Amiodaronhydrochlorid "2care4" 50 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
AMIODARONHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
2care4 ApS
ATC-kode:
C01BD01
INN (International Name):
amiodarone hydrochloride
Dosering:
50 mg/ml
Lægemiddelform:
injektionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
54122
Autorisation dato:
2015-04-16

6. november 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Amiodaronhydrochlorid ”2care4”, injektionsvæske, opløsning (2care4)

0.

D.SP.NR.

6236

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Amiodaronhydrochlorid ”2care4”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Amiodaronhydrochlorid 50 mg/ml

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (2care4)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre

antiarytmika har utilstrækkelig effekt.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosis voksne:

Intravenøs infusion:

Individuel, sædvanligvis 5 mg/kg legemsvægt over 20-120 minutter, eventuelt gentaget

(maksimalt 1200 mg pr. 24 timer).

Intravenøs injektion (se pkt. 4.4):

Kardiopulmonal genoplivelse ved stødresistent ventrikelflimren: Startdosis er 300 mg (eller 5

mg/kg legemsvægt) som fortyndes i 20 ml 5% dextrose og injiceres hurtigt. Yderligere i.v.-

dosis på 150 mg (eller 2.5 mg/kg legemsvægt) bør overvejes ved vedvarende

ventrikelflimren.

dk_hum_54122_spc.doc

Side 1 af 13

Pædiatrisk population:

Sikkerheden og virkningen af amiodaron hos børn er ikke fastlagt. Derfor er anvendelse af

amiodaron til børn ikke anbefalelsesværdig. Tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1 og

5.2.

Da intravenøs amiodaron indeholder benzylalkohol, er det kontraindiceret til nyfødte, spæd-

børn og børn op til 3 år.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for amiodaron, iod eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Sinus bradykardi, sinoatrialt blok og syg sinus syndrom, medmindre patienten har

pacemaker (risiko for sinusarrest).

Atrioventrikulært blok, bi- eller trifascikulære overledningsforstyrrelser, medmindre pa-

tienten har pacemaker, eller patienten er indlagt på specialafdeling og amiodaron anvendes

under behandling med elektrosystolisk pacing.

Kredsløbskollaps, alvorlig arteriel hypotension.

Kombinationsterapi med lægemidler, som kan udløse torsade de pointes (se pkt. 4.5).

Thyroideadysfunktion.

Graviditet, undtagen under særlige omstændigheder (se pkt. 4.6).

Amning (se pkt. 4.6).

Samtidig behandling med monoaminoxidasehæmmere.

Intravenøs injektion er kontraindiceret ved hypotension, alvorligt respirationssvigt, kardiomy-

opati eller hjerteinsufficiens (eventuelt forværring).

Da intravenøs amiodaron indeholder benzylalkohol, er det kontraindiceret til nyfødte, spæd-

børn og børn op til 3 år.

Alle ovenstående kontraindikationer vedrører ikke brugen af amiodaron til kardiopulmonal

genoplivelse ved stødresistent ventrikelflimren.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Al information om præparatet, mundtlig såvel som skriftlig, skal indeholde oplysninger om, at

præparatet på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger kun bør anvendes, hvor andre an-

tiarytmika har utilstrækkelig effekt, og at patienterne under behandlingen nøje bør følges med

undersøgelse for bivirkninger fra lunger, thyroidea og lever. Præparatet kan anvendes til gra-

vide ved livstruende og svangerskabstruende arytmier. Det nyfødte barn bør kontrolleres nøje

for thyroideadysfunktion.

4.4.1 Særlige advarsler

Specifikt for intravenøs injektion (se også pkt. 4.3)

Intravenøs injektion kan generelt ikke anbefales på grund af hæmodynamiske risici

(alvorlig hypotension, kredsløbs kollaps), og intravenøs infusion må foretrækkes, hvor det

er muligt.

Intravenøs

injektion

gives

nødsituation,

hvor

alternative

behandlingsmuligheder har svigtet, og kun på en hjerteafdeling under løbende overvågning

(ekg, blodtryk).

På grund af utilstrækkelig dokumentation må det frarådes at anvende injektionsvæsken

uden forudgående fortynding.

dk_hum_54122_spc.doc

Side 2 af 13

Doseringen er omkring 5 mg/kg legemsvægt, der, undtagen ved kardiopulmonal

genoplivelse ved stødresistent ventrikelflimren, injiceres i løbet af mindst 3 minutter og må

ikke gentages inden for 15 minutter efter første injektion, selv om der kun blev injiceret 1

ampul (mulighed for irreversibel kollaps).

Amiodaron må ikke blandes med andre lægemidler i samme sprøjte. Andre præparater må

ikke injiceres i samme i.v. adgang. Hvis behandling med amiodaron skal fortsætte, skal det

ske via intravenøs infusion (se pkt. 4.2).

Hjertesygdomme (se pkt. 4.8):

Der er rapporteret debut eller forværring af behandlet arytmi, sommetider med dødelig

udgang. Det er vigtigt, men vanskeligt at skelne mellem manglende virkning af lægemidlet

og en proarytmisk virkning, uanset om denne er forbundet med forværring af

hjertesygdommen. Proarytmiske virkninger rapporteres sjældnere for amiodaron end for

andre antiarytmiske midler, og de forekommer generelt i forbindelse med QT-forlængende

faktorer såsom lægemiddelinteraktioner og/eller elektrolytforstyrrelser (se pkt. 4.5 og 4.8).

På trods af QT-interval forlængelse udviser amiodaron lav torsadogen aktivitet.

Alvorlig bradykardi (se pkt. 4.5)

Tilfælde af alvorlig, potentielt livstruende bradykardi og hjerteblok er blevet observeret,

når amiodaron anvendes i kombination med sofosbuvir i kombination med et andet direct

acting antiviral (DAA) lægemiddel mod hepatitis C-virus (HCV), såsom daclatasvir,

simeprevir eller ledipasvir. Samtidig administration af disse stoffer med amio-daron

anbefales derfor ikke.

Hvis samtidig brug af amiodaron ikke kan undgås, anbefales det, at patienter overvåges nø-

je ved initiering af sofosbuvir i kombination med andre DAA’er. Patienter, der er

identificeret som værende i høj risiko for bradyarytmi bør overvåges løbende i mindst 48

timer i et passende klinisk miljø efter initiering af samtidig behandling med sofosbuvir.

På grund af amiodarons lange halveringstid, bør passende monitorering også udføres for

patienter, hvor amiodaron er blevet seponeret inden for de seneste par måneder, og som

skal påbegynde sofosbuvirbehandling alene eller i kombination med andre DAA’er.

Patienter, der behandles med disse hepatitis C-lægemidler og amiodaron sammen med eller

uden andre lægemidler, som sænker hjertefrekvensen, bør advares om symptomerne på

bradykardi og hjerteblok, og bør rådes til akut at søge lægehjælp, hvis de oplever dem.

Transplantatdysfunktion efter hjertetransplantation

I retrospektive studier er brug af amiodaron til transplantatmodtagere før

hjertetransplantation blevet associeret med en øget risiko for transplantatdysfunktion.

Transplantatdysfunktion er en livstruende komplikation ved hjertetransplantationer, som

viser sig ved dysfunktion af højre, venstre eller begge ventrikler i løbet af de første 24

timer efter transplantationen og som ikke har nogen sekundær årsag (se pkt. 4.8).

Transplantatdysfunktion kan i alvorlige tilfælde være irreversibel.

Hos patienter, som står på venteliste til en hjertetransplantation, bør det overvejes at

anvende et alternativt antiarytmisk lægemiddel så tidligt som muligt forud for

transplantation.

Lungesygdomme (se pkt. 4.8):

dk_hum_54122_spc.doc

Side 3 af 13

Indtræden af dyspnø eller hoste uden ekspektorat kan skyldes lungetoksicitet såsom

interstitiel pneumonitis. Der er rapporteret yderst sjældne tilfælde af interstitiel

pneumonitis med intravenøs amiodaron. Ved mistanke om denne diagnose skal der tages

røntgen af thorax hos patienter, der udvikler funktionsdyspnø enten isoleret eller forbundet

med generelt nedsat helbredstilstand (træthed, vægttab, feber). Behandlingen med

amiodaron bør revurderes, idet interstitiel pneumonitis generelt er reversibel efter tidlig

seponering af amiodaron. Behandling med kortikosteroider skal overvejes (se pkt. 4.8).

Der er observeret yderst sjældne tilfælde af alvorlige respiratoriske komplikationer,

sommetider dødelige, sædvanligvis i perioden umiddelbart efter operation (shocklunge -

akut adult respiratory distress syndrome), og der kan muligvis være tale om interaktion

med høj oxygenkoncentration (se pkt. 4.5 og 4.8).

Leversygdomme (se pkt. 4.8):

Nøje overvågning af leverfunktionen (aminotransferaser) anbefales øjeblikkeligt efter

behandlingen med amiodaron er påbegyndt og regelmæssigt under behandlingen. Akutte

leversygdomme (herunder svær levercelleinsufficiens eller leversvigt, undertiden dødelig)

samt kroniske leversygdomme kan forekomme ved anvendelse af orale og intravenøse

formuleringer af amiodaron, og inden for de første 24 timer af i.v. amiodaron. Derfor bør

amiodarondoser reduceres eller behandlingen seponeres, hvis aminotransferaserne stiger til

mere end 3 gange normalværdierne.

Kliniske og biologiske tegn på kronisk leversygdom forårsaget af amiodaron-tabletter

(hepatomegali, aminotransferaser forhøjet til 5 gange normalværdierne) kan være minimale

og reversible, men fatale tilfælde er dog rapporteret.

Øjensygdomme (se pkt. 4.8):

Der bør omgående udføres en komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi, hvis

der opstår uskarpt eller nedsat syn. I tilfælde af optisk neuropati og/eller optisk neuritis

skal amiodaron seponeres på grund af muligheden for at udvikle blindhed.

Alvorlige bulløse reaktioner (se pkt. 4.8):

Livstruende eller endda fatale hudreaktioner: Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk

epidermal nekrolyse (TEN). Hvis symptomer eller tegn på SJS, TEN (f.eks. progressivt

hududslæt ofte med blærer eller slimhindelæsioner) er til stede, skal amiodaron-

behandlingen straks seponeres.

4.4.2 Særlige forsigtighedsregler

Amiodaron må kun gives intravenøst på en specialafdeling under løbende overvågning

(ekg, blodtryk).

For at undgå reaktioner på injektionsstedet bør amiodaron i.v. så vidt muligt indgives

gennem et centralt venekateter (se pkt. 4.8).

Der skal udvises forsigtighed i tilfælde af hypotension, alvorligt respirationssvigt,

ukompenseret eller alvorlig hjerteinsufficiens.

Ampuller

amiodaron

injektion

indeholder benzylalkohol (20 mg/ml) (se pkt. 6.1).

Benzylalkohol kan give forgiftningsreaktioner og anafylaktoide reaktioner hos spædbørn

og børn op til 3 år.

Der er forekommet rapporter om fatalt "gasping syndrome" hos nyfødte (børn under 1

måned gammel) efter indgift af intravenøse opløsninger, der indeholder dette

dk_hum_54122_spc.doc

Side 4 af 13

konserveringsmiddel. Symptomerne omfatter et voldsomt anfald af "gasping syndrome",

hypotension, bradykardi og kollaps af hjertekarsystemet.

Anæstesi (se pkt. 4.5):

Før kirurgi skal anæstesiologen oplyses om, at patienten tager amiodaron.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmadynamiske interaktioner

Lægemidler, der kan inducere torsade de pointes

Kombinationsterapi med lægemidler, der kan inducere torsade de pointes er kontraindiceret

(se pkt. 4.3) f.eks.:

Klasse IA antiarytmika, f.eks. chinidin.

Klasse III antiarytmika, f.eks. sotalol.

Bepridil.

Ikke-antiarytmika såsom vincamin.

Visse neuroleptiske stoffer.

Cisaprid.

Intravenøs erythromycin, co-trimoxazol eller pentamidin injektion

Antipsykotika, f.eks. chlorpromazin, thioridazin, pimozid, haloperidol.

Lithium og tricykliske antidepressiva, f.eks. doxepin, maprotilin, amitryptylin.

Visse antihistaminer, f.eks. terfenadin, mizolastin.

Antimalaria midler, f.eks. chinin, mefloquin, chloroquin.

Lægemidler, der kan inducere QT-forlængelse

Kombinationsterapi med lægemidler, der kan forlænge QTintervallet skal baseres på en

omhyggelig afvejning af potentielle risici og fordele for hver patient, da risikoen for

torsade de pointes kan være øget (se pkt. 4.4.1) og patienter skal monitoreres for QT-

forlængelser.

Fluorquinoloner bør undgås hos patienter, der får amiodaron.

Lægemidler, der sænker hjertefrekvensen, der forårsager automaticitet eller

overledningsforstyrrelser

Kombinationsterapi med følgende lægemidler kan ikke anbefales:

Betablokkere og hjertefrekvenssænkende calciumantagonister (verapamil, diltiazem), da

der kan opstå automaticitet (voldsom bradykardi) og overledningsforstyrrelser.

Lægemidler, som kan inducere hypokaliæmi

Kombinationsterapi med følgende lægemidler kan ikke anbefales:

Stimulerende laksantia, som kan give hypokaliæmi, hvorved risikoen for torsade de

pointes øges. Andre typer laksantia bør anvendes i stedet.

Der skal udvises forsigtighed, når følgende lægemidler anvendes i kombination med

Amiodaronhydrochlorid ”2care4”:

Diuretika, der inducerer hypokaliæmi, enten alene eller i kombinationer.

Systemiske kortikosteroider (gluko-/mineralo-), tetracosactid.

Amphotericin B (i.v.).

Det er nødvendigt at forebygge hypokaliæmi (og om nødvendigt at korrigere for

hypokaliæmi); QT-intervallet skal overvåges, og i tilfælde af torsade de pointes må der

dk_hum_54122_spc.doc

Side 5 af 13

ikke gives antiarytmika (i stedet indledes ventrikulær pacing, og eventuelt gives

magnesium i.v.).

Generel anæstesi (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8):

Der er rapporteret potentielt alvorlige komplikationer hos patienter under generel anæstesi:

bradykardi (reagerer ikke på atropin), hypotension, overledningsforstyrrelser, nedsat

slagvolumen.

Der er observeret enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (shocklunge - akut

adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis i perioden

umiddelbart efter operation. Der kan muligvis være tale om interaktion med høj

oxygenkoncentration.

Amiodaronhydrochlorid ”2care4”s interaktion med andre lægemidler:

Amiodaron og/eller dennes metabolit, desethylamiodaron, hæmmer CYP1A1, CYP1A2,

CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres

substrater.

P-glucoprotein(P-gp)-substrater:

Amiodaron hæmmer P-gp. Samtidig administration med lægemidler, der metaboliseres af

P-gp, forventes at resultere i en øgning af deres eksponering.

Digitalis:

Automaticitetsforstyrrelser

(voldsom

bradykardi)

atrioventrikulær

overledning

(synergistisk

effekt)

forekomme,

ligesom

opstå

stigning

plasmadigoxinkoncentrationer på grund af et fald i clearance af digoxin.

Ekg og plasmakoncentrationen af digoxin bør overvåges, og patienterne bør observeres for

kliniske tegn på digitalistoxicitet. Dosisjustering af digitalisbehandlingen kan være

nødvendig.

Dabigatran:

Der skal udvises forsigtighed, når amiodaron administreres samtidig med dabigatran på

grund af risikoen for blødninger. Dosisjustering af dabigatran kan være nødvendig.

Lægemidler, der metaboliseres af CYP 2C9:

Amiodaron forøger koncentrationen af stoffer, der metaboliseres af CYP 2C9 såsom

warfarin og phenytoin ved at hæmme cytochrom P450 2C9.

Warfarin:

Kombinationen af warfarin og amiodaron kan forstærke effekten af perorale

antikoagulantia og dermed forøge blødningsrisikoen. Det er nødvendigt at monitorere

protrombin-niveauet mere regelmæssigt og justere dosis af perorale antikoagulantia såvel

under behandlingen som efter seponering af amiodaron.

Phenytoin:

Kombinationen af phenytoin og amiodaron kan føre til overdosering med phenytoin,

resulterende i neurologiske symptomer. Klinisk overvågning skal udføres, og doseringen af

phenytoin bør reduceres, så snart der opstår tegn på overdosering. Endvidere skal der

bestemmes plasmaphenytoin.

CYP2D6 substrater:

dk_hum_54122_spc.doc

Side 6 af 13

Flecainid:

Amiodaron forøger flecainidkoncentrationen i plasma ved at hæmme cytochrom CYP 2D6.

Flecainiddoseringen bør derfor justeres.

CYP P450 3A4-substrater:

Ved samtidig administration af sådanne lægemiddelstoffer og amiodaron, der hæmmer

CYP 3A4, kan der opstå forhøjede plasmakoncentrationer med mulig øgning af deres

toksicitet.

Ciclosporin:

I kombination med amiodaron kan plasmakoncentrationen af ciclosporin øges, og der

bør tages højde for dette ved doseringen.

Fentanyl:

I kombination med amiodaron kan fentanyls farmakologiske virkning forstærkes og

risikoen for toxicitet forøges.

Statiner:

Der er øget risiko for muskulær toksicitet (f.eks. rhabdomyolyse) ved samtidig

administration af amiodaron og statiner, der metaboliseres af CYP 3A4 såsom

simvastatin, atorvastatin og lovastatin.

Det anbefales at anvende et statin der ikke metaboliseres af CYP 3A4 ved samtidig

behandling med amiodaron.

Andre lægemidler, der metaboliseres af CYP 3A4:

Lidocain, tacrolimus, sildenafil, midazolam, triazolam, dihydroergotamin, ergotamin og

colchicin.

Andre lægemidlers interaktion med Amiodaronhydrochlorid ”2care4”

CYP3A4 hæmmere og CYP2C8 hæmmere kan have potentiale til at hæmme metabolismen

af amiodaron og derved øge dens eksponering.

Det anbefales at undgå CYP 3A4 hæmmere (f.eks. grapefrugtjuice og visse lægemidler)

under behandling med amiodaron.

Samtidig administration af amiodaron med sofosbuvir alene, eller i kombination med et

andet HCV direct acting antiviral (såsom daclatasvir, simeprevir eller ledipasvir), kan ikke

anbefales, da det kan føre til alvorlig symptomatisk bradykardi. Mekanismen for denne

bradykardieffekt er ukendt.

Hvis samtidig administration ikke kan undgås, anbefales hjertemonitorering (se pkt. 4.4.1).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Amiodaronhydrochlorid er kontraindiceret under graviditet, pga. effekterne på fostrets

skjoldbruskkirtel, med mindre fordelene for moderen opvejer risikoen for fostret.

Amning:

Amiodaronhydrochlorid er kontraindiceret under amning, da det udskilles i modermælk i

tilstrækkelig koncentration til at give alvorlige skader på barnet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

dk_hum_54122_spc.doc

Side 7 af 13

Ikke mærkning. Amiodaronhydrochlorid ”2care4” påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Amiodaron forårsager ofte aflejringer på cornea. Patienten bør advares om at de i sådanne

tilfælde kan blive blændet af andre bilers lys ved kørsel i mørke.

4.8

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er reaktioner på indgivelsesstedet, blodtryksfald og

moderat bradykardi.

Blod og lymfesystem

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Neutropeni, agranulocytose.

Immunsystemet

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Anafylaktisk shock.

Angioneurotisk ødem (Quincke’s ødem).

Det endokrine system

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

SIADH (syndrom med uhensigtsmæssig

produktion af antidiuretisk hormon)

Hypertyreose.

Psykiske forstyrrelser

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Delirium (inklusiv forvirring),

hallucinationer.

Nervesystemet

Meget sjælden (<1/10.000)

Godartet intrakraniel hypertension (pseudo-

tumor cerebri), hovedpine.

Øjne

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Optisk neuropati/neuritis, der kan udvikle

sig til blindhed (se pkt. 4.4.1).

Hjerte

Almindelig (≥1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Bradykardi (sædvanligvis moderat).

Markant bradykardi, sinusarrest der kræver

seponering af amiodaron, især hos patienter

med sinusknudedysfunktion og/eller hos

ældre patienter. Debut eller forværring af

arytmi, undertiden efterfulgt af hjertestop (se

pkt. 4.4.1 og 4.5).

Torsade de pointes (se pkt. 4.3 og 4.5).

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Transplantatdysfunktion efter

hjertetransplantation (se pkt. 4.4)

dk_hum_54122_spc.doc

Side 8 af 13

Vaskulære sygdomme

Almindelig (≥1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Blodtryksfald, der sædvanligvis vil være

moderat og forbigående. Der er rapporteret

tilfælde af alvorlig hypotension eller kollaps

efter overdosering eller for hurtig injektion.

Hedeture.

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden (<1/10.000)

Interstitiel pneumonitis eller fibrose,

undertiden dødelig (se pkt. 4.4.1).

Alvorlige vejrtrækningskomplikationer:

(shocklunge – akut adult respiratory

distress syndrome), undertiden dødelige (se

pkt. 4.4.1 og 4.5). Bronkospasme og/eller

apnø i forbindelse med alvorligt

respirationssvigt og især hos astmapatienter.

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Kvalme.

Pancreatitis (akut).

Lever og galdeveje

Meget sjælden (<1/10.000)

Isoleret forhøjelse af aminotransferaser i

serum, der normalt er moderat (1,5-3 gange

normalværdien) og forekommer ved

behandlingens start. Denne kan vende

tilbage til normalværdien efter

dosisreduktion eller endog spontant.

Akutte leversygdomme med høje serum-

aminotransferaser og/eller icterus, herunder

leversvigt, der undertiden er dødelig (se pkt.

4.4).

Hud og subkutane væv

Almindelig (≥1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Eksem.

Svedudbrud.

Urticaria, alvorlige hudreaktioner såsom

toksisk epidermal nekrolyse (TEN)/Stevens-

Johnsons syndrom (SJS), bulløs dermatitis,

lægemiddelreaktion med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Rygsmerter.

Det reproduktive system og mammae

dk_hum_54122_spc.doc

Side 9 af 13

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Nedsat libido.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig (≥1/100 og <1/10)

Reaktioner på indgivelsesstedet såsom

smerter, erytem, ødemer, nekrose,

ekstravasation, infiltration, inflammation,

fortykkelse, tromboflebitis, flebitis,

cellulitis, infektion, pigmentforandringer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Dyrestudier indikerer at amiodaronhydrochlorid har et højt LD

. Det er derfor ikke

sandsynligt at en patient vil indtage en akut toksisk dosis. Men i et sådant tilfælde kan der

foruden de generelle forholdsregler foretages en ventrikeltømning for at reducere

absorptionen. Hvis der opstår bradykardi, kan der gives beta-receptorstimulerende midler

eller glucagon. Spontant resolverende anfald af ventrikulær tachykardi kan også forekomme.

Der er set få tilfælde af sinusbradykardi, hjerteblok, tilfælde med ventrikulær tachykardi,

torsade de pointes,

problemer

blodomløbet

leverskade.

grund

amiodaronhydrochlorids farmakokinetik anbefales forlænget overvågning af patienten,

specielt med henblik på hjertets tilstand. Ellers symptomatisk behandling. Hverken

amiodaron eller dets metabolitter fjernes ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

C 01 BD 01 – Antiarhytmica, klasse III

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Antiarytmiske egenskaber:

Forlængelse af fase 3 af hjertemuskulaturens aktionspotentielle, som især fører til et fald i

kaliumstrømmen (klasse III ifølge Vaughan Williams klassifikation). En sådan

forlængelse er ikke relateret til hjertefrekvensen.

Nedsat sinus-automaticitet førende til bradykardi, som ikke reagerer på indgift af atropin.

Nonkompetitiv alfa- og beta-adrenergisk hæmning.

Nedsættelse af sinoatrial, atrial og nodal ledning, som forstærkes ved hurtig rytme.

Ingen ændring i den intraventrikulære ledning.

Forlængelse af refraktærperioden og nedsættelse af myokardiums irritabilitet såvel på det

atriale, det nodale samt det ventrikulære plan.

dk_hum_54122_spc.doc

Side 10 af 13

Forlænget refraktærperiode i de accessoriske atrioventrikulære ledningsbaner med

nedsættelse af overledningshastigheden.

Anti-iskæmiske egenskaber:

Moderat fald i den perifere modstand og fald i hjertefrekvensen, hvilket fører til nedsat

oxygenbehov.

Nonkompetitiv alfa- og beta-adrenergiske antagonistiske egenskaber.

En direkte dilaterende virkning på hjertekarrene.

Andre:

Nedsat hjertekontraktilitet især ved intravenøs injektion (SIC), men med uændret

slagvolumen.

Sikkerheden og effekten af amiodaron i.v. er undersøgt i ikke-indlagte patienter med DC-stød

og adrenalin resistent ventrikelflimren, og blev evalueret i to randomiserede dobbeltblindede

studier.

I ARREST-studiet blev amiodaron (300 mg enkeldosis fortyndet i 20 ml dextrose 5 %, 246

patienter) sammenlignet med placebo (258 patienter). Overlevelsesfrekvensen ved

indlæggelse var for: amiodaron 44 % og placebo 34 % (p=0.03).

I ALIVE-studiet blev amiodaron (5 mg/kg fortyndet i 30 ml dextrose 5 %, 180 patienter)

sammenlignet med lidocain (1.5 mg/kg, 167 patienter). Overlevelsesfrekvensen ved

indlæggelse var for: amiodaron 23 % og lidocain 12 % (p=0,009).

Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron.

Sikkerheden af amiodaron blev undersøgt i publicerede forsøg med 1118 pædiatriske

patienter med forskellige arytmier. Følgende dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske

studier.

Intravenøs

initialdosis: 5 mg/kg legemsvægt indgivet over 20 minutter til 2 timer.

vedligeholdelsesdosis: 10 til 15 mg/kg/dag fra få timer til flere dage.

Hvis nødvendigt kan oral behandling blive initieret samtidigt med den sædvanlige initial

dosis.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Amiodaron metaboliseres primært af CYP3A4 og også af CYP2C8. In vitro studier viser, at

amiodaron og dets metobolit, desethylamiodaron, er en potentiel hæmmer af CYP1A1,

CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP3A4, CYP2A6, CYP2B6 og 2C8. Ved sam-

tidig administration forventes det, at amiodaron øger plasmakoncentrationen af lægemid-

ler, hvis metabolisering er afhængig af CYP1A1, YP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP3A4, CYP2A6, CYP2B6 og 2C8.

Efter intravenøs indgift ses en hurtigere opnåelse af virkning end peroralt, sommetider inden

for 1 time og for de fleste patienter inden for et døgn.

Efter injektion falder koncentrationen af amiodaron i blodet hurtigt, efterhånden som vævene

mættes. Maksimal effektivitet opnås 15 minutter efter injektionen, hvorefter den aftager i

løbet af de næste 4 timer. Hvor der ikke forekommer fornyet injektion, elimineres stoffet

successivt.

dk_hum_54122_spc.doc

Side 11 af 13

Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier. I de begrænsede publicerede data, der er

tilgængelige for pædiatriske patienter, var der ingen forskel sammenlignet med voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I et 2-års karcinogenicitetsstudie hos rotter forårsagede amiodaron en stigning i follikulære

tumorer i thyroidea (adenomer og/eller karcinomer) hos begge køn ved klinisk relevante

eksponeringer. Da mutagene fund var negative, foreslås en epigenetisk snarere end

genotoksisk mekanisme for denne type tumorinduktion. Hos mus blev karcinomer ikke

observeret, men en dosisafhængig thyroid follikulær hyperplasi blev set. Disse virkninger på

thyroidea hos rotter og mus skyldes sandsynligvis virkningerne af amiodaron på syntesen

og/eller frigivelsen af thyroide hormoner. Relevansen af disse fund for mennesker er lav.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Benzylalkohol. Polysorbat 80. Sterilt vand til injektion.

6.2

Uforligeligheder

Natriumklorid infusionsvæske. Givet som infusion kan Amiodaronhydrochlorid ”2care4” re-

ducere dråbestørrelsen, hvorfor infusionshastighed bør overvåges.

Ved anvendelse af medicinsk udstyr eller hjælpemidler, der indeholder blødgørere såsom

DEHP (di-2-ethylhexylphthalat), i forbindelse med amiodaron kan der forekomme

udvaskning af DEHP. For at minimere eksponering for DEHP skal den færdigfortyndede

amiodaron infusionsvæske fortrinsvis administreres via et infusionssæt, der ikke

indeholder DEHP.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C. Opbevar ampullen i den ydre karton for at

beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Type 1 glasampul med en OPC (One point cut), en prik, der indikerer afbrækningsstedet.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Se pkt. 6.2.

Koncentrationer under 600 mg/l bør ikke anvendes. Kun 5% dextrose bør anvendes.

Bør ikke blandes med andre opløsninger i infusionsvæsken.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

2care4 ApS

Stenhuggervej 12

6710 Esbjerg V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

54122

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

dk_hum_54122_spc.doc

Side 12 af 13

16.april 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

6. november 2019

dk_hum_54122_spc.doc

Side 13 af 13

Andre produkter

search_alerts

share_this_information