi,

trombocytabnormitet,

koagulations-forstyrrelse

Almindelig:

blødninger

(hæmatom, hæmaturi,

hæmoptyse, gingival

blødning)

Ikke almindelig:

anæmi

Immunsystemet

Sjælden:

allergiske reaktioner

(inkl. meget sjældne tilfælde af

angioødem,

anafylaktoid/anafylaktisk reaktion)

Sjælden:

allergiske reaktioner

(inkl. meget sjældne tilfælde

af angioødem,

anafylaktoid/anafylaktisk

reaktion)

Metabolisme og ernæring

Sjælden:

hypokaliæmi

Nervesystemet

Sjælden:

uro, døsighed, vertigo,

svimmelhed, hovedpine, konfusion

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden:

dyspnø, hoste

Ikke almindelig:

dyspnø

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

kvalme,

opkastning

Sjælden:

mavesmerter, dyspepsi,

gastritis, obstipation, diaré

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

forhøjet levertal,

abnorm leverfunktion

Sjælden:

bilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Ikke almindelig:

udslæt, kløe

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig:

ødem, perifert

ødem, feber, sårsekretion

Sjælden:

brystsmerter, træthed,

rødme, hedeture, smerte i ben,

genitale ødemer, synkope

Ikke almindelig:

brystsmerter

Fra andre forsøg eller efter markedsføring af lægemidlet er der rapporteret sjældne tilfælde af

intrakraniel/intracerebral og retroperitoneal blødning.

bivirkningsprofil,

blev

rapporteret

AKS-programmet,

stemmer

overens

bivirkninger, som er identificeret ved forebyggelse af VTE.

blev

jævnligt

rapporteret

blødninger

blandt

patienter

UA/NSTEMI

STEMI.

Incidensen af erklæret svær blødning var 2,1 % (fondaparinux)

versus

4,1 % (enoxaparin) til og med

dag 9 i fase III-undersøgelsen for UA/NSTEMI, og incidensen af erklæret svær blødning ifølge

modificerede TIMI-kriterier var 1,1 % (fondaparinux)

versus

1,4 % (kontrol [UFH/placebo]) til og

med dag 9 i fase III-undersøgelsen for STEMI.

I fase III-undersøgelsen for UA/NSTEMI var de hyppigst rapporterede bivirkninger udover blødning

(der blev rapporteret hos mindst 1 % af alle patienter, som fik fondaparinux) hovedpine, brystsmerter

og atrieflimren.

I fase III-undersøgelsen med STEMI-patienter var de hyppigst rapporterede bivirkninger udover

blødning (der blev rapporteret hos mindst 1 % af alle patienter, som fik fondaparinux), atrieflimren,

feber, brystsmerter, hovedpine, ventrikulær takykardi, opkastning og hypotension.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fondaparinux i doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen. Der er ingen kendt

antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaphorese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamisk virkning

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (ATIII)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til ATIII øger fondaparinux ATIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca. 300 gange). Hæmning

af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og trombedannelse reduceres.

Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke trombocytter.

dosis

påvirker

fondaparinux

ikke

rutine-koagulationstest

aktiveret

partiel

tromboplastintid

(aPTT),

aktiveret

koagulationstid

(ACT)

eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised Ratio (INR) eller fibrinolytisk aktivitet eller kapillærblødningstiden. Der er dog set

sjældne spontane tilfælde af aPTT-forlængelse.

Fondaparinux giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret

trombocytopeni (HIT). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos patienter i behandling med

fondaparinux.

Kliniske studier

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter ved større ortopædkirurgi i

underekstremiteterne efter op til 9 dages behandling

Fondaparinux

kliniske

forsøgsprogram

tilrettelagt

henblik

påvise

virkningen

fondaparinux til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer (VTE), dvs. proksimal og

distal DVT og lungeemboli (PE) hos patienter, som skulle have foretaget større ortopædkirurgiske

indgreb i underekstremiteterne som fx ved hoftefraktur og knæ- eller hofteledsalloplastik. Over 8.000

patienter

(hoftefraktur:

n=1711;

hoftealloplastik:

n=5829;

større

knæoperationer:

n=1367)

blev

inkluderet i kontrollerede kliniske fase II- og III-studier. Fondaparinux 2,5 mg en gang daglig med

første administration 6-8 timer postoperativt blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig

med første administration 12 timer før kirurgi, eller 30 mg to gange daglig med første administration

12-24 timer efter kirurgi.

En analyse af de samlede data fra disse studier fandt, at det anbefalede dosisregime af fondaparinux

vs. enoxaparin medfører et signifikant fald (54 % [95 % CI, 44 % til 63 %]) i forekomsten af

tromboemboliske komplikationer vurderet frem til dag 11 efter indgrebet. Dette var uanset den udførte

type kirurgi. De fleste endepunkt-hændelser blev diagnosticeret ved planlagt flebografi og bestod især

af distal DVT. Forekomsten af proksimal DVT blev dog ligeledes reduceret signifikant. Forekomsten

af symptomatiske tromboemboliske komplikationer inklusive PE var ikke signifikant forskellig i

behandlingsgrupperne.

I studier, hvor fondaparinux blev sammenlignet med enoxaparin 40 mg en gang daglig med første

administration 12 timer før indgrebet, blev der observeret større blødninger hos 2,8 % af de patienter,

der fik fondaparinux i den anbefalede dosering, mens der blev set 2,6 % i enoxaparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos patienter opereret for hoftefraktur med

efterfølgende profylakse givet 7 dage plus op til 24 dage

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 737 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 7

1 dag efter operation for hoftefraktur. Efter denne periode blev 656 patienter

randomiseret til behandling med fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i yderligere 21

dage.

Fondaparinux

medførte

signifikant

reduktion

generelle

forekomst

venøse

tromboemboliske komplikationer sammenlignet med placebo [henholdsvis 3 patienter (1,4 %)

versus

77 patienter (35 %)]. Størstedelen (70/80) af de rapporterede venøse tromboemboliske komplikationer

var ikke-symptomatiske tilfælde af DVT, der blev påvist ved flebografi. Fondaparinux medførte også

en signifikant reduktion af forekomsten af symptomatiske, venøse tromboemboliske komplikationer

(DVT og/eller PE) [henholdsvis 1 patient (0,3 %)

versus

9 patienter (2,7 %)], herunder to letale

tilfælde

rapporteret

placebogruppen.

blev

observeret

større

blødninger

operationsstedet, heraf ingen letale, hos 8 patienter (2,4 %) i behandling med 2,5 mg fondaparinux,

mens det blev set hos 2 patienter (0,6 %) i behandling med placebo.

Forebyggelse

af

tromboemboliske

komplikationer

(VTE)

hos

patienter,

der

gennemgår

abdominalkirurgi, med høj risiko for tromboemboliske komplikatoner, fx ved abdominalcancer

I et dobbeltblindt klinisk forsøg blev 2.927 patienter randomiseret til fondaparinux 2,5 mg en gang

daglig eller dalteparin 5.000 IE en gang daglig, dog 2.500 IE præoperativt og 2.500 IE postoperativt

første gang, i 7 + 2 dage. De primære operationsområder var colon/rektum, ventrikel, lever og

galdeblære.

cancerkirurgi.

Patienter,

blev

opereret

urologisk

over

nyrerne),

gynækologisk, laparoskopisk eller i kar, var ikke med i forsøget.

I dette forsøg var forekomsten af VTE i alt 4,6 % (47/1.027) med fondaparinux

versus

6,1 %

(62/1.021) med dalteparin: odds risikoreduktion -25,8 % [95 % CI, -49,7 % til 9,5 %]. Forskellen i den

totale forekomst af VTE i de to grupper, som ikke var statistisk signifikant, skyldtes hovedsageligt en

reduktion i asymptomatisk distal DVT. Forekomsten af symptomatisk DVT var den samme i de

behandlede grupper, nemlig 6 patienter (0,4 %) i fondaparinuxgruppen

versus

5 patienter (0,3 %) i

dalteparingruppen.

store

subgruppe

patienter,

gennemgik

cancerkirurgi

(69 %

patienterne), var forekomsten af VTE 4,7 % i fondaparinuxgruppen

versus

7,7 % i dalteparingruppen.

Der blev observeret større blødninger hos 3,4 % af patienterne i fondaparinuxgruppen og 2,4 % i

dalteparingruppen.

Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer hos medicinske patienter med høj risiko for

tromboemboliske komplikationer på grund af immobilisering under akut sygdom

I et randomiseret, dobbeltblindt klinisk forsøg blev 839 patienter behandlet med fondaparinux 2,5 mg

en gang daglig i 6-14 dage. Forsøget omfattede akut syge patienter i aldersgruppen ≥60 år, som

forventedes at

skulle holde

sengen i mindst 4 dage, og

som var

indlagt på

grund af kronisk

hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III/IV) og/eller akut respirationssygdom og/eller akut infektiøs eller

inflammatorisk

sygdom.

Fondaparinux

nedsatte

generelle

forekomst

tromboemboliske

komplikationer signifikant sammenlignet med placebo [hhv. 18 patienter (5,6 %)

versus

34 patienter

(10,5 %)]. De fleste hændelser var asymptomatisk distal DVT. Endvidere nedsatte fondaparinux

signifikant forekomsten af letal PE ifølge bedømmelse [hhv. 0 patienter (0,0 %)

versus

5 patienter (1,2

%)]. I hver gruppe observeredes større blødninger hos 1 patient (0,2 %).

Behandling af ustabil angina eller non-ST segment elevations myokardieinfarkt (UA/NSTEMI)

OASIS 5 var en dobbeltblindet, randomiseret, noninferioritetsundersøgelse af fondaparinux 2,5 mg

subkutant en gang daglig

versus

enoxaparin 1 mg/kg subkutant to gange daglig til ca. 20.000 patienter

med UA/NSTEMI. Alle patienter fik medicinsk UA/NSTEMI-standardbehandling, 34 % fik foretaget

PCI, og 9 % fik foretaget CABG. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 5,5 dage i gruppen,

som fik fondaparinux, og 5,2 dage i gruppen, som fik enoxaparin. Hvis der blev foretaget PCI, fik

patienterne enten intravenøs fondaparinux (fondaparinuxpatienter) eller vægtbaseret intravenøs UFH

(enoxaparinpatienter) som tillægsbehandling, afhængig af tidspunktet for den sidste subkutane dosis

og planlagt administration af GP-IIb/IIIa-hæmmere. Patienternes gennemsnitsalder var 67 år og ca. 60

% var mindst 65 år. Ca. 40 % af patienterne havde let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥50 og

<80 ml/min), og ca. 17 % havde moderat nedsat nyrefunktion (kreatinclearance ≥30 og <50 ml/min).

Det primære sammensatte endepunkt var død, myokardieinfarkt (MI) og refraktær iskæmi (RI) senest

9 dage efter randomisering. I fondaparinuxgruppen forekom det primære sammensatte endepunkt

blandt 5,8 % af patienterne sammenlignet med 5,7 % blandt de patienter, der blev behandlet med

enoxaparin (hazard ratio 1,01; 95 % CI, 0,90-1,13; ensidet-noninferioritets-p-værdi = 0,003).

reducerede

fondaparinux

signifikant

samlede

mortalitetsincidens

enoxaparin til 2,9 % (hazard ratio 0,83; 95 % CI, 0,71-0,97; p = 0,02). Virkningen af fondaparinux og

enoxaparin på MI- og RI-incidensen var ikke statistisk forskellig.

På dag 9 var incidensen af svær blødning for fondaparinux og enoxaparin hhv. 2,1 % og 4.1 % (hazard

ratio 0,52; 95 % CI, 0,44-0,61; p <0,001).

Effektparametrene

resultaterne

vedrørende

svær

blødning

konsistent

mellem

præspecificerede undergrupper, så som ældre patienter med nedsat nyrefunktion og ved samtidig

administration

trombocytaggregationshæmmere

(aspirin,

thienopyridiner

eller

GP-IIb/IIIa-

hæmmere).

I undergruppen af patienter, der blev behandlet med fondaparinux eller enoxaparin, og som fik

foretaget PCI, var incidensen af død/MI/RI hhv. 8,8 % og 8,2 % 9 dage efter randomiseringen (hazard

ratio 1,08; 95 % CI, 0,92-1,27). Incidensen af svær blødning i denne undergruppe var på dag 9 hhv.

2,2 % og 5,0 % (hazard ratio 0,43; 95 % CI, 0,33-0,57) for fondaparinux og enoxaparin. Forekomsten

af trombose, vurderet som værende kateterrelateret, var for patienter, der fik foretaget PCI, hhv. 1,0 %

i fondaparinux-gruppen og 0,3 % i enoxaparin-gruppen.

Behandling af ustabil angina (UA) eller non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NSTEMI) hos

patienter, som efterfølgende har gennemgået PCI med adjuverende UFH

I et forsøg med 3.235 højrisiko-patienter med UA/NSTEMI, for hvem der var planlagt angiografi, og

som blev behandlet med ikke-blind fondaparinux (OASIS 8/FUTURA), blev de 2.026 patienter, for

hvem

indiceret,

randomiseret

adjuverende

behandling

(ét

dobbeltblinde doseringsregimer). Alle inkluderede patienter fik fondaparinux 2,5 mg subkutant én

gang dagligt i op til 8 dage eller indtil udskrivning. Randomiserede patienter fik enten "lavdosis"-

UFH-regimet (50 E/kg uanset brug af planlagt GPIIb/IIIa; ikke ACT-vejledt) eller "standarddosis"-

UFH-regimet (ingen brug af GPIIb/IIIa: 85 E/kg, ACT-vejledt; planlagt brug af GPIIb/IIIa: 60 E/kg,

ACT-vejledt) umiddelbart inden påbegyndelse af PCI.

Baselinekarakteristika og behandlingsvarighed med fondaparinux var sammenlignelige i de to UFH-

grupper. Mediandosis af UFH var for patienter randomiseret til "standarddosis"-UFH-regimet og

"lavdosis"-UFH-regimet henholdsvis 85 U/kg og 50 U/kg.

Det primære udfald var en kombination af peri-PCI (defineret som randomiseringstidspunkt op til 48

timer efter PCI) bedømt større eller mindre blødning eller større komplikationer på det vaskulære

adgangssted.

Udfald

Incidens

Odds ratio

(95 % CI)

værdi

Lavdosis-UFH

N = 1.024

Standarddosis-UFH

N = 1.002

Primær

Peri-PCI større eller mindre

blødning eller større

komplikationer på det vaskulære

adgangssted

4,7 %

5,8 %

0,80 (0,54, 1,19)

0,267

Sekundær

Peri-PCI større blødning

1,4 %

1,2 %

1,14 (0,53, 2,49)

0,734

Peri-PCI mindre blødning

0,7 %

1,7 %

0,40 (0,16, 0,97)

0,042

Større komplikationer på det

vaskulære adgangssted

3,2 %

4,3 %

0,74 (0,47, 1,18)

0,207

Peri-PCI større blødning eller

død, MI eller TVR ved dag 30

5,8 %

3,9 %

1,51 (1,0, 2,28)

0,051

Død, MI eller TVR ved dag 30

4,5 %

2,9 %

1,58 (0,98, 2,53)

0,059

1: Odds ratio: Lavdosis/standarddosis

Bemærk: MI – myokardieinfarkt. TVR - revaskularisering af det behandlede kar.

Hyppigheden af trombose, vurderet som værende kateterrelateret, var 0,1 % (1/1.002) og 0,5 %

(5/1.024) hos patienter, som blev randomiseret til henholdsvis "standarddosis"- og "lavdosis"-UFH

under PCI.

(0,3

ikke-randomiserede

patienter

oplevede

trombe

diagnostiske

kateter

under

koronarangiografi. 12 (0,37 %) inkluderede patienter oplevede trombe i den arterielle sheath; af disse

blev 7 rapporteret under angiografi, og 5 blev rapporteret under PCI.

Behandling af ST-segment-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI)

OASIS 6 var en dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse til vurdering af sikkerhed og Virkning ved

subkutan administration af fondaparinux 2,5 mg en gang daglig

versus

sædvanlig behandling (placebo

eller

blandt

12.000

patienter

STEMI.

Alle

patienter

modtog

standardbehandling for STEMI,

i form af primær PCI

(31 %), fibrinolyse (45 %)

eller ingen

reperfusion (24 %). Af de patienter, som blev behandlet med fibrinolyse, blev 84 % behandlet med et

ikke-fibrinselektivt

fibrinolytikum

(overvejende

streptokinase).

gennemsnitlige

behandlingsvarighed var 6,2 dage for fondaparinux. Patienternes gennemsnitsalder var 61 år, og ca. 40

mindst

eller

ældre.

patienterne

havde

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearance

≥50

<80

ml/min),

havde

moderat

nedsat

nyrefunktion

(kreatininclearence ≥30 til <50 ml/min).

Det primære sammensatte endepunkt var død og reinfarkt (re-MI) senest 30 dage efter randomisering.

Fondaparinux

reducerede

incidensen

død/re-MI

efter

dage

signifikant,

11,1

kontrolgruppen til 9,7 % i fondaparinuxgruppen (hazard ratio 0,86; 95 % CI, 0,77-0,96; p = 0,008).

I det prædefinerede stratum, som blev anvendt til at sammenligne fondaparinux med placebo (dvs.

patienter, der blev behandlet med ikke-fibrinselektivt fibrinolytika (77,3), ingen reperfusion (22 %),

fibrinselektive fibrinolytika (0,3 %), primær PCI (0,4 %)), var incidensen af død/re-MI efter 30 dage

signifikant reduceret fra 14,0 % for placebo til 11,3 % (hazard ratio 0,80; 95 % CI, 0,69-0,93; p =

0,003).

I det prædefinerede stratum, som blev anvendt til at sammenligne fondaparinux med UFH (patienter

behandlet

primær

(58,5

fibrinselektive

fibrinolytika

ikke-fibrinselektive

fibrinolytika (2,6 %) og ingen reperfusion (25,9 %)), var virkningen af fondaparinux og UFH på

incidensen af død/re-MI på dag 30 ikke statistisk forskellig; hhv. 8,3 %

versus

8,7 % (hazard ratio

0,94; 95 % CI, 0,79-1,11; p = 0,460). For undergruppen i dette stratum, som enten fik fibrinolyse eller

ingen reperfusion (dvs. de patienter, som ikke fik foretaget primær PCI), var incidensen for død/re-MI

efter 30 dage signifikant reduceret fra 14,3 % for UFH til 11,5 % for fondaparinux (hazard ratio 0,79;

95 % CI 0,64-0,98; p = 0,03).

Den samlede mortalitetsincidens efter 30 dage var ligeledes signifikant reduceret fra 8,9 % for

kontrolgruppen til 7,8 % i fondaparinuxgruppen (hazard ratio 0,87; 95 % CI, 0,77-0,98; p = 0,02).

Forskellen i mortalitet var signifikant i stratum 1 (sammenlignet med placebo) men ikke i stratum 2

(sammenlignet med UFH). Den mortalitetsgevinst, der blev observeret i fondaparinuxgruppen, blev

opretholdt til slutningen af opfølgningsperioden ved dag 180.

Hos patienter, som blev revaskulariseret med fibrinolytika, reducerede fondaparinux incidensen af

død/re-MI signifikant efter 30 dage fra 13,6 % for kontrolgruppen til 10,9 % (hazard ratio 0,79; 95 %

CI, 0,68-0,93; p= 0,003). Blandt patienter, som initielt ikke fik reperfusion, reducerede fondaparinux

incidensen af død/re-MI signifikant efter 30 dage fra 15 % for kontrolgruppen til 12.1 % for

fondaparinuxgruppen (hazard ratio 0,79; 95 % CI, 0,65 - 097; p = 0,023). For patienter, der blev

behandlet med primær PCI, var der ikke signifikant forskel i incidensen af død/re-MI efter 30 dage

mellem de to grupper [hhv. 6,0 % i fondaparineuxgruppen

versus

4,8 % i kontrolgruppen; hazard ratio

1,26; 95 % CI, 0,96; 1,66].

På dag 9 var incidensen af alvorlig blødning 1,1 % for patienter, som var blevet behandlet med

fondaparinux og 1,4 % for patienter i kontrolgruppen. For patienter, som fik fibrinolyse, opstod der

alvorlige blødninger blandt 1,3 % af fondaparinuxpatienter og 2,0 % af patienterne i kontrolgruppen.

For patienter som initielt ikke fik reperfusion, var incidensen for alvorlig blødning 1,2 % for

fondaparinux

versus

1,5 % i kontrolgruppen. For patienter, som var blevet behandlet med primær PCI,

var incidensen af alvorlig blødning 1,0 % for fondaparinux og 0,4 % i kontrolgruppen.

Hyppigheden af trombose, vurderet som værende kateterrelateret, var for patienter, der fik foretaget

primær PCI, henholdsvis 1,2 % for patienter i fondaparinuxgruppen og 0 % i kontrolgruppen.

Effektparametre

resultater

alvorlig

blødning

konsistent

mellem

præspecificerede

undergrupper,

ældre

patienter

nedsat

nyrefunktion

samtidig

administration

trombocytaggregationshæmmere (aspirin, thienopyridin).

Behandling

af

patienter

med

akut,

symptomatisk,

spontan

superficiel

venetrombose,

hvor

patienten ikke samtidig har dyb venetrombose (DVT)

Et randomiseret, dobbelblindt klinisk forsøg (CALISTO) inkluderede 3002 patienter med en mindst 5

cm lang, akut, symptomatisk, isoleret, spontan superficiel venetrombose i underekstremiteterne, der

blev bekræftet ved kompressionsultralyd. Patienter med samtidig DVT eller superficiel venetrombose

inden for 3 cm fra den safeno-femorale overgang blev ikke inkluderet i forsøget. Patienter med svært

nedsat leverfunktion, svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min), lav legemsvægt (<50

kg),

aktiv

cancer,

symptomatisk

eller

tidligere

DVT/PE

(<6

måneder)

eller

superficiel

venetrombose (<90 dage) blev ekskluderet fra forsøget. Ligeledes blev patienter med superficiel

venetrombose associeret med skleroterapi eller som følge af en komplikation til et i.v.-kateter samt

patienter med blødningsrisiko ekskluderet.

Patienterne blev randomiseret til fondaparinux 2,5 mg en gang daglig eller placebo i 45 dage samtidig

støttestrømper,

analgetika

og/eller

topikal

NSAID.

Follow-up

fortsatte

indtil

Forsøgspopulationen bestod af 64 % kvinder, havde en medianalder på 58 år, og 4,4 % havde

kreatininclearance <50 ml/min.

Det primære effektmål var sammensat af symptomatisk PE, symptomatisk DVT, forværring af

symptomatisk superficiel venetrombose, tilbagevendende symptomatisk superficiel venetrombose eller

død inden dag 47. Det primære effektmål blev signifikant reduceret fra 5,9 % hos placebopatienterne

til 0,9 % i den gruppe, der fik fondaparinux 2,5 mg [relativ risiko-reduktion: 85,2 %; 95 % CI, 73,7 %

til 91,7 % (p<0,001)]. Forekomsten af de enkelte tromboemboliske komponenter i det primære

effektmål blev også signifikant reduceret hos fondaparinuxpatienterne: symptomatisk PE [0 (0 %)

versus

5 (0,3 %) (p=0,031)], symptomatisk DVT [3 (0,2 %)

versus

18 (1,2 %); relativ risiko-reduktion

83,4 % (p<0,001)], forlængelse af symptomatisk superficiel venetrombose [4 (0,3 %)

versus

51 (3,4

relativ

risiko-reduktion

92,2

(p<0,001)],

tilbagevendende

symptomatisk

superficiel

venetrombose [5 (0,3 %)

versus

24 (1,6 %); relativ risiko-reduktion 79,2 % (p<0,001)].

Mortalitetsraten

mellem

behandlingsgrupperne

(0,1

dødsfald

fondaparinuxgruppen

versus

1 (0,1 %) dødsfald i placebogruppen.

Virkningen blev opretholdt indtil dag 77 og var konsistent i alle prædefinerede subgrupper, inklusive

patienter med åreknuder og patienter med superficiele venetromboser lokaliseret under knæet.

Alvorlige blødninger under behandlingen opstod hos 1 (0,1 %) fondaparinuxpatient og hos 1 (0,1 %)

placebo-patient. Kliniske relevante, ikke-alvorlige blødninger opstod hos 5 (0,3) fondaparinuxpatienter

og hos 8 (0,5 %) placebopatienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig subkutan dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage

med en 1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) famakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) -0,39 (31 %), T

(h) -

2,8 (18 %) og C

(mg/l) -0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) -0,50 (32 %), C

(mg/l) -

0,19 (58 %).

Distribution

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en bindingsgrad, der afgøres af den dosisafhængige

plasmakoncentration af fondaparinux (98,6-97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l).

Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end ATIII, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Biotransformation

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

- Fondaparinux er ikke undersøgt til forebyggelse af VTE eller behandling af

superficiel venetrombose eller akut koronarsyndrom (AKS) hos denne patientgruppe.

Ældre

patienter

Nyrefunktionen

aftage

alderen,

derfor

eliminationen

fondaparinux være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædisk operation,

blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos patienter under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min) er plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) er plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for

terminal halveringstid var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos

patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance mellem sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Nedsat leverfunktion

- Efter subkutan injektion af en enkel dosis fondaparinux til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh kategori B) var total (bundet og ubundet) C

og AUC

reduceret med henholdsvis 22 % og 39 % sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Den

lave

plasmakoncentration

fondaparinux

forklaret

reduceret

binding

ATIII

sekundært

lave

ATIII

plasmakoncentration

patienter

nedsat

leverfunktion,

resulterer i en øget renalclearance af fondaparinux. Som følge heraf, forventes koncentrationen af

ubundet fondaparinux at forblive uændret hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig (baseret på farmakokinetikken).

Fondaparinux’ farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksikologi med gentagen indgift og gentoksikologi. På grund af

begrænset eksponering er de foreliggende dyreforsøg utilstrækkelige til at påvise eventuel effekt på

reproduktionstoksikologi.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Hvis fondaparinuxnatrium tilsættes en minipose med 0,9 % saltopløsning bør infusionen ideelt set

gives straks, men den kan opbevares ved stuetemperatur i op til 24 timer.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Arixtra fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter. Der findes to typer

injektionssprøjter:

Injektionssprøjte med et blåt stempel og et automatisk sikkerhedssystem

Injektionssprøjte med et blåt stempel og et manuelt sikkerhedssystem

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

subkutane

injektion

foretages

ligesom

klassisk

injektionssprøjte.

Intravenøs

administration bør ske i en eksisterende intravenøs linje enten direkte eller ved brug af en lille (25 eller

50 ml) minipose med 0,9 % saltopløsning.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i subkutan selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Arixtra injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som beskytter

mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/02/206/001-004

EU/1/02/206/021

EU/1/02/206/022

EU/1/02/206/023

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arixtra 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 5 mg fondaparinuxnatrium i 0,4 ml injektionsvæske.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr.

dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne med akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE),

undtagen hos patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller

lungeembolektomi.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg en

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil oral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med orale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage.

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30

ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

- Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med let eller moderat nedsat

leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed med anvendelse af fondaparinux hos patienter med svært

nedsat leverfunktion, da der ikke er foretaget undersøgelser på denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og

5.2).

Pædiatrisk population

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden, der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal <50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (<3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5. Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen <65 år, 65-75 år og >75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for DVT eller PE, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 % og 6,5 %. Den

tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin for DVT, var

henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling

med ufraktioneret heparin for PE var henholdsvis 5,5 %, 6,6 % og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med

forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer <50 kg. Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for DVT eller PE med normal nyrefunktion eller mild, moderat eller svær

nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1132), 4,4 % (32/733), 6,6 % (21/318) og

14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede behandling for DVT

med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis 11,1 % (2/18), mens

incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin mod PE var

henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 % (3/28).

Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) og

bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-

50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev evalueret under kliniske

forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Svært nedsat leverfunktion

: Administration af fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den øgede

blødningstendens, som skyldes mangel på koagulationsfaktorer hos patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med HIT i anamnesen. Sikkerhed og

virkning af fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II. Fondaparinux binder

ikke til trombocytfaktor 4, og giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-

induceret trombocytopeni type II (HIT II). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos

patienter i behandling med fondaparinux.

Latexallergi

Kanylehylsteret på den fyldte injektionssprøjte indeholder latex, som kan forårsage svære allergiske

reaktioner hos personer med overfølsomhed over for latex.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste orale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger

ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos

gravide

kvinder.

De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, om fondaparinux udskilles i human modermælk vides

ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos barnet er imidlertid

usandsynligt.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data for fondaparinux’ effekt på human fertilitet. Dyreforsøg viser ingen

tegn på påvirkning af fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De almindeligste alvorlige bivirkninger, der er rapporteret ved brug af fondaparinux, er

blødningskomplikationer (forskellige steder, herunder sjældne tilfælde af intrakranielle/intracerebrale

og retroperitoneale blødninger). Fondaparinux bør bruges med forsigtighed til patienter med øget

blødningsrisiko (se pkt. 4.4).

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100 -

<1/10; ikke almindelig

1/1.000 - <1/100; sjælden

1/10.000 - <1/1.000; meget sjælden <1/10.000) og

inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig

: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptyse, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig

: anæmi, trombocytopeni

Sjælden

: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden

: allergisk reaktion (inkl. meget sjældne tilfælde

af angioødem, anafylaktoid/anafylaktisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Sjælden

: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN) 2)

Nervesystemet

Ikke almindelig

: hovedpine

Sjælden

: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig

: kvalme, opkastning

Sjælden:

abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

: leverfunktionsforstyrrelser, forhøjede

leverenzymer

Hud og subkutane væv

Sjælden

: erythematøst hududslæt, pruritus

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig

: smerter, ødem

Sjælden

: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

Efter markedsføring er der set sjældne tilfælde af gastritis, obstipation, diaré og bilirubinæmi.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamisk virkning

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Der er dog set sjældne spontane tilfælde af aPTT-forlængelse. Ved højere

doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den dosis på 10 mg, som blev anvendt i

interaktionsstudier,

påvirkede

fondaparinux

ikke

warfarins

antikoagulerende

virkning

(INR)

signifikant.

Fondaparinux giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret

trombocytopeni (HIT). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos patienter i behandling med

fondaparinux.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise virkningen af fondaparinux til behandling af DVT og

PE. Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50 kg, ≤100

kg) eller 10 mg (legemsvægt >100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke letal

VTE og letal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux sammenlignet med 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT-scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50kg,

≤100

eller

10 mg

(legemsvægt

>100

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5.000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage

regelmæssig

dosisjustering

opnå

2-3.

primære

endepunkt

effekt

omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke letal VTE og letal VTE indberettet frem til

dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen

(forekomst af VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under den indledende behandling sås større blødninger hos 1,3 % af de patienter, der fik fondaparinux

sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

Et pilotstudie til kortlæggelse af dosis og farmakokinetik for fondaparinux hos børn med dyb

venetrombose

I et åbent studie fik 24 pædiatriske patienter (n = 10, alder 1 til ≤ 5 år, vægtinterval 8-20 kg; n = 7,

alder 6 til ≤ 12 år, vægtinterval 17-47 kg og n = 7, alder 13 til ≤ 18 år, vægtinterval 47-130 kg) med

diagnosen venetrombose ved opstart af studiet fondaparinux. Hovedparten af patienterne var latin-

amerikanere (67 %), og 58 % var drenge. Fondaparinux blev administreret med en initialdosis på 0,1

mg/kg subkutant en gang daglig, og doseringen blev justeret til at give peak-

fondaparinuxnatriumkoncentrationer på 0,5 til 1 mg/l efter 4 timer. I dette studie var den mediane

behandlingstid 3,5 dage. Hovedparten af patienterne (88 %) opnåede den ønskede

fondaparinuxkoncentration 4 timer efter første dosis fondaparinux.

To patienter fik blødninger under studiet. En patient fik hypertensiv encefalopati ledsaget af

intrakranial blødning på behandlingens dag 5, hvilket medførte seponering af fondaparinux. På dag 5

blev der hos en anden patient observeret mindre gastrointestinal blødning, hvilket resulterede i

midlertidigt ophør med fondaparinux. Der kan ikke drages konklusioner om klinisk effekt i dette

ukontrollerede studie.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) -0,39 (31 %), T

(h) -

2,8 (18 %) og C

(mg/l) -0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) -0,50 (32 %), C

(mg/l) -

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt >100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8

%) og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92

for C

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Distribution

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en bindingsgrad, der afgøres af den dosisafhængige

plasmakoncentration af fondaparinux (98,6-97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l).

Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Biotransformation

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

– Begrænsede data er tilgængelige med pædiatriske patienter (se pkt. 5.1).

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger med stigende legemsvægt (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Efter subkutan injektion af en enkel dosis fondaparinux til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh kategori B) var total (bundet og ubundet) C

og AUC

reduceret med henholdsvis 22 % og 39 % sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Den

lave

plasmakoncentration

fondaparinux

forklaret

reduceret

binding

ATIII

sekundært

lave

ATIII

plasmakoncentration

patienter

nedsat

leverfunktion,

resulterer i en øget renalclearance af fondaparinux. Som følge heraf, forventes koncentrationen af

ubundet fondaparinux at forblive uændret hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig (baseret på farmakokinetikken).

Fondaparinux’ farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Arixtra fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter. Der findes to typer

injektionssprøjter:

Injektionssprøjte med et orange stempel og et automatisk sikkerhedssystem

Injektionssprøjte med et orange stempel og et manuelt sikkerhedssystem.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Arixtra injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som beskytter

mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/02/206/009-011, 018

EU/1/02/206/027

EU/1/02/206/028

EU/1/02/206/033

9.

DATO

FOR

FØRSTE

MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arixtra 7,5 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 7,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,6 ml injektionsvæske.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr.

dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne med akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE),

undtagen hos patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller

lungeembolektomi.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg en

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil oral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med orale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage.

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

<30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

- Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med let eller moderat nedsat

leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed med anvendelse af fondaparinux hos patienter med svært

nedsat leverfunktion, da der ikke er foretaget undersøgelser på denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og

5.2).

Pædiatrisk population

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden, der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal <50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (<3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5. Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen <65 år, 65-75 år og >75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for DVT eller PE, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 % og 6,5 %. Den

tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin for DVT, var

henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling

med ufraktioneret heparin for PE var henholdsvis 5,5 %, 6,6 % og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med

forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer <50 kg. Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for DVT eller PE med normal nyrefunktion eller mild, moderat eller svær

nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1132), 4,4 % (32/733), 6,6 % (21/318) og

14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede behandling for DVT

med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis 11,1 % (2/18), mens

incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin mod PE var

henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 % (3/28).

Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) og

bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-

50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev evalueret under kliniske

forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Svært nedsat leverfunktion

Administration af fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den øgede blødningstendens, som

skyldes mangel på koagulationsfaktorer hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med HIT i anamnesen. Sikkerhed og

virkning af fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II. Fondaparinux binder

ikke til trombocytfaktor 4, og giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-

induceret trombocytopeni type II (HIT II). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos

patienter i behandling med fondaparinux.

Latexallergi

Kanylehylsteret på den fyldte injektionssprøjte indeholder latex, som kan forårsage svære allergiske

reaktioner hos personer med overfølsomhed over for latex.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste orale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger

ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos

gravide

kvinder.

De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, om fondaparinux udskilles i human modermælk vides

ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos barnet er imidlertid

usandsynligt.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data for fondaparinux’ effekt på human fertilitet. Dyreforsøg viser ingen

tegn på påvirkning af fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De almindeligste alvorlige bivirkninger, der er rapporteret ved brug af fondaparinux, er

blødningskomplikationer (forskellige steder, herunder sjældne tilfælde af intrakranielle/intracerebrale

og retroperitoneale blødninger). Fondaparinux bør bruges med forsigtighed til patienter med øget

blødningsrisiko (se pkt. 4.4).

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100 -

<1/10; ikke almindelig

1/1.000 - <1/100; sjælden

1/10.000 - <1/1.000; meget sjælden <1/10.000)

inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig

: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptyse, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig

: anæmi, trombocytopeni

Sjælden

: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden

: allergisk reaktion (inkl. meget sjældne tilfælde

af angioødem, anafylaktoid/anafylaktisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Sjælden

: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN)

Nervesystemet

Ikke almindelig

: hovedpine

Sjælden

: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig

: kvalme, opkastning

Sjælden:

abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

: leverfunktionsforstyrrelser, forhøjede

leverenzymer

Hud og subkutane væv

Sjælden

: erythematøst hududslæt, pruritus

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig

: smerter, ødem

Sjælden

: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans.

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

Efter markedsføring er der set sjældne tilfælde af gastritis, obstipation, diaré og bilirubinæmi.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje at indlede en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamisk virkning

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Der er dog set sjældne spontane tilfælde af aPTT-forlængelse. Ved højere

doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den dosis på 10 mg, som blev anvendt i

interaktionsstudier,

påvirkede

fondaparinux

ikke

warfarins

antikoagulerende

virkning

(INR)

signifikant.

Fondaparinux giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret

trombocytopeni (HIT). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos patienter i behandling med

fondaparinux.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise virkningen af fondaparinux til behandling af DVT og

PE. Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50 kg, ≤100

kg) eller 10 mg (legemsvægt >100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-letal

VTE og letal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux sammenlignet med 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50kg,

≤100

eller

10 mg

(legemsvægt

>100

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5.000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage

regelmæssig

dosisjustering

opnå

2-3.

primære

endepunkt

effekt

omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-letal VTE og letal VTE indberettet frem til

dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen

(forekomst af VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under den indledende behandling sås større blødninger hos 1,3 % af de patienter, der fik fondaparinux

sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

Et pilotstudie til kortlæggelse af dosis og farmakokinetik for fondaparinux hos børn med dyb

venetrombose

I et åbent studie fik 24 pædiatriske patienter (n = 10, alder 1 til ≤ 5 år, vægtinterval 8-20 kg; n = 7,

alder 6 til ≤ 12 år, vægtinterval 17-47 kg og n = 7, alder 13 til ≤ 18 år, vægtinterval 47-130 kg) med

diagnosen venetrombose ved opstart af studiet fondaparinux. Hovedparten af patienterne var latin-

amerikanere (67 %), og 58 % var drenge. Fondaparinux blev administreret med en initialdosis på 0,1

mg/kg subkutant en gang daglig, og doseringen blev justeret til at give peak-

fondaparinuxnatriumkoncentrationer på 0,5 til 1 mg/l efter 4 timer. I dette studie var den mediane

behandlingstid 3,5 dage. Hovedparten af patienterne (88 %) opnåede den ønskede

fondaparinuxkoncentration 4 timer efter første dosis fondaparinux.

To patienter fik blødninger under studiet. En patient fik hypertensiv encefalopati ledsaget af

intrakranial blødning på behandlingens dag 5, hvilket medførte seponering af fondaparinux. På dag 5

blev der hos en anden patient observeret mindre gastrointestinal blødning, hvilket resulterede i

midlertidigt ophør med fondaparinux. Der kan ikke drages konklusioner om klinisk effekt i dette

ukontrollerede studie.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti-faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimater for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) -0,39 (31 %), T

(h) -

2,8 (18 %) og C

(mg/l) -0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) -0,50 (32 %), C

(mg/l) -

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt >100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8

%) og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92

for C

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Distribution

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en bindingsgrad, der afgøres af den dosisafhængige

plasmakoncentration af fondaparinux (98,6-97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l).

Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Biotransformation

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

– Begrænsede data er tilgængelige med pædiatriske patienter (se pkt. 5.1).

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Efter subkutan injektion af en enkel dosis fondaparinux til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh kategori B) var total (bundet og ubundet) C

og AUC

reduceret med henholdsvis 22 % og 39 % sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Den

lave

plasmakoncentration

fondaparinux

forklaret

reduceret

binding

ATIII

sekundært

lave

ATIII

plasmakoncentration

patienter

nedsat

leverfunktion,

resulterer i en øget renalclearance af fondaparinux. Som følge heraf, forventes koncentrationen af

ubundet fondaparinux at forblive uændret hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig (baseret på farmakokinetikken).

Fondaparinux’ farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i prækliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Arixtra fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter. Der findes to typer

injektionssprøjter:

Injektionssprøjte med et magentarødt stempel og et automatisk sikkerhedssystem

Injektionssprøjte med et magentarødt stempel og med et manuelt sikkerhedssystem.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Arixtra injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som beskytter

mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/02/206/012-014, 019

EU/1/02/206/029

EU/1/02/206/030

EU/1/02/206/034

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arixtra 10 mg/0,8 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mg fondaparinuxnatrium i 0,8 ml injektionsvæske.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Indeholder under 1 mmol natrium (23 mg) pr.

dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Opløsningen er en klar og farveløs til lysegul væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne med akut dyb venetrombose (DVT) og behandling af akut lungeemboli (PE),

undtagen hos patienter med ustabil hæmodynamik eller patienter med behov for trombolyse eller

lungeembolektomi.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af fondaparinux (til patienter med legemsvægt ≥50 kg, ≤100 kg) er 7,5 mg en

gang daglig som subkutan injektion. Til patienter, der vejer <50 kg, er den anbefalede dosis 5 mg. Til

patienter, der vejer >100 kg, er den anbefalede dosis 10 mg.

Behandlingen fortsættes i mindst 5 dage, og indtil oral antikoagulation er tilfredsstillende (INR-

værdier, international normaliseret ratio, 2-3). Samtidig behandling med orale antikoagulantia bør

indledes snarest muligt og fortrinsvis i løbet af 72 timer. I kliniske forsøg varede behandlingen i

gennemsnit 7 dage, og der er begrænset klinisk erfaring med behandling ud over 10 dage.

Særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

- Dosisjustering er ikke nødvendig. Fondaparinux bør gives med forsigtighed til

patienter ≥75 år, da nyrefunktionen aftager med alderen (se pkt. 4.4).

Nedsat

nyrefunktion

Fondaparinux

bør

anvendes

forsigtighed

patienter

moderat

nedsættelse af nyrefunktionen (se afsnit 4.4).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som

både

har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-50 ml/min). Efter indledning med en

dosis på 10 mg om dagen bør det hos denne undergruppe overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg

ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.4).

Fondaparinux bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30

ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

- Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med let eller moderat nedsat

leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed med anvendelse af fondaparinux hos patienter med svært

nedsat leverfunktion, da der ikke er foretaget undersøgelser på denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og

5.2).

Pædiatrisk population

- Fondaparinux bør ikke anvendes til børn under 17 år pga. manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Fondaparinux gives som dyb subkutan injektion, mens patienten ligger ned. Injektionsstedet bør

alternere mellem højre og venstre anterolaterale samt posterolaterale abdominalvæg. For at undgå

spild af præparatet bør luftboblen ikke uddrives af den fyldte injektionssprøjte inden injektionen gives.

Hele nålens længde bør indføres vertikalt i hudfolden, der holdes mellem tommel- og pegefinger;

hudfolden bør holdes under hele injektionen.

For yderligere instruktioner om regler for destruktion og anden håndtering, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

aktiv klinisk betydende blødning

akut bakteriel endokardit

alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fondaparinux er udelukkende beregnet til subkutan indgift. Anvend ikke intramuskulær injektion.

Der er begrænsede erfaringer med behandling af hæmodynamisk ustabile patienter med fondaparinux,

og ingen erfaringer med patienter, der kræver trombolyse, embolektomi eller indlæggelse af vena

cava-filter.

Hæmoragi

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget blødningstendens, herunder

patienter med medfødt eller erhvervet blødersygdom (fx trombocyttal <50.000/mm

), aktiv

gastrointestinal ulceration og nylig intrakraniel blødning samt kort tid efter hjerne-, ryg- eller

øjenkirurgi og til særlige patientgrupper, se nedenfor.

Hvad angår andre antikoagulantia, bør fondaparinux anvendes med forsigtighed til nyopererede

patienter (<3 dage), og først når der er tilfredsstillende kirurgisk hæmostase.

Præparater, der kan øge blødningsrisikoen, bør ikke anvendes sammen med fondaparinux. Sådanne

præparater omfatter desirudin, fibrinolytika, GP IIb/IIIa-receptorantagonister, heparin, heparinoider og

lavmolekylært heparin. Under behandling af venøse tromboemboliske komplikationer bør

samtidig

behandling med vitamin K-antagonister gives efter behov i henhold til oplysningerne i pkt. 4.5. Anden

trombocythæmmende

medicin

(acetylsalicylsyre,

dipyramidol,

sulfinpyrazon,

ticlopidin

eller

clopidogrel)

samt

NSAIDs

bør

anvendes

forsigtighed.

Såfremt

samtidig

administration

essentiel, bør behandling ske under tæt monitorering.

Spinal-/epiduralanæstesi

Spinal-/epiduralanæstesi bør ikke anvendes til patienter, der får fondaparinux til behandling af venøse

tromboemboliske komplikationer og ikke som profylakse.

Ældre patienter

Ældre har generelt en øget blødningsrisiko. Da nyrefunktionen generelt aftager med alderen, kan ældre

patienter udvise reduceret udskillelse og øget eksponering for fondaparinux (se pkt. 5.2). Incidensen

for blødninger hos patienter i aldersgruppen <65 år, 65-75 år og >75 år, der fik den anbefalede

behandling med fondaparinux for DVT eller PE, var henholdsvis 3,0 %, 4,5 % og 6,5 %. Den

tilsvarende incidens hos patienter, der fik den anbefalede behandling med enoxaparin for DVT, var

henholdsvis 2,5 %, 3,6 % og 8,3 %, mens incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling

med ufraktioneret heparin for PE var henholdsvis 5,5 %, 6,6 % og 7,4 %. Fondaparinux bør gives med

forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2).

Lav legemsvægt

Der er begrænsede kliniske erfaringer hos patienter, der vejer <50 kg. Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til denne patientgruppe og i en døgndosis på 5 mg (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Blødningsrisikoen øges med øget nedsættelse af nyrefunktionen. Fondaparinux er kendt for

hovedsagelig at blive udskilt via nyrerne. Incidensen for blødninger hos patienter, der får den

anbefalede behandling for DVT eller PE med normal nyrefunktion eller mild, moderat eller svær

nedsættelse af nyrefunktionen var henholdsvis 3,0 % (34/1.132), 4,4 % (32/733), 6,6 % (21/318) og

14,5 % (8/55). De tilsvarende incidenser hos patienter, der får den anbefalede behandling for DVT

med enoxaparin var 2,3 % (13/559), 4,6 % (17/368), 9,7 % (14/145) henholdsvis 11,1 % (2/18), mens

incidensen hos patienter, der fik den anbefalede behandling med ufraktioneret heparin mod PE var

henholdsvis 6,9 % (36/523), 3,1 % (11/352), 11,1 % (18/162) og 10,7 % (3/28).

Fondaparinux er kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) og

bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-

50 ml/min). Behandlingens varighed bør ikke overskride det tidsrum, der blev evalueret under kliniske

forsøg (gennemsnit 7 dage) (se pkt. 4.2, pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Der er ingen erfaringer med den undergruppe af patienter, som både har høj legemsvægt (>100 kg) og

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/min). Fondaparinux bør anvendes med

forsigtighed til disse patienter. Efter indledning med en startdosis på 10 mg om dagen bør det

overvejes at reducere døgndosis til 7,5 mg ud fra farmakokinetisk modellering (se pkt. 4.2).

Svært nedsat leverfunktion

: Administration af Fondaparinux bør overvejes nøje på grund af den øgede

blødningstendens, som skyldes mangel på koagulationsfaktorer hos patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter med heparin-induceret trombocytopeni

Fondaparinux bør anvendes med forsigtighed til patienter med HIT i anamnesen. Sikkerhed og

virkning af fondaparinux er ikke undersøgt formelt hos patienter med HIT II. Fondaparinux binder

ikke til trombocytfaktor 4, og giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-

induceret trombocytopeni type II (HIT II). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos

patienter i behandling med fondaparinux.

Latexallergi

Kanylehylsteret på den fyldte injektionssprøjte indeholder latex, som kan forårsage svære allergiske

reaktioner hos personer med overfølsomhed over for latex.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for blødninger er øget ved samtidig administration af fondaparinux og andre præparater, der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med fondaparinux udviste orale antikoagulantia (warfarin) ingen interaktion med

fondaparinux farmakokinetik. I interaktionsstudier udviste en dosis på 10 mg fondaparinux ingen

indflydelse på antikoagulationskontrol med warfarin målt som INR-aktivitet.

Trombocytfunktionshæmmere (acetylsalicylsyre), NSAIDs (piroxicam) og digoxin udviste ingen

interaktion med fondaparinux farmakokinetik. Ved den i interaktionsstudier anvendte dosis på 10 mg

påvirkede fondaparinux ikke blødningstiden under behandling med acetylsalicylsyre eller piroxicam

og heller ikke digoxins farmakokinetik ved steady state.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger

ikke kliniske data om brugen af fondaparinux hos

gravide

kvinder.

De udførte

dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til virkningerne for graviditetens og/eller embryoets/fostrets

udvikling, fødslen og den postnatale udvikling på grund af begrænset eksponering. Fondaparinux bør

ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Fondaparinux udskilles i modermælk hos rotter, om fondaparinux udskilles i human modermælk vides

ikke. Amning frarådes under behandling med fondaparinux. Oral absorption hos barnet er imidlertid

usandsynligt.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data for fondaparinux’ effekt på human fertilitet. Dyreforsøg viser ingen

tegn på påvirkning af fertiliteten.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

De almindeligste alvorlige bivirkninger, der er rapporteret ved brug af fondaparinux, er

blødningskomplikationer (forskellige steder, herunder sjældne tilfælde af intrakranielle/intracerebrale

og retroperitoneale blødninger). Fondaparinux bør bruges med forsigtighed til patienter med øget

blødningsrisiko (se pkt. 4.4).

Sikkerheden ved administration af fondaparinux er evalueret hos 2.517 patienter, der blev behandlet

for venøse tromboemboliske komplikationer med fondaparinux i gennemsnitligt 7 dage. De mest

almindelige bivirkninger var blødningskomplikationer (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der er rapporteret af investigator, og som i hvert fald muligvis kan tilskrives

fondaparinux, er anført efter hyppigheden af hændelsen (meget almindelig

1/10; almindelig

1/100 -

<1/10; ikke almindelig

1/1.000 - <1/100; sjælden

1/10.000 - <1/1.000; meget sjælden <1/10.000) og

inden for hver organklasse efter aftagende sværhedsgrad.

Systemorganklasse

MedDRA

Bivirkning hos patienter behandlet for VTE

Blod- og lymfesystem

Almindelig

: blødninger (gastrointestinale, hæmaturi,

hæmatom, epistaxis, hæmoptyse, uterine og vaginale

blødninger, hæmoartrose, okulare, purpura, blå mærker)

Ikke almindelig

: anæmi, trombocytopeni

Sjælden

: andre blødninger (hepatiske, retroperitoneale,

intrakranielle/intracerebrale), trombocytæmi

Immunsystemet

Sjælden

: allergisk reaktion (inkl. meget sjældne tilfælde

af angioødem, anafylaktoid/anafylaktisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Sjælden

: forhøjet nonprotein nitrogen (NPN)

Nervesystemet

Ikke almindelig

: hovedpine

Sjælden

: svimmelhed

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig

: kvalme, opkastning

Sjælden:

abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

: leverfunktionsforstyrrelser, forhøjede

leverenzymer

Hud og subkutane væv

Sjælden

: erythematøst hududslæt, pruritus

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig

: smerter, ødem

Sjælden

: lokal reaktion ved injektionssted

1) isolerede bivirkninger er kun taget i betragtning, hvis de havde medicinsk relevans

2) NPN står for nonprotein-nitrogen såsom urinstof, urinsyre, aminosyre osv.

Efter markedsføring er der set sjældne tilfælde af gastritis, obstipation, diaré og bilirubinæmi.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fondaparinux doser ud over det anbefalede niveau kan øge blødningstendensen.

Der kendes intet antidot til fondaparinux.

Overdosering med blødningskomplikationer bør føre til seponering af behandlingen og diagnose af

den primære årsag. Man bør overveje en passende behandling heraf, såsom hæmostase,

blodtransfusion, frisk frossen plasma eller plasmaferese.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antitrombotiske midler.

ATC-kode: B01AX05.

Farmakodynamisk virkning

Fondaparinux er en fuld syntetisk og specifik Faktor Xa-hæmmer. Fondaparinux antitrombotiske

aktivitet skyldes antitrombin III (antitrombin)-medieret selektiv hæmning af Faktor Xa. Ved selektiv

binding til antitrombin TIII øger fondaparinux antitrombin TIII naturlige hæmning af Faktor Xa (ca.

300 gange). Hæmning af Faktor Xa standser koagulationsprocessen, hvorved trombinsyntese og

trombedannelse reduceres. Fondaparinux hæmmer ikke trombin (aktiveret Faktor II) og påvirker ikke

trombocytter.

I de doser, der anvendes til behandling, påvirker fondaparinux ikke i klinisk relevant omfang rutine

koagulationstest som aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT), aktiveret koagulationstid (ACT) eller

protrombintid

(PT)/International

Normalised

Ratio

(INR)

eller

fibrinolytisk

aktivitet

eller

kapillærblødningstiden. Der er dog set sjældne spontane tilfælde af aPTT-forlængelse. Ved højere

doser kan der forekomme moderate ændringer i aPTT. Ved den dosis på 10 mg, som blev anvendt i

interaktionsstudier,

påvirkede

fondaparinux

ikke

warfarins

antikoagulerende

virkning

(INR)

signifikant.

Fondaparinux giver normalt ikke krydsreaktion med sera fra patienter med heparin-induceret

trombocytopeni (HIT). Der er dog set sjældne spontane tilfælde af HIT hos patienter i behandling med

fondaparinux.

Kliniske studier

Fondaparinux kliniske forsøgsprogram til forebyggelse af venøse tromboemboliske komplikationer

(VTE) var tilrettelagt med henblik på at påvise virkningen af fondaparinux til behandling af DVT og

PE. Over 4.874 patienter deltog i kliniske kontrollerede fase II- og fase III-studier.

Behandling af dyb venetrombose

I et randomiseret dobbeltblindt klinisk studie med patienter med den bekræftede diagnose akut

symptomatisk DVT blev fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50 kg, ≤100

kg) eller 10 mg (legemsvægt >100 kg) administreret subkutant en gang daglig sammenlignet med

enoxaparinnatrium 1 mg/kg subkutant to gange daglig. I alt indgik 2.192 patienter. I begge grupper

blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 26 dage (7 dage i gennemsnit). Begge grupper fik

vitamin K-antagonist, og denne behandling blev sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første

indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7 dage med regelmæssig dosisjustering for at opnå INR

2-3. Det primære endepunkt for effekt omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-letal

VTE og letal VTE indberettet frem til dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er

enoxaparin underlegen (forekomst af VTE henholdsvis 3,9 % og 4,1 %).

Under den indledende behandling optrådte større blødninger hos 1,1 % af de patienter, der fik fonda-

parinux sammenlignet med 1,2 % af dem, der fik enoxaparin.

Behandling af lungeemboli

Et randomiseret, åbent klinisk studie blev udført med patienter med akut symptomatisk PE. Diagnosen

blev bekræftet ved objektive undersøgelser (lungescanning, lungeangiografi eller spiral CT scanning).

Patienter

behov

trombolyse,

embolektomi

eller

vena

cava-filter

blev

udelukket.

Randomiserede patienter måtte have fået ufraktioneret heparin under screeningsfasen, men patienter,

der havde fået antikoagulantia i terapeutiske doser i over 24 timer, eller som havde ukontrolleret

hypertension, blev udelukket. Fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg), 7,5 mg (legemsvægt ≥50kg,

≤100

eller

10 mg

(legemsvægt

>100

administreret

subkutant

gang

daglig

blev

sammenlignet med ufraktioneret heparin som intravenøs bolusinjektion (5.000 IE) efterfulgt af en

kontinuerlig intravenøs infusion justeret, så der opretholdtes en kontrolværdi på 1,5-2,5 gange aPTT. I

alt indgik 2.184 patienter. I begge grupper blev patienterne behandlet i mindst 5 dage og højst 22 dage

dage

gennemsnit).

Begge

grupper

vitamin

K-antagonist,

denne

behandling

blev

sædvanligvis indledt i løbet af 72 timer efter første indgivelse af studiemedicin og fortsatte i 90 ± 7

dage

regelmæssig

dosisjustering

opnå

2-3.

primære

endepunkt

effekt

omfattede bekræftet symptomatisk tilbagevendende ikke-letal VTE og letal VTE indberettet frem til

dag 97. Studiet viste, at behandling med fondaparinux ikke er ufraktioneret heparin underlegen

(forekomst af VTE henholdsvis 3,8 % og 5,0 %).

Under den indledende behandling sås større blødninger hos 1,3 % af de patienter, der fik fondaparinux

sammenlignet med 1,1 % af dem, der fik ufraktioneret heparin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetikken for fondaparinuxnatrium skyldes fondaparinux plasmakoncentration, der

kvantificeres gennem aktiviteten af anti faktor Xa. Kun fondaparinux kan anvendes til at kalibrere en

anti-Xa assay (de internationale standarder for heparin eller lavmolekylært heparin egner sig ikke til

dette formål). Som følge deraf udtrykkes fondaparinux i milligram (mg).

Absorption

Efter subkutan indgift absorberes fondaparinux fuldstændigt og hurtigt med en absolut

biotilgængelighed på 100 %. Efter en enkelt subkutan injektion af 2,5 mg fondaparinux til unge raske

forsøgspersoner opnås den maksimale plasmakoncentration (gennemsnitlig C

= 0,34 mg/l) 2 timer

efter indgift. Plasmakoncentrationer på halvdelen af de gennemsnitlige C

-værdier indtræffer 25

minutter efter indgift.

Hos ældre raske forsøgspersoner, fandtes fondaparinux farmakokinetik lineær i området 2-8 mg ved

subkutan indgift. Ved en daglig dosis opnås steady state-plasmakoncentration efter 3-4 dage med en

1,3 gange øget C

og AUC.

Estimaterne for middel-steady state (Coefficient Variation (CV)) farmakokinetiske parametre for

hoftealloplastik-patienter, der får fondaparinux 2,5 mg daglig, er: C

(mg/l) -0,39 (31 %), T

(h) -

2,8 (18 %) og C

(mg/l) -0,14 (56 %). Hos patienter med hoftefrakturer ses følgende steady state-

plasmakoncentrationer, hvilket er forbundet med højere alder: C

(mg/l) -0,50 (32 %), C

(mg/l) -

0,19 (58 %).

Under behandling af DVT og PE hos patienter, der fik fondaparinux 5 mg (legemsvægt <50 kg),

7,5 mg (legemsvægt 50-100 kg begge inklusive) og 10 mg (legemsvægt >100 kg) en gang daglig, gav

doserne tilpasset legemsvægt samme eksponering i alle vægtklasser. Gennemsnitlige (CV %)

farmakokinetiske parametre ved steady state for fondaparinux hos patienter med VTE, der fik det

foreslåede behandlingsregime en gang daglig, vurderes til: C

(mg/l) -1,41 (23 %), T

(h) 2,4 (8

%) og C

(mg/l) -0,52 (45 %). De tilsvarende 5 % og 95 % percentiler er henholdsvis 0,97 og 1,92

for C

(mg/l) og 0,24 og 0,95 for C

(mg/l).

Distribution

Fondaparinux fordelingsvolumen er begrænset (7-11 liter).

In vitro

bindes fondaparinux med høj

affinitet og specifikt til antitrombinprotein med en bindingsgrad, der afgøres af den dosisafhængige

plasmakoncentration af fondaparinux (98,6-97,0 % i koncentrationsintervallet fra 0,5 til 2 mg/l).

Fondaparinux bindes ikke væsentligt til andre plasmaproteiner, herunder platelet factor 4 (PF4).

Da fondaparinux ikke bindes til andre plasmaproteiner end antitrombin, er der ingen forventning om

interaktion med andre lægemidler i form af proteinbindingssubstitution.

Biotransformation

Selvom en fuldstændig evaluering ikke foreligger, er der ikke fundet tegn på metabolisme af

fondaparinux eller dannelse af aktive metabolitter.

Fondaparinux hæmmer ikke CYP450-enzymer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 og CYP3A4)

in vitro

. Derfor forventes det ikke, at fondaparinux vil interagere med andre

lægemidler

in vivo

gennem hæmning af CYP-medieret metabolisme.

Elimination

Eliminationshalveringstiden (t

) er ca. 17 timer hos raske unge forsøgspersoner og ca. 21 timer hos

raske ældre forsøgspersoner. Mellem 64-77 % af fondaparinux udskilles uændret via nyrerne.

Særlige befolkningsgrupper

Pædiatriske patienter

– Begrænsede data er tilgængelige hos pædiatriske patienter (se pkt. 5.1).

Ældre patienter

- Nyrefunktionen kan aftage med alderen hvorfor eliminationen af fondaparinux kan

være reduceret hos ældre. Hos patienter over 75 år, der gennemgik ortopædkirurgi og fik 2,5 mg

fondaparinux en gang daglig, blev plasmaclearance vurderet til 1,2 til 1,4 gange lavere end hos

patienter under 65 år. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Nedsat nyrefunktion

- Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance >80

ml/min),

gennemgik

ortopædkirurgi

fondaparinux

gang

daglig,

plasmaclearance 1,2 til 1,4 gange lavere hos patienter med let nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

50-80 ml/min) og gennemsnitligt 2 gange lavere hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-50 ml/min). Ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) er

plasmaclearance ca. 5 gange lavere end ved normal nyrefunktion. Værdierne for terminal halveringstid

var 29 timer hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion, og 72 timer hos patienter med svært

nedsat nyrefunktion. Et tilsvarende mønster ses hos patienter, der behandles for DVT og PE.

Legemsvægt

- Plasmaclearance af fondaparinux stiger i takt med legemsvægten (9 % for hver 10 kg).

Køn

- Der blev ikke observeret kønsspecifikke forskelle efter justering for legemsvægt.

Race

- Forskelle i farmakokinetik, som kan tilskrives race, er ikke undersøgt prospektivt. Imidlertid

påviste studier med asiatiske (japanske), raske forsøgspersoner ingen forskel i den farmakokinetiske

profil ved sammenligning med kaukasiske, raske forsøgspersoner. Der blev heller ikke observeret

forskelle i plasmaclearance hos sorte og kaukasiske patienter, som gennemgik ortopædkirurgi.

Nedsat leverfunktion

- Efter subkutan injektion af en enkel dosis fondaparinux til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh kategori B) var total (bundet og ubundet) C

og AUC

reduceret med henholdsvis 22 % og 39 % sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Den

lave

plasmakoncentration

fondaparinux

forklaret

reduceret

binding

ATIII

sekundært

lave

ATIII

plasmakoncentration

patienter

nedsat

leverfunktion,

resulterer i en øget renalclearance af fondaparinux. Som følge heraf, forventes koncentrationen af

ubundet fondaparinux at forblive uændret hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og

dosisjustering er derfor ikke nødvendig (baseret på farmakokinetikken).

Fondaparinux’ farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.2 og 4.4).

Et pilotstudie til kortlæggelse af dosis og farmakokinetik for fondaparinux hos børn med dyb

venetrombose

I et åbent studie fik 24 pædiatriske patienter (n = 10, alder 1 til ≤ 5 år, vægtinterval 8-20 kg; n = 7,

alder 6 til ≤ 12 år, vægtinterval 17-47 kg og n = 7, alder 13 til ≤ 18 år, vægtinterval 47-130 kg) med

diagnosen venetrombose ved opstart af studiet fondaparinux. Hovedparten af patienterne var latin-

amerikanere (67 %), og 58 % var drenge. Fondaparinux blev administreret med en initialdosis på 0,1

mg/kg subkutant en gang daglig, og doseringen blev justeret til at give peak-

fondaparinuxnatriumkoncentrationer på 0,5 til 1 mg/l efter 4 timer. I dette studie var den mediane

behandlingstid 3,5 dage. Hovedparten af patienterne (88 %) opnåede den ønskede

fondaparinuxkoncentration 4 timer efter første dosis fondaparinux.

To patienter fik blødninger under studiet. En patient fik hypertensiv encefalopati ledsaget af

intrakranial blødning på behandlingens dag 5, hvilket medførte seponering af fondaparinux. På dag 5

blev der hos en anden patient observeret mindre gastrointestinal blødning, hvilket resulterede i

midlertidigt ophør med fondaparinux. Der kan ikke drages konklusioner om klinisk effekt i dette

ukontrollerede studie.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke observeret nogen speciel fare for mennesker i ikke kliniske data baseret på traditionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi og genotoksicitet. Reproduktionstoksicitet efter gentagne doser viste

ingen særlig risiko, men gav ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerhedsmarginer på grund af

begrænset eksponering i dyreforsøg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må denne medicin ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Type I-glascylinder (1 ml), hvorpå er monteret en kanyle 27 gauge og længde 12,7 mm tilproppet med

en bromobutyl eller chlorobutyl elastomerprop.

Arixtra fås i pakninger med 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter. Der findes to typer

injektionssprøjter:

Injektionssprøjte med et violet stempel og et automatisk sikkerhedssystem

Injektionssprøjte med et violet stempel og et manuelt sikkerhedssystem.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Den subkutane injektion foretages ligesom med en klassisk injektionssprøjte.

Lægemidler til parenteral brug skal kontrolleres visuelt for partikelindhold og misfarvning før indgift.

Instruktion i selvinjektion findes beskrevet i indlægssedlen.

De fyldte Arixtra injektionssprøjter er forsynet med et system til beskyttelse af kanylen, som beskytter

mod skader pga. nålestik efter injektionen.

Ikke anvendte lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive

Citywest Business Campus

Dublin 24

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/02/206/015-017, 020

EU/1/02/206/031

EU/1/02/206/032

EU/1/02/206/035

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 21. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2010. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/496403/2010

EMEA/H/C/000403

EPAR - sammendrag for offentligheden

Arixtra

fondaparinuxnatrium

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Arixtra.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Arixtra.

Hvad er Arixtra?

Arixtra er en opløsning til injektion i en fyldt injektionssprøjte. Arixtra indeholder det aktive stof

fondaparinuxnatrium (1,5, 2,5, 5, 7,5 eller 10 mg pr. injektionssprøjte).

Hvad anvendes Arixtra til?

Arixtra (i styrkerne 1,5 og 2,5 mg) anvendes til forebyggelse af venøse tromboemboliske hændelser

(dvs. problemer som følge af blodpropper i venerne) hos voksne på 18 år og derover, der får foretaget

større operationer i benene, f.eks. hofte- eller knæoperationer. Det kan desuden anvendes til voksne

patienter, der på grund af alder eller sygdommens art er i højrisikogruppen i forbindelse med et

mavekirurgisk indgreb eller fordi de er sengeliggende på grund af akut sygdom.

Arixtra (i styrkerne 1,5 and 2,5 mg) anvendes desuden til behandling af voksne, som har blodpropper i

de overfladiske vener i benene (overfladisk venetrombose), men ikke i de dybtliggende vener (dyb

venetrombose, DVT).

Arixtra anvendes ved højere styrker (5, 7,5 og 10 mg) til at behandle dyb venetrombose eller

lungeemboli (PE, en blodprop i et blodkar, som fører blod til lungerne).

2,5 mg-styrken anvendes også til at behandle voksne patienter med ustabil angina (en form for

brystsmerter af skiftende sværhedsgrad som følge af ringe blodforsyning til hjertet), eller som har et

Arixtra

EMA/494080/2010

Side 2/4

myokardieinfarkt (hjerteanfald) med eller uden ‘ST-segmentforhøjelse’ (en abnorm måling på

elektrokardiogrammet, EKG)

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Arixtra?

Til forebyggelse af venøs tromboemboli er den anbefalede dosis af Arixtra 2,5 mg én gang dagligt,

indgivet ved subkutan injektion (indsprøjtning under huden). Til operationspatienter skal den første

dosis gives seks timer efter af operations afslutning. Behandlingen skal fortsætte, indtil risikoen for

blodpropper i venerne er aftaget, sædvanligvis mindst fem til ni dage. Arixtra er muligvis ikke egnet til

patienter med nyreproblemer, eller den lavere dosis på 1,5 mg kan anvendes.

Til behandling af overfladisk venetrombose er den anbefalede dosis 2,5 mg én gang dagligt ved

subkutan injektion (under huden). Behandlingen bør indledes hurtigst muligt efter, at dyb

venetrombose er udelukket, og bør fortsætte i 30-45 dage.

Til behandling af blodpropper i de dybe vener eller lungeemboli er den anbefalede dosis 7,5 mg én

gang dagligt, normalt i syv dage. Dosis kan tilpasses afhængigt af kropsvægten.

For patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt er den anbefalede dosis 2,5 mg en gang daglig

ved subkutan injektion, men den første dosis gives intravenøst (i en vene) via et eksisterende kateter

eller som en infusion (drop) hos patienter med ST-segmentforhøjelse. Behandlingen bør indledes

hurtigst muligt efter, at diagnosen er stillet, og bør fortsætte i op til otte dage eller indtil patienten

udskrives fra hospitalet. Arixtra anbefales ikke til patienter, som skal have foretaget visse former for

operationer, som skal udvide blodkarrene i hjertet.

De nærmere oplysninger fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Hvordan virker Arixtra?

Blodpropper kan være et problem, når blodcirkulationen forstyrres. Arixtra er et antikoagulerende

middel. Det forhindrer blodet i at koagulere (størkne). Det aktive stof i Arixtra, fondaparinuxnatrium,

blokerer et af de stoffer, faktor Xa, der medvirker ved blodets størkning. Når dette stof blokeres, kan

der ikke dannes trombin (en anden faktor), og derfor størkner blodet ikke. Brug af Arixtra efter

operationen begrænser risikoen for blodpropdannelse væsentligt. Ved at reducere blodpropperne kan

Arixtra også medvirke til at opretholde blodtilførslen til hjertet hos patienter med angina, eller som får

et hjerteanfald.

Hvordan blev Arixtra undersøgt?

Arixtra er blevet undersøgt med henblik på forebyggelse og behandling af venøs tromboemboli. I

undersøgelserne vedrørende forebyggelse blev Arixtra sammenlignet med andre antikoagulerende

midler: enoxaparin (ved hofte- og knæoperationer, over 8 000 patienter) eller dalteparin (ved

abdominal kirurgi, 2 927 patienter). Det blev også sammenlignet med placebo (virkningsløs behandling)

hos patienter med akut sygdom (839 patienter) og patienter, der blev behandlet i yderligere 24 dage

efter en operation for hoftebensbrud (656 patienter). Til behandling af venøs tromboemboli såsom dyb

venetrombose og lungeemboli blev Arixtra sammenlignet med enoxaparin (dyb venetrombose, 2 192

patienter) eller med ufraktioneret heparin (blodpropper i lungerne, 2 184 patienter). I alle

undersøgelserne var hovedmålet for virkningen den samlede hyppighed af trombotiske hændelser

(problemer forårsaget af blodpropper).

Arixtra

EMA/494080/2010

Side 3/4

Til behandling af overfladisk venetrombose blev Arixtra sammenlignet med placebo (virkningsløs

behandling) i en undersøgelse af 3 000 patienter med overfladisk venetrombose i benene og uden dyb

venetrombose. Hovedmålet for virkningen i denne undersøgelse var den samlede forekomst af venøs

tromboemboli eller dødsfald.

Arixtra blev desuden undersøgt i to hovedundersøgelser af patienter med ustabil angina eller

myokardieinfarkt. I den første sammenlignedes virkningen af Arixtra med virkningen af enoxaparin hos

over 20 000 patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt uden ST-segmentforhøjelse, og i den

anden sammenlignedes Arixtra med en standardbehandling (ufraktioneret heparin hos egnede

patienter eller placebo) hos over 12 000 patienter med myokardieinfarkt med ST-segmentforhøjelse.

Hovedmålet for virkningen var andelen af patienter, som døde eller var ude for en ‘iskæmisk hændelse’

(begrænsning af blodforsyningen til et organ, herunder hjertet).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Arixtra?

Arixtra var mindst lige så effektivt som sammenligningspræparaterne i de undersøgelser, som så på

forebyggelse af venøs tromboemboli og behandling af dyb venetrombose og lungeemboli. Den samlede

forekomst af trombotiske hændelser hos patienter behandlet med Arixtra var betydeligt lavere end hos

patienter behandlet med placebo eller enoxaparin (for patienter opereret i benene) og svarede til

enoxaparin (ved behandling af blodpropper i de dybe vener), dalteparin eller ufraktioneret heparin.

Arixtra var mere effektivt end placebo til at reducere den samlede forekomst af venøs tromboemboli og

dødsfald hos patienter med overfladisk venetrombose. Forekomsten var ét tilfælde af venøs

tromboemboli eller dødsfald for hver 100 patienter, som fik Arixtra, i modsætning til seks tilfælde for

hver 100 patienter blandt dem, der fik placebo.

Arixtra var mindst lige så effektivt som enoxaparin til at forebygge død eller iskæmiske hændelser,

selv hos patienter med ustabil angina eller myokardieinfarkt uden ST-segmentforhøjelse, idet ca. 5 %

af patienterne i hver gruppe var døde eller havde haft en iskæmisk hændelse efter ni dage. I

undersøgelsen af myokardieinfarkt med ST-segmentforhøjelse reducerede Arixtra risikoen for død eller

endnu et hjerteanfald med 14 % efter 30 dage i sammenligning med en standardbehandling. Disse

resultater var dog ikke tilstrækkelige til at vise, hvorvidt Arixtra var mere effektivt end ufraktioneret

heparin.

Hvilken risiko er der forbundet med Arixtra?

Som for andre antikoagulerende lægemidler er den hyppigste bivirkning ved Arixtra blødning. Den

fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger ved Arixtra fremgår af indlægssedlen.

Arixtra bør ikke anvendes til patienter, som kan være overfølsomme (allergiske) over for

fondaparinuxnatrium eller andre af indholdsstofferne, til patienter, som i forvejen bløder, patienter

med akut bakteriel endocarditis (en infektion i hjertet) eller patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Arixtra godkendt?

CHMP konkluderede, at fordelene ved Arixtra er større end risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse.

Arixtra

EMA/494080/2010

Side 4/4

Andre oplysninger om Arixtra:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Arixtra den 21. marts 2002. Markedsføringstilladelsen er gyldig på ubegrænset tid.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen er Glaxo Group Ltd.

Den fuldstændige EPAR for Arixtra findes her

. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling

med Arixtra, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 08-2010.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information