Arcoxia 30 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ETORICOXIB
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
M01AH05
INN (International Name):
ETORICOXIB
Dosering:
30 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
39698
Autorisation dato:
2007-09-20

Indlægsseddel: Information til brugeren

Arcoxia® 30 mg filmovertrukne tabletter

Arcoxia® 60 mg filmovertrukne tabletter

Arcoxia® 90 mg filmovertrukne tabletter

Arcoxia® 120 mg filmovertrukne tabletter

etoricoxib

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Arcoxia til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Arcoxia

Sådan skal du tage Arcoxia

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er Arcoxia?

Arcoxia indeholder det aktive stof etoricoxib. Arcoxia tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes

selektive COX-2 hæmmere. Disse tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes nonsteroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).

Hvad bruges Arcoxia til?

Arcoxia medvirker til at mindske smerte og hævelse (betændelse) i led og muskler hos personer, der er

16 år og derover og har slidgigt, leddegigt, ankyloserende spondylitis (særlig form for leddegigt) og

urinsyregigt.

Arcoxia anvendes også til korttidsbehandling af moderat smerte efter tandoperation hos personer, der er

16 år eller derover.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en ledsygdom, der er resultat af en gradvis nedbrydning af den brusk, der fungerer som

beskyttelse af knogleenderne, og som resulterer i hævelse (betændelse), smerter, ømhed, stivhed og fysisk

invaliditet.

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er en kronisk ledsygdom. Den forårsager smerter, stivhed, hævelse og tiltagende tab af funktionen

i de led, der er angrebet, samt betændelse i andre af kroppens organer.

Hvad er urinsyregigt?

Urinsyregigt er en lidelse, der er kendetegnet ved pludselige, tilbagevendende anfald af meget smertefuld

gigt, som kan føre til hævelser og betændelse. Den forårsages af aflejringer af urinsyresalte i leddet.

Hvad er ankyloserende spondylitis?

Ankyloserende spondylitis er en sygdom med betændelse i rygsøjlen og store led.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Arcoxia

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne

på doseringsetiketten.

Tag ikke Arcoxia

hvis du er allergisk over for etoricoxib eller et af de øvrige indholdsstoffer i Arcoxia (angivet i punkt 6)

hvis du er overfølsom over for nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), herunder

acetylsalicylsyre og COX-2-hæmmere (se Bivirkninger, punkt 4)

hvis du har aktivt mavesår eller blødning i maven eller tarmene

hvis du har alvorlig leversygdom

hvis du har alvorlig nyresygdom

hvis du er eller kan være gravid, eller hvis du ammer (se "Graviditet, amning og fertilitet")

hvis du er under 16 år

hvis du har tarmbetændelse (såsom Crohns sygdom, colitis ulcerosa eller

Colitis

(tyktarmsbetændelse))

hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke er velbehandlet (kontakt din læge eller sygeplejerske, hvis du

ikke er sikker på, om dit blodtryk er tilstrækkeligt kontrolleret)

hvis din læge har konstateret hjerteproblemer hos dig, inklusive nedsat hjertefunktion (moderat til svær),

angina (brystsmerter)

hvis du har haft et hjertetilfælde, har fået by-pass operation, har perifer arteriel sygdom (dårligt

blodomløb i ben eller fødder på grund af snævre eller blokerede blodårer)

hvis du har haft anden form for slagtilfælde (inklusive kortere varighed af mangel på blodtilførsel til

hjernen, forbigående iskæmisk anfald). Etoricoxib kan medføre let øget risiko for hjerte- og slagtilfælde,

og derfor må det ikke anvendes af dem, som tidligere har haft hjerteproblemer eller slagtilfælde.

Hvis du mener, nogle af disse punkter passer på dig, må du ikke tage tabletterne, før du har talt med din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Arcoxia, hvis:

du tidligere har haft maveblødning eller mavesår.

du lider af væskemangel, fx på grund af anfald af opkastning eller diarré gennem længere tid.

du har hævelser på grund af væskeophobning.

du tidligere har haft nedsat hjertefunktion eller anden form for hjertesygdom.

du tidligere har haft forhøjet blodtryk. Arcoxia kan få blodtrykket til at stige hos nogle personer, især ved

høje doser, og lægen vil kontrollere dit blodtryk regelmæssigt.

du tidligere har haft lever- eller nyresygdom.

du er i behandling for en infektion. Arcoxia kan sløre eller skjule feber, som er tegn på infektion.

du har diabetes, forhøjet kolesterol, eller ryger. Disse tilstande kan øge risikoen for hjertesygdom.

du er kvinde og forsøger at blive gravid.

du er ældre (dvs. over 65 år).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget af ovenstående passer på dig, skal du tale med lægen, før du tager

etoricoxib, for at finde ud af, om denne medicin er passende for dig.

Arcoxia virker lige godt hos ældre og yngre voksne patienter. Hvis du er over 65 år, vil lægen undersøge dig

regelmæssigt. Justering af dosis er ikke nødvendig hos patienter over 65 år.

Børn og unge

Giv ikke Arcoxia til børn og unge under 16 år.

Brug af anden medicin sammen med Arcoxia

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Især hvis du tager et eller flere af følgende lægemidler, vil din læge følge dig for at kontrollere, at din

medicin virker, som den skal, efter at du er begyndt at tage Arcoxia:

Blodfortyndende medicin (antikoagulantia), fx warfarin.

Rifampicin (et antibiotikum).

Methotrexat (et immunhæmmende lægemiddel, der ofte anvendes ved leddegigt).

Ciclosporin eller tacrolimus (immunhæmmende lægemidler).

Lithium (mod depression).

ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister (mod forhøjet blodtryk og nedsat hjertefunktion),

fx enalapril og ramipril og losartan og valsartan.

Vanddrivende midler (diuretika).

Digoxin (mod hjertesygdom og forstyrrelser i hjerterytmen).

Minoxidil (mod forhøjet blodtryk).

Salbutamol tabletter eller opløsning (mod astma).

P-piller (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).

Hormonbehandling (kombinationen kan øge risikoen for bivirkninger).

Acetylsalicylsyre. Risikoen for mavesår er større, hvis De tager acetylsalicylsyre sammen med Arcoxia.

-

acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller slagtilfælde:

Arcoxia kan tages sammen med acetylsalicylsyre i lave doser. Hvis du er i behandling med

lavdosis acetylsalicylsyre til forebyggelse af hjerteanfald eller slagtilfælde, må du ikke stoppe med

medicinen uden at rådføre dig med din læge.

-

acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID):

tag ikke antiinflammatorisk medicin eller højdosis acetylsalicylsyre, mens du tager Arcoxia.

Brug af Arcoxia sammen med mad og drikke

Virkningen af Arcoxia kan indtræde hurtigere, når det tages uden mad.

Graviditet, amning og fertilitet

Graviditet

Arcoxia tabletter må ikke tages under graviditet. Hvis du er gravid, tror du kan være gravid eller planlægger

at blive gravid, må du ikke tage tabletterne. Hvis du bliver gravid, skal du stoppe med at tage tabletterne og

kontakte din læge. Spørg din læge til råds, hvis du er usikker eller har brug for mere vejledning.

Amning

Det vides ikke, om Arcoxia udskilles i modermælk. Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du

rådføre dig med din læge, før du tager Arcoxia. Hvis du tager Arcoxia, må du ikke amme.

Fertilitet

Det frarådes at anvende Arcoxia hos kvinder, der forsøger at blive gravide.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Arcoxia kan give bivirkninger. Svimmelhed og søvnighed er rapporteret hos nogle patienter, der har taget

Arcoxia. Kør ikke bil, hvis du oplever svimmelhed eller søvnighed. Brug ikke værktøj eller maskiner, hvis

du oplever svimmelhed eller søvnighed.

Arcoxia indeholder lactose

Hvis du af din læge har fået at vide, at der er nogle sukkerarter, du ikke kan tåle, skal du rådføre dig med din

læge, før du tager dette lægemiddel.

3.

Sådan skal du tage Arcoxia

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Tag ikke mere end den anbefalede dosis til behandling af din tilstand. Lægen vil drøfte din behandling med

dig af og til. Det er vigtigt, at du tager den mindste dosis, der kan lindre din smerter, og du må ikke tage

etoricoxib i længere tid end nødvendigt. Dette skyldes, at risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde kan stige

efter længere tids behandling, især ved høje doser.

Lægemidlet findes i flere styrker, og lægen vil, afhængigt af din sygdom, ordinere den tabletstyrke, som er

passende til dig.

Den anbefalede dosis er:

Slidgigt

Den anbefalede dosis er 30 mg en gang dagligt. Dosis kan øges til maksimalt 60 mg en gang dagligt efter

behov.

Leddegigt

Den anbefalede dosis er 60 mg en gang dagligt. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg en gang dagligt efter

behov.

Ankyloserende spondylitis

Den anbefalede dosis er 60 mg en gang dagligt. Dosis kan øges til maksimalt 90 mg en gang dagligt efter

behov.

Akut smerte

Etoricoxib må kun tages i den akutte smertefulde periode.

Urinsyregigt

Den anbefalede dosis er 120 mg en gang dagligt, som kun må tages i den akutte smertefulde periode, og

behandlingen skal begrænses til maksimalt at vare i 8 dage.

Postoperative smerter ved tandoperation

Den anbefalede dosis er 90 mg en gang dagligt, og behandlingen skal begrænses til maksimalt at vare i 3

dage.

Patienter med leverproblemer

Hvis du har let nedsat leverfunktion, må du højst tage 60 mg pr. dag.

Hvis du har moderat nedsat leverfunktion, må du højst tage 30 mg pr. dag.

Brug til børn og unge

Børn og unge under 16 år må ikke tage Arcoxia.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Som ved andre lægemidler skal der udvises

forsigtighed ved anvendelse hos ældre patienter.

Administration

Arcoxia er til anvendelse gennem munden. Tag tabletterne en gang dagligt. Arcoxia kan tages med eller uden

mad.

Hvis du har taget for meget Arcoxia

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket omgående, hvis du har taget flere Arcoxia tabletter end lægen har

foreskrevet og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at tage Arcoxia

Det er vigtigt, at du tager Arcoxia, som lægen har foreskrevet. Hvis du har glemt en dosis, så springes den

glemte dosis over og den næste dosis tages den efterfølgende dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får et eller flere af disse symptomer, skal du stoppe med at tage Arcoxia og straks kontakte

lægen (se ”Det skal du vide, før du begynder at tage Arcoxia”, punkt 2):

kortåndethed, brystsmerter, hvis anklerne hæver, eller hvis nogle af disse symptomer bliver værre

gulfarvning af hud og øjne (gulsot) – dette er tegn på leversygdom

alvorlige eller hyppige mavesmerter eller afføringen bliver sort

allergisk reaktion – som kan medføre hudproblemer såsom sår eller blærer, eller hævelse af ansigt, læber,

tunge eller svælg, som kan medføre besvær med at trække vejret.

Frekvensen af mulige bivirkninger, der er listet her nedenfor, er defineret ved brug af følgende konvention:

Meget almindelig (forekommer hos flere end 1 bruger ud af 10)

Almindelig (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 brugere)

Ikke almindelig (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere)

Sjælden (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 brugere)

Meget sjælden (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 brugere)

Følgende bivirkninger kan forekomme under behandling med Arcoxia:

Meget almindelig:

Mavesmerter.

Almindelige:

Betændelsestilstand og smerte i tandhule efter tandudtræk (alveolitis dentalis)

Hævede ben og/eller fødder på grund af væskeophobning (ødemer)

Svimmelhed, hovedpine

Hjertebanken (hurtig eller uregelmæssig), uregelmæssig hjerterytme (arytmi)

Forhøjet blodtryk

Hvæsende vejrtrækning eller kortåndethed (bronkospasme)

Forstoppelse, tarmluft, mave-katar, halsbrand, diarré, fordøjelsesbesvær (dyspepsi)/ubehag i maven,

kvalme, opkastning, spiserørsbetændelse, sår i munden

Ændringer i blodprøver vedrørende leveren

Blå mærker

Svaghedsfølelse og træthed, influenza-lignende sygdom.

Ikke almindelige:

Mave-tarmkatar, infektion i de øvre luftveje, urinvejsinfektion

Forandringer i blodprøver (fald i antal røde blodlegemer, fald i antal hvide blodlegemer, nedsat antal

blodplader)

Overfølsomhed (herunder nældefeber, som kan være alvorlig og kræve øjeblikkelig lægehjælp)

Øget eller nedsat appetit, vægtøgning

Angst, depression, nedsat koncentration, hallucinationer

Smagsforstyrrelser, problemer med at sove, følelsesløshed eller prikken i huden, søvnighed

Sløret syn, irriterede og røde øjne

Ringen for ørerne, svimmelhed

Unormal hjerterytme (atrieflimren), hurtigt hjerteslag, nedsat hjertefunktion, følelse af strammen,

trykken, knugen i brystet (angina pectoris), hjerteanfald

Rødmen, slagtilfælde, forbigående iskæmisk anfald (kortere varighed af mangel på blodtilførsel til

hjernen), alvorlig forhøjelse af blodtrykket, betændelse i blodkar

Hoste, kortåndethed, næseblod

Oppustet mave eller tarm, ændrede tarmbevægelser, tør mund, mavesår, betændelse i mave- og

tarmkanalen som kan blive alvorligt og kan bløde, irritabel tyktarm, betændelse i bugspytkirtel

Hævelse af ansigtet, hududslæt eller kløe, rødmen

Muskelkramper/spasmer, muskelsmerter/stivhed

Højt kaliumindhold i blodet, ændringer i blod- eller urinprøver vedrørende nyrerne, alvorlige

nyreproblemer

Brystsmerter.

Sjældne:

Allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, som kan medføre vejrtræknings- og

synkebesvær, som kan være alvorlige og kræve øjeblikkelig lægehjælp (angioødem)/anafylaktiske

reaktioner inklusive shock (en alvorlig allergisk reaktion som kræver øjeblikkelig lægehjælp)

Forvirring, rastløshed

Leverproblemer (hepatitis)

Lavt indhold af natrium i blodet

Leversvigt, gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

Alvorlige hudreaktioner.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, skal du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-

2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Flasker: Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Blister: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arcoxia indeholder:

Aktivt stof: Etoricoxib. Hver filmovertrukken tablet indeholder 30, 60, 90 eller 120 mg etoricoxib.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Calciumhydrogenfosfat (vandfri), croscarmellosenatrium, magnesiumstearat,

mikrokrystallinsk cellulose.

Filmovertræk: Carnaubavoks, lactosemonohydrat, hypromellose, titandioxid (E171), triacetat. 30, 60 og

120 mg tabletterne indeholder også gul jernoxid (E172, farvestof) og indigocarmin (E132, farvestof).

Udseende og pakningsstørrelser

Arcoxia tabletter fås i fire styrker:

30 mg blågrønne, æbleformede bikonvekse, filmovertrukne tabletter mærket "ACX 30" på den ene side og

"101" på den anden side; indeholder 30 mg etoricoxib.

60 mg mørkegrønne, æbleformede, bikonvekse, filmovertrukne tabletter mærket "ARCOXIA 60" på den ene

side og "200" på den anden side; indeholder 60 mg etoricoxib.

90 mg hvide, æbleformede, bikonvekse, filmovertrukne tabletter mærket "ARCOXIA 90" på den ene side og

"202" på den anden side; indeholder 90 mg etoricoxib.

120 mg lysegrønne, æbleformede, bikonvekse filmovertrukne tabletter mærket "ARCOXIA 120" på den ene

side og "204" på den anden side; indeholder 120 mg etoricoxib.

Pakningsstørrelser

30 mg:

Blisterpakninger a 2, 7, 14, 20, 28, 49, 98 tabletter eller multipakninger indeholdende 98 (2 pakninger a 49)

tabletter.

60 mg:

Blisterpakninger a 2, 5, 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 84, 98, 100 tabletter eller multipakninger indeholdende 98

(2 pakninger a 49); eller 30 og 90 tabletter i flasker med tørremiddel. Tørremidlet (en eller to stykker) i

flasken bruges til at holde tabletterne tørre og må ikke sluges.

90 og 120 mg:

Blisterpakninger a 2, 5, 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 84, 100 tabletter eller multipakninger indeholdende 98 (2

pakninger a 49); eller 30 og 90 tabletter i flasker med tørremiddel. Tørremidlet (en eller to stykker) i flasken

bruges til at holde tabletterne tørre og må ikke sluges.

60, 90 og 120 mg:

Aluminium/aluminiumblister (enkeltdoser) i pakninger indeholdende 5, 50 eller 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V., Postbus 581, NL-2003 PC Haarlem, Holland

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme B.V., Waarderweg 39, NL-2031 BN Haarlem, Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS, Havneholmen 25, 1561 København V, dkmail@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2016.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://laegemiddelstyrelsen.dk/

14. juni 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Arcoxia, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21344

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Arcoxia

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på:

30 mg tablet: 1,3 mg lactose (som monohydrat)

60 mg tablet: 2,7 mg lactose (som monohydrat)

90 mg tablet: 4,0 mg lactose (som monohydrat)

120 mg tablet: 5,3 mg lactose (som monohydrat)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet (tablet).

30 mg tablet: Blågrøn, æbleformet, bikonveks tablet med ”101” præget på den ene side og

”ACX 30” på den anden side.

60 mg tablet: Mørkegrøn, æbleformet, bikonveks tablet med ”200” præget på den ene side

og ”ARCOXIA 60” på den anden side.

90 mg tablet: Hvid, æbleformet, bikonveks tablet med ”202” præget på den ene side og

”ARCOXIA 90” på den anden side.

120 mg tablet: Lysegrøn, æbleformet, bikonveks tablet med ”204” præget på den ene side

og ”ARCOXIA 120” på den anden side.

39698_spc.doc

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Arcoxia er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til symptomlindring ved

behandling af osteoarthrose (OA), rheumatoid arthritis (RA), ankylosis spondylitis samt

ved smerter og tegn på inflammation i forbindelse med akut arthritis urica.

Arcoxia er indiceret til voksne og unge i alderen 16 år og derover til korttidsbehandling af

moderate smerter i forbindelse med tandoperation.

Beslutningen om at ordinere en selektiv COX-2 hæmmer bør bero på en vurdering af den

samlede risiko for den enkelte patient (se pkt. 4.3 og 4.4).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Da den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af etoricoxib kan øges med dosis og

behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingstid og den laveste effektive

daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring samt behandlingsrespons

bør genovervejes med jævne mellemrum, især hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.3,

4.4, 4.8 og 5.1).

Osteoarthrose

Anbefalet dosis er 30 mg, én gang daglig. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en øget dosis til 60 mg én gang daglig forbedre effekten. Såfremt der

ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder overvejes.

Rheumatoid arthritis

Anbefalet dosis er 60 mg en gang dagligt. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en øget dosis til 90 mg en gang dagligt forbedre virkningen. Når

patienten er klinisk stabil, kan det være passende at nedtitrere til en dosis på 60 mg en gang

dagligt. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder

overvejes.

Ankylosis spondylitis

Anbefalet dosis er 60 mg en gang dagligt. Hos nogle patienter med utilstrækkelig

symptomlindring kan en øget dosis til 90 mg en gang dagligt forbedre virkningen. Når

patienten er klinisk stabil, kan det være passende at nedtitrere til en dosis på 60 mg en gang

dagligt. Såfremt der ikke ses en øget terapeutisk effekt, bør andre terapeutiske muligheder

overvejes.

Akutte smerter

Ved akutte smerter bør etoricoxib kun anvendes i den akutte symptomatiske fase.

Akut arthritis urica

Anbefalet dosis er 120 mg én gang daglig. I kliniske studier af akut arthritis urica blev

etoricoxib doseret i 8 dage.

Postoperative smerter efter tandoperation

39698_spc.doc

Side 2 af 20

Anbefalet dosis er 90 mg en gang daglig i højst 3 dage. Nogle patienter kan have brug for

anden postoperativ analgesi som supplement til Arcoxia i tre-dages perioden.

Doser der er højere end de anbefalede for hver indikation har enten ikke vist yderligere

effekt eller er ikke undersøgt.

Derfor bør:

Dosis ved osteoarthrose ikke overstige 60 mg daglig.

Dosis ved rheumatoid arthritis og ankylosis spondylitis ikke overstige 90 mg daglig.

Dosis ved akut arthritis urica ikke overstige 120 mg daglig, og behandlingen bør

begrænses til at vare i højst 8 dage.

Dosis ved postoperative akutte tandsmerter ikke overstige 90 mg daglig, og begrænses

til højst 3 dage.

Særlige populationer

Ældre

Justering af dosis er ikke nødvendig til ældre patienter. Som med andre lægemidler bør der

udvises forsigtighed hos ældre patienter (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Til patienter med let leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), bør dosis på 60 mg en gang

dagligt ikke overskrides uanset indikationen. Hos patienter med moderat leverdysfunktion

(Child-Pugh score 7-9), bør dosis på 30 mg en gang dagligt ikke overskrides uanset

indikationen.

Der foreligger begrænset klinisk erfaring specielt hos patienter med moderat

leverdysfunktion, og forsigtighed tilrådes derfor. Der er ingen klinisk erfaring hos patienter

med svær leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥10), derfor er anvendelse hos disse

patienter kontraindiceret (se pkt. 4.3, 4.4, og 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med creatininclearance

30 ml/min (se

pkt. 5.2). Anvendelse af etoricoxib til patienter med creatininclearance < 30 ml/min er

kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Etoricoxib er kontraindiceret til børn og unge under 16 år (se pkt. 4.3).

Administration

Arcoxia administreres oralt og kan tages med eller uden mad. Virkningen af lægemidlet

kan indtræde hurtigere, når Arcoxia administreres uden mad. Dette bør overvejes, når

hurtig smertelindring er nødvendig.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktivt peptisk ulcus eller gastrointestinal (GI) blødning.

Patienter, som tidligere har haft bronchospasmer, akut rhinitis, nasale polypper,

angioneurotisk ødem, urticaria eller anden type allergisk reaktion efter at have anvendt

acetylsalicylsyre eller NSAID herunder COX-2 (cyclooxygenase-2) hæmmere.

Graviditet og amning (se pkt. 4.6 og 5.3).

Svær leverdysfunktion (serumalbumin <25 g/l eller Child Pugh score ≥ 10).

Anslået creatininclearance < 30 ml/min.

39698_spc.doc

Side 3 af 20

Børn og unge under 16 år.

Inflammatorisk tarmsygdom.

Venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV).

Patienter med hypertension, hvor blodtrykket er vedvarende forhøjet over 140/90

mmHg og ikke tilfredsstillende kontrolleret.

Konstateret iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær

sygdom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Gastrointestinal effekt

Der er set øvre gastrointestinale komplikationer [perforation, ulcera eller blødninger

(PUB)], nogle med fatal udgang hos patienter behandlet med etoricoxib.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har den største risiko for at

udvikle gastrointestinale komplikationer i forbindelse med NSAID: Ældre, som anvender

andre NSAID eller acetylsalicylsyre samtidig, eller patienter, der tidligere har haft

gastrointestinal sygdom som fx ulcera og GI blødning.

Der er en yderligere øget risiko for gastrointestinale bivirkninger (gastrointestinal

ulceration eller andre gastrointestinale komplikationer), når etoricoxib anvendes samtidig

med acetylsalicylsyre (selv ved lave doser). I kliniske langtidsundersøgelser er der ikke

vist en signifikant forskel på GI-sikkerheden mellem selektive COX-2 hæmmere +

acetylsalicylsyre versus NSAID + acetylsalicylsyre (se pkt. 5.1).

Kardiovaskulær effekt

Kliniske undersøgelser tyder på, at gruppen af selektive COX-2 hæmmere kan være

forbundet med en risiko for thrombotiske hændelser (specielt myokardieinfarkt (MI) og

apopleksi), i forhold til placebo og nogle NSAID. Da den kardiovaskulære risiko ved

anvendelse af etoricoxib kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest

mulige behandlingstid og den laveste effektive daglige dosis anvendes. Patientens behov

for symptomlindring samt behandlingsrespons bør genovervejes med jævne mellemrum,

især hos patienter med osteoarthrose (se pkt. 4.2, 4.3, 4.8 og 5.1).

Patienter med særlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension,

hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med etoricoxib efter nøje

overvejelse (se pkt. 5.1).

På grund af den manglende antithrombotiske virkning kan selektive COX-2 hæmmere ikke

erstatte acetylsalicylsyre som profylakse for kardiovaskulær thromboembolisk sygdom.

Antithrombotisk behandling bør derfor ikke seponeres (se pkt. 4.5 og 5.1).

Renal effekt

Renale prostaglandiner kan spille en kompensatorisk rolle i opretholdelse af renal

perfusion. Hvis der er kompromitteret renal perfusion, kan administration af etoricoxib

derfor forårsage reduktion i prostaglandindannelsen og sekundært i den renale

blodgennemstrømning, og dermed forårsage nedsat nyrefunktion. Patienter med allerede

eksisterende signifikant nedsat nyrefunktion, inkompenseret hjertesvigt eller cirrhose, har

størst risiko for dette. Monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter bør overvejes.

Væskeretention, ødem og hypertension

Som med andre lægemidler, der vides at hæmme prostaglandinsyntesen, er der set

væskeretention, ødem og hypertension hos patienter i behandling med etoricoxib. Alle

nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID), herunder etoricoxib, kan associeres med

debut af eller tilbagevendende venstresidigt hjertesvigt. Se pkt. 5.1 angående information

39698_spc.doc

Side 4 af 20

om dosisrelateret respons på etoricoxib. Der bør udvises forsigtighed hos patienter med

hjertesvigt, dysfunktion af venstre ventrikel eller hypertension i anamnesen og hos

patienter med allerede eksisterende ødem af anden årsag. Hvis der er kliniske tegn på

forværring i disse patienters tilstand, bør der tages relevante forbehold og behandlingen

med etoricoxib bør seponeres.

Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere incidens af og mere alvorlig

hypertension end visse andre NSAID og selektive COX-2 hæmmere, især ved høje doser.

Derfor bør hypertensionen være under kontrol, før behandling med etoricoxib initieres (se

pkt. 4.3), og der bør udvises særlig opmærksomhed på monitorering af blodtrykket under

behandling med etoricoxib. Blodtrykket bør monitoreres inden for to uger efter initiering af

behandling og herefter regelmæssigt. Hvis blodtrykket stiger signifikant, bør alternativ

behandling overvejes.

Hepatisk effekt

Der er rapporteret stigninger i alaninaminotransferase (ALAT) og/eller aspartatamino-

transferase (ASAT) (ca. 3 gange eller mere end den øvre normalgrænse) hos ca. 1 % af

patienterne i kliniske undersøgelser, behandlet i op til 1 år med etoricoxib 30 mg, 60 mg

eller 90 mg daglig.

Patienter med symptomer og/eller tegn på nedsat leverfunktion eller med unormal

leverfunktionstest bør monitoreres. Ved tegn på leverinsufficiens, eller hvis der er

vedvarende unormal leverfunktionstest (3 gange over normalgrænsen), bør etoricoxib

seponeres.

Generelt

Hvis der under behandlingen sker en forværring inden for et af de ovennævnte

organsystemer, skal passende forholdsregler tages, og seponering af behandlingen med

etoricoxib bør overvejes. Der bør opretholdes medicinsk relevant supervision, når

etoricoxib anvendes til ældre patienter og til patienter med nyre-, lever- eller

hjertedysfunktion.

Der bør udvises forsigtighed, når behandling med etoricoxib initieres hos patienter med

dehydrering. Det tilrådes, at rehydrere patienterne inden etoricoxibbehandling påbegyndes.

I forbindelse med anvendelsen af NSAID og nogle selektive COX-2 hæmmere er der efter

markedsføring meget sjældent indberettet alvorlige hudreaktioner, nogle af dem fatale,

inklusive exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermisk nekrolyse,

(se pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst risiko for udvikling af disse reaktioner tidligt i

behandlingsforløbet. Disse reaktioner optræder i de fleste tilfælde inden for den første

måned af behandlingen. Der er indberettet alvorlige hypersensitivitetsreaktioner (såsom

anafylakse og angioneurotisk ødem) hos patienter som anvendte etoricoxib (se pkt. 4.8).

Nogle selektive COX-2 hæmmere er blevet sat i forbindelse med en øget risiko for

hudreaktioner hos patienter med enhver form for lægemiddelallergi i anamnesen.

Behandlingen med etoricoxib, bør seponeres ved den første forekomst af hududslæt,

slimhindeaffektioner eller andre tegn på overfølsomhed.

Etoricoxib kan maskere feber og andre tegn på inflammation.

Der bør udvises forsigtighed, når etoricoxib administreres samtidig med warfarin eller

andre orale antikoagulantia (se pkt. 4.5).

Etoricoxib kan, ligesom andre lægemidler, som hæmmer cyclooxygenase/prostaglandin-

syntesen, ikke anbefales til kvinder, der forsøger at blive gravide (se pkt. 4.6, 5.1 og 5.3).

39698_spc.doc

Side 5 af 20

Arcoxia indeholder lactose. Patienter med sjældne, arvelige problemer med

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke anvende denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Orale antikoagulantia

Hos patienter stabiliseret på kronisk warfarinbehandling, var administration af etoricoxib

120 mg daglig associeret med ca. 13 %’s stigning i protrombintid (International

Normalised Ratio, INR). Patienter, der anvender orale antikoagulantia, bør derfor

monitoreres tæt for protrombintid, især i de første par dage, hvor behandling med

etoricoxib initieres eller etoricoxibdosis ændres (se pkt. 4.4).

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorantagonister

NSAID kan reducere effekten af diuretika og andre antihypertensiva. Hos nogle patienter

med kompromitteret nyrefunktion (fx dehydrerede eller ældre patienter med

kompromitteret nyrefunktion), kan samtidig administration af en ACE-hæmmer eller en

angiotensin-II-receptorantagonist og lægemidler, der hæmmer cyclooxygenasen, medføre

yderligere forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt. Dette er

sædvanligvis reversibelt. Disse interaktioner bør tages i betragtning hos patienter, som

anvender etoricoxib samtidig med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptor-

antagonister. Kombinationsbehandling med disse lægemidler bør derfor administreres med

forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør hydreres tilfredsstillende, og det bør overvejes

at monitorere nyrefunktionen efter initiering af kombinationsbehandling samt regelmæssigt

herefter.

Acetylsalicylsyre

I en undersøgelse med raske frivillige, havde etoricoxib 120 mg, en gang dagligt, ved

steady-state ingen effekt på den antithrombotiske effekt af acetylsalicylsyre (81 mg en

gang daglig). Etoricoxib kan anvendes samtidig med acetylsalicylsyre i doser anvendt til

kardiovaskulær profylakse (lavdosis acetylsalicylsyre). Samtidig administration af lavdosis

acetylsalicylsyre og etoricoxib kan dog medføre øget risiko for GI ulceration eller andre

komplikationer sammenlignet med anvendelse af etoricoxib alene. Samtidig administration

af etoricoxib og doser af acetylsalicylsyre, der er højere end de, der anvendes til

kardiovaskulær profylakse eller andre NSAID bør undgås (se pkt. 4.4 og 5.1).

Ciclosporin og tacrolimus

Selvom denne interaktion ikke er undersøgt med etoricoxib kan samtidig administration af

ciclosporin eller tacrolimus og et hvilket som helst NSAID øge den nefrotoksiske effekt af

ciclosporin eller tacrolimus. Nyrefunktionen bør monitoreres, når etoricoxib og et af disse

lægemidler anvendes i kombination.

Farmakokinetiske interaktioner

Etoricoxibs effekt på andre stoffers farmakokinetik

Lithium

39698_spc.doc

Side 6 af 20

NSAID nedsætter den renale udskillelse af lithium og kan derfor øge

plasmakoncentrationen af lithium. Om nødvendigt bør lithiumkoncentrationerne

monitoreres tæt, og lithiumdosis justeres, når kombinationen anvendes, og når NSAID

seponeres.

Methotrexat

Der er udført 2 undersøgelser af effekten af etoricoxib 60 mg, 90 mg og 120 mg,

administreret 1 gang daglig i 7 dage til patienter, der fik methotrexat 1 gang ugentlig i

doser på 7,5 mg til 20 mg for rheumatoid arthritis. Etoricoxib 60 mg og 90 mg havde ingen

effekt på plasmakoncentrationen af methotrexat eller den renale clearance. I en

undersøgelse havde etoricoxib 120 mg ingen effekt, men i den anden undersøgelse øgede

etoricoxib 120 mg plasmakoncentrationen af methotrexat med 28 % og reducerede den

renale clearance af methotrexat med 13 %. Det anbefales at monitorere for methotrexat-

relateret toksicitet, når etoricoxib administreres samtidig med methotrexat.

Oral antikonception

Ved samtidig anvendelse af etoricoxib 60 mg og et oralt antikonceptionsmiddel, som

indeholder 35 mikrogram ethinyløstradiol (EØ) og 0,5 mg til 1 mg norethindron, i 21 dage

øgedes steady-state AUC

0-24t

af EØ med 37 %. Etoricoxib 120 mg, som blev givet, enten

samtidig med eller 12 timer forskudt, med det samme orale antikonceptionsmiddel, øgede

steady-state AUC

0-24t

af EØ med 50-60 %. Denne øgning i EØ-koncentrationer bør

overvejes, når der vælges oral antikonception til anvendelse sammen med etoricoxib. En

øgning i EØ eksponering kan øge bivirkningsfrekvensen i forbindelse med oral

antikonception (fx venøse thromboemboliske tilfælde hos kvinder i risikogruppen).

Hormonsubstitutionsbehandling

Anvendelse af etoricoxib 120 mg sammen med hormonsubstitutionsbehandling bestående

af konjugerede østrogener (0,625 mg Premarin

), i 28 dage, øgede den gennemsnitlige

steady-state AUC

0-24t

af ukonjugeret estron (41 %), equilin (76 %) og 17-ß-østradiol (22

%). Effekten af de anbefalede doser ved kronisk behandling med etoricoxib (30mg, 60 mg

og 90 mg), er ikke undersøgt. Effekten af etoricoxib 120 mg (AUC

0-24t

) sammen med

Premarins østrogene komponenter var mindre end halvdelen af den observerede effekt, når

Premarin blev givet alene og dosis blev øget fra 0,625 mg til 1,25 mg. Den kliniske

signifikans af disse stigninger er ukendt og højere doser af Premarin, givet i kombination

med etoricoxib, er ikke undersøgt. Stigningerne i østrogenkoncentrationen skal tages med i

overvejelserne, når der vælges et hormon til post-menopausal substitutionsterapi til

anvendelse samtidig med etoricoxib, fordi anvendelse af en øget østrogenmængde kan øge

risikoen for bivirkninger forbundet med hormonsubstitutionsbehandling.

Prednison/prednisolon

I lægemiddelinteraktionsundersøgelser påvirkede etoricoxib ikke farmakokinetikken af

prednison/prednisolon i klinisk betydelig grad.

Digoxin

Etoricoxib 120 mg, administreret en gang daglig i 10 dage til raske frivillige, ændrede ikke

steady-state plasma AUC

0-24t

eller renal elimination af digoxin. Der sås øgning i digoxin

(ca. 33 %). Denne øgning er generelt ikke vigtig for de fleste patienter. Monitorering

bør foretages hos patienter med høj risiko for digoxintoksicitet ved samtidig administration

af etoricoxib og digoxin.

Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via sulfotransferaser

Etoricoxib har en hæmmende effekt på den humane sulfotransferaseaktivitet, specielt

SULT1E1, og er påvist at øge serumkoncentrationen af EØ. Der er endnu begrænset

39698_spc.doc

Side 7 af 20

kendskab til effekten af multiple sulfotransferaser, og de kliniske konsekvenser for mange

lægemidler undersøges stadig. Det er vigtigt at udvise forsigtighed når etoricoxib

administreres samtidig med andre lægemidler, der primært metaboliseres af humane

sulfotransferaser (fx oral salbutamol og minoxidil).

Etoricoxibs effekt på lægemidler der metaboliseres via CYP-isoenzymer

Baseret på in vitro-undersøgelser, forventes etoricoxib ikke at hæmme cytokrom P450

(CYP) 1A2, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 eller 3A4. I en undersøgelse med raske frivillige,

ændrede daglig administration af etoricoxib 120 mg ikke hepatisk CYP3A4-aktivitet,

vurderet ved erythromycin-pustetest.

Andre lægemidlers effekt på etoricoxibs farmakokinetik

Etoricoxibs primære metaboliseringsvej er afhængig af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at

bidrage til etorixocib metabolisering in vivo. In vitro-undersøgelser indikerer at CYP2D6,

CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også kan katalysere den primære metaboliseringsvej,

men deres kvantitative roller in vivo er ikke undersøgt.

Ketoconazol

Ketoconazol, en potent hæmmer af CYP3A4, i doser på 400 mg en gang daglig i 11 dage

til raske frivillige, påvirkede ikke farmakokinetikken af etoricoxib i klinisk relevant grad

ved en 60 mg’s engangsdosis (43 %’s stigning af AUC).

Voriconazol og miconazol

Samtidig administration af oral voriconazol eller miconazol mundgel lokalt (stærke

CYP3A hæmmere) og etoricoxib medførte en lille stigning i etoricoxibeksponeringen, men

anses ikke for at være af klinisk betydning på baggrund af de publicerede data.

Rifampicin

Samtidig administration af etoricoxib og rifampicin, en potent CYP-enzyminducer,

medførte et fald på 65 % i plasmakoncentrationen af etoricoxib. Denne interaktion kan

resultere i genopblussen af symptomerne ved samtidig administration af etoricoxib og

rifampicin. Selvom denne information kan indikere en dosisøgning, er etoricoxibdoser

højere end de, der er anført for de respektive indikationer, ikke undersøgt i kombination

med rifampicin, og kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.2).

Antacida

Antacida påvirker ikke etoricoxibs farmakokinetik i klinisk relevant grad.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ingen kliniske data om anvendelse af etoricoxib til gravide.

Dyreundersøgelser har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle humane

risiko ved graviditet er ukendt. I lighed med andre lægemidler, der hæmmer

prostaglandinsyntesen, kan etoricoxib forårsage inertia uteri og præmatur lukning af ductus

arteriosus i 3. trimester. Etorixocib er kontraindiceret til gravide (se pkt. 4.3). Hvis

graviditet forekommer under behandling, skal Arcoxia seponeres.

Amning

Det vides ikke, om etoricoxib udskilles i modermælk. Etoricoxib udskilles i rottemælk.

Kvinder, der tager etoricoxib, må ikke amme (se pkt. 4.3 og 5.3).

Fertilitet

39698_spc.doc

Side 8 af 20

Etoricoxib kan, ligesom andre COX-2 hæmmende lægemidler, ikke anbefales til kvinder,

der forsøger at blive gravide.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienter, der oplever svimmelhed, vertigo eller søvnighed, når de anvender Arcoxia, bør

ikke køre bil og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Etoricoxib er i kliniske undersøgelser vurderet med hensyn til sikkerhed hos

9.295 patienter, inklusive 6.757 patienter med OA, RA, kroniske lændesmerter eller

ankylosis spondylitis (ca. 600 patienter med OA eller RA blev behandlet i 1 år eller mere).

I kliniske undersøgelser er bivirkningsprofilen den samme hos patienter med OA eller RA

behandlet med etoricoxib i 1 år eller mere.

I en klinisk undersøgelse for akut arthritis urica blev patienterne behandlet med etoricoxib

120 mg en gang dagligt i 8 dage. Bivirkningsprofilen for denne undersøgelse var generelt

sammenlignelig med den, som sås i undersøgelserne for OA, RA og kroniske

lændesmerter.

I et kardiovaskulært "safety outcomes" program med poolede data fra tre aktive

komparatorkontrollerede undersøgelser blev 17.412 patienter med OA eller RA behandlet

med etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i en gennemsnitlig periode på ca. 18 måneder.

Sikkerhedsdata og detaljer fra dette program ses i pkt. 5.1.

I kliniske undersøgelser for akutte postoperative tandsmerter efter operation blev 614

patienter behandlet med etoricoxib (90 mg eller 120 mg). Bivirkningsprofilen i disse

undersøgelser var generelt sammenlignelig med den rapporteret i de kombinerede

undersøgelser for OA, RA og kroniske lændesmerter.

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger er i kliniske undersøgelser, i forbindelse med MEDAL Programmet

i op til 3½ år, korttidsstudier for akut smerte i op til 7 dage eller efter markedsføring (se

tabel 1) rapporteret med højere incidens end for placebo hos patienter med OA, RA,

kroniske lændesmerter eller ankylosis spondylitits i behandling med etoricoxib 30 mg, 60

mg eller 90 mg op til den anbefalede dosis i op til 12 uger.

Tabel 1:

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed*

Infektioner og parasitære

sygdomme

Alveolær osteitis

Almindelig

Gastroenteritis, øvre luftvejsinfektion,

urinvejsinfektion

Ikke almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi (primært associeret med

gastrointestinal blødning), leukopeni,

trombocytopeni

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner

Ikke almindelig

Angioødem/anafylaktiske/anafylaktoide

reaktioner, inklusive shock

Sjælden

Metabolisme og ernæring

Ødemer/væskeretention

Almindelig

39698_spc.doc

Side 9 af 20

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed*

Ændring af appetit, vægtøgning

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Angst, depression, nedsat

koncentration, hallucinationer

Ikke almindelig

Konfusion

, rastløshed

Sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed, hovedpine

Almindelig

Smagsforstyrrelser, søvnløshed,

paræstesi/hypæstesi, somnolens

Ikke almindelig

Øjne

Sløret syn, conjunctivitis

Ikke almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus, vertigo

Ikke almindelig

Hjerte

Palpitationer, arytmi

Almindelig

Atrieflimren, takykardi

, venstresidig

hjerteinsufficiens, uspecifikke EKG-

forandringer, angina pectoris,

myokardieinfarkt

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Rødmen, cerebrovaskulære tilfælde

forbigående iskæmisk anfald,

hypertensiv krise

, vaskulitis

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkospasme

Almindelig

Hoste, dyspnø, epistaxis

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter

Meget almindelig

Obstipation, flatulens, gastritis,

halsbrand/syrerefluks, diarré, dyspepsi/

epigastriske gener, kvalme, opkastning,

esophagitis, orale ulcera

Almindelig

Abdominal udspilning, ændringer i

tarmmotilitetsmønstret, tør mund,

gastroduodenal ulcera, peptisk ulcera

inklusive gastrointestinal perforation og

blødning, colon irritabile, pankreatitis

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Øget ALAT/ASAT

Almindelig

Hepatitis

Sjælden

Leversvigt

, icterus

Sjælden

Hud og subkutane væv

Ekkymoser

Almindelig

Ansigtsødem, pruritus, udslæt, erytem

urticaria

Ikke almindelig

Steven-Johnsons syndrom, toksisk

epidermal nekrolyse, afgrænset

medicinudslæt

Sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Muskelkramper/-spasmer,

smerter/stivhed i bevægeapparatet

Ikke almindelig

Nyrer og urinveje

Proteinuri, øget serumkreatinin,

nyresvigt/nyreinsufficiens

, (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni/træthed, influenzalignende

symptomer

Almindelig

Brystsmerter

Ikke almindelig

Undersøgelser

Øget serumcarbamid, øget creatin

phosphokinase, hyperkaliæmi, øget

urinsyre

Ikke almindelig

39698_spc.doc

Side 10 af 20

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed*

Nedsat natrium i blodet

Sjælden

*Hyppighed: Defineret for hver bivirkning med den incidens, der er rapporteret i databasen for kliniske studier: Meget

almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100,

1/10), Ikke almindelig (≥1/1.000, < 1/100), Sjælden (≥1/10.000, < 1/1.000),

Meget sjælden (< 1/10.000)

Denne bivirkning blev identificeret ved bivirkningsovervågning efter markedsføring. Den rapporterede hyppighed er

estimeret på baggrund af den højeste hyppighed observeret på tværs af data fra kliniske studier, der er poolet i henhold

til indikation og godkendt dosis.

Kategorien ”Sjælden” blev defineret i henhold til vejledningen for Produktresumé (SmPC) (rev. 2. Sept. 2009) på basis

af en estimeret øvre grænse på 95% konfidensinterval for 0 hændelser på baggrund af antal forsøgspersoner, der er

blevet behandlet med ARCOXIA i analysen af fase III-data, der er poolet i henhold til dosis og indikation (n=15.470).

Overfølsomhed omfatter termerne “allergi”, “lægemiddelallergi”, ”lægemiddeloverfølsomhed”, ”overfølsomhed” (ikke

specificeret), ”overfølsomhedsreaktion” og ”ikke-specifik allergi”.

Baseret på analyser af kontrollerede, kliniske langtidsundersøgelser med placebo og lægemidler, er selektive COX-2

hæmmere blevet sat i forbindelse med en øget risiko for alvorlige arterielle trombotiske hændelser, inklusive

myokardieinfarkt og apopleksi. Den absolutte risikoøgning for sådanne hændelser overstiger sandsynligvis ikke 1% pr.

år baseret på eksisterende data (Ikke almindelig).

Følgende alvorlige bivirkninger er rapporteret i forbindelse med anvendelse af NSAID og

kan ikke udelukkes for etoricoxib: Nefrotoksicitet inkluderende interstitiel nefritis og

nefrotisk syndrom.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

I kliniske undersøgelser resulterede administration af enkeltdoser etoricoxib på op til

500 mg og gentagne doser på op til 150 mg/dag i 21 dage ikke i signifikant toksicitet. Der

har været rapporter om akut overdosering med etoricoxib, selvom der i de fleste af

tilfældene ikke blev rapporteret bivirkninger. De hyppigst observerede bivirkninger var i

overensstemmelse med etoricoxibs sikkerhedsprofil (fx gastrointestinale hændelser,

kardiorenale hændelser).

I tilfælde af overdosering bør der tages sædvanlige forholdsregler, fx fjernelse af ikke

absorberet materiale fra gastrointestinalkanalen samt instituering af understøttende

behandling, hvis dette er påkrævet.

Etoricoxib er ikke dialyserbart ved hæmodialyse; det vides ikke, om etoricoxib er

dialyserbart ved peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

39698_spc.doc

Side 11 af 20

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiinflammatoriske og antirheumatiske lægemidler,

non-steroid, coxiber.

ATC kode: M 01 AH 05

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Etoricoxib er indenfor det kliniske dosisområde en oral aktiv selektiv COX-2 hæmmer.

I alle kliniske, farmakologiske undersøgelser forårsagede Arcoxia, i doser op til 150 mg

dagligt, dosisafhængig hæmning af COX-2 uden hæmning af COX-1. Etoricoxib

hæmmede ikke den gastriske prostaglandinsyntese og havde ingen effekt på

thrombocytfunktionen.

Cyclooxygenase er ansvarlig for dannelsen af prostaglandiner. Der er identificeret to

isoformer, COX-1 og COX-2. COX-2 er isoformen af det enzym, som induceres af

proinflammatoriske stimuli, og som man mener hovedsagelig har ansvaret for syntesen af

prostanoide mediatorer af smerte, inflammation og feber. COX-2 er også involveret i

ovulation, implantation og lukning af ductus arteriosus, regulering af nyrefunktionen og

funktioner i centralnervesystemet (induktion af feber, smerteopfattelse og kognitive

funktioner). Det spiller muligvis også en rolle i ulcusheling. COX-2 er identificeret i væv

omkring gastriske ulcera hos mennesker, men dets relevans ved heling af ulcera er ikke

fastslået.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkning

Hos patienter med osteoarthrose (OA) gav etoricoxib 60 mg en gang daglig signifikant

forbedring af smerter og patientens vurdering af sygdomsstatus. Den gavnlige effekt blev

observeret så tidligt som på anden behandlingsdag og blev opretholdt i op til 52 uger.

Studier med etoricoxib 30 mg en gang daglig viste bedre effekt i forhold til placebo over

en 12 ugers behandlingsperiode (vurderet på samme måde som ovennævnte studier). I et

studie med forskellige doser viste etoricoxib 60 mg signifikant større forbedringer end 30

mg for alle 3 primære endepunkter over en 6 ugers behandlingsperiode. 30 mg er ikke

blevet undersøgt til osteoarthrose i hænderne.

Hos patienter med rheumatoid arthritis (RA) gav både etoricoxib 60 mg og 90 mg en gang

dagligt signifikant forbedring af smerte, inflammation og mobilitet. I studier til vurdering

af dosis på 60 mg og 90 mg, blev de gavnlige effekter opretholdt over behandlingsperioden

på 12 uger. I et studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en dosis på 90 mg,

havde både etoricoxib 60 mg en gang dagligt og 90 mg en gang dagligt en bedre effekt end

39698_spc.doc

Side 12 af 20

placebo. 90 mg havde en bedre effekt end 60 mg ved en generel vurdering af patientens

smerter (0-100 mm visuel analog smerteskala (VAS)), med en gennemsnitlig forbedring på

-2,71 mm (95% CI: -4,98 mm; -0,45 mm).

Hos patienter, der oplevede anfald med arthritis urica, lindrede etoricoxib 120 mg en gang

dagligt over en behandlingsperiode på 8 dage, moderat til ekstrem ledsmerte og

inflammation sammenlignet med indomethacin 50 mg 3 gange dagligt. Smertelindring blev

observeret så tidligt som 4 timer efter påbegyndelse af behandling.

Hos patienter med ankylosis spondylitis gav etoricoxib 90 mg en gang dagligt signifikant

forbedring af spinalsmerter, inflammation, stivhed og funktion. Den kliniske gavn af

etoricoxib sås allerede på dag to efter behandlingsstart og blev opretholdt gennem hele

perioden på 52 uger. I et andet studie, der vurderede en dosis på 60 mg i forhold til en

dosis på 90 mg, udviste 60 mg dagligt og 90 mg dagligt en tilsvarende virkning

sammenlignet med naproxen 1.000 mg dagligt. Blandt patienter med utilstrækkelig respons

på 60 mg dagligt i 6 uger forbedrede optrapning af dosis til 90 mg dagligt den spinale

smerteintensitet (0-100 mm VAS) sammenlignet med fortsat behandling med 60 mg

dagligt, med en gennemsnitlig forbedring på -2,70 mm (95% CI: -4,88 mm; -0,52 mm).

I en klinisk undersøgelse til vurdering af postoperative tandsmerter, blev der administreret

90 mg etoricoxib en gang daglig i op til 3 dage. I sub-gruppen bestående af patienter med

moderate smerter ved baselinien viste etoricoxib 90 mg tilsvarende smertestillende effekt

sammenlignet med ibuprofen 600 mg (16,11 vs. 16,39; P=0,722) og større effekt end

paracetamol/kodein 600 mg/60 mg (11,00; P<0,001) og placebo (6,84; P<0,001) målt ved

total smertelindring i de første 6 timer (TOPAR6). Andelen af patienter der rapporterede

brug af medicin til smerteanfald inden for de første 24 timer efter dosering var 40,8 % for

etoricoxib 90 mg, 25,5 % for ibuprofen 600 mg (Q6h) og 46,7 % for paracetamol/kodein

600 mg/60 mg (Q6h) sammenlignet med 76,2 % for placebo. I denne undersøgelse var

gennemsnitstiden for indsættelse af virkning (mærkbar smertelindring) 28 minutter efter

dosering for etoricoxib 90 mg.

Sikkerhed

Multinationalt Etoricoxib og Diclofenac Arthritis Long-term (MEDAL) Program

MEDAL-programmet var et prospektivt designet kardiovaskulært Safety Outcomes

Program med poolede data fra tre randomiserede, dobbeltblindede aktive

komparatorkontrollerede undersøgelser, MEDAL, EDGE II og EDGE.

MEDAL-undersøgelsen var en endpoint-drevet kardiovaskulær outcome-undersøgelse med

17.804 OA og 5.700 RA patienter, der blev behandlet med etoricoxib 60 mg (OA) eller 90

mg (OA og RA) eller diclofenac 150 mg dagligt i en gennemsnitlig periode på 20,3

måneder (max. 42,3 måneder, median 21,3 måneder). Kun alvorlige bivirkninger og

behandlingsophør på grund af bivirkninger blev registreret.

EDGE og EDGE II undersøgelserne sammenlignede den gastrointestinale tolerance over

for etoricoxib versus diclofenac. EDGE undersøgelsen inkluderede 7.111 OA patienter, der

blev behandlet med en dosis etoricoxib 90 mg daglig (1,5 gange den dosis, der anbefales til

OA) eller diclofenac 150 mg daglig i en gennemsnitlig periode på 9,1 måneder (max. 16,6

måneder, median 11,4 måneder). EDGE II undersøgelsen inkluderede 4086 RA patienter,

der blev behandlet med etoricoxib 90 mg daglig eller diclofenac 150 mg daglig i en

gennemsnitlig periode på 19,2 måneder (max. 33,1 måneder, median 24 måneder).

39698_spc.doc

Side 13 af 20

I det poolede MEDAL Program blev 34.701 patienter med OA eller RA behandlet i en

gennemsnitlig periode på 17,9 måneder (max. 42,3 måneder, median 16,3 måneder), hvor

ca. 12.800 patienter fik behandling i mere end 24 måneder. De patienter, der var inkluderet

i programmet, havde en lang række kardiovaskulære og gastrointestinale risikofaktorer ved

baseline. Patienter med nylig myokardieinfarkt i anamnesen, patienter der havde fået

koronar bypass-operation eller fået foretaget perkutan koronarintervention inden for 6

måneder før inklusion, blev ekskluderet. Brug af gastroprotektive lægemidler og lavdosis

aspirin var tilladt i undersøgelserne.

Sikkerhed totalt

Der var ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac i forekomsten af

kardiovaskulære trombotiske hændelser. Kardiorenale hændelser observeredes hyppigere

med etoricoxib end med diclofenac; denne effekt var dosisafhængig (se specifikke

resultater nedenfor). Gastrointestinale og hepatiske bivirkninger observeredes signifikant

hyppigere med diclofenac end med etoricoxib. Incidensen af bivirkninger i EDGE og

EDGE II samt incidensen af bivirkninger, der blev anset for alvorlige eller som resulterede

i afbrydelse af deltagelse i MEDAL undersøgelsen var højere for etoricoxib end for

diclofenac.

Kardiovaskulære sikkerhedsresultater

Hyppigheden af bekræftede thrombotiske kardiovaskulære bivirkninger (omfattende

kardielle, cerebrovaskulære og perifere vaskulære hændelser) var sammenlignelig mellem

etoricoxib og diclofenac, og data er opsummeret i tabellen nedenfor. Der var ingen

statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af thrombotiske hændelser mellem etoricoxib

og diclofenac på tværs af alle analyserede undergrupper, inklusive patientkategorier på

tværs af en række baseline kardiovaskulære risici. Sammenlignet med diclofenac 150 mg

var de relative risici, separat betragtet, for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære

alvorlige bivirkninger de samme for etoricoxib 60 mg eller 90 mg.

Tabel 2: Hyppighed for bekræftede thrombotiske kardiovaskulære hændelser (Pooled MEDAL

Program)

Etoricoxib

(N=16819)

25836 Patientår

Diclofenac

(N=16483)

24766 Patientår

Sammenligning mellem

behandling

Hyppighed

(95 % KI)

Hyppighed

(95 % KI)

Relativ Risiko

(95 % KI)

Bekræftede trombotiske kardiovaskulære alvorlige hændelser

Per-protocol

1,24 (1,11; 1,38)

1,30 (1,17; 1,45)

0,95 (0,81; 1,11)

Intent-to-treat

1,25 (1,14; 1,36)

1,19 (1,08; 1,30)

1,05 (0,93; 1,19)

Bekræftede kardielle hændelser

Per-protocol

0,71 (0,61; 0,82)

0,78 (0,68; 0,90)

0,90 (0,74; 1,10)

Intent-to-treat

0,69 (0,61; 0,78)

0,70 (0.62; 0,79)

0,99 (0,84; 1,17)

Bekræftede cerebrovaskulære hændelser

Per-protocol

0,34 (0,28; 0,42)

0,32 (0,25; 0,40)

1,08 (0,80; 1,46)

Intent-to-treat

0,33 (0,28; 0,39)

0,29 (0,24; 0,35)

1,12 (0,87; 1,44)

Bekræftede perifere vaskulære hændelser

Per-protocol

0,20 (0,15; 0,27)

0,22 (0,17; 0,29)

0,92 (0,63; 1,35)

Intent-to-treat

0,24 (0.20; 0,30)

0,23 (0,18; 0,28)

1,08 (0,81; 1,44)

Hændelser pr. 100 patientår; KI=Konfidensinterval

N=samlet antal patienter inkluderet i Per-protocol populationen

Per-protocol: Alle hændelser under behandling i undersøgelsen eller inden for 14 dage efter

behandlingsophør (ekskluderede: patienter som tog <75 % af studiemedicinen eller tog NSAID, der ikke

hørte til undersøgelsen >10 % af tiden).

Intent-to-treat: Alle bekræftede hændelser op til slutningen af undersøgelsen (inklusive patienter der

potentielt blev eksponeret for indgreb, der ikke hørte til undersøgelsen, efter ophør med studiemedicinen).

39698_spc.doc

Side 14 af 20

Samlet antal randomiserede patienter, n = 17.412 på etoricoxib og 17.289 på diclofenac.

Kardiovaskulær mortalitet og samlet mortalitet var den samme i etoricoxib og diclofenac

behandlingsgrupperne.

Kardiorenale hændelser

Ca. 50 % af de patienter, der var inkluderet i MEDAL undersøgelsen, havde ved baseline

hypertension i anamnesen. I undersøgelsen var incidensen af behandlingsophør på grund af

hypertensionsrelaterede bivirkninger statistisk signifikant højere for etoricoxib end for

diclofenac. Incidensen af bivirkninger med venstresidigt hjertesvigt (behandlingsophør og

alvorlige hændelser) forekom med samme hyppighed for etoricoxib 60 mg sammenlignet

med diclofenac 150 mg, men var højere for etoricoxib 90 mg sammenlignet med

diclofenac 150 mg (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg versus diclofenac 150 mg i

MEDAL OA kohorten). Incidensen af bekræftede bivirkninger med venstresidigt

hjertesvigt (hændelser som var alvorlige og resulterede i hospitalsindlæggelse eller besøg

på en skadestue) var ikke-signifikant højere med etoricoxib end diclofenac 150 mg; denne

effekt var dosisafhængig. Incidensen af behandlingsophør på grund af ødemrelaterede

bivirkninger var højere for etoricoxib end diclofenac 150 mg; denne effekt var

dosisafhængig (statistisk signifikant for etoricoxib 90 mg, men ikke for etoricoxib 60 mg).

De kardiorenale resultater for EDGE og EDGE II var i overensstemmelse med de

resultater, der er beskrevet for MEDAL undersøgelsen.

I de individuelle undersøgelser i MEDAL Programmet var den absolutte incidens for

behandlingsophør for etoricoxib (60 mg eller 90 mg) i alle behandlingsgrupperne op til 2,6

% for hypertension, 1,9 % for ødem og 1,1 % for venstresidigt hjertesvigt. Der blev

observeret større hyppighed af behandlingsophør med etoricoxib 90 mg end med

etoricoxib 60 mg.

MEDAL – Gastrointestinale (GI) toleranceresultater

Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør for kliniske GI

hændelser (bl.a. dyspepsi, abdominalsmerter, mavesår) med etoricoxib sammenlignet med

diclofenac inden for hver af de tre komponentundersøgelser i MEDAL Programmet.

Hyppigheden af behandlingsophør på grund af kliniske GI hændelser pr. hundrede

patientår i løbet af hele undersøgelsesperioden var: 3,23 for etoricoxib og 4,96 for

diclofenac i MEDAL undersøgelsen; 9,12 for etoricoxib og 12,28 for diclofenac i EDGE

undersøgelsen; og 3,71 for etoricoxib og 4,81 for diclofenac i EDGE II undersøgelsen.

MEDAL – Gastrointestinale sikkerhedsresultater

Samlet blev de øvre GI hændelser defineret som perforation, mavesår og blødning.

Undergruppen af samlede øvre GI hændelser, der blev anset for komplicerede, omfattede

perforation, obstruktion og kompliceret blødning; Undergruppen af øvre GI hændelser, der

blev anset for ikke-komplicerede, omfattede ukompliceret blødning og ukompliceret

mavesår. Der blev observeret en signifikant lavere hyppighed totalt af øvre GI hændelser

for etoricoxib sammenlignet med diclofenac. Der var ingen signifikant forskel mellem

etoricoxib og diclofenac med hensyn til hyppigheden af komplicerede hændelser. For

undergruppen af øvre GI blødningshændelser (komplicerede og ukomplicerede samlet) var

der ingen signifikant forskel mellem etoricoxib og diclofenac. Øvre GI fordel ved

etoricoxib sammenlignet med diclofenac var ikke statistisk signifikant hos patienter, der

samtidigt tog lavdosis aspirin (ca. 33 % af patienterne).

Hyppigheden af bekræftede komplicerede og ukomplicerede øvre GI hændelser

(perforation, mavesår og blødning (PUBs)) pr. hundrede patientår var 0,67 (95 %

39698_spc.doc

Side 15 af 20

konfidensinterval 0,57; 0,77) for etoricoxib og 0,97 (95 % konfidensinterval 0,85; 1,10) for

diclofenac, hvilket gav en relativ risiko på 0,69 (95 % konfidensinterval 0,57, 0,83).

Hyppigheden af bekræftede øvre GI hændelser hos ældre patienter blev vurderet, og den

største reduktion blev observeret hos patienter ≥ 75 år (1,35 [95 % konfidensinterval 0,94;

1,87] versus 2,78 [95 % konfidensinterval 2,14; 3,56]) hændelser pr. hundrede patientår for

henholdsvis etoricoxib og diclofenac.

Hyppigheden af bekræftede kliniske hændelser i den nederste del af mave-tarm-kanalen

(perforation af tyndtarm eller tyktarm, obstruktion eller blødning (POBs)) var ikke

signifikant forskellig mellem etoricoxib og diclofenac.

MEDAL – Hepatiske sikkerhedsresultater

Etoricoxib var associeret med signifikant lavere hyppighed af behandlingsophør på grund

af leverrelaterede uønsket hændelser end diclofenac. I det poolede MEDAL Program

stoppede 0,3 % af de patienter, der fik etoricoxib, og 2,7 % af de patienter, der fik

diclofenac på grund af leverrelaterede uønsket hændelser. Hyppigheden pr. hundrede

patientår var 0,22 for etoricoxib og 1,84 for diclofenac (p-værdien var < 0,001 for

etoricoxib versus diclofenac). De fleste hepatiske bivirkninger i MEDAL Programmet var

dog ikke-alvorlige.

Supplerende trombotiske kardiovaskulære sikkerhedsdata

I kliniske undersøgelser, eksklusive undersøgelserne i forbindelse med MEDAL

Programmet, blev ca. 3100 patienter behandlet med etoricoxib ≥ 60 mg daglig i 12 uger

eller længere. Der var ingen mærkbar forskel i incidensen af bekræftede alvorlige

thrombotiske kardiovaskulære hændelser hos patienter, der fik etoricoxib ≥ 60 mg, placebo

eller non-naproxen NSAID. Incidensen af disse hændelser var imidlertid højere hos

patienter, der fik etoricoxib sammenlignet med de, der fik naproxen 500 mg 2 gange

daglig. Forskellen i antitrombocytaktivitet mellem COX-1 hæmmende NSAID og selektive

COX-2 hæmmere kan være af klinisk betydning for patienter med risiko for udvikling af

thromboemboliske hændelser. Selektive COX-2 hæmmere reducerer dannelsen af

systemiske (og dermed muligvis endotelderiveret) prostacyclin uden at påvirke

thromboxan i blodpladerne. Den kliniske betydning af disse fund er endnu ikke klarlagt.

Supplerende gastrointestinale sikkerhedsdata

I 2, 12-ugers, dobbeltblinde endoskopiundersøgelser, var den kumulative incidens af

gastroduodenal ulceration signifikant lavere hos patienter behandlet med etoricoxib

120 mg en gang daglig, end hos patienter behandlet med enten naproxen 500 mg 2 gange

daglig eller ibuprofen 800 mg 3 gange daglig. Etoricoxib havde en højere incidens af

ulceration end placebo.

Nyrefunktionsundersøgelse hos ældre

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse med parallelle grupper

vurderede effekten af 15 dages behandling med etoricoxib (90 mg), celecoxib (200 mg to

gange daglig), naproxen (500 mg to gange daglig) og placebo på natriumudskillelsen i

urin, blodtryk, og andre nyrefunktionsparametre hos patienter mellem 60 og 85 år, som var

på en natriumdiæt på 200 mEq/dag. Etoricoxib, celecoxib og naproxen havde en lignende

effekt på natriumudskillelsen i urinen i løbet af de to ugers behandling. Alle tre lægemidler

viste en øgning i forhold til placebo med hensyn til det systoliske blodtryk; etoricoxib var

imidlertid forbundet med en statistisk signifikant øgning ved dag 14 i sammenligning med

celecoxib og naproxen (gennemsnitlig ændring fra baseline for det systoliske blodtryk var

for etoricoxib 7,7 mmHg; celecoxib 2,4 mmHg; naproxen 3,6 mmHg).

39698_spc.doc

Side 16 af 20

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Oralt administreret etoricoxib absorberes godt. Den orale biotilgængelighed er ca. 100 %.

Efter administration af 120 mg en gang daglig indtil steady state ses peak

plasmakoncentrationen (geometrisk middelværdi C

= 3,6

g/ml) efter ca. 1 time (T

hos fastende voksne. Det geometriske middelareal under kurven (AUC

0-24 timer

) er

37,8

g∙t/ml. Etoricoxibs farmakokinetik er lineær over det kliniske dosisspænd.

Indtagelse af et måltid (højt fedtindhold) har ikke klinisk betydning for absorptionsgraden

af en etoricoxibdosis på 120 mg. Hastigheden af absorptionen påvirkedes, resulterende i et

36 %’s fald i C

og en øgning i T

med 2 timer. Disse data anses ikke som værende

klinisk signifikante. I kliniske undersøgelser blev etoricoxib administreret uden

hensyntagen til fødeindtag.

Fordeling

Etoricoxib bindes med ca. 92 % til humant plasmaprotein ved koncentrationer på

0,05-5

g/ml. Distributionsvolumen ved steady-state (V

) hos mennesker er ca. 120 liter.

Etoricoxib passerer placentabarrieren hos rotter og kaniner, og blod-hjernebarrieren hos

rotter.

Biotransformation

Etoricoxib metaboliseres i udstrakt grad med <1 % af dosis genfundet i urinen som

moderstoffet. Den primære metaboliseringsvej for at danne 6’-hydroxymethylderivatet er

katalyseret af CYP-enzymer. CYP3A4 synes at bidrage til etoricoxib metabolisering in

vivo. In vitro undersøgelser indikerer, at CYP2D6, CYP2C9, CYP1A2 og CYP2C19 også

kan katalysere den primære metaboliseringsvej, men deres kvantitative roller in vivo er

ikke undersøgt.

Der er identificeret 5 metabolitter hos mennesker. Hovedmetabolitten er

6’-carboxylsyrederivatet af etoricoxib, dannet ved yderligere oxydering af

6’-hydroxymethylderivatet. Disse hovedmetabolitter viste enten ingen målelig aktivitet

eller kun svag aktivitet som COX-2 hæmmere. Ingen af disse metabolitter hæmmer

COX-1.

Elimination

Efter intravenøs administration af enkeltdosis på 25 mg radioaktivmærket etoricoxib til

raske frivillige, blev 70 % af radioaktiviteten genfundet i urinen og 20 % i fæces,

hovedsageligt i form af metabolitter. Mindre end 2 % blev genfundet som uforandret

lægemiddel.

Elimination af etoricoxib foregår næsten udelukkende gennem metabolisme efterfulgt af

renal udskillelse. Steady state-koncentrationer af etoricoxib nås inden for 7 dage efter

administration af 120 mg en gang daglig med en akkumuleringsratio på ca. 2, svarende til

en halveringstid på ca. 22 timer. Plasmaclearance estimeres til ca. 50 ml/min for en

intravenøs dosis på 25 mg.

Patientkarakteristika

Ældre

Farmakokinetikken hos ældre (65 år og derover) svarer til den hos yngre.

Køn

39698_spc.doc

Side 17 af 20

Etoricoxibs farmakokinetik er sammenlignelig hos mænd og kvinder.

Nedsat leverfunktion

Patienter med mild leverdysfunktion (Child-Pugh score 5-6), der fik etoricoxib 60 mg en

gang daglig, havde ca. 16 % højere middel-AUC end raske frivillige i samme regime.

Patienter med moderat leverdysfunktion (Child-Pugh score 7-9), der fik etoricoxib 60 mg

hver anden dag havde samme middel-AUC som raske frivillige, der fik etoricoxib 60 mg

en gang daglig: etoricoxib 30 mg en gang daglig er ikke blevet undersøgt hos denne

population. Der findes ingen kliniske eller farmakokinetiske data fra patienter med svær

leverdysfunktion (Child-Pugh score ≥ 10) (se pkt. 4.2 og 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetikken i forbindelse med enkeltdosis etoricoxib 120 mg hos patienter med

moderat til svær nyreinsufficiens og patienter med nyresygdom i terminalt stadie i

hæmodialyse, var ikke signifikant forskellig fra den set hos raske frivillige. Hæmodialysen

bidrog i negligeabel grad til elimination (dialyseclearance ca. 50 ml/min) (se pkt. 4.3 og

4.4).

Pædiatriske patienter

Etoricoxibs farmakokinetik hos pædiatriske patienter (< 12 år) er ikke undersøgt.

I en farmakokinetisk undersøgelse (n = 16) udført med unge (i aldersgruppen 12-17 år),

svarede farmakokinetikken hos unge med en vægt på 40-60 kg, der fik etoricoxib 60 mg en

gang daglig, og unge med en vægt > 60 kg, der fik etoricoxib 90 mg en gang daglig til

farmakokinetikken hos voksne, der fik etoricoxib 90 mg, en gang daglig. Sikkerhed og

effekt af etoricoxib hos pædiatriske patienter er ikke undersøgt (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Etoricoxib er i prækliniske undersøgelser vist ikke at være genotoksisk. Etoricoxib var ikke

carcinogent hos mus. Rotter udviklede hepatocellulære og thyroide follikulære

celleadenomer ved doser > 2 gange den daglige humandosis [90 mg] baseret på systemisk

optagelse ved daglig dosering i ca. 2 år. Hepatocellulære og thyroide follikulære

celleadenomer set hos rotter anses for at være en artsspecifik konsekvens af hepatisk CYP-

enzyminduktion hos rotter. Etoricoxib er ikke vist at forårsage hepatisk CYP3A-

enzyminduktion hos mennesker.

Hos rotter øgedes den gastrointestinale toksicitet af etoricoxib med dosis og doseringstid. I

en 14-ugers toksicitetsundersøgelse forårsagede etoricoxib gastrointestinale ulcera ved

eksponering til højere doser end den, der sås hos mennesker i terapeutiske doser. I 53-ugers

og 106-ugers toksicitetsundersøgelser sås også gastrointestinale ulcera ved eksponeringer

sammenlignelige med doser til mennesker i terapeutiske doser. Ved høje doser er der hos

hunde set renale og gastrointestinale abnormiteter.

Etoricoxib var ikke teratogent i reproduktionstoksicitetsundersøgelser med rotter behandlet

med 15 mg/kg/dag (dette repræsenterer ca. 1,5 gange den daglige humandosis [90 mg]

baseret på systemisk optagelse). Hos kaniner blev der observeret en behandlingsrelateret

stigning i kardiovaskulære misdannelser ved eksponeringsniveauer under det kliniske

eksponeringsniveau for den daglige humane dosis (90 mg). Der blev imidlertid ikke

observeret behandlingsrelaterede eksterne eller skeletale føtale misdannelser. Hos rotter og

kaniner sås en dosisafhængig stigning i post-implantation tab ved doser højere end eller

svarende til 1,5 gange den daglige humandosis (se pkt. 4.3 og 4.6).

39698_spc.doc

Side 18 af 20

Etoricoxib udskilles i rottemælk ved koncentrationer ca. 2 gange større end

plasmakoncentrationer. Der var et fald i ungernes kropsvægt efter de havde fået mælk fra

hunner, som havde fået etoricoxib under amning.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Calciumhydrogenfosfat (vandfri)

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose.

Tabletovertræk:

Carnaubavoks

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Triacetat

30 mg, 60 mg og 120 mg tabletten indeholder endvidere indigo carmine lake (E132) og gul

jernoxid (E172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Flaske: Opbevares i den originale emballage tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Blister: Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

30 mg

Aluminum/aluminiumblister i pakninger indeholdende 2, 7, 14, 20, 28, 49 eller

multipakninger indeholdende 98 (2 pakninger a 49) tabletter

60 mg

Aluminium/aluminiumblister i pakninger indeholdende 2, 5, 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 84,

98, 100 tabletter eller multipakninger indeholdende 98 (2 pakninger a 49) tabletter.

90 mg og 120 mg

Aluminum/aluminiumblister i pakninger indeholdende 2, 5, 7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 84,

100 tabletter eller multipakninger indeholdende 98 (2 pakninger a 49) tabletter.

60 mg, 90 mg og 120 mg

Aluminum/aluminiumblister (enkeltdoser) i pakninger indeholdende 5, 50 eller 100

tabletter.

Hvid, rund, HDPE-beholder med hvid polypropylenlukning indeholdende 30 tabletter og to

1-grams tørremiddel eller 90 tabletter og et 1-grams tørremiddel.

39698_spc.doc

Side 19 af 20

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme B.V.

Postboks 581

NL-2031 PC Haarlem

Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS

Havneholmen 25

1561 København V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg:

39698

60 mg:

33573

90 mg:

33574

120 mg:

33575

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 26. juli 2002

Dato for seneste fornyelse: 1. maj 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

14. juni 2016

39698_spc.doc

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information