Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-07-2020
17-04-2019
Indlægsseddel: Information til brugeren
Ancozan 12,5 mg filmovertrukne tabletter
Ancozan 50 mg filmovertrukne tabletter
Ancozan 100 mg filmovertrukne tabletter
losartankalium
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give
medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme
symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger,
som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan
Sådan skal du tage Ancozan
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Losartan tilhører en medicingruppe, der er kendt som angiotensin II-receptorantagonister.
Angiotensin II er et stof, der dannes i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodkarrene
og får dem til at trække sig sammen. Dette medfører en stigning i blodtrykket. Losartan
forhindrer, at angiotensin II binder sig til disse receptorer, hvilket får blodkarrene til at slappe
af og dermed sænker blodtrykket.
Ancozan anvendes til:
at behandle forhøjet blodtryk (hypertension) hos voksne samt børn og unge i alderen 6-
18 år.
at behandle patienter med kronisk nedsat hjertefunktion, når lægen finder behandling
med særlige lægemidler, der kaldes angiotensinkonverterende enzymhæmmere, uegnet
(ACE-hæmmere, medicin til at sænke blodtrykket). Hvis din nedsatte hjertefunktion er
blevet stabiliseret med ACE-hæmmere, behøver du ikke at skifte til losartan.
patienter med både højt blodtryk og en fortykkelse af hjertevæggen, hvor Ancozan kan
nedsætte risikoen for slagtilfælde ("LIFE"-indikationen).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan
Tag ikke Ancozan:
hvis du er allergisk over for losartan eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit
hvis din leverfunktion er alvorligt nedsat.
hvis du er gravid og mere end 3 måneder henne i din graviditet. (Det er også bedst at
undgå Ancozan tidligt i graviditeten - se afsnittet ”Graviditet og amning”).
hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende
lægemiddel, der indeholder aliskiren.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ancozan.
Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør
ikke tage Ancozan tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3
måneder henne i graviditeten, da brug på dette stadium kan give dit barn alvorlige skader (se
afsnittet ”Graviditet og amning”).
Det er vigtigt, at du taler med lægen, inden du tager Ancozan:
hvis du tidligere har haft angioødem (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge) (se
også afsnit 4 "Bivirkninger").
hvis du kaster voldsomt op eller har kraftig diarré, som fører til stort tab af væske
og/eller salt fra kroppen.
hvis du får diuretika (vanddrivende medicin som øger mængden af vand, der passerer ud
gennem nyrerne), eller hvis du er på saltbegrænset diæt, som medfører stort tab af væske
og salt fra kroppen (se afsnit 3 "Dosering til særlige patientgrupper").
hvis du har forsnævring eller blokering af de blodkar, der fører til nyrerne, eller hvis du
for nylig har fået nyretransplantation.
hvis din leverfunktion er nedsat (se afsnit 2 "Tag ikke Ancozan" og afsnit 3 "Dosering
til særlige patientgrupper").
hvis du har nedsat hjertefunktion, med eller uden nedsat nyrefunktion, eller samtidig
alvorlig livstruende rytmeforstyrrelser i hjertet. Det er nødvendigt at være særlig
forsigtig, hvis du samtidig er i behandling med en beta-blokker.
hvis du har problemer med hjerteklapperne eller hjertemusklen.
hvis du har sygdom i hjertets kranspulsårer (forårsaget af nedsat blodgennemstrømning i
hjertets blodkar), eller du har sygdom i hjernens blodkar (forårsaget af nedsat
blodcirkulation i hjernen).
hvis du har primær hyperaldosteronisme (et syndrom der er forbundet med øget
udskillelse af hormonet aldosteron fra binyrerne, som skyldes en abnormitet i kirtlen).
hvis du tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har
nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge.
aliskiren.
Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit
blod med jævne mellemrum.
Se også information under overskriften ”Tag ikke Ancozan”.
Børn og unge
Ancozan er undersøgt hos børn. Tal med lægen for at få yderligere information.
Ancozan bør ikke gives til børn, der lider af nyre- eller leverproblemer eller børn under 6 år,
da der kun er begrænsede tilgængelige data
for disse patientgrupper.
Brug af anden medicin sammen med Ancozan
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for
nylig.
Vær særlig forsigtig, hvis du får den medicin, der nævnes nedenfor, mens du er i behandling
med Ancozan:
anden blodtrykssænkende medicin, da denne kan sænke dit blodtryk yderligere.
Blodtrykket kan også sænkes med en af følgende typer/slags medicin: tricyklisk
antidepressiv medicin, medicin til behandling af psykotiske tilstande, baclofen,
amifostin.
medicin, som holder på kalium eller som kan øge indholdet af kalium i blodet (f.eks.
kaliumtilskud, salterstatninger, der indeholder kalium eller kaliumbesparende medicin
som visse vanddrivende lægemidler [amilorid, triamteren, spironolacton] eller heparin).
NSAID som f.eks. indomethacin, herunder COX-2-hæmmere (medicin som hjælper på
betændelsestilstande, og som også kan bruges til smertelindring), da disse kan nedsætte
losartans blodtrykssænkende virkning.
Hvis din nyrefunktion er nedsat, kan samtidig brug af disse typer medicin føre til yderligere
forværring af nyrefunktionen.
Medicin, der indeholder lithium, bør ikke tages sammen med losartan, uden at lægen
overvåger behandlingen nøje. Det kan være hensigtsmæssigt med særlige forholdsregler
(f.eks. blodprøver).
Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:
Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under
overskrifterne ”Tag ikke Ancozan” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).
Brug af Ancozan sammen med mad og drikke
Du kan tage Ancozan med eller uden mad.
Graviditet og amning
Graviditet
Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge
vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Ancozan og tage en anden medicin i stedet for,
før du bliver gravid, eller så snart du finder ud af, at du er gravid. Du bør ikke tage Ancozan
tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da brug efter 3. måned kan være meget skadeligt for barnet.
Amning
Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller ønsker at amme. Du bør ikke tage Ancozan, hvis du
ammer. Hvis du ønsker at amme, kan lægen eventuelt ordinere anden medicin. Dette gælder
særligt, hvis du ammer et nyfødt eller for tidligt født barn.
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der er ikke udført undersøgelser af virkningen på evnen til at køre bil eller arbejde med
maskiner. Det er ikke sandsynligt, at Ancozan vil påvirke din evne til at køre bil eller arbejde
med maskiner. Som det dog er tilfældet med megen anden medicin til behandling af forhøjet
blodtryk, kan losartan medføre svimmelhed eller døsighed hos nogle mennesker. Hvis du
oplever svimmelhed eller døsighed, bør du tale med din læge, før du foretager lignende
aktiviteter.
Ancozan indeholder lactose
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse
sukkerarter.
Ancozan indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det
væsentlige natrium-fri.
3.
Sådan skal du tage Ancozan
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så
spørg lægen eller apotekspersonalet. Lægen bestemmer, hvilken dosis af Ancozan der er
hensigtsmæssig for dig, afhængigt af din tilstand, og om du tager anden medicin. Det er
vigtigt at fortsætte med at tage Ancozan, så længe lægen foreskriver det, det vil sikre en jævn
kontrol af dit blodtryk.
Voksne patienter med forhøjet blodtryk
Behandlingen starter normalt med 50 mg losartan (f.eks. 4 stk. 12,5 mg Ancozan-tabletter
eller 1 stk. 50 mg Ancozan-tablet eller ½ stk. 100 mg Ancozan-tablet) én gang dagligt. Den
største blodtrykssænkende virkning bør være nået 3-6 uger efter start af behandling. Hos nogle
patienter kan dosis senere øges til 100 mg losartan (f.eks. 8 stk. 12,5 mg Ancozan-tabletter
eller 2 stk. 50 mg Ancozan-tabletter eller 1 stk. 100 mg Ancozan-tablet) én gang dagligt.
Hvis du har indtryk af, at virkningen af losartan er for stærk eller for svag, skal du tale med
din læge eller apoteket.
Brug til børn og unge (i alderen 6 til 18 år)
Den anbefalede startdosis til personer, der vejer mellem 20 og 50 kg, er 0,7 mg losartan pr. kg
kropsvægt én gang dagligt (højst 25 mg losartan). Hvis denne dosis ikke giver tilstrækkelig
kontrol af blodtrykket, kan lægen øge dosis.
Voksne patienter med nedsat hjertefunktion
Behandlingen starter normalt med 12,5 mg losartan (f.eks. 1 stk. 12,5 mg Ancozan-tablet) én
gang dagligt.
Dosis bør sædvanligvis øges trinvis én gang om ugen (dvs. 12,5 mg dagligt i den første uge,
25 mg dagligt i den næste uge, 50 mg dagligt i den tredje uge, 100 mg dagligt i den fjerde uge,
150 mg dagligt i den femte uge) op til en vedligeholdelsesdosis, der bestemmes af lægen. En
dosis på højst 150 mg losartan (f.eks. 12 stk. 12,5 mg Ancozan-tabletter eller 3 stk. 50 mg
Ancozan-tabletter eller 1 ½ stk. 100 mg Ancozan-tablet) én gang dagligt kan anvendes.
Ancozan 50 mg og 100 mg:
For doser, der ikke kan opnås med Ancozan 50 mg eller 100 mg
tabletter, er der Ancozan 12,5 mg tabletter tilgængelige.
I behandlingen af nedsat hjertefunktion er losartan normalt kombineret med et diuretikum
(medicin som øger mængden af vand, der passerer ud gennem nyrerne) og/eller digitalis
(medicin som er med til at gøre hjertet stærkere og mere effektivt) og/eller beta-blokkere.
Dosering til særlige patientgrupper
Lægen kan tilråde en lavere dosis, især for visse patienter i starten af behandlingen, f.eks.
patienter som får vanddrivende medicin i høje doser, patienter med nedsat leverfunktion eller
patienter over 75 år. Ancozan bør ikke gives til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion
(se afsnittet "Tag ikke Ancozan").
Indgivelse
Tabletterne bør sluges sammen med et glas vand. Du bør forsøge at tage din daglige dosis på
samme tid hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Ancozan, indtil lægen siger
noget andet.
Ancozan 50 mg tabletter:
Tabletten kan deles i to lige store dele.
Ancozan 100 mg:
Tabletten kan deles i fire lige store dele.
Hvis du har taget for meget Ancozan
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ancozan, end der står i
denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du kommer til at tage for mange tabletter, skal du straks kontakte lægen. Symptomer på
overdosering er lavt blodtryk, øget hjerterytme, muligvis nedsat hjerterytme.
Hvis du har glemt at tage Ancozan
Hvis du kommer til at glemme en daglig dosis, skal du blot tage næste dosis som normalt. Du
må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Spørg lægen eller
apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Hvis du oplever følgende, skal du stoppe med at tage losartantabletter og straks fortælle lægen
om det eller tage på skadestuen på det nærmeste hospital:
En alvorlig allergisk reaktion (udslæt, kløe, hævelse af ansigt, læber, mund eller svælg,
som gør det svært at synke eller trække vejret).
Dette er en alvorlig, men sjælden bivirkning, som kan ramme op til 1 ud af 1.000 patienter.
Du kan få brug for hurtig lægehjælp eller indlæggelse på hospital.
Følgende bivirkninger er set for Ancozan:
Almindelige bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede
svimmelhed
lavt blodtryk (især efter stort tab af vand fra blodkarrene i kroppen, f.eks. hos patienter
med alvorligt nedsat hjertefunktion eller ved behandling med store doser vanddrivende
medicin)
blodtryksfald, der viser sig, når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling, og
som kan have forbindelse til størrelsen af dosis
svækkelse
træthed
for lidt sukker i blodet (hypoglykæmi)
for meget kalium i blodet (hyperkaliæmi)
forandringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt
nedsat antal røde blodlegemer (anæmi)
stigning i urinstof, kreatinin og kalium i blodet hos patienter med nedsat hjertefunktion.
Ikke almindelige bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede
søvnighed
hovedpine
søvnforstyrrelser
følelse af at hjertet slår meget hurtigt (palpitationer)
stærke smerter i brystet (angina pectoris)
åndenød (dyspnø)
mavesmerter
forstoppelse
diarré
kvalme
opkastning
nældefeber (urticaria)
kløe (pruritus)
udslæt
lokal hævelse (ødem)
hoste.
Sjældne bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede
overfølsomhed
angioødem (hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg)
betændelse i blodkarrene (vasculitis, herunder Schönlein Henochs purpura)
følelsesløshed eller snurrende fornemmelse (paræstesi)
besvimelse (synkope)
meget hurtige og uregelmæssige hjerteslag (atrieflimren)
slagtilfælde (hjernen)
leverbetændelse (hepatitis)
forhøjet alaninaminotransferase i blodet (ALAT [test for at kontrollere din
leverfunktion]), som sædvanligvis forsvinder, når behandlingen stoppes.
Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data):
nedsat antal blodplader
migræne
unormal leverfunktion
muskel- eller ledsmerter
influenzalignende symptomer
rygsmerter og urinvejsinfektion
øget lysfølsomhed (fotosensitivitet), hvilket kan medføre rød hud efter ophold i solen
uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)
impotens
betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)
lav koncentration af natrium i blodet (hyponatriæmi)
depression
generel utilpashed
ringen, summen, brummen eller kliklyde i ørerne (tinnitus).
ændret smag (dysgeusi).
Bivirkninger hos børn svarer til dem, der er set hos voksne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår
herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted:
www.meldenbivirkning.dk
E-mail:
dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om
sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
Ancozan 12,5 mg:
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.
Ancozan 50 mg og 100 mg:
Beholdere:
Efter åbning:
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.
Opbevaringstid efter første åbning af beholderen: 6 måneder.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Ancozan indeholder:
Aktivt stof: losartankalium.
Hver Ancozan 12,5 mg tablet indeholder 12,5 mg losartankalium.
Hver Ancozan 50 mg tablet indeholder 50 mg losartankalium.
Hver Ancozan 100 mg tablet indeholder 100 mg losartankalium.
Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, macrogol 4000, povidon K 25,
vandfri kolloid silica, magnesiumstearat, lactose (som monohydrat), hypromellose,
titandioxid (E171), natriumstivelsesglycolat (type A), indigotin (E132) (kun i Ancozan
12,5 mg)
Udseende og pakningsstørrelser
Ancozan, 12,5 mg filmovertrukne tabletter: Blå, ovale, filmovertrukne tabletter præget med
”1” på den ene side.
Ancozan, 50 mg filmovertrukne tabletter: Hvide, ovale, filmovertrukne tabletter med en
delekærv på begge sider og præget med ”3” på den ene side.
Ancozan, 100 mg filmovertrukne tabletter: Hvide, aflange, filmovertrukne tabletter med tre
delekærve på begge sider og præget med ”5” på den ene side.
Ancozan filmovertrukne tabletter findes i følgende pakninger:
Ancozan 12,5 mg:
PVC/PVDC/Alu-blister
Ancozan 50 mg og 100 mg:
PVC/PVDC/Alu-blister
HDPE-beholder med PP-skruelåg
Ancozan filmovertrukne tabletter findes i følgende pakningsstørrelser:
Ancozan, 12,5 mg filmovertrukne tabletter
Blisterpakninger:
7, 10, 14, 20, 21, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98, 100, 104, 120 filmovertrukne tabletter
Enkeltdosisblisterpakninger: 10x5, 14x4 filmovertrukne tabletter
Ancozan 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter
Blisterpakninger:
7, 10, 14, 20, 21, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98, 100, 104, 120 filmovertrukne tabletter
Enkeltdosisblisterpakninger: 10x5, 14x4 filmovertrukne tabletter
Beholdere: 250 filmovertrukne tabletter
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaveren af markedsføringstilladelsen:
Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark
Fremstiller:
Lek Pharmaceuticals d.d., Verovškova 57, 1526 Ljubljana, Slovenien
eller
Salutas Pharma GmbH, Otto-von-Guericke-Allee 1, 39179 Barleben, Tyskland
eller
LEK S.A., Ul. Podlipie 16, 95 010 Strykow, Polen
eller
LEK S.A., Ul. Domaniewska 50 C, 02-672 Warszawa, Polen
eller
Lek Pharmaceuticals d.d., Trimlini 2 D, 9220 Lendava, Slovenien
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne
DK: Ancozan 12,5 mg/50 mg/100 mg filmovertrukne tabletter
DE: Losartan Sandoz 12,5 mg/25 mg/50 mg/75 mg/100 mg Filmtabletten
PL: Losartan-1A Pharma 50 mg
SE: Losartan Sandoz 12,5 mg/50 mg/100 mg filmdragerade tabletter
Denne indlægsseddel blev senest ændret 29. juli 2019
16. april 2019
PRODUKTRESUMÉ
for
Ancozan, filmovertrukne tabletter
0.
D.SP.NR.
25178
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Ancozan
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
12,5 mg
En filmovertrukket tablet indeholder 12,5 mg losartankalium.
En filmovertrukket tablet indeholder 1,18 mg lactose.
50 mg
En filmovertrukket tablet indeholder 50 mg losartankalium.
filmovertrukket
tablet indeholder 2,05 mg lactose.
100 mg
En filmovertrukket tablet indeholder 100 mg losartankalium.
filmovertrukket
tablet indeholder 3,42 mg lactose.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
12,5 mg
Blå, ovale, filmovertrukne tabletter præget med ”1” på den ene side.
50 mg
Hvide, ovale, filmovertrukne tabletter med en delekærv på begge sider og præget med ”3”
på den ene side. Tabletten kan deles i to lige store doser.
100 mg
Hvide, aflange, filmovertrukne tabletter med tre delekærve på begge sider og præget med
”5” på den ene side. Tabletten kan deles i fire lige store doser.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 1 af 20
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af essentiel hypertension hos børn og unge i alderen 6-18 år.
Behandling af kronisk hjerteinsufficiens hos voksne patienter, når behandling med
angiotensin konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) ikke anses for at være
velegnet på grund af uforligelighed, især hoste, eller kontraindikation. Patienter med
hjerteinsufficiens, som er stabile i behandling med en ACE-hæmmer, behøver ikke
skiftes til losartan. Patienterne bør have en ejektionsfraktion på ≤40 % i venstre
ventrikel, være klinisk stabiliseret og følge et fastlagt behandlingsregimen for kronisk
hjerteinsufficiens.
Reduktion af risiko for slagtilfælde hos voksne hypertensive patienter med hypertrofi af
venstre ventrikel, som er dokumenteret ved EKG (se pkt. 5.1: LIFE-undersøgelsen,
Race).
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Hypertension
Normal start- og vedligeholdelsesdosis er 50 mg en gang daglig til de fleste patienter.
Maksimal antihypertensiv virkning opnås 3-6 uger efter initiering af behandling. Nogle
patienter kan få yderligere virkning ved øgning af dosis til 100 mg en gang daglig (om
morgenen).
Losartan kan administreres sammen med andre antihypertensiva, især sammen med
diuretika (f.eks. hydrochlorthiazid) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).
Hjerteinsufficiens
Den normale startdosis for losartan til patienter med hjerteinsufficiens er 12,5 mg en gang
daglig. Generelt bør dosis titreres med ugentlige intervaller (f.eks. 12,5 mg daglig, 25 mg
daglig, 50 mg daglig, 100 mg daglig op til højst 150 mg en gang daglig), som det kan
tolereres af patienten.
Reduktion af risikoen for slagtilfælde hos hypertensive patienter med hypertrofi af venstre
ventrikel, som er dokumenteret ved EKG
Normal startdosis er 50 mg losartan en gang daglig. En lav dosis hydrochlorthiazid bør
tilføjes og/eller dosis af losartan bør øges til 100 mg en gang daglig på basis af
blodtryksrespons.
Særlige populationer
Patienter med intravaskulær væskemangel
Til patienter med intravaskulær væskemangel (f.eks. i forbindelse med højdosis
diuretikabehandling) bør en startdosis på 25 mg en gang daglig overvejes (se pkt. 4.4).
Patienter med nyreinsufficiens og patienter i hæmodialyse
Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nyreinsufficiens og patienter i
hæmodialyse.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 2 af 20
Patienter med leverinsufficiens
Lavere dosis bør overvejes til patienter med leverinsufficiens i anamnesen. Der er ikke
erfaring med behandling til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor er losartan
kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 4.4).
Pædiatrisk population
6 måneder – under 6 år
Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 6 måneder til under 6 år er ikke klarlagt. De
foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger
vedrørende dosering.
6 år til 18 år
Til patienter, der kan sluge en tablet, er den anbefalede dosis 25 mg en gang daglig til
patienter >20 til <50 kg. (I særlige tilfælde kan dosis øges til maksimalt 50 mg en gang
daglig.) Dosis bør justeres i henhold til blodtryksrespons.
Til patienter >50 kg er startdosis 50 mg en gang daglig. I særlige tilfælde kan dosis justeres
til maksimalt 100 mg en gang daglig. Doser over 1,4 mg/kg (eller mere end 100 mg) daglig
er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.
Losartan bør ikke gives til børn under 6 år, da der ikke findes dokumentation for disse
patientgrupper.
Bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m
, da der
ikke findes dokumentation herfor (se også pkt. 4.4).
Losartan bør ikke gives til børn med leverinsufficiens (se også pkt. 4.4).
Ældre
Selvom det bør overvejes, hvorvidt behandling med 25 mg skal initieres hos patienter over
75 år, er dosisjustering ikke nødvendig hos ældre.
Administration
Ancozan-tabletter bør sluges med et glas vand.
Ancozan-tabletter kan administreres med eller uden mad.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 4.4 og 6.1.
2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).
Svær leverinsufficiens.
Samtidig brug af losartan og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
(se pkt. 4.5 og 5.1).
dk_hum_41198_spc.doc
Side 3 af 20
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Overfølsomhed
Angioødem. Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg
og/eller tunge) bør monitoreres nøje (se pkt. 4.8).
Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser
Symptomatisk hypotension, især efter første dosis og efter forhøjelse af dosis, er mest
sandsynligt hos patienter med væske- og/eller natriummangel ved kraftig behandling med
diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før
administration af losartan, eller der bør anvendes lavere startdosis (se pkt. 4.2). Dette
gælder også for børn i alderen 6-18 år.
Elektrolytforstyrrelser
Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,
med eller uden diabetes, og bør behandles. I en klinisk undersøgelse med type 2-
diabetikere med nefropati, var incidensen af hyperkaliæmi højere i den gruppe, der blev
behandlet med losartan end i placebogruppen (se pkt. 4.8). Derfor bør kaliums
plasmakoncentration såvel som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med
hjertesvigt og kreatinin-clearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt. Brug af
kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger sammen med
losartan anbefales ikke (se pkt. 4.5).
Leverinsufficiens
Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer
af losartan hos cirrhotiske patienter, bør det overvejes at anvende en lavere dosis til
patienter med nedsat leverfunktion i anamnesen. Der er ingen terapeutisk erfaring med
losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor bør losartan ikke gives til patienter
med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).
Losartan bør ikke gives til børn med leverinsufficiens (se pkt. 4.2).
Nyreinsufficiens
Som følge af hæmningen af renin-angiotensinsystemet, er der rapporteret forandringer i
nyrefunktionen herunder nyrefunktionsnedsættelse (især hos patienter hvis nyrefunktion er
afhængig af renin-angiotensin-aldosteronsystemet som patienter med svær
hjerteinsufficiens eller tidligere nedsat nyrefunktion). Som for andre lægemidler, der
påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der rapporteret om øget carbamid og
serumkreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral
nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret); disse ændringer i nyrefunktionen kan være
reversible ved seponering af behandlingen. Losartan bør anvendes med forsigtighed hos
patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral nyrearterie stenose (hvis
funktionelt ennyret).
Anvendelse til pædiatriske patienter med nyreinsufficiens
Losartan bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73m
da der ikke findes dokumentation herfor (se pkt. 4.2).
Nyrefunktionen skal monitoreres regelmæssigt under behandling med losartan, da den kan
forværres. Dette gælder især, når losartan gives, hvor andre tilstande er til stede (feber,
dehydrering), der kan nedsætte nyrefunktionen.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 4 af 20
Samtidig anvendelse af losartan og ACE-hæmmere nedsætter nyrefunktionen. Derfor
frarådes samtidig anvendelse (se pkt. 4.5).
Nyretransplantation
Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er blevet nyretransplanteret.
Primær hyperaldosteronisme
Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på
antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan
anvendelse af losartan ikke anbefales.
Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom
Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos
patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre
myokardieinfarkt eller slagtilfælde.
Hjerteinsufficiens
Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der, som med
andre lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet, risiko for svær arteriel
hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.
Der er begrænset terapeutisk erfaring med losartan til patienter med hjerteinsufficiens og
samtidig svær nyreinsufficiens, til patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV)
samt til patienter med hjerteinsufficiens og symptomatisk livstruende hjertearytmi. Derfor
bør losartan anvendes med forsigtighed til disse patientgrupper. Kombinationen af losartan
og en beta-blokker bør anvendes med forsigtighed (se pkt. 5.1).
Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,
der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.
Hjælpestoffer
Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig
galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)
eller glucose/galactosemalabsorption.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i
det væsentlige natrium-fri.
Graviditet
Behandling med losartan bør ikke initieres under graviditet. Med mindre
losartanbehandling anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til
alternativ antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse
under graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres
omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se pkt.
4.3 og 4.6).
Andre advarsler og forholdsregler
Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er
losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning
dk_hum_41198_spc.doc
Side 5 af 20
af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af
større prævalens af lav-renin tilstande i den negroide hypertensive population.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Andre antihypertensiva kan øge losartans hypotensive virkning. Andre lægemidler, som
kan forårsage hypotension (f.eks. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, baclofen og
amifostin) kan øge risikoen for hypotension.
Losartan metaboliseres hovedsageligt via cytokrom P450 (CYP) 2C9 til den aktive
carboxylsyremetabolit. I en klinisk undersøgelse reducerede fluconazol (CYP2C9-
hæmmer) eksponeringen over for den aktive metabolit med ca. 50 %. Samtidig behandling
med losartan og rifampicin (inducer af metabolismeenzymer) gav en reduktion på 40% i
plasmakoncentrationen af den aktive metabolit. Den kliniske relevans af denne virkning er
ukendt. Der blev ikke fundet forskel i eksponeringen ved samtidig behandling med
fluvastatin (svag hæmmer af CYP2C9).
Som ved andre stoffer, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig brug af
andre lægemidler, som tilbageholder kalium (f.eks. kaliumbesparende diuretika: Amilorid,
triamteren, spironolacton), eller som kan forhøje kaliumkoncentrationerne (f.eks. heparin),
kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger, medføre stigninger i serumkalium.
Samtidig medicinering er ikke tilrådelig.
Der er rapporteret om reversible forhøjelser i serum lithiumkoncentrationerne samt
toksicitet ved samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere. Der er også
rapporteret om meget sjældne tilfælde med antiotensin-II-receptorantagonister. Samtidig
administration af lithium og losartan bør foretages med forsigtighed. Hvis denne
kombination viser sig at være essentiel, bør serum lithiumkoncentrationen monitoreres ved
samtidig anvendelse.
Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2
hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og non-selektive NSAID) kan
afsvækning af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af
angiotensin II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for
forværring af nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkalium,
især hos patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med
forsigtighed især hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes
at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk
herefter.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 6 af 20
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-
aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,
angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af
bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut
nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,
4.4 og 5.1).
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Anvendelse af AIIRA’er anbefales ikke i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).
Anvendelse af AIIRA’er er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3
og 4.4).
Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere
i første trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog
ikke udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende
risikoen ved angiotensin-II-receptorhæmmere (AIIRA’er), kan de samme risici være
forbundet med denne lægemiddelklasse. Med mindre fortsat AIIRA-behandling anses for
at være essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative
antihypertensive behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under
graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående,
og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.
Eksponering for AIIRA-behandling i 2. og 3. trimester inducerer føtotoksicitet hos
mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket kranieossifikation) og
neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).
Hvis eksponering for AIIRA har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales
ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.
Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA’er, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se
også pkt. 4.3 og 4.4).
Amning
Det anbefales ikke at anvende Ancozan på grund af manglende information vedrørende
brugen af losartan under amning. Det anbefales at anvende andre alternative behandlinger
med bedre etableret sikkerhedsprofil, specielt ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte
spædbørn.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller
betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at
svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv
behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.
4.8
Bivirkninger
Losartan er vurderet i kliniske undersøgelser som følger:
I kontrollerede kliniske undersøgelser hos > 3.000 voksne patienter i alderen 18 år og
ældre med essentiel hypertension
dk_hum_41198_spc.doc
Side 7 af 20
I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos 177 hypertensive pædiatriske patienter i
alderen 6-16 år
I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos > 9.000 hypertensive patienter i alderen 55-80
år med hypertrofi af venstre ventrikel (se pkt. 5.1: LIFE-undersøgelsen)
I kontrollerede kliniske undersøgelser hos >7.700 voksne patienter med kronisk
hjerteinsufficiens (se ELITE I-, ELITE II- og HEAAL-undersøgelserne, pkt. 5.1)
I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos > 1.500 type-2 diabetikere i alderen 31 år og
ældre med proteinuri (RENAAL-undersøgelse, se pkt. 5.1)
I disse kliniske undersøgelser var den mest almindelige bivirkning svimmelhed.
Frekvensen af de nedenfor nævnte bivirkninger er defineret i henhold til følgende
konvention: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig
(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke
kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Tabel 1. Hyppigheden af bivirkninger fra placebo-kontrollerede kliniske forsøg og
bivirkninger rapporteret efter markedsføring
Bivirkning
Frekvens af bivirkning efter indikation
Andre
Hyper-
tension
Hypertensive
patienter med
hypertrofi af
venstre
ventrikel
Kronisk
hjerte-
insufficiens
Hyper-
tension og
type 2-
diabetes
med nyre-
sygdom
Efter
markeds-
føring
Blod og lymfesystem
Anæmi
almindelig
ikke kendt
Trombocytopeni
ikke kendt
Immunsystemet
Hypersensitivi-
tet, anafylaktiske
reaktioner,
angioødem
vaskulitis
sjælden
Psykiske forstyrrelser
Depression
ikke kendt
Nervesystemet
Svimmelhed
almindelig
almindelig
almindelig
almindelig
Somnolens
ikke
almindelig
Hovedpine
ikke
almindelig
ikke almindelig
Søvnproblemer
ikke
almindelig
Paræstesi
sjælden
Migræne
ikke kendt
Dysgeusi
ikke kendt
Øre og labyrint
Vertigo
almindelig
almindelig
Tinnitus
ikke kendt
Hjerte
dk_hum_41198_spc.doc
Side 8 af 20
Palpitationer
ikke
almindelig
Angina pectoris
ikke
almindelig
Synkope
sjælden
Atrieflimren
sjælden
Cerebrovaskulær
sygdom
sjælden
Vaskulære sygdomme
(Ortostatisk)
hypotension
(herunder
dosisrelaterede
ortostatiske
effekter)
ikke
almindelig
almindelig
almindelig
Luftveje, thorax og mediastinum
Dyspnø
ikke almindelig
Hoste
ikke almindelig
ikke kendt
Mave-tarm-kanalen
Abdominal
smerte
ikke
almindelig
Obstipation
ikke
almindelig
Diarré
ikke almindelig
ikke kendt
Kvalme
ikke almindelig
Opkastning
ikke almindelig
Lever og galdeveje
Pankreatit
ikke kendt
Hepatitis
sjælden
Abnorm
leverfunktion
ikke kendt
Hud og subkutane væv
Urticaria
ikke almindelig
ikke kendt
Pruritus
ikke almindelig
ikke kendt
Udslæt
ikke
almindelig
ikke almindelig
ikke kendt
Fotosensitivitet
ikke kendt
Knogler, led, muskler og bindevæv
Myalgi
ikke kendt
Artralgi
ikke kendt
Rhabdomyolyse
ikke kendt
Nyrer og urinveje
Nyreinsufficiens
almindelig
Nyresvigt
almindelig
Det reproduktive system og mammae
Erektil
dysfunktion/im-
potens
ikke kendt
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
ikke
almindelig
almindelig
ikke almindelig
almindelig
Træthed
ikke
almindelig
almindelig
ikke almindelig
almindelig
dk_hum_41198_spc.doc
Side 9 af 20
Ødemer
ikke
almindelig
Utilpashed
ikke kendt
Undersøgelser
Hyperkaliæmi
almindelig
ikke
almindelig
almindelig
Forhøjet alanin
amino-
transferase
(ALAT)
sjælden
Øget carbamid
og serum-
kreatinin samt
serumkalium
almindelig
Hyponatraemia
ikke kendt
Hypoglykæmi
almindelig
Inklusive hævelse af larynx og glottis, som medfører luftvejsobstruktion og/eller hævelse af ansigt,
læber, svælg og/eller tunge. Hos nogle af disse patienter har der tidligere været rapporteret om
angioødem i forbindelse med administration af anden medicin, herunder ACE-hæmmere;
Inklusive Schönlein-Henochs purpura
Især hos patienter med intravaskulær væskemangel, fx patienter med svær hjerteinsufficiens eller i
behandling med højdosis diuretika
Almindelig hos patienter der får 150 mg losartan i stedet for 50 mg losartan
I en klinisk undersøgelse med type 2-diabetikere med nefropati, udviklede 9,9 % af de patienter,
der blev behandlet med losartantabletter, og 3,4 % af de patienter, der fik placebo, hyperkaliæmi
>5,5 mmol/l.
Forsvinder sædvanligvis efter seponering
Følgende bivirkninger forekom oftere hos patienter, der fik losartan end placebo (frekvens
ikke kendt): Rygsmerter, urinvejsinfektioner og influenzalignende symptomer.
Nyrer og urinveje
Som følge af hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet er der rapporteret om
ændringer i nyrefunktionen, herunder nyresvigt, hos risikopatienter; disse ændringer i
nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter ser ud til at være den samme som for voksne
patienter. Data for den pædiatriske population er begrænsede.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
dk_hum_41198_spc.doc
Side 10 af 20
4.9
Overdosering
Symptomer på forgiftning
Der er begrænsede data om overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige tegn på
overdosering er hypotension og takykardi. Bradykardi kan forekomme ved parasympatisk
(vagus) stimulering.
Behandling af forgiftning
Hvis symptomatisk hypotension skulle forekomme, bør supporterende behandling
igangsættes.
Forholdsreglerne afhænger af tidspunktet for indtagelse af medicinen samt symptomernes
type og sværhedsgrad. Stabilisering af kredsløbet bør prioriteres. Efter peroral indtagelse er
administration af en tilstrækkelig stor dosis aktivt kul indiceret. Derefter bør de vitale
parametre monitoreres nøje. De vitale parametre bør korrigeres efter behov.
Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 CA 01. Midler med virkning på renin-angiotensin systemet, Angiotensin
II-antagonister, usammensatte.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Losartan er en syntetisk, peroral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT
Angiotensin-II, der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-
angiotensinsystemet og en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi.
Angiotensin-II bindes til den AT
-receptor, som findes i mange væv (f.eks. vaskulær glat
muskulatur, binyrerne, nyrerne og hjertet), og frembringer mange betydningsfulde
biologiske reaktioner, herunder vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II
stimulerer også formeringen af celler i den glatte muskulatur.
Losartan blokerer selektivt AT
-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dets
farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af
angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.
Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller
ionkanaler, som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan
ikke ACE (kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen
potensering af bradykinin-medierede virkninger sted.
Under administration af losartan leder fjernelse af angiotensin-II’s negative feed-back på
reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget koncentration af
angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den antihypertensive aktivitet
og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket tyder på angiotensin-II-
receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og angiotensin-II-værdierne inden
for tre dage til værdierne ved baseline.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 11 af 20
Både losartan og dets væsentligste aktive metabolit har langt højere affinitet til AT
receptoren end til AT
-receptoren. Den aktive metabolit er på vægtbasis 10-40 gange mere
aktiv end losartan.
Hypertensionsundersøgelser
I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret en gang daglig til
patienter med mild til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant
reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i
forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den
naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af
dosisintervallet var 70-80 % af effekten set 5-6 timer efter dosering.
Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af
blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen
klinisk signifikant virkning på hjertefrekvensen.
Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre
hypertensive patienter.
LIFE-undersøgelsen
LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en
randomiseret, trippelblindet, aktiv kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9193
hypertensive patienter i alderen 55 til 80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre
ventrikel. Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig eller atenolol 50
mg en gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået,
tilføjedes først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller
atenolol øget til 100 mg en gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,
angiotensin II-antagonister eller beta-blokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at
opnå det ønskede blodtryk.
Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.
Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet
målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, stroke og
myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.
Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %
konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det
primære sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af
stroke. Behandling med losartan reducerede risikoen for stroke med 25 % i forhold til
atenolol (p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af kardiovaskulær død
og myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig behandlingsgrupperne imellem.
Race
I LIFE-undersøgelsen havde de negroide patienter, der havde fået behandling med losartan,
større risiko for at blive ramt af det primære sammensatte effektmål, dvs. en
kardiovaskulær hændelse (f.eks. hjerteinfarkt, kardiovaskulær død) og især stroke, end de
negroide patienter, som blev behandlet med atenolol. Derfor var de resultater, der sås for
losartan sammenlignet med atenolol i LIFE-undersøgelsen med hensyn til kardiovaskulær
morbiditet/mortalitet, ikke gældende for negroide patienter med hypertension og hypertrofi
af venstre ventrikel.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 12 af 20
RENAAL-undersøgelsen
RENAAL-undersøgelsen (The Reduction of Endpoints in NIDDM with the Angiotensin II
Receptor Antagonist Losartan) var en kontrolleret, klinisk verdensomspændende
undersøgelse med 1513 type 2-diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension.
751 patienter blev behandlet med losartan.
Målet med undersøgelsen var at vise losartankaliums nyrebeskyttende virkning ud over
dets gavnlige indvirkning på blodtrykket.
Patienter med proteinuri og serumkreatinin på 1,3-3,0 mg/dl blev, i tillæg til konventionel
antihypertensiv behandling med undtagelse af ACE-hæmmere og angiotensin II-
antagonister, randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig, og blev titreret til, hvis
nødvendigt, til blodtryksrespons, eller placebo.
Investigatorerne blev instrueret i at titrere forsøgsmedicinen til 100 mg en gang daglig,
hvis dette var relevant; 72 % af patienterne fik 100 mg daglig det meste af tiden. Andre
antihypertensive lægemidler (diuretika, calciumantagonister, alfa- og betablokkere samt
centralt virkende antihypertensiva) var tilladt som tillægsbehandling efter behov i begge
grupper. Patienterne blev fulgt i op til 4,6 år (i gennemsnit 3,4 år).
Undersøgelsens primære effektmål var det kombinerede effektmål med fordobling af
serumkreatinin, endstage nyresvigt (behov for dialyse eller transplantation) eller død.
Resultaterne viste, at behandling med losartan (327 hændelser) sammenlignet med placebo
(359 hændelser) gav 16,1 % risikoreduktion (p=0,022) for, at patienter nåede det primære,
samlede effektmål. For følgende individuelle og kombinerede komponenter af de primære
effektmål viste resultaterne ligeledes signifikant risikoreduktion i gruppen, der blev
behandlet med losartan: 25,3 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin (p=0,006);
28,6 % risikoreduktion i kronisk nyresvigt (p=0,002); 19,9 % risikoreduktion i kronisk
nyresvigt eller død (p=0,009); 21,0 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin eller
kronisk nyresvigt (p=0,01).
Ratio af mortalitet af enhver årsag var ikke signifikant forskellig mellem de to
behandlingsgrupper. Losartan var i denne undersøgelse generelt veltålt, dokumenteret ved
en seponeringsincidens på grund af bivirkninger svarende til placebos.
HEAAL-undersøgelsen
Heart Failure Endpoint Evaluation of Angiotensin II Antagonist Losartan (HEAAL)
undersøgelsen var en kontrolleret klinisk undersøgelse, der blev gennemført verden over
med 3.834 patienter i alderen 18-98 år med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV), som
var intolerante over for behandling med ACE-hæmmere. Patienterne blev randomiseret til
at få losartan 50 mg en gang daglig eller 150 mg på baggrund af konventionel terapi med
undtagelse af ACE-hæmmere.
Patienterne blev fulgt i over 4 år (median 4,7 år). Undersøgelsens primære effektmål var
det kombinerede effektmål med død af alle årsager eller indlæggelse for hjerteinsufficiens.
Resultaterne viste, at behandling med 150 mg losartan (828 hændelser) sammenlignet med
50 mg losartan (889 hændelser) resulterede i en risikoreduktion på 10,1 % (p=0,027, 95 %
konfidensinterval 0,82-0,99) i antallet af patienter, der opnåede det primære sammensatte
effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion af hospitalsindlæggelserne for
dk_hum_41198_spc.doc
Side 13 af 20
hjerteinsufficiens. Behandling med 150 mg losartan reducerede risikoen for indlæggelse
for hjerteinsufficiens med 13,5 % i forhold til 50 mg losartan (p=0,025 95 %
konfidensinterval 0,76-0,98). Hyppigheden af død af alle årsager var ikke signifikant
forskellig i behandlingsgrupperne. Nyreinsufficiens, hypotension og hyperkaliæmi var
mere almindelige i 150 mg-gruppen end i 50 mg-gruppen, men disse bivirkninger førte
ikke til signifikant flere seponeringer i 150 mg-gruppen.
ELITE I og II-undersøgelserne
I ELITE-undersøgelsen, som blev udført over 48 uger med 722 patienter med
hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV), blev der ikke set nogen forskel mellem de
patienter, der blev behandlet med losartan, og de patienter, der fik captopril med hensyn til
det primære effektmål for en langtidsændring i nyrefunktionen. Observationen i ELITE I-
undersøgelsen, at losartan reducerede risikoen for dødsfald sammenlignet med captopril,
blev ikke bekræftet i den efterfølgende ELITE II-undersøgelse, som beskrives nedenfor.
I ELITE II-undersøgelsen blev losartan 50 mg en gang daglig (startdosis 12,5 mg titreret til
25 mg og derefter 50 mg en gang daglig) sammenlignet med captopril 50 mg tre gange
daglig (startdosis 12,5 mg titreret til 25 mg og derefter 50 mg tre gange daglig). Det
primære effektmål for denne prospektive undersøgelse var mortalitet af enhver årsag.
I denne undersøgelse blev 3152 patienter med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV) fulgt
i næsten to år (median 1,5 år) for at undersøge, om losartan reducerede den totale
mortalitet bedre end captopril. Det primære effektmål viste ingen statistisk signifikant
forskel mellem losartan og captopril i reduktion af mortalitet af enhver årsag.
I begge disse sammenlignende kontrollerede (ikke placebokontrollerede) kliniske
undersøgelser af hjerteinsufficienspatienter tåltes losartan generelt bedre end captopril målt
ved en signifikant lavere incidens af seponering på grund af bivirkninger og en signifikant
lavere incidens af hoste.
Der sås en stigning i mortalitet i ELITE II i den lille undergruppe (22 % af alle HF-
patienter), der tog beta-blokkere ved baseline.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The
Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på
organpåvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles
farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere
og angiotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 14 af 20
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. En øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
Pædiatrisk population
Pædiatrisk hypertension
Losartans antihypertensive virkning blev fastslået i en klinisk undersøgelse med 177
hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en kropsvægt >20 kg og
glomerulær filtrationshastighed >30 ml/min/1,73 m
. Patienter, som vejede >20 -<50 kg fik
enten 2,5, 25 eller 50 mg losartan daglig, og patienter som vejede >50 kg fik enten 5, 50
eller 100 mg losartan daglig. Efter tre ugers administration af losartan en gang daglig
reduceredes det laveste blodtryk på en dosisafhængig måde.
Totalt set var der dosisrespons. Dosisresponsforholdet var meget tydeligt i den gruppe, der
fik lav dosis sammenlignet med den gruppe, der fik middeldosis (periode I: -6,2 mmHg
versus -11,65 mmHg), men det var mindre tydeligt, når man sammenlignede gruppen, der
fik middeldosis med gruppen, der fik høj dosis (periode I: -11,65 mmHg versus -12,21
mmHg). De lavest undersøgte doser, 2,5 mg og 5 mg, svarende til en gennemsnitlig daglig
dosis på 0,07 mg/kg, gav ingen konsistent antihypertensiv effekt.
Disse resultater blev bekræftet under periode II i undersøgelsen, hvor patienter blev
randomiseret til at fortsætte med losartan eller placebo efter tre ugers behandling.
Forskellen i blodtryksstigning sammenlignet med placebo var størst i den gruppe, der fik
middeldosis (6,70 mmHg middeldosis versus 5,38 mmHg høj dosis). Stigningen i det
laveste diastoliske blodtryk var dog den samme hos de patienter, der fik placebo, og hos
dem, der fortsatte på losartan på den laveste dosis i hver gruppe, hvilket igen antyder, at
den laveste dosis i hver gruppe ikke havde en signifikant antihypertensiv virkning.
Losartans langtidsvirkning på vækst, pubertet og generel udvikling er ikke undersøgt.
Langtidsvirkningen af antihypertensiv behandling med losartan i barndommen til reduktion
af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet er heller ikke undersøgt.
Hos hypertensive (N=60) og normotensive (N=246) børn med proteinuri blev effekten af
losartan på proteinuri vurderet i en 12-ugers placebo- og aktivt kontrolleret klinisk
undersøgelse (amlodipin). Proteinuri var defineret som en protein/kreatinin-ratio på ≥0,3 i
urinen. De hypertensive patienter (i alderen 6-18 år) blev randomiseret til at få enten
losartan (n=30) eller amlodipin (n=30). De normotensive patienter (i alderen 1-18 år) blev
randomiseret til at få enten losartan (n=122) eller placebo (n=124). Losartan blev givet i
doser på 0,7 mg/kg til 1,4 mg/kg (op til en maksimal dosis på 100 mg pr. dag). Amlodipin
blev givet i doser på 0,05 mg/kg til 0,2 mg/kg (op til en maksimal dosis på 5 mg pr. dag).
Overordnet havde patienterne efter 12 ugers behandling med losartan en statistisk
signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på 36% versus 1% stigning i
placebo/amlodipingruppen (p≤0,001). Hypertensive patienter, som fik losartan, havde en
dk_hum_41198_spc.doc
Side 15 af 20
statistisk signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på -41,5% (95 %
konfidensinterval -29,9; -51,1) versus +2,4 % (95 % konfidensinterval -22,2; 14,1) i
amlodipingruppen. Faldet i både det systoliske og det diastoliske blodtryk var større i
losartangruppen (-5,5/-3,8 mmHg) versus amlodipingruppen (-0,1/+0,8 mmHg). Hos
normotensive børn sås et lille fald i blodtrykket i losartangruppen (-3,7/-3,4 mmHg)
sammenlignet med placebo. Der var ikke signifikant korrelation mellem faldet i proteinuri
og blodtrykket, men blodtryksfaldet var muligvis delvis årsag til faldet i proteinuri i den
gruppe, der blev behandlet med losartan.
Langtidsvirkningen af losartan hos børn med proteinuri blev undersøgt i op til 3 år i den
forlængede open-label safety fase af den samme undersøgelse, hvori alle patienter, der var
med i 12-ugers basisundersøgelsen blev bedt om at deltage. I alt var 268 patienter med i
den forlængede open-label fase og blev gen-randomiserede til at få losartan (N=134) eller
enalapril (N=134) og 109 patienter fik ≥3 års opfølgning (præspecificeret afslutningspunkt
på >100 patienter, der gennemførte 3 års opfølgning i den forlængede periode). Losartans
og enalaprils dosisområde, givet ud fra investigators skøn, var henholdsvis 0,30 til 4,42
mg/kg/dag og 0,02 til 1,13 mg/kg/dag. De maksimale daglige doser på 50 mg for <50 kg
kropsvægt og 100 mg for >50 kg blev for de fleste patienters vedkommende ikke
overskredet under undersøgelsens forlængede fase.
Sammenfattet viser resultaterne af safety-forlængelserne, at losartan var veltolereret og
førte til vedvarende reduktion af proteinuri uden betydelig ændring i glomerulær filtration-
hastighed (GFR) over 3 år. For normotensive patienter (n=205) havde enalapril en
numerisk større virkning end losartan på proteinuri (-33,0 % (95 % CI -47,2;-15,0) versus -
16,6 % (95 % CI -34,9; 6,8)) og på GFR ( 9,4 (95 % CI 0,4; 18,4) versus -4,0 (95 % CI -
13,1; 5,0) ml/min/1,73m
)). For hypertensive patienter (n=49) havde losartan en numerisk
større virkning på proteinuri (-44,5 % (95 % CI -64,8; -12,4) versus -39,5 % (95 % CI -
62,5; -2,2)) og GFR (18,9 (95 % CI 5,2; 32,5) versus -13,4 (95 % CI -27,3; 0,6))
ml/min/1,73m
Et open-label dosisbestemmende klinisk studie blev udført med henblik på at undersøge
sikkerheden og virkningen af losartan hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 6 år
med hypertension. 101 patienter i alt blev randomiseret til en af de tre forskellige startdoser
af open-label losartan: en lav dosis på 0,1 mg/kg/dag (N=33), en middeldosis på 0,3
mg/kg/dag (N=34) eller en høj dosis på 0,7 mg/kg/dag (N=34). Ud af disse var 27
spædbørn, som blev defineret som børn i alderen 6 måneder til 23 måneder.
Studiemedicinen blev titreret til det næste dosisniveau i uge 3, 6 og 9 for de patienter, som
ikke havde opnået blodtryksmålet og som endnu ikke var i behandling med den maksimale
dosis (1,4 mg/kg/dag, må ikke overstige 100 mg/dag) af losartan.
Ud af de 99 patienter, som blev behandlet med studiemedicin, fortsatte 90 (90,9%)
patienter til studieforlængelsen med opfølgningsbesøg hver 3. måned. Den gennemsnitlige
varighed af behandlingen var 264 dage.
Sammenfattet var det gennemsnitlige blodtryksfald i forhold til baseline næsten ens på
tværs af alle behandlingsgrupper (ændring fra baseline til uge 3 i SBT var -7,3, -7,6 og -6,7
mmHg for henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og gruppen
med den høje dosis; reduktionen fra baseline til uge 3 i DBT var -8,2, -5,1 og 6,7 mmHg
for henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og gruppen med
den høje dosis.). Der var dog ingen statistisk signifikant dosisafhængig respons (virkning)
for SBT og DBT.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 16 af 20
Losartan, i så høje doser som 1,4 mg/kg, blev generelt godt tolereret hos hypertensive børn
i alderen 6 måneder til 6 år efter 12 ugers behandling. Den samlede sikkerhedsprofil synes
at være sammenlignelig mellem behandlingsgrupperne.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter peroral administration absorberes losartan godt og undergår first-pass metabolisme,
hvorved der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den
systemiske biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive
metabolits gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4
timer.
Fordeling
Både losartan og dets aktive metabolit bindes ≥ 99 % til plasmaproteiner, primært albumin.
Losartans fordelingsvolumen er 34 liter.
Biotransformation
Ca. 14 % af en intravenøs eller peroralt administreret dosis af losartan omdannes til dets
aktive metabolit. Efter peroral og intravenøs administration af 14C-mærket losartankalium,
er cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit.
Der sås minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de
undersøgte individer.
Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter.
Elimination
Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50
ml/ min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min
og 26 ml/min. Når losartan administreres peroralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i
urinen, og ca. 6 % af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets
aktive metabolits farmakokinetik er lineær med perorale doser af losartankalium på op til
200 mg.
Efter peroral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration
polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer.
Ved dosering en gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive
metabolit i plasma signifikant.
Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter.
Efter en peroral dosis/intravenøs administration af
C-mærket losartan til mennesker, blev
ca. 35 %/43 % af radioaktiviteten genfundet i urin og 58 %/50 % i fæces.
Patientkarakteristika
Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration hos ældre hypertensive patienter
var ikke signifikant forskellig fra den, der sås hos unge hypertensive patienter.
Hos hypertensive kvinder var losartans plasmakoncentration op til to gange højere end hos
hypertensive mænd, mens den aktive metabolits plasmakoncentration ikke var forskellig
mellem mænd og kvinder.
dk_hum_41198_spc.doc
Side 17 af 20
Hos patienter med mild til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets
aktive metabolits plasmakoncentration efter peroral administration henholdsvis 5 og 1,7
gange højere end hos unge frivillige mænd (se pkt. 4.2 og 4.4).
Losartans plasmakoncentration er uændret hos patienter med kreatininclearance >10
ml/minut. Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion er losartans AUC ca. 2
gange højere hos patienter i hæmodialyse.
Den aktive metabolits plasmakoncentrationer er uændret hos patienter med
nyreinsufficiens eller hos patienter i hæmodialyse.
Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.
Farmakokinetikken hos pædiatriske patienter
Losartans farmakokinetik er undersøgt hos 50 hypertensive pædiatriske patienter >1 måned
til <16 år efter peroral administration en gang daglig af ca. 0,54-0,77 mg/kg losartan
(gennemsnitlige doser).
Resultaterne viste, at den aktive metabolit dannes fra losartan i alle aldersgrupper.
Resultaterne viste groft set lignende farmakokinetiske parametre for losartan efter peroral
administration hos spædbørn og små børn, børn i førskolealderen, børn i skolealderen samt
unge. Metabolittens farmakokinetiske parametre adskilte sig i højere grad mellem
aldersgrupperne. Når børn i førskolealderen blev sammenlignet med unge, blev disse
forskelle statistisk signifikante. Eksponering hos spædbørn/små børn var forholdsvis høj.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle
studier af generel farmakologi, genotoksicitet samt karcinogent potentiale. I gentagne
dosistoksicitetsundersøgelser inducerede administration af losartan et fald i de røde
blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i urinstof-N i
serum og lejlighedsvise stigninger i serumkreatinin, fald i hjertevægt (uden histologisk
korrelat) og gastrointestinale forandringer (læsion af slimhindemembranen, mavesår,
erosioner, blødninger). Som andre lægemidler, der direkte påvirker renin-
angiotensinsystemet, inducerer losartan bivirkninger i det sene stadie af fosterudviklingen,
som medfører fosterdød og misdannelser.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Cellulose, mikrokrystallinsk
Magnesiumstearat (Ph. Eur)
Povidon K 25
Kolloid, vandfri silica
Natriumstivelsesglycolat (Type A)
Filmovertræk
Opadry hvid (lactosemonohydrat, hypromellose, titandioxid (E171), macrogol 4000)
dk_hum_41198_spc.doc
Side 18 af 20
Indigotin (E132) (kun i Ancozan 12,5 mg)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
4 år.
Holdbarhed efter første åbning:
HDPE-beholder:
6 måneder.
Opbevaringsbetingelser efter første åbning af beholderen:
Må ikke opbevares over 25˚ C.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
12,5 mg
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
50 mg og 100 mg
Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
For opbevaringsbetingelser efter første åbning, se afsnit 6.3.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
PVC/PVDC/Alu-blister (alle styrker)
Pakningsstørrelser
7, 10, 14, 20, 21, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98, 100, 104 og 120 stk.
Enkeltdosisblisterpakning: 10×5 og 14×4 stk.
HDPE-beholder med PP-skruelåg (styrkerne 50 mg og 100 mg)
250 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Sandoz A/S
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
dk_hum_41198_spc.doc
Side 19 af 20
12,5 mg:
41198
50 mg:
41200
100 mg:
41202
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
19. august 2008
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
16. april 2019
dk_hum_41198_spc.doc
Side 20 af 20