Ariclaim

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
duloxetin
Tilgængelig fra:
Eli Lilly Nederland B.V.
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine
Terapeutisk gruppe:
Psychoanaleptics,
Terapeutisk område:
Diabetiske Neuropatier
Terapeutiske indikationer:
Behandling af diabetisk perifer neuropatisk smerte. Ariclaim er indiceret hos voksne.
Produkt oversigt:
Revision: 26
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000552
Autorisation dato:
2004-08-11
EMEA kode:
EMEA/H/C/000552

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

ARICLAIM

30 mg

hårde enterokapsler

ARICLAIM 60 mg

hårde enterokapsler

Duloxetin (som hydrochlorid)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage ARICLAIM

Sådan skal du tage ARICLAIM

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

1.

Virkning og anvendelse

ARICLAIM indeholder det aktive stof duloxetin. ARICLAIM øger indholdet af serotonin og

noradrenalin i nervesystemet.

ARICLAIM er et lægemiddel til behandling af diabetiske neuropatiske smerter hos voksne (smerterne

beskrives ofte som brændende, stikkende, sviende, jagende, skærende eller som et elektrisk stød. Der

kan forekomme følelsesløshed i det angrebne område, eller påvirkninger såsom berøring, varme,

kulde eller tryk kan fremkalde smerte).

Hos de fleste mennesker med diabetiske neuropatiske smerter kan det vare nogle uger, før de får det

bedre. Tal med din læge, hvis du ikke har det bedre efter 2 måneder.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage ARICLAIM

Tag ikke ARICLAIM hvis du

er allergisk over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i ARICLAIM (angivet i afsnit

har en leversygdom

har svært nedsat nyrefunktion

tager, eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling med en MAO-hæmmer

(monoaminoxidasehæmmer) (se "Brug af anden medicin sammen med ARICLAIM")

tager fluvoxamin (til behandling af bl.a. depression), ciprofloxacin eller enoxacin (til behandling

af infektioner)

tager anden medicin, som indeholder duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen med

ARICLAIM”)

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom. Hvis du kan tage

ARICLAIM, vil din læge sige det til dig.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke bruge ARICLAIM. Kontakt din læge før du tager

ARICLAIM, hvis du:

tager medicin til behandling af depression (se ”Brug af anden medicin sammen med

ARICLAIM”)

tager et naturlægemiddel eller kosttilskud, der indeholder perikon (

Hypericum perforatum

har en nyresygdom

tidligere har haft krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af bipolar sygdom

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom - forøget tryk i øjet)

tidligere har haft blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker)

har risiko for lavt indhold af natrium i blodet (for eksempel hvis du tager vanddrivende

medicin, især hvis du er ældre)

er i behandling med anden medicin, der kan give leverskader

samtidig tager anden medicin, der indeholder duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen

med ARICLAIM”)

ARICLAIM kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Hvis det sker

for dig, bør du fortælle din læge dette.

Selvmordstanker og forværring af depression eller angstsygdom.

Selvom ARICLAIM ikke er

godkendt til behandling af depression, bruges det aktive indholdsstof (duloxetin) som en antidepressiv

medicin. Hvis du har en depression eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker om at

skade dig selv eller begå selvmord. Særlig i starten af behandlingen med antidepresssiva kan disse

tanker blive forstærket, da det tager nogen tid før denne slags medicin virker, sædvanligvis omkring to

uger, men af og til længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller om at skade dig selv.

er en yngre person. Erfaringer fra undersøgelser har vist, at der er øget risiko for selvmordsadfærd

hos unge under 25 år med psykiske forstyrrelser, som bliver behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks

kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller slægtning, at du har en

depression eller en angstsygdom, og beder dem læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at

fortælle det til dig, hvis de synes, din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de er

bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

ARICLAIM bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. Du skal også være

klar over, at patienter under 18 år har en forøget risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede), når de tager

denne type af medicin. På trods af dette kan din læge ordinere ARICLAIM til patienter under 18 år,

hvis lægen skønner, at det er til patientens bedste. Du bedes henvende dig til din læge, hvis din læge

har udskrevet ARICLAIM til en patient under 18 år, og du gerne vil diskutere dette. Du skal fortælle

det til din læge, hvis et af ovenstående symptomer opstår eller forværres hos en patient under 18 år,

som er i behandling med ARICLAIM. Ydermere foreligger der endnu ikke data på langtidssikkerhed

hos denne aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv- og adfærdsudvikling ved brug af

ARICLAIM.

Brug af anden medicin sammen med ARICLAIM

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig..

Det aktive stof (duloxetin) i ARICLAIM bruges i andre lægemidler mod andre tilstande:

depression, angst og stressinkontinens

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Brug af flere end et af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge, om du allerede tager

andre lægemidler, der indeholder duloxetin.

Din læge bør afgøre om ARICLAIM kan tages sammen med anden medicin.

Start eller afbryd ikke

behandlingen med medicin, det gælder også for medicin, som ikke er på recept samt

naturlægemidler, før du har talt med din læge.

Du bør også fortælle din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere):

Du må ikke tage ARICLAIM sammen med en

MAO-hæmmer eller inden for 14 dage efter afsluttet behandling med en MAO-hæmmer. Eksempler

på MAO-hæmmere er bl.a. moclobemid (mod depression) og linezolid (antibiotika). Hvis du tager en

MAO-hæmmer sammen med en række forskellige receptpligtige lægemidler, heriblandt ARICLAIM,

kan det medføre alvorlige og endda livstruende bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage, efter at du

er holdt op med at tage en MAO-hæmmer, før du må begynde at tage ARICLAIM. Du skal ligeledes

vente mindst 5 dage, efter at du er holdt op med at tage ARICLAIM, før du må begynde at tage en

MAO-hæmmer.

Medicin der virker sløvende:

Dette omfatter medicin ordineret af din læge inklusive benzodiazepiner,

stærk smertestillende medicin, antipsykotika, phenobarbital og antihistaminer.

Medicin der øger niveauet af serotonin

: Triptaner, tramadol, tryptophan, SSRI-præparater (såsom

paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxin), tricykliske antidepressiva (såsom

clomipramin og amitriptylin), pethidin, perikon og MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid).

Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede virkninger, mens du tager en

af disse typer medicin sammen med ARICLAIM, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulantia eller medicin, der påvirker blodpladerne:

Medicin, der fortynder blodet og

modvirker dannelse af blodpropper. Hvis du tager Ariclaim sammen med denne form for medicin, er

risikoen for,at du får blødninger, muligvis større.

Brug af ARICLAIM sammen med mad, drikke og alkohol

ARICLAIM kan tages med og uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol,

samtidig med, at du er i behandling med ARICLAIM.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Fortæl det til din læge, hvis du bliver gravid, eller hvis du prøver at blive gravid,

mens du tager ARICLAIM. Du må kun bruge ARICLAIM efter, at du har talt med din

læge om de mulige fordele for dig og de mulige risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager ARICLAIM.

Lignende præparater (SSRI’er) kan, når de tages under graviditeten, øge risikoen for

en alvorlig lidelse kaldet persisterende pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN),

hvilket gør barnet blåligt i huden og får det til at trække vejret hurtigere.

Symptomerne opstår som regel indenfor de første 24 timer efter at barnet er født. Du

skal omgående kontakte din jordemoder og/eller læge, hvis dette sker for dit barn.

Hvis du tager ARICLAIM i slutningen af graviditeten, kan dit barn udvise visse

symptomer når det bliver født. Som regel opstår de ved fødslen eller indenfor få dage

efter fødslen. Symptomerne omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær,

vejrtrækningsproblemer og krampeanfald. Du skal kontakte din læge eller jordemoder

med henblik på råd og vejledning, hvis dit barn udviser nogle af disse symptomer

efter fødslen, eller hvis du er bekymret for dit barns helbred.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Fortæl din læge, hvis du ammer. Du bør ikke bruge ARICLAIM, mens du ammer.

Spørg din læge eller apoteket til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

ARICLAIM kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller

maskiner, før du ved, hvordan ARICLAIM påvirker dig.

ARICLAIM indeholder saccharose

ARICLAIM indeholder

saccharose

. Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukker-

typer, skal du kontakte din læge, inden du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage ARICLAIM

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

ARICLAIM er til oral brug. Du skal synke kapslen hel og skylle den ned med et glas vand.

Den anbefalede dosis af ARICLAIM er 60 mg én gang daglig. Din læge beslutter dog den rette dosis

for dig.

Det kan være lettere at huske at tage ARICLAIM, hvis du tager det på samme tidspunkt hver dag.

Tal med din læge om, hvor længe du skal blive ved med at tage ARICLAIM. Du må kun stoppe

behandlingen eller ændre dosis efter aftale med lægen. For at du kan få det bedre, er det vigtigt, at din

sygdom behandles korrekt. Hvis den ikke behandles, vil du måske ikke få det bedre, og din tilstand

kan forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget ARICLAIM

Kontakt omgående lægen eller apoteket, hvis du har taget mere ARICLAIM, end lægen har ordineret.

Symptomer på overdosering omfatter søvnighed, koma, serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning,

som kan forårsage en unormal opstemthed, døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være

beruset, feber, svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage ARICLAIM

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det allerede er

blevet tid til din næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som

du plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Du må ikke tage mere ARICLAIM pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage ARICLAIM

DU MÅ IKKE holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret din læge, heller ikke selv om

du har fået det bedre. Hvis lægen mener, at du ikke længere behøver at tage ARICLAIM, vil denne

bede dig reducere dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage ARICLAIM, fik symptomer som:

svimmelhed, prikkende følelse som når noget sover eller følelse af elektriske stød (især i

hovedet), søvnforstyrrelse (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), træthed, søvnighed,

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser (tremor), hovedpine,

muskelsmerter, irritation, diaré, forøget tendens til at svede eller svimmelhed. Disse symptomer

er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få dage. Hvis du oplever meget generende

symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder ofte efter få uger.

Meget almindelige bivirkninger (kan ske hos flere end 1 ud af 10 patienter)

hovedpine, søvnighed

kvalme, mundtørhed

Almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10 patienter)

appetitmangel

søvnbesvær, ophidselse, mindre lyst til sex, angst, problemer med at opnå orgasme, mærkelige

drømme

svimmelhed, følelse af ugidelighed, rysten, følelsesløshed inklusive følelsesløshed eller

prikken/snurren i huden

sløret syn

tinnitus (opfattelse af lyd i øret, når der ingen lyd er)

hjertebanken

forhøjet blodtryk, rødmen

øget tendens til at gabe

forstoppelse, diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær, luft i maven

øget tendens til at svede, (kløende) udslæt

muskelsmerter, muskelkramper

smertefuld vandladning, hyppig vandladning

problemer med at få erektion, ændret ejakulation

fald (oftest hos ældre), træthed

vægttab

Ikke almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 100 patienter)

halsbetændelse, som forårsager hæs stemme

selvmordstanker, søvnbesvær, tænderskæren eller sammenbidte tænder, desorientering,

manglende motivation

pludselig, ufrivillig spjætten eller sitren i musklerne, følelse af rastløshed eller manglende evne

til at sidde eller stå stille, nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, problemer

med at styre sine bevægelser f.eks. koordinationsbesvær eller ufrivillige muskelbevægelser,

restless legs

syndrom (stærk uro og krybende fornemmelse i underbenene), dårlig søvnkvalitet

store pupiller, synsforstyrrelser

følelse af at være ”rundtosset” (vertigo), ørepine

hurtig og/eller uregelmæssig puls

besvimelse, svimmelhed, uklarhed eller besvimelse efter at have rejst sig op, kolde fingre

og/eller tæer

sammensnørret hals, næseblod

opkastning af blod eller sort, tjærefarvet afføring (på grund af blod i afføringen), mave-tarm-

katar, bøvsen, synkebesvær

betændelse i leveren, som kan give mavesmerter og gulfarvning af huden eller det hvide i

øjnene

natlig sveden, nældefeber, koldsved, øget følsomhed over for sollys, øget tendens til blå mærker

muskelstivhed, muskelkramper

besværet eller manglende evne til at lade vandet, besvær med at påbegynde vandladning, behov

for vandladning i løbet af natten, behov for hyppigere vandladning end normalt, nedsat

urinmængde

unormal vaginalblødning, unormal menstruation herunder voldsom, smertefuld, uregelmæssig

eller forlænget blødning, usædvanlig sparsom eller manglende menstruation, smerter i

testiklerne eller pungen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

brystsmerter, kuldefølelse, tørst, skælven, varmefølelse, unormal gangart

vægtøgning

Ariclaim kan medføre bivirkninger, som du måske ikke er opmærksom på, f.eks. forhøjede

leverenzymer eller forhøjede værdier af kalium, kreatinkinase, sukker eller kolesterol i blodet

Sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner, som forårsager åndedrætsbesvær eller svimmelhed og hævelse

af tunge eller læber, allergiske reaktioner

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen, som kan forårsage træthed eller vægtøgning

dehydrering (væskemangel), lavt indhold af natrium i blodet (oftest hos ældre mennesker;

symptomerne omfatter bl.a. svimmelhed, svaghed, forvirring, søvnighed eller udpræget træthed

eller kvalme og opkastning; mere alvorlige symptomer er besvimelse, krampeanfald eller fald),

syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH)

selvmordsrelateret adfærd, mani (overaktivitet, tanker, der løber løbsk og nedsat behov for

søvn), hallucinationer, aggressivitet og vrede

”Serotoninsyndrom” (en sjælden bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, tendens til at svede eller

muskelstivhed), krampeanfald

øget tryk i øjet (grøn stær, glaukom)

betændelseslignende tilstand (inflammation) i mundhulen, frisk rødt blod i afføringen, dårlig

ånde, inflammation i tyktarmen (kan medføre diarré).

leversvigt, gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig lidelse med blærer i huden, munden, øjnene og på

kønsorganerne), alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse i ansigtet eller

halsen (angioødem)

sammenbidte kæber

unormal urinlugt

symptomer på overgangsalder, unormal mælkeproduktion hos mænd og kvinder

Meget sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

Betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderemballage for at beskytte mod fugt. Må ikke opbevares ved

temperaturer over 30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

ARICLAIM indeholder:

Aktivt

stof:

Duloxetin. Hver kapsel indeholder 30 eller 60 mg duloxetin som hydrochlorid.

Øvrige

indholdsstoffer:

Kapselindhold:

Hypromellose, hypromelloseacetatsuccinat, saccharose,

saccharosekugler, talcum, titandioxid (E171), triethylcitrat. (

Se sidst i pkt. 2 for yderligere

information om saccharose

Kapsellåg og -bund:

Gelatine, natriumlaurilsulfat, titandioxid (E171), indigotin (E132), gul jernoxid

(E172) (kun i 60 mg) og Edible green ink (30 mg) eller Edible white ink (60 mg).

Edible green ink:

Syntetisk sort jernoxid (E172), syntetisk gul jernoxid (E172), propylenglycol og

shellac.

Edible white ink:

Titandioxid (E171), propylenglycol, shellac og povidon.

Udseende og pakningstørrelser

ARICLAIM er en hård enterokapsel.

Hver ARICLAIM-kapsel indeholder pellets af det aktive stof med en belægning, som beskytter dem

mod mavesyre.

ARICLAIM findes i 2 styrker: 30 mg og 60 mg.

30 mg kapslerne er blå og hvide med påskriften "30 mg" og koden "9543".

60 mg kapslerne er blå og grønne med påskriften "60 mg" og koden "9542".

ARICLAIM 30 mg findes i blisterpakninger med 7, 28 og 98 kapsler.

ARICLAIM 60 mg findes i blisterpakning med 28 og 98 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Eli Lilly Nederland BV, Papendorpseweg 83, 3528 BJ

Utrecht, Holland.

Fremstiller:

Lilly S.A., Avda. De la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen.

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Lietuva

Eli Lilly Holdings Limited atstovybė

Tel. +370 (5) 2649600

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

тел. + 359 2 491 41 40

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Česká republika

ELI LILLY ČR, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf: +45 45 26 60 00

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Deutschland

Lilly Deutschland GmbH

Tel. + 49-(0) 6172 273 2222

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31-(0) 30 60 25 800

Eesti

Eli Lilly Holdings Limited Eesti filiaal

Tel:

+

372 6817 280

Norge

Eli Lilly Norge A.S.

Tlf: + 47 22 88 18 00

Ελλάδα

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

Österreich

Eli Lilly Ges.m.b.H.

Tel: + 43-(0) 1 711 780

España

Dista S.A.

Tel: + 34 91 623 17 32

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 440 33 00

France

Lilly France SAS

Tél: +33-(0) 1 55 49 34 34

Portugal

Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos,

Tel: + 351-21-4126600

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited

Tel: + 353-(0) 1 661 4377

Slovenija

Eli Lilly farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Ísland

Icepharma hf.

Sími + 354 540 8000

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia, s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Italia

Eli Lilly Italia S.p.A.

Tel: + 39- 055 42571

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: + 358-(0) 9 85 45 250

Κύπρος

Phadisco Ltd

Τηλ: +357 22 715000

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46-(0) 8 7378800

Latvija

Eli Lilly Holdings Limited pārstāvniecība Latvijā

Tel:

+

371 67364000

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: + 44-(0) 1256 315000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

ARICLAIM 30 mg hårde enterokapsler.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver kapsel kan indeholde op til 56 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

Mat hvid kapselbund med påskriften "30 mg" og mat blå kapseltop med påskriften "9543".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

ARICLAIM er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden hensyntagen til

måltider. Doseringer over 60 mg én gang daglig op til maksimaldosis på 120 mg daglig i ligeligt

fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske studier. Der ses store

interindividuelle variationer i plasmakoncentrationen af duloxetin (se pkt. 5.2). Derfor kan nogle

patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på 60 mg, drage nytte af en højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos de patienter, som har utilstrækkelig

initialt respons, er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutiske effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af perifere, diabetiske, neuropatiske smerter er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales ikke. Der

bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se pkt. 5.2).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsat leverfunktion

ARICLAIM må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af leversygdom (se pkt. 4.3

og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). ARICLAIM må ikke bruges til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min; se pkt. 4.3).

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandlingen bør undgås. Ved ophør af behandling med ARICLAIM skal

dosis gradvis reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige symptomer efter en nedsæt-

telse af dosis eller ved seponering kan det overvejes at vende tilbage til den tidligere ordinerede dosis.

Derefter kan lægen fortsætte nedsættelse af dosis – denne gang i flere trin.

Administration

Til oral brug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

ARICLAIM må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidase-hæmmere -

MAO-hæmmere (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

ARICLAIM må ikke anvendes sammen med potente CYP1A2 hæmmere, som fluvoxamin,

ciprofloxacin og enoxacin, idet kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration af duloxetin

(se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension, er der kontraindikation for opstart af behandling med

ARICLAIM, da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for hypertensive kriser (se pkt. 4.4

og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

ARICLAIM skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en

diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor udvises

forsigtighed ved udskrivning af ARICLAIM til patienter med forhøjet intraokulært tryk eller til

patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant hypertension hos

nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For duloxetin er der rapporteret

tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der tidligere har haft hypertension. Hos patienter

med kendt hypertension og/eller anden hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres,

særligt i løbet af den første måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til

patienter, hvis tilstand kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

udvises forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med medicin, der kan forringe dets metabolisme

(se pkt. 4.5). Hos patienter som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk under behandling med

duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med behandlingen overvejes (se pkt. 4.8). Hos

patienter med ukontrolleret hypertension bør behandling med duloxetin ikke sættes i gang (se pkt.

4.3.).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat nyre-

funktion i hæmodialyse (kreatininclearance < 30 ml/min.). For patienter med svært nedsat nyre-

funktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand serotoninsyndrom

forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med andre serotonerge lægemidler

(inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og triptaner), med lægemidler, som hæmmer

metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er, eller med antipsykotika eller andre

dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks. agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodktryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/eller gastrointestinale

symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan påvirke det

serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet, anbefales det nøje at

følge patienten, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af dosis.

Perikon

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af ARICLAIM og naturlægemidler samt

kosttilskud indeholdende perikon (hypericum perforatum).

Depression, selvmordsforestillinger og -adfærd

Selvom ARICLAIM ikke er indiceret til behandling af depression, findes det aktive stof (duloxetin)

også som et antidepressivt lægemiddel. Depression er forbundet med en øget risiko for selvmords-

tanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord (selvmordsrelaterede handlinger). Risikoen forbliver

indtil, at der er signifikant remission. Da der muligvis ikke sker nogen forbedring i tilstanden i de

første få uger eller mere af behandlingen, skal patienterne overvåges nøje, indtil der er sket en

forbedring. Det er generel klinisk erfaring med alle antidepressive behandlinger, at risikoen for selv-

mord kan stige i de tidlige stadier af behandlingen. Patienter, der tidligere har udført selvmords-

relaterede handlinger, eller patienter, der før behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selv-

mordsforestillinger, har en større risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje

under behandlingen. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive læge-

midler til behandling af psykiske lidelser, viste en lille forøget risiko for selvmordsadfærd med anti-

depressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8). Læger bør opfordre patienterne til at rapportere alle

bekymrende tanker, følelser eller depressive symptomer, de måtte have på et hvilket som helst

tidspunkt. Hvis patienten, under ARICLAIM-behandling, udvikler agitation eller depressive

symptomer, bør en specialist konsulteres, eftersom depression er en alvorlig medicinsk tilstand. Hvis

det vurderes, at der skal iværksættes en farmakologisk antidepressiv behandling, bør ARICLAIM

gradvist seponeres (se pkt. 4.2)

Brug hos børn og unge under 18 år

ARICLAIM bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske studier blev

selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (overvejende

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og unge behandlet med

antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der alligevel tages en beslutning om at

behandle på baggrund af kliniske behov, skal patienten nøje overvåges for opdukken af

selvmordssymptomer. Derudover mangler der data for langtidssikkerheden hos børn og unge hvad

angår vækst, modning, kognitiv udvikling og adfærdsudvikling.

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved brug af

selektive serotoningenoptags-hæmmere – (SSRI-præparater) og serotonin/noradrenalin-genoptags-

hæmmere (SNRI-praparater), herunder duloxetin. Det anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i

behandling med antikoagulantia og/eller lægemidler (f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som

påvirker trombocytfunktionen, og hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilfælde med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet rapporteret

efter indgivelse af ARICLAIM. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med uhensigtsmæssig

sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af hyponatriæmi-tilfældene blev observeret

hos ældre, især med nylige tilfælde af forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som

disponerer for dette. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for

hyponatriæmi, såsom ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med

diuretika.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stoppes

pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser ved pludselig

afbrydelse af behandlingen hos ca. 45 % og 23 % af patienterne behandlet med hhv. ARICLAIM og

placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI kan afhænge af flere faktorer blandt andet

behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest almindelige bivirkninger er

anført under punkt 4.8. Disse symptomer er generelt lette til moderate, for nogle patienter kan de dog

være svære i intensitet. Symptomerne vil sædvanligvis opstå inden for de første fem dage efter

behandlingsophør. Der har dog været sjældne rapporter af tilfælde med disse symptomer hos

patienter, der af vanvare har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og

forsvinder sædvanligvis inden for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-3

måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin gradvis

nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2 uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2.).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved subjektivt

ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab med manglende evne til

at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det forekommer inden for de første par uger

af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer,

at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af diabetiske

neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og stressinkontinens).

Brugen af flere end et af disse produkter samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade herunder alvorlig forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale øvre

grænse), hepatitis og gulsot er sjældent rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete indenfor

de første 4 måneder af behandlingen. Det mønster der tegner sig for leverskade er overvejende

hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i behandling med andre læge-

middelstoffer, som er forbundet med leverskade.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Saccharose

ARICLAIM hårde enterokapsler indeholder saccharose. Patienter med sjældne arvelige lidelser som

fructoseintolerans, glucose-galactose-malabsorption eller invertase-isomaltase-insufficiens bør ikke

tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom må

duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-

hæmmere) eller i mindst 14 dage efter afbrudt behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af

duloxetins halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt behandling med ARICLAIM, før en

behandling med en MAO-hæmmer påbegyndes (se afsnit 4.3).

Samtidig brug af ARICLAIM og selektive, reversible MAO-hæmmere, som f.eks. moclobemid,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en reversibel ikke-selektiv MAOI

og bør ikke gives til patienter, der er i behandling med ARICLAIM (se afsnit 4.4).

CYP1A2-hæmmere

: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil samtidig

behandling med duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre højere

koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang daglig), en potent CYP1A2-hæmmer,

mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med omtrent 77 % og øgede AUC

gange. ARICLAIM bør derfor ikke gives i kombination med potente CYP1A2-hæmmere som

fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler

: Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af duloxetin i

kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk undersøgt. Som konsekvens

deraf anbefales det at udvise forsigtighed, når ARICLAIM tages sammen med andre centralt virkende

lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og sederende lægemidler (benzodiazepiner,

morphinlignende præparater, antipsykotika,

phenobarbital, sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler

: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter i

behandling med SSRI/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler. Det anbefales at

udvise forsigtighed, hvis ARICLAIM anvendes sammen med serotonerge lægemidler som SSRI-

præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva (f.eks. clomipramin eller amitriptylin),

MAOI’er som moclobemid eller linezolid, perikon (hypericum perforatum) eller triptaner, tramadol,

pethidin og tryptophan(se afsnit 4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2

: Theophyllins (et CYP1A2-substrat) farmakokinetik blev

ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin (60 mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6

: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer. Når

duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange dagligt sammen med en enkelt dosis af desipramin, et

CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig behandling med duloxetin (40

mg to gange daglig) forøger steady state AUC for tolterodin (2 mg to gange daglig) med 71 %, men

påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen

dosisjustering. Det anbefales at udvise forsigtighed ved administration af ARICLAIM sammen med

præparater, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva

[TCA’er] såsom nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert

terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider

In vitro

-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's nedbrydende

aktivitet. Der er ikke udført specifikke

in vivo

-interaktionsstudier.

Antikoagulanter og antitrombotiske midler:

Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin gives sammen

med orale antikoagulanter eller antitrombotiske midler på grund af en potentiel øget risiko for

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion. Endvidere er der rapporteret stigning i

INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter, der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos

raske forsøgspersoner i et klinisk farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin med

warfarin ved steady state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i

farmakokinetikken af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H

2

-antagonister

Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og magnesium-

holdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på absorptionshastigheden eller

absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40 mg.

CYP1A2-induktorer:

Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten 50 % lavere

plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Duloxetin påvirker ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set ved doser, som

forårsagede maternel toksicitet.

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har vist reproduktions-

toksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den maksimale kliniske dosis

(se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i graviditeten,

kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN). Skønt der ikke

foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem PPHN og behandling med SNRI, kan

risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning

(hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det nyfødte barn,

hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten. Seponeringssymptomer set i

forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor, spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og

krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved fødslen eller indenfor få dage efter fødslen.

ARICLAIM bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele opvejer de

potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide eller har planer om at blive gravide under

behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Duloxetin udskilles meget svagt i modermælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et studie

med 6 mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede dosis i mg/kg, som et

spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af

duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes behandling med ARICLAIM i den periode der ammes.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. ARICLAIM kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienter bør informeres om,

at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå mulige farlige aktiviteter såsom bilkørsel

og betjening af maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst observerede bivirkninger hos patienter med diabetiske neuropatiske smerter i behandling

med ARICLAIM var kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Størstedelen af de

almindelige bivirkninger var dog milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af behandlingen, og

de fleste aftog ved fortsat behandling.

b. Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebokontrollerede kliniske

studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Skønnet hyppighed: Meget almindelig (

1/10, almindelig (

1/100 til

<

1/10), ikke almindelige

1/1.000 til

<

1/100), sjælden (

1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Over-

følsomhed

Det endokrine system

Hypo-

tyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi

(især

rapporteret

diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm

orgasme

Abnorme

drømme

Selvmords-

tanker

Søvnforstyr-

relser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmords-

relateret

adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnighed

Svimmelhed

Letargi

Tremor

Paræstesier

Myoclonus

Akatisi

Nervøsitet

Koncentra-

tionsbesvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig

Serotonin –

syndrom

Kramper

Psykomotorisk

Ekstra-

pyramidale

symptomer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

søvnkvalitet

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supra-

ventrikulær

arytmi,

hovedsagelig

atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet

blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk

hypotension

Perifer kulde-

fornemmelse

Hypertensiv

krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret

hals

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominal

smerter

Opkastning

Dyspepsi

Flatulens

Gastrointesti-

nal blødning

Gastroenteritis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Stomatitis

Hæmatokeksi

Dårlig ånde

Mikroskopisk

kolitis

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjede

leverenzymer

(ALAT,

ASAT, basisk

fosfatase)

Akut

leverskade

Leversvigt

Ikterus

Hud og subkutane væv

Øget

perspiration

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontakt-

dermatitis

Koldsved

Lysfølsomhed

s-reaktioner

Øget tendens

Stevens-

Johnsons

syndrom

Angio ødem

Kutan

vaskulitis

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

til at få blå

mærker

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskulo-

skeletale

smerter

Muskelspasmer

Muskelstivhed

Muskeltræk-

ninger

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri

Pollakisuri

Urinretention

Forsinket

vandladning

Nykturi

Polyuri

Nedsat

urinstrøm

Abnorm urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Erektil

dysfunktion

Ejakulations-

forstyrrelser

Forsinket

ejakulation

Gynækologisk

blødning

Menstruations

forstyrrelser

Seksuel

dysfunktion

Smerter i

testiklerne

Menopausale

symptomer

Galaktorré

Hyperprolaktin

æmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel

unormal

følelse

Føler sig kold

Tørst

Kuldegysnin-

Føler sig syg

Varmefølelse

Gangforstyr-

relse

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning

Forhøjet

kreatinkinase i

blodet

Forhøjet

kalium i

blodet

Forhøjet

kolesterol i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret - særligt i behandlingsopstarten.

Se pkt 4.4.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Sager

aggression

vrede

blevet

rapporteret,

især tidligt i behandlingen eller efter

behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed af bivirkninger rapporteret efter markedsføring; ikke set i placebo-kontrollerede

kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (

65 år)

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske studier.

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) medfører normalt seponeringssymptomer. De

almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske forstyrrelser (inklusive paræstesier og følelsen

af elektriske stød, især i hovedet), søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense drømme),

træthed, søvnighed, opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi,

irritabilitet, diaré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI-præparater er disse symptomer lette til moderate og selvbegrænsende,

selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere tid. Det anbefales derfor at

nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin ikke længere er nødvendigt (se pkt.

4.2 og 4.4).

I de kliniske 12-ugers akut fase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk smerte blev

der observeret en lille men statistisk signifikant stigning i faste blodglucose hos duloxetinbehandlede

patienter. HbA

var stabilt hos både duloxetinbehandlede og placebobehandlede patienter.

Extensionfasen af disse studier varede op til 52 uger. I denne periode var der stigninger i HbA

både

i duloxetin- og standardbehandling-grupperne, den gennemsnitlige stigning var 0,3 % større i gruppen

behandlet med duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total kolesterol hos de

duloxetinbehandlede patienter i modsætning til gruppen, der modtog standardbehandling. Her viste

laboratorieprøverne en lille sænkning.

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig ikke fra

dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk signifikante

forskelle på QT-, PR-, QRS- eller QTcB-målinger mellem duloxetinbehandlede og placebobehandlede

patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med andre

lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig overdosering af

andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i doser på omkring 1000 mg.

Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller sammen med andre lægemidler) omfatter

søvnighed, coma, serotoninsyndrom, kramper, opkastning og takykardi.

Der kendes ingen antidot mod duloxetin men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan specifik behandling

(såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der skal skabes frie luftveje. Det

anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale funktioner samt at etablere passende

symptomatiske og understøttende behandling. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den

foretages kort efter indtagelse eller hos patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til

begrænsning af absorptionen. Duloxetin har stor fordelingsvolumen, og forceret diurese, hæmo-

perfusion og udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Andre antidepressiva. ATC-kode: N06AX21.

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-genoptagelseshæmmer. Det

hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til histaminerge, dopaminerge,

kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af dosis forøger duloxetin ekstracellulær serotonin og

noradrenalin i forskellige dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af

neuropatisk og inflammatorisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende

smerte. Den smertehæmmende virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af

descenderende smertehæmmende baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Effekten af duloxetin som en behandling af diabetiske neuropatiske smerter blev etableret i 2

randomiserede 12-ugers, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier med fast dosis hos voksne (22 til

88 år), som havde haft diabetiske neuropatiske smerter i mindst 6 måneder. Patienter, som levede op

til diagnose kriterierne for moderat til svær depression, blev ekskluderet fra disse studier. Det primære

endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-timers gennemsnitlig smerte, som blev noteret hver

dag af patienterne i dagbog målt på en 11-punkts Likert skala.

Duloxetin blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg én gang daglig og 60 mg to gange daglig.

Begge studier viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos nogle patienter

var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den gennemsnitlige forbedring

mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant. Mindst 30 % smertereduktion blev

observeret hos ca. 65 % duloxetinbehandlede patienter mod 40 % placebobehandlede. De tilsvarende

tal for mindst 50 % smertereduktion var henholdsvis 50 % og 26 %. Klinisk respons (mindst 50 %

smertereduktion) blev analyseret i forhold til om, patienten havde oplevet somnolens under

behandlingen. Hos patienter, som ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret klinisk respons

hos 47 % af de duloxetinbehandlede patienter og 27 % af de placebobehandlede patienter. Hos

patienter, som havde oplevet somnolens, blev der målt klinisk respons hos 60 % af de

duloxetinbehandlede patienterne og 30 % af de placebobehandlede patienter. Det er usandsynligt, at

patienter, som ikke opnåede en smertereduktion på 30 % inden for 60 dage, skulle kunne opnå dette

niveau af smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8-ugers akut behandling med 60 mg ARICLAIM en gang

daglig i et open-label, langtids, ukontrolleret studie, holdt smertereduktionen i yderligere 6 måneder.

Det blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige smerteindeks BriefPainInventory(BPI).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med ARICLAIM i alle undergrupper af den pædiatriske population med diabetisk neuropatisk smerte

( se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af oxiderende

enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugation. Duloxetins farmakokinetik

viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60 %), delvist på grund af køn, alder, ryger ikke-

ryger status og CYP2D6 metaboliseringsstatus.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Absorption:

Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

maks.

6 timer efter dosisindgift. Den

absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80 % (gns. på 50 %). Fødeindtagelse

udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration fra 6 til 10 timer og mindsker

omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11 %). Disse ændringer har ingen klinisk signifikans.

Fordeling

: Ca. 96 % af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes til både

albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Biotransformation:

Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles hovedsageligt

med urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de to hovedmetabolitter:

glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På

baggrund af

in vitro

-studier betragtes duloxetins cirkulerende metabolitter som farmakologisk

inaktive. Duloxetins farmakokinetiske egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter,

som har en ringe CYP2D6 metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos

disse patienter er højere.

Elimination:

Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en intravenøs

dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en oral dosis ligger den

tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101 l/t.).

Særlige patientgrupper

Køn

: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den tilsyneladende

plasmaclearance er tilnærmelsesvis 50 % lavere hos kvinder). Baseret på overlappet i

clearenceintervallerne, berettiger den kønsbaserede forskel i farmakokinetik ikke en anbefaling for

brug af lavere dosis til kvinder.

Alder

: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (

65 år) (AUC-

værdien forøges med ca. 25 %, og halveringstiden er ca. 25 % længere hos ældre) men omfanget af

disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre dosisjusteringer. Det er en generel

anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion

: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et dobbelt så højt

duloxetin-C

maks.

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter. Farmakokinetiske data på

duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins farmako-

kinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin 79 %

lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange længere, og AUC var 3,7 gange

højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er ikke foretaget studier af farmakokinetikken for

duloxetin og dens metabolitter hos patienter med let eller svært nedsat leverfunktion.

Ammende mødre:

Duloxetins fordelingen i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder, som

havde født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i modermælken. Steady state

koncentrationerne i modermælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden af

duloxetin i modermælk er ca. 7 µg/dag under en dosering på 40 mg to gange daglig. Laktationen

påvirkede ikke farmakokinetikken for duloxetin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I karcino-

genitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær af andre histo-

patologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske relevans er uvis. Hunmus, som

modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af hepatocellulære adenomer og karcinomer ved den

høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse blev betragtet som værende sekundære til den mikrosomale

enzyminduktion i leveren. Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker kendes ikke.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hunrotter, som fik duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige drægtigheds-

periode, havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et nedsat indeks

for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved udsættelse for

systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et

embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en højere incidens af kardiovaskulære-

og knogle-deformationer, hvor hunkaninerne blev udsat for systemiske påvirkninger under den maksi-

male kliniske eksponering (AUC). I et andet studie, hvor et andet salt af duloxetin blev testet, blev der

ikke observeret nogen deformationer. Duloxetin fremkaldte adfærdsmæssige bivirkninger hos afkom-

met i et pre-/postnatal toxicitetstudie med rotter, hvor hunrotter blev udsat for systemiske påvirkning-

er under den maksimale kliniske eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant nedsat

kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær vakuolisering ved 45

mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger svarede til den beskrevet hos

voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Hypromellose

Hypromelloseacetatsuccinat

Saccharose

Saccharosekugler

Talcum

Titandioxid (E171)

Triethylcitrat.

Kapselskal:

30 mg: Gelatine, natriumlaurilsulfat, titandioxid (E171), indigotin (E132) og Edible green ink.

Edible green ink indeholder: Syntetisk sort jernoxid (E172), syntetisk gul jernoxid (E172),

propylenglycol og shellac.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i original yderpakning for at beskytte mod fugt. Må ikke opbevares ved temperaturer over

30 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Polyvinylchlorid (PVC), polyethylen (PE) og polychlorotrifluoroethylen (PCTFE)-blister forseglet

med aluminiumfolie.

ARICLAIM 30 mg findes i pakninger med 7, 28 og 98 kapsler.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ikke alle pakningsstørrelser og pakningstyper er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/04/283/008

EU/1/04/283/009

EU/1/04/283/010

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. august 2004

Dato for seneste fornyelse: 24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside hhtp://www.ema.europa.eu/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

ARICLAIM 60 mg hårde enterokapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver kapsel kan indeholde op til 111 mg saccharose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

Mat grøn kapselbund med påskriften "60 mg" og mat blå kapseltop med påskriften "9542".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

ARICLAIM er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden hensyntagen til

måltider. Doseringer over 60 mg én gang daglig op til maksimaldosis på 120 mg daglig i ligeligt

fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske studier. Der ses store

interindividuelle variationer i plasmakoncentrationen af duloxetin (se pkt. 5.2). Derfor kan nogle

patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på 60 mg, drage nytte af en højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos de patienter, som har utilstrækkelig

initialt respons, er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutiske effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af stressinkontinens er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales ikke. Der

bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

ARICLAIM må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af leversygdom (se pkt. 4.3

og 5.2).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). ARICLAIM må ikke bruges til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.)(se pkt. 4.3).

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandlingen bør undgås. Ved ophør af behandling med ARICLAIM skal

dosis gradvis reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige symptomer efter en nedsæt-

telse af dosis eller ved seponering kan det overvejes at vende tilbage til den tidligere ordinerede dosis.

Derefter kan lægen fortsætte nedsættelse af dosis – denne gang i flere trin.

Administration

Til oral brug

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

ARICLAIM må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidase-hæmmere -

MAO-hæmmere (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

ARICLAIM må ikke anvendes sammen med potente CYP1A2 hæmmere, som fluvoxamin,

ciprofloxacin og enoxacin, idet kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration af duloxetin

(se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.). (se pkt. 4.4)

For patienter med ukontrolleret hypertension, er der kontraindikation for opstart af behandling med

ARICLAIM, da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for hypertensive kriser (se pkt. 4.4

og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

ARICLAIM skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en

diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor udvises

forsigtighed ved udskrivning af ARICLAIM til patienter med forhøjet intraokulært tryk eller til

patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant hypertension hos

nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For duloxetin er der rapporteret

tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der tidligere har haft hypertension. Hos patienter

med kendt hypertension og/eller anden hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres,

særligt i løbet af den første måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til

patienter, hvis tilstand kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes

udvises forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med medicin, der kan forringe dets metabolisme

(se pkt. 4.5). Hos patienter som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk under behandling med

duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med behandlingen overvejes (se pkt. 4.8). Hos

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

patienter med ukontrolleret hypertension bør behandling med duloxetin ikke sættes i gang (se pkt.

4.3.).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance < 30 ml/min.). For patienter med svært nedsat

nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand serotoninsyndrom

forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med andre serotonerge lægemidler

(inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og triptaner), med lægemidler, som hæmmer

metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er, eller med antipsykotika eller andre

dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks. agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodktryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/eller gastrointestinale

symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan påvirke det

serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet, anbefales det nøje at

følge patienten, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af dosis.

Perikon

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af ARICLAIM og naturlægemidler samt

kosttilskud indeholdende perikon (hypericum perforatum).

Depression, selvmordsforestillinger og -adfærd

Selvom ARICLAIM ikke er indiceret til behandling af depression, findes det aktive stof (duloxetin)

også som et antidepressivt lægemiddel. Depression er forbundet med en øget risiko for selvmords-

tanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord (selvmordsrelaterede handlinger). Risikoen forbliver

indtil, der er signifikant remission. Da der muligvis ikke sker nogen forbedring i tilstanden i de første

få uger eller mere af behandlingen, skal patienterne overvåges nøje, indtil der er sket en forbedring.

Det er generel klinisk erfaring med alle antidepressive behandlinger, at risikoen for selvmord kan

stige i de tidlige stadier af behandlingen. Patienter, der tidligere har udført selvmordsrelaterede

handlinger, eller patienter, der før behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selvmords-

forestillinger, har en større risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje under

behandlingen. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive lægemidler

til behandling af psykiske lidelser, viste en lille forøget risiko for selvmordsadfærd med

antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8). Læger bør opfordre patienter til at rapportere alle

bekymrende tanker, følelser eller depressive symptomer, de måtte have på et hvilket som helst

tidspunkt. Hvis patienten, under ARICLAIM-behandling, udvikler agitation eller depressive

symptomer, bør en specialist konsulteres, eftersom depression er en alvorlig medicinsk lidelse. Hvis

det vurderes, at der skal iværksættes en farmakologisk antidepressiv behandling, bør ARICLAIM

gradvist seponeres (se pkt. 4.2)

Brug hos børn og unge under 18 år

ARICLAIM bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske studier blev

selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (overvejende

aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og unge behandlet med

antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der alligevel tages en beslutning om at

behandle på baggrund af kliniske behov, skal patienten nøje overvåges for opdukken af

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

selvmordssymptomer. Derudover mangler der data for langtidssikkerheden hos børn og unge hvad

angår vækst, modning, kognitiv udvikling og adfærdsudvikling.

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved brug af

selektive serotoningenoptags-hæmmere – (SSRI-præparater) og serotonin/noradrenalin-genoptags-

hæmmere (SNRI-praparater), herunder duloxetin. Det anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i

behandling med antikoagulantia og/eller lægemidler (f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som

påvirker trombocytfunktionen, og hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi herunder tilfælde med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet rapporteret

efter indgivelse af ARICLAIM. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med uhensigtsmæssig

sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af hyponatriæmi-tilfældene blev observeret

hos ældre, især med nylige tilfælde af forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som

disponerer for dette. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for

hyponatriæmi, såsom ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med

diuretika.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stoppes

pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser ved pludselig

afbrydelse af behandlingen hos ca. 45 % og 23 % af patienterne behandlet med hhv. ARICLAIM og

placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI kan afhænge af flere faktorer blandt andet

behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest almindelige bivirkninger er

anført under punkt 4.8. Disse symptomer er generelt lette til moderate, for nogle patienter kan de dog

være svære i intensitet. Symptomerne vil sædvanligvis opstå inden for de første fem dage efter

behandlingsophør. Der har dog været sjældne rapporter af tilfælde med disse symptomer hos

patienter, der af vanvare har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og

forsvinder sædvanligvis inden for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-3

måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin gradvis

nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2 uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2.).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved subjektivt

ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab med manglende evne til

at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det forekommer inden for de første par uger

af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer,

at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af diabetiske

neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og stressinkontinens).

Brugen af flere end et af disse produkter samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade herunder alvorlig forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale øvre

grænse), hepatitis og gulsot er sjældent rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete indenfor

de første 4 måneder af behandlingen. Det mønster der tegner sig for leverskade er overvejende

hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i behandling med andre læge-

middelstoffer, som er forbundet med leverskade.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Saccharose

ARICLAIM hårde enterokapsler indeholder saccharose. Patienter med sjældne arvelige lidelser som

fructoseintolerans, glucose-galactose-malabsorption eller invertase-isomaltase-insufficiens bør ikke

tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom må

duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-

hæmmere) eller i mindst 14 dage efter afbrudt behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af

duloxetins halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt behandling med ARICLAIM, før en

behandling med en MAO-hæmmer påbegyndes (se afsnit 4.3).

Samtidig brug af ARICLAIM og selektive, reversible MAO-hæmmere, som f.eks. moclobemid,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en reversibel ikke-selektiv MAOI

og bør ikke gives til patienter, der er i behandling med ARICLAIM (se afsnit 4.4).

CYP1A2-hæmmere

: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil samtidig

behandling med duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre højere

koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang daglig), en potent CYP1A2-hæmmer,

mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med omtrent 77 % og øgede AUC

gange. ARICLAIM bør derfor ikke gives i kombination med potente CYP1A2-hæmmere som

fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler

: Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af duloxetin i

kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk undersøgt. Som konsekvens

heraf anbefales det at udvise forsigtighed, når ARICLAIM tages sammen med andre centralt virkende

lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og sederende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner,

morphinlignende præparater, antipsykotika,

phenobarbital, sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler

: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter i

behandling med SSRI/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler. Det anbefales at

udvise forsigtighed, hvis ARICLAIM anvendes sammen med serotonerge lægemidler som SSRI-

præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva (f.eks. clomipramin eller amitriptylin),

MAOI’er som moclobemid eller linezolid, perikon (hypericum perforatum) eller triptaner, tramadol,

pethidin og tryptophan(se afsnit 4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2

: Theophyllins (et CYP1A2-substrat) farmakokinetik blev

ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin (60 mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6

: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer. Når

duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange dagligt sammen med en enkelt dosis af desipramin, et

CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig behandling med duloxetin (40

mg to gange daglig) forøger steady state AUC for tolterodin (2 mg to gange daglig) med 71 %, men

påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen

dosisjustering. Det anbefales at udvise forsigtighed ved administration af ARICLAIM sammen med

præparater, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva

[TCA’er] såsom nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert

terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider

In vitro

-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's nedbrydende

aktivitet. Der er ikke udført specifikke

in vivo

-interaktionsstudier.

Antikoagulanter og antitrombotiske midler:

Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin gives sammen

med orale antikoagulanter eller antitrombotiske midler på grund af en potentiel øget risiko for

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion. Endvidere er der rapporteret stigning i

INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter, der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos

raske forsøgspersoner i et klinisk farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin med

warfarin ved steady state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i

farmakokinetikken af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H

2

-antagonister

Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og magnesium-

holdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på absorptionshastigheden eller

absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40 mg.

CYP1A2-induktorer:

Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten 50 % lavere

plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Duloxetin påvirker ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set ved doser, som

forårsagede maternel toksicitet.

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har vist reproduktions-

toksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den maksimale kliniske dosis

(se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i graviditeten,

kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN). Skønt der ikke

foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem PPHN og behandling med SNRI, kan

risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning

(hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det nyfødte barn,

hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten. Seponeringssymptomer set i

forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor, spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og

krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved fødslen eller indenfor få dage efter fødslen.

ARICLAIM bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele opvejer de

potentielle risici for fosteret. Kvinder, som bliver gravide eller har planer om at blive gravide under

behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Duloxetin udskilles meget svagt i modermælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et studie

med 6 mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede dosis i mg/kg, som et

spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af

duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes behandling med ARICLAIM i den periode der ammes.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. ARICLAIM kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienter bør informeres om,

at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå mulige farlige aktiviteter såsom bilkørsel

og betjening af maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.8

Bivirkninger

a.

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst observerede bivirkninger hos patienter med diabetiske neuropatiske smerter i behandling

med ARICLAIM var kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Størstedelen af de

almindelige bivirkninger var dog milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af behandlingen, og

de fleste aftog ved fortsat behandling.

b.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-kontrollerede kliniske

studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Skønnet

hyppighed:

Meget

almindelig

1/10,

almindelig

1/100

<

1/10),

ikke

almindelige

1/1000 til

<

1/100), sjælden (

1/10.000 til

<

1/1000), meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Over-

følsomhed

Det endokrine system

Hypo-

tyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi

(især

rapporteret

diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm

orgasme

Abnorme

drømme

Selvmords-

tanker

Søvnforstyr-

relser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmords-

relateret

adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnighed

Svimmelhed

Letargi

Tremor

Paræstesier

Myoclonus

Akatisi

Nervøsitet

Koncentra-

tionsbesvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig

Serotonin –

syndrom

Kramper

Psykomotorisk

Ekstra-

pyramidale

symptomer

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

søvnkvalitet

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supra-

ventrikulær

arytmi,

hovedsagelig

atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet

blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk

hypotension

Perifer kulde-

fornemmelse

Hypertensiv

krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret

hals

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominal

smerter

Opkastning

Dyspepsi

Flatulens

Gastrointestin

alblødning

Gastroenteritis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Stomatitis

Hæmatokeksi

Dårlig ånde

Mikroskopisk

kolitis

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjede

leverenzymer

(ALAT,

ASAT, basisk

fosfatase)

Akut

leverskade

Leversvigt

Ikterus

Hud og subkutane væv

Øget

perspiration

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontakt-

dermatitis

Koldsved

Lysfølsmheds-

reaktioner

Øget tendens

Stevens-

Johnsons

syndrom

Angio ødem

Kutan

vaskulitis

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

til at få blå

mærker

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskulo-

skeletale

smerter

Muskelspasmer

Muskelstivhed

Muskeltræk-

ninger

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri

Pollakisuri

Urinretention

Forsinket

vandladning

Nykturi

Polyuri

Nedsat

urinstrøm

Abnorm urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Erektil

dysfunktion

Ejakulations-

forstyrrelser

Forsinket

ejakulation

Gynækologisk

blødning

Menstruations

forstyrrelser

Seksuel

Dysfunktion

Smerter i

testiklerne

Menopausale

symptomer

Galaktorré

Hyperprolaktin

æmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel

unormal

følelse

Føler sig kold

Tørst

Kuldegysnin-

Føler sig syg

Varmefølelse

Gangforstyr-

relse

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning

Forhøjet

kreatinkinase i

blodet

Forhøjet

kalium i

blodet

Forhøjet

kolesterol i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret - særligt i behandlingsopstarten.

Se pkt 4.4.

Sager

aggression

vrede

blevet

rapporteret,

især

tidligt

behandlingen

eller

efter

behandlingsophør.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed af bivirkninger rapporteret efter markedsføring; ikke set i placebo-kontrollerede

kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (

65 år)

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) fører normalt til seponeringssymptomer. De

mest almindelige bivirkninger er svimmelhed, sensoriske forstyrrelser (inklusive paræstesier og

følelsen af elektriske stød, især i hovedet), søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense

drømme), træthed, søvnighed, opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine,

myalgi, irritabilitet, diaré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI-præparater er disse symptomer lette til moderate og selvbegrænsende,

selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere tid. Det anbefales derfor at

nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin ikke længere er nødvendigt (se pkt.

4.2 og 4.4).

I de kliniske 12-ugers akut fase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk smerte blev

der observeret en lille men statistisk signifikant stigning i faste blodglucose hos duloxetinbehandlede

patienter. HbA

var stabilt hos både duloxetinbehandlede og placebobehandlede patienter.

Extensionfasen af disse studier varede op til 52 uger. I denne periode var der stigninger i HbA

både

i duloxetin- og standardbehandling-grupperne, den gennemsnitlige stigning var 0,3 % større i gruppen

behandlet med duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total kolesterol hos de

duloxetinbehandlede patienter i modsætning til gruppen, der modtog standardbehandling. Her viste

laboratorieprøverne en lille sænkning.

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig ikke fra

dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk signifikante

forskelle på QT-, PR-, QRS- eller QTcB-målinger mellem duloxetinbehandlede og placebobehandlede

patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med andre

lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig overdosering af

andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i doser på omkring 1000 mg.

Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller sammen med andre lægemidler) omfatter:

Søvnighed, coma, serotoninsyndrom, kramper, opkastning og takykardi.

Der kendes ingen antidot mod duloxetin men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan specifik behandling

(såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der skal skabes frie luftveje. Det

anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale funktioner samt at etablere passende

symptomatiske og understøttende behandling. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den

foretages kort efter indtagelse eller hos patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til

begrænsning af absorptionen. Duloxetin har stor fordelingsvolumen, og forceret diurese,

hæmoperfusion og udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Andre antidepressiva. ATC-kode: N06AX21.

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-genoptagelseshæmmer. Det

hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til histaminerge, dopaminerge,

kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af dosis forøger duloxetin ekstracellulær serotonin og

noradrenalin i forskellige dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af neuropatisk og inflamma-

torisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende smerte. Den smertehæmmende

virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af descenderende smertehæmmende

baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Effekten af duloxetin som en behandling af diabetiske neuropatiske smerter blev etableret i 2

randomiserede 12-ugers, dobbeltblinde, placebokontrollerede studier med fast dosis hos voksne (22 til

88 år), som havde haft diabetiske neuropatiske smerter i mindst 6 måneder. Patienter, som levede op

til diagnose kriterierne for moderat til svær depression, blev ekskluderet fra disse studier. Det primære

endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-timers gennemsnitlig smerte, som blev noteret hver

dag af patienterne i dagbog målt på en 11-punkts Likert skala.

Duloxetin blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg én gang daglig og 60 mg to gange daglig.

Begge studier viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos nogle patienter

var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den gennemsnitlige forbedring

mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant. Mindst 30 % smertereduktion blev

observeret hos ca. 65 % duloxetinbehandlede patienter mod 40 % placebobehandlede. De tilsvarende

tal for mindst 50 % smertereduktion var henholdsvis 50 % og 26 %. Klinisk respons (mindst 50 %

smertereduktion) blev analyseret i forhold til om, patienten havde oplevet somnolens under

behandlingen. Hos patienter, som ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret klinisk respons

hos 47 % af de duloxetinbehandlede patienter og 27 % af de placebobehandlede patienter. Hos

patienter, som havde oplevet somnolens, blev der målt klinisk respons hos 60 % af de

duloxetinbehandlede patienterne og 30 % af de placebobehandlede patienter. Det er usandsynligt, at

patienter, som ikke opnåede en smertereduktion på 30 % inden for 60 dage, skulle kunne opnå dette

niveau af smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8-ugers akut behandling med 60 mg ARICLAIM en gang

daglig i et open-label, langtids, ukontrolleret studie, holdt smertereduktionen i yderligere 6 måneder.

Det blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige smerteindeks BriefPainInventory(BPI).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med ARICLAIM i alle undergrupper af den pædiatriske population med diabetisk neuropatisk smerte

(se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af oxiderende

enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugation. Duloxetins farmakokinetik

viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60 %), delvist på grund af køn, alder, ryger ikke-

ryger status og CYP2D6 metaboliseringsstatus.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Absorption:

Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

maks.

6 timer efter dosisindgift. Den

absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80 % (gns. på 50 %). Fødeindtagelse

udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration fra 6 til 10 timer og mindsker

omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11 %). Disse ændringer har ingen klinisk signifikans.

Fordeling:

Ca. 96 % af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes til både

albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Biotransformation:

Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles hovedsageligt

med urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de to hovedmetabolitter:

glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På

baggrund af

in vitro

-studier betragtes duloxetins cirkulerende metabolitter som farmakologisk

inaktive. Duloxetins farmakokinetiske egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter,

som har en ringe CYP2D6 metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos

disse patienter er højere.

Elimination:

Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en intravenøs

dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en oral dosis ligger den

tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101 l/t.).

Særlige patientgrupper

Køn:

Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den tilsyneladende

plasmaclearance er tilnærmelsesvis 50 % lavere hos kvinder). Baseret på overlappet i

clearenceintervallerne, berettiger den kønsbaserede forskel i farmakokinetik ikke en anbefaling for

brug af lavere dosis til kvinder.

Alder

: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (

65 år) (AUC-

værdien forøges med ca. 25 %, og halveringstiden er ca. 25 % længere hos ældre) men omfanget af

disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre dosisjusteringer. Det er en generel

anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion

: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et dobbelt så højt

duloxetin-C

maks.

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter. Farmakokinetiske data på

duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins farmako-

kinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin 79 %

lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange længere, og AUC var 3,7 gange

højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er ikke foretaget studier af farmakokinetikken for

duloxetin og dens metabolitter hos patienter med let eller svært nedsat leverfunktion.

Ammende mødre:

Duloxetins fordelingen i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder, som

havde født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i modermælken. Steady state

koncentrationerne i modermælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden af

duloxetin i modermælk er ca. 7 µg/dag under en dosering på 40 mg to gange daglig. Laktationen

påvirkede ikke farmakokinetikken for duloxetin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I karcino-

genitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær af andre histo-

patologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske relevans er uvis. Hunmus, som

modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af hepatocellulære adenomer og karcinomer ved den

høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse blev betragtet som værende sekundære til den mikrosomale

enzyminduktion i leveren. Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker kendes ikke.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hunrotter, som fik duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige drægtigheds-

periode, havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et nedsat indeks

for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved udsættelse for

systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et

embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en højere incidens af kardiovaskulære-

og knogle-deformationer, hvor hunkaninerne blev udsat for systemiske påvirkninger under den maksi-

male kliniske eksponering (AUC). I et andet studie, hvor et andet salt af duloxetin blev testet, blev der

ikke observeret nogen deformationer. Duloxetin fremkaldte adfærdsmæssige bivirkninger hos afkom-

met i et pre-/postnatal toxicitetstudie med rotter, hvor hunrotter blev udsat for systemiske påvirkning-

er under den maksimale kliniske eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant nedsat

kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær vakuolisering ved 45

mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger svarede til den beskrevet hos

voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Hypromellose

Hypromelloseacetatsuccinat

Saccharose

Saccharosekugler

Talcum

Titandioxid (E171)

Triethylcitrat.

Kapselskal:

60 mg: Gelatine, natriumlaurilsulfat, titandioxid (E171), indigotin (E132), gul jernoxid (E172) og

Edible white ink.

Edible white ink indeholder: Titandioxid (E171), propylenglycol, shellac og povidon.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i original yderpakning for at beskytte mod fugt. Må ikke opbevares ved temperaturer over

30 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Polyvinylchlorid (PVC), polyethylen (PE) og polychlorotrifluoroethylen (PCTFE)-blister forseglet

med aluminiumfolie.

ARICLAIM 60 mg findes i pakninger med 28 og 98 kapsler.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ikke alle pakningsstørrelser og pakningstyper er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/04/283/011

EU/1/04/283/012

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. august 2004

Dato for seneste fornyelse: 24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside hhtp://www.ema.europa.eu/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Dok. ref.: EMEA/442335/2009

EMEA/H/C/552

Ariclaim

duloxetin

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Ariclaim?

Ariclaim er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof duloxetin. Det leveres som gastroresistente

kapsler (hvide og blå: 30 mg, grønne og blå: 60 mg). ‘Gastroresistent’ betyder, at kapslernes indhold

passerer gennem maven og først bliver nedbrudt, når de når ned i tarmene. Dette forhindrer det aktive

stof i at blive ødelagt af mavesyren.

Hvad anvendes Ariclaim til?

Ariclaim anvendes til behandling af smerter som følge af diabetisk perifer neuropati (beskadigelse af

nerverne i ekstremiteterne, som kan forekomme hos patienter med diabetes).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Ariclaim?

Den anbefalede dosis er 60 mg en gang dagligt, men nogle patienter kan have behov for en højere

dosis på 120 mg dagligt. Behandlingsresponsen bør tages op til vurdering to måneder efter

behandlingens start. Hvis behandlingen virker, bør den herefter vurderes mindst hver tredje måned.

Ariclaim kan tages med eller uden et måltid. Dosis skal reduceres gradvis, når behandlingen afsluttes.

Hvordan virker Ariclaim?

Det aktive stof i Ariclaim, duloxetin, er en selektiv serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmer. Det

virker ved at forhindre neurotransmitterne 5-hydroxytrypamin (også kaldet serotonin) og noradrenalin

i at blive genoptaget i nerveceller i hjernen og rygmarven. Neurotransmittere er kemiske stoffer, som

sætter nervecellerne i stand til at kommunikere med hinanden. Ved at blokere for genoptagelsen af

disse stoffer øger duloxetin mængden af disse neurotransmittere i mellemrummene mellem

nervecellerne og øger derved kommunikationen mellem disse celler.

Da disse neurotransmittere medvirker til at nedsætte smertefornemmelsen, kan blokeringen af

genoptagelsen af disse i nervecellerne forbedre de neuropatiske smertesymptomer.

Hvordan blev Ariclaim undersøgt?

Ariclaim blev undersøgt i to 12-ugers undersøgelser med 809 voksne med diabetes, som havde haft

smerter hver dag i de sidste seks måneder. Tre forskellige doser Ariclaim blev sammenlignet med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

placebo. Det vigtigste mål for virkningen var forandringer i sværhedsgraden af smerterne hver uge,

således som patienterne registrerede disse på en 11-pointskala i dagskemaer.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Ariclaim?

Ariclaim var ved doser på 60 mg en eller to gange dagligt mere effektivt til at reducere smerter end

placebo. I begge undersøgelserne kunne der iagttages en smertelindring fra den første uge af

behandlingen i op til 12 uger hos patienter, som fik Ariclaim, hvor smertescorerne lå på mellem 1,17

og 1,45 point lavere end hos dem, der fik placebo.

Hvilken risiko er der forbundet med Ariclaim?

De mest almindelige bivirkninger ved Ariclaim (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

hovedpine, søvntrang, svimmelhed, kvalme og mundtørhed. De fleste af disse bivirkninger var milde

til moderate og startede tidligt i behandlingen, men aftog efterhånden. Den fuldstændige liste over alle

de indberettede bivirkninger ved Ariclaim fremgår af indlægssedlen.

Ariclaim bør ikke anvendes til patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for duloxetin

eller andre af indholdsstofferne. Ariclaim må ikke anvendes til patienter med visse former for

leversygdomme eller patienter med svære nyresygdomme. Det må ikke anvendes sammen med

monoaminoxidasehæmmere (en gruppe af antidepressiva), fluvoxamin (et andet antidepressivum) eller

ciprofloxacin eller enoxacin (former for antibiotika). Der må ikke indledes behandling af patienter

med ukontrolleret højt blodtryk på grund af risikoen for hypertensive kriser (pludseligt, ekstremt højt

blodtryk).

Hvorfor blev Ariclaim godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Ariclaim er

større end risiciene ved behandling af diabetiske perifere neuropatiske smerter hos voksne. Udvalget

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Ariclaim.

Ariclaim blev oprindeligt også godkendt i styrker på 20 og 40 mg til behandling af moderat til svær

stressinkontinens (SUI) hos kvinder, men virksomheden fjernede disse styrker ved fornyelsen af

markedsføringstilladelsen i august 2009. Stressinkontinens er utilsigtet tab af urin ved fysisk

belastning eller i forbindelse med hoste, latter, nysen, løft eller fysiske øvelser.

Andre oplysninger om Ariclaim:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Ariclaim den 11. august 2004. Indehaveren af markedsføringstilladelsen er Eli Lilly

Nederland BV. Markedsføringstilladelsen blev fornyet den 11. august 2009.

Den fuldstændige EPAR for Ariclaim findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 08-2009.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Andre produkter

search_alerts

share_this_information