Amitriptylin "DAK" 10 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Amitriptylinhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Takeda Pharma A/S
ATC-kode:
N06AA09
INN (International Name):
amitriptyline
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
06954
Autorisation dato:
1977-09-30

Indlægsseddel: information til brugeren

Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter

Amitriptylin

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Amitriptylin DAK til dig personligt. Lad derfor være med at give det

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Amitriptylin DAK

3. Sådan skal du tage Amitriptylin DAK

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Amitriptylin DAK (herefter kaldet Amitriptylin) tilhører gruppen af medicin, der kaldes

tricykliske antidepressiva.

Denne medicin bruges til at behandle:

depression hos voksne (svære depressive episoder)

neuropatiske smerter hos voksne

sengevædning hos børn på 6 år og derover, når legemlige årsager såsom

rygmarvsbrok og relaterede lidelser, er udelukket, og der ikke er opnået respons ved al

anden ikke-medicinsk og medicinsk behandling, inklusive muskelafslappende

lægemidler og desmopressin. Dette lægemiddel må kun ordineres af læger med

erfaring i behandling af vedvarende sengevædning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne

information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Amitriptylin DAK

Tag ikke Amitriptylin, hvis du:

er allergisk over for amitriptylin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Amitriptylin”DAK”(angivet i afsnit 6)

har haft et hjertetilfælde (hjerteinfarkt) for nyligt

har hjerteproblemer, såsom ledningsforstyrrelser, der kan ses på et elektrokardiogram

(EKG), hjerteblok eller en hjerte-kar-sygdom

tager lægemidler, der kaldes monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

har taget en MAO-hæmmer inden for de seneste 14 dage

tog moclobemid dagen i går

har en alvorlig leversygdom.

Hvis du er i behandling med amitriptylin, skal du holde op med at tage det og vente i

14 dage, inden du begynder behandling med en MAO-hæmmer.

Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn under 6 år.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Amitriptylin.

Forstyrrelser i hjerterytme og hypotension kan forekomme, hvis du får en høj dosis

amitriptylin. Det kan også forekomme ved de sædvanlige doser, hvis du har en

hjertesygdom.

Forlænget QT-interval

Et hjerteproblem kaldet ”forlænget QT-varighed”, som kan ses på et elektrokardiogram

(EKG) og forstyrrelser i hjerterytme (hurtige eller uregelmæssige hjerteslag (puls), er

blevet rapporteret med amitriptylin. Fortæl din læge hvis du:

har langsom puls,

har eller har haft et problem, hvor dit hjerte ikke kan pumpe blodet rundt i kroppen så

godt, som det burde (en tilstand kaldet hjertesvigt),

tager anden medicin, som kan forårsage hjerteproblemer, eller

har en tilstand, som medfører at du har et lavt niveau af kalium eller magnesium, eller

et højt niveau af kalium i blodet.

skal opereres, da det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen med amitriptylin,

inden du bliver bedøvet. I tilfælde af akut operation skal anæstesilægen informeres om,

at du er i behandling med amitriptylin.

har en overaktiv skjoldbruskkirtel eller får thyreoideamedicin.

Selvmordstanker eller forværring af din depression

Hvis du er deprimeret kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker om at gøre

skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du begynder at tage medicin mod

depression (antidepressiv medicin), fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte

omkring 14 dage, men nogle gange længere.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker:

hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv

hvis du er ung. Data fra kliniske studier har vist, at voksne under 25 år med psykiske

lidelser, der bliver behandlet med antidepressiv medicin, har en øget risiko for

selvmordsrelateret adfærd.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig

selv, skal du straks kontakte din læge eller tage på skadestuen.

Det kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende om, at du er deprimeret,

og bede dem om at læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem fortælle dig,

hvis de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de er bekymrede over

ændringer i din opførsel.

Maniske episoder

Nogle patienter med bipolar lidelse (manio-depression) kan gå over i den maniske fase.

Dette er karakteriseret ved overstrømmende og hurtigt skiftende ideer, overdreven

opstemthed og usædvanlig stor fysisk aktivitet. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at du

kontakter din læge, som sandsynligvis vil ændre din medicin.

Fortæl lægen, hvis du har eller tidligere har haft helbredsproblemer, især hvis du har

snævervinklet glaukom (grøn stær) (synstab på grund af abnormt tryk i øjet)

epilepsi eller tidligere har haft kramper eller krampeanfald

vandladningsbesvær

forstørret prostata

skjoldbruskkirtel (thyreoidea) lidelse

bipolar lidelse (manio-depression)

skizofreni

alvorlig leversygdom

alvorlig hjertesygdom

pylorusstenose (forsnævring af den nederste del af mavesækken) og paralytisk ileus

(blokering af tarmen)

diabetes, da det er muligt, at din diabetesmedicin skal justeres.

Hvis du tager antidepressiv medicin, som f.eks. en selektiv serotonin-

genoptagelseshæmmer (SSRI), kan din læge overveje at ændre dosis af din medicin (se

også afsnit 2 ’Brug af anden medicin sammen med Amitriptylin’ og afsnit 3)

Ældre patienter har større sandsynlighed for at få visse bivirkninger, såsom svimmelhed,

når de rejser sig op, på grund af lavt blodtryk (se også afsnit 4).

Børn og unge

Depression og neuropatiske smerter

Giv ikke dette lægemiddel til børn og unge under 18 år med henblik på sådan behandling,

da sikkerheden og virkningen ikke er klarlagt for denne aldersgruppe.

Sengevædning (enuresis)

Der skal tages et EKG (elektrokardiogram) inden behandlingen med amitriptylin startes

for at udelukke langt QT-syndrom.

Dette lægemiddel må ikke tages samtidig med et antikolinergt lægemiddel (se også

afsnit 2 ’Brug af anden medicin sammen med amitriptylin’).

Selvmordstanker og selvmordsrelateret adfærd kan også forekomme under tidlig

behandling med antidepressive lægemidler for andre lidelser end depression; de

samme forholdsregler, der træffes ved behandling af patienter med depression, skal

derfor følges ved behandling af patienter med enuresis.

Brug af anden medicin sammen med Amitriptylin

Nogle lægemidler kan påvirke andre lægemidlers virkning, hvilket undertiden kan

forårsage alvorlige bivirkninger.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har

gjort det for nylig, såsom:

monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmer) f.eks. phenelzin, iproniazid,

isocarboxazid, nialamid eller tranylcypromin (til behandling af depression) eller selegilin

(anvendes til behandling af Parkinsons sygdom). Disse lægemidler må ikke tages

sammen med amitriptylin (se afsnit 2 ’Tag ikke Amitriptylin’)

adrenalin, ephedrin, isoprenalin, noradrenalin, phenylephrin og phenylpropanolamin

(disse lægemidler findes muligvis i hostesaft eller forkølelsesmedicin og i visse

bedøvelsesmidler)

medicin til behandling af højt blodtryk, for eksempel calciumantagonister (f.eks.

diltiazem og verapamil), guanethidin, betanidin, clonidin, reserpin og methyldopa

antikolinerge lægemidler såsom visse lægemidler, der bruges til behandling af

Parkinsons sygdom og lidelser i mave-tarm-kanalen (f.eks. atropin, hyoscyamin)

thioridazin (til behandling af skizofreni)

tramadol (smertestillende middel)

medicin til behandling af svampeinfektioner (f.eks. fluconazol, terbinafin, ketoconazol

og itraconazol)

sløvende lægemidler (f.eks. barbiturater)

antidepressive lægemidler (f.eks. SSRI’er (fluoxetin, paroxetin, fluvoxamin) og

bupropion)

medicin mod visse hjertelidelser (f.eks. betablokkere og antiarytmika)

cimetidin (til behandling af mavesår)

methylphenidat (til behandling af ADHD)

ritonavir (til behandling af HIV)

svangerskabsforebyggende lægemidler, der tages gennem munden

rifampicin (til behandling af infektioner)

phenytoin, carbamazepin og valproinsyre (til behandling af epilepsi)

Perikon (hypericum perforatum) - naturlægemiddel, der anvendes mod depression

medicin mod sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Du skal også fortælle din læge, hvis du tager eller for nylig har taget medicin, som påvirker

hjerterytmen, f.eks.:

medicin til behandling af uregelmæssig hjerterytme (f.eks. kinidin og sotalol)

astemizol og terfenadin (til behandling af allergier og høfeber)

lægemidler til behandling af visse psykiske sygdomme (f.eks. pimozid og sertindol)

cisaprid (til behandling af visse typer mavebesvær)

halofantrin (til behandling af malaria)

methadon (til behandling af smerter og ved misbrug)

diuretika (vanddrivende tabletter, f.eks. furosemid)

Hvis du skal opereres og skal have fuld eller lokal bedøvelse, skal du fortælle lægen, at du

får denne medicin.

Du skal også fortælle din tandlæge, at du tager denne medicin, hvis du skal lokalbedøves.

Brug af Amitriptylin sammen med alkohol

Du skal undgå at drikke alkohol under behandling med denne medicin, da det kan

forstærke den sløvende virkning af alkohol.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette

lægemiddel.

Graviditet

Amitriptylin anbefales ikke under graviditet, medmindre din læge mener, at det er klart

nødvendigt. Fordelene og risiciene ved behandling skal overvejes nøje.

Hvis du har taget denne medicin i den sidste del af graviditeten, kan det nyfødte barn få

afvænningssymptomer, såsom være irritabel, have forøget muskelspænding, ryste, trække

vejret uregelmæssigt, sutte dårligt, græde højt, have svært ved at urinere eller tømme

blæren og få forstoppelse.

Amning

Din læge vil rådgive dig, om du skal begynde/fortsætte/stoppe med at amme, eller

behandlingen skal stoppes, idet der tages højde for fordelene ved amning for dit barn i

forhold til de behandlingsmæssige fordele for dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lægemidlet kan især i begyndelsen af behandlingen virke sløvende og forårsage

svimmelhed. Du bør ikke føre motorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner, hvis du får

disse bivirkninger.

Amitriptylin indeholder lactose

Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Amitriptylin DAK

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Ikke alle doseringsskemaer kan opnås med alle styrker. En passende styrke skal vælges

til startdosis og eventuelle efterfølgende doser (inkl. dosistrin).

Den sædvanlige dosis er

Depression

Voksne

Den anbefalede startdosis er 25 mg to gange daglig. Afhængigt af, hvordan du reagerer

på lægemidlet, kan din læge gradvist øge dosis til 150 mg dagligt fordelt på to doser.

Ældre patienter (over 65 år) og patienter med hjerte-kar-sygdom

Den anbefalede startdosis er 10-25 mg daglig. Afhængigt af hvordan du reagerer på

lægemidlet, kan din læge gradvist øge den samlede daglige dosis til 100 mg dagligt fordelt

på to doser. Hvis du får doser mellem 100-150 mg, vil din læge måske følge hyppigere op

på behandlingen.

Børn og unge

Medicinen må ikke gives til børn eller unge til behandling af depression. Se afsnit 2 for

yderligere oplysninger.

Neuropatiske smerter

Din læge vil justere medicinen ud fra dine symptomer, og hvordan du reagerer på

behandlingen.

Voksne

Startdosis er 10 -25 mg om aftenen.

Den anbefalede dosis er 25-75 mg dagligt.

Afhængigt af hvordan du reagerer på lægemidlet kan din læge gradvist øge dosis. Hvis du

får doser over 100 mg dagligt, vil din læge måske følge hyppigere op på behandlingen. Din

læge vil fortælle dig, om du skal tage dosis én gang dagligt, eller om du skal fordele den

på to lige store doser.

Ældre patienter (over 65 år) og patienter med hjerte-kar-sygdom

Den anbefalede startdosis er 10-25 mg om aftenen.

Afhængigt af hvordan du reagerer på lægemidlet, kan din læge gradvist øge dosis. Hvis du

får doser over 75 mg dagligt, vil din læge måske følge hyppigere op på behandlingen.

Børn og unge

Lægemidlet må ikke gives til børn eller unge til behandling af neuropatiske smerter. Se

afsnit 2 for yderligere oplysninger.

Sengevædning (enuresis)

Børn og unge

Den anbefalede dosis til børn:

under 6 år: se afsnit 2, Tag ikke Amitriptylin

børn mellem 6 og 10 år: 10 – 20 mg dagligt. En anden, mere hensigtsmæssig

lægemiddelform skal benyttes til denne aldersgruppe.

11 år og derover: 25 – 50 mg.

Dosis skal øges gradvist.

Lægemidlet skal tages 1-1½ time inden sengetid.

Inden behandlingen startes, vil lægen tage et EKG (elektrokardiogram) af hjertet for at

undersøge, om der er tegn på en usædvanlig hjerterytme.

Din læge vil vurdere behandlingen efter 3 måneder og om nødvendigt tage et nyt EKG.

Du må ikke stoppe behandlingen uden først at tale med lægen.

Patienter med særlige risici

Patienter med leversygdomme eller personer, som vides at omsætte visse lægemidler

dårligt, får som regel en lavere dosis.

Din læge kan tage blodprøver for at bestemme indholdet af Amitriptylin i blodet (se også

afsnit 2).

Sådan skal du tage Amitriptylin

Du kan medicinen med eller uden mad.

Tag tabletterne med rigelig væske. Du kan evt. knuse dem.

Varighed af behandlingen

Du må ikke ændre dosis eller stoppe med at tage lægemidlet uden først at rådføre dig

med din læge.

Depression

Som for andre lægemidler til behandling af depression kan der gå et par uger, før du kan

mærke en bedring.

Ved behandling af depression varierer behandlingsvarigheden fra person til person, men

den vil normalt være mindst 6 måneder. Din læge bestemmer, hvor længe behandlingen

skal vare.

Fortsæt med at tage din medicin, så længe som din læge anbefaler det.

Din sygdom kan vare i lang tid. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan dine

symptomer vende tilbage.

Neuropatiske smerter

Der kan gå et par uger, før du mærker en bedring i dine smerter.

Tal med din læge om varigheden af din behandling og fortsæt med at tage medicinen, så

længe som lægen anbefaler det.

Sengevædning (enuresis)

Efter 3 måneder vil din læge vurdere, om behandlingen skal fortsætte.

Hvis du har taget for meget Amitriptylin

Kontakt straks lægen eller den nærmeste skadestue hvis du har taget mere Amitriptylin,

end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. Gør det, selvom

der ikke er tegn på ubehag eller forgiftning. Medbring lægemiddelpakningen, hvis du tager

til lægen eller på hospitalet.

Symptomer på overdosis inkluderer:

udvidede pupiller

hurtig eller uregelmæssig puls

vandladningsbesvær

tør mund og tunge

tarmslyng

kramper

feber

ophidselse

forvirring

hallucinationer

ukontrollerede bevægelser

lavt blodtryk, svag puls, bleghed

vejrtrækningsbesvær

blå misfarvning af huden

nedsat hjertefrekvens (puls)

døsighed

bevidsthedstab

koma

forskellige hjertesymptomer, som f.eks. hjerteblok, hjertesvigt, hypotension, hjertechok,

metabolisk acidose, hypokaliæmi.

Hvis du har glemt at tage Amitriptylin

Tag den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Amitriptylin

Din læge vil beslutte, hvornår og hvordan du skal stoppe behandlingen for at undgå

eventuelle ubehagelige symptomer, som kan forekomme, hvis du stopper behandlingen

pludseligt (f.eks. hovedpine, utilpashed, søvnløshed og irritabilitet).

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan, som al anden medicin, give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger.

Søg straks læge, hvis du får nogen af følgende symptomer:

Anfald af forbigående sløret syn, regnbuesyn og smerter i øjet.

Du skal straks få foretaget en øjenundersøgelse, før behandling med lægemidlet kan

fortsætte. Denne tilstand kan være tegn på akut glaukom. Meget sjælden bivirkning

(kan forekomme hos op til 1 af 10.000 personer).

Et hjerteproblem kaldet ”forlænget QT-interval” (som kan ses på et elektrokardiogram,

EKG). Almindelig bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer).

Svær forstoppelse, opsvulmet mave, feber og opkastning.

Disse symptomer kan skyldes lammelse af en del af tarmen. Sjælden bivirkning (kan

forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer).

Enhver gulfarvning af huden og af det hvide i øjnene (gulsot).

Din lever kan være påvirket. Sjælden bivirkning (kan forekomme hos op til 1 ud af

1.000 personer).

Blå mærker, blødning, bleghed eller vedvarende halsbetændelse og feber.

Disse symptomer kan være de første tegn på, at medicinen har påvirket dit blod eller

din knoglemarv.

Effekten på blodet kan være et nedsat antal røde blodlegemer (som transporterer ilt

rundt i kroppen), hvide blodlegemer (som hjælper med at bekæmpe infektioner) og

blodplader (som hjælper ved størkning af blodet). Sjælden bivirkning (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 personer).

Selvmordstanker eller selvmordsrelateret adfærd. Sjælden bivirkning (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 personer).

Nedenstående bivirkninger er rapporteret med følgende hyppigheder:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

søvnighed/døsighed

rysten på hænder eller andre dele af kroppen

svimmelhed

hovedpine

uregelmæssig, kraftig eller hurtig puls

svimmelhed når du rejser dig op på grund af lavt blodtryk (ortostatisk hypotension)

mundtørhed

forstoppelse

kvalme

stærkt forøget svedtendens

vægtstigning

sløret eller langsom tale

aggressiv adfærd

tilstoppet næse

Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud 10 ud personer)

forvirring

seksuelle forstyrrelser (nedsat sexlyst, rejsningsproblemer)

opmærksomhedsforstyrrelse

smagsforandringer

følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i arme eller ben

forstyrrelse i øjnenes koordination

udvidede pupiller

hjerteblok

træthed

lav natriumkoncentration i blodet

ophidselse

vandladningsforstyrrelser

tørst

Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer)

opstemthed, angst, søvnbesvær, mareridt

kramper

tinnitus,

forhøjet blodtryk

diaré, opkastning

hududslæt, nældefeber, hævelse i ansigt og tunge,

vandladningsbesvær

øget produktion af mælk eller udflåd af mælk uden amning

forhøjet tryk i øjet

tilstande med kollaps

forværring af hjertesvigt

nedsat leverfunktion (f.eks. kolestatisk leversygdom

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

nedsat appetit

delirium (særligt hos ældre patienter), hallucinationer

uregelmæssig puls eller uregelmæssig hjerterytme

hævelse af spytkirtlerne

hårtab

huden er mere følsom for lys

udvikling af større bryster hos mænd

feber

vægttab

unormale prøver for leverfunktionen.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

sygdom i hjertemusklen

fornemmelse af indre rastløshed og et tvingende behov for at være i konstant

bevægelse

sygdom i perifere nerver

akut stigning af trykket i øjet

en særlig form for unormal hjerterytme (såkaldt torsades de pointes)

allergisk inflammation (en betændelseslignende reaktion) i lungernes alveoler (små

hulrum) og lungevævet.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

manglende appetit

højt eller lavt blodsukker

paranoia

bevægelsesforstyrrelser (ufrivillige bevægelser eller færre bevægelser)

inflammation i hjertemusklen på grund af overfølsomhed

hepatitis

hedeture

tørre øjne.

En øget risiko for knoglefrakturer er set hos patienter, som tager denne type lægemiddel.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller

dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen,

Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S; Websted: www.meldenbivirkning.dk,

Email: dkma@dkma.dk

5.

Opbevaring

Opbevar Amitriptylin utilgængeligt for børn.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for Amitriptylin.

Brug ikke Amitriptylin efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal afskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du

ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Amitriptylin DAK filmovertrukne tabletter, 10 mg, 25 mg eller 50 mg indeholder

Aktivt stof: Amitriptylinhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Hypromellose (E 464), kartoffelstivelse, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat (E 470b), mikrokrystallinsk cellulose (E 460), povidon (E 1201),

propylenglycol (E 1520) og talcum (E 553b).

Farvestof: Titandioxid (E 171).

Udseende og pakningsstørrelser

Amitriptylin DAK er buede, hvide, filmovertrukne tabletter.

Amitriptylin DAK findes i pakningsstørrelser à 100 stk.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Takeda Pharma A/S

Dybendal Alle 10

2630 Taastrup

Danmark

Fremstiller

Takeda Pharma AS

Jaama 55b

Põlva 63308

Estland

Eller

Takeda GmbH

Lehnitzstr. 70 – 98

16515 Oranienburg

Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2019

18. maj 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Amitriptylin ”DAK”, tabletter, filmovertrukne

0.

D.SP.NR.

3564.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Amitriptylin “DAK”.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Amitriptylin 10 mg, 25 mg og 50 mg som amitriptylinhydrochlorid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Amitriptylin “DAK” 10 mg indeholder 27 mg lactose.

Amitriptylin “DAK” 25 mg indeholder 40,2 mg lactose.

Amitriptylin “DAK” 50 mg indeholder 44,5 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter, filmovertrukne.

Hvid, hvælvet, filmovertrukket tablet.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Amitriptylin ”DAK” er indiceret til:

behandling af major depression hos voksne

behandling af neuropatiske smerter hos voksne

behandling af enuresis nocturna hos børn på 6 år eller mere, når organisk patologi,

inklusive rygmarvsbrok og relaterede lidelser, er udelukket, og der ikke er opnået

respons på al anden lægemiddelbehandling, eller anden behandling, som ikke

involverer lægemidler, inklusive antispasmodika og vasopressin relaterede produkter.

Lægemidlet må kun ordineres af en læge med erfaring i behandling af vedvarende

enuresis.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 1 af 15

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Ikke alle doseringsskemaer kan opnås med alle lægemiddelformer/styrker. En passende

lægemiddelform/styrke skal vælges til startdosis og eventuelle efterfølgende doser (inkl.

dosistrin).

Major Depression

Dosering skal påbegyndes på et lavt niveau og dosis øges gradvist under omhyggelig

overvågning af klinisk respons og eventuelle tegn på intolerans.

Voksne

Initialt 25 mg 2 gange dagligt (50 mg dagligt). Om nødvendigt kan dosis øges med 25 mg

hver anden dag op til 150 mg dagligt fordelt på to doser.

Vedligeholdelsesdosen er den laveste effektive dosis.

Ældre patienter (> på 65 år) og patienter med kardiovaskulær sygdom

Initialt 10-25 mg dagligt.

Den daglige dosis kan øges op til 100-150 mg fordelt på to doser afhængigt af den enkelte

patients respons og tolerabilitet.

Doser over 100 mg skal anvendes med forsigtighed.

Vedligeholdelsesdosen er den laveste effektive dosis.

Pædiatrisk population

Amitriptylin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da sikkerheden og virkningen

ikke er klarlagt (se pkt. 4.4).

Behandlingsvarighed

Den antidepressive virkning indtræder normalt efter 2-4 uger. Behandling med antidepressiva

er symptomatisk og skal derfor fortsættes i en passende periode, normalt op til 6 måneder for

at forebygge recidiv.

Neuropatiske smerter

Patienter bør titreres individuelt til den dosis, der giver tilstrækkelig analgesi med

acceptable bivirkninger. Generelt bør den laveste effektive dosis, der er nødvendig for at

behandle symptomerne, anvendes i den kortest mulige periode.

Voksne

Den anbefalede dosis er 25-75 mg dagligt om aftenen. Doser over 100 mg skal benyttes

med forsigtighed.

Initialdosis er 10-25 mg om aftenen. Dosis kan øges med 10-25 mg hver 3.-7. dag,

afhængigt af tolerans.

Dosis kan tages en gang dagligt eller fordeles på to doser. Enkeltdoser over 75 mg

anbefales ikke.

Den smertestillende virkning ses normalt efter 2-4 uger.

Ældre patienter på 65 år eller mere og patienter med kardiovaskulær sygdom

Den anbefalede initialdosis er 10-25 mg om aftenen.

Doser over 75 mg skal anvendes med forsigtighed.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 2 af 15

Det anbefales generelt at starte behandling i det lavere dosisområde, som anbefales til

voksne. Dosen kan øges afhængigt af den enkelte patients reaktion og tolerabilitet.

Pædiatrisk population

Amitriptylin bør ikke gives til børn og unge under 18 år, da sikkerheden og virkningen

ikke er klarlagt (se punkt 4.4).

Behandlingsvarighed

Behandlingen er symptomatisk og skal derfor fortsættes i en passende periode. Hos mange

patienter kan behandling være påkrævet i flere år. Regelmæssig vurdering anbefales for at

bekræfte, at behandlingen forsat er hensigtsmæssig for patienten.

Enuresis nocturna

Pædiatrisk population

De anbefalede doser for:

Børn mellem 6 og 10 år:

10-20 mg. En anden, mere hensigtsmæssig

lægemiddelform skal benyttes til denne aldersgruppe.

Børn på 11 år og derover:

25-50 mg dagligt

Dosis skal øges gradvist.

Dosis skal administreres 1-1½ time inden sengetid.

Der skal tages et EKG, før behandling med amitriptylin påbegyndes, for at udelukke langt

QT-syndrom (LQTS).

Den maksimale behandlingsperiode må ikke overstige 3 måneder.

Hvis gentagne behandlingsforløb med amitriptylin er nødvendige, skal der foretages en

klinisk vurdering hver 3. måned.

Hvis behandlingen afbrydes, skal amitriptylin seponeres gradvist.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Dette lægemiddel kan gives i sædvanlig dosis ved nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes ved dosering, og måling af serumkoncentrationen anbefales, hvis det

er muligt.

CYP2D6-hæmmere

Afhængigt af den enkelte patients respons skal en lavere dosis amitriptylin overvejes, hvis

en potent CYP2D6-hæmmer (f.eks. bupropion, kinidin, fluoxetin, paroxetin) føjes til

behandlingen med amitriptylin (se punkt 4.5).

dk_hum_06954_spc.doc

Side 3 af 15

Patienter med betydeligt nedsat aktivitet af CYP2D6 og CYP2C19

Disse patienter kan have højere plasmakoncentrationer af amitriptylin og dets aktive

metabolit nortriptylin. Overvej at reducere den anbefalede startdosis med 50 %.

Administration

Amitriptylin “DAK” er til oral anvendelse.

Tabletterne skal sluges med vand.

Seponering

Når behandlingen med lægemidlet skal stoppes, skal det seponeres gradvist over flere uger.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for amitriptylin eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Nyligt myokardieinfarkt, enhver grad af hjerteblok, forstyrrelser i hjerterytmen og

hjerteinsufficiens.

Samtidig behandling med MAO-hæmmere (monoaminooxidasehæmmere) er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af amitriptylin og MAO-hæmmere kan forårsage

serotoninsyndrom (en kombination af symptomer, der kan inkludere agitation,

konfusion, tremor, myoclonus og hypertermi).

Behandling med amitriptylin kan indledes 14 dage efter seponering af irreversible

ikke-selektive MAO-hæmmere og mindst én dag efter seponering af det reversible

moclobemid. Behandling med MAO-hæmmere kan indledes 14 dage efter seponering

af amitriptylin.

Alvorlig leversygdom.

Hos børn under 6 år.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hjertearytmier og svær hypotension kan forventes at forekomme ved høj dosis, men kan også

forekomme hos patienter med præeksisterende hjertesygdom, som tager den normale dosis.

Forlænget QT-interval

Tilfælde af QT-intervalforlængelse og arytmi er blevet rapporteret efter markedsføring.

Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi, hos patienter med

ukompenseret hjerteinsufficiens og hos patienter, der samtidig tager lægemidler, der kan

forlænge QT-intervallet. Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hyperkaliæmi,

hypermagnesiæmi) er kendt for at være tilstande, som kan øge den proarytmiske risiko.

Anæstetika administreret under behandling med tri/tetracykliske antidepressiva, kan øge

risikoen for arytmier og hypotension. Hvis det er muligt, skal behandlingen med dette

lægemiddel afbrydes flere dage før operation. Hvis akut operation er uundgåelig skal

narkoselægen informeres om, at patienten er i behandling.

Der kræves stor forsigtighed, hvis amitriptylin administreres til hypertyreoide patienter

eller til patienter, der får thyreoideapræparater, da der kan opstå hjertearytmier.

Ældre patienter er særligt følsomme for ortostatisk hypotension.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 4 af 15

Dette lægemiddel skal anvendes med forsigtighed hos patienter med krampeanfald,

urinretention, prostatahypertrofi, hyperthyreoidisme, paranoid symptomatologi,

fremskreden lever- eller hjerte-/karsygdom, pylorusstenose og paralytisk ileus.

Hos patienter med den sjældne tilstand forsnævring af forreste øjenkammer og snæver

kammervinkel kan akut glaukom anfald fremprovokeres som følge af pupildilatation.

Selvmord

/

selvmordstanker

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

opstår signifikant remission. Da bedring ikke nødvendigvis opnås i løbet af de første få

behandlingsuger eller mere, skal patienterne overvåges nøje, indtil der sker en sådan

bedring. Det er en generel klinisk erfaring, at risikoen for selvmord øges i de tidlige stadier

af bedringen.

Det vides at patienter med en anamnese med selvmordsrelaterede hændelser og patienter,

der udviser en signifikant grad af selvmordstanker inden behandlingsstart, har en større

risiko for selvmordstanker eller selvmordsforsøg og sådanne patienter skal overvåges nøje

under behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske forsøg med

antidepressiva givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for

selvmordsadfærd med antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Nøje overvågning af patienterne, især patienter med høj risiko, skal ledsage den

medicinske behandling, særligt ved behandlingsstart og efter dosisændringer. Patienter (og

omsorgspersoner) skal informeres om nødvendigheden af at overvåge for eventuel klinisk

forværring, selvmordsadfærd eller selvmordstanker samt usædvanlige ændringer i adfærd

og om straks at søge læge, hvis sådanne symptomer opstår.

Hos patienter med bipolar lidelse (maniodepressive patienter) kan der forekomme en

forandring i retning af den maniske fase. Hvis patienten bliver manisk, bør amitriptylin

seponeres.

Som beskrevet for andre psykotrope lægemidler kan amitriptylin kan påvirke insulin og

glucoserespons og nødvendiggøre en justering af den antidiabetiske behandling hos

diabetespatienter. Desuden kan den depressive tilstand i sig selv påvirke patientens

glucosebalance.

Der er rapporteret hyperpyreksi med tricykliske antidepressiva, når disse administreres

sammen med antikolinergika eller antipsykotika, specielt i varmt vejr.

Efter længere tids administration kan pludselig seponering medføre seponeringssymptomer

såsom hovedpine, utilpashed, søvnløshed og irritabilitet.

Amitriptylin skal anvendes med forsigtighed hos patienter, der får SSRI'er (selektive

serotoningenoptagelseshæmmere (se punkt 4.2 og 4.5).

Enuresis nocturna

Der skal tages et EKG, før behandling med amitriptylin påbegyndes, for at udelukke langt

QT-syndrom.

Amitriptylin mod enuresis bør ikke kombineres med et antikolinergt lægemiddel.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 5 af 15

Selvmordstanker og selvmordsadfærd kan også optræde i den tidlige behandling med

antidepressiva for andre lidelser end depression. De samme forholdsregler skal derfor tages

ved behandling af patienter med enuresis som ved behandling af patienter med depression.

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen langtidssikkerhedsdata hos børn og unge vedrørende vækst, modning

og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling (se punkt 4.2).

Hjælpestoffer

Amitriptylin “DAK” indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Amitriptylins potentiale for at påvirke andre lægemidler

Kontraindicerede kombinationer

MAO-hæmmere (ikke-selektive samt som selektiv A (moclobemid) og B (selegilin)) – risiko

for “serotoninsyndrom” (se punkt 4.3).

Kombinationer, som frarådes

Sympatomimetika

Amitriptylin kan potensere de kardiovaskulære virkninger af adrenalin, ephedrin, isoprenalin,

noradrenalin, phenylephrin og phenylpropanolamin (som f.eks. findes i bedøvelsesmidler til

lokal og generel bedøvelse samt næsedråber.

Adrenerge neuroblokkere

Tricykliske antidepressiva kan modvirke den antihypertensive virkning af centralt virkende

antihypertensive, såsom guanethidin, betanidin, reserpin, clonidin og methyldopa. Det tilrådes

at revurdere den antihypertensive behandling ved behandling med tricykliske antidepressiva.

Antikolinerga

Tricykliske antidepressiva kan potensere antikolinerge lægemidlers virkning på øjne,

centralnervesystem, tarme og blære. Samtidig brug bør undgås på grund af øget risiko for

blandt andet paralytisk ileus, og hyperpyreksi osv.

Lægemidler, der forlænger QT-intervallet

Herunder antiarytmika som kinidin, antihistaminer som astemizol og terfenadin, nogle

antipsykotika (særligt pimozid og sertindol), cisaprid, halofantrin og sotalol kan øge

risikoen for ventrikulære arytmier, når de tages sammen med tricykliske antidepressiva.

Der anbefales ligeledes forsigtighed ved samtidig administration af amitriptylin og

diuretika, som kan fremkalde hypokaliæmi (f.eks. furosemid).

dk_hum_06954_spc.doc

Side 6 af 15

Thioridazin

Samtidig administration af amitriptylin og thioridazin (CYP2D6-substrat) skal undgås på

grund af hæmning af metaboliseringen af thioridazin og dermed en øget risiko for

hjerterelaterede bivirkninger.

Tramadol

Samtidig anvendelse af tramadol (CYP2D6-substrat) og tricykliske antidepressiva (TCA),

såsom amitriptylin øger risikoen for krampeanfald og serotoninsyndrom. Derudover kan

denne kombination hæmme metaboliseringen af tramadol til den aktive metabolit og

dermed øge koncentrationen af tramadol, hvilket kan forårsage opioid toksicitet.

Antimykotika

Såsom fluconazol og terbinafin, øger serumkoncentrationen af TCA med ledsagende

toksicitet. Synkope og torsades de pointes kan forekomme.

Kombinationer, hvor der skal udvises forsigtighed

CNS-supprimerende lægemidler

Amitriptylin kan potensere den sløvende virkning af alkohol, barbitursyrederivater og

andre CNS-suppressiva.

Andre lægemidler, der potentielt kan påvirke amitriptylin

Tricykliske antidepressiva (TCA) herunder amitriptylin metaboliseres primært via leverens

CYP-isozymer CYP2D6 og CYP2C19, som er polymorfe i befolkningen. Andre isoenzymer,

som er involveret i metaboliseringen af amitriptylin er CYP3A4, CYP1A2 og CYP2C9.

CYP2D6-hæmmere

CYP2D6-isozymet kan hæmmes af en række lægemidler, f.eks. antipsykotika, serotonin-

genoptagelseshæmmere, betablokkere og antiarytmika. Eksempler på potente CYP2D6-

hæmmere omfatter bupropion, fluoxetin, paroxetin og kinidin. Disse lægemidler kan

bevirke betydeligt nedsat TCA metabolisering og markant stigning i

plasmakoncentrationen. Overvej at monitorere TCA-plasmakoncentrationer, når en TCA

skal administreres sammen med et lægemiddel, som vides at hæmme CYP2D6.

Dosisjustering af amitriptylin kan være nødvendigt (se punkt 4.2).

Andre CYP-hæmmere

Cimetidin, methylphenidat og calciumantagonister (f.eks. diltiazem og verapamil) kan øge

plasmaniveauerne af tricykliske antidepressiva med ledsagende toksicitet. Det er yderligere

observeret, at antimykotika, såsom fluconazol (CYP2C9-hæmmer) og terbinafin

(CYP2D6-hæmmer) kan øge serumniveauer af amitriptylin og nortriptylin.

Plasmakoncentrationen af amitriptylin kan øges med natriumvalproat og valpromid.

Klinisk overvågning anbefales derfor.

CYP3A4- og CYP1A2-isozymer

Metaboliserer amitriptylin i mindre omfang. Det er imidlertid vist, at fluvoxamin (potent

CYP1A2-hæmmer) øger plasmakoncentrationen, og kombinationen bør undgås. Klinisk

relevante interaktioner kan forventes ved samtidig brug af amitriptylin og potente

CYP3A4-hæmmere som ketoconazol, itraconazol og ritonavir.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 7 af 15

Tricykliske antidepressiva og antipsykotika

Hæmmer gensidigt hinandens metabolisme. Dette kan medføre nedsat krampetærskel og

krampeanfald. Det kan være nødvendigt at justere dosis af disse lægemidler.

CYP-induktorer

Orale kontraceptiva, rifampicin, phenytoin, barbitursyrederivater, carbamazepin og perikon

(hypericum perforatum) kan øge metaboliseringen af tricykliske antidepressiva og resultere

i lavere plasmakoncentrationer af tricykliske antidepressiva og nedsat antidepressiv

virkning.

Ved tilstedeværelse af ethanol

Øges plasmakoncentrationen af frit amitriptylin og af nortriptylin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger kun begrænsede kliniske data for amitriptylin vedrørende eksponering under

graviditet.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se punkt 5.3).

Amitriptylin anbefales ikke under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt og kun

efter nøje overvejelse af risici og fordele.

Ved kronisk brug og efter administration i graviditetens sidste uger kan der forekomme

neonatale seponeringssymptomer. Disse kan omfatte irritabilitet, hypertoni, tremor,

uregelmæssig vejrtrækning, dårlig sutteevne og høj gråd og muligvis antikolinerge

symptomer (urinretention, obstipation).

Amning

Amitriptylinog dets metabolitter udskilles i human mælk (svarende til 0,6 - 1 % af

moderens dosis). Der kan ikke udelukkes en risiko for børn, der ammes. Det skal besluttes,

om amning eller behandling med amitriptylin skal ophøre, idet der tages højde for

fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Amitriptylin reducerede drægtighedsraten hos rotter (se punkt 5.3).

Der foreligger ingen data om indvirkningen af amitriptylin på fertiliteten hos mennesker.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Amitriptylin er et sedativt lægemiddel.

Patienter, der får ordineret psykotrope lægemidler, kan forventes at have en vis svækkelse i

opmærksomhed og koncentration og skal advares herom for så vidt angår deres evne til at

føre motorkøretøj og betjene maskiner. Disse virkninger kan forstærkes ved samtidig

indtagelse af alkohol.

4.8

Bivirkninger

Amitriptylin kan fremkalde bivirkninger, der ligner bivirkninger ved andre tricykliske

antidepressiva.

dk_hum_06954_spc.doc

Side 8 af 15

Nogle af de nedenfor bivirkninger, f.eks. hovedpine, tremor, forstyrrelser i opmærksomhed,

obstipation og nedsat libido, kan også være symptomer på depression, og aftager normalt, når

den depressive tilstand bedres.

Følgende konvention er brugt i tabellen nedenfor:

MedDRA systemorganklasse/foretrukken term;

Meget almindelig (> 1/10)

Almindelig (> 1/100 til 1/10)

Ikke almindelig (> 1/1.000 til 1/100)

Sjælden (> 1/10.000 til 1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDra

systemorganklasse

Hyppighed

Foretrukket term

Blod og lymfesystem

Sjælden

Knoglemarvsdepression, agranulocytose,

leukopeni, eosinofili, trombocytopeni

Metabolisme og

ernæring

Sjælden

Appetitløshed

Ikke kendt

Anoreksi, højt eller lavt blodsukker

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Aggression

Almindelig

Konfusion, nedsat libido, agitation

Ikke almindelig

Hypomani, mani, angst, insomni mareridt

Sjælden

Delirium (hos ældre patienter),

hallucination, selvmordstanker eller

selvmordsrelateret adfærd

Ikke kendt

Paranoia

Nervesystemet

Meget almindelig

Søvnighed, tremor, svimmelhed,

hovedpine, døsighed, taleforstyrrelse

(dysartri)

Almindelig

Opmærksomhedsforstyrrelse,

smagsforstyrrelser, paræstesi, ataksi

Ikke almindelig

Kramper

Meget sjælden

Akatisi, polyneuropati

Ikke kendt

Ekstrapyramidale forstyrrelser

Øjne

Meget almindelig

Akkommodationsforstyrrelser

Almindelig

Mydriasis

Meget sjælden

Akut glaukom

Ikke kendt

Øjentørhed

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte

Meget almindelig

Palpitationer, takykardi

Almindelig

AV-blok, grenblok.

Ikke almindelig

Tilstande med kollaps, forværring af

hjertesvigt

Sjælden

Arytmi

Meget sjælden

Kardiomyopatier, torsades de pointes

Ikke kendt

Overfølsomhedsrelateret myokardi

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig

Ortostatisk hypotension

Ikke almindelig

Hypertension

Ikke kendt

Hypertermi

dk_hum_06954_spc.doc

Side 9 af 15

MedDra

systemorganklasse

Hyppighed

Foretrukket term

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget almindelig

Tilstoppet næse

Meget sjælden

Allergisk inflammation i lungealveoler og

lungevæv (alveolitis, Löfflers syndrom)

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Mundtørhed, obstipation, kvalme

Ikke almindelig

Diarré, opkastning, tungeødem

Sjælden

Forstørrede spytkirtler, paralytisk ileus

Lever og galdeveje

Sjælden

Gulsot

Ikke almindelig

Nedsat leverfunktion (f.eks. kolestatisk

leversygdom)

Ikke kendt

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Hyperhidrose

Ikke almindelig

Udslæt, urticaria, ansigtsødem

Sjælden

Alopeci, fotosensibilitet

Nyrer og urinveje

Almindelig

Vandladningsforstyrrelser

Ikke almindelig

Urinretention

Det reproduktive

system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig

Galaktoré

Sjælden

Gynækomasti

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Træthed, tørst

Sjælden

Pyreksi

Undersøgelser

Meget almindelig

Vægtstigning

Almindelig

Unormalt elektrokardiogram, QT-

forlængelse i elektrokardiogram,

breddeforøgelse af QRS-komplekset,

hyponatriæmi

Ikke almindelig

Forhøjet intraokulært tryk

Sjælden

Vægttab

Unormale leverfunktionsprøver,

forhøjede alkaliske fosfataser i serum,

forhøjede aminotransferaser

Case-rapporter med selvmordstanker og selvmordsrelateret adfærd blev rapporteret under

behandling eller lige efter afslutning af behandling med amitriptylin (se pkt. 4.4).

Epidemiologiske studier, hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og derover, viser en

øget risiko for knoglebrud hos patienter, som får SSRI’er eller TCA’er. Mekanismen bag

denne risiko er ukendt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen,

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

dk_hum_06954_spc.doc

Side 10 af 15

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information