Amlodipin "Stada" 10 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
AMLODIPINMESILATMONOHYDRAT
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
C08CA01
INN (International Name):
AMLODIPINMESILATMONOHYDRAT
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisationsnummer:
35771
Autorisation dato:
2003-10-28

4. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Amlodipin "Stada", tabletter

0.

D.SP.NR.

22117

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Amlodipin "Stada"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Amlodipin "Stada" 5 mg tabletter:

En tablet indeholder 5 mg amlodipin som amlodipinmesilatmonohydrat.

Amlodipin "Stada" 10 mg tabletter:

En tablet indeholder 5 mg amlodipin som amlodipinmesilatmonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Amlodipin "Stada" 5 mg tabletter:

Tabletterne er hvide til off-white, runde, bikonvekse, præget med "5" på den ene side.

Amlodipin "Stada" 10 mg tabletter:

Tabletterne er hvide til off-white, runde, bikonvekse og med delekærv på den ene side,

præget med "10" på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension.

Kronisk stabil angina pectoris.

Prinzmetals variant angina.

35771_spc.doc

Side 1 af 12

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Til behandling af både hypertension og angina er den sædvanlige initialdosis Amlodipin

"Stada" 5 mg 1 gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 10 mg afhængigt af patientens

respons.

Amlodipin er blevet anvendt til hypertensive patienter i kombination med thiaziddiuretikum,

alfablokker, betablokkere eller ACE-(Angiotensin Converting Enzyme)hæmmer. Amlodipin

kan anvendes mod angina som monoterapi eller i kombination med andre lægemidler mod

angina hos patienter, der ikke kan behandles med nitrater og/eller adækvate doser

betablokkere. Dosisjustering er ikke nødvendig ved samtidig behandling med thiaziddiuretika,

betablokkere og ACE-hæmmere.

Særlige populationer

Ældre

Amlodipin i samme doser tolereres lige godt af ældre som af yngre patienter. Normale doser

anbefales til ældre, men der skal udvises forsigtighed ved dosisøgning (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke fastsat dosering til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Amlodipin

bør derfor gives med forsigtighed og bør starte i den lave ende af dosisintervallet (se pkt. 4.4

og 5.2). Amlodipins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion. Amlodipinbehandling af patienter med svært nedsat leverfunktion bør derfor

initieres med den laveste dosis og titreres langsomt.

Nedsat nyrefunktion

Ændringer i amlodipins plasmakoncentration er ikke korreleret til graden af nedsat

nyrefunktion. Amlodipin kan derfor bruges i normale doser. Amlodipin er ikke dialysabel.

Pædiatrisk population

Børn og unge med hypertension fra 6 år til 17 år.

Den anbefalede antihypertensive orale dosis til pædiatriske patienter i alderen 6-17 år er en

initialdosis på 2,5 mg 1 gang daglig, stigende til 5 mg 1 gang daglig, hvis målet for

blodtrykket ikke er nået efter 4 uger. Doser over 5 mg daglig er ikke blevet undersøgt hos

børn (se pkt. 5.1 og 5.2).

En dosis på 2,5 mg er ikke mulig med dette præparat.

Børn under 6 år

Der foreligger ingen undersøgelser.

Indgivelsesmåde

Tabletter til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Amlodipin er kontraindiceret hos patienter med:

Svær hypotension

Shock (herunder kardiogent shock)

35771_spc.doc

Side 2 af 12

Overfølsomhed over for dihydropyridinderivater, amlodipin eller over for et eller

flere af hjælpestofferne

Hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt (i løbet af de første 28 dage)

Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal (f.eks. ved udtalt aortastenose)

Hæmodynamisk ustabilt hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke fastslået.

Patienter med hjerteinsufficiens

Patienter med hjerteinsufficiens skal behandles med forsigtighed. I et langtids-

placebokontrolleret studie omfattende patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse

III og IV) blev lungeødem rapporteret med en højere hyppighed i amlodipingruppen

sammenlignet med placebogruppen (se pkt. 5.5). Calciumantagonister, herunder amlodipin,

skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, da de kan øge

risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Patienter med nedsat leverfunktion

Halveringstiden for amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat

leverfunktion; der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering. Initialdosis bør

derfor være i den lave ende af dosisintervallet, og der skal udvises forsigtighed både initialt og

ved dosisøgning. Langsom dosistitrering og omhyggelig monitorering kan være nødvendig

hos patienter med svært nedsat leverfunktion.

Ældre

Doseringen bør øges med forsigtighed hos ældre patienter (se pkt. 4.2 og 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Amlodipin kan bruges hos denne type patienter i normale doser. Ændringer i amlodipins

plasmakoncentration er ikke korreleret til graden af nedsat nyrefunktion. Amlodipin er ikke

dialysabel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers indvirkning på amlodipin

CYP3A4-hæmmere:

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som f.eks. erythromycin og clarithromycin, verapamil

og diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration.

Den kliniske betydning af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre.

Monitorering og dosisjustering kan være nødvendig.

Clarithromycin hæmmer CYP3A4. Der er øget risiko for hypotension ved amlodipin hos

patienter der får clarithromycin. Nøje overvågning af patienter anbefales, når amlodipin

administreres sammen med clarithromycin.

CYP3A4-induktorer:

Ved samtidig administration af kendte CYP3A4- induktorer kan plasmakoncentrationen af

amlodipin variere. Derfor bør blodtrykket overvåges, og dosisregulering overvejes både

35771_spc.doc

Side 3 af 12

under og efter samtidig behandling, særlig ved stærke CYP3A4-induktorer (f.eks.

rifampicin, perikon)

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden og derved den hypotensive virkning kan øges hos nogle patienter.

Dantrolen (infusion): Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i

forbindelse med hyperkaliæmi efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for

hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin,

undgås hos patienter mistænkt for malign hypertermi og patienter, der behandles for malign

hypertermi.

Amlodipins indvirkning på andre lægemidler

Amlodipins blodtrykssænkende effekt er additiv til den blodtrykssænkende effekt på

andre lægemidler med antihypertensiv virkning.

I kliniske interaktionsundersøgelser påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af

atorvastatin, digoxin, warfarin eller ciclosporin.

Simvastatin: Samtidig administration af flere doser af amlodipin 10 mg med simvastatin 80

mg resulterede i en 77% større påvirkning af simvastatin i forhold til simvastatin alene.

Dosis af simvastatin skal begrænses til 20 mg hos patienter, der også får amlodipin.

Tacrolimus: Der er risiko for øgede niveauer af tacrolimus i blodet ved samtidig

administration af amlodipin. For at undgå forgiftning med tacrolimus, skal niveauet af

tacrolimus i blodet overvåges hos patienter, der samtidig behandles med tacrolimus og

amlodipin, og dosisjustering foretages efter behov.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke klarlagt.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3).

Amlodipin bør kun anvendes under graviditet, når der ikke findes noget sikkert alternativ,

og hvis selve sygdommen indebærer en større risiko for moderen og for fosteret.

Amning

Amlopdin udskilles i human modermælk. Andelen af moderdosis modtaget af spædbarnet

er blevet estimeret med et interkvartilområde på 3-7 %, med højst 15 %. Virkningen af

amlodipin på spædbørn er ukendt. Det skal besluttes om amning skal ophøre eller

behandling med amlodipin seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for

barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse

patienter behandles med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos

hanner (se pkt. 5.3).

35771_spc.doc

Side 4 af 12

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Amlodipin kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre til

moderat grad. Hvis patienter, der tager amlodipin, lider af svimmelhed, hovedpine, træthed

eller kvalme kan reaktionsevnen blive påvirket. Der skal udvises forsigtighed, særligt i

starten af behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

De almindeligste bivirkninger set under behandling er søvnighed, svimmelhed, hovedpine,

palpitationer, rødmen, abdominalsmerter, kvalme, hævede ankler, ødemer og træthed.

Skema over bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret under behandling med amlodipin og

med følgende hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden

(≤1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Inden for hver frekvensgruppering er bivirkningerne opstillet efter aftagende alvorlighed.

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden

Allegiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Insomni, humørsvingninger

(inklusive angst), depression

Sjælden

Konfusion

Nervesystemet

Almindelig

Søvnighed, svimmelhed,

hovedpine (især i starten af

behandlingen)

Ikke almindelig

Rysten, smagsforstyrrelser,

synkope, hypoæstesi, paræstesi

Meget sjælden

Hypertoni, perifer neuropati

Ikke kendt

Ekstrapyramidale lidelser

Øjne

Ikke almindelig

Synsforstyrrelser (herunder

diplopi)

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte

Almindelig

Palpitationer.

35771_spc.doc

Side 5 af 12

Meget sjælden

Myokardieinfarkt, arytmi

(herunder bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimren)

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Rødmen

Ikke almindelig

Hypotension

Meget sjælden

Vaskulitis

Luftveje, thorax og

mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, rhinitis

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Abdominalsmerter, kvalme

Ikke almindelig

Opkastning, dyspepsi, ændrede

afføringsvaner (herunder diarré og

obstipation), mundtørhed

Meget sjælden

Pancreatitis, gastritis, gingival

hyperplasi

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Hepatitis, gulsot, stigning i lever-

enzymer *

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Alopeci, purpura, misfarvning af

huden, hyperhidrose, pruritus,

udslæt, eksantem

Meget sjælden

Angioødem, erythema

multiforme, urticaria, eksfoliativ

dermatitis, Stevens-Johnsons

syndrom, Quinckes ødem

Fotosensitivitet

Ikke kendt

Toksisk epidermal nekrolyse

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Hævede ankler

Ikke almindelig

Artralgi, myalgi, muskelkramper,

rygsmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Vandladningsforstyrrelser,

nykturi, øget

vandladningshyppighed

Det reproduktive system og

mammae

Ikke almindelig

Impotens, gynækomasti

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Ødem, træthed

Ikke almindelig

Brystsmerter, asteni, smerter,

ubehag

Undersøgelser

Ikke almindelig

Vægtstigning eller vægttab

Oftest som følge af kolestase.

35771_spc.doc

Side 6 af 12

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Erfaring med bevidst overdosering hos mennesker er begrænset.

Symptomer:

Tilgængelige data tyder på, at voldsom overdosering kan resultere i udtalt perifer

vasodilatation og mulig refleks-takykardi. Der er rapporteret om udtalt og måske langvarig

systemisk hypotension op til og inklusiv shock med dødelig udgang.

Behandling:

Klinisk signifikant hypotension på grund af overdosering med amlodipin kræver aktiv

kardiovaskulær støttebehandling, inklusiv hyppig overvågning af hjerte- og

respirationsfunktion, elevation af ekstremiteter samt opmærksomhed på cirkulerende

blodvolumen og urinproduktion.

En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk,

forudsat at anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være

gavnlig til at reversere effekterne af calciumkanalblokade.

Maveskylning kan være nyttig i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul indtil 2 timer efter

indtagelse af 10 mg amlodipin reducerer amlodipins absorptionshastighed.

Da amlodipin er stærkt proteinbundet, har dialyse sandsynligvis ingen effekt.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode C 08 CA 01. Selektive calciumantagonister med overvejende vaskulær effekt.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Amlodipin er en calciumion-influkshæmmer i dihydropyridin-gruppen (langsom kanal-

blokker eller calciumantagonist) og hæmmer den transmembrane calciuminfluks i hjerte- og

glat karmuskulatur.

Amlodipins antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes

glatte muskulatur. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved lindring af angina pectoris er ikke

35771_spc.doc

Side 7 af 12

fuldstændigt klarlagt, men amlodipin reducerer den samlede iskæmiske belastning ved

følgende to mekanismer:

Amlodipin dilaterer de perifere arterioler, hvorved den samlede perifere modstand som

hjertet arbejder imod (afterload), reduceres. Da hjertefrekvensen forbliver stabil,

nedsættes det myokardielle energiforbrug og iltbehov.

Virkningsmekanismen involverer formentlig også en dilatation af de væsentligste

koronararterier og koronararterioler, både i normale og iskæmiske områder. Denne

dilatation øger den myokardielle iltforsyning hos patienter med spasmer i

koronararterierne (Prinzmetals eller variant angina).

Hos patienter med hypertension reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24

timer både i liggende og i stående stilling ved dosering en gang daglig. På grund af den

langsomt indsættende effekt er akut hypotension ikke et problem ved behandling med

amlodipin.

Hos patienter med angina pectoris øges den samlede arbejdskapacitet, tiden til angina pectoris

anfald og til 1 mm ST-segment-depression ved dosering af amlodipin en gang daglig.

Endvidere reduceres hyppigheden af angina pectoris anfald og forbruget af glycerylnitrat-

tabletter.

Amlodipin er ikke forbundet med metaboliske bivirkninger eller forandringer i plasmalipider

og kan anvendes til patienter med astma, diabetes og arthritis urica.

Patienter med koronar arteriesygdom (CAD)

Effekten af amlodipin til forebyggelse af kliniske hændelser hos patienter med koronar

arteriesygdom (CAD) er blevet undersøgt i et uafhængigt, multi-center, randomiseret,

dobbelt-blindet placebokontrolleret studie med 1.997 patienter: Comparison of Amlodipine

vs. Enalapril to Limit Occurrences of Thrombosis (CAMELOT). I tillæg til

standardbehandling med statiner, betablokkere, diuretika og acetylsalicylsyre blev 663

patienter behandlet med amlodipin 5-10 mg, 673 patienter blev behandlet med enalapril 10-20

mg, og 655 patienter blev behandlet med placebo, i 2 år. De vigtigste virkningsresultater er

anført i tabel 1. Resultaterne indikerer, at amlodipinbehandling var forbundet med færre

hospitalsindlæggelser på grund af angina og revaskulariseringsprocedurer hos patienter med

CAD.

Tabel 1.

Forekomst af signifikante kliniske virkninger for CAMELOT

Forekomst af kardiovaskulære hændelser

Amlopidin

vs

. placebo

Virkning

Amlopidin

Placebo

Enalapril

Hazard ratio

(95% CI)

P-værdi

Primære endepunkt

Kardiovaskulære

bivirkninger

110 (16,6)

151 (23,1)

136 (20,2)

0,69

(0,54-0,88)

0,003

De enkelte komponenter

Koronar revaskularisering

78 (11,8)

103 (15,7)

95 (14,1)

0,73

(0,54-0,98)

0,03

Indlæggelse pga. angina

51 (7,7)

84 (12,8)

86 (12,8)

0,58

(0,41-0,82)

0,002

Ikke-letalt MI

14 (2,1)

19 (2,9)

11 (1,6)

0,73

(0,37-1,46)

0,37

35771_spc.doc

Side 8 af 12

Tabel 1.

Forekomst af signifikante kliniske virkninger for CAMELOT

Forekomst af kardiovaskulære hændelser

Amlopidin

vs

. placebo

Virkning

Amlopidin

Placebo

Enalapril

Hazard ratio

(95% CI)

P-værdi

Apopleksi eller TIA

6 (0,9)

12 (1,8)

8 (1,2)

0,50

(0,19-1,32)

0,15

Kardiovaskulær død

5 (0,8)

2 (0,3)

5 (0,7)

2,46

(0,48-12,7)

0,27

Indlæggelse pga. CHF

3 (0,5)

5 (0,8)

4 (0,6)

0,59

(0,14-2,47)

0,46

Genoplivning ved

hjertestop

4 (0,6)

1 (0,1)

0,04

Nye symptomer på perifer

vaskulær lidelse

5 (0,8)

2 (0,3)

8 (1,2)

(0,50-13,4)

0,24

Forkortelser: CHF: kongestiv hjerteinsufficiens; CI: konfidensinterval; MI: myokardieinfarkt TIA,

transitorisk cerebral iskæmi.

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske studier og arbejdstest-baserede kontrollerede kliniske studier med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA-klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder

klinisk forværring målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels ejektionsfraktion og

kliniske symptomatologi.

Et placebokontrolleret studie (PRAISE) designet til at evaluere patienter med NYHA-

klasse III-IV hjerteinsufficiens, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har vist, at

amlodipin ikke medførte en øget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet og

morbiditet hos patienter med hjerteinsufficiens.

Amlodipin blev undersøgt i et langtids-, follow-up, placebokontrolleret studie (PRAISE-2)

hos patienter med NYHA-klasse III og IV hjerteinsufficiens uden underliggende iskæmisk

sygdom eller kliniske symptomer eller objektive fund tydende herpå, der fik stabile doser

ACE-hæmmere, digoxin og diuretika. Amlodipin havde ingen effekt på total

kardiovaskulær mortalitet. Hos den samme population var amlodipin forbundet med et øget

antal tilfælde af lungeødem.

Behandling for at forebygge hjerteanfald (ALLHAT-studiet)

Det randomiserede dobbelt-blinde studie, ALLHAT (Antihypertensive and Lipid-Lowering

Treatment to Prevent Heart Attack Trial) er gennemført med henblik på at sammenligne to

nyere behandlinger: amlodipin 2,5-10 mg daglig (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg

daglig (ACE-hæmmer) som førstevalgsbehandling versus chlorthalidon 12,5-25 mg daglig

(thiaziddiretikum) hos patienter med let til moderat hypertension.

I alt 33.357 hypertensive patienter i alderen 55 år og derover randomiseredes og fulgtes i

gennemsnit 4,9 år. Patienterne havde mindst en yderligere CHD-risikofaktor: Tidligere

myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder inden inklusion) eller verificeret anden

aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (totalt 51,5 %), type 2-diabetes (36,1 %), HDL-

kolesterol < 35 mg/dl svarende til 0,90 mmol/l (11,6%), venstre ventrikel hypertrofi

35771_spc.doc

Side 9 af 12

diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktuelt cigaretryger

(21,9 %).

Det primære endepunkt var sammensat af letal CHD eller ikke-letalt myokardieinfarkt. Der

var ingen signifikant forskel i det primære endepunkt mellem amlodipingruppen og

chlorthalidongruppen: (RR 0,98; 95 % CI [0,90-1,07]; p = 0,65). I de sekundære endepunkter,

var incidensen af hjerteinsufficiens (komponent i sammensat kardiovaskulært endepunkt)

signifikant højere i amlodipingruppen sammenlignet med chlorthalidongruppen (10,2 % vs.

7,7 %; RR 1,38; 95 % CI [1,25-1,52]; p < 0,001). Studiet viste dog ingen forskel i den totale

dødelighed uanset årsag mellem amlodipingruppen og chlorthalidongruppen (RR 0,96; 95 %

CI [0,89-1,02]; p = 0,20).

Børn (fra 6 år og ældre)

I et studie med 268 børn i alderen 6-17 år med overvejende sekundær hypertension, der

sammenlignede amlodipin 2,5 mg og 5 mg med placebo, reducerede begge amlodipindoser

det systoliske blodtryk signifikant mere end placebo. Forskellen mellem de to doser var

ikke statistisk signifikant.

Amlodipins langtidsvirkninger på vækst, pubertet og generel udvikling er ikke blevet

undersøgt. Langtidsvirkningen af amlodipinbehandling i barndommen på reduktion af

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet i voksenlivet er heller ikke klarlagt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption, distribution, plasmaproteinbinding

:

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser med maksimal

plasmakoncentration 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64

og 80 %. Distributionsvolumen er ca. 21 l/kg. In vitro studier har vist, at ca. 97,5% af det

cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner.

Absorptionen af amlodipin er upåvirket af fødeindtagelse.

Biotransformation/elimination

Den terminale plasma-halveringstid er ca. 35-50 timer og er forenelig med dosering 1 gang

daglig. Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning af leveren til inaktive metabolitter. 10 %

uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.

Anvendelse ved nedsat leverfunktion

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter

med nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat amlodipinclearance,

hvilket medfører længere halveringstid og en stigning i AUC på ca. 40-60 %.

Anvendelse hos ældre

Tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration af amlodipin er nået, er ens hos

ældre og yngre individer. Amlodipins clearance er tilbøjelig til at falde, hvilket resulterer i

stigning i AUC og eliminationshalveringstid hos ældre patienter. Stigningerne i AUC og

eliminationshalveringstid hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens var som forventet

for den undersøgte aldersgruppe.

Anvendelse hos børn

35771_spc.doc

Side 10 af 12

Et populationsfarmakokinetisk studie blev udført med 74 hypertensive børn i alderen 1-17 år

(34 patienter var mellem 6 og 12 år, og 28 patienter var mellem 13 og 17 år), der fik mellem

1,25 mg og 20 mg amlodipin fordelt på enten 1 gang eller 2 daglige doser. Hos børn mellem 6

og 12 år og hos teenagere 13-17 år var oral clearance/absorptionsfraktion (CL/F) typisk hhv.

22,5 og 27,4 l/time hos mænd og 16,4 og 21,3 l/time hos kvinder. Der blev observeret en stor

individuel variation i eksponering. Der er begrænsede data fra børn under 6 år.

5.3

Prækliniske oplysninger

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier på rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og

hunner i 14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt

anbefalede dosis til mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor

hanrotter blev behandlet med amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med

doser til mennesker baseret på mg/kg, blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og

testosteron i plasma samt nedsat spermdensitet, antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

Rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg viste ingen tegn på karcinogenicitet. Den

højeste dosis (for mus lig med og for rotter dobbelt* den maksimalt anbefalede kliniske dosis

på 10 mg baseret på mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for

rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

* Baseret på en patient på 50 kg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Vandfri calciumhydrogenphosphat

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i original pakning for at beskytte mod lys.

35771_spc.doc

Side 11 af 12

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC/aluminium blisterpakning.

Amlodipin "Stada" 5 mg tabletter:

10, 20, 28, 30, 40, 50, 56, 60, 70, 80, 90, 98, 100, 110, 150, 200, 250, 500, 1000 stk.

Amlodipin "Stada" 10 mg tabletter:

10, 14, 20, 28, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90, 98, 100, 110, 150, 200, 250, 500, 1000 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

Postfach 1260

D-61118 Bad Vilbel 4 / Dortelweil

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

35770

10 mg:

35771

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. oktober 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. april 3018

35771_spc.doc

Side 12 af 12

Andre produkter

search_alerts

share_this_information