Aripiprazole Accord

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter

aripiprazol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazole Accord

Sådan skal du tage Aripiprazole Accord

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Aripiprazole Accord indeholder det aktive stof aripiprazol, som tilhører en gruppe af lægemidler, der

kaldes antipsykotika. Aripiprazole Accord bruges til at behandle voksne og unge i alderen 15 år og

opefter for sygdom, der er forbundet med at høre, se eller føle ting, som ikke er der, mistænksomhed,

misopfattelse, usammenhængende tale og opførsel samt nedslået stemningsleje. Mennesker der har

disse symptomer kan også føle sig deprimerede, have skyldfølelse, være angste og anspændte.

Dette lægemiddel bruges til at behandle voksne og unge i alderen 13 år og ældre, som lider af en

sygdom, der er forbundet med symptomer som fx at føle sig "høj", en overdreven mængde energi,

behov for meget mindre søvn end sædvanligt, meget hurtigt tale med et væld af idéer og nogle gange

voldsom irritabilitet. Hos voksne forebygger det også, at tilstanden vender tilbage hos patienter, der

har haft god effekt af behandling med dette lægemiddel.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazole Accord

Tag ikke Aripiprazole Accord

hvis du er allergisk over for aripiprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Aripiprazole Accord.

Selvmordstanker og selvmordsadfærd er blevet rapporteret i forbindelse med aripiprazol-behandling.

Du skal fortælle det til din læge med det samme, hvis du tænker eller fornemmer, at du vil gøre skade

på dig selv.

Inden du bliver behandlet med Aripiprazole Accord, skal du fortælle lægen, om følgende lidelser og

forhold er gældende for dig:

højt blodsukker (karakteriseret ved symptomer såsom voldsom tørst, udskillelse af store

mængder urin, øget appetit og svaghedsfølelse) eller arvelig sukkersyge (diabetes)

krampeanfald – i givet fald vil din læge overvåge dig tættere

ufrivillige, uregelmæssige muskelsammentrækninger, specielt i ansigtet

hjerte-kar-sygdom, hjerte-kar-sygdom i familien, slagtilfælde eller mini-slagtilfælde, unormalt

blodtryk

blodpropper, eller hvis der er tilfælde af blodpropper i familien, da antipsykotika har været

forbundet med dannelsen af blodpropper

tidligere tilbøjelighed til overdreven spillelyst

Kontakt lægen, hvis du tager på i vægt, får usædvanlige bevægelser, oplever døsighed, der påvirker

dine normale daglige aktiviteter, får besvær med at synke eller får allergiske symptomer.

Hvis du er ældre og lider af demens (hukommelsestab og tab af andre mentale evner), skal din familie

eller din kontaktperson informere lægen om eventuelle slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.

Kontakt straks lægen, hvis du får tanker om at ville skade dig selv. Der har været indberetninger om

selvmordstanker og selvmordsadfærd i forbindelse med aripiprazol-behandling.

Kontakt straks lægen, hvis du lider af muskelstivhed eller manglende bøjelighed med feber, sveden,

ændret mental tilstand eller meget hurtig eller uregelmæssig hjerterytme.

Fortæl din læge, hvis du eller din familie/plejer bemærker, at du er ved at udvikle trang til at opføre

dig på måder, der er usædvanlige for dig, og du ikke kan modstå trangen eller fristelsen til at udføre

visse aktiviteter, der kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes manglende impulskontrol og kan

omfatte adfærd som ludomani, overdreven madindtagelse eller trang til indkøb, en unormal stor

sexlyst eller sex-interesse med seksuelle tanker eller følelser.

Din læge skal muligvis justere din dosis eller afbryde behandlingen.

Aripiprazol kan medføre søvnighed, blodtryksfald, når du rejser dig op, svimmelhed og påvirkning af

din evne til at bevæge dig og holde balancen, og det kan medføre fald. Der skal udvises forsigtighed,

især hvis du er ældre eller svækket.

Børn og unge

Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge under 13 år. Dets sikkerhed og virkning hos

denne patientgruppe kendes ikke.

Brug af anden medicin sammen med Aripiprazole Accord

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Blodtrykssænkende medicin: Aripiprazole Accord kan forstærke virkningen af medicin, der bruges til

at sænke blodtrykket. Kontakt lægen, hvis du tager medicin for dit blodtryk.

Hvis du tager Aripiprazole Accord sammen med anden medicin, skal dosis af Aripiprazole Accord

eller den anden medicin måske ændres. Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:

medicin, der korrigerer hjerterytmen (fx kinidin, amiodaron eller flecainid)

antidepressiva eller naturmedicin mod depression og angst (fx fluoxetin, paroxetin, venlafaxin

eller perikon)

svampemidler (fx ketoconazol eller itraconazol)

visse lægemidler mod HIV (fx efavirenz, nevirapin, indinavir eller ritonavir

(proteasehæmmere))

krampestillende midler til behandling af epilepsi (fx carbamazepin, phenytoin, phenobarbital)

visse antibiotika mod tuberkulose (rifabutin, rifampicin)

Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger eller reducere virkningen af Aripiprazole

Accord. Oplever du uventede virkninger, mens du tager en af disse typer medicin sammen med

Aripiprazole Accord, skal du kontakte din læge.

Medicin, der øger niveauet af serotonin, bruges typisk til behandling af lidelser som depression,

generaliseret angst, OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) og social fobi samt migræne og smerter:

triptaner, tramadol og tryptophan bruges mod lidelser som fx depression, generaliseret angst,

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) og social fobi samt migræne og smerter

selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI, fx paroxetin og fluoxetin) til behandling af

depression, OCD, panik og angst

andre antidepressiva (fx venlafaxin og tryptophan) til behandling af svær depression

tricykliske præparater (fx clomipramin og amitriptylin) til behandling af depressive sindslidelser

perikon (Hypericum perforatum), et naturlægemiddel til behandling af let depression

smertestillende midler (fx tramadol og pethidin) til lindring af smerter

triptaner (fx sumatriptan og zolmitripitan) til behandling af migræne

Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede virkninger, mens du tager

en af disse typer medicin sammen med Aripiprazole Accord, skal du kontakte din læge.

Brug af Aripiprazole Accord sammen med mad, drikke og alkohol

Dette lægemiddel kan tages uafhængigt af måltider.

Alkohol bør undgås.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget dette lægemiddel i sidste

trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, døsighed,

ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse

symptomer, bør du kontakte din læge.

Hvis du tager Aripiprazole Accord, vil din læge drøfte med dig, om du bør amme dit barn, ved at se på

fordelen for dig ved behandling og fordelen ved amning for barnet. Du må ikke amme, samtidig med

at du tager dette lægemiddel. Tal med lægen om, hvordan du bedst kan ernære dit barn, hvis du tager

dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der kan forekomme svimmelhed og synsproblemer ved behandling med dette lægemiddel (se pkt. 4).

Der skal tages hensyn til dette i situationer, der kræver fuld opmærksomhed, f.eks. ved bilkørsel eller

betjening af maskiner.

Aripiprazole Accord indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Aripiprazole Accord

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis for voksne er 15 mg én gang dagligt. Lægen kan dog have ordineret en lavere

eller højere dosis, op til højst 30 mg én gang dagligt.

Brug til børn og unge

For at muliggøre påbegyndelse af behandlingen med en lav dosis kan du anvende en alternativ

lægemiddelform (oral opløsning/væske), der passer bedre end Aripiprazole Accord.

Der kan startes med en lav dosis af dette lægemiddel som oral opløsning.

Dosis kan gradvist øges til den anbefalede dosis for unge på 10 mg dagligt. Lægen kan dog have

ordineret en lavere eller højere dosis, op til højst 30 mg én gang dagligt.

Kontakt lægen eller apoteket, hvis du mener, at virkningen af dette lægemiddel er for kraftig eller for

svag.

Forsøg at tage Aripiprazole Accord på samme tidspunkt hver dag. Det betyder ikke noget om du

tager den sammen med et måltid eller ej. Tabletterne skal altid tages med et glas vand og synkes hele.

Selvom du føler du har det bedre, må du ikke ændre eller lade være med at tage den daglige dosis af

dette lægemiddel uden først at have kontaktet lægen.

Hvis du har taget for meget Aripiprazole Accord

Hvis du tror, du har taget mere Aripiprazole Accord, end lægen har anbefalet (eller hvis en anden er

kommet til at tage noget af din Aripiprazole Accord), skal du straks kontakte lægen. Hvis du ikke kan

få fat i lægen, skal du tage til den nærmeste skadestue og medbringe medicinpakningen.

Patienter, der har taget for meget aripiprazol, har oplevet følgende symptomer:

Hjertebanken, uro/aggressivitet, talebesvær.

Usædvanlige bevægelser (især i ansigtet og med tungen) og nedsat bevidsthedsniveau.

Andre symptomer kan være:

Akut forvirring, krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtig vejrtrækning,

svedtendens,

Muskelstivhed, døsighed/søvnighed, langsom vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, højt eller

lavt blodtryk, unormal hjerterytme.

Kontakt lægen eller hospitalet med det samme, hvis du får nogen af ovenstående symptomer.

Hvis du har glemt at tage Aripiprazole Accord

Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den glemte dosis, når du kommer i tanke om det, men du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Aripiprazole Accord

Du må ikke stoppe med at tage behandlingen, fordi du har fået det bedre. Det er vigtigt, at du

fortsætter med at tage Aripiprazole Accord i så lang tid, som lægen har sagt, at du skal have dem.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

diabetes mellitus (sukkersyge),

søvnbesvær,

ængstelse,

rastløshed og svært ved at forholde sig i ro, svært ved at sidde stille,

spjættende eller rykkende bevægelser, der ikke kan kontrolleres, uro i benene,

skælven,

hovedpine,

træthed,

døsighed,

ørhed,

rysten og sløret syn,

mindre hyppig eller træg afføring,

fordøjelsesbesvær,

kvalme,

øget spytdannelse,

opkastning,

træthed.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

øget mængde af hormonet prolaktin i blodet,

forhøjet blodsukker,

depression,

ændret eller øget interesse for sex,

ukontrollerede bevægelser af mund, tunge og arme og ben (tardiv dyskinesi),

muskelforstyrrelse, der giver rykkende bevægelser (dystoni),

dobbeltsyn,

hurtig hjerterytme,

fald i blodtrykket, når du rejser dig, hvilket forårsager svimmelhed, ørhed eller besvimelse,

hikke.

Følgende bivirkninger er rapporteret efter markedsføringen af oralt aripiprazol, men hyppigheden er

ikke kendt:

lav mængde hvide blodlegemer,

lav mængde blodplader,

allergiske reaktioner (fx hævelse i mund, tunge, ansigt og hals, kløe og udslæt),

start eller forværring af sukkersyge, ketoacidose (ketonstoffer i blod og urin) eller koma,

højt blodsukker,

for lidt natrium i blodet,

appetitløshed (anoreksi),

vægttab,

vægtstigning,

selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord,

aggressiv adfærd,

uro,

nervøsitet,

kombination af feber, muskelstivhed, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, nedsat bevidsthed og

pludselige ændringer i blodtryk og hjerterytme, besvimelse (malignt neuroleptisk syndrom),

kramper,

serotoninsyndrom (en bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed, klodsethed,

rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, svedtendens eller muskelstivhed),

taleforstyrrelse,

fiksering af øjenæblerne i en fast position,

pludselig uforklarlig død,

livstruende uregelmæssig hjerterytme,

hjertetilfælde,

nedsat hjerterytme,

blodpropper i venerne, særligt i benene (symptomer omfatter hævelse, smerter og rødme i

benet), der kan vandre gennem blodårerne til lungerne medførende smerte i brystet samt

vejrtrækningsbesvær (søg straks læge, hvis du bemærker nogle af disse symptomer),

højt blodtryk,

besvimelse,

fejlsynkning af føde med risiko for lungebetændelse,

muskelkramper omkring strubehovedet,

betændelse i bugspytkirtlen,

synkebesvær,

diarré,

ubehag i bughulen,

ubehag i maven,

leversvigt,

leverbetændelse,

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene,

dårlig leverfunktion,

hududslæt,

lysfølsomhed,

skaldethed,

øget svedtendens,

unormal muskelnedbrydning, hvilket kan medføre nyreproblemer,

muskelsmerter,

stivhed,

ufrivillig vandladning,

vandladningsproblemer,

abstinenssymptomer hos nyfødte ved indgivelse under graviditet,

forlænget og/eller smertefuld erektion,

problemer med at holde varmen eller med at komme af med varmen,

brystsmerter,

opsvulmede hænder, ankler eller fødder,

blodprøveresultater: svingende blodsukker, forhøjet glykeret hæmoglobin.

manglende evne til at modstå trangen eller fristelsen til at udføre en handling, der kan være

skadelig for dig selv eller andre, og som kan omfatte:

stærk trang til at spille (sygelig spilletrang) trods alvorlige personlige og familiemæssige

konsekvenser,

ændret eller øget seksuel interesse og adfærd, der vækker stor bekymring hos dig eller

andre, for eksempel en øget seksualdrift,

ukontrollerbart overdrevent indkøbsmønster og forbrug,

uhæmmet madindtagelse (spise store mængder mad i en kort periode) eller overdreven

madindtagelse (spise mere mad end sædvanligt og mere end nødvendigt for at dække

sulten),

tilbøjelighed til at vandre omkring.

Fortæl din læge, hvis du oplever et sådant adfærdsmønster; han/hun vil diskutere måder til at håndtere

eller mindske symptomerne.

Der er blandt ældre, demente patienter indberettet flere dødsfald i forbindelse med brug af

aripiprazol. Derudover er der indberettet slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Unge mennesker i alderen 13 år og derover fik bivirkninger, der var sammenlignelige i hyppighed og

type af bivirkninger hos voksne, undtagen for træthed, ukontrollerbare, spjættende eller rykkende

bevægelser, rastløshed og træthed, der blev observeret med hyppigheden ”meget almindelig” (kan

forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer), og mavesmerter i den øverste del af maven, tør mund,

øget hjerterytme (puls), vægtstigning, øget appetit, muskeltrækninger, ukontrollerede bevægelser af

arme og ben samt svimmelhed, specielt ved skift fra liggende eller siddende til oprejst stilling, hvor

hyppigheden var ”almindelig” (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterkortet eller etiketten og på kartonen efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

HDPE-flaskepakning bør anvendes inden for 30 dage efter første åbning (flaske med 30 tabletter).

HDPE-flaskepakning bør anvendes inden for 100 dage efter første åbning (flaske med 100 tabletter).

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aripiprazole Accord-tabletter indeholder

Aktivt stof: aripiprazol.

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter: Hver tablet indeholder 5 mg aripiprazol.

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter: Hver tablet indeholder 10 mg aripiprazol.

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter: Hver tablet indeholder 15 mg aripiprazol.

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter: Hver tablet indeholder 30 mg aripiprazol.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, majsstivelse,

hydroxypropylcellulose, magnesiumstearat og indigotin (E132) aluminium lake (5 mg tabletter)

eller rød jernoxid (E172) (10 og 30 mg tabletter) eller gul jernoxid (E172) (15 mg tabletter).

Udseende og pakningsstørrelser

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter er blå, bikonvekse tabletter med modificeret rektangulær form,

uden overtræk, ca. 8,1 mm lange og 4,6 mm brede, præget med “A5” på den ene side og jævne på den

anden.

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter er lyserøde, bikonvekse tabletter med modificeret rektangulær

form, uden overtræk, ca. 8,1 mm lange og 4,6 mm brede, præget med “A10” på den ene side og jævne

på den anden.

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter er gule, bikonvekse, runde tabletter med facetslebne kanter, uden

overtræk, ca. 7,14 mm i diameter, præget med “A15” på den ene side og jævne på den anden.

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter er lyserøde, bikonvekse, runde tabletter med facetslebne kanter,

uden overtræk, ca. 9,1 mm i diameter, præget med “A30” på den ene side og jævne på den anden.

Aripiprazole Accord 5/10/15/30 mg tabletter fås i perforeret aluminium/aluminium-enkeltdosisblister i

pakningsstørrelser med 14 x 1, 28 x 1, 49 x 1, 56 x 1 eller 98 x 1 tabletter.

Aripiprazole Accord 5/10/15 mg tabletter fås i HDPE-flaske med PPCRC-lukning indeholdende 30

eller 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Accord Healthcare S.L.U.

World Trade Center, Moll de Barcelona,

s/n, Edifici Est 6ª planta,

08039 Barcelona,

Spanien

Fremstiller

Accord Healthcare Limited

Sage house, 319 Pinner Road,

North Harrow, Middlesex HA1 4HF

Storbritannien

Accord Healthcare B.V.,

Winthontlaan 200,

3526 KV Utrecht,

Holland

Accord Healthcare Polska Sp.z o.o.,

ul. Lutomierska 50,95-200 Pabianice, Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter

Hver tablet indeholder 5 mg aripiprazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 5 mg tablet indeholder 63 mg lactose (som monohydrat).

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter

Hver tablet indeholder 10 mg aripiprazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 10 mg tablet indeholder 59 mg lactose (som monohydrat).

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter

Hver tablet indeholder 15 mg aripiprazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 15 mg tablet indeholder 88 mg lactose (som monohydrat).

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter

Hver tablet indeholder 30 mg aripiprazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 30 mg tablet indeholder 177 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter

Blå, bikonvekse tabletter med modificeret rektangulær form, uden overtræk, ca. 8,1 mm lange og 4,6

mm brede, præget med “A5” på den ene side og jævne på den anden.

Aripiprazole Accord 10 mg tabletter

Lyserøde, bikonvekse tabletter med modificeret rektangulær form, uden overtræk, ca. 8,1 mm lange og

4,6 mm brede, præget med “A10” på den ene side og jævne på den anden.

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter

Gule, bikonvekse, runde tabletter med facetslebne kanter, uden overtræk, ca. 7,14 mm i diameter,

præget med “A15” på den ene side og jævne på den anden.

Aripiprazole Accord 30 mg tabletter

Lyserøde, bikonvekse, runde tabletter med facetslebne kanter, uden overtræk, ca. 9,1 mm i diameter,

præget med “A30” på den ene side og jævne på den anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aripiprazole Accord er indiceret til behandling af skizofreni hos voksne og unge i alderen 15 år og

opefter.

Aripiprazole Accord er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved bipolær

lidelse type 1 og til forebyggelse af ny manisk episode hos voksne, der har oplevet hovedsageligt

maniske episoder, og som i maniske episoder har responderet på behandling med aripiprazol (se

pkt. 5.1).

Aripiprazole Accord er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder

ved bipolær lidelse type 1 hos unge i alderen 13 år og ældre (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Voksne

Skizofreni: Den anbefalede startdosis for Aripiprazole Accord er 10 eller 15 mg/dag med en

vedligeholdelsesdosis på 15 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til

måltider.

Aripiprazole Accord er effektiv i dosisområdet 10-30 mg/dag. Der er ikke påvist forbedret effekt ved

doser over 15 mg dagligt, selvom individuelle patienter kan have gavn af en højere dosis. Den

maksimale daglige dosis bør ikke overstige 30 mg.

Maniske episoder ved bipolær lidelse type 1: Den anbefalede startdosis for Aripiprazole Accord er

15 mg administreret som en enkelt daglig dosis, uden hensyntagen til måltider, som

enkeltstofbehandling eller kombinationsbehandling (se pkt. 5.1). Nogle patienter kan have behov for

højere dosis. Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 30 mg.

Forebyggelse af recidiv af maniske episoder ved bipolær lidelse type 1: Til forebyggelse af recidiv af

maniske episoder hos patienter, der har været behandlet med aripiprazol (monoterapi eller

kombinationsbehandling), fortsættes behandlingen med samme dosis. Justering af den daglige dosis,

inklusive dosisreduktion, bør overvejes på baggrund af klinisk status.

Pædiatrisk population

Skizofreni hos unge i alderen 15 år eller ældre: Den anbefalede dosis for Aripiprazole Accord er

10 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til måltider. Behandling bør

påbegyndes med 2 mg (ved at anvende Aripiprazole Accord oral opløsning 1 mg/ml) i 2 dage, der

optitreres til 5 mg i yderligere 2 dage, indtil den anbefalede daglige dosis på 10 mg er nået. Om

nødvendigt skal en efterfølgende øgning af dosis ske trinvist med 5 mg uden at overskride den

maksimale daglige dosis på 30 mg (se pkt. 5.1).

Aripiprazole Accord er effektivt i et dosisinterval på 10 til 30 mg/dag. Der er ikke påvist forbedret

effekt ved doser over 10 mg dagligt, selvom patienter individuelt kan have gavn af en højere dosis.

Aripiprazole Accord bør ikke anvendes til børn under 15 år med skizofreni på grund af utilstrækkelig

dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 4.8 og 5.1).

Maniske episoder ved bipolær lidelse type 1 hos unge i alderen 13 år og ældre: Den anbefalede dosis

af Aripiprazole Accord er 10 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til

måltider. Behandling bør påbegyndes med 2 mg (ved at anvende Aripiprazole Accord oral opløsning

1 mg/ml) i 2 dage, hvorefter der optitreres til 5 mg i yderligere 2 dage for at nå den anbefalede daglige

dosis på 10 mg.

Behandlingsvarigheden bør være den kortest mulige til symptomkontrol og må ikke overstige 12 uger.

Der er ikke påvist forbedret virkning ved doser over 10 mg dagligt, og en daglig dosis på 30 mg er

associeret med en betydelig højere forekomst af signifikante bivirkninger, herunder ekstrapyramidale

symptomer, døsighed, træthed og vægtstigning (se pkt. 4.8). Derfor bør doser over 10 mg dagligt kun

anvendes i særlige tilfælde og med tæt klinisk monitorering (se pkt. 4.4, 4.8, og 5.1).

Yngre patienter har en øget risiko for at opleve bivirkninger i forbindelse med aripiprazol. Derfor

frarådes Aripiprazole Accord til patienter under 13 år (se pkt. 4.8 og 5.1).

Irritabilitet associeret med autisme: Aripiprazole Accords sikkerhed og virkning hos børn og unge

under 18 år er endnu ikke blevet klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan

ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Tics associeret med Tourettes syndrom: Aripiprazole Accords sikkerhed og virkning hos børn og unge

i alderen 6-18 år er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke

gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Særlige populationer

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering til patienter med let til moderat leverinsufficiens er ikke påkrævet. Hos patienter med

svær leverinsufficiens er de tilgængelige data ikke tilstrækkelige til at fastlægge anbefalinger. Hos

disse patienter bør dosering administreres med forsigtighed. Den maksimale daglige dosis på 30 mg

bør imidlertid anvendes med forsigtighed hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering til patienter med nedsat nyrefunktion er ikke påkrævet.

Ældre patienter

Sikkerheden ved og virkningen af Aripiprazole Accord ved behandling af skizofreni eller maniske

episoder ved bipolær lidelse type I hos patienter i alderen 65 år og derover er ikke undersøgt. På grund

af den øgede følsomhed hos denne population, bør en lavere startdosis overvejes, såfremt kliniske

faktorer taler for dette (se pkt. 4.4).

Køn

Dosisjustering til kvindelige patienter i forhold til mandlige patienter er ikke påkrævet (se pkt. 5.2).

Rygestatus

På baggrund af den metaboliske vej for aripiprazol, er dosisjustering for rygere ikke påkrævet (se

pkt. 4.5).

Dosisjusteringer på grund af interaktioner

Ved samtidig administration af stærke CYP3A4- eller CYP2D6-hæmmere og aripiprazol, bør dosis af

aripiprazol nedsættes. Når CYP3A4 eller CYP2D6-hæmmerne tages ud af kombinationsbehandlingen,

bør dosis af aripiprazol øges (se pkt. 4.5).

Ved samtidig administration af stærke CYP3A4-induktorer og aripiprazol, bør dosis af aripiprazol

øges. Når CYP3A4-induktoren tages ud af kombinationsbehandlingen, bør dosis af aripiprazol

nedsættes til den anbefalede dosis (se pkt. 4.5).

Administration

Aripiprazole Accord er til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Ved antipsykotisk behandling kan der gå fra flere dage til nogle uger, før der ses bedring af patientens

kliniske tilstand. Patienter skal monitoreres tæt gennem denne periode.

Suicidalitet

Psykisk sygdom og humørforstyrrelser er forbundet med selvmordsadfærd, som i nogle tilfælde har

været rapporteret kort efter opstart eller ændring af antipsykotisk behandling, inklusive behandling

med aripiprazol (se pkt. 4.8). Høj-risikopatienter bør overvåges tæt under antipsykotisk behandling.

Kardiovaskulære sygdomme

Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom

(anamnestisk myokardieinfarkt eller iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller ledningsforstyrrelser),

cerebrovaskulær sygdom, tilstande som disponerer for hypotension (dehydrering, hypovolæmi og

behandling med antihypertensive lægemidler) eller hypertension, accelereret såvel som malign.

Der er observeret tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) i forbindelse med behandling med

antipsykotiske lægemidler. Da patienter, i behandling med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede

risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling

med aripiprazol, og forebyggende foranstaltninger iværksættes.

QT-forlængelse

Hyppigheden af QT-forlængelse var i kliniske forsøg med aripiprazol sammenlignelig med placebo.

Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed til patienter med en familieanamnese med QT-forlængelse

(se pkt. 4.8).

Tardiv dyskinesi

I kliniske forsøg, af en varighed på et år eller kortere, er der kun sjældent indberettet

behandlingsbetingede dyskinesier under behandling med aripiprazol. Hvis der fremkommer

symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient, der behandles med aripiprazol, skal dosisreduktion eller

afbrydelse overvejes (se pkt. 4.8). Disse symptomer kan midlertidigt forværres og kan endda opstå

efter behandlingsophør.

Andre ekstrapyramidale symptomer

Der er i kliniske studier af aripiprazol til pædiatriske patienter observeret akatisi og parkinsonisme.

Hvis der fremkommer symptomer på andre ekstrapyramidale symptomer hos en patient, der behandles

med aripiprazol, skal dosisreduktion og tæt klinisk monitorering overvejes.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er et potentielt letalt symptomkompleks forbundet med antipsykotika. Der har i kliniske forsøg

været sjældne rapporter om NMS under behandling med aripiprazol. Kliniske manifestationer af NMS

er hyperpyreksi, muskelstivhed, ændret mental tilstand og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig

puls eller blodtryk, takykardi, diaforese og hjertearytmi). Yderligere tegn kan omfatte forhøjet

kreatinfosfokinase, myoglobinuri (rabdomyolyse) og akut nyresvigt. Forhøjet kreatinfosfokinase og

rabdomyolyse, der ikke nødvendigvis er forbundet med NMS, er dog også rapporteret. Hvis patienten

udvikler symptomer på NMS, eller uforklarligt får høj feber uden andre kliniske manifestationer på

NMS, skal alle antipsykotika, inklusive aripiprazol, seponeres.

Krampeanfald

Der er i kliniske forsøg rapporteret sjældne tilfælde af kramper under behandling med aripiprazol.

Aripiprazol skal dog anvendes med forsigtighed til patienter, der tidligere har haft kramper eller har

sygdom forbundet med kramper (se pkt. 4.8).

Ældre patienter med demensrelaterede psykoser

Stigning i dødsfald

I tre placebokontrollerede forsøg (n = 938; gennemsnitsalder: 82,4 år; aldersspænd: 56-99 år) med

ældre patienter med psykose i forbindelse med Alzheimer-sygdom sås øget risiko for dødsfald hos

patienter behandlet med aripiprazol sammenlignet med placebo. Dødeligheden var 3,5 % blandt

aripiprazol-behandlede patienter sammenlignet med 1,7 % i placebogruppen. Selv om dødsårsagerne

var forskellige, havde de fleste dødsfald cerebrovaskulære (fx hjertesvigt, pludselig død) eller

infektiøse årsager (fx lungebetændelse) (se pkt. 4.8).

Cerebrovaskulære bivirkninger

Der er i de samme forsøg rapporteret cerebrovaskulære bivirkninger (fx apopleksi og transitorisk

iskæmi (TIA)) samt dødsfald hos patienter (gennemsnitsalder: 84 år; aldersspænd: 78-88 år). Der er

ialt indberettet cerebrovaskulære bivirkninger hos 1,3 % af de aripiprazol-behandlede patienter i

forsøgene sammenlignet med 0,6 % af de placebo-behandlede. Forskellen var ikke statistisk

signifikant. I et af disse forsøg, et forsøg med fast dosis, sås signifikant dosis-responsforhold for

cerebrovaskulære bivirkninger hos aripiprazol-behandlede patienter (se pkt. 4.8).

Aripiprazol er ikke indiceret til behandling af patienter med demensrelateret psykose.

Hyperglykæmi og diabetes mellitus

Der er indberettet hyperglykæmi, i nogle tilfælde udtalt og relateret til ketoacidose eller hyperosmolær

koma eller død, hos patienter i behandling med atypiske antipsykotika, inklusive aripiprazol.

Risikofaktorer, der kan disponere patienterne for alvorlige komplikationer, omfatter overvægt og

arvelig diabetes. I kliniske undersøgelser med aripiprazol sås ingen signifikant forskel i forekomst af

hyperglykæmirelaterede bivirkninger (herunder diabetes) eller i abnorme glykæmiske

laboratorieværdier sammenlignet med placebo. Præcise risikovurderinger for hyperglykæmirelaterede

bivirkninger hos patienter behandlet med aripiprazol eller andre atypiske antipsykotika er ikke

tilgængelige til at kunne lave en direkte sammenligning. Patienter som behandles med antipsykotika,

herunder aripiprazol, bør observeres for symptomer for hyperglykæmi (fx polydipsi, polyuri, polyfagi

og svækkelse), og patienter med diabetes mellitus, eller med risiko for at udvikle diabetes mellitus, bør

monitoreres regelmæssigt dårligere glucosekontrol (se pkt. 4.8).

Overfølsomhed

Aripiprazol kan føre til overfølsomhedsreaktioner, som kendetegnes ved allergiske symptomer (se

pkt. 4.8).

Vægtstigning

Vægtstigning er almindeligt forekommende hos patienter med skizofreni og bipolær sygdom pga.

samtidige sygdomme, anvendelse af antipsykotika der vides at forårsage vægtstigning og dårlig livsstil

og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er efter markedsføring indberettet vægtstigning hos

patienter behandlet med aripiprazol. Når det ses, er det sædvanligvis hos patienter med signifikante

risikofaktorer som fx anamnestisk diabetes, thyreoideasygdomme eller hypofyseadenom. Aripiprazol

har i kliniske forsøg ikke induceret klinisk relevant vægtstigning hos voksne (se pkt. 5.1). I kliniske

studier med unge patienter med bipolær mani er aripiprazol vist at være forbundet med vægtstigning

efter 4 ugers behandling. Vægten bør monitoreres hos unge patienter med bipolær mani og

dosisreduktion overvejes, hvis klinisk signifikant vægtstigning optræder (se pkt. 4.8).

Dysfagi

Øsofageal dysmotilitet og aspiration har været forbundet med brug af antipsykotika, herunder

aripiprazol. Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for

aspirationspneumoni.

Ludomani og andre forstyrrelser af impulskontrollen

Patienter kan opleve forskellige former for øget trang, især til hasardspil, og manglende evne til at

styre denne trang, når de tager aripiprazol. Andre former for trang, der er blevet rapporteret, omfatter:

øget seksualdrift, kompulsiv trang til indkøb, overspisning samt anden impulsiv og kompulsiv adfærd.

Det er vigtigt for ordinerende læger at spørge patienterne eller deres plejepersoner specifikt om

udvikling af nye former for trang eller øget trang til hasardspil, sex, indkøb, overspisning eller andre

former for trang under behandling med aripiprazol. Det skal bemærkes, at symptomer på manglende

impulskontrol kan være forbundet med den underliggende tilstand; i nogle tilfælde er adfærden ifølge

rapporter dog ophørt, når dosen er blevet reduceret eller lægemidlet seponeret. Manglende

impulskontrol kan medføre skade på patienten og andre, hvis tilstanden ikke anerkendes. Overvej

dosisreduktion eller seponering af lægemidlet, hvis en patient udvikler en sådan adfærd under

behandling med aripiprazol (se pkt. 4.8).

Lactose

Aripiprazole Accord indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose/galactose malabsorption.

Patienter med ADHD som co-morbiditet

På trods af den høje hyppighed af co-morbiditet med bipolær lidelse type 1 og ADHD, foreligger der

meget begrænsede sikkerhedsdata for samtidig anvendelse af aripiprazol og stimulantia. Der skal

derfor udvises yderste forsigtighed, når disse midler administreres samtidigt.

Fald

Aripiprazol kan medføre somnolens, postural hypotension, motorisk og sensorisk ustabilitet, som kan

medføre fald. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med høj risiko, og en lavere

startdosis bør overvejes (f.eks. ældre eller svækkede patienter; se pkt. 4.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

På grund af den α

-adrenerge receptorantagonisme, kan aripiprazol øge virkningen af visse

antihypertensive lægemidler.

På baggrund af aripiprazols primære CNS-påvirkning, bør der udvises forsigtighed, når aripiprazol

administreres i kombination med alkohol eller andre CNS-lægemidler med overlappende bivirkninger,

som fx sedering (se pkt. 4.8).

Der skal udvises forsigtighed, hvis aripiprazol administreres samtidig med lægemidler, der vides at

forårsage QT-forlængelse eller elektrolytforstyrrelser.

Andre lægemidler, der kan påvirke optagelsen af aripiprazol

Syreblokkeren og H

-antagonisten famotidin nedsætter absorptionshastigheden for aripiprazol, men

denne virkning synes ikke klinisk relevant.

Aripiprazol metaboliseres via flere enzymsystemer, der involverer CYP2D6- og CYP3A4-enzymer,

men ikke CYP1A-enzymer. Dosisjustering er derfor ikke påkrævet hos rygere.

Quinidin og andre CYP2D6-hæmmere

I et klinisk forsøg med raske personer øgede en stærk CYP2D6-hæmmer (quinidin) aripiprazols AUC

med 107 %, mens C

var uforandret. AUC og C

for dehydro-aripiprazol, den aktive metabolit,

reduceredes med henholdsvis 32 % og 47 %. Aripiprazol-dosis bør halveres ved samtidig

administration af aripiprazol og quinidin. Andre stærke CYP2D6-hæmmere, som fx fluoxetin og

paroxetin, kan forventes at have lignende virkninger, og lignende dosisreduktioner bør derfor

anvendes.

Ketoconazol og andre CYP3A4-hæmmere

I et klinisk forsøg med raske forsøgspersoner øgede en stærk CYP3A4-hæmmer (ketoconazol)

aripiprazols AUC og C

med henholdsvis 63 % og 37 %. AUC og C

for dehydro-aripiprazol

øgedes med henholdsvis 77 % og 43 %. Hos langsomme CYP2D6-omsættere kan samtidig brug af

stærke CYP3A4-hæmmere medføre højere plasmakoncentrationer af aripiprazol end hos ekstensive

CYP2D6-omsættere.

Hvis samtidig administration af ketoconazol, eller andre stærke CYP3A4-hæmmere, og aripiprazol

overvejes, bør eventuelle fordele opveje potentielle risici for patienten. Ved samtidig administration af

ketoconazol og aripiprazol bør dosis af aripiprazol halveres. Andre stærke CYP3A4-hæmmere, som fx

itraconazol og HIV-proteasehæmmere, kan forventes at have lignende virkninger, og lignende

dosisreduktioner bør derfor anvendes (se pkt. 4.2).

Ved afbrydelse af behandling med CYP2D6- eller CYP3A4-hæmmer, bør dosis af aripiprazol øges til

niveauet inden start af den samtidige behandling.

Ved samtidig anvendelse af svage CYP3A4-hæmmere (fx diltiazem) eller CYP2D6-hæmmere (fx

escitalopram) og aripiprazol, kan en beskeden stigning i koncentrationen i plasma af aripiprazol

forventes.

Carbamazepin og andre CYP3A4-induktorer

Efter samtidig behandling med carbamazepin, en stærk induktor af CYP3A4, og oral aripiprazol hos

patienter med skizofreni eller skizoaffektive forstyrrelser, var de geometriske middelværdier for C

og AUC for aripiprazol henholdsvis 68 % og 73 % lavere end, hvis aripiprazol (30 mg) blev givet

alene. Ligeledes var de geometriske middelværdier for dehydro-aripiprazol for C

og AUC efter

samtidig brug af carbamazepin henholdsvis 69 % og 71 % lavere end ved behandling med aripiprazol

alene. Dosis af aripiprazol bør fordobles ved samtidig administration af aripiprazol og carbamazepin.

Samtidig administration af aripiprazol og andre CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, rifabutin, fenytoin,

fenobarbital, primidon, efavirenz, nevarapin og perikum) kan forventes at have lignende virkninger, og

lignende dosisøgninger bør derfor anvendes. Ved seponering af stærke CYP3A4-induktorer bør dosis

af aripiprazol nedsættes til den anbefalede dosis.

Valproat og litium

Ved samtidig administration af valproat eller lithium og aripiprazol sås ingen klinisk signifikant

ændring i koncentrationerne af aripiprazol, og derfor er dosisjustering ikke påkrævet ved samtidig

administration af aripiprazol og valproat eller lithium.

Andre lægemidler, der kan påvirkes af aripiprazol

I kliniske forsøg havde en daglig dosis på 10-30 mg aripiprazol ingen signifikant effekt på

metabolismen af CYP2D6-substrater (dextromethorphan/3-methoxymorphinan forholdet), CYP2C9

(warfarin), CYP2C19 (omeprazol) og CYP3A4 (dextromethorphan). Derudover viste aripiprazol og

dehydro-aripiprazol ikke potentiale til at ændre CYP1A2-medieret metabolisme in vitro. Det er derfor

ikke sandsynligt, at aripiprazol kan forårsage klinisk relevant lægemiddelinteraktion medieret ved

disse enzymer.

Der sås ingen klinisk signifikante ændringer i valproat-, lithium- eller lamotriginkoncentrationer ved

samtidig administration af aripiprazol og valproat, lithium eller lamotrigin.

Serotoninsyndrom

Der er rapporteret om tilfælde af serotoninsyndrom hos patienter, der tager aripiprazol. Tegn og

symptomer på denne tilstand kan især forekomme ved samtidig anvendelse af andre serotonerge

lægemidler som f.eks. SSRI/SNRI, og af lægemidler, der er kendt for at øge aripiprazol-

koncentrationen (se pkt. 4.8).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af aripiprazol hos gravide kvinder. Der er

rapporteret om medfødte anomalier; der kunne dog ikke konstateres nogen kausal sammenhæng

mellem disse og aripiprazol. Dyreforsøg kan ikke udelukke potentiel udviklingstoksicitet (se pkt. 5.3).

Patienterne skal rådes til at informere lægen, hvis de bliver gravide, eller planlægger at blive gravide,

under behandling med aripiprazol. På grund af utilstrækkelige humane sikkerhedsdata, og forstyrrelser

set ved reproduktionsforsøg hos dyr, bør dette lægemiddel ikke anvendes til gravide, medmindre de

forventede fordele for kvinden klart opvejer den potentielle risiko for fostret.

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive aripiprazol) under tredje trimester af

graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,

som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,

hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor bør

nyfødte overvåges nøje (se pkt. 4.8).

Amning

Aripiprazol udskilles i human mælk. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med

aripiprazol seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Aripiprazol har ingen indvirkning på fertiliteten i henhold til data fra reproduktionstoksicitetsforsøg.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Aripiprazol påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner som følge

af den mulige indvirkning på nervesystemet og synet. Der kan fx være tale om sedation, døsighed,

synkope, sløret syn og diplopi (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger i placebokontrollerede forsøg er akatisi og kvalme, som hver

forekom hos mere end 3 % af de patienter, der blev behandlet med oral aripiprazol.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Incidensen af bivirkninger forbundet med aripiprazol-behandling er opstillet nedenfor. Tabellen er

baseret på bivirkninger rapporteret under kliniske studier og/eller efter markedsføringen.

Bivirkningerne er opstillet efter systemorganklasse og hyppighed: meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de foreliggende data).

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne anført efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføringen, kan ikke fastslås, da der er tale

om spontane indberetninger. Hyppigheden af sådanne bivirkninger er derfor angivet som "ikke kendt".

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Allergisk reaktion (fx anafylaktisk

reaktion, angioødem, herunder

hævelse af tunge, tungeødem,

ansigtsødem, pruritus og urticaria)

Det endokrine

system

Hyperprolaktinæmi

Diabetisk hyperosmolær koma

Diabetisk ketoacidose

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

Hyperglykæmi

Hyponatriæmi

Anoreksi

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Vægttab

Vægtøgning

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Angst

Rastløshed

Depression

Hyperseksualitet

Selvmordsforsøg,

selvmordsforestillinger og

gennemførte selvmord (se pkt. 4.4)

Ludomani

Manglende impulskontrol

Overspisning

Kompulsiv trang til indkøb

Poriomani

Aggressivitet

Agitation

Nervøsitet

Nervesystemet

Akatisi

Ekstrapyramidale

forstyrrelser

Tremor

Hovedpine

Sedation

Somnolens

Svimmelhed

Tardiv dyskinesi

Dystoni

Malignt neuroleptikasyndrom

(MNS)

Grand mal-kramper

Serotoninsyndrom

Taleforstyrrelser

Øjne

Sløret syn

Diplopi

Okulogyr krise

Hjerte

Takykardi

Pludselig uforklarlig død

Torsades de pointes

QT-forlængelse

Ventrikulære arytmier

Hjertestop

Bradykardi

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Venøs tromboemboli (inklusive

lungeemboli og dyb venetrombose)

Hypertension

Synkope

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hikke

Aspirationspneumoni

Laryngospasmer

Orofaryngeale spasmer

Mave-tarm-kanalen

Forstoppelse

Dyspepsi

Kvalme

Øget

spytsekretion

Opkastning

Pankreatitis

Dysfagi

Diarré

Ubehag i abdomen

Ubehag i maven

Lever og galdeveje

Leversvigt

Hepatitis

Gulsot

Forhøjet alanin-aminotransferase

(ALAT)

Forhøjet aspartat-aminotransferase

(ASAT)

Forhøjet gammaglutamyltransferase

(GGT)

Forhøjet alkalinfosfatase

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Fotosensibilitetsreaktion

Alopeci

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Hyperhidrose

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Rabdomyolyse

Myalgi

Stivhed

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Graviditet,

puerperium og den

perinatale periode

Abstinenssyndrom hos nyfødte (se

pkt. 4.6)

Det reproduktive

system og mammae

Priapisme

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Fatigue

Forstyrrelser i

temperaturreguleringen (fx

hypotermi, pyreksi)

Brystsmerter

Perifert ødem

Undersøgelser

Forhøjet blodsukker

Forhøjet glykosyleret hæmoglobin

Fluktuerende blodsukkerniveau

Forhøjet kreatinkinase

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Voksne

Ekstrapyramidale symptomer (EPS)

Skizofreni: I et længerevarende, 52-ugers kontrolleret forsøg havde aripiprazol-behandlede patienter

totalt set en lavere forekomst (25,8 %) af EPS, inklusive parkinsonisme, akatisi, dystoni og dyskinesi

sammenlignet med patienter behandlet med haloperidol (57,3 %). I et længerevarende, 26-ugers

placebo-kontrolleret forsøg var forekomsten af EPS 19 % for aripiprazol-behandlede patienter og

13,1 % for placebo-behandlede patienter. I et andet længerevarende, 26-ugers kontrolleret forsøg var

forekomsten af EPS 14,8 % for aripiprazol-behandlede patienter og 15,1 % for olanzapin-behandlede

patienter.

Maniske episoder ved bipolær lidelse type 1: i et 12-ugers, kontrolleret forsøg var forekomsten af EPS

23,5 % for aripiprazol-behandlede patienter og 53,3 % for haloperidol-behandlede patienter. I et andet

12-ugers forsøg var forekomsten af EPS 26,6 % for aripiprazol-behandlede patienter og 17,6 % for

lithium-behandlede patienter. I den længerevarende 26-ugers vedligeholdelsesfase i et

placebokontrolleret forsøg var forekomsten af EPS 18,2 % for aripiprazol-behandlede patienter og

15,7 % for placebo-behandlede patienter.

AkatisiI placebokontrollerede forsøg var forekomsten af akatisi hos bipolære patienter 12,1 % med

aripiprazol og 3,2 % med placebo. Hos skizofrene patienter var forekomsten af akatisi 6,2 % med

aripiprazol og 3,0 % med placebo.

Dystoni

Klasseeffekt - der kan forekomme symptomer på dystoni, længerevarende anormale

sammentrækninger af muskelgrupper hos modtagelige individer i de første par dage af behandlingen.

Dystoniske symptomer kan være: spasmer i nakkemusklerne, der i nogle tilfælde kan udvikle sig til en

sammensnørende fornemmelse i halsen, synkebesvær, vejrtrækningsbesvær, og/eller tungen stikker

ud. Symptomerne kan forekomme selv ved lave doser, men er imidlertid hyppigere og kraftigere med

høj potens antipsykotika og ved højere doser af første generationsantipsykotika. Der er observeret

forhøjet risiko for akut dystoni hos mænd og yngre aldersgrupper.

Prolaktin

I kliniske studier af aripiprazol til godkendte indikationer og efter markedsføringen er der observeret

både forhøjet og nedsat serumprolaktin sammenholdt med baseline (pkt. 5.1).

Laboratorieparametre

Sammenligning af aripiprazol og placebo hos den gruppe af patienter, der oplevede potentielt klinisk

signifikante ændringer i rutinemæssige laboratorie- og lipidprøver (se pkt. 5.1) viste ingen medicinsk

vigtige forskelle. Der sås forhøjelser i CPK (kreatinfosfokinase), almindeligvis forbigående og

asymptomatiske, hos 3,5 % af de aripiprazol-behandlede patienter sammenlignet med 2,0 % i placebo-

gruppen.

Pædiatrisk population

Skizofreni hos unge i alderen 15 år og ældre

I et korterevarende, placebo-kontrolleret klinisk forsøg, der involverede 302 unge (13-17 år) med

skizofreni, var bivirkningsfrekvensen og -typen lig den for voksne undtagen for følgende bivirkninger,

der blev rapporteret hyppigere hos unge, der fik aripiprazol end hos voksne, der fik aripiprazol (og

hyppigere end med placebo):

døsighed/sedation og ekstrapyramidale forstyrrelser blev meget almindeligt rapporteret (≥ 1/10) og tør

mund, øget appetit og ortostatisk hypotension blev almindeligt rapporteret (≥ 1/100 til < 1/10).

Sikkerhedsprofilen i et 26-ugers åbent, forlænget forsøg var den samme som den, der blev observeret i

det korte, placebokontrollerede forsøg.

Sikkerhedsprofilen i et længerevarende, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg var også den

samme, når der ses bort fra følgende reaktioner, som blev indberettet oftere end hos pædiatriske

patienter, der fik placebo: Vægttab, øget blodinsulin, arytmi og leukopeni blev rapporteret med

hyppigheden almindelig (≥ 1/100 til < 1/10).

I den poolede population af unge med skizofreni (13-17 år) med en eksponering i op til 2 år var

incidensen af lave serum prolaktinniveauer for kvinder (< 3 ng/ml) og mænd (< 2 ng/ml) henholdsvis

29,5 % og 48,3 %. Hos den unge population (13-17 år) med skizofreni, der blev eksponeret for 5 til

30 mg aripiprazol i op til 72 måneder, var incidensen af lavt serumprolaktin hos pigerne (< 3 ng/ml)

og drengene (< 2 ng/ml) henholdsvis 25,6 % og 45,0 %.

I to længerevarende forsøg med unge patienter i alderen 13-17 år med skizofreni og bipolær lidelse,

der blev behandlet med aripiprazol, var forekomsten af lavt serumprolaktin hos piger (< 3 ng/ml) og

drenge (< 2 ng/ml) henholdsvis 37,0 % og 59,4 %.

Maniske episoder ved bipolær lidelse type I hos unge i alderen 13 år og ældre

Hyppigheden og typen af bivirkninger hos unge med bipolær lidelse type 1 var de samme som hos

voksne med undtagelse af følgende bivirkninger: meget almindelig (≥ 1/10) døsighed (23,0 %),

ekstrapyramidale symptomer (18,4 %), akatisi (16,0 %) og træthed (11,8 %); og almindelig (≥ 1/100

til < 1/10) øvre abdominalsmerter, øget hjertefrekvens, vægtstigning, øget appetit, muskeltrækninger

og dyskinesi.

Følgende bivirkninger har et muligt dosis-respons-forhold: ekstrapyramidale symptomer (incidensen

var 10 mg: 9,1 %; 30 mg: 28,8 %; placebo: 1,7 %). Akatisi (incidensen var 10 mg: 12,1 %; 30 mg:

20,3 %; placebo: 1,7 %).

Hos unge med bipolær lidelse type 1 var den gennemsnitlige ændring i kropsvægten ved uge 12 og 30

henholdsvis 2,4 kg og 5,8 kg med aripiprazol og 0,2 kg og 2,3 kg med placebo.

I den pædiatriske population blev der hyppigere observeret døsighed og træthed hos patienter med

bipolær lidelse end hos patienter med skizofreni.

I den pædiatriske population (10-17 år) med bipolær lidelse, som fik behandling i op til 30 uger, var

incidensen af lav serum-prolaktin hos piger (< 3 ng/ml) og drenge (< 2 ng/ml) henholdsvis 28,0 % og

53,3 %.

Ludomani og andre forstyrrelser af impulskontrollen

Ludomani, hyperseksualitet, kompulsiv trang til indkøb og overspisning kan forekomme hos patienter,

der behandles med aripiprazol (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Der er hos voksne patienter i kliniske forsøg og efter markedsføring konstateret utilsigtet eller tilsigtet

overdosering med aripiprazol alene i estimerede doser på op til 1260 mg uden dødsfald. De

observerede, potentielt vigtige medicinske tegn og symptomer omfatter lethargi, blodtryksstigning,

døsighed, takykardi, kvalme, opkastninger og diarré. Derudover er der rapporteret utilsigtet

overdosering af aripiprazol alene (op til 195 mg) hos børn uden dødelighed. De potentielt alvorlige

medicinske symptomer rapporteret er døsighed, forbigående bevidstløshed og ekstrapyramidale

symptomer.

Behandling af overdosering

Håndtering af overdosering bør omfatte understøttende behandling, opretholdelse af frie luftveje, ilt og

ventilering samt behandling af symptomerne. Muligheden for, at flere lægemidler kan være involveret

bør overvejes. Kardiovaskulær overvågning bør derfor straks indledes og bør omfatte løbende

elektrokardiografisk overvågning med henblik på eventuelle arytmier. Nøje medicinsk supervision og

overvågning skal fortsætte indtil patienten er i bedring efter bekræftet eller mistænkt overdosis med

aripiprazol.

Medicinsk kul (50 g) administreret en time efter aripiprazol nedsatte aripiprazol C

med omkring

41 % og AUC med omkring 51 %; dette viser, at kul kan være effektivt i behandlingen af

overdosering.

Hæmodialyse

Selvom virkningen af hæmodialyse ved overdosering med aripiprazol ikke er undersøgt, er det ikke

sandsynligt, at hæmodialyse kan anvendes til behandling af overdosering, da aripiprazol i udstrakt

grad bindes til plasmaproteiner.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, andre antipsykotika, ATC-kode: N05AX12

Virkningsmekanisme

Det er foreslået, at aripiprazols virkning på skizofreni og bipolær lidelse type 1 medieres gennem en

kombination af partiel agonisme på dopamin D

- og serotonin 5-HT

-receptorer samt antagonisme på

serotonin 5-HT

-receptorer. Aripiprazol viser antagonistiske egenskaber i dyremodeller med

dopaminerg hyperaktivitet og agonistiske egenskaber i dyremodeller med dopaminerg hypoaktivitet.

Aripiprazol har høj bindingsaffinitet in vitro for dopamin D

- og D

-, serotonin 5-HT

- og 5-HT

receptorer og moderat affinitet for dopamin D

-, serotonin 5-HT

- og 5-HT

-, alfa 1-adrenerge og

histamin H

- receptorer. Aripiprazol viser også moderat bindingsaffinitet for serotonin-reuptake site og

ingen væsentlig affinitet for muscarine receptorer. Interaktion med andre receptorer end dopamin- og

serotonin-subtyper kan forklare nogle af de andre kliniske virkninger af aripiprazol.

Ved administration af aripiprazoldoser i intervallet 0,5-30 mg, én gang dagligt til raske personer i

2 uger, sås dosisafhængig reduktion i bindingen af

C-racloprid, en D

-receptorligand til caudatus

og putamen påvist ved positronemissionstomografi.

Klinisk virkning og sikkerhed

Voksne

Skizofreni

I tre kortere varende (4-6 uger), placebokontrollerede undersøgelser med 1228 skizofrene, voksne

patienter med positive eller negative symptomer var aripiprazol forbundet med statistisk signifikant,

større forbedring i psykotiske symptomer sammenlignet med placebo.

Aripiprazol er effektivt til at opretholde klinisk forbedring under fortsættelsesbehandling hos voksne

patienter med respons på den indledende behandling. I et kontrolleret forsøg med haloperidol var

andelen af responderende patienter, der opretholdt respons på lægemidlet efter 52 uger, den samme i

begge grupper (aripiprazol 77 % og haloperidol 73 %). Andelen af patienter, der gennemførte forsøget,

var signifikant højere for patienter i behandling med aripiprazol (43 %) end med halperidol (30 %).

Faktiske scorer på bedømmelsesskalaer anvendt som sekundære endepunkt, inklusive PANSS og

Montgomery-Asberg Depression Rating Scale, viste en signifikant forbedring i forhold til haloperidol.

I et 26-ugers, placebokontrolleret forsøg med voksne stabiliserede patienter med kronisk skizofreni var

aripiprazol forbundet med en signifikant større reduktion i tilbagefaldsraten; 34 % i aripiprazolgruppen

og 57 % i placebo.

Vægtøgning

Aripiprazol er i kliniske forsøg ikke vist at forårsage klinisk relevante vægtstigninger. I et 26-ugers,

kontrolleret, dobbeltblindt, multinationalt forsøg med olanzapin til behandling af skizofreni, som

inkluderede 314 voksne patienter, og hvor det primære endepunkt var vægtstigning, fandtes signifikant

færre patienter at have 7 % eller yderligere vægtstigning i forhold til baseline (dvs en stigning på

mindst 5,6 kg for en middel-baselinevægt på

80,5 kg) med aripripazol (n = 18 eller 13 % af de

evaluérbare patienter) sammenlignet med olanzapin (n = 45 eller 33 % af de evaluérbare patienter).

Lipidparametre

I en samlet analyse af lipidparametre fra placebokontrollerede kliniske forsøg med voksne har

aripiprazol vist ikke at inducere klinisk relevante ændringer i totalkolesterol, triglycerider, HDL og

LDL.

Prolaktin

Prolaktin-niveauerne blev vurderet i alle studier og ved alle doser af aripiprazol (n = 28.242).

Forekomsten af hyperprolaktinæmi eller forhøjet serumprolaktin i aripiprazol-gruppen (0,3 %) svarede

til forekomsten i placebo-gruppen (0,2 %). Hos de patienter, der fik aripiprazol, var den mediane tid til

debut 42 dage, og den mediane varighed var 34 dage.

Forekomsten af hypoprolaktinæmi eller nedsat serumprolaktin i aripiprazol-gruppen var 0,4 %, mens

den var 0,02 % i placebo-gruppen. Hos de patienter, der fik aripiprazol, var den mediane tid til debut

30 dage, og den mediane varighed var 194 dage.

Maniske episoder ved bipolær lidelse type I

I to, 3-ugers placebokontrollerede enkeltstof-forsøg med fleksible doser til patienter med manisk eller

blandet episode af bipolær lidelse type I, viste aripiprazol bedre effekt end placebo til reduktion af de

maniske symptomer over 3 uger. Disse forsøg inkluderede patienter med eller uden psykotiske træk og

med eller uden et hurtigt skiftende forløb (rapid cycling course).

I et 3-ugers, placebokontrolleret enkeltstof-forsøg med fast dosis til patienter med manisk eller blandet

episode med bipolær lidelse type I, havde aripiprazol ikke bedre effekt end placebo.

I to, 12-ugers, placebo- og aktivt kontrollerede enkeltstof-forsøg med patienter med en manisk eller

blandet episode af bipolær lidelse type I, med eller uden psykotiske træk, havde aripiprazol bedre

effekt end placebo ved uge 3 og en vedligeholdelse af effekt sammenlignelig med lithium eller

haloperidol ved uge 12. Andelen af patienter i symptomatisk remission fra mani var sammenlignelig

mellem aripiprazol og lithium eller haloperidol ved uge 12.

I et 6-ugers, placebokontrolleret forsøg med patienter med manisk eller blandet episode af bipolær

lidelse type I, med eller uden psykotiske træk, som havde delvist manglende respons på

enkeltstofbehandling med lithium eller valproat efter 2 uger med terapeutiske serumniveauer, medførte

tillæg af aripiprazol en forbedring af reduktionen af de maniske symptomer i forhold til

enkeltstofbehandling med lithium eller valproat.

I et 26-ugers, placebokontrolleret forsøg, efterfulgt af en 74-ugers forlængelse, med maniske patienter,

som oplevede remission med aripiprazol under en stabiliseringsfase inden randomisering, havde

aripiprazol bedre effekt end placebo ved forebyggelse af bipolært recidiv, primært ved at forebygge

recidiv af mani, men havde ikke bedre effekt end placebo ved forebyggelse af recidiv af depression.

I et 52-ugers, placebokontrolleret forsøg med patienter med en aktuel manisk eller blandet episode af

bipolær lidelse type I, som opnåede vedvarende remission (Y-MRS- og MADRS-totalscore ≤ 12) med

aripiprazol (10-30 mg/dag) som tillægsbehandling til lithium eller valproat i 12 konsekutive uger, var

aripiprazol som tillægsbehandling superior i forhold til placebo som tillægsbehandling med en 46 %

reduceret risiko (hazard ratio på 0,54) for recidiv af bipolær lidelse og en 65 % reduceret risiko

(hazard risiko på 0,35) for recidiv af mani, mens der ikke kunne påvises superioritet i forhold til

placebo til forebyggelse af recidiv af depression. Aripiprazol som tillægsbehandling viste superioritet i

forhold til placebo for det sekundære endepunkt CGI-BP Severity of Illness score (mani). I dette forsøg

blev patienterne af investigatorerne tildelt enten ikke-blindet lithium eller valproat monoterapi for at

bestemme delvist manglende respons. Patienterne blev stabiliseret i mindst 12 konsekutive uger med

kombinationsbehandling med aripiprazol og den samme stemningsstabilisator. Stabiliserede patienter

blev herefter randomiseret til at fortsætte med at tage den samme stemningsstabilisator med

dobbeltblind aripiprazol eller placebo. Fire subgrupper blev undersøgt i den randomiserede fase:

aripiprazol + lithium, aripiprazol + valproat; placebo + lithium; placebo + valproat. Kaplan-Meier

recidivrate for alle stemningsepisoder i armen med tillægsbehandling var 16 % for aripiprazol +

lithium og 18 % for aripiprazol + valproat sammenlignet med 45 % for placebo + lithium og 19 % for

placebo + valproat.

Pædiatrisk population

Skizofreni hos unge

I et 6-ugers placebokontrolleret forsøg, der involverede 302 skizofrene, unge patienter (13-17 år) med

positive eller negative symptomer, var aripiprazol forbundet med statistisk signifikant større

forbedring i psykotiske symptomer sammenlignet med placebo. I en delanalyse af de unge patienter

mellem 15 og 17 år, som repræsenterede 74 % af den totale inkluderede population, blev effekten

bibeholdt i det 26-uger åbne, forlængelsesforsøg.

I et 60-89-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med unge i alderen 13-17 år

(n = 146) med skizofreni sås en statistisk signifikant forskel i forekomsten af recidiverende psykotiske

symptomer mellem aripiprazol-gruppen (19,39 %) og placebo-gruppen (37,50 %). Punktestimatet for

hazard ratioen i hele populationen var 0,461 (95 %-konfidensinterval, 0,242-0,879). I delgruppe-

analyserne var punktestimatet for hazard ratioen 0,495 hos patienter i alderen 13-14 år og 0,454 hos

patienter i alderen 15-17 år. Estimatet for hazard ratio hos den yngste gruppe (13-14 år) var imidlertid

ikke præcist, idet der var et lavere antal patienter i den gruppe (aripiprazol, n = 29; placebo, n = 12),

og konfidensintervallet for dette estimat (0,151-1,628) gjorde det ikke muligt at drage en konklusion

med hensyn til eventuel behandlingseffekt. Derimod var konfidensintervallet for hazard ratioen i den

ældste delgruppe (aripiprazol, n = 69; placebo, n = 36) 0,242-0,879, og derfor kunne der konstateres

en behandlingseffekt blandt de ældste patienter.

Maniske episoder ved bipolær lidelse type I hos børn og unge

Aripiprazol blev undersøgt i et 30-ugers placebokontrolleret forsøg med 296 børn og unge (10-17 år),

som opfyldte DSM-IV-kriterierne for maniske eller blandede episoder af bipolær lidelse type I med

eller uden psykotiske træk, og som havde Y-MRS-score på

20 ved baseline. Blandt patienterne,

inkluderet i den primære effektanalyse, var 139 patienter diagnosticeret med ADHD som co-

morbiditet.

Aripiprazol havde bedre effekt end placebo ved ændring fra baseline ved uge 4 og ved uge 12 målt på

total Y-MRS-score. I en post hoc-analyse var forbedringen versus placebo mere udtalt hos patienter

med associeret ADHD som co-morbiditet sammenlignet med gruppen uden ADHD, hvor der ikke var

nogen forskel sammenlignet med placebo. Forebyggelse af tilbagefald blev ikke påvist.

De hyppigst forekommende behandlingskrævende bivirkninger hos patienter, behandlet med 30 mg,

var ekstrapyramidale symptomer (28,3 %), døsighed (27,3 %), hovedpine (23,2 %) og kvalme

(14,1 %). Den gennemsnitlige vægtstigning i det 30-ugers behandlingsforløb var 2,9 kg sammenlignet

med 0,98 kg for patienter behandlet med placebo.

Irritabilitet forbundet med autisme hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2)

Aripiprazol blev undersøgt hos patienter i aldersgruppen 6 til 17 år i to 8-ugers, placebokontrollerede

forsøg [én fleksibel dosis (2-15 mg/dag) og én fast dosis (5, 10 eller 15 mg/dag)] og i et 52-ugers åbent

forsøg. Dosis i disse forsøg var initialt 2 mg/dag, forhøjet til 5 mg/dag efter en uge og øget ugentligt

med 5 mg/dag, indtil måldosis var nået. Mere end 75 % af patienterne var yngre end 13 år. Aripiprazol

udviste statistisk overlegen virkning sammenlignet med placebo på Aberrant Behaviour Checklist

Irritability-underskalaen. Den kliniske relevans af disse fund er dog ikke blevet etableret.

Sikkerhedsprofilen omfattede vægtøgning og ændring i prolaktinniveauet. Varigheden af

langtidssikkerhedsstudiet var begrænset til 52 uger. I de samlede forsøg var incidensen af lav serum-

prolaktin hos piger (< 3 ng/ml) og drenge (< 2 ng/ml) hos aripiprazolbehandlede patienter henholdsvis

27/46 (58,7 %) og 258/298 (86,6 %). I de placebokontrollerede forsøg var den gennemsnitlige

vægtstigning 0,4 kg for placebo og 1,6 kg for aripiprazol.

Aripiprazol blev også undersøgt i et placebokontrolleret, langvarigt vedligeholdelsesstudie. Efter 13-

26 ugers stabilisering med aripiprazol (2-15 mg/dag) fik patienter med stabil respons enten

vedligeholdelse med aripiprazol eller blev skiftet over til placebo i yderligere 16 uger. Kaplan-Meier

recidivraten ved uge 16 var 35 % for aripiprazol og 52 % for placebo; hazard ratio for recidiv inden for

16 uger (aripiprazol/placebo) var 0,57 (ikke statistisk signifikant forskel). Den gennemsnitlige

vægtstigning i stabiliseringsfasen (op til 26 uger) med aripiprazol var 3,2 kg, og en yderligere

gennemsnitlig vægtstigning på 2,2 kg for aripiprazol, sammenlignet med 0,6 kg for placebo, blev

observeret i den anden fase (16 uger) af studiet. Ekstrapyramidale symptomer blev rapporteret hos

17 % af patienterne, hovedsageligt i stabiliseringsfasen; heraf udgjorde tremor 6,5 %.

Tics associeret med Tourettes syndrom hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2)

Aripiprazols virkning blev undersøgt hos pædiatriske patienter med Tourettes syndrom (aripiprazol:

n = 99, placebo: n = 44) i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret 8-ugers studie med et

vægtbaseret fastdosisdesign inden for et dosisområde på 5-20 mg/dag med en startdosis på 2 mg.

Patienterne var 7-17 år og havde en gennemsnitlig baseline-score for samlede tics (Total Tic Score) på

30 på Yale Global Tic Severity-skalaen (TTS-YGTSS). Aripiprazol gav en TTS-YGTSS-forbedring fra

baseline til uge 8 på 13,35 i lavdosisgruppen (5 mg eller 10 mg) og på 16,94 i højdosisgruppen (10 mg

eller 20 mg); til sammenligning var forbedringen i placebogruppen på 7,09.

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret 10-ugers studie gennemført i Sydkorea blev

aripiprazols virkning hos pædiatriske patienter med Tourettes syndrom (aripiprazol: n = 32, placebo:

n = 29) undersøgt inden for et fleksibelt dosisområde på 2-20 mg/dag med en startdosis på 2 mg.

Patienterne var 6-18 år og havde en gennemsnitlig baseline-score på 29 på TTS-YGTSS-skalaen.

Aripiprazol-gruppen havde en forbedring på 14,97 på TTS-YGTSS-skalaen fra baseline til uge 10; til

sammenligning var forbedringen i placebogruppen på 9,62.

I betragtning af behandlingseffektens størrelsesorden sammenlignet med den store placeboeffekt og de

uklare virkninger med hensyn til psykosociale funktioner er den kliniske relevans af

virkningsresultaterne i disse to kortvarige studier ikke klarlagt. Der mangler langtidsdata, hvad angår

aripiprazols virkning og sikkerhed til behandling af denne udsvingsprægede lidelse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Aripiprazole i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af

skizofreni og bipolær lidelse (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Aripiprazol absorberes godt, med maksimal plasmakoncentration inden for 3-5 timer efter

administration. Aripiprazol gennemgår minimal præ-systemisk metabolisme. Den absolutte orale

biotilgængelighed af tabletformuleringen er 87 %. Måltid med højt fedtindhold påvirker ikke

farmakokinetik for aripiprazol.

Fordeling

Aripiprazol fordeles i stor udstrækning, med et faktisk fordelingsvolumen på 4,9 l/kg, indikerende

omfattende ekstravaskulær fordeling. Ved terapeutiske koncentrationer bindes aripiprazol og dehydro-

aripiprazol mere end 99 % til serumproteiner, primært til albumin.

Biotransformation

Aripiprazol metaboliseres hovedsageligt i leveren via tre biotransformationsveje: dehydrogenering,

hydroxylering og N-dealkylering. Baseret på in vitro-forsøg er CYP3A4 og CYP2D6 ansvarlige for

dehydrogenering og hydroxylering af aripiprazol, og N-dealkylering katalyseres ved CYP3A4.

Aripiprazol er den dominerende lægemiddelhalvdel ved systemisk cirkulation. Ved steady-state

repræsenterer dehydro-aripiprazol, den aktive metabolit, omkring 40 % af aripiprazol AUC i plasma.

Elimination

Middel-eliminationshalveringstiden for aripiprazol er cirka 75 timer hos ekstensive omdannere via

CYP2D6 og cirka 146 timer hos dårlige omdannere.

Total-clearance af aripiprazol er 0,7 ml/min/kg, primært hepatisk.

Efter enkelt oral dosis af

C-mærket aripiprazol, blev ca. 27 % af den administrerede radioaktivitet

genfundet i urinen og cirka 60 % i fæces. Mindre end 1 % uomdannet aripiprazol blev udskilt i urinen,

og ca. 18 % blev genfundet uomdannet i fæces.

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken af aripiprazol og dehydroaripiprazol hos pædiatriske patienter i alderen 10-17 år,

svarede til den hos voksne, efter der er taget højde for forskellen i kropsvægt.

Farmakokinetik i særlige patientgrupper

Ældre

Der er ingen forskel på farmakokinetik for aripiprazol hos raske, ældre og yngre voksne

forsøgspersoner, ligesom der i en befolkningsfarmakokinetisk analyse af skizofrene patienter ikke er

set påviselig effekt af alder.

Køn

Der er ingen forskel på farmakokinetik for aripiprazol hos raske mandlige og kvindelige

forsøgspersoner, ligesom der i en befolkningsfarmakokinetisk analyse af skizofrene patienter ikke er

set påviselig effekt af køn.

Rygning

Populationsfarmakokinetisk evaluering har ikke vist tegn på, at rygning skulle påvirke aripiprazols

farmakokinetik i klinisk signifikant grad.

Race

I en farmakokinetisk populationsanalyse fandt man ingen tegn på racerelaterede forskelle, hvad angår

aripiprazols farmakokinetik.

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetiske karakteristika ved aripiprazol og dehydro-aripiprazol er fundet at være ens hos

patienter med svær nyrelidelse og unge, raske forsøgspersoner.

Nedsat leverfunktion

Et enkeltdosis-forsøg med patienter med varierende grad af levercirrhose (Child-Pugh-klasse A, B og

C) har ikke vist, at hepatisk svækkelse skulle have signifikant betydning for farmakokinetik for

aripiprazol og dehydro-aripiprazol, men undersøgelsen omfattede kun 3 patienter med klasse C

levercirrhose, hvilket er utilstrækkelig basis for en konklusion vedrørende metabolisk kapacitet.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Der er kun observeret signifikante toksikologiske virkninger ved doser eller optagelse, der i væsentlig

grad overstiger den maksimale humane eksponering eller optagelse. Disse virkninger vurderes derfor

til at være af ringe relevans ved klinisk brug. Dette indbefattede: dosisafhængig binyretoksicitet

(lipofuscin pigmentakkumulering og/eller parenkymalt celletab) hos rotter efter 104 uger med

20-60 mg/kg/dag (3-10 gange middel-steady-state AUC ved den maksimale, anbefalede humane dosis)

samt øget forekomst af binyrekarcinomer og kombinerede binyreadenomer/karcinomer hos hunrotter

ved 60 mg/kg/dag (10 gange middel-steady-state AUC ved den maksimale, anbefalede humane dosis).

Den højeste ikke-tumorfremkaldende eksponering hos hunrotter var 7 gange den anbefalede humane

dosis.

Derudover sås cholelithiasis som følge af udfældning af sulfatkonjugater af hydroxymetabolitter af

aripiprazol i galden hos aber efter gentagne orale doser på 25-125 mg/kg/dag (1-3 gange middel-

steady-state AUC ved den maksimale, anbefalede kliniske dosis eller 16-81 gange den anbefalede,

humane dosis baseret på mg/m

). Koncentrationerne af sulfatkonjugat af hydroxyaripiprazol i den

humane galdeblære ved den højeste foreslåede dosis (30 mg/dag) var dog ikke mere end 6 % af de

galdekoncentrationer, der sås hos aber i 39-ugers forsøget og lå godt under (6 %) grænserne for

in vitro opløselighed.

I studier med gentagne doser hos juvenile rotter og hunde var aripiprazols toksicitetsprofil

sammenlignelig med den, der blev observeret hos voksne dyr, og der var intet, der tydede på

neurotoksicitet eller negative virkninger på udviklingen.

Aripiprazol er, baseret på resultater fra en fuld skala af standard-genotoksicitetstest, ikke fundet at

være genotoksisk. Aripiprazol har i reproduktionstoksicitetsforsøg ikke påvirket fertiliteten. Der er hos

rotter observeret udviklingsmæssig toksicitet, inklusive dosisafhængig, forsinket føtal ossifikation og

mulig teratogen effekt ved doser som resulterede i sub-terapeutisk optagelse (baseret på AUC), og i

kaniner ved doser, der resulterede i optagelser henholdsvis 3 og 11 gange middel-steady-state AUC

ved maksimal, anbefalet klinisk dosis. Der sås maternal toksicitet ved doser svarende til de, der

medfører udviklingsmæssig toksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Aripiprazole Accord 5 mg tabletter

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Indigotin (E 132) aluminium lake

Aripiprazole Accord 10 mg/30 mg tabletter

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Rød jernoxid (E172)

Aripiprazole Accord 15 mg tabletter

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Gul jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Holdbarhed efter første åbning:

- 30 dage (HDPE-flaske med 30 tabletter).

- 100 dage (HDPE-flaske med 100 tabletter).

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aripiprazole Accord 5/10/15/30 mg tabletter fås i perforeret aluminium/aluminium-enkeltdosisblister i

pakningsstørrelser med 14 x 1, 28 x 1, 49 x 1, 56 x 1 eller 98 x 1 tabletter.

Aripiprazole Accord 5/10/15 mg tabletter fås i HDPE-flaske med PPCRC-lukning indeholdende 30

eller 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare S.L.U.

World Trade Center, Moll de Barcelona,

s/n, Edifici Est 6ª planta,

08039 Barcelona,

Spanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

5 mg: EU/1/15/1045/001- 006, EU/1/15/1045/023

10 mg: EU/1/15/1045/007- 012, EU/1/15/1045/024

15 mg: EU/1/15/1045/013- 018, EU/1/15/1045/025

30 mg: EU/1/15/1045/019- 022, EU/1/15/1045/026

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 16 november 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/634874/2015

EMEA/H/C/004021

EPAR - sammendrag for offentligheden

Aripiprazole Accord

aripiprazol

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Aripiprazole Accord. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale

udstedelse af en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en

praktisk vejledning i, hvordan Aripiprazole Accord bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Aripiprazole Accord, kan du læse indlægssedlen

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Aripiprazole Accord, og hvad anvendes det til?

Aripiprazole Accord er et lægemiddel, der anvendes ved følgende psykiske sygdomme:

skizofreni, der er en psykisk sygdom, som giver forskellige symptomer, bl.a. i form af tanke- og

taleforstyrrelser, sansebedrag (hallucinationer), mistænksomhed og vrangforestillinger.

Aripiprazole Accord anvendes til patienter over 15 år

bipolar lidelse type I, en psykisk sygdom med skiftende episoder med abnormt højt humør

(maniske episoder) og perioder med normalt humør. Der kan også være episoder med depression.

Aripiprazole Accord anvendes hos voksne til behandling af moderate til svære maniske episoder og

forebyggelse af nye maniske episoder hos voksne, hos hvem lægemidlet tidligere har virket.

Aripiprazole Accord anvendes desuden hos patienter over 13 år til behandling af moderate til

svære maniske episoder i op til 12 uger

Aripiprazole Accord indeholder det aktive stof aripiprazol. Aripiprazole Accord er et "generisk

lægemiddel". Det betyder, at Aripiprazole Accord svarer til et "referencelægemiddel", som allerede er

godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder Abilify. Der kan indhentes yderligere

oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her

Aripiprazole Accord

EMA/634874/2015

Side 2/3

Hvordan anvendes Aripiprazole Accord?

Aripiprazole Accord fås som tabletter (5, 10, 15 og 30 mg) og udleveres kun efter recept.

Ved skizofreni er den anbefalede startdosis til voksne 10 eller 15 mg dagligt, efterfulgt af en

vedligeholdelsesdosis på 15 mg én gang dagligt. Til patienter mellem 15 og 17 år er startdosis 2 mg

dagligt (hertil bruges et aripiprazol-produkt, der fås i flydende form). Denne dosis sættes gradvis op til

den anbefalede dosis på 10 mg én gang dagligt.

Til behandling af maniske episoder ved bipolar sygdom er den anbefalede startdosis til voksne 15 mg

én gang dagligt. Aripiprazole Accord kan her enten bruges alene eller i kombination med andre

lægemidler. Til forebyggelse af maniske episoder hos voksne bør der fortsættes med samme dosis.

Til behandling af maniske episoder hos patienter mellem 13 og 17 år er startdosis 2 mg dagligt (hertil

bruges et aripiprazol-produkt i flydende form). Denne dosis sættes gradvis op til den anbefalede dosis

på 10 mg én gang dagligt. Behandlingen må ikke vare længere end 12 uger.

Dosis bør tilpasses, hvis patienten får visse andre lægemidler, som påvirker nedbrydningen af

Aripiprazole Accord i kroppen. Yderligere oplysninger fremgår af produktresuméet, der ligeledes er en

del af EPAR.

Hvordan virker Aripiprazole Accord?

Det aktive stof i Aripiprazole Accord, aripiprazol, er et antipsykotisk lægemiddel. Dets nøjagtige

virkningsmekanisme kendes ikke, men man ved, at det bindes til flere forskellige receptorer på

overfladen af nervecellerne i hjernen. Derved afbrydes de signaler, som hjernecellerne sender til

hinanden ved hjælp af signalstoffer (neurotransmittere). Aripiprazol menes hovedsagelig at virke ved

delvis stimulation (dvs. som en “partiel agonist”) af receptorerne for neurotransmitterne dopamin og

5-hydroxytryptamin (også kaldet serotonin). Det betyder, at aripiprazol aktiverer disse receptorer på

samme måde som dopamin og 5-hydroxytryptamin, men ikke så kraftigt som neurotransmitterne.

Dopamin og 5-hydroxytryptamin medvirker til skizofreni og bipolar lidelse. Aripiprazol bevirker derfor,

at hjerneaktiviteten bliver mere normal, så de psykotiske eller maniske symptomer mindskes og ikke

kommer igen.

Hvordan blev Aripiprazole Accord undersøgt?

Da Aripiprazole Accord er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været begrænset til at

påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Abilify. To lægemidler er bioækvivalente, når

de danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilke fordele og risici er der forbundet med Aripiprazole Accord?

Da Aripiprazole Accord er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet,

anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Aripiprazole Accord godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at Aripiprazole Accord i

overensstemmelse med EU's krav er af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med Abilify. Det

var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for Abilify. Udvalget

anbefalede, at Aripiprazole Accord godkendes til anvendelse i EU.

Aripiprazole Accord

EMA/634874/2015

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Aripiprazole Accord?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Aripiprazole Accord anvendes så sikkert som

muligt. På baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen

for Aripiprazole Accord, herunder passende forholdsregler, som sundhedspersonale og patienter skal

følge.

Yderligere oplysninger fremgår af resuméet af risikostyringsplanen

Virksomheden, der markedsfører Aripiprazole Accord, skal desuden udlevere oplysningsmateriale til

patienterne eller deres omsorgsgivere og til lægerne, hvor det forklares, hvordan lægemidlet anvendes

sikkert hos patienter mellem 13 og 17 år.

Andre oplysninger om Aripiprazole Accord

Den fuldstændige EPAR og resuméet af risikostyringsplanen for Aripiprazole Accord findes på

agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public

assessment reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling med Aripiprazole Accord,

kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.