Ancozan Comp 100+25 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALIUM
Tilgængelig fra:
Sandoz A/S
ATC-kode:
C09DA01
INN (International Name):
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALUM
Dosering:
100+25 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
41557
Autorisation dato:
2009-01-14

Indlægsseddel: Information til brugeren

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg og 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

losartankalium/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt

her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan Comp

Sådan skal du tage Ancozan Comp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Losartan

kalium tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes angiotensin-II-receptorantagonister. Disse lægemidler

får blodkarrene til at slappe af, så blodtrykket falder.

Hydrochlorthiazid

tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes diuretika (vanddrivende lægemidler).

Hydrochlorthiazid virker ved at få nyrerne til at udskille mere vand og salt. Dette hjælper også til at sænke

blodtrykket.

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

Disse tabletter anvendes imod forhøjet blodtryk. Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg tabletter er egnet til personer,

der ellers skulle have haft losartankalium og hydrochlorthiazid i form af separate tabletter med hvert

indholdsstof.

Ancozan Comp 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

Disse tabletter anvendes til behandling af forhøjet blodtryk hos personer, der ikke har reageret tilstrækkeligt på

behandling med Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens

anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan Comp

Tag ikke Ancozan Comp, hvis du:

allergisk

over for

losartan, hydrochlorthiazid

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ancozan Comp

(angivet i afsnit 6)

allergisk

over for

sulfonamidderivater

(såsom andre thiazider, visse antibakterielle lægemidler, såsom

co-trimaxazol. Spørg lægen, hvis du er i tvivl)

er gravid og mere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedst at undgå Ancozan Comp

tidligt i graviditeten - se afsnittet “Graviditet og amning”)

har alvorligt

nedsat lever

funktion

har alvorligt

nedsat nyre

funktion, eller hvis dine nyrer ikke danner urin

har lavt indhold af kalium, lavt indhold af natrium eller højt indhold af calcium i blodet, der ikke kan

korrigeres med behandling

har urinsyregigt

har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel, der

indeholder aliskiren.

Kontakt lægen eller apoteket, hvis du mener, at en eller flere af ovennævnte tilstande gør sig gældende for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ancozan Comp.

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør ikke tage Ancozan

Comp tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det

kan give dit barn alvorlige skader (se afsnittet “Graviditet og amning”).

Tal med lægen, inden du tager Ancozan Comp, hvis du:

tidligere

har haft

hævelser af ansigtet, læberne, svælget eller tungen

tager

diuretika

(vanddrivende lægemidler)

er på

saltfattig diæt

har eller har haft

alvorlig opkastning

og/eller

diarré

hjertesvigt

har nedsat leverfunktion (se pkt. 2 “Tag ikke Ancozan Comp, hvis du”)

forsnævret nyrepulsåre

(nyrearteriestenose) eller kun har

én fungerende nyre

, eller hvis du for nylig

har fået en

nyretransplantation

er i behandling med hæmodialyse

åreforsnævring

(arteriosklerose),

angina pectoris

(brystsmerter på grund af dårlig hjertefunktion).

hjerteklapforsnævring

(“aorta- eller mitralstenose”) eller

en sygdom, der medfører forstørret

hjertemuskel

(’hypertrofisk kardiomyopati’)

diabetes

har haft

urinsyregigt

har eller har haft en

allergisk tilstand, astma

eller en sygdom med ledsmerter, hududslæt og feber

systemisk lupus erythematosus

har et

højt indhold af calcium

eller et

lavt indhold af kalium

i blodet, eller hvis du er på

kaliumfattig diæt

skal have

bedøvelse

(selv i forbindelse med tandlægebesøg) eller opereres,

eller hvis du skal have foretaget

prøver af parathyroideafunktionen. Fortæl lægen eller sundhedspersonalet, at du tager Ancozan Comp

lider af

primær hyperaldosteronisme

(et syndrom, der er forbundet med øget udskillelse af hormonet

aldosteron på grund af en unormalitet i binyren)

har haft

hudkræft

, eller hvis du udvikler en uventet

hudlæsion

under behandlingen. Behandling med

hydrochlorthiazid, navnlig ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for visse typer hud- og læbekræft

(non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UVstråler, mens du tager Ancozan Comp

samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

ACE-hæmmer

(f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse

med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne

mellemrum.

Se også information under overskriften “Tag ikke Ancozan Comp, hvis du”.

Børn og unge

Sikkerheden og effekten hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået. Ancozan Comp bør ikke gives til børn

og unge.

Hvis du skal have foretaget en

dopingtest

, skal du forinden fortælle, at du tager Ancozan Comp, da tabletterne

indeholder et aktivt stof, der kan medføre et positivt dopingresultat.

Brug af anden medicin sammen med Ancozan Comp

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler, hvis du tager:

ithium (lægemiddel til

behandling af mani

eller

depression

kaliumtilskud

kaliumholdige salterstatninger

kaliumbesparende lægemidler

andre diuretika (

vanddrivende lægemidler

visse

afføringsmidler

lægemidler til

behandling af urinsyregigt

lægemidler mod

hjerterytmeforstyrrelser

diabetesmedicin

(til indtagelse gennem munden eller insulin)

blodtrykssænkende

medicin

steroider

kræftmedicin

smertestillende midler

lægemidler mod ledsmerter

svampemidler

visse lægemidler mod

forhøjet kolesterol

(såsom colestyramin)

muskelafslappende

midler

sovemedicin

opioider

(såsom morfin)

såkaldte

pressoraminer

(såsom

adrenalin

glycyrrhizin

(findes i lakrids)

ACE-hæmmer

eller

aliskiren

(se også information under overskrifterne “Tag ikke Ancozan Comp, hvis

du” og “Advarsler og forsigtighedsregler”)

Fortæl også lægen, at du tager Ancozan Comp, hvis du skal have foretaget en radiografisk undersøgelse og skal

have et kontraststof, der indeholder jod.

Brug af Ancozan Comp sammen med mad og drikke

Du rådes til ikke at drikke alkohol, mens du er i behandling med Ancozan Comp. Virkningen af både alkohol og

Ancozan Comp kan forstærkes ved samtidig brug.

Hvis din kost indeholder for meget salt, kan det modvirke Ancozan Comps virkning.

Du kan tage Ancozan Comp i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge vil normalt råde dig

til at stoppe med at tage Ancozan Comp og tage en anden medicin i stedet for, før du bliver gravid, eller så snart

du finder ud af, at du er gravid. Du bør ikke tage Ancozan Comp tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det,

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader.

Amning

Du skal fortælle din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Du bør ikke tage Ancozan Comp, hvis du

ammer, og din læge vil muligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Når du starter behandling med denne medicin, bør du ikke udføre opgaver, som kræver særlig opmærksomhed

(f.eks. køre bil eller betjene farlige maskiner), før du ved, hvordan medicinen påvirker dig.

Ancozan Comp

indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Ancozan Comp

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Lægen bestemmer, hvilken dosis af Ancozan Comp, der er hensigtsmæssig for dig, afhængigt

af din tilstand, og om du tager anden medicin. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Ancozan Comp i hele den

periode, som lægen har foreskrevet, for at opretholde en god regulering af dit blodtryk.

Tag tabletterne med et glas vand. Du kan tage Ancozan Comp i forbindelse med et måltid, men det er ikke

nødvendigt.

Anvendelse til voksne

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg:

Den sædvanlige dosis er én tablet en gang dagligt. Lægen kan om nødvendigt øge dosis til maksimalt 2 tabletter

en gang dagligt eller en tablet Ancozan Comp 100 mg/25 mg en gang dagligt.

Ancozan Comp 100 mg/25 mg:

Den sædvanlige dosis er én tablet en gang dagligt.

Anvendelse til ældre

Det er som regel ikke nødvendigt at tilpasse dosis til ældre.

Anvendelse til personer med nedsat nyrefunktion og i hæmodialyse

Dosisjustering er normalt ikke nødvendig i tilfælde af moderate nyreproblemer. Du må dog ikke tage Ancozan

Comp, hvis din nyrefunktion er alvorligt nedsat. Ancozan Comp anbefales ikke til personer i hæmodialyse.

Anvendelse til personer med nedsat leverfunktion

Ancozan Comp skal anvendes med forsigtighed hos personer, som har eller har haft let til moderat nedsat

leverfunktion. Du må dog ikke tage Ancozan Comp, hvis din leverfunktion er alvorligt nedsat (se pkt. 2 “Tag

ikke Ancozan Comp, hvis du”).

Anvendelse til børn og unge

Børn og unge under 18 år må normalt ikke få Ancozan Comp.

Anvendelse til personer af negroid afstamning

Dosisjustering kan være nødvendig, da Ancozan Comp kan have

mindre effekt hos personer af negroid

afstamning end hos andre personer

Hvis du har taget for meget Ancozan Comp

I tilfælde af en overdosis skal du kontakte lægen omgående, så du kan få hurtig lægehjælp. Overdosering kan

medføre fald i blodtrykket, hjertebanken, langsom puls, ændringer i blodets sammensætning og væskemangel.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ancozan Comp end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Ancozan Comp

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Ancozan Comp

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Ancozan Comp. Det kan være

nødvendigt at fortsætte behandlingen med Ancozan Comp, selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever følgende, skal du stoppe med at tage Ancozan Comp og straks fortælle lægen om det eller

tage på skadestuen på det nærmeste hospital:

alvorlig overfølsomhedsreaktion

(hududslæt, kløe, hævelse af ansigtet, læberne, munden eller svælget, der

kan give synke- eller vejrtrækningsbesvær).

Dette er en alvorlig men sjælden bivirkning, der forekommer hos mere end 1 ud af 10.000 behandlede men hos

færre end 1 ud af 1.000 behandlede. Du kan have brug for øjeblikkelig lægebehandling eller

hospitalsindlæggelse.

Der er rapporteret om følgende bivirkninger:

Almindelige bivirkninger

: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

hoste, infektioner i de øvre luftveje, tilstoppet næse, bihulebetændelse, bihulegener

diarré, mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær

muskelsmerter eller -kramper, smerter i benene, rygsmerter

søvnløshed, hovedpine, svimmelhed

svækkelse, træthed, brystsmerter

øget indhold af kalium i kroppen (kan medføre ændret hjerterytme), nedsatte hæmoglobinniveauer

ændringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt

for lavt indhold af sukker i blodet (hypoglykæmi).

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

blodmangel, røde eller brunlige pletter på huden (undertiden særligt på fødder, ben, arme og balder ledsaget

af ledsmerter, hævede hænder og fødder og mavesmerter), øget tendens til blå mærker, nedsat antal hvide

blodlegemer, blodstørkningsforstyrrelser, nedsat antal blodplader

manglende appetit, højt niveau af urinsyre i blodet eller regulær urinsyregigt, højt blodsukkerniveau,

afvigende elektrolytniveauer i blodet

angst,

nervøsitet,

panikangst

(tilbagevendende

panikanfald),

forvirring,

depression,

ændrede

drømme,

søvnforstyrrelser, søvnighed, nedsat hukommelse

sovende/prikkende fornemmelse i huden, smerter i hænder og fødder, rysten, migræne, besvimelse

sløret syn, svien eller stikken i øjnene, øjenbetændelse, nedsat synsevne, gulfarvet syn

ringen, brummen, brusen eller klikken for ørerne, svimmelhed

lavt blodtryk, der kan være forbundet med kropsstillingen (fornemmelse af svimmelhed eller svækkelse, når

du rejser dig op), angina (brystsmerter), afvigende hjerteslag, slagtilfælde (forbigående iskæmisk hændelse i

hjernen), hjerteanfald, hjertebanken

betændelse i blodkarrene, ofte ledsaget af hududslæt eller blå mærker

øm hals, åndenød, bronkitis, lungebetændelse, vand i lungerne (hvilket medfører vejrtrækningsproblemer),

næseblod, løbende næse, tilstoppet næse

forstoppelse,

alvorlig

forstoppelse,

luft

tarmene,

mavegener,

mavekramper,

opkastning,

mundtørhed,

betændte spytkirtler, tandpine

gulsot (gulfarvning af det hvide i øjnene og huden), betændelse i bugspytkirtlen

nældefeber, kløe, betændelse i huden, hududslæt, rødfarvet hud, lysoverfølsomhed, Lyells syndrom (huden

ser forbrændt ud og skaller af), tør hud, rødmen, øget svedtendens, hårtab

smerter i armene, skuldrene, hofterne, knæene eller andre led, hævede led, stivhed, muskelsvækkelse

hyppig vandladning, også om natten, afvigelser i nyrefunktionen, herunder nyrebetændelse,

urinvejsinfektioner, sukker i urinen

nedsat sexlyst, impotens

hævet ansigt,

lokal hævelse (ødemer), feber

Sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 behandlede

hepatitis (leverbetændelse), unormale leverfunktionsprøver

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

influenzalignende symptomer

uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)

lavt indhold af natrium i blodet (hyponatriæmi)

generel utilpashed (malaise)

ændret smag (dysgeusi)

hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

Blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Beholder: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod

fugt.

Ancozan Comp 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

Blister: Du kan opbevare Ancozan Comp ved almindelig temperatur.

Beholder: Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ancozan Comp indeholder:

Aktive stoffer

: losartankalium og hydrochlorthiazid.

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg: Hver filmovertrukken tablet indeholder 50 mg losartankalium og 12,5 mg

hydrochlorthiazid.

Ancozan Comp 100 mg/25 mg: Hver filmovertrukken indeholder 100 mg losartankalium og 25 mg

hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer

Tabletkerne:

lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, prægelatineret majsstivelse, magnesiumstearat,

kolloid vandfri silica.

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

Tabletovertræk:

hypromellose, hydroxypropylcellulose, gul jernoxid (E172), titandioxid (E171).

Ancozan Comp 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

Tabletovertræk:

hypromellose, hydroxypropylcellulose, gul jernoxid (E172), titandioxid (E171), macrogol (400),

talcum.

Udseende og pakningsstørrelser

Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

Lysegule, runde og hvælvede filmovertrukne tabletter med en diameter på 8 mm.

Ancozan Comp 100 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

Lysegule, runde og hvælvede filmovertrukne tabletter med en diameter på 10 mm.

De filmovertrukne tabletter er pakket i blisterpakninger af aluminiumsfolie eller i plastikbeholdere med skruelåg.

Blisterpakning: 7, 10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 filmovertrukne tabletter.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 50 filmovertrukne tabletter.

Beholder: 100, 250 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller:

Lek Pharmaceuticals d.d., Verovskova 57, SI- 1526 Ljubljana, Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 3. marts 2020

18. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Ancozan Comp, filmovertrukne tabletter 50/12,5 mg og 100/25 mg

0.

D.SP.NR.

25288

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ancozan Comp

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

50/12,5 mg

1 filmovertrukket tablet indeholder 50 mg losartankalium og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

100/25 mg

1 filmovertrukket tablet indeholder 100 mg losartankalium og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestoffer

50/12,5 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 26,9 mg lactosemonohydrat.

100/25 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 53,8 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

50/12,5 mg

Lysegule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

100/25 mg

Lysegule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

41557_spc.doc

Side 1 af 21

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ancozan Comp er indiceret til behandling af essentiel hypertension hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med hydrochlorthiazid eller losartan alene.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Losartan og hydrochlorthiazid er ikke indiceret til initial behandling, men til behandling af

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med hydrochlorthiazid eller

losartan alene.

Det anbefales at dosistitrere de enkelte komponenter (losartan og hydrochlorthiazid).

Hvis det er klinisk relevant, kan et skift fra monoterapi til den faste dosiskombination

overvejes hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret.

50/12,5 mg

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 1 Ancozan Comp 50/12,5 mg en gang daglig.

Hos patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på Ancozan Comp 50/12,5 mg, kan dosis

øges til maksimalt to Ancozan Comp 50/12,5 mg daglig eller 1 Ancozan Comp 100/25 mg

en gang daglig. Den antihypertensive virkning opnås som regel inden for 3-4 uger efter

behandlingsstart.

100/25 mg

Den maksimale dosis er 1 Ancozan Comp 100/25 mg daglig. Den maksimale

antihypertensive virkning opnås som regel inden for 3-4 uger efter behandlingsstart.

Nedsat nyrefunktion og hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(dvs. kreatininclearance 30-50 ml/min.). Ancozan Comp frarådes hos dialysepatienter.

Ancozan Comp er kontraindikeret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (dvs.

kreatinin clearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.3).

Patienter med intravaskulært væskeunderskud

Volumen- og/eller natriumunderskud skal korrigeres, inden der administreres Ancozan

Comp.

Nedsat leverfunktion

Ancozan Comp er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt.

4.3).

Ældre

Dosisjustering er normalt ikke nødvendig.

41557_spc.doc

Side 2 af 21

Børn og unge (< 18 år)

Sikkerheden og effekten hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået. Ancozan Comp bør

ikke gives til børn og unge.

Administration

Ancozan Comp kan administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt 4.3, 4.4, 4.5

og 5.1).

Tabletten skal sluges med et glas vand.

Tabletterne kan administreres sammen med eller uafhængigt af måltider.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for losartan, sulfonamidderivater (såsom hydrochlorthiazid) eller

over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Behandlingsresistent hypokaliæmi eller hypercalciæmi

Svært nedsat leverfunktion, cholestase og galdeobstruktion

Refraktær hyponatriæmi

Symptomatisk hyperuricæmi/urinsyregigt

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)

Svært nedsat nyrefunktion (dvs. kreatininclearance <30 ml/min.)

Anuri

Samtidig brug af Ancozan Comp og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Losartan

Angioødem

Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge) bør

monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og intravaskulær væskemangel

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis, kan forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel ved kraftig behandling med diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller

opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før administration af Ancozan Comp tabletter (se

pkt. 4.2 og 4.3).

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,

med eller uden diabetes, og bør behandles. Derfor bør plasmakoncentrationen af kalium

såvel som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med hjertesvigt og

kreatininclearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger

sammen med losartan/hydrochlorthiazid anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

41557_spc.doc

Side 3 af 21

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke

anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Leverinsufficiens

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer af

losartan hos patienter med cirrhose, bør Ancozan Comp anvendes med forsigtighed hos

patienter med mild til moderat leverinsufficiens i anamnesen. Der er ingen terapeutisk

erfaring med losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor er Ancozan Comp

kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Nyreinsufficiens

Som følge af hæmningen af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS), er der rapporteret

forandringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt (især hos patienter hvis nyrefunktion er

afhængig af renin-angiotensin-aldosteronsystemet som patienter med svær hjerteinsufficiens

eller tidligere nedsat nyrefunktion).

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

rapporteret om øget carbamid og serumkreatinin hos patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller unilateral nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret); disse

ændringer i nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen. Losartan

bør anvendes med forsigtighed hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller

unilateral nyrearterie stenose.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan

anvendelse af Ancozan Comp tabletter ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der, som med

andre lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet, risiko for svær arteriel

hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

41557_spc.doc

Side 4 af 21

Etniske forskelle

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning

af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af

større prævalens af lavrenin tilstande i den negroide hypertensive population.

Graviditet

Behandling med AIIRA’er bør ikke initieres under graviditet. Medmindre fortsat

behandling med AIIRA’er anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet,

skiftes til alternativ antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for

anvendelse under graviditet. Når graviditet konstateres, bør behandling med AIIRA’er

seponeres omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes

(se pkt. 4.3 og 4.6).

Hydrochlorthiazid

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Som det er tilfældet med al antihypertensiv behandling kan hypotension forekomme hos

nogle patienter.

Patienterne bør observeres for kliniske tegn på væske- eller elektrolytforstyrrelser, fx

væskemangel, hyponatriæmi, hypochloræmisk alkalose, hypomagnesiæmi eller hypokaliæmi,

som kan forekomme ved tilstødende diarré eller opkastning. Periodisk bestemmelse af

serumelektrolytter bør udføres med passende intervaller hos sådanne patienter. Hyponatriæmi

ved overhydrering kan forekomme hos ødematøse patienter i varmt vejr.

Metaboliske og endokrine påvirkninger

Thiazidbehandling kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af medicin til behandling af

diabetes, herunder insulin, kan være nødvendig (se pkt. 4.5). Latent diabetes mellitus kan

blive manifest under thiazidbehandling.

Thiazider kan nedsætte calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage periodisk og let

forhøjelse af serumcalcium. Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult

hyperparathyroidisme. Behandling med thiazider bør seponeres, før der udføres tests af

parathyroideafunktionen.

Stigning i kolesterol- og triglyceridkoncentration kan være associeret med behandling med

thiazider.

Thiazidbehandling kan fremskynde hyperurikæmi og/eller arthritis urica hos nogle patienter.

Da losartan nedsætter urinsyremængden, dæmper losartan i kombination med

hydrochlorthiazid den diuretikainducerede hyperurikæmi.

Leverinsufficiens:

Thiazider bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, da det kan forårsage intrahepatisk cholestase og da mindre

ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan udløse hepatisk koma.

Ancozan Comp er kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2).

41557_spc.doc

Side 5 af 21

Andet

Der kan ved thiazidbehandling forekomme allergiske reaktioner hos patienter, som ikke har

eller har haft tilfælde af allergi eller astma bronchiale. Forværring eller aktivering af

systemisk lupus erythematosus er rapporteret i forbindelse med behandling med thiazider.

Doping test

Hydrochlorthiazid kan medføre et positivt resultat i en dopingtest.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået. Ancozan Comp bør

ikke gives til børn og unge.

Hjælpestof

Ancozan Comp indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerance, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Losartan

Det har været rapporteret, at rifampicin og fluconazol reducerede den aktive metabolits

koncentration. De kliniske konsekvenser af disse interaktioner er ikke blevet evalueret.

Som ved andre stoffer, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig brug af

kaliumbesparende diuretika (fx spironolacton, triamteren, amilorid), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger medføre stigninger i serumkalium. Samtidig medicinering er

ikke tilrådelig.

Som ved anden medicin der påvirker natriumudskillelsen, kan lithiumudskillelsen reduceres.

Derfor bør serumlithiumkoncentrationen monitoreres omhyggeligt, hvis lithiumsalte

administreres sammen med angiotensin II-receptorantagonister.

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2

hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser) og non-selektive NSAID kan

svækkelse af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af angiotensin

II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for forværring af

nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkalium, især hos patienter

med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed især

hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere

nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk herefter.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion, og som bliver behandlet med NSAID,

herunder selektive COX-2-hæmmere, kan samtidig administration angiotensin II-

receptorantagonister resultere i en yderligere forværring af nyrefunktionen. Disse virkninger

er sædvanligvis reversible.

Andre stoffer, der kan inducere hypotension, som tricykliske antidepressiva, antipsykotika,

baclofen, amifostin: Samtidig anvendelse af disse lægemidler, der som hoved- eller sideeffekt

sænker blodtrykket, kan øge risikoen for hypotension.

41557_spc.doc

Side 6 af 21

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Hydrochlorthiazid

Følgende stoffer kan interagere med thiazider, når de gives samtidigt:

Alkohol, barbiturater, narkotiske stoffer eller antidepressiva

Potensering af orthostatisk hypotension kan forekomme.

Antidiabetika (orale lægemidler eller insulin)

Behandling med thiazid kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af antidiabetika kan

være nødvendig. Metformin bør anvendes med forsigtighed på grund af risikoen for

lactacidose, der induceres af muligt funktionelt nyresvigt, der er forbundet med

hydrochlorthiazid.

Andre antihypertensiva

Additiv virkning.

Cholestyramin og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid er nedsat i forbindelse med anionbytterresiner.

Enkeltdoser cholestyramin eller colestipol binder hydrochlorthiazid og reducerer

absorptionen af denne fra mave-tarmkanalen med op til henholdsvis 85 % og 43 %.

Korticosteroider, ACTH

Øget elektrolytdepletering, især hypokalæmi.

Pressoraminer (fx adrenalin)

Mulig nedsættelse af respons på pressoraminer, men ikke tilstrækkelig til at udelukke

anvendelsen.

Skeletale muskelafslappende stoffer, nondepolariserende (fx tubocurarin)

Mulighed for forøget respons på muskelafslappende stoffer.

Lithium

Diuretika reducerer den renale udskillelse af lithium og kan medføre høj risiko for

lithiumforgiftning; samtidig anvendelse anbefales ikke.

Lægemidler til behandling af arthritis urica (probenecid, sulfinpyrazon og allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

koncentrationen af serumurinsyre. Øget dosering af probenecid og sulfinpyrazon kan være

nødvendig. Samtidig administration af et thiazid kan øge incidensen af

hypersensitivitetsreaktioner over for allopurinol.

Antikolinerge lægemidler (fx atropin, biperiden)

Stigning i biotilgængelighed over for thiazidtypediuretika ved at nedsætte den

gastrointestinale motilitet samt mavetømningshastigheden.

41557_spc.doc

Side 7 af 21

Cytotoksiske lægemidler (fx cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan reducere den renale ekskretion af cytotoksiske lægemidler og styrke deres

myelosuppressive effekt.

Salicylater

I tilfælde af høje doser af salicylater kan hydrochlorthiazid forstærke salicylaternes toksiske

effekt på centralnervesystemet.

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som forekommer ved samtidig

anvendelse af hydrochlorthiazid og methyldopa.

Ciclosporin

Samtidig behandling med ciclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og komplikationer

af arthritis uricatypen.

Digitalisglykosider

Thiazidinduceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan fremme forekomst af

digitalisinduceret hjertearytmi.

Lægemidler der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Periodisk monitorering af serumkalium og EKG anbefales, når losartan/hydrochlorthiazid

administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser (fx

digitalisglykosider og antiarytmika) og med følgende torsade de pointes (ventrikulær

takykardi)-inducerende lægemidler (inklusive nogle antiarytmika), idet hypokaliæmi er en

disponerende faktor for torsades de pointes (ventrikulær takykardi):

Klasse Ia antiarytmika (fx quinidin, hydroquinidin, disopyramid).

Klasse III antiarytmika (fx amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid).

Nogle antipsykotika (fx thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol).

Andre (fx bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin IV, halofantrin, mizolastin,

pentamidin, terfenadin, vincamin IV).

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumkoncentrationen på grund af nedsat ekskretion. Hvis

calciumtilskud skal ordineres, skal serumcalciumkoncentrationen monitoreres, og

calciumdoseringen bør justeres tilsvarende.

Laboratorietestinteraktioner

På grund af deres virkning på calciummetabolismen, kan thiazider interferere med

parathyreoideaprøver (se pkt. 4.4).

Carbamazepin

Risiko for symptomatisk hyponatriæmi. Klinisk og biologisk monitorering er påkrævet.

Jodholdige kontraststoffer

I tilfælde af diuretikainduceret dehydrering er der øget risiko for akut nyresvigt, især ved høje

doser af jodpræparatet.

Patienterne bør rehydreres før administration.

41557_spc.doc

Side 8 af 21

Amphotericin B (parenteralt), kortikosteroider, ACTH, stimulerende laksantia eller

glycyrrhizin (findes i lakrids). Hydrochlorthiazid kan intensivere elektrolytforstyrrelserne,

især hypokaliæmi.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin II Receptor Antagonister (AIIRA’er)

Anvendelse af AIIRA'er kan ikke anbefales i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af AIIRA'er er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II-receptorhæmmere (AIIRA'er), kan de samme risici være forbundet med

denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være essentiel,

bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative anithypertensive

behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med AIIRA'er seponeres omgående, og hvis det

er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIRA’er i 2. og 3. trimester vides at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også

pkt. 5.3).

Hvis eksponering for AIIRA’er har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA’er, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brugen af denne i andet og tredje trimester kompromittere føto-

placental perfusion og kan forårsage føtale og neonatale bivirkninger, såsom ikterus,

forstyrrelse af elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid må ikke bruges mod graviditetsødem, forhøjet blodtryk under graviditet

eller svangerskabsforgiftning på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion uden gavnlig virkning på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder med

undtagelse af sjældne tilfælde, hvor ingen anden behandling kan anvendes.

41557_spc.doc

Side 9 af 21

Amning

Angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA’er)

Losartan

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Ancozan Comp under

amning, frarådes det at anvende Ancozan Comp, og alternative behandlinger med en mere

kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under amning foretrækkes, især hvis barnet er

nyfødt eller præmaturt.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i human mælk. Thiazider i store doser

medfører voldsomme diureser og kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at

anvende Ancozan Comp i ammeperioden. Hvis Ancozan Comp anvendes ved amning skal

dosis holdes så lav som muligt.

Fertilitet

Der er ingen data til rådighed om fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at

svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv

behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

4.8

Bivirkninger

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er defineret således:

Meget almindelig: ≥1/10

Almindelig: ≥1/100, <1/10

Ikke almindelig: ≥1/1000, <1/100

Sjælden: ≥1/10.000, <1/1000

Meget sjælden: ≤1/10.000

Ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

Kliniske forsøg med losartankaliumsalt og hydrochlorthiazid påviste ingen særegne

bivirkninger ved denne kombination. Bivirkningerne var de samme, som de, der forinden

var set med losartankaliumsalt og/eller hydrochlorthiazid.

I kontrollerede kliniske forsøg med essential hypertension var den eneste

substansrelaterede bivirkning, der blev observeret med en højere forekomst end med

placebo hos mindst 1 % af de patienter, der blev behandlet med losartan og

hydrochlorthiazid, svimmelhed.

Ud over disse bivirkninger er der efter markedsføring rapporteret om følgende

bivirkninger:

Lever og galdeveje

Sjælden: Hepatitis.

41557_spc.doc

Side 10 af 21

Undersøgelser

Sjælden: Hyperkaliæmi, stigning i ALT.

Yderligere bivirkninger, som er set med en af komponenterne, og som kan være mulige

bivirkninger ved losartankalium/hydrochlorthiazid er følgende:

Losartan

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Anæmi, Henochs-Schönlein purpura, ecchymose, hæmolyse.

Immunsystemet

Sjælden: Anafylaktiske reaktioner, angioødem, urticaria.

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig: Anoreksi, urinsyregigt.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: Insomni.

Ikke almindelig: Angst, angstforstyrrelser, panikangst, forvirring, depression, unormale

drømme, søvnforstyrrelser, somnolens, hukommelsessvækkelse.

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine, svimmelhed.

Ikke almindelig: Nervøsitet, paræstesi, perifer neuropati, tremor, migræne, synkope.

Ikke kendt: Dysgeusi.

Øjne

Ikke almindelig: Sløret syn, brænden/stikken i øjnene, konjunktivitis, nedsat synsskarphed.

Øre og labyrint

Ikke almindelig: Vertigo, tinnitus.

Hjerte

Ikke almindelig: Hypotension, orthostatisk hypotension, sternalgi, angina pectoris, AV-

blok af 2. grad, cerebrovaskulær hændelse, myokardieinfarkt, palpitation, arytmi

(atrieflimren, sinusbradykardi, takykardi, ventrikulær takykardi, ventrikelflimren).

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig: Vaskulitis.

Ikke kendt: Dosisrelaterede ortostatiske virkninger.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Hoste, infektion i de øvre luftveje, tilstoppet næse, sinuitis, sinuslidelser.

Ikke almindelig: Gener i svælget, pharyngitis, laryngitis, dyspnø, bronkitis, epistaxis,

rhinitis, tilstoppede luftveje.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Mavesmerter, kvalme, diarré, dyspepsi.

Ikke almindelig: Forstoppelse, tandpine, mundtørhed, flatulens, gastritis, opkastning.

41557_spc.doc

Side 11 af 21

Lever og galdeveje

Ikke kendt: Afvigelser i leverfunktionen.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: Alopeci, dermatitis, tør hud, erythema, rødmen, lysoverfølsomhed,

pruritus, hududslæt, nældefeber, øget svedtendens.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskelkramper, rygsmerter, smerter i benene, myalgi.

Ikke almindelig: Smerter i armene, hævede led, smerter i knæet, smerter i knogler, led og

muskler, skuldersmerter, stivhed, arthralgi, arthritis, coxalgi, fibromyalgi,

muskelsvækkelse.

Ikke kendt: Rhabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig: Nykturi, ændret vandladningshyppighed, urinvejsinfektioner.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Nedsat libido, impotens.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig: Asteni, træthed, brystsmerter.

Ikke almindelig: Ansigtsødem, feber.

Undersøgelser

Almindelig: Hyperkaliæmi, let nedsatte hæmatokrit- og hæmoglobinniveauer.

Ikke almindelig: Let forøget indhold af urinstof og kreatinin i serum.

Meget sjælden: Stigninger i leverenzymer og bilirubin.

Hydrochlorthiazid

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Agranulocytose, aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi, leukopeni, purpura,

thrombocytpeni.

Immunsystemet

Sjælden: Anafylaktisk reaktion.

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig: Anoreksi, hyperglykæmi, hyperurikæmi, hypokaliæmi, hyponatriæmi.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig: Insomni.

Nervesystemet

Almindelig: Cephalgi.

Øjne

Ikke almindelig: Midlertidigt sløret syn, xanthopsi.

41557_spc.doc

Side 12 af 21

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig: Nekrotiserende angiitis (vaskulitis, kutan vaskulitis).

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig: Respirationsbesvær, inklusive pneumoni og lungeødem.

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig: Sialoadenitis, kramper, mavegener, kvalme, opkastning, diarré,

forstoppelse.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: Gulsot (intrahepatisk kolestase), pancreatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: Lysoverfølsomhed, nældefeber, toksisk epidermal nekrolyse.

Ikke kendt: Kutan lupus erythematosus.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig: Muskelkramper.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig: Glukosuri, interstitiel nefritis, renal dysfunktion, nyresvigt.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Feber, svimmelhed.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifik information vedrørende behandling af overdosering med Ancozan

Comp. Behandling bør være symptomatisk og understøttende. Behandling med Ancozan

Comp bør seponeres, og patienten observeres nøje. Hvis indtagelsen er sket for kort tid siden,

foreslås det at fremkalde opkastning. Korrektion af væske- og elektrolytbalance, hepatisk

koma og hypotension behandles henhold til gældende procedurer.

Losartan

Begrænsede data er tilgængelige med hensyn til overdosering hos mennesker. Den mest

sandsynlige manifestation ved overdosering vil være hypotension og takykardi; bradykardi

kan opstå af parasympatisk (vagus) stimulation. Hvis symptomatisk hypotension skulle

opstå, bør understøttende behandling indsættes.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

41557_spc.doc

Side 13 af 21

Hydrochlorthiazid

De mest almindelige observerede tegn og symptomer er elektrolytdepletering (hypokaliæmi,

hypochloræmi, hyponatriæmi) og dehydrering som resultat af kraftig diurese. Hvis digitalis

også er indtaget, kan hypokaliæmi forstærke hjertearytmier.

Det er ikke fastlagt i hvor høj grad, hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 01. Angiotensin II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan-hydrochlorthiazid

Komponenterne i Ancozan Comp har vist sig at have additiv virkning på reduktionen af

blodtrykket, således at blodtrykket reduceres mere end ved brug af komponenterne alene.

Denne virkning menes at være resultatet af komplementære mekanismer hos begge

komponenter. Som resultat af den diuretiske virkning af hydrochlorthiazid øges

plasmareninaktiviteten og aldosteronsekretionen, serumkalium falder, og koncentrationen af

angiotensin-II øges. Administration af losartan blokerer alle fysiologisk relevante virkninger

af angiotensin-II, og ved hæmning af aldosteron kan dette måske mindske det tab af kalium,

som er associeret med diuretika.

Losartan har vist sig at have en mild og forbigående urikosurisk effekt. Hydrochlorthiazid har

vist sig at forårsage en beskeden stigning af urinsyre. Kombinationen af losartan og

hydrochlorthiazid kan have tilbøjelighed til at dæmpe diuretikainduceret hyperurikæmi.

Den antihypertensive virkning af Ancozan Comp holder i 24 timer. I kliniske undersøgelser af

mindst 1 års varighed holdt den antihypertensive virkning sig ved fortsat behandling. På trods

af klinisk signifikant blodtryksfald havde administration af Ancozan Comp ingen klinisk

signifikant virkning på hjertefrekvensen. Efter 12 ugers behandling i kliniske undersøgelser

med losartan 50 mg/hydrochlorthiazid 12,5 mg, blev lavest målte, siddende diastole blodtryk

reduceret med gennemsnitligt 13,2 mmHg.

Ancozan Comp reducerer blodtrykket effektivt hos mænd og kvinder, negroide og ikke-

negroide, samt hos såvel yngre (<65 år) som ældre (

65 år) patienter. Ancozan Comp er

effektiv ved alle grader af hypertension.

Losartan

Losartan er en syntetisk, oral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT

). Angiotensin-II,

der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-angiotensinsystemet og

en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi. Angiotensin-II bindes til den

-receptor, som findes i mange væv (fx vaskulær glat muskulatur, binyrerne, nyrerne og

hjertet), og frembringer mange betydningsfulde biologiske reaktioner, herunder

41557_spc.doc

Side 14 af 21

vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II stimulerer også formeringen af

celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT

-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dennes

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller ionkanaler,

som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan ikke ACE

(kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen øgning af

bradykininmedierede virkninger sted.

Under administration af losartan fører fjernelse af angiotensin-II’s negative feedback på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget koncentration af

angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den antihypertensive aktivitet

og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket tyder på angiotensin-II-

receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og angiotensin-II-værdierne inden

for tre dage til værdierne ved baseline.

Både losartan og dets primære aktive metabolit har meget større affinitet over for AT

receptoren end over for AT

-receptoren. Den aktive metabolit er 10-40 gange mere aktiv end

losartan på vægtbasis.

I en undersøgelse som var specielt designet til at vurdere incidensen af hoste hos patienter, der

blev behandlet med losartan sammenlignet med patienter, der fik ACE-hæmmere, var

incidensen af hoste, der blev rapporteret af de patienter, der fik losartan eller

hydrochlorthiazid den samme, og den var signifikant mindre end hos de patienter, der blev

behandlet med en ACE-hæmmer. I en samlet analyse af 16 dobbeltblindede kliniske

undersøgelser med 4131 patienter, var incidensen af spontant rapporteret hoste hos patienter,

der fik losartan den samme (3,1 %) som hos de patienter, der fik placebo (2,6 %) eller

hydrochlorthiazid (4,1 %), hvorimod incidensen med ACE-hæmmere var 8,8 %.

Hos ikke-diabetiske, hypertensive patienter med proteinuri gav administration af

losartankalium signifikant reduktion i proteinuri, fraktioneret ekskretion af albumin og IgG.

Losartan bibeholder den glomerulære filtrationshastighed og reducerer filtrationsfraktionen.

Generelt gav losartan et fald i serumurinsyre (sædvanligvis <0,4 mg/dl), som var vedvarende

ved kronisk terapi.

Losartan har ingen virkning på autonome reflekser og ingen vedvarende virkning på

noradrenalin i plasma.

Hos patienter med nedsat funktion af venstre ventrikel, gav losartan 25 mg og 50 mg positiv

hæmodynamik og neurohormonal effekt karakteriseret ved en stigning i hjerteindeks og fald i

lungekapillærtryk, systemisk vaskulær modstand, gennemsnitlig systemisk arterietryk og

hjertefrekvens samt reduktion i cirkulerende koncentrationer af henholdsvis aldosteron og

noradrenalin. Forekomst af hypotension var dosisrelateret hos patienter med ovennævnte type

af hjertesvigt.

Hypertensionsundersøgelser

I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret én gang daglig til

patienter med mild til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant

reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i

forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den

41557_spc.doc

Side 15 af 21

naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af dosisintervallet

var 70-80 % af effekten set 5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af

blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen klinisk

signifikant virkning på hjertefrekvensen.

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre hypertensive

patienter.

LIFE-undersøgelsen

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en

randomiseret, trippelblindet, aktiv kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9193

hypertensive patienter i alderen 55-80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre

ventrikel. Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg én gang daglig eller atenolol 50

mg én gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået,

tilføjedes først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller

atenolol øget til 100 mg én gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller betablokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet

målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det

primære sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af

slagtilfælde. Behandling med losartan reducerede risikoen for slagtilfælde med 25 % i

forhold til atenolol (p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af

kardiovaskulær død og myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig

behandlingsgrupperne imellem.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag den antihypertensive virkning af

thiaziddiuretika er ukendt. Thiazider påvirker den renale tubulære mekanisme for

elektrolytreabsorption, hvorved hydrochlorthiazid øger udskillelsen af natrium og chlorid i

tilnærmelsesvis ækvivalente mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning reducerer

plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og øger aldosteronsekretionen med deraf

følgende stigning i tab af kalium og bikarbonat med urinen samt fald i serumkalium. Renin-

aldosteronbindingen medieres af angiotensin II, og derfor er der tendens til at kaliumtabet, der

er forbundet med thiaziddiuretika, mindskes, når en angiotensin II-receptoantagonist gives

samtidigt.

Diuresen indtræder inden for 2 timer efter oral administration, topper efter ca. 4 timer og

holder ca. 6-12 timer. Den antihypertensive virkning varer ved i op til 24 timer.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

41557_spc.doc

Side 16 af 21

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Losartan

Efter oral administration absorberes losartan godt og undergår firstpass metabolisme, hvorved

der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den systemiske

biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive metabolits

gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4 timer. Der er

ingen klinisk signifikant effekt på plasmakoncentrationsprofilen, når losartan gives sammen

med et standardiseret måltid.

Distribution

Losartan

Både losartan og dets aktive metabolit bindes

99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen er 34 liter. Undersøgelser med rotter viser, at losartan næppe

passerer blod-hjernebarrieren.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid passerer placentabarrieren, men ikke blod-hjernebarrieren og udskilles i

modermælk.

41557_spc.doc

Side 17 af 21

Biotransformation

Losartan

Ca. 14 % af en intravenøs eller oralt administreret dosis af losartan omdannes til dets aktive

metabolit. Efter oral og intravenøs administration af

C-mærket losartankalium, er

cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit. Der sås

minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de undersøgte

individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter, herunder 2 hovedmetabolitter

dannet ved hydroxylering af butylsidekæden og en metabolit af mindre betydning, en N-2-

tetrazolglucuronid.

Elimination

Losartan

Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50 ml/

min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min og 26

ml/min. Når losartan administreres oralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i urinen, og ca. 6

% af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets aktive metabolits

farmakokinetik er lineær med orale doser af losartankalium på op til 200 mg.

Efter oral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer. Ved

dosering én gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive metabolit

i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter.

Efter en oral dosis

C-mærket losartan til mennesker, blev ca. 35 % af radioaktiviteten

genfundet i urin og 58 % i fæces.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke, men udskilles hurtigt via nyrerne. Hvis

plasmakoncentrationen følges i mindst 24 timer er plasmahalveringstiden set at variere

mellem 5,6 og 14,8 timer. Mindst 61 % af den orale dosis udskilles uændret i løbet af 24

timer.

Patientkarakteristika

Losartan-hydrochlorthiazid

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration samt absorptionen af

hydrochlorthiazid hos ældre hypertensive patienter var ikke signifikant forskellig fra den, der

sås hos unge hypertensive patienter.

Losartan

Hos patienter med mild til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets aktive

metabolits plasmakoncentration efter oral administration henholdsvis 5 og 1,7 gange højere

end hos unge frivillige mænd.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

41557_spc.doc

Side 18 af 21

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitet. I

undersøgelser af op til seks måneders varighed af kronisk toksicitet i rotter og hunde efter

oral administration blev toksicitetspotentialet for kombinationen losartan/hydrochlorthiazid

undersøgt. De ændringer, der blev set med kombinationen i disse undersøgelser, var

hovedsageligt forårsaget af losartankomponenten. I undersøgelser af gentagen

dosistoksicitet fremkaldte administration af kombinationen losartan/hydrochlorthiazid et

fald i røde blodlegemeparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i

urea-N i serum, et fald i hjertevægten (uden histologisk korrelat) og gastrointestinale

forandringer (slimhindelæsioner, mavesår, erosioner, blødninger). Der var ingen evidens

for teratogenicitet i rotter og kaniner, der var blevet behandlet med kombinationen

losartan/hydrochlorthiazid. Når hun-rotter blev behandlet inden og under drægtigheden,

blev der set føtal toksicitet, der kom til udtryk ved en let stigning i overtallige ribben i F

generationen. Ligesom det er observeret i undersøgelser med losartan alene, blev der set

føtale og neonatale bivirkninger, herunder renal toksicitet og fosterdød, når drægtige rotter

blev behandlet med kombinationen losartan/hydrochlorthiazid sidst i drægtighedsperioden

og/eller i diegivningsperioden.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Pregelatineret majsstivelse

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

50/12,5 mg

Hypromellose

Hydroxypropylcellulose

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

100/25 mg

Hypromellose

Hydroxypropylcellulose

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Macrogol (400)

Talcum

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

41557_spc.doc

Side 19 af 21

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister

50/12,5 mg:

Må ikke opbevares over 30 °C.

100/25 mg:

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende

opbevaringen

HDPE-beholder

50/12,5 mg:

Må ikke opbevares over 30 °C. Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte

mod fugt.

100/25 mg:

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminium//Aluminium blisterpakning

Pakningsstørrelser:

7, 10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 stk.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 50 stk.

ACLAR//Aluminium blisterpakning

Pakningsstørrelser:

7, 10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 stk.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 50 stk.

HDPE-beholder med PP-skruelåg

pakningsstørrelser: 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50/12,5 mg:

41555

100/25 mg:

41557

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. januar 2009

41557_spc.doc

Side 20 af 21

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18. august 2017

41557_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information