Apozepam 2 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DIAZEPAM
Tilgængelig fra:
Actavis Group PTC ehf.
ATC-kode:
N05BA01
INN (International Name):
diazepam
Dosering:
2 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
05830
Autorisation dato:
1972-02-17

Indlægsseddel: Information til brugeren

Apozepam

2 mg og 5 mg tabletter

diazepam

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Apozepam til dig personligt. Lad derfor være med at

give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de

samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekespersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Apozepam

Sådan skal du tage Apozepam

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Apozepam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en

angstdæmpende, beroligende og muskelafslappende virkning.

Du kan bruge Apozepam:

mod angst og uro.

ved muskelstivhed og muskeltrækninger.

til behandling af alkoholabstinenser.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i

denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Apozepam

Tag ikke Apozepam, hvis:

du er allergisk over for diazepam eller et af de øvrige indholdsstoffer

Apozepam (angivet i punkt 6).

du har en tilstand, der kaldes myastenia gravis, der medfører at musklerne

svækkes og let bliver trætte.

lider af søvnapnø (en søvnforstyrrelse, hvor du har unormale pauser i

vejrtrækningen under søvn).

du har alvorlig leversygdom.

du har akut problemer med vejrtrækningen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Apozepam, hvis du:

har eller tidligere har haft alkohol- eller medicinmisbrug

er ældre. Apozepam kan medføre forvirring og påvirke muskler, som kan

medføre fald og skader.

har vejrtrækningsproblemer

lider af depression

har selvmordstanker

lider af epilepsi eller har haft krampeanfald

Andre forsigtighedsregler

Mentale bivirkninger – kontakt din læge, hvis du oplever bivirkninger som

f.eks. uro, hyperaktivitet, rastløshed, aggressivitet, mareridt eller

hallucinationer. Disse bivirkninger forekommer med størst sandsynlighed

hos børn og ældre.

Hukommelsestab – du vil kunne opleve hukommelsestab, når du tager

denne medicin. Hukommelsestab forekommer med størst sandsynlighed,

når du tager høje doser diazepam.

Afhængighed – når du tager denne medicin, er der en risiko for

afhængighed, som kan øges jo højere doser, der tages og jo længere

behandlingen varer, og også hos patienter der har eller har haft alkohol-

eller medicinmisbrug. Derfor skal du tage Apozepam i så kort en periode

som muligt.

Tolerance – hvis du efter få uger bemærker, at tabletterne ikke virker så

godt, som de gjorde, da du startede behandlingen, skal du kontakte

lægen.

Afbrydelse af behandlingen –behandlingen skal afbrydes gradvist.

Abstinenssymptomer forekommer med Apozepam, selv ved anvendelse af

normale doser i en kort periode. Se pkt. 3 Hvis du holder op med at tage

Apozepam.

Behandlingen bør være kortvarig og må ikke vare længere end 12 uger.

Især behandling til børn bør holdes til et absolut minimum og lægen vil

nøje vurdere behovet for behandlingen.

Brug af anden medicin sammen med Apozepam

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller

har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept,

f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Fortæl det til lægen, hvis du:

tager midler mod depression (f.eks. fluvoxamin, fluoxetin)

er i behandling for sindslidelser med f.eks. clozapin

tager antihistaminer (mod allergi)

skal i fuld narkose

får beroligende midler

tager sovemedicin

tager muskelafslappende midler (suxamethon, tubocurarin)

er behandling for epilepsi med f.eks. phenobarbital og carbamazepin og

valproinsyre

er i behandling mod alkoholafhængighed med antabus

tager theophyllin mod astma og andre vejrtrækningsproblemer

får medicin mod for meget mavesyre såsom cimetidin, omeprazol eller

esomeprazol

får antibiotika såsom rifampicin

får medicin mod virusinfektioner såsom atazanavir, ritonavir, delavirdin,

efavirenz, indinavir, nelfinavir og saquinavir

får medicin mod svampemidler såsom fluconazol, itraconazol, ketoconazol

eller voriconazol

er i behandling for tuberkulosemed isoniazid

tager p-pille. Gennembrudsblødning kan forekomme, når diazepam tages

sammen med p-piller.

tager medicin mod maveproblemer såsom cisaprid

får binyrebarkhormoner (medicin til behandling af betændelse i kroppen)

får medicin mod Parkinsons sygdom f.eks. levodopa

skal bedøves med ketamin.

opioider (f.eks. stærk smertestillende medicin, medicin til

substitutionsbehandling og noget hostemedicin) kan øge risikoen for

sløvhed, vejrtrækningsbesvær eller koma og kan være livstruende. På

grund af dette bør samtidig anvendelse kun overvejes, når andre

behandlinger ikke er mulige. Hvis din læge ordinerer Apozepam sammen

med opioider, bør dosis og varighed af samtidig behandling begrænses

af din læge. Fortæl din læge om alle opioide lægemidler, som du tager,

og følg din læges anbefalinger nøje. Det kan være en god ide at

informere venner eller familie om at være opmærksomme på

ovennævnte tegn og symptomer. Kontakt din læge, hvis du får disse

symptomer

Hvis du tager disse lægemidler sammen med diazepam, kan det påvirke din

mentale tilstand, gøre dig meget søvnig og dæmpe din vejrtrækning og sænke

blodtrykket, eller det kan nedsætte din virkning af Apozepam.

Brug af Apozepam sammen med mad, drikke og alkohol

Drik ikke alkohol, mens du tager diazepam. Alkohol kan øge den sløvende

virkning af Apozepam og gøre dig meget søvnig.

Du bør ikke drikke grapefrugtjuice, mens du tager diazepam, da det kan

bevirke, at diazepam udskilles langsommere fra kroppen og øge risikoen for

bivirkninger.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Tag ikke Apozepami under graviditeten medmindre det er meget nødvendigt.

Hvis du tager Apozepam i den sidste del af graviditeten eller under fødslen, vil

dit barn kunne have lav kropstemperatur, være slapt eller have

vejrtrækningsbesvær. Hvis Apozepam tages regelmæssigt i den sidste del af

graviditeten, kan dit barn udvikle abstinenssymptomer.

Amning

Du må ikke tage Apozepam, hvis du ammer.

Frugtbarhed

Apozepam kan muligvis påvirke fertiliteten. Kontakt lægen, hvis du er i

behandling med Apozepam og prøver på at blive gravid.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du må ikke køre bil, motorcykel eller cykle, og du må heller ikke arbejde med

værktøj eller maskiner.

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at

Apozepam kan give bivirkninger (usikre bevægelser, rysten, sløvhed og

træthed), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i

trafikken.

Apozepam kan gøre dig søvnig og påvirke din koncentrationsevne. Det kan

også påvirke måden, dine muskler virker på. Disse påvirkninger kan fortsætte

i flere dage efter afbrydelse af behandlingen med diazepam.

Du må ikke køre bil eller håndtere værktøj eller maskiner, hvis du påvirkes på

denne måde.

Apozepam indeholder lactose

Apozepam indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin,

hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Apozepam

Tag altid Apozepam nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Du skal tage tabletterne med et glas vand. Du kan tage tabletterne hele, eller

de kan deles eller knuses.

Din læge vil bestemme den passende dosis og hvor længe du skal tage

tabletterne. Den sædvanlige behandlingsvarighed er højst 4 uger. Hvis der er

behov for det, kan din læge forlænge behandlingstiden.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne

2 mg-5 mg 3 gange daglig.

Hvis du er overvægtig, kan der gå længere tid, før Apozepam virker bedst

muligt.

Det tager også længere tid, før Apozepams virkning ophører.

Ældre

Du bør kun få halvedelen af den anbefalede voksen dosis. Følg lægens

anvisning.

Børn

Børn 1-3 år: 1-2 mg 3 gange dagligt.

Børn over 3 år: 2-4 mg 3 gange dagligt.

Følg lægens anvisning.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.

Nedsat leverfunktion

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.

Hvis du har skrumpelever, vil lægen også nedsætte din dosis.

Hvis du har taget for mange Apozepam

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere tabletter,

end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig

utilpas. Tag pakningen med.

Tegn på en overdosis kan omfatte tab af muskelskoordination, søvnlignende

døsighed, forvirring, sløret tale og muskelsvaghed. En ekstrem overdosis kan

medføre koma (bevidstløshed hvor det ikke er muligt at vække personen), lav

kropstemperatur, lavt blodtryk, langsom puls og alvorligt vejrtræknings-

besvær.

Hvis du har glemt at tage Apozepam

Hvis du har glemt at tage Apozepam, så tag den, så snart du kommer i tanker

om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis

over. Tag aldrig dobbelt dosis.

Hvis du holder op med at tage Apozepam

Stop ikke med at tage din medicin uden at rådføre dig med din læge.

Du skal gradvist nedsætte antallet eller styrken af tabletterne, du

tager, før du stopper helt.

Hvis du stopper med at tage Apozepam pludseligt, kan du få

abstinenssymptomer, herunder:

Angst, panikanfald, hjertebanken (kraftige og bankende hjerteslag),

svedudbrud, rysten, maveproblemer, irritabilitet, aggressivitet,

føleforstyrrelser, muskelspasmer, almen utilpashed, appetitløshed,

søvnløshed, mentale bivirkninger som f.eks. alvorlig forvirring og

krampeanfald.

Sandsynligheden for og sværhedsgraden af abstinenssymptomer

afhænger af behandlingens varighed, størrelsen af dosis og graden af

afhængighed.

Hvis du har epilepsi eller har haft krampeanfald og du pludselig

stopper med at tage Apozepam, er der en risiko for kramper eller

langvarige epileptiske krampeanfald. Der er også en risiko for

krampeanfald, hvis du har et alkohol- eller medicinmisbrug og du

pludselig stopper med at tage Apozepam.

Spørg lægen eller apotekespersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle

får bivirkninger.

Tal med lægen, hvis du får nogle af de følgende bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel:

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræve omgående medicinsk

behandling:

Ikke almindelig: forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 behandlede

vejrtrækningsproblemer (meget langsom og/eller overfladisk

vejrtrækning)

Sjælden: forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede

mentale bivirkninger som f.eks. ophidselse, uro, rastløshed, irritabilitet,

aggressivitet, hukommelsestab, vrangforestillinger, raserianfald,

psykoser, mareridt eller hallucinationer. Disse bivirkninger forekommer

med størst sandsynlighed hos børn eller ældre

åndedrætsstop (ophør af vejrtrækning)

bevidstløshed

gulsot (gulfarvning af huden og det hvide i øjnene)

Meget sjælden: forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

anafylaksis reaktion (alvorlig allergisk reaktion) med symptomer såsom

pludselig hvæsende vejrtrækning, hævelse af læber, tunge og svælg

eller krop, udslæt, besvimelse eller synkebesvær

Andre bivirkninger:

Meget almindelig: forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede

sløvhed

Almindelig: forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede

træthed

abstinenssymptomer

forvirring

tab af muskelkontrol og andre bevægelsesforstyrrelser, rysten

Ikke almindelig: forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 behandlede

muskelsvaghed

hukommelsestab

koncentrationsbesvær

balanceforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

sløret tale

mave- tarm problemer som f.eks. kvalme, opkastning, forstoppelse,

diarré

øget spytsekretion

allergiske hudreaktioner i form af kløe, hudrødme og hævelse samt

hududslæt.

Sjælden: forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede

nedsat årvågenhed

depression

emotionel følelsesløshed

søvnproblemer

hjerteproblemer som f.eks. langsom hjerterytme, hjertesvigt og

hjertestop

lavt blodtryk, besvimelse

øget slim i lungerne

mundtørhed

øget appetit

ændringer i visse leverenzymer, som ses ved blodprøver

manglende evne til at lade vandet, tab af blærekontrol

forstørrelse af brystkirtler hos mænd

impotens, ændringer i sexlyst

Meget sjælden: forekommer hos færre end 1 ud af 10.000

lavt antal hvide blodlegemer

høje koncentationer af visse enzymer i blodet

Ikke kendt: hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra forhåndenværende data

sløret syn, dobbeltsyn og ufrivillige øjenbevægelser (disse bivirkninger

forsvinder efter at du er holdt op med at tage diazepam)

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning er generende eller

bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller

apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i

denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk

eller via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S,

e-mail: dkma@dkma.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe

med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel

5.

Opbevaring

Opbevar Apozepam utilgængeligt for børn.

Du kan opbevare Apozepam ved almindelig temperatur.

Tag ikke Apozepam efter den udløbsdato, der står på pakningen efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Apozepam 2 mg og 5 mg tabletter indeholder

Aktivt stof: Diazepam.

Øvrige indholdsstoffer: lactose, polysorbat, mikrokrystallinsk cellulose,

magnesiumstearat og talcum.

2 mg tabletter indeholder desuden prægelatineret stivelse.

5 mg tabletter indeholder desuden kartoffelstivelse og povidon.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Apozepam 2 mg er en rund, hvid tablet med delekærv og mærket ”CCC”

Apozepam 5 mg er en rund, hvid tablet med delekærv og mærket ”CL-D”.

Pakningsstørrelser

20, 50 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Fremstiller

Actavis Group PTC ehf

Reykjavikurvegur 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island

eller

Balkanpharma - Dupnitsa AD, 3 Samokovsko Shosse Str., Dupnitsa 2600,

Bulgarien

Denne indlægsseddel blev senest revideret 10/2018

4. september 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Apozepam, tabletter

0.

D.SP.NR.

2962

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Apozepam

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Diazepam 2 mg og 5 mg

Hjælpestof:

Apozepam 2 mg indeholder 56,8 mg lactosemonohydrat.

Apozepam 5 mg indeholder 100 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2 mg: Runde, hvide tabletter med delekærv og mærket CCC.

5 mg: Runde, hvide tabletter med delekærv og mærket CLD.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Angst- og urotilstande. Spasticitet. Alkoholabstinenssymptomer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne:

2-5 mg 3 gange daglig.

Børn 1-3 år: 1-2 mg 3 gange dagligt.

Børn over 3 år: 2-4 mg 3 gange dagligt.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 1 af 14

Behandlingsvarighed

Behandlingsvarigheden bør være så kort som mulig (se pkt. 4.4). Patienten bør revurderes

efter højst 4 uger og igen regelmæssigt herefter med henblik på at vurdere behovet for

fortsat behandling, især hvis patienten er symptomfri. Behandlingen bør generelt ikke vare

længere end 8-12 uger, inklusive nedtrapningsfasen.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at forlænge behandlingen udover den maksimalt

anbefalede behandlingstid. Hvis dette er tilfældet, bør dette ikke ske uden revurdering med

særlig ekspertise af patientens tilstand.

Nedtrapning

Behandlingen bør altid nedtrappes gradvist. Patienter, der har fået benzodiazepiner i

længere tid, kan have behov for en længere nedtrapningsfase.

Særlige populationer:

Personer i følgende patientgrupper bør kontrolleres regelmæssigt i begyndelsen af

behandlingen. Monitorering under behandlingen er vigtig med henblik på at minimere dosis

og/eller administrationshyppighed for at undgå overdosis som følge af akkumulation som

f.eks. hos børn og unge, ældre patienter og patienter med nedsat leverfunktion.

Ældre:

Distribution, elimination og clearance er ændret hos ældre, hvilket resulterer i forlænget

halveringstid. Dosis bør derfor reduceres til 50 % af den normalt anbefalede voksendosis.

Disse patienter bør kontrolleres regelmæssigt ved starten af behandlingen med henblik på

at minimere dosis og/eller administrationshyppighed for at undgå overdosering som følge

af akkumulation.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er sædvanligvis ikke nødvendig. Forsigtighed bør dog udvises ved

behandling med diazepam hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion:

Dosis skal reduceres hos personer med cirrose og nedsat leverfunktion. Patienter med

alvorligt nedsat leverfunktion må ikke behandles med diazepam som følge af risiko for

hepatisk encephalopati (se pkt. 4.3).

Overvægtige:

Forskellige studier har vist, at kinetikken er ændret hos overvægtige i forhold til

normalvægtige. I et studie, hvor forsøgspersonerne fik 2 mg diazepam til natten i 30 dage,

var akkumulationen forsinket og halveringstiden for den akkumulerede mængde diazepam

forlænget hos overvægtige i forhold til normalvægtige personer (7.8 dage mod 3.1 dage).

På tilsvarende vis var halveringstiden for den akkumulerede mængde af den aktive

metabolit desmethyl-diazepam (se pkt. 5.2) signifikant forlænget. Plasmaeliminations-

halveringstiden for diazepam var forlænget til 82 timer hos overvægtige. Den ændrede

farmakokinetik ved længerevarende behandling af overvægtige, skyldes formentlig det

øgede fordelingsvolumen.

Disse data indikerer, at overvægtige kræver væsentlig længere behandlingstid end

normalvægtige før den maksimale virkning af lægemidlet indtræder ved længerevarende

behandling. Tilsvarende kan den terapeutiske virkning og bivirkninger, herunder

abstinenssymptomer, forekomme i længere perioder efter seponering af længerevarende

behandling hos overvægtige.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 2 af 14

4.3

Kontraindikationer

Apozepam er kontraindiceret til patienter med:

Overfølsomhed over for benzodiazepiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

(se pkt. 6.1).

Myasthenia gravis.

Søvnapnø syndrom.

Svær leverinsufficiens.

Akut respirationsdepression.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Samtidig brug af alkohol/CNS-hæmmende lægemidler

Samtidig brug af diazepam og alkohol og/eller CNS-hæmmende lægemidler bør undgås.

Samtidig anvendelse kan potentielt øge diazepams kliniske virkninger herunder eventuelt

svær sedation, klinisk relevant respiratorisk og/eller kardiovaskulær hæmning (se pkt. 4.5)

Risiko ved samtidig brug af opioider

Samtidig brug af diazepam og opioider kan resultere i sedation, respirationsdepression,

koma og død. På grund af disse risici bør samtidig ordination af sedativ medicin, såsom

benzodiazepiner eller lignende lægemidler som diazepam med opioider, kun foregå til

patienter, hvor alternative behandlingsmuligheder ikke er mulig. Hvis det besluttes at

anvende diazepam samtidig med opioider, skal den lavest virksomme dosis benyttes, og

behandlingsvarigheden skal være så kort som muligt (se også generelle anbefalinger i pkt.

4.2).

Patienter bør monitoreres nøje for tegn og symptomer på respirationsdepression og

sedation. I denne sammenhæng anbefales det kraftigt at informere patienter og deres

eventuelle plejere om at være opmærksomme på disse symptomer (se pkt. 4.5).

Anamnese med alkohol- eller medicinmisbrug

Diazepam bør anvendes med yderste forsigtighed hos patienter med alkohol- eller

lægemiddelmisbrug i anamnesen.

Tolerans

Der kan udvikles nogen reduktion af den hypnotiske virkning efter gentagen anvendelse i

få uger.

Afhængighed

Behandling med diazepam kan føre til psykisk eller fysisk afhængighed. Risikoen øges ved

brug af høje doser og ved længerevarende behandling. Risikoen er også større hos patienter

med alkohol- eller medicinmisbrug i anamnesen eller hos personer med udtalte

personlighedsforstyrrelser. Regelmæssig monitorering af sådanne patienter er nødvendig

og rutinemæssig ordination bør undgås og behandlingen bør nedtrappes gradvist.

Seponering

Når fysisk afhængighed er udviklet, vil en brat seponering af behandlingen være ledsaget af

abstinenssymptomer. Disse kan være hovedpine, muskelsmerter, udtalt angst, spænding,

rastløshed, konfusion og irritabilitet. I alvorlige tilfælde kan følgende symptomer forekomme:

derealisering, depersonalisering, hyperacusis, følelsesløshed og prikken og stikken i

ekstremiteterne, overfølsomhed over for lys, støj og fysisk kontakt, hallucinationer eller

epileptiske krampeanfald.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 3 af 14

Rebound insomni og angst: Et forbigående syndrom hvor symptomerne, der medførte

behandling med et benzodiazepin, forekommer igen i forstærket form, kan forekomme ved

seponering af behandlingen. Det kan være ledsaget af andre reaktioner herunder

humørændringer, angst eller søvnforstyrrelser og rastløshed. Da risikoen for

seponeringsfænomen/reboundfænomen er større efter abrupt seponering af behandlingen,

anbefales en gradvis nedtrapning af dosis.

Abrupt seponering af behandlingen med diazepam hos patienter med epilepsi eller andre

patienter med krampeanfald i anamnesen kan medføre kramper eller status epilepticus,

Kramper kan også ses efter abrupt seponering hos personer med alkohol- eller

medicinmisbrug.

Seponering bør ske gradvist med henblik på at minimere risikoen for abstinenssymptomer.

Virkningsvarighed

Virkningsvarigheden bør være så kort som mulig (se pkt. 4.2) afhængigt af indikationen.

Patienten skal vurderes efter højst 4 uger og regelmæssigt herefter med henblik på at

vurdere behovet for fortsat behandling, især hvis patienten er symptomfri. Behandlingen

bør sædvanligvis ikke vare længere end 8-12 uger inklusive nedtrapningsperioden.

Yderligere forlængelse af behandlingsperioden bør ikke forekomme uden en re-evaluering

af situationen.

Det kan være nyttigt at informere patienten ved behandlingens start, at behandlingen vil

være af begrænset varighed og præcist at forklare hvordan dosis gradvist vil blive

reduceret. Derudover er det vigtigt, at patienten er opmærksom på muligheden af rebound-

fænomen, og dermed minimere angsten for sådanne symptomer, hvis de skulle opstå i

nedtrapningsfasen. Der er indikationer for at seponeringssyndrom, i tilfælde af

benzodiazepiner med kort virkningstid, kan blive manifest inden for dosisintervallet, især

ved høje doser.

Når benzodiazepiner med lang virkningstid anvendes, er det vigtigt at advare mod at skifte

til et benzodiazepin med kort virkningstid, da der kan udvikles abstinenssymptomer.

Amnesi

Anterograd amnesi kan forekomme, selvom benzodiazepiner anvendes inden for normalt

dosisinterval, men det ses dog især ved høje doser. Tilstanden forekommer hyppigst flere

timer efter indtagelsen af produktet. For at reducere risikoen bør patienter derfor sikre sig,

at de kan få 7-8 timer uafbrudt søvn (se også pkt. 4.8). Amnestiske virkninger kan være

forbundet med upassende adfærd.

Psykiske og ”paradoksale” reaktioner

Paradoksale reaktioner (så som rastløshed, uro, irritabilitet, aggressivitet,

vrangforestillinger, raserianfald, mareridt, hallucinationer, psykoser, upassende adfærd og

andre adfærdsmæssige virkninger) er rapporteret ved anvendelse af benzodiazepiner.

Sådanne reaktioner ses muligvis oftere ved behandling af børn og ældre patienter og bør

medføre afbrydelse af behandlingen.

Særlige patientgrupper

Benzodiazepiner bør ikke administreres til børn uden omhyggelig vurdering af behovet

herfor. Varigheden af behandlingen bør holdes på et minimum. Sikkerhed og virkning af

diazepam er ikke vurderet hos pædiatriske patienter under 6 måneder.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 4 af 14

Ældre og svækkede patienter skal have en reduceret dosis (se pkt. 4.2). På grund af den

muskelafslappende virkning er der en risiko for fald og som konsekvens heraf

hoftefrakturer hos ældre.

En lavere dosis anbefales ligeledes hos patienter med kronisk respirationsinsufficiens på

grund af risiko for respirationsdepression.

Benzodiazepiner er ikke indiceret til behandling af patienter med alvorlig leverinsufficiens,

da disse kan udvikle hepatisk encephalopati. Hos patienter med kronisk leversygdom kan

en dosisreduktion være påkrævet.

Der bør tages de sædvanlige forholdsregler ved behandling af patienter med nedsat

nyrefunktion. Ved nyresvigt er halveringstiden af diazepam ikke signifikant ændret og

dosisjustering er ikke nødvendigt.

Benzodiazepiner frarådes som primær behandling af psykotisk sygdom.

Benzodiazepiner bør ikke anvendes alene til behandling af depression eller angst forbundet

med depression (selvmord kan udløses hos sådanne patienter).

Potentielt suicidale personer bør ikke have adgang til store mængder diazepam på grund af

risikoen for overdosering.

Apozepam indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Hvis diazepam anvendes sammen med andre centralt virkende stoffer, skal der udvises

særlig opmærksomhed over for de anvendte stoffers farmakologi, især ved stoffer, der kan

forstærke eller blive forstærket af diazepams virkning så som neuroleptika,

anxiolytika/sedativa, hypnotika, antidepressiva, antiepileptika, sederende antihistaminer,

antipsykotika, anæstetika til fuld narkose og narkotiske analgetika. En sådan samtidig

anvendelse kan øge den sedative virkning og medføre en hæmning af respirationen og

kardiovaskulære funktioner. Samtidig anvendelse af narkotiske analgetika kan fremkalde

psykisk afhængighed på grund af øgning af den euforiske virkning.

Samtidig anvendelse frarådes

Alkohol

Der bør ikke indtages alkohol under behandling med diazepam på grund af additiv CNS-

hæmning og øget sedation (se pkt. 4.4).

Phenobarbital

Mekanisme: Additiv CNS-hæmning.

Virkning: Øget risiko for sedation og respirationsdepression.

Clozapin

Mekanisme: Farmakodynamisk synergi.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 5 af 14

Virkning: Alvorlig hypotension, respirationsdepression, bevidstløshed og potentielt

dødelig respirations- og/eller hjertestop. Samtidig anvendelse frarådes derfor og bør

undgås.

Særlig forsigtighed ved samtidig anvendelse

Opioider

Samtidig brug af sedative lægemidler såsom benzodiazepiner eller lignende lægemidler

som diazepam sammen med opioider øger risikoen for sedation,

respiratorationsdepression, koma og død på grund af den additive CNS-undertrykkende

virkning. Dosis og varighed af samtidig brug bør derfor begrænses (se pkt.4.4).

Theophyllin

Mekanisme: En foreslået mekanisme er kompetitiv binding af theophyllin til

adenosinreceptorer i hjernen.

Virkning: Antagonistisk virkning på diazepams farmakodynamiske virkning, f.eks.

reduktion af den sederende og psykomotoriske virkning.

Muskelrelaksantia (suxamethon, tubocurarin)

Mekanisme: Mulig farmakodynamisk antagonisme.

Virkning: Ændret intensitet af neuromuskulær blokade.

Farmakokinetiske interaktioner

Diazepam metaboliseres hovedsageligt til de farmakologisk aktive metabolitter

N-desmethyldiazepam, temazepam og oxazepam. Diazepams oxidative metabolisme er

medieret af CYP3A4 og CYP2C19 isoenzymer. Oxazepam og temazepam konjugeres

herudover til glukuronsyre. CYP3A4- og/eller CYP2C19-hæmmere kan foranledige en

øgning af koncentrationen af diazepam, mens enzyminducerende lægemidler så som

rifampicin, Hypericum perforatum og visse antiepileptika kan medføre væsentligt

reducerede plasmakoncentrationer af diazepam.

Samtidig anvendelse frarådes

Induktorer

Rifamyciner (rifampicin)

Mekanisme: Rifampicin er en potent induktor af CYPA4 og øger i væsentlig grad

diazepams hepatiske metabolisme og clearance. I et studie med raske forsøgspersoner, som

fik 600 mg eller 1,2 g rifampicin dagligt i 7 dage, var diazepams clearance øget ca. 4

gange. Samtidig administration af rifampicin medfører væsentligt reducerede

koncentrationer af diazepam.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam. Samtidig anvendelse af rifampicin og diazepam

bør undgås.

Carbamazepin

Mekanisme: Carbamazepin er en kendt induktor af CYP3A4 og øger diazepams hepatiske

metabolisme. Dette kan medføre en op til 3 gange større plasmaclearance og en kortere

halveringstid af diazepam.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 6 af 14

Phenytoin

Mekanisme – virkning på diazepam: Phenytoin er en kendt induktor af CYP3A4 og øger

diazepams hepatiske metabolisme.

Mekanisme – virkning på phenytoin: Diazepam kan på uforudsigelig vis øge eller reducere

phenytoins metabolisme eller metabolismen kan forblive uændret.

Virkning på diazepam: Reduceret virkning af diazepam.

Virkning på phenytoin: Øget eller reduceret serumkoncentration af phenytoin. Phenytoin-

koncentrationer skal monitoreres tættere, når diazepam tilføjes eller seponeres.

Phenobarbital

Mekanisme: Phenobarbital er en kendt induktor af CYP3A4 og øger diazepams hepatiske

metabolisme.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

Inhibitorer

Antivirale stoffer (atazanavir, ritonavir, delavirdin, efavirenz, indinavir, nelfinavir,

saquinavir)

Mekanisme: Antivirale stoffer kan hæmme diazepams CYP3A4-metaboliske vej.

Virkning: Øget risiko for sedation og respirationsdepression. Samtidig anvendelse bør

derfor undgås.

Azoler (fluconazol, itraconazol, ketoconazol, voriconazol)

Mekanisme: Øget plasmakoncentration af benzodiazepiner som følge af hæmning af den

CYP3A4- og/eller CYP2C19-metaboliske vej.

Fluconazol: Samtidig administration af 400 mg fluconazol første dag og 200 mg anden dag

øgede AUC af en enkelt oral dosis af 5 mg diazepam 2,5 gange og forlængede

halveringstiden fra 31 timer til 73 timer.

Voriconazol: Et studie med raske forsøgspersoner viste, at 400 mg voriconazol to gange

dagligt første dag og 200 mg to gange dagligt anden dag øgede AUC af en enkelt oral dosis

af 5 mg diazepam 2,2 gange og forlængede halveringstiden fra 31 timer til 61 timer.

Virkning: Øget risiko for bivirkninger og toksicitet af benzodiazepiner. Samtidig

behandling bør undgås eller dosis af diazepam reduceres.

Fluvoxamin

Mekanisme: Fluvoxamin hæmmer både CYP3A4 og CYP2C19, hvilket medfører hæmning

af diazepams oxidative metabolisme. Samtidig administration af fluvoxamin resulterer i en

øget halveringstid og en øgning af diazepams plasmakoncentration (AUC) på ca. 190%.

Virkning: Døsighed, nedsat psykomotorisk færdighed og hukommelse. Der bør i stedet

fortrinsvist anvendes benzodiazepiner, der metaboliseres ad non-oxidativ vej.

Særlig forsigtighed ved samtidig anvendelse

Induktorer

Kortikosteroider

Mekanisme: Kronisk anvendelse af kortikosteroider kan medføre øget metabolisme af

diazepam på grund af induktion af cytochrom P450 isoenzym CYP3A4 eller af enzymer,

der er ansvarlige for glukuronidering.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 7 af 14

Hæmmere

Cimetidin

Mekanisme: Cimetidin hæmmer den hepatiske metabolisering af diazepam, reducerer dets

clearance og forlænger dets halveringstid. I et studie hvor 300 mg cimetidin blev

administreret fire gange dagligt i 2 uger, sås en øgning på 57% af de kombinerede

plasmaniveauer af diazepam og dets aktive metabolit desmethyldiazepam, men

reaktionstiden og andre motoriske og intellektuelle tests forblev upåvirkede.

Virkning: Øget virkning af diazepam og øget risiko for døsighed. Reduktion af

diazepamdosis kan være påkrævet.

Esomeprazol

Mekanisme: Esomeprazol hæmmer diazepams CYP2C19-metaboliske vej. Samtidig

administration af ezomeprazol resulterer i en forlænget halveringstid og en ca. 80%

stigning i diazepams plasmakoncentration (AUC).

Virkning: Øget virkning af diazepam. Reduktion af diazepamdosis kan være påkrævet.

Isoniazid

Mekanisme: Isoniazid hæmmer diazepams CYP2C19- og CYP3A4-metaboliske vej.

Samtidig administration af 90 mg isoniazid to gange dagligt i 3 dage resulterede i en

forlænget eliminationshalveringstid af diazepam og i en stigning i diazepams

plasmakoncentration (AUC) på 35%.

Virkning: Øget virkning af diazepam.

Itraconazol

Mekanisme: Øget plasmakoncentration af diazepam på grund af hæmning af den CYP3A4-

metaboliske vej. I et studie med raske forsøgspersoner, der fik 200 mg itraconazol dagligt i

4 dage, øgedes AUC af en oral enkeltdosis af 5 mg diazepam med ca. 15%, men der var

ingen klinisk signifikant interaktion målt ved psykomotorisk performance tests.

Virkning: Mulig øget virkning af diazepam.

Fluoxetin

Mekanisme: Fluoxetin hæmmer metaboliseringen af diazepam via CYP2C19 og andre

veje, hvilket resulterer i øgede plasmakoncentrationer og nedsat clearance af diazepam.

Virkning: Øget virkning af diazepam. Samtidig anvendelse skal monitoreres tæt.

Disulfiram

Mekanisme: Reduceret metabolisering af diazepam, der medfører forlænget halveringstid

og øget plasmakoncentration af diazepam. Eliminationen af diazepams N-

desmethylmetabolitter forhales, hvilket kan medføre udtalt sedativ virkning.

Virkning: Øget risiko for CNS-hæmning såsom sedation.

Orale kontraceptiva

Mekanisme – virkning på diazepam: Hæmning af diazepams oxidative metabolisme.

Mekanisme – virkning på orale kontraceptiva: Samtidig administration af diazepam og

kombinerede orale kontraceptiva vides at medføre gennembrudsblødning. Mekanismen af

denne reaktion kendes ikke.

Virkning på diazepam: Øget virkning af diazepam.

Virkning på orale kontraceptiva: Der er rapporteret gennembrudsblødning, men intet

kontraceptivt svigt.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 8 af 14

Grapefrugt juice

Mekanisme: Grapefrugtjuice menes at hæmme CYP3A4 og øge plasmakoncentrationen af

diazepam. C

øges 1,5 gange og AUC 3,2 gange.

Virkning: Mulig øget virkning af diazepam.

Andre

Cisaprid

Mekanisme: Fremskyndet absorption af diazepam.

Virkning: Forbigående øgning af den sedative virkning af oralt administreret diazepam.

Levodopa

Mekanisme: Ukendt.

Virkning: Samtidig anvendelse af diazepam resulterede i en reduceret virkning af levodopa

i nogle få rapporter.

Valproinsyre

Mekanisme: Valproat fortrænger diazepam fra dets plasma-albuminbindingssteder og

hæmmer dets metabolisering.

Virkning: Øgede serumkoncentrationer af diazepam.

Ketamin

Mekanisme: Som følge af ens oxidative processer hæmmer diazepam kompetitivt

metaboliseringen af ketamin. Præmedicinering med diazepam medfører forlænget

halveringstid af ketamin med øget virkning til følge.

Virkning: Øget sedation.

4.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Enhver kvinde, der ønsker at blive gravid eller forventer at være det, skal tilskyndes til at

kontakte lægen vedrørende afbrydelse af behandlingen.

Graviditet

Der er begrænsede data fra anvendelse af diazepam hos gravide kvinder.

Hvis diazepam, på tvingende indikation, administreres i sidste trimester af graviditeten

eller i høje doser op til fødselstidspunktet, kan der forventes virkninger hos den nyfødte

såsom hypotermi, hypotoni (”Floppy Infant Syndrom”), uregelmæssig hjerterytme, dårlig

sutteevne og moderat respirationsdepression på grund af stoffets farmakologiske virkning.

Herudover kan spædbørn af mødre, der har taget benzodiazepiner regelmæssigt i den sidste

del af graviditeten, udvikle fysisk afhængighed og have risiko for abstinenssymptomer

efter fødslen.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet.

Diazepam bør kun anvendes til gravide kvinder på tvingende indikation.

Amning

Diazepam udskilles i modermælk. Diazepam bør ikke anvendes under amning.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 9 af 14

Fertilitet

Dyrestudier har vist et fald i fødselshyppighed og et reduceret antal overlevende afkom hos

rotter ved høje doser. Der foreligger ingen data fra mennesker.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Diazepam påvirker evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i væsentlig grad.

Dette skyldes typisk nedsatte motoriske evner, rysten, somnolens og træthed (se pkt. 4.8).

Påvirkningen kan ses umiddelbart efter behandlingsstart og kan vare i flere dage efter

seponeringen på grund af diazepams lange halveringstid.

4.8

Bivirkninger

Døsighed, emotionel følelsesløshed, nedsat årvågenhed, konfusion, træthed, svimmelhed,

muskelsvaghed, ataxi eller dobbeltsyn forekommer hovedsageligt i starten af behandlingen,

men forsvinder sædvanligvis ved gentagen administration. Hos ældre kan forvirringstilstande

indtræffe ved høje doser. Der er en risiko for fald og associerede frakturer hos ældre patienter,

der anvender benzodiazepiner.

Der er rapporteret øget spyt- og bronkialsekretion, især hos børn.

Amnesi

Anterograd amnesi kan forekomme ved høje terapeutiske doser og risikoen øges med højere

doser. Amnestiske virkninger kan være associeret med upassende adfærd (se pkt. 4.4).

Afhængighed

Kronisk anvendelse (selv ved terapeutiske doser) kan medføre udvikling af fysisk og psykisk

afhængighed: Afbrydelse af behandlingen kan medføre seponerings- eller rebound-fænomen

(se pkt. 4.4). Misbrug af benzodiazepiner er rapporteret.

Hyppighederne af bivirkningerne er anført i henhold til følgende:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaksi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Konfusion.

Sjælden

Psykiske og paradoksale reaktioner såsom

ophidselse, rastløshed, uro, irritabilitet,

aggressivitet, vrangforestilling, raserianfald,

hallucinationer, psykoser, hukommelsestab,

mareridt, upassende adfærd og andre uønskede

adfærdsmæssige virkninger.

Emotionel følelsesløshed, nedsat årvågenhed og

depression.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 10 af 14

Nervesystemet

Meget almindelig

Sløvhed

Almindelig

Ataxi, nedsat motorik, tremor.

Ikke almindelig

Anterograd amnesi.

Koncentrationsbesvær, balanceforstyrrelser,

svimmelhed, hovedpine, sløret tale.

Sjælden

Bevidstløshed, insomni, dysartri.

Øjne

Ikke kendt

Reversible synsforstyrrelser: sløret syn, diplopi,

nystagmus.

Hjerte

Sjælden

Bradykardi, hjertesvigt inklusive hjertestop.

Vaskulære sygdomme

Sjælden

Hypotension, synkope.

Luftveje, thorax og me-

diastinum

Ikke almindelig

Respirationsdepression.

Sjælden

Respirationsstop, øget bronkialsekretion.

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Gastrointestinale forstyrrelser (kvalme,

opkastning, obstipation, diarré), øget

spytsekretion.

Sjælden

Mundtørhed, øget appetit.

Lever og galdeveje

Sjælden

Ikterus, ændringer af leverparametre (stigning i

ALAT, ASAT, alkalisk phosphatase).

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Allergiske hudreaktioner (pruritus, erythem,

udslæt).

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Ikke almindelig

Myasteni.

Nyrer og urinveje

Sjælden

Urinretention, inkontinens.

Det reproduktive

system og mammae

Sjælden

Gynækomasti, impotens, øget eller reduceret

libido.

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Træthed, abstinenssymptomer (angst, panik,

palpitationer, svedudbrud, tremor, gastrointestinale

forstyrrelser, irritabilitet, aggressivitet, forstyrret

sensorisk perception, muskelspasmer, generel

utilpashed, appetitløshed, paranoid psykose,

delirium og epileptiske anfald).

Undersøgelser

Meget sjælden

Stigning i transaminaser.

Vides at forekomme ved anvendelse af benzodiazepiner eller benzodiazepin-lignende

stoffer. Disse reaktioner kan være meget alvorlige. De forekommer med størst sandsynlighed

hos børn og ældre. Diazepam bør seponeres, hvis sådanne symptomer forekommer (se pkt.

4.4).

Præeksisterende depression kan fremkaldes under anvendelse af benzodiazepiner.

Kan forekomme ved terapeutiske doser. Risikoen øges ved højere doser. Amnestiske

virkninger kan være associeret med upassende adfærd (se pkt. 4.4).

Sandsynligheden og sværhedsgraden af abstinenssymptomer afhænger af

behandlingsvarigheden, dosisniveau og graden af afhængighed.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

dk_hum_05830_spc.doc

Side 11 af 14

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Ved ethvert tilfælde af overdosering bør det vurderes om flere stoffer er involveret, f.eks. ved

selvmordsforsøg. Symptomer på en overdosis er mere udtalt ved tilstedeværelsen af alkohol

eller lægemidler, som medfører en hæmning af centralnervesystemet.

Symptomer:

Symptomer på en let overdosering omfatter sløvhed, mental konfusion og letargi. I mere

alvorlige tilfælde kan symptomer inkludere ataxi, dysartri, hypotension og hypotoni. Alvorlig

overdosering kan medføre hæmning af det centrale kredsløb og respirationsdepression

(cyanose, bevidstløshed, som medfører respirationsstop, hjertestop) og koma. Indlæggelse på

intensivafdeling er påkrævet. I rekonvalescensperioden efter en overdosis er der rapporteret

svær ophidselse.

Behandling:

Efter overdosering af orale benzodiazepiner kan induktion af opkastning overvejes (inden

for én time), hvis patienten er ved bevidsthed, ellers kan ventrikelskylning foretages med

beskyttelse af luftveje, hvis patienten er bevidstløs. Der kan gives aktivt kul med henblik

på reduktion af absorption i de tidlige faser af forgiftning. Behandlingen er herudover

symptomatisk og understøttende. Der bør især fokuseres på respiratoriske og

kardiovaskulære funktioner på intensivafdeling.

Anvendelse af flumazenil, en specifik benzodiazepinantagonist, kan overvejes for

fuldstændig eller delvis modvirkning af benzodiazepiners sedative virkning. Flumazenil

bør kun administreres under tæt monitorering. På grund af flumazenils korte halveringstid

kan symptomer på en benzodiazepinforgiftning forekomme igen efter kort tid. Derfor er

monitorering af patientens kliniske tilstand af største vigtighed. Behandling med

flumezanil kan være nyttig hos visse patientgrupper, især med henblik på at undgå behovet

for kunstig ventilation. Dette gælder f.eks. patienter med eksisterende respirationssygdom

eller truende respirationsinsufficiens, ældre patienter og børn.

Flumezanil er beregnet som tillæg til, men ikke som en erstatning for, behørig behandling

af en overdosering af benzodiazepin.

Opmærksomhed bør henledes på induktion af abstinenssymptomer og kramper, især hos

langtidsbrugere af benzodiazepin og ved blandet forgiftning med stoffer, der sænker

krampetærsklen (f.eks. tricykliske antidepressiva).

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

N 05 BA 01 – Anxiolytika, benzodiazepin-derivater

dk_hum_05830_spc.doc

Side 12 af 14

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Anxiolytikum tilhørende benzodiazepingruppen.

Virkningsmekanisme: Diazepam er en agonist, der binder sig til specifikke

benzodiazepinreceptorer i hjernen, hvorved den normale transmission af signalsubstansen

GABA forstærkes. GABA hæmmer transmissionen af vigtige signalsubstanser, hvorved en

neuronal hæmning opnås. Den muskelrelakserende effekt medieres via spinale synaptiske

reflekser.

Farmakodynamiske effekter: Diazepam er et anxiolytikum, der virker ved at dæmpe

angstsymptomerne uro, rastløshed og spænding. Endvidere virker diazepam sederende og

muskelrelakserende.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption: Diazepam absorberes hurtigt og fuldstændigt. Maksimal serumkoncentration

opnås efter 30-90 minutter, med store individuelle forskelle.

Proteinbinding: Ca. 85% hos nyfødte, ca. 98% hos voksne.

Distribution: Lipidopløselig. Passerer hurtigt over i CNS og til perifert væv, bl.a. fedtvæv,

hvorfra redistribution kan ske.

Metabolisme: Metaboliseres hovedsageligt i leveren ved hydroxylering og glucuronering.

Halveringstiden for metabolitten N-desmethyldiazepam, som er biologisk aktiv, er 2-4 døgn.

Elimination: Diazepam udskilles hovedsageligt i urinen som metabolitter og ca. 10%

udskilles med fæces. Plasmahalveringstiden varierer fra 20-70 timer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletter 2 mg: Cellulose, mikrokrystallinsk; magnesiumstearat; talcum; polysorbat;

prægelatineret stivelse; lactosemonohydrat.

Tabletter 5 mg: Cellulose, mikrokrystallinsk; magnesiumstearat; talcum; kartoffelstivelse;

povidon; polysorbat; lactosemonohydrat.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Tabletbeholder af plast (PE).

Pakningsstørrelser:

2 mg: 20, 50 og 100 tabletter.

dk_hum_05830_spc.doc

Side 13 af 14

5 mg: 20, 50 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegur 76-78

220 Hafnarfjördur

Island

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Tabletter 2 mg: 5830.

Tabletter 5 mg: 9501.

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

17. februar 1972

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. september 2018

dk_hum_05830_spc.doc

Side 14 af 14

Andre produkter

search_alerts

share_this_information