Apydan 600 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
OXCARBAZEPIN
Tilgængelig fra:
Paranova Danmark A/S
ATC-kode:
N03AF02
INN (International Name):
Oxcarbazepine
Dosering:
600 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
57767
Autorisation dato:
2016-06-14

Indlægsseddel: Information til brugeren

Apydan

600 mg tabletter

oxcarbazepin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Apydan til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har

de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Apydan

3. Sådan skal du tage Apydan

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Hvad er Apydan

Det aktive stof i Apydan er oxcarbazepin. Apydan tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes antikonvulsiva eller antiepileptika.

Hvad bruges Apydan

Antiepileptisk medicin, som fx Apydan, er standard behandling mod epilepsi.

Patienter med diagnosen epilepsi, har haft tilbagevendende anfald eller kramper. Anfald sker på grund af en midlertidig fejlfunktion i hjernens

elektriske impulser. Normalt koordinerer hjernecellerne kroppens bevægelser ved at sende signaler gennem nerverne til musklerne på en

organiseret og struktureret måde. Når man har epilepsi, sender hjernecellerne for mange ustrukturerede signaler, som kan medføre ukoordineret

muskelaktivitet, dvs. et epileptisk anfald.

Apydan bruges til at behandle partielle anfald med eller uden sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald. Partielle anfald omfatter et begrænset

område af hjernen, men kan sprede sig til hele hjernen og kan forårsage et generaliseret tonisk-klonisk anfald.

Der er to typer af partielle anfald: simple og komplekse. Ved simple partielle anfald bevarer patienten bevidstheden, hvorimod ved komplekse anfald

påvirkes patientens bevidsthed.

Apydan virker ved at holde hjernens ustrukturerede signaler fra nervecellerne under kontrol. Derved forhindres eller formindskes antallet af anfald.

Apydan kan bruges alene eller i kombination med andre antiepileptiske lægemidler. Normalt vil lægen forsøge at finde det lægemiddel, der virker

bedst for dig eller dit barn, men ved mere alvorlig epilepsi kan en kombination af to eller flere lægemidler være nødvendig for at kontrollere

anfaldene. Apydan kan bruges af voksne og til børn på 6 år eller derover.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE APYDAN

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisninger og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Overvågning under din behandling med Apydan

Før og under din behandling med Apydan, vil din læge måske tage nogle blodprøver for at bestemme dosis til dig. Din læge vil fortælle dig, hvornår

du skal have taget prøverne.

Tag ikke Apydan:

hvis du er allergisk over for oxcarbazepin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Apydan (angivet i punkt 6), eller hvis du er allergisk overfor

eslicarbazepin.

Hvis dette gælder for dig, skal du tale med din læge, inden du tager Apydan. Hvis du tror, at du måske er allergisk, skal du spørge din læge til råds.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Apydan, hvis:

du nogensinde har udvist usædvanlig overfølsomhed (udslæt eller andre tegn på allergi) over for carbama zepin eller andre lægemidler (især andre

lægemidler mod epilepsi). Hvis du er allergisk over for carbamazepin er risikoen 1 ud af 3 til 4 (25 – 30 %) for, at du også kan få en allergisk

reaktion mod oxcarbazepin (Apydan).

du har en nyresygdom.

du har en alvorlig leversygdom.

du tager diuretika (medicin, som hjælper nyrerne med at udskille salt og vand ved at øge produktionen af urin) eller visse smertestillende midler

(NSAID fx indometacin). I disse tilfælde vil din læge udføre regelmæssig kontrol af natrium-niveauer. Det er vigtigt, at du går til disse kontroller.

du lider af en hjertesygdom, stakåndethed, og/eller hvis dine fødder eller ben hæver på grund af væske i kroppen. Tjek din vægt jævnligt for at

identificere en forøgelse af væske i kroppen. Fortæl det til din læge i tilfælde af vægtstigning.

dine blodprøver viser, at du har nedsat natriumindhold i blodet (se punkt 4 ”Bivirkninger”).

du er kvinde og tager hormonel prævention som fx p-piller. Apydan kan ophæve præventionens virkning. Brug en anden eller en supplerende

(ikke-hormonel) form for prævention, mens du tager Apydan. Dette kan hjælpe med at forhindre en uønsket graviditet. Fortæl din læge med det

samme, hvis du har uregelmæssige blødninger eller pletbløder. Hvis du har spørgsmål til dette, så kontakt din læge.

Potentielt livstruende hududslæt (Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er rapporteret ved anvendelse af Apydan, og ses først

på kroppen som rødlige pletter eller som runde pletter (ofte med blærer i midten). Yderligere symptomer, man bør være opmærksom på, er sår i

munden, i svælget, på køns organerne og øjenbetændelse (røde og hævede øjne). Disse potentielt livstruende hududslæt er ofte ledsaget af

Apydan

er et registreret varemærke,

der tilhører Desitin Arzneimittel GmbH.

151327P004

01/2019

influenzalignende symptomer. Udslættet kan udvikle sig til udbredt blære dannelse eller afskalning af huden. Der er størst risiko for at udvikle

alvorlige hududslæt de første uger af behand lingen. Hvis du har udviklet Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse ved

behandling med Apydan, må du aldrig begynde at tage Apydan igen. Hvis du udvikler hududslæt eller de nævnte hudsymptomer, skal du straks søge

læge. Fortæl lægen, at du tager dette lægemiddel.

Risikoen for alvorlige hudreaktioner hos patienter af han kinesisk eller thailandsk oprindelse, som tager carbamazepin eller kemisk beslægtede

lægemidler, kan forudsiges ved at tage en blodprøve af disse patienter. Din læge vil rådgive om, hvorvidt en blodprøve er nødvendig, før du tager

oxcarbazepin.

Hvis du får nogen af følgende symptomer efter, at du er begyndt med at tage Apydan, skal du omgående fortælle det til din læge eller kontakte

skadestuen på det nærmeste hospital:

hvis du får en overfølsomhedsreaktion, som fx hævelse af læber, øjenlåg, ansigt, hals, mund eller pludselige vejrtrækningsproblemer, feber med

hævede lymfekirtler, udslæt eller blæredannelse på huden.

hvis du opdager symptomer på leverbetændelse, fx gulsot (gulfarvning af hud og det hvide i øjnene).

hvis du bemærker symptomer, som kan tyde på sygdom i blodet, såsom træthed, stakåndethed ved motion, bleghed, hovedpine, kulderystelser,

svimmelhed, hyppige infektioner som giver feber, ondt i halsen, mundsår, bløder eller får blå mærker nemmere end normalt, næseblod, røde eller

lilla områder på huden eller uforklarlige pletter på huden.

hvis du hyppigere får anfald. Dette er især vigtigt for børn, men kan også forekomme hos voksne.

hvis du oplever symptomer på lavt natrium i blodet, såsom hovedpine, kvalme, opkastning, forvirring, sløvhed, appetitløshed eller stigning i

frekvensen af krampeanfald.

en lille andel af de personer, der bliver behandlet med epilepsimedicin som for eksempel Apydan, har haft selvmordstanker eller tanker om at

gøre skade på sig selv. Hvis du på noget tidspunkt får sådanne tanker, bør du straks kontakte din læge.

hvis du oplever hurtig eller usædvanlig langsom hjerterytme.

Børn og unge

Din læge vil måske anbefale at overvåge skjoldbruskkirtelfunktionen hos børn før og under behandling.

Brug af anden medicin sammen med Apydan

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder især:

hormonel prævention, som fx p-piller (se ”Advarsler og forsigtighedsregler“).

anden antiepileptisk medicin og medicin, der fremmer enzymer, som fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin eller lamotrigin og rifampicin.

medicin, som nedsætter indholdet af natrium i blodet, som fx diuretika (bruges til at hjælpe nyrerne med at udskille salt og vand ved at øge

produktionen af urin), desmopressin og ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), som fx indometacin.

lithium og monoaminoxidase-hæmmere (medicin, der bruges til behandling af humørsvingninger og visse typer for depression).

medicin, der kontrollerer din krops immunsystem, som fx ciclosporin og tacrolimus.

Brug af Apydan sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Apydan sammen med mad og drikke (se punkt 3 ”Sådan skal du tage Apydan“).

Alkohol kan øge Apydans sløvende virkning. Undgå så vidt muligt alkohol og søg råd hos din læge.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Fortæl din læge, hvis du er gravid eller har planer om at blive gravid. Det er vigtigt at holde epilepsianfaldene under kontrol under graviditeten. Der

kan dog være en risiko for barnet, hvis du tager medicin mod epilepsi under gravidi teten. Din læge vil fortælle dig mere om fordelene og potentielle

risici og hjælpe dig med at beslutte, om du bør tage Apydan. Du må ikke stoppe din behandling med Apydan under graviditet, før du har talt med din

læge.

Amning

Du må ikke amme, mens du tager Apydan. Det aktive stof i Apydan udskilles i modermælken. Dette kan give bivirkninger hos børn, der bliver ammet.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel, mens du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Apydan kan virke sløvende eller gøre dig svimmel, eller kan give sløret syn,

dobbeltsyn, manglende muskelkoordination eller bevidsthedssvækkelse, især ved start af behandling eller øgning af dosis, og det kan påvirke

arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Det er vigtigt, at du taler med din læge om, hvorvidt du må køre bil eller arbejde med

maskiner, mens du tager Apydan.

Apydan indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det væsentlige natrium-fri.

3. SÅDAN SKAL DU TAGE APYDAN

Tag altid Apydan nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er

Voksne

Den normale startdosis af Apydan for voksne (inkl. ældre patienter) er 600 mg i døgnet.

Tag Apydan to gange dagligt, halvdelen af den daglige dosis om morgenen og halvdelen af den daglige dosis om aftenen, omtrent på samme

tidspunkt hver dag.

Lægen kan øge denne dosis gradvist for at finde den bedste dosis til dig. Den ønskede effekt opnås normalt mellem 600 mg og 2.400 mg i

døgnet.

Hvis du tager andet antiepileptisk lægemiddel, er doseringen den samme.

Hvis du får kombinationsbehandling mod epilepsi, kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af de andre administrerede antiepiletika.

Hvis du har en nyresygdom (med svært nedsat nyre funktion) er startdosis halvdelen af den normale startdosis.

Hvis du har en alvorlig leversygdom, kan din læge evt. justere din dosis.

Børn

Apydan kan bruges til børn som er 6 år eller derover.

Dosis til børn afhænger af barnets vægt.

Startdosis er 8 – 10 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på to doser. For eksempel ville et barn på 30 kg starte behandling med 150 mg to

gange daglig.

Lægen kan øge denne dosis gradvist for at finde den bedste dosis til dit barn. Den ønskede effekt opnås normalt ved en dosis på 30 mg pr. kg

legemsvægt i døgnet. Den maksimale dosis for et barn er 46 mg pr. kg legemsvægt pr. døgn.

Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge Apydan 600 mg til alle de anførte doseringer.

Sådan tages Apydan

Synk tabletterne med vand under eller efter måltider.

Apydan 600 mg tabletter har en delekærv. Du kan dele tabletten i to lige store dele, der hver indeholder 300 mg.

For mindre børn eller andre patienter, der ikke kan sluge tabletter, kan Apydan opslæmmes i vand og drikkes.

Hvornår og hvor længe du skal tage Apydan

Tag Apydan to gange om dagen, hver dag på omtrent samme tidspunkt, medmindre lægen har sagt noget andet. Det vil give dig den bedste kontrol

af din epilepsi, hvis du tager Apydan på samme tidspunkt hver dag. Det vil også hjælpe dig med at huske, hvornår du skal tage tabletterne.

Din læge vil fortælle dig, hvor længe din/dit barns behand ling med Apydan vil vare. Varigheden af behandlingen er baseret på din/dit barns

anfaldstype, og vedvarende behandling gennem mange år kan være nødvendig for at kontrollere anfaldene. Du må ikke ændre dosis eller stoppe

behandlingen uden at kontakte din læge.

Hvis du har taget for mange Apydan

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Apydan, end der står i denne information eller flere end lægen har foreskrevet, og

du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Symptomer ved overdosering kan fx være:

døsighed, svimmelhed, koordinationsbesvær og/eller ufrivillige øjenbevægelser, muskelspasmer eller væsentlig forværring af anfald, hovedpine,

bevidsthedstab, koma.

kvalme, opkastning, forstærket muskelvirksomhed.

apati (ligegyldighed), dobbeltsyn, forsnævring af pupillen, sløret syn.

træthed.

langsom og svækket vejrtrækning (respirationsdepression).

uregelmæssige hjerteslag (QTc-intervallet er forlænget).

rystelser, hovedpine, koma, nedsat bevidsthed, ukontrollerbare bevægelser af mund, tunge og lemmer.

aggression, ophidselse, forvirring.

lavt blodtryk.

stakåndethed.

Hvis du har glemt at tage Apydan

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte

dosis over og fortsæt med dit normale doseringsskema. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du er i tvivl eller

har glemt flere doser, bør du kontakte din læge.

Hvis du holder op med at tage Apydan

Stop ikke med at tage Apydan, medmindre din læge beder dig om det. For at forhindre pludselig forværring af dine anfald, må du aldrig afbryde

behandlingen pludseligt. Hvis din behandling stoppes, skal det gøres gradvist efter instruktion fra din læge.

Spørg lægen, sundhedspersonalet eller apoteks personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Fortæl det omgående til lægen eller tag hen på den

nærmeste skadestue, hvis du får nogen af følgende bivirkninger:

Følgende er tegn på meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter), men potentielt alvorlige bivirkninger, som kan kræve akut

lægehjælp. Lægen vil også beslutte, om Apydan-behandlingen skal stoppes med det samme, og hvordan fortsat behandling skal foregå.

Hævelse af læber, øjenlåg, ansigt, hals eller mund ledsaget af vejrtrækningsbesvær, talebesvær eller synkebesvær (tegn på anafylaktiske

reaktioner og angioødem) eller andre tegn på overfølsomhed såsom udslæt, feber, hævede lymfeknuder og ledsmerter.

Kraftig dannelse af blistre på huden og/eller slimhinder som læber, øjne, mund, i næsesvælget eller kønsorganerne (tegn på alvorlig allergisk

reaktion, inkl. Lyells syndrom, Stevens-Johnsons syndrom og erythema multiforme).

Træthed, stakåndethed ved motion, bleghed, hovedpine, kulderystelser, svimmelhed, hyppige infektioner som giver feber, ondt i halsen, mundsår,

lettere til knubs eller blødning end normalt, næseblod, rødlige eller lilla hudområder eller uforklarlige skjolder på huden (tegn på nedsat antal

blodplader eller nedsat antal blodceller).

Rødt skjoldet udslæt hovedsageligt i ansigtet som kan ledsages af træthed, feber, led- og muskelsmerter, kvalme eller appetitløshed (tegn på

systemisk lupus erythematosus).

Apati (ligegyldighed), forvirring, kvalme, muskeltrækninger eller væsentlig forværring af krampetrækninger (symptomer som kan hænge sammen

med lavt natrium indhold i blodet) (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Influenzalignende symptomer med gulsot (gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene) (tegn på lever betændelse).

Kraftige smerter i den øvre del af maven, opkastning og tab af appetitten (tegn på betændelse i bugspytkirtlen).

Vægtøgning, træthed, hårtab, muskelsvaghed, kuldskær (tegn på nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen).

Fortæl det til lægen hurtigst muligt, hvis du får nogen af følgende bivirkninger. De kan kræve lægehjælp:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Rysten, koordinationsbesvær, ufrivillige øjenbevægelser, følelse af angst og nervøsitet, depression, humør svingninger, udslæt.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Uregelmæssige hjerteslag eller meget hurtig eller langsom hjerterytme.

Andre bivirkninger, der kan forekomme:

Disse bivirkninger er normalt milde eller moderate bivirkninger af Apydan. De fleste af disse er forbigående og aftager normalt over tid.

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Træthed, hovedpine, svimmelhed, døsighed, kvalme, opkastning, dobbeltsyn.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Svækkelse, hukommelsesforstyrrelser, forstyrrelser i opmærksomhed, nedsat koncentrationsevne, apati, uro/rastløshed, forvirring, større

tilbøjelighed til humørsvingninger, sløret syn, synsforstyrrelser, forstoppelse, diarré, mavesmerter, akne, hårtab, balanceproblemer, vægtøgning,

svimmelhed (verden drejer rundt).

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Nældefeber. Du kan også have forhøjet niveau af leverenzymer, mens du tager Apydan.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndværende data):

Forværring af eksisterende epilepsisygdomme hos børn.

Forhøjet blodtryk, faldtendens, talebesvær.

Der har været rapporteret om knoglelidelser, herunder afkalkning af knoglerne, knogleskørhed og knoglebrud.

Tal med din læge eller apoteks personalet hvis du er i langtidsbehandling med epilepsimedicin, har knogleskørhed eller tager medicin med

binyrebarkhormon.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevar Apydan utilgængeligt for børn.

Brug ikke Apydan efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Apydan indeholder:

Aktivt stof: Oxcarbazepin 600 mg.

Øvrige indholdsstoffer: Magnesiumstearat, natrium stivelsesglycollat, mikrokrystallinsk cellulose, riboflavin og ammoniummethacrylat copolymer.

Udseende og pakningsstørrelser:

Apydan 600 mg er en oval, flad, rund lysegul til lys orange tablet med delekærv.

Vær opmærksom på, at farven på Apydan

tabletter kan variere fra lysegul til lys orange i den enkelte beholder.

Apydan 600 mg findes i pakningsstørrelsen 100 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack B.V.

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad

Holland

Denne indlægsseddel blev sidst revideret september 2018.

17. september 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Apydan, tabletter (Paranova Danmark A/S)

0.

D.SP.NR.

9670

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Apydan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Oxcarbazepin 600 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter (Paranova Danmark A/S)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Apydan er indiceret til behandling af partielle anfald med eller uden sekundær generalisering.

Apydan er indiceret til mono- eller polyterapeutisk brug til voksne og børn på 6 år eller

derover.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Ved mono- og kombinationsbehandling indledes Apydan-behandlingen med en klinisk

effektiv dosis fordelt på to doser. Dosis kan øges afhængigt af patientens kliniske respons.

Når andre antiepileptika erstattes af Apydan, skal dosis af de(n) samtidigt administrerede

antiepileptika(/um) gradvist nedsættes ved indledningen af Apydan-behandlingen. Ved

kombinationsbehandling kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af de(n) samtidigt

administrerede antiepileptika(/um) og/eller at optrappe Apydan-dosis langsommere på

grund af den øgede indgift af antiepileptika til patienten (se pkt. 4.5).

Apydan bør indtages med vand under eller umiddelbart efter måltider.

Terapeutisk lægemiddelmonitorering

dk_hum_57767_spc.doc

Side 1 af 17

Oxcarbazepins terapeutiske effekt udøves primært gennem den aktive metabolit 10-

monohydroxy-derivat (MHD) af oxcarbazepin (se pkt. 5).

Monitorering af oxcarbazepins eller MHDs plasmaniveau er ikke regelmæssigt påkrævet.

Det kan dog være anvendeligt i situationer, hvor en ændring i MHD clearance er forventet

(se pk. 4.4).

I disse situationer kan Apydans dosis justeres (baseret på plasmaniveau målt 2-4 timer efter

dosisindgivelse) for at vedligeholde peak MHD plasmaniveau < 35 mg/L.

Apydan 600 mg kan deles i to lige store dele, der hver indeholder 300 mg oxcarbazepin.

For børn eller andre patienter, der ikke kan sluge tabletter, kan Apydan suspenderes i vand

og drikkes.

Voksne:

Anbefalet startdosis

Ved mono- og kombinationsbehandling bør Apydanbehandling indledes med en dosis på

600 mg/dag (8-10 mg/kg/dag) fordelt på 2 doser.

Vedligeholdelsesdosis

Hvis der er klinisk indikation herfor, kan dosis øges med maksimalt 600 mg/dag med

intervaller på ca. en uge fra initialdosis for at opnå den ønskede kliniske effekt. Terapeutisk

effekt opnås ved doser mellem 600 mg/dag og 2400 mg/dag.

Kontrollerede monoterapiforsøg med patienter, som ikke behandledes med antiepileptika,

indikerede, at 1200 mg/dag var en effektiv dosis hos de fleste patienter. En dosis på 2400 mg/

dag har dog vist sig at have en effekt på mere resistente patienter, som skifter fra andre

antiepileptika til Apydan monoterapi.

Maksimalt anbefalet dosis

Under kontrol på hospital er dosisøgninger op til 2400 mg/dag blevet opnået i løbet af 48

timer.

Daglige doser mellem 600 og 2400 mg/dag er vist at have en effekt i en kontrolleret

undersøgelse med kombinationsbehandling, selvom de fleste patienter ikke kunne tåle en

dosis på 2400 mg/dag uden en nedsættelse af dosis af samtidigt administrerede antiepileptika,

hovedsagelig som følge af bivirkninger i relation til centralnervesystemet. Daglige doser over

2400 mg/dag er ikke blevet undersøgt systematisk i kliniske forsøg.

Ældre (65 år eller derover)

Særlige dosisanbefalinger for ældre er ikke nødvendigt, da terapeutiske doser tilpasses

individuelt. Dosistilpasninger anbefales hos ældre med nedsat nyrefunktion (creatinin

clearance <30 ml/min) (se information nedenfor om dosering ved nedsat nyrefunktion).

Tæt monitorering af natriumniveau er nødvendigt hos patienter med risiko for

hyponatriæmi (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at foretage dosistilpasninger til patienter med mild til moderat nedsat

leverfunktion. Apydan er ikke undersøgt hos patienter med svær nedsat leverfunktion;

forsigtig bør derfor udvises ved dosering til patienter med svær nedsat leverfunktion. (se pkt.

5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

dk_hum_57767_spc.doc

Side 2 af 17

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance på mindre end 30 ml/min)

bør Apydanbehandling indledes med halv dosis (300 mg/dag) i forhold til den almindelige

anvendte initialdosis, og denne øges med intervaller på mindst en uge indtil den ønskede

kliniske effekt opnås.

Dosis-justering er ikke nødvendig til patienter med let og moderat

nedsat nyrefunktion sv.t. creatinine clearance >30 - <90ml/min.

Dosisøgning hos patienter med nedsat nyrefunktion kan kræve nøjere overvågning.

Pædiatrisk population

Anbefalet startdosis

Ved mono- og kombinationsbehandling bør Apydanbehandling indledes med en dosis på

8-10 mg/kg/dag fordelt på 2 doser.

Vedligeholdelsesdosis

I studier med kombinationsbehandling viste en vedligeholdelsesdosis på 30-46 mg/kg/dag,

opnået over to uger, at være effektiv og veltolereret hos børn. Terapeutisk effekt sås ved en

middel-vedligeholdelsesdosis på omkring 30 mg/kg/dag.

Maksimalt anbefalet dosis

Hvis der er klinisk indikation herfor, kan dosis øges med maksimalt 10 mg/kg/dag med

intervaller på ca. en uge fra startdosis, til en maksimal dosis på 46 mg/kg/dag for at opnå

den ønskede kliniske effekt (se pkt. 5.2).

Apydan anbefales til børn på 6 år eller derover. Sikkerhed og effekt er evalueret i

kontrollerede kliniske studier med ca. 230 børn under 6 år (ned til 1 måned). Apydan er

ikke anbefalet til børn under 6 år, da sikkerhed og effekt ikke er blevet tilstrækkeligt

demonstreret.

Alle de ovenfor anbefalede doser (voksne, ældre og børn) er baseret på kliniske studier

med alle aldersgrupper. En lavere initialdosis kan dog overvejes, hvor det er passende.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, eslicarbazepin eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhed

Klasse 1 (øjeblikkelige) overfølsomhedsreaktioner inklusive rødme, kløe, urticaria,

angioødem og indberetninger af anafylaksi er modtaget efter markedsføring. Tilfælde af

anafylaksi og angioødem, der involverer strubehovedet, glottis, læber og øjenlåg er blevet

indberettet for patienter efter indtagelse af den første eller efterfølgende dosis af Apydan.

Hvis en patient udvikler disse reaktioner under behandling med Apydan, bør behandlingen

straks ophøre og en alternativ behandling påbegyndes.

Patienter, der har haft overfølsomhedsreaktioner over for carbamazepin skal informeres

om, at omkring 25-30 % af disse patienter kan opleve overfølsomhedsreaktioner (fx.

alvorlige hudreaktioner) med Apydan (se pkt. 4.8). Der kan også forekomme allergiske

krydsreaktioner med oxcarbazepin og andre antiepileptiske lægemidler.

Overfølsomhedsreaktioner, inklusiv multi-organ overfølsomhedsreaktioner, kan også

forekomme hos patienter, der ikke tidligere har vist tegn på overfølsomhed overfor

carbamazepin. Sådanne reaktioner kan påvirke hud, lever, blod og lymfesystem eller andre

dk_hum_57767_spc.doc

Side 3 af 17

organer, enten individuelt eller samlet i en systemisk reaktion (se pkt. 4.8). Generelt bør

Apydanbehandlingen seponeres øjeblikkeligt, hvis der opstår tegn og symptomer på

overfølsomhed.

Dermatologiske påvirkninger

Alvorlige dermatologiske reaktioner, heriblandt Stevens-Johnson Syndrom, toksisk

epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) og erythema multiforme, er i meget sjældne tilfælde

blevet rapporteret i forbindelse med anvendelse af Apydan. Patienter med alvorlige

dermatologiske reaktioner kan behøve indlæggelse på hospital, da disse tilstande muligvis

kan være livstruende og i sjældne tilfælde fatale. Tilfælde forbundet med Apydan forekom

både hos børn og voksne. Median-tiden til begyndelse var 19 dage. Der er rapporteret om

flere isolerede tilfælde af tilbagevenden af den alvorlige hudreaktion når Apydan blev

genintroduceret. Patienter, der udvikler en hudreaktion med Apydan skal straks evalueres

og Apydan seponeres med det samme, med mindre udslættet tydeligvis ikke er lægemiddel

relateret. I tilfælde af seponering af behandlingen bør det overvejes at erstatte Apydan med

anden antiepileptika for at undgå anfald på grund af seponeringen. Apydan bør ikke

genintroduceres hos patienter, hvor behandlingen blev seponeret på grund af en

overfølsomhedsreaktion (se pkt. 4.3).

HLA-B*1502 allel – personer af hankinesisk, thailandsk og anden asiatisk oprindelse

Forekomsten af HLA-B*1502 hos personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse er i

høj grad forbundet med risiko for at udvikle de alvorlige hudreaktioner, der er kendt som

Stevens-Johnson syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), når disse personer

behandles med carbamazepin. Den kemiske struktur af oxcarbazepin ligner carbamazepins,

og data tyder på, at patienter, der er positive for HLA-B*1502, også kan være i risiko for at

udvikle SJS/TEN efter behandling med oxcarbazepin herunder Apydan.

Omkring 10 % af personer af hankinesisk eller thailandsk oprindelse er bærere af HLA-

B*1502-allelen. Hvis det er muligt, bør disse personer screenes for allelen, før behandling

med carbamazepin eller kemisk beslægtede aktive stoffer herunder oxcarbazepin

påbegyndes.

Hvis patienter i disse befolkningsgrupper testes positive for HLA-B*1502-allelen, bør

anvendelsen af Apydan kun påbegyndes, hvis fordelene opvejer risikoen.

På grund af hyppigheden af HLA*1502-allelen i andre asiatiske befolkningsgrupper (f.eks

over 15 % i Filippinerne og Malaysia), bør gen test for tilstedeværelsen af denne allel

overvejes hos risiko befolkningen.

Forekomsten af HLA-B*1502-allelen er meget sjælden i fx europæisk, afrikansk,

latinamerikansk befolkning og hos japanere og koreanere (<1 %).

Allel-hyppigheden refererer til procentdelen af kromosomer i populationen, som bærer en

given allel. Da en person bærer to kopier af hvert kromosom, mens kun en kopi af HLA-

B*1502-allelen kan være nok til at øge risikoen for SJS, er procentdelen af patienter, der

kan være udsat for risiko, næsten dobbelt så stor som allel-hyppigheden.

HLA-A*3101-allel - europæisk og japansk afstamning

Nogle data tyder på, at HLA-A*3101 er forbundet med en øget risiko for carbamazepin-

inducerede kutane bivirkninger, herunder SJS, toksisk epidermal nekrolyse (TEN),

dk_hum_57767_spc.doc

Side 4 af 17

lægemiddel-associeret udslæt med eosinofili (DRESS), eller den mindre alvorlige akut

generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og makulopapulært udslæt hos individer af

europæisk og japansk afstamning.

Hyppigheden af HLA-A*3101-allelen varierer meget mellem etniske befolkningsgrupper.

HLA-A*3101-allelen har en prævalens på 2 til 5 % i den europæiske befolkning og

omkring 10 % i den japanske befolkning.

Tilstedeværelsen af HLA-A*3101-allelen kan øge risikoen for carbamazepin-inducerede

hudreaktioner (for det meste mindre alvorlige) fra 5 % i den samlede befolkning til 26 %

blandt personer af europæisk afstamning, hvorimod dens fravær reducerer risikoen fra 5 %

til 3,8 %.

HLA-A*3101-allel - anden afstamning

Hyppigheden af denne allel er vurderet at være mindre end 5 % i de fleste australske,

asiatiske, afrikanske og nordamerikanske befolkninger med nogle undtagelser inden for 5

til 12 %. Frekvens over 15 % er blevet vurderet i nogle etniske grupper i Sydamerika

(Argentina og Brasilien), Nordamerika (US Navajo og Sioux og Mexico Sonora Seri) og

Sydindien (Tamil Nadu) og mellem 10 % til 15 % i andre indfødte etniciteter i de samme

regioner.

Allel-hyppigheden refererer til procentdelen af kromosomer i populationen, som bærer en

given allel. Da en person bærer to kopier af hvert kromosom, mens kun en kopi af HLA-

B*3101-allelen kan være nok til at øge risikoen for SJS, er procentdelen af patienter, der

kan være udsat for risiko, næsten dobbelt så stor som allel-hyppigheden.

Der er utilstrækkelige data til at understøtte en anbefaling for HLA-A*3101 screening før

behandling med carbamazepin eller kemisk beslægtede lægemidler herunder oxcarbazepin.

Hvis patienter af europæisk eller japansk oprindelse vides at være positiv for HLA-

A*3101-allel, bør anvendelsen af carbamazepin eller kemisk beslægtede lægemidler

(herunder oxcarbazepin) kun opstartes, hvis fordelen menes at overstige risikoen.

Begrænsning ved genetisk screening

Resultater fra genetisk screening må aldrig erstatte relevant klinisk årvågenhed og

patientbehandling. Mange asiatiske patienter positive for HLA-B*1502 og behandlet med

Apydan, vil ikke udvikle SJS/TEN, og patienter negative for HLA-B*1502 fra enhver

etnicitet kan stadig udvikle SJS/TEN. Det samme gælder for HLA-A*3101 med hensyn til

risiko for SJS, TEN, DRESS, AGEP eller makulopapuløst udslæt. Udviklingen af disse

alvorlige kutane bivirkninger og dens relaterede morbiditet som følge af andre mulige

faktorer såsom AED dosis, compliance, samtidig anden medicinsk behandling, co-

morbiditet, og niveauet af dermatologisk kontrol er ikke blevet undersøgt.

Information til sundhedspersonale

Hvis undersøgelse for tilstedeværelse af HLA-B*1502-allel er udført, anbefales

højopløsning ”HLA-B*1502 genotypebestemmelse”. Testen er positiv, hvis enten en eller

to HLA-B*1502-alleler påvises, og negativ, hvis der ikke påvises nogen HLA-B*1502-

alleler. Tilsvarende, hvis undersøgelse for tilstedeværelse af HLA-A*3101-allelen er

udført, anbefales højopløsning ”HLA-A*3101 genotypebestemmelse”. Testen er positiv,

hvis enten en eller to HLA-A*3101-alleler påvises, og negativ, hvis der ikke påvises nogen

HLA-A*3101-alleler.

dk_hum_57767_spc.doc

Side 5 af 17

Risiko for forværring af anfald

Risiko for forværring af anfald er blevet rapporteret med Apydan. Risikoen for forværring

af anfald ses især hos børn, men kan også forekomme hos voksne. I tilfælde af forværring

af anfald bør Apydan seponeres.

Hyponatriæmi

Hos op mod 2,7 % af Apydanbehandlede patienter er der blevet observeret serum-natrium-

koncentrationer under 125 mmol/l, der som regel har været asymptomatiske og ikke har

krævet terapeutisk regulering. Erfaringer fra kliniske studier har vist, at serum-natrium-

koncentrationerne vendte tilbage til normalt niveau, når Apydandosis blev reduceret,

behandlingen seponeret, eller når patienten fik konservativ behandling (fx. begrænset

væskeindtagelse). Hos patienter med allerede eksisterende nyreproblemer ledsaget af lav

natriumkoncentration eller hos patienter, som samtidig behandles med natriumreducerende

lægemidler (fx. diuretika eller desmopressin) samt NSAID (fx. indometacin) bør måling af

serum-natriumkoncentration foretages inden behandlingen påbegyndes. Derefter bør

måling af serum-natriumkoncentration foretages efter ca. to uger og dernæst med

intervaller på en måned i de første tre måneder af behandlingen eller i henhold til en

klinisk vurdering. Disse risikofaktorer kan især gælde for ældre patienter. Samme

fremgangsmåde for kontrol af natriumkoncentration skal følges ved patienter i

Apydanbehandling, når de starter behandling med natriumreducerende lægemidler. Hvis

der opstår kliniske symptomer på hyponatriæmi under Apydanbehandlingen, bør der

foretages kontrol af serum-natrium (se pkt. 4.8). Andre patienter kan få målt serum-

natriumkoncentration som en del af deres rutinemæssige laboratorieundersøgelser.

Hjertesygdomme

Patienter med hjertesvigt bør vejes regelmæssigt med henblik på kontrol af væskeretention.

I tilfælde af væskeretention eller forværring af pumpesvigtet bør serum-

natriumkoncentrationen kontrolleres (se afsnittet "Hyponatriæmi" ovenfor). Hvis der

konstateres hyponatriæmi, er begrænset væskeindtagelse en vigtig modforanstaltning. Da

oxcarbazepin meget sjældent kan medføre nedsat overledning i hjertet, bør patienter med

allerede eksisterende overledningsforstyrrelser (fx. atrioventrikulært blok, arytmi) holdes

under nøje observation, fx. ved regelmæssige EKG-undersøgelser.

Hypothyroidisme

Hypothyroidisme er en bivirkning (med ”ikke kendt” hyppighed, se pkt. 4.8) af

oxcarbazepin. I betragtning af betydningen af thyreoideahormoner på børns udvikling efter

fødslen, anbefales monitorering af thyreoideafunktion i den pædiatriske aldersgruppe

under behandling med Apydan.

Leverfunktion

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af hepatitis, som i de fleste tilfælde havde en

positiv udgang. Hvis der er mistanke om påvirkning af leveren, bør leverfunktionen

undersøges, og det bør overvejes at seponere Apydanbehandlingen. Der bør udvises

forsigtighed ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og

5.2).

Hæmatologisk påvirkning

Meget sjældne tilfælde af agranulocytose, aplastisk anæmi og pancytopeni er blevet

observeret i patienter behandlet med Apydan efter markedsføring (se pkt. 4.8). Seponering

dk_hum_57767_spc.doc

Side 6 af 17

af lægemidlet bør overvejes, hvis der udvikles symptomer på alvorlig

knoglemarvsdepression.

Nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance mindre end 30 ml/min) bør der

udvises forsigtighed under behandling med Apydan, især med hensyn til startdosis og

optitrering af dosis. Monitorering af MHDs plasmakoncentrationen kan overvejes (se pkt.

4.2 og 5.2).

Selvmordsadfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika

ved flere forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede

studier med antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -

adfærd. Mekanismen bag denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data

udelukker ikke muligheden for en forøget risiko ved behandling med oxcarbazepin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og

passende behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge

læge, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Hormonal kontraception

Kvinder i den fertile alder bør advares om, at samtidig anvendelse af Apydan og hormonal

kontraception kan ophæve effekten af denne type kontraception (se pkt. 4.5). Under

behandling med Apydan anbefales det at anvende supplerende ikke-hormonal

kontraception.

Alkohol

Der bør udvises forsigtighed ved indtagelse af alkohol i kombination med

Apydanbehandling grundet muligheden for forstærket sløvende virkning.

Seponering

Som det er tilfældet med alle antiepileptika, skal seponering af Apydan ske gradvist for at

nedsætte risikoen for øget anfaldsfrekvens.

Børn:

Der er rapporteret forværring af eksisterende epilepsisygdom, særlig hos børn, der lider af

epilepsisygdomme (f.eks. primær generaliseret epilepsi), for hvilke oxcarbazepin ikke

anbefales: Det er derfor særlig vigtigt, at Apydan kun anvendes inden for de godkendte

indikationer (se også pkt. 4.8).

Monitorering af plasmaniveauer

Selvom sammenhængen mellem dosering og oxcarbazepins plasmaniveauer, og mellem

plasmaniveauer og klinisk effekt eller tolerabilitet er temmelig svag, kan monitorering af

plasmaniveauer være nyttig i følgende situationer, for at udelukke non-compliance eller i

situationer, hvor en ændring i MHD clearance forventes, herunder:

ændringer i nyrefunktion (se nedsat nyrefunktion i pkt. 4.2).

graviditet (se pkt. 4.6 og 5).

samtidig brug af leverenzym-inducerende lægemidler (se pkt. 4.5).

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. Apydan 300 mg

tablet eller Apydan 600 mg tablet, dvs. den er i det væsentlige natrium-fri.

dk_hum_57767_spc.doc

Side 7 af 17

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Enzyminduktion:

Oxcarbazepin og dets farmakologisk aktive metabolit (monohydroxy derivatet MHD) er

svage inducere in vitro og in vivo af cytokrom P450 enzymerne CYP3A4 og CYP3A5,

som er ansvarlige for omsætningen af et stort antal lægemidler fx. immunosuppresiva (fx.

ciclosporin, tacrolimus), orale kontraceptiva (se nedenfor) og visse andre antiepileptika (fx.

carbamazepin). Dette fører til en lavere plasmakoncentration af disse lægemidler, når de

indtages samtidig med oxcarbazepin (se tabel nedenfor med sammenfattende resultater

med andre antiepileptika).

In vitro er oxcarbazepin og MHD svage inducere af UDP-glukuronyltransferaser (effekt på

specifikke enzymer i denne familie ikke kendt). Derfor vil in vivo oxcarbazepin og MHD

muligvis have en lille inducerende effekt på metabolismen af lægemidler, som først og

fremmest elimineres ved konjugation gennem UDP-glukuronyltransferase. Ved initiering

af behandling med Apydan eller ændring af dosis kan det tage op til 2 til 3 uger at nå det

nye induktionsniveau.

Såfremt Apydanbehandlingen afbrydes kan det være nødvendig at nedsætte dosis af

samtidigt anvendte lægemidler, hvilket bør afgøres ved klinisk og/eller plasma

monitorering. Induktionen vil sandsynligvis gradvist falde over 2 til 3 uger efter

seponering.

Hormonel antikonception

Apydan er vist at have indflydelse på de to komponenter ethinylestradiol (EE) og

levonorgestrel (LNG) i et oralt middel til antikonception. De gennemsnitlige AUC værdier

af EE og LNG blev nedsat med henholdsvis 48-52 % og 32-52 % in vivo. Samtidig

anvendelse af Apydan og hormonel antikonception kan derfor føre til, at denne

antikonception er virkningsløs (se pkt. 4.4). Anden pålidelig antikonceptionsmetode bør

anvendes.

Enzyminhibition

Oxcarbazepin og MHD hæmmer CYP450 2C19. Derfor kan der opstå interaktioner,

såfremt der indgives høje doser af Apydan samtidig med lægemidler, som hovedsagelig

metaboliseres af CYP2C19 (fx. phenytoin). Phenytoin plasmaniveauer steg op til 40 %, når

Apydan blev administreret i doser over 1200 mg/dag (se tabel nedenfor med

sammenfattende resultater med andre antikonvulsiva). I dette tilfælde kan en reduktion i

det samtidigt administrerede phenytoin være nødvendigt. (se pkt. 4.2).

Antiepileptika og enzyminducerende lægemidler

Mulige interaktioner mellem Apydan og andre antiepileptika blev vurderet ved kliniske

undersøgelser. Effekten af disse interaktioner på middel-AUC og C

er opsummeret i

nedenstående skema.

Sammenfatning af antiepileptika-interaktioner med Apydan

Antiepileptikum

Apydans indflydelse på

antiepileptika

Antiepileptikas indflydelse på MHD

Samtidig indgift

Koncentration

Koncentration

Carbamazepin

0-22 % fald (30 % stigning

af carbamazepin-epoxid)

40 % fald

dk_hum_57767_spc.doc

Side 8 af 17

Clobazam

Ikke undersøgt

Ingen indflydelse

Felbamat

Ikke undersøgt

Ingen indflydelse

Lamotrigin

Ingen indflydelse

Ingen indflydelse

Phenobarbital

14-15 % stigning

30–31 % fald

Phenytoin

0-40 % stigning

29–35 % fald

Valproat

Ingen indflydelse

0–18 % fald

In vivo forsøg er det blevet påvist, at stærke induktorer af cytokrom P450-enzymer og/eller

UGT (fx. rifampicin, carbamazepin, phenytoin og phenobarbital) reducerer MHD’s

plasma/serum-niveauer (29-49 %) hos voksne. Hos børn mellem 4 og 12 år er MHD

clearance øget med ca. 35 % ved indgift at et af de tre enzym-inducerende antiepileptiske

lægemidler sammenlignet med monoterapi. Samtidig behandling med Apydan og

lamotrigin er blevet associeret med en øget risiko for bivirkninger (kvalme, somnolens,

svimmelhed og hovedpine). Når en eller flere antiepileptika administreres samtidig med

Apydan, kan en omhyggelig dosis justering og/eller plasma monitorering overvejes på

individuel basis, særligt i pædiatriske patienter, der behandles samtidig med lamotrigin.

Der er ikke påvist nogen autoinduktion med Apydan.

Andre lægemiddel-interaktioner

Cimetidin, erytromycin, viloxazin, warfarin og dextropropoxyfen havde ingen effekt på

MHD’s farmakokinetik.

Interaktion mellem oxcarbazepin og MAO-hæmmere er teoretisk muligt baseret på

strukturelt slægtskab mellem oxcarbazepin og tricykliske antidepressiva.

Patienter under tricyklisk antidepressiv behandling deltog i kliniske studier, og der blev

ikke observeret klinisk relevante interaktioner.

Kombinationen af lithium og oxcarbazepin kan forårsage øget neurotoksicitet.

Hos patienter, som samtidig behandles med natriumreducerende lægemidler (fx. diuretika

eller desmopressin) samt NSAID (fx. indometacin) bør måling af serum-

natriumkoncentration foretages inden behandlingen påbegyndes.

4.6 Graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder og prævention

Apydan kan resultere i svigt i den terapeutiske virkning af orale kontraceptive lægemidler

indeholdende ethinylestradiol og levonorgestrel (se pkt. 4.4 og 4.5).

Kvinder i den fødedygtige alder bør rådes til at bruge særdeles effektiv prævention

(fortrinsvis ikke-hormonale, f.eks. intrauterine implantater) under behandling med Apydan.

Graviditet

Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt

Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, specielt

polyterapi inklusive valproat.

Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da skærpelsen af

sygdommen er skadelig for både moderen og fostret.

Risiko relateret til oxcarbazepin

dk_hum_57767_spc.doc

Side 9 af 17

Der forelægger en moderat mængde af data fra gravide (300-1000 graviditeter). Men data

for oxcarbazepin forbundet med medfødte misdannelser er begrænset. Der er ingen

stigning i det totale antal af misdannelser med Apydan sammenlignet med den generelle

population (2-3 %). Med disse data kan en moderat teratogen risiko dog ikke udelukkes

helt.

Overvejelse af disse data resulterer i det følgende:

Hvis kvinder, der får Apydan, bliver gravide eller planlægger at blive gravide, bør

nødvendigheden af behandlingen tages op til fornyet overvejelse. Der bør gives den

mindst mulige effektive dosis, og monoterapi bør foretrækkes, så vidt det er muligt

og i det mindste under de tre første måneder af graviditeten.

Patienterne bør informeres om den potentielt øgede risiko for malformationer og

bør tilbydes antenatal screening.

Under graviditeten må en effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da

skærpelsen af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret.

Monitorering og forebyggelse

Nogle antiepileptika kan bidrage til folinsyremangel, som kan være en medvirkende årsag

til føtal anormalitet. Folinsyretilskud anbefales før og under graviditeten. Da effekten af

dette supplement ikke er bevist, kan en særlig antenatal diagnose tilbydes, selv til kvinder

der tager supplerende folinsyre.

Data fra et begrænset antal kvinder indikerer, at plasmaniveauer af oxcarbazepins aktive

metabolit, 10-monohydroxyderivat (MHD), gradvist kan blive nedsat i løbet af

graviditeten. Det anbefales, at det kliniske respons monitoreres nøje hos kvinder, der

behandles med Apydan under graviditeten, for at sikre at der opretholdes tilstrækkelig

kontrol med anfald. Det bør overvejes at kontrollere forandringerne i MHD-

plasmakoncentrationer. Hvis doseringen øges under graviditeten, bør det også overvejes at

kontrollere MHD-plasmaniveauer postpartum.

Hos det nyfødte barn

Der er observeret blødningsforstyrrelser hos nyfødte forårsaget af antiepileptiske stoffer.

For en sikkerheds skyld bør der forebyggende indgives K

-vitamin i de sidste uger af

graviditeten samt til den nyfødte.

Amning

Oxcarbazepin og dets aktive metabolit (MHD) udskilles i human modermælk. Der blev for

begges vedkommende fundet et mælk-til-plasma-koncentrationsforhold på 0,5. Resultatet

af de påvirkninger, som barnet udsættes for ad denne vej, er ukendte. Derfor bør Apydan

ikke anvendes i ammeperioden.

Fertilitet

Der er ingen humane data om fertilitet.

Hos rotter havde oxcarbazepin ingen effekt på fertiliteten. Der blev observeret effekter på

reproduktive parametre hos hunrotter ved doser af MHD, der var sammenlignelige med

dem i mennesker (se pkt. 5.3).

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Anvendelsen af Apydan er blevet forbundet med bivirkninger så som svimmelhed,

somnolens, ataksi, diplopi, sløret syn, synsforstyrrelser, hyponatriæmi og

dk_hum_57767_spc.doc

Side 10 af 17

bevidsthedssvækkelse (for den fulde liste af bivirkninger se pkt. 4.8), specielt ved

behandlingsstart eller i forbindelse med dosisjusteringer (mere hyppigt under

optitreringsfasen). Patienterne bør derfor gøres opmærksom på, at deres fysiske og/eller

mentale evner til at betjene maskiner eller køre bil kan være nedsat.

4.8 Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger, som forekommer hos mere end 10 % af

patienterne, er somnolens, hovedpine, svimmelhed, diplopi, kvalme, opkastning og

træthed.

Bivirkningsprofilen er baseret på uønskede hændelser fra kliniske studier, hvor de

uønskede hændelser vurderedes at have forbindelse med Apydan. Herudover er erfaring fra

relevante bivirkningsrapporter fra navngivne patientprogrammer samt postmarketing-

erfaringer taget i betragtning.

Tabel over bivirkninger

Bivirkninger (tabel 1) er angivet i henhold til MedDRA-systemorganklasse. Inden for hver

systemorganklasse er bivirkningerne rangeret efter hyppighed med den hyppigste

bivirkning først. Inden for hver enkelt hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet efter,

hvor alvorlige de er, med den alvorligste bivirkning anført først.

Derudover er den tilsvarende hyppighedskategori for hver bivirkning baseret på følgende

konvention (CIOMS III): Meget almindelig

1/10; Almindelig: (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke

almindelig: (≥ 1/1.000 til < 1/100); Sjælden: (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); Meget sjælden

(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1 Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Leukopeni

Trombocytopeni

Knoglemarvsdepression, aplastisk anæmi, agranulocytose,

pancytopæni, neutropæni

Immunsystemet

Meget sjælden

Ikke kendt

Hypersensitivitet

Anafylaktiske reaktioner, allergiske krydsreaktioner med

andre antiepileptika.

Det endokrine system

Almindelig

Ikke kendt

Vægtøgning

Hypothyroidisme

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Ikke kendt

Hyponatriæmi*

Uhensigtsmæssigt antidiuretisk hormon sekretionslignende

syndrom med tegn og symptomer på letargi, kvalme,

svimmelhed, fald i serum (blod) osmolalitet, opkastning,

hovedpine, konfusion eller andre neurologiske tegn og

symptomer

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Konfusion, depression, apati, agitation (fx. nervøsitet),

affektlabilitet

dk_hum_57767_spc.doc

Side 11 af 17

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Ikke kendt

Somnolens, hovedpine, svimmelhed

Ataksi, tremor, nystagmus, opmærksomhedsforstyrrelse,

amnesi

Taleforstyrrelser (inklusive dysartri); mere hyppigt under

optitrering af Apydandosis, forværring af eksisterende

epilepsisygdom hos børn**.

Øjne

Meget almindelig

Almindelig

Diplopi

Sløret syn, synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Hjerte

Meget sjælden

Atrioventrikulært blok, arytmi

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt

Hypertension

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Kvalme, opkastning

Diarré, abdominale smerter, obstipation

Pankreatitis og/eller lipase og/eller amylase forhøjelse

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Udslæt, alopeci, akne

Urticaria

Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse

(Lyells syndrom), angioødem, erythema multiforme (se pkt.

4.4).

Lægemiddelassocieret udslæt med eosinofili, systemiske

symptomer (DRESS)***, akut generaliseret eksantematøs

pustulosis (AGEP)***

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Ikke kendt

Systemisk lupus erythematosus

Der har været rapporteret om nedsat knogledensitet,

osteopeni, osteoporose og frakturer hos patienter i

langtidsbehandling med oxcarbazepin. Mekanismen, ved

hvilken oxcarbazepin påvirker knoglemetabolismen, er ikke

klarlagt.

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Meget almindelig

Almindelig

Træthed

Asteni

Undersøgelser

Ikke almindelig

Forøgelse af leverenzymer, forøgelse af alkalisk fosfatase

dk_hum_57767_spc.doc

Side 12 af 17

Ikke kendt

Nedsættelse af serum thyroxin (T4) (med uvis klinisk

relevans)

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Ikke kendt

Fald

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Hypersensitivitet (inklusive multi-organ hypersensitivitet) karakteriseret ved eksempelvis

udslæt, feber. Andre organer eller systemer kan være påvirket som blod og lymfesystem

(f.eks. eosinofili, thrombocytopeni, leukopeni, lymfadenopati, splenomegali), lever (f.eks.

hepatitis, unormale levertal), muskler og led (f.eks. hævede led, myalgi, artralgi),

nervesystemet (f.eks. hepatisk encefalopati), nyrer (f.eks. nyresvigt, interstitiel nefrit,

proteinuri), lunger (f.eks. pulmonært ødem, astma, bronkospasmer, interstitiel

lungesygdom, dyspnø), angioødem.

* Der er observeret serum-natrium under 125 mmol/l hos op til 2,7 % af patienterne, der

blev behandlet med Apydan, med frekvensen almindelig (se pkt. 4.4). I de fleste tilfælde er

hyponatriæmi asymptomatisk og kræver ikke justering af behandlingen.

I meget sjældne tilfælde er hyponatriæmi (natrium <125 mmol/l) forbundet med

symptomer som f.eks. krampeanfald, encefalopati, bevidsthedssvækkelse, konfusion (se

også sygdomme i nervesystemet for flere bivirkninger), synsforstyrrelser (f.eks. sløret

syn), hypothyroidisme, opkastning og kvalme. Lavt serum-natrium forekommer generelt i

løbet af de første 3 måneder af behandlingen med Apydan, selv om der er set patienter, der

først udviklede en serum-natrium <125 mmol/l mere end 1 år efter initiering af

behandlingen (se pkt. 4.4).

**Der er rapporteret forværring af eksisterende epilepsisygdom, særlig hos børn, der lider

af epilepsisygdomme (f.eks. primær generaliseret epilepsi), for hvilke oxcarbazepin ikke

anbefales: Det er derfor særlig vigtigt, at Apydan kun anvendes inden for de godkendte

indikationer (se også pkt. 4.4).

*** Bivirkninger fra spontane rapporter og tilfælde beskrevet i litteraturen (ikke kendt

frekvens): Følgende bivirkninger stammer fra post-marketing erfaringer med oxcarbazepin

fra spontane rapporter og litteraturen. Da disse bivirkninger er indrapporteret fra en

population af ukendt størrelse, er det ikke altid muligt at give et pålideligt estimat for deres

hyppighed, som derfor klassificeres som ikke kendt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9 Overdosering

dk_hum_57767_spc.doc

Side 13 af 17

Der findes isolerede rapporterede tilfælde af overdosering. Den maksimalt indtagne dosis

er rapporteret at være omkring 48.000 mg.

Symptomer

Elektrolyt- og væskebalance: Hyponatriæmi

Øjne: Diplopi, miosis, sløret syn

Mave-tarm-kanalen: Kvalme, opkastning

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Træthed

Undersøgelser: Svækkelse af respirationsfrekvens, QTc-forlængelse

Nervesystemet: Døsighed og somnolens, svimmelhed, hyperkinesi, ataksi og nystagmus,

tremor, koordinationsforstyrrelser (unormal koordination), kramper, hovedpine, koma,

bevidstløshed, dyskinesi

Psykiske forstyrrelser: Aggression, agitation, konfusion

Vaskulære sygdomme: Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum: Dyspnø

Behandling af overdosering

Der findes ingen specifik antidot til oxcarbazepin. Symptomatisk behandling og

understøttende behandling bør administreres efter behov. Fjernelse af lægemidlet ved

hjælp af ventrikeltømning eller inaktivering ved administration af aktivt kul bør overvejes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

N 03 AF 02 – Antiepileptika, carboxamid-derivater

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Skønt den nøjagtige virkningsmekanisme for antiepileptika endnu ikke er kendt menes

oxcarbazepin at udøve sin virkning ved at blokere de spændingsafhængige natriumkanaler i

hjernen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption:

Ved oral administration af Apydan bliver oxcarbazepin fuldstændig absorberet og i vid

udstrækning metaboliseret til sin farmakologisk aktive metabolit (MHD).

I et masse balance-forsøg på mennesker skyldtes kun 2% af den samlede radioaktivitet i

plasma uomdannet oxcarbazepin, mens omkring 70% skyldtes MHD og resten kunne

tilskrives mindre sekundære metabolitter, som hurtigt blev elimineret.

Ved indtagelse af Apydan under et måltid, stiger den systemiske biotilgængelighed af MHD

lidt, men signifikant. Derfor bør Apydan indtages under eller efter et måltid.

Distribution:

MHD’s tilsyneladende fordelingsvolumen er 49 liter. 40 % af den aktive metabolit 10,11-

dihydro-10-hydroxy-carbamazepin (MHD) bindes til serumproteiner. Heraf fortrinsvis til

albumin. Bindingen var uafhængig af serumkoncentrationen i det terapeutisk relevante

område. Oxcarbazepin og MHD bindes ikke til alfa-1-glukoprotein.

dk_hum_57767_spc.doc

Side 14 af 17

Biotransformation:

Oxcarbazepin reduceres hurtigt af cytosole enzymer i leveren til MHD, som primært er

ansvarlig for Apydans farmakologiske virkning. MHD omsættes yderligere ved konjugation

med glukuronsyre. Mindre mængder (4 % af dosis) omdannes ved oxidation til den

farmakologiske inaktive metabolit (10, 11-dihydroxyderivat, DHD).

Eliminering:

Oxcarbazepin elimineres først og fremmest i form af metabolitter, som overvejende udskilles

af nyrerne. Mere end 95 % af dosis kan genfindes i urinen, under 1 % i form af uændret

oxcarbazepin. Mindre end 4 % af den administrerede dosis udskilles gennem fæces. Ca. 80 %

af dosis udskilles gennem urinen enten i form af glukuronider af MHD (49 %) eller i form af

uændret MHD (27 %), mens den inaktive DHD udgør omkring 3 % og konjugater af

oxcarbazepin tegner sig for 13 % af dosis.

Oxcarbazepin elimineres hurtigt fra plasma med en tilsyneladende halveringstid på mellem

1,3 og 2,3 timer. I modsætning hertil var MHD’s tilsyneladende plasma-halveringstid på

gennemsnitlig 9 timer.

Dosis-proportionalitet:

Ved steady-state er MHD’s farmakokinetik linear og viser dosis-proportionalitet i

dosisområdet 300-2400 mg/dag.

Særlige patientgrupper:

Patienter med nedsat leverfunktion

Oxcarbazepins og MHDs farmakokinetik og omsætning er undersøgt hos raske frivillige

forsøgspersoner og hos personer med nedsat leverfunktion efter oral indtagelse af en enkelt

dosis på 900 mg. Mild til moderat nedsat levefunktion havde ingen indflydelse på

oxcarbazepins og MHDs farmakokinetik. Apydan er ikke blevet afprøvet på patienter med

svært nedsat leverfunktion.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er linear korrelation mellem kreatininclearance og renal clearance af MHD. Når Apydan

administreres som en enkelt 300 mg-dosis til patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance < 30 ml/min), forlænges MHD’s eliminerings-halveringstid med 60-90 % (16-19

timer) med en fordobling i AUC i forhold til voksne med normal nyrefunktion (10 timer).

Børn:

Oxcarbazepins farmakokinetik blev evalueret i kliniske studier med pædiatriske patienter i

oxcarbazepin-behandling med 10-60 mg/kg/dag. Vægt-justeret MHD clearance nedsættes når

alder og vægt øges til voksenniveau. Den gennemsnitlige vægt-justerede clearance hos børn

mellem 4 og 12 år er ca. 40 % højere end hos voksne. MHD eksponeringen hos disse børn

forventes derfor at være ca. 2/3 i forhold til voksne behandlet med en tilsvarende vægt-justeret

dosis. Når kropsvægten stiger (for patienter på 13 år eller ældre), forventes den vægt-justerede

MHD clearance at nå et niveau tilsvarende voksne.

Ældre:

Efter indgivelse af oxcarbazepin i enkeltdoser (300 mg) og multiple doser (600 mg/dag) til

ældre frivillige forsøgspersoner (60-82 år) lå MHD’s maksimale plasmakoncentrationer og

AUC-værdier 30-60 % højere end hos yngre forsøgspersoner (18-32 år). Sammenligninger af

dk_hum_57767_spc.doc

Side 15 af 17

kreatininclearance hos yngre og ældre frivillige forsøgspersoner tyder på, at forskellen

skyldtes aldersafhængige reduktioner i kreatininclearance. Det er ikke nødvendigt med særlig

doseringsanbefaling, da terapeutiske doser reguleres individuelt.

Køn:

Der er ikke blevet observeret nogen kønsafhængige farmakokinetiske forskelle hos børn,

voksne og ældre.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data tydede ikke på specielle risici for mennesker, hvilket baseres på

sikkerhedsfarmakologiske studier og genotoksicitetsstudier med oxcarbazepin og det

farmakologisk aktive metabolit, monohydroxy-derivat (MHD).

Der blev fundet tegn på nefrotoksicitet i toksicitetsforsøg med gentagen dosis i rotter, men

ikke i hunde- eller museforsøg.

Immuntoksicitet

Immunstimulerende forsøg med mus viste, at MHD (og i mindre omfang oxcarbazepin) kan

fremprovokere forsinket overfølsomhed.

Mutagenicitet

Oxcarbazepin øgede mutationsfrekvenser i en Ames-test in vitro i fravær af metabolisk

aktivering i en af fem bakteriestammer. Oxcarbazepin og MHD producerede stigninger i

kromosomafvigelser og/eller polyploidi i kinesisk hamster ovarie-assay in vitro i fravær af

metabolisk aktivering. MHD var negativ i Ames-testen, og ingen mutagen eller klastogen

aktivitet blev fundet med oxcarbazepin eller MHD i V79 kinesiske hamsterceller in vitro.

Oxcarbazepin og MHD var begge negative for klastogene eller aneugene effekter

(mikronukleusdannelse) i en in vivo rotteknoglemarv assay.

Reproduktiv toksicitet

Hos rotter var fertiliteten hos begge køn upåvirket af oxcarbazepin eller MHD ved orale doser

på op til 150 mg/kg/dag, hvor der ingen sikkerhedsmargin var. Forstyrrelse af østralcyklus og

reduceret antal af corpora lutea, implantater og levende embryoer blev observeret hos hunner

ved doser af MHD, der var sammenlignelige med dem i mennesker (se pkt. 4.6).

Standard reproduktive toksicitetsforsøg i gnavere og kaniner afslørede virkninger som øget

forekomst af embryo- og føtaldød og/eller en vis forsinkelse i antenatal og/eller postnatal

vækst for afkommet ved maternelt toksiske dosisniveauer. Der var en stigning i føtale

malformationer hos rotter i et af otte embryo-toksicitetsforsøg udført med oxcarbazepin eller

den farmakologisk aktive metabolit (MHD) med en dosis, der også viste tegn på toksicitet hos

moderdyret (se pkt. 4.6).

Carcinogenicitet

I carcinogenicitetsundersøgelserne blev der hos dyr i behandling induceret henholdsvis

levertumorer (rotter og mus), testikeltumorer og granulære celletumorer i den hunlige genitale

kanal (rotter). Forekomsten af levertumorer var sandsynligvis en følge af induktion af

hepatisk mikrosomale enzymer, en induktiv virkning, der - selvom den ikke kan udelukkes -

er svag eller helt fraværende blandt patienter, der er i oxcarbazepin-behandling.

Testikeltumorer kan være fremprovokeret af en øget koncentration af luteiniserende

hormoner. Da en sådan øgning ikke forekommer hos mennesker, anses disse tumorer ikke for

at have klinisk relevans. En dosisrelateret stigning i incidensen af granulære celletumorer i

den hunlige genitale kanal (cervix og vagina) blev bemærket i rotte

dk_hum_57767_spc.doc

Side 16 af 17

carcinogenicitetsundersøgelsen med MHD. Nævnte bivirkninger forekom ved

eksponeringsniveauer der er sammenlignelige med den forventede kliniske eksponering.

Mekanismen for udviklingen af disse tumorer er ikke fuldt klarlagt, men kan være relateret til

øget østradiolniveauer specifikt for rotter. Den kliniske relevans af disse tumorer er uklar.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat.

Natriumstivelseglycollat.

Cellulose, mikrokrystallinsk.

Riboflavin.

Ammoniummethacrylat copolymer.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Plastikbeholder (polyetylen) med børnesikkert skruelåg (polypropylen) og tørremiddel (silica

gel).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retnings-

linjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46 D

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE (NUMRE)

600 mg: 57767

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. juni 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

17. september 2018

dk_hum_57767_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information