Amgevita

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
adalimumab
Tilgængelig fra:
Amgen Europe B.V.
ATC-kode:
L04AB04
INN (International Name):
adalimumab
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Arthritis, Psoriasis, Colitis, Colitis, Arthritis, Juvenil Reumatoid, Spondylitis, Ankyloserende, Psoriasis, Crohns Sygdom, Arthritis, Reumatoid
Terapeutiske indikationer:
Reumatoid arthritis Amgevita i kombination med methotrexat, der er angivet for:behandling af moderat til svær aktiv leddegigt hos voksne patienter, når svar på sygdomsmodificerende anti-reumatiske lægemidler, herunder methotrexat har været utilstrækkelig. behandling af svær, aktiv og progressiv reumatoid artritis hos voksne, der ikke tidligere er behandlet med methotrexat. Amgevita kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerance overfor methotrexat eller når fortsatte behandling med methotrexat er upassende. Amgevita reducerer hastigheden af progressionen af ledskader, som målt ved hjælp af x-ray og forbedrer den fysiske funktion, når det gives i kombination med methotrexat. Juvenil idiopatisk arthritisPolyarticular juvenil idiopatisk arthritisAmgevita i kombination med methotrexat er indiceret til behandling af aktiv polyartikulær juvenil idiopatisk arthritis, i patienter fra en alder af 2 år, der har haft en utilstrækkelig respons på en eller flere sygdomsmodificerende anti-reumatiske lægemidler (Dmard
Produkt oversigt:
Revision: 8
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004212
Autorisation dato:
2017-03-21
EMEA kode:
EMEA/H/C/004212

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

adalimumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil også udlevere et

patientkort

, der indeholder vigtige sikkerhedsinformationer, som

du skal være opmærksom på før og under din behandling med AMGEVITA. Opbevar

patientkortet

på dig.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret AMGEVITA til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller

du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage AMGEVITA

Sådan skal du tage AMGEVITA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

AMGEVITA indeholder det aktive stof adalimumab.

AMGEVITA er beregnet til behandlingen af de inflammatoriske sygdomme

beskrevet nedenfor

Rheumatoid artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

Entesopati-relateret artrit

Ankyloserende spondylitis

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

Psoriasisartrit

Plaque-psoriasis

Hidradenitis suppurativa

Crohns sygdom

Colitis ulcerosa

Ikke-infektiøs uveitis

Det aktive stof i AMGEVITA, adalimumab, er et humant monoklonalt antistof. Monoklonale antistoffer

er proteiner, som binder til et bestemt mål.

Målet for adalimumab er et protein kaldet tumornekrosefaktor (TNFα) som er involveret i immun-

(forsvars) systemet og er til stede i øgede mængder i de inflammatoriske sygdomme nævnt ovenfor.

Ved at binde sig til TNFα reducerer AMGEVITA den inflammatoriske proces i disse sygdomme.

Reumatoid artrit

Reumatoid artrit er en betændelsessygdom i leddene.

AMGEVITA bruges til at behandle reumatoid artrit hos voksne. Hvis du har moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit, vil du evt først få andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, såsom

methotrexat. Hvis du ikke responderer tilstrækkeligt på disse lægemidler, kan du få AMGEVITA til

behandling af din reumatoide artrit.

AMGEVITA kan også anvendes til behandling af alvorlig aktiv og progressiv reumatoid artrit, der ikke

tidligere er behandlet med methotrexat.

AMGEVITA nedsætter hastigheden for ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af

sygdommen og at forbedre de fysiske funktioner.

Normalt gives AMGEVITA sammen med methotrexat. Hvis din læge ikke mener, at behandling med

methotrexat er hensigtsmæssig, kan AMGEVITA anvendes alene.

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og entesopati-relateret artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og entesopati-relateret artrit er sygdomme med

betændelseslignende (inflammatoriske) reaktioner.

AMGEVITA bruges til at behandle polyartikulær juvenil idiopatisk artrit hos patienter fra 2-års-alderen

og entesopati-relateret artrit hos patienter fra 6 års-alderen. Du skal først behandles med anden

sygdomsdæmpende medicin såsom methotrexat. Hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt godt på disse

lægemidler, vil du få AMGEVITA til behandling af din polyartikulære juvenile idiopatiske artrit eller

entesopati-relaterede artrit.

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i rygsøjlen.

AMGEVITA bruges til at behandle ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis hos voksne. Hvis du har ankyloserende spondylitis eller

aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, vil du først få anden

medicin. Hvis du ikke reagerer godt nok på denne medicin, kan du få AMGEVITA for at mindske

symptomerne på din sygdom.

Psoriasisartrit

Psoriasisartrit er en betændelsessygdom i leddene, som er forbundet med psoriasis.

AMGEVITA bruges til at behandle psoriasisartrit hos voksne. AMGEVITA nedsætter hastigheden for

ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af sygdommen og at forbedre den fysiske

funktion.

Plaque-psoriasis hos voksne og børn

Plaque-psoriasis er en hudlidelse, som forårsager røde, skællende, skorpede pletter på huden dækket

med sølvfarvede skæl. Plaque-psoriasis kan også ramme neglene, så de smuldrer, fortykkes og løfter sig

fra neglelejet, hvilket kan være smertefuldt. Psoriasis formodes at være forårsaget af et problem med

kroppens immunsystem, som fører til øget produktion af hudceller.

AMGEVITA bruges til at behandle moderat til alvorlig plaque-psoriasis hos voksne. AMGEVITA

bruges også til at behandle alvorlig plaque-psoriasis hos børn og unge i alderen 4 til 17 år, hvor lokal

behandling og lysbehandlinger enten ikke har virket godt nok eller ikke er egnede.

Hidrosadenitis suppurativa hos voksne og unge

Hidrosadenitis suppurativa (kaldes somme tider svedkirtelbetændelse) er en kronisk, ofte smertefuld

betændelseslignende (inflammatorisk) hudsygdom. Symptomerne kan være ømme knuder i huden

(noduli) og abscesser (bylder), som kan udtømme pus. Sygdommen påvirker oftest bestemte områder af

huden, såsom under brystet, i armhulerne, på inderlårerne, i lyskeområdet og på balderne. Der kan også

forekomme ar i de berørte områder.

AMGEVITA bruges til at behandle hidrosadenitis suppurativa hos voksne og unge fra 12 år.

AMGEVITA kan nedsætte antallet af knuder og bylder og lindre den smerte, som ofte er forbundet med

sygdommen. Du kan blive tilbudt anden medicin først. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den

medicin, vil du blive tilbudt AMGEVITA.

Crohns sygdom hos voksne og børn

Crohns sygdom er en inflammatorisk sygdom i mave-tarm-kanalen.

AMGEVITA bruges til at behandle Crohns sygdom hos voksne og børn i alderen 6-17 år. Hvis du har

Crohns sygdom, vil du først få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den medicin, vil

du blive tilbudt AMGEVITA til reduktion af sygdomstegn og symptomer på din Crohns sygdom.

Colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i mave-tarm-kanalen.

AMGEVITA bruges til at behandle colitis ulcerosa hos voksne. Hvis du har colitis ulcerosa, vil du først

få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig virkning af denne medicin, kan du få AMGEVITA for

at mindske symptomerne på din sygdom.

Ikke-infektiøs uveitis hos voksne og børn

Ikke-infektiøs uveitis er en betændelseslignende (inflammatorisk) sygdom, som påvirker bestemte dele

af øjet.

AMGEVITA bruges til at behandle

Voksne med ikke-infektiøs uveitis (regnbuehindebetændelse), som påvirker den bagerste del af

øjet.

Børn fra 2 år med kronisk ikke-infektiøs uveitis, som påvirker forreste del af øjet.

Inflammationen kan føre til nedsat syn og/eller fluer i øjet (sværm af uklarheder i øjet, som bevæger sig

i synsfeltet). AMGEVITA virker ved at reducere denne inflammation.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage AMGEVITA

Tag ikke AMGEVITA:

Hvis du er allergisk over for adalimumab eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis du har en alvorlig infektion, herunder aktiv tuberkulose (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler”). Det er vigtigt, at du informerer lægen, hvis du har symptomer på

infektioner, f.eks. feber, sår, træthedsfornemmelse, tandproblemer.

Hvis du lider af moderat eller alvorlig hjerteinsufficiens. Det er vigtigt at informere lægen, hvis

du har eller har haft en alvorlig hjertesygdom (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager AMGEVITA.

Hvis du oplever allergiske reaktioner med symptomer som trykken i brystet, hvæsende

vejrtrækning, svimmelhed, hævelser eller udslæt, så undlad at injicere mere AMGEVITA, og

kontakt straks lægen, da disse reaktioner i sjældne tilfælde kan være livstruende.

Hvis du har en infektion, herunder langvarig eller lokaliseret infektion (f.eks. bensår), bør du

kontakte din læge, før du begynder at bruge AMGEVITA. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Infektioner kan opstå lettere under behandling med AMGEVITA. Risikoen kan stige, hvis din

lungefunktion er svækket. Disse infektioner kan være alvorlige og inkluderer tuberkulose,

infektioner forårsaget af virus, svampe, parasitter eller bakterier eller andre opportunistiske

infektioner og sepsis, som i sjældne tilfælde kan være livstruende. Det er vigtigt at informere

lægen, hvis du får symptomer som feber, sår, træthedsfornemmelse eller tandproblemer. Din læge

kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandling med AMGEVITA.

Eftersom der har været rapporteret tilfælde af tuberkulose hos patienter i behandling med

adalimumab, vil lægen undersøge dig for tegn og symptomer på tuberkulose, før behandling med

AMGEVITA påbegyndes. Dette vil omfatte en omhyggelig gennemgang af din sygdomshistorie,

relevante screeningstest (f. eks. røntgenundersøgelse af lunger og en tuberkulintest). Disse

undersøgelser og resultaterne heraf bør registreres på dit

patientkort

. Det er meget vigtigt at

informere lægen, hvis du nogensinde selv har haft tuberkulose, eller hvis du har været i tæt

kontakt med nogen, som havde tuberkulose. Tuberkulose kan udvikles under behandlingen, også

selv om du har fået forebyggende behandling mod tuberkulose. Hvis der viser sig symptomer på

tuberkulose (vedvarende hoste, vægttab, sløvhed, let feber) eller anden form for infektion under

eller efter behandlingen, bør lægen straks informeres.

Rådfør dig med din læge, hvis du har fast bopæl eller rejser i områder, hvor svampeinfektioner

som histoplasmose, kokcidioidomyse eller blastomykose er endemisk.

Rådfør dig med lægen, hvis du har en sygdomshistorie med gentagne infektioner eller andre

tilfælde, der forøger risikoen for infektioner.

Fortæl lægen, hvis du er bærer af hepatitis B-virus (HBV), hvis du har aktiv HBV, eller hvis du

tror, du kan have risiko for at få HBV. Lægen vil teste dig for HBV. AMGEVITA kan forårsage

reaktivering af HBV hos mennesker, der bærer denne virus. I sjældne tilfælde, specielt hvis du

tager anden medicin, der undertrykker immun-systemet, kan reaktivering af HBV blive

livstruende.

Hvis du er over 65 år, kan du være mere modtagelig for infektioner, mens du tager AMGEVITA.

Du og din læge bør være særligt opmærksomme på tegn på infektion mens du er i behandling

med AMGEVITA. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du får symptomer på infektion

såsom feber, sår, træthedsfornemmelse eller problemer med tænderne.

Hvis du skal opereres eller have tandbehandling, bør du informere din læge om, at du tager

AMGEVITA. Din læge kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandlingen.

Hvis du har eller udvikler demyeliniserende sygdom som dissemineret sklerose vil din læge

afgøre om du skal have eller fortsætte med at få AMGEVITA. Fortæl straks din læge, hvis du

oplever ændringer i dit syn, svaghed i arme eller ben eller følsesløshed eller en snurrende

fornemmelse et sted i kroppen.

Visse vacciner kan forårsage infektioner og bør ikke gives under AMGEVITA-behandling. Tal

med lægen, før du får nogen form for vaccine. Det anbefales, at børn føres a jour, hvad angår

vaccinationer i overensstemmelse med gældende retningslinjer for vaccinationer, før

behandlingen med AMGEVITA indledes. Hvis du har fået AMGEVITA, mens du var gravid, kan

dit spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion i op til ca. fem måneder efter din

sidste dosis under graviditeten. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre

sundhedspersoner, at du fik AMGEVITA under graviditeten, så de kan beslutte, hvornår dit

spædbarn bør vaccineres.

Hvis du har lettere hjerteinsufficiens og bliver behandlet med AMGEVITA, skal status for din

hjerteinsufficiens følges nøje af din læge. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du har eller har

haft en alvorlig hjertesygdom. Hvis du udvikler nye eller får forværrede symptomer på

hjerteinsufficiens (f. eks. stakåndethed eller hævede fødder), skal du kontakte din læge

øjeblikkeligt. Din læge vil tage stilling til, om du skal have AMGEVITA.

Hos nogle patienter vil kroppen ikke producere tilstrækkeligt af de blodlegemer, som hjælper

kroppen med at bekæmpe infektioner eller stoppe blødninger. Hvis du får feber, som ikke vil

forsvinde, blå mærker eller bløder meget let eller er meget bleg, skal du omgående henvende dig

til din læge. Din læge kan eventuelt beslutte at afbryde behandlingen.

Der er set meget sjældne tilfælde af visse kræfttyper hos patienter, som tager adalimumab eller

andre TNF-hæmmere. Patienter med mere alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i

lang tid, kan have øget risiko i forhold til gennemsnittet for at få lymfomer (en kræftsygdom, som

påvirker lymfesystemt) og leukæmi (en kræftsygdom) som påvirker blod og knoglemarv). Når du

tager AMGEVITA, kan din risiko for at få et lymfom, leukæmi eller andre former for kræft øges.

I sjældne tilfælde er der set en alvorlig undertype af lymfom hos patienter, som tog adalimumab.

Nogle af disse patienter blev også behandlet med azathioprin eller 6- mercaptopurin. Fortæl din

læge, hvis du får azathioprin eller 6-mercaptopurin sammen med AMGEVITA. Derudover er der

set tilfælde af ikke-melanom hudkræft hos patienter, der tager adalimumab. Hvis der kommer nye

hudlæsioner under eller efter behandlingen, skal du fortælle det til din læge.

Der har været tilfælde af kræft, der er forskellig fra lymfom hos patienter med en specifik

lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der var i behandling med en anden

TNF-hæmmer. Hvis du har KOL, eller ryger meget, bør du diskutere med din læge, om

behandling med en TNF-hæmmer er passende for dig.

I sjældne tilfælde kan behandling med AMGEVITA resultere i lupus-lignende syndrom. Fortæl

det til din læge, hvis du får symptomer såsom vedvarende, uforklarlig udslæt, feber, ledsmerter

eller træthed.

Af hensyn til sporbarheden af dette lægemiddel bør din læge eller apotekspersonalet registrere navnet

og lotnummeret på det produkt, du har fået, i din patientjournal. Du kan også overveje selv at skrive

disse oplysninger ned for det tilfælde, at du i fremtiden bliver bedt om dem.

Børn og unge

Vaccinationer: hvis det er muligt, skal dit barn føres ajour med alle vaccinationer, før behandling

med AMGEVITA startes.

Giv ikke AMGEVITA til børn under 2 år med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit.

Brug af anden medicin sammen med AMGEVITA

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

AMGEVITA kan anvendes sammen med methotrexat eller visse sygdomsmodificerende antireumatiske

lægemidler (sulfasalazin, hydroxychloroquin, leflunomid og guldpræparater til injektion), steroider eller

smertemedicin, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDs).

Du bør ikke tage AMGEVITA sammen med medicin, der indeholder det aktive stof anakinra eller

abatacept på grund af den forhøjede risiko for alvorlig infektion. Hvis du har spørgsmål, skal du tale

med din læge.

Graviditet og amning

Du bør overveje brugen af passende prævention for at forhindre graviditet og fortsætte brugen

mindst 5 måneder efter den sidste behandling med AMGEVITA.

Hvis du er gravid, har mistanke, om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

AMGEVITA bør kun anvendes under graviditet, hvis det er tydeligvis nødvendigt.

Der var i følge et graviditetsstudie ikke højere risiko for misdannelser, når moderen havde fået

AMGEVITA under graviditeten, ved sammenligning med mødre med samme sygdom, som ikke

havde fået AMGEVITA.

AMGEVITA kan anvendes under amning.

Hvis du har fået AMGEVITA, mens du var gravid, kan dit spædbarn have en højere risiko for at

få en sådan infektion.

Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre sundhedspersoner, at du fik AMGEVITA

under graviditeten, før dit barn får nogen vaccinationer (for mere information om vacciner, se

afsnittet vedrørende ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Trafik-og arbejdssikkerhed

AMGEVITA kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj, cykle eller betjene maskiner i mindre grad.

Du kan få synsforstyrrelser og en fornemmelse af, at rummet drejer rundt, efter, at AMGEVITA er

taget.

AMGEVITA indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. 0,8 ml dosis. Dvs. at det stort set

er ‘natriumfrit’.

3.

Sådan skal du tage AMGEVITA

Tag altid AMGEVITA nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Voksne med reumatoid artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis eller aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

AMGEVITA injiceres under huden (subkutan anvendelse). Den almindelige dosis til voksne med

reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på

ankyloserende spondylitis og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg hver anden uge som enkeltdosis.

Hvis du har reumatoid artrit, kan du fortsætte med methotrexat under behandling med AMGEVITA.

Hvis din læge ikke mener, at behandling med methotrexat er hensigtsmæssig, kan AMGEVITA

anvendes alene.

Hvis du har reumatoid artrit og ikke får methotrexat i kombination med din AMGEVITA-behandling,

kan lægen vælge at ordinere 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

Børn og unge fra 2 år, der vejer fra 10 kg op til 30 kg

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 20 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne fra 2

år, der vejer 30 kg eller derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 40 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne med entesopati-relateret artrit

Børn og unge fra 6

år, der vejer fra 15 kg op til 30 kg

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 20 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne fra 6

år, der vejer 30 kg eller derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 40 mg hver anden uge.

Voksne med plaque-psoriasis

Den anbefalede dosis til voksne med plaque-psoriasis er en startdosis på 80 mg (som to 40 mg

injektioner om dagen), efterfulgt af 40 mg hver anden uge startende en uge efter den første dosis. Du

skal fortsætte med at injicere AMGEVITA så længe, din læge har fortalt dig. Afhængigt af dit respons,

kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Børn og unge med plaque psoriasis

Børn og unge fra 4 til 17

år, der vejer fra 15 kg op til 30 kg

Den anbefalede dosis AMGEVITA er en startdosis på 20 mg efterfulgt af 20 mg en uge senere. Derefter

er den sædvanlige dosis 20 mg hver anden uge.

Børn og unge fra 4 til 17

år, der vejer fra 30 kg og derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er en startdosis på 40 mg efterfulgt af 40 mg en uge senere. Derefter

er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge.

Voksne med hidrosadenitis suppurativa

Startdosis ved hidrosadenitis suppurativa er sædvanligvis 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag

eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg 2 uger senere

(som to 40 mg-injektioner på en dag). Efter yderligere 2 uger fortsættes med 40 mg hver uge eller

80 mg hver anden uge, alt efter lægens ordination. Det anbefales, at du dagligt vasker de berørte

områder med et antiseptisk middel.

Unge med hidrosadenitis suppurativa fra 12 til 17 år, som vejer 30 kg eller mere

Den anbefalede startdosis af AMGEVITA er 80 mg (som to 40 mg injektioner med på en dag),

efterfulgt af 40 mg hver anden uge startende en uge efter den første dosis. Hvis du har utilstrækkeligt

respons på AMGEVITA 40 mg hver anden uge, kan lægen øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg

hver anden uge.

Det anbefales, at du dagligt vasker de berørte områder med et antiseptisk middel.

Voksne med Crohns sygdom

Startdosis for Crohns sygdom er sædvanligvis 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) efterfulgt af

40 mg hver anden uge 2 uger senere. Hvis et hurtigere respons er nødvendigt, kan din læge ordinere en

startdosis på 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på

hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) 2 uger senere, og

derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons, kan din læge forøge dosis til 40 mg hver uge

eller 80 mg hver anden uge.

Børn og unge med Crohns sygdom

Børn og unge fra 6 til 17

år, som vejer mindre end 40 kg:

Den sædvanlige startdosis er 40 mg efterfulgt af 20 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 80 mg (som to

40 mg-injektioner på en dag) efterfulgt af 40 mg to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 20 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 20 mg hver uge.

Børn og unge fra 6 til 17

år, som vejer 40 kg eller derover:

Den sædvanlige startdosis er 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) efterfulgt af 40 mg to uger

senere. Hvis hurtigere behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på

160 mg (som fire 40 mg-injektioner samme dag eller to 40 mg-injektioner på to på hinanden følgende

dage) efterfulgt af 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Voksne med colitis ulcerosa

Den anbefalede dosis AMGEVITA til voksne med colitis ulcerosa er 160 mg i starten (som fire 40 mg-

injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner om dagen i to på hinanden følgende dage) efterfulgt af

80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) 2 uger senere og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt

af dit respons kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Voksne med ikke-infektiøs uveitis

Den normale dosis for voksne med ikke-infektiøs uveitis er en startdosis på 80 mg (som to 40 mg

injektioner på én dag) efterfulgt af 40 mg hver anden uge med start en uge efter den første dosis. Du

skal fortsætte med at injicere AMGEVITA, så længe din læge har sagt.

Ved ikke-infektiøs uveitis kan du fortsætte med at bruge kortikosteroider eller andre lægemidler, som

påvirker immunsystemet, mens du tager AMGEVITA. AMGEVITA kan også anvendes alene.

Børn og unge fra 2 år med kronisk ikke-infektiøs uveitis

Børn og unge fra 2 år, der vejer mindre end 30 kg

Den normale dosis af AMGEVITA er 20 mg hver anden uge med methotrexat.

Din læge kan også ordinere en induktionsdosis på 40 mg, som kan administreres en uge før start af den

sædvanlige dosis.

Børn og unge fra 2 år der vejer 30 kg eller mere

Den normale dosis af AMGEVITA er 40 mg hver anden uge med methotrexat.

Din læge kan også ordinere en induktionsdosis på 80 mg, som kan administreres en uge før start af den

sædvanlige dosis.

Metode og indgivelsesvej

AMGEVITA indgives ved injektion under huden (subkutan injektion).

Hvis du har taget for meget AMGEVITA

Hvis du ved en fejltagelse injicerer AMGEVITA hyppigere end forskrevet af lægen eller apoteket,

kontakt lægen eller apoteket og fortæl ham/hende, at du har taget mere. Tag altid den ydre karton eller

hætteglasset fra dette lægemiddel med, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at tage AMGEVITA

Hvis du glemmer at give dig selv en injektion, bør du injicere den næste dosis af AMGEVITA, så snart

du kommer i tanke om det. Fortsæt dernæst med at injicere næste dosis som planlagt på den oprindelig

fastlagte dag, som om du ikke havde glemt en dosis.

Hvis du holder op med at tage AMGEVITA

Beslutningen om at stoppe med at bruge AMGEVITA skal diskuteres med din læge. Dine symptomer

kan komme igen efter ophør.

Hvis du har yderligere spørgsmål til anvendelsen af dette lægemiddel, skal du spørge din læge eller

apotek.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste

bivirkninger er af let til moderat grad. Der kan dog forekomme mere alvorlige bivirkninger, som kræver

behandling. Bivirkninger kan forekomme op til 4 måneder efter den sidste AMGEVITA injektion.

Kontakt omgående lægen, hvis du får følgende symptomer

alvorligt udslæt, nældefeber eller andre tegn på en allergisk reaktion,

hævelser i ansigt, hænder eller fødder,

besvær med at trække vejret eller synke,

stakåndethed ved fysisk anstrengelse eller når du ligger ned, eller hævede fødder.

Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du får følgende symptomer

tegn på infektion, såsom feber, følelse af sygdom, sår, tandproblemer eller smerter ved

vandladning,

følelse af svaghed eller træthed,

hoste,

snurren og prikken,

følelsesløshed,

dobbeltsyn,

svaghed i arme og ben,

en bule eller åbent sår, som ikke vil hele,

tegn og symptomer, som kan tyde på blodsygdomme så som vedvarende feber, blå mærker,

blødning, bleghed.

Ovennævnte symptomer kan være tegn på følgende bivirkninger, som er observeret ved brug af

adalimumab.

Meget almindelige

(kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer)

reaktion ved injektionsstedet (herunder smerter, hævelse, rødme eller kløe),

luftvejsinfektioner (inklusive forkølelse, løbende næse, bihulebetændelse, lungebetændelse),

hovedpine,

mavesmerter,

kvalme og opkastning,

udslæt,

muskuloskeletale smerter.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer)

alvorlige infektioner (inklusive blodforgiftning og influenza),

tarminfektioner (inklusive gastroenteritis)

hudinfektioner (inklusive bindevævsbetændelse og helvedsild),

øreinfektioner,

infektioner i munden (inklusive tandinfektioner og forkølelsessår),

infektioner i kønsvejene,

urinvejsinfektion,

svampeinfektioner,

ledinfektioner,

godartede svulster,

hudkræft,

allergiske reaktioner (inklusive sæsonbestemt allergi),

dehydrering (væskemangel),

humørsvingninger (inklusive depression),

angst,

søvnbesvær,

følelsesforstyrrelser såsom snurren, prikken eller følelsesløshed,

migræne,

nerverodskompression (inklusive smerter i den nederste del af ryggen og bensmerter),

synsforstyrrelser,

betændelse i øjet,

betændelse i øjenlåget og hævede øjne,

vertigo (fornemmelse af at snurre rundt),

fornemmelse af hurtige hjerteslag,

højt blodtryk,

rødmen,

blodansamling,

hoste,

astma,

kortåndethed,

blødning i tarmen,

sure opstød (fordøjelsesbesvær, oppustethed, halsbrand),

syrereflukssygdom,

Sjøgrens syndrom (inklusive tørre øjne og tør mund),

kløe,

kløende udslæt,

blå mærker,

inflammation i huden (såsom eksem),

fingernegle og tånegle knækker,

øget svedtendens,

hårtab,

nye udbrud eller forværring af psoriasis,

muskelspasmer,

blod i urinen,

nyreproblemer,

brystsmerter,

ødem,

feber,

nedsat antal blodplader med forøget risiko for blødning eller blå mærker,

forringet sårheling.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer)

opportunistiske infektioner (som inkluderere tuberkulose og andre infektioner, som forekommer,

når modstandskraften mod sygdom er nedsat),

neurologiske infektioner (inklusive viral meningitis),

øjeninfektioner,

bakterieinfektioner,

irritation og infektion i tyktarmen (diverticulitis),

kræft,

kræft, der rammer lymfesystemet,

modermærkekræft,

sygdomme i immunsystemet som kan påvirke lungerne, huden og lymfeknuderne (viser sig oftest

som sarkoidose),

vaskulitis (betændelse i blodkar),

rysten,

neuropati,

slagtilfælde,

høretab, summen for ørerne,

fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag såsom oversprungne slag,

hjerteproblemer, som kan forårsage kortåndethed og hævede ankler,

hjertetilfælde,

sæklignende udposning på væggen af en større pulsåre (aneurisme), betændelse og blodprop i en

blodåre, tilstopning af et blodkar,

lungesygdom som forårsager kortåndethed (inklusive inflammation/vævsirritation),

blodprop i lungerne (lungeemboli),

unormal ophobning af væske mellem lungehinderne (pleuraeffusion),

inflammation i bugspytkirtlen, som kan give alvorlige smerter i maven og ryggen,

synkebesvær,

hævelse i ansigtet,

inflammation i galdeblæren, galdesten,

fedtholdig lever,

nattesved,

unormale muskelssvigt,

systemisk lupus erythematosus (indbefatter betændelse i huden, hjertet, lungerne, leddene og

andre organsystemer),

søvnafbrydelser,

impotens,

inflammationer.

Sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

leukæmi (kræft som påvirker blod og knoglemarv),

alvorlig allergisk reaktion med shock,

dissemineret sklerose,

nerveforstyrrelser (såsom inflammation (betændelse) i synsnerven og Guillain-Barré syndrom,

som kan forårsage muskelsvaghed, unormal følesans, prikken i arme og overkrop),

hjertestop,

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne),

perforering af tarmen,

hepatit,

genopblussen af hepatitis B,

autoimmun hepatit (leverbetændelse forårsaget af kroppens eget immunsystem),

inflammation/betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis),

Stevens-Johnsons syndrom (tidlige symptomer inkluderer utilpashed, feber, hovedpine og

udslæt),

ødem i ansigtet forbundet med allergiske reaktioner,

betændelseslignede hududslæt (erythema multiforme),

lupus-lignende syndrom,

angioødem (lokal hævelse af huden),

lichenoid hudreaktion (kløende rødligt-lilla hududslæt).

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

hepatosplenisk T-celle lymfom (en sjælden form for blodkræft, som ofte er dødelig),

Merkelcelle karcinom (en type hudkræft),

leversvigt,

forværring af en tilstand, som kaldes dermatomyositis (ses som hududslæt ledsaget af

muskelsvaghed).

Nogle bivirkninger, som er set med adalimumab har ikke symptomer og kan kun opdages ved

blodprøver. Disse inkluderer:

Meget almindelige

(kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer)

nedsat antal af hvide blodlegemer,

nedsat antal af røde blodlegemer,

forhøjede lipider i blodet,

forhøjede leverenzymer.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer)

forhøjet antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader,

forhøjet urinsyre i blodet,

unormale blodmålinger af natrium,

lave blodmålinger af calcium,

lave blodmålinger af fosfat,

højt blodsukker,

høje blodmålinger af lactatdehydrogenase,

tilstedeværelse af autoantistoffer i blodet

lavt indhold af kalium i blodet.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer)

forhøjet indhold af bilirubin i blodet (leverblodprøve).

Sjældne (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke AMGEVITA efter den udløbsdato, der står på etiketten og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

En enkelt AMGEVITA fyldt injektionssprøjte kan opbevares ved temperaturer op til 25 °C i en periode

på højst 14 dage. Den fyldte injektionssprøjte skal være beskyttet mod lys og kasseres, hvis den ikke er

brugt inden for de 14 dage.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

AMGEVITA indeholder

Aktivt stof: adalimumab. Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mg adalimumab i 0,4 ml

opløsning eller 40 mg adalimumab i 0,8 ml opløsning.

Øvrige indholdsstoffer: iseddike, sucrose, polysorbat 80, natriumhydroxid og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

AMGEVITA er en klar og farveløs til lysegul opløsning.

Hver pakning indeholder 1 20 mg fyldt injektionssprøjte til engangsbrug (med gul stempelstang).

Hver pakning indeholder 1, 2, 4 eller 6 40 mg fyldte injektionssprøjter til engangsbrug (med blå

stempelstang).

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology Ireland UC

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Telecomlaan 5-7

1831 Diegem

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220606

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Ireland Limited

Tel: +353 1 8527400

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Orion Pharma

Puh/Tel: +358 10 4261

Κύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/YYYY}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.dkma.dk.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Instruktioner til anvendelsen:

AMGEVITA fyldt injektionssprøjte til engangsbrug

Til subkutan anvendelse

Guide til sprøjtedelene

Inden brug

Efter brug

Stempelstang

Fingergreb

Etiket og

udløbsdato

Sprøjtehus

Medicin

Kanylehætte på

Brugt stempelstang

Fingergreb

Etiket og

udløbsdato

Brugt sprøjtehus

Brugt kanyle

Kanylehætte af

Vigtigt:

Kanylen er indeni

Vigtigt

Læs disse vigtige oplysninger, inden du bruger en AMGEVITA fyldt injektionssprøjte:

Anvendelse af AMGEVITA fyldte injektionssprøjter

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at give injektionen, medmindre du eller din plejer har fået

undervisning i det.

Brug

ikke

en fyldt injektionssprøjte, hvis den har været tabt på en hård flade. Dele af

injektionssprøjten kan være ødelagt, også selvom du ikke kan se noget brud. Brug en ny

AMGEVITA fyldt injektionssprøjte.

Trin 1: Forbered dig

A.

Tag det antal AMGEVITA fyldte injektionssprøjter, du skal bruge, ud af pakningen.

Tag fat i

sprøjtehuset for at

få sprøjten ud af

bakken.

Sæt en finger på kanten af

bakken for at holde bakken

fast, mens du tager sprøjten

Tag fat her

Læg den originale pakning med eventuelle ubrugte injektionssprøjter i køleskabet igen.

Af hensyn til din sikkerhed:

ikke

fat i stempelstangen.

ikke

fat i kanylehætten.

ikke

kanylehætten af, før du er klar til at give injektionen.

Fjern

ikke

fingergrebet. Det er en del af sprøjten.

For at injektionen skal være mere behagelig, kan du tage injektionssprøjten ud og opbevare den ved

stuetemperatur

15 til 30

minutter inden injektionen.

Læg

ikke

sprøjten

i køleskabet igen, når den først har opnået stuetemperatur.

Forsøg

ikke

at opvarme sprøjten ved hjælp af en varmekilde, for eksempel varmt vand eller

mikrobølgeovn.

ikke

sprøjten ligge i direkte sollys.

Ryst

ikke

sprøjten.

Vigtigt:

Hold altid på den fyldte injektionssprøjte ved at tage fat i sprøjtehuset.

B.

Kontrollér den fyldte injektionssprøjte.

Sprøjtehus

Etiket med

udløbsdato

Stempelstang

Kanylehætte på

Medicin

Fingergreb

Hold altid på injektionssprøjten ved at tage fat i sprøjtehuset.

Kontrollér, at medicinen i sprøjten er klar og farveløs til lysegul.

Brug

ikke

sprøjten, hvis:

Medicinen er grumset eller misfarvet eller indeholder flager eller partikler.

En eller flere dele ser ud til at være revnede eller ødelagte.

Kanylehætten mangler eller sidder ikke ordentligt på.

Udløbsdatoen, der er trykt på etiketten, er passeret.

Brug i alle disse tilfælde en ny injektionssprøjte.

C.

Saml alle de materialer, du skal bruge til injektionen (injektionerne).

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Læg en ny, fyldt injektionssprøjte klar på en ren overflade med god belysning.

Du skal også bruge disse materialer, som ikke følger med i pakningen:

Alkoholvædede servietter

En tot vat eller en gazetampon

Plaster

Kanylebøtte

D.

Forbered og afrens injektionsstedet (-stederne).

Mave

Lår

Du kan bruge:

Låret

Maven – bortset fra et område på 5 cm omkring navlen

Rens injektionsstedet med en alkoholvædet serviet. Lad huden tørre.

Rør

ikke

dette sted igen, før du giver injektionen.

Hvis du ønsker at bruge samme injektionssted, så sørg for, at det ikke er nøjagtigt samme sted

som ved sidste injektion.

Injicer

ikke

i områder, hvor huden er øm, rød eller hård eller har blå mærker. Undgå at

injicere i områder med ar eller strækmærker.

Hvis du har psoriasis, skal du undgå at injicere direkte ind i hævede, tykke, røde eller

skællende hudpletter eller hudskader.

Trin 2: Vær parat

E.

Træk kanylehætten lige af og væk fra kroppen, når du er klar til at give injektionen.

Det er normalt, at man kan se en dråbe medicin i enden af kanylen.

Kanylehætten må

ikke

snos eller bøjes.

Sæt

ikke

kanylehætten på injektionssprøjten igen.

ikke

kanylehætten af injektionssprøjten, før du er klar til at give injektionen.

Vigtigt:

Smid kanylehætten i kanylebøtten.

F.

Klem sammen om injektionsstedet, så der dannes et fast underlag.

Klem huden godt sammen mellem din tommeltot og fingre, så der dannes et cirka 5 cm bredt område.

Vigtigt:

Hold huden klemt sammen, mens du injicerer.

Trin 3: Injicér

G.

Bliv ved med at klemme sammen. Før kanylen ind i huden med en vinkel på 45 til 90 grader,

mens kanylehætten er taget af.

Sæt

ikke

din finger på stempelstangen, mens du fører kanylen ind.

H.

Skub stempelstangen hele vejen ind med et langsomt og konstant tryk, indtil den ikke bevæger

sig længere.

I.

Fjern din tommeltot, når du er færdig, og løft forsigtigt injektionssprøjten væk fra huden.

Trin 4: Afslut

J.

Kassér den brugte injektionssprøjte og kanylehætten.

Genbrug

ikke

den brugte injektionssprøjte.

Brug

ikke

eventuel resterende medicin, der er tilovers i den brugte injektionssprøjte.

Læg den brugte AMGEVITA-sprøjte i en kanylebøtte straks efter brug. Smid

ikke

sprøjten ud

sammen med husholdningsaffaldet.

Tal med din læge eller apotekspersonalet om korrekt bortskaffelse. Der kan være lokale

retningslinjer for bortskaffelse.

Injektionssprøjten og kanylebøtten må

ikke

smides til genbrug eller kasseres sammen med

husholdningsaffaldet.

Vigtigt:

Opbevar altid kanylebøtten utilgængeligt for børn.

K.

Undersøg injektionsstedet.

Tryk en tot vat eller en gazetampon ned på injektionsstedet, hvis der er blod. Gnid

ikke

injektionsstedet. Sæt om nødvendigt et plaster på.

Indlægsseddel: Information til brugeren

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

adalimumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil også udlevere et

patientkort

, der indeholder vigtige sikkerhedsinformationer, som

du skal være opmærksom på før og under din behandling med AMGEVITA. Opbevar

patientkortet

på dig.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret AMGEVITA til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller

du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage AMGEVITA

Sådan skal du tage AMGEVITA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

AMGEVITA indeholder det aktive stof adalimumab.

AMGEVITA er beregnet til behandlingen af de inflammatoriske sygdomme

beskrevet nedenfor

Rheumatoid artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

Entesopati-relateret artrit

Ankyloserende spondylitis

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

Psoriasisartrit

Plaque-psoriasis

Hidradenitis suppurativa

Crohns sygdom

Colitis ulcerosa

Ikke-infektiøs uveitis

Det aktive stof i AMGEVITA, adalimumab, er et humant monoklonalt antistof. Monoklonale antistoffer

er proteiner, som binder til et bestemt mål.

Målet for adalimumab er et protein kaldet tumornekrosefaktor (TNFα) som er involveret i immun-

(forsvars) systemet og er til stede i øgede mængder i de inflammatoriske sygdomme nævnt ovenfor.

Ved at binde sig til TNFα reducerer AMGEVITA den inflammatoriske proces i disse sygdomme.

Reumatoid artrit

Reumatoid artrit er en betændelsessygdom i leddene.

AMGEVITA bruges til at behandle reumatoid artrit hos voksne. Hvis du har moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit, vil du evt først få andre sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, såsom

methotrexat. Hvis du ikke responderer tilstrækkeligt på disse lægemidler, kan du få AMGEVITA til

behandling af din reumatoide artrit.

AMGEVITA kan også anvendes til behandling af alvorlig aktiv og progressiv reumatoid artrit, der ikke

tidligere er behandlet med methotrexat.

AMGEVITA nedsætter hastigheden for ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af

sygdommen og at forbedre de fysiske funktioner.

Normalt gives AMGEVITA sammen med methotrexat. Hvis din læge ikke mener, at behandling med

methotrexat er hensigtsmæssig, kan AMGEVITA anvendes alene.

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og entesopati-relateret artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og entesopati-relateret artrit er sygdomme med

betændelseslignende (inflammatoriske) reaktioner.

AMGEVITA bruges til at behandle polyartikulær juvenil idiopatisk artrit hos patienter fra 2-års-alderen

og entesopati-relateret artrit hos patienter fra 6-års-alderen. Du skal først behandles med anden

sygdomsdæmpende medicin såsom methotrexat. Hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt godt på disse

lægemidler, vil du få AMGEVITA til behandling af din polyartikulære juvenile idiopatiske artrit eller

entesopati-relaterede artrit.

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis

Ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende

spondylitis er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i rygsøjlen.

AMGEVITA bruges til at behandle ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis hos voksne. Hvis du har ankyloserende spondylitis eller

aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis, vil du først få anden

medicin. Hvis du ikke reagerer godt nok på denne medicin, kan du få AMGEVITA for at mindske

symptomerne på din sygdom.

Psoriasisartrit

Psoriasisartrit er en betændelsessygdom i leddene, som er forbundet med psoriasis.

AMGEVITA bruges til at behandle psoriasisartrit hos voksne. AMGEVITA nedsætter hastigheden for

ødelæggelse af brusk og knogler i leddene forårsaget af sygdommen og at forbedre den fysiske

funktion.

Plaque-psoriasis hos voksne og børn

Plaque-psoriasis er en hudlidelse, som forårsager røde, skællende, skorpede pletter på huden dækket

med sølvfarvede skæl. Plaque-psoriasis kan også ramme neglene, så de smuldrer, fortykkes og løfter sig

fra neglelejet, hvilket kan være smertefuldt. Psoriasis formodes at være forårsaget af et problem med

kroppens immunsystem, som fører til øget produktion af hudceller.

AMGEVITA bruges til at behandle moderat til alvorlig plaque-psoriasis hos voksne. AMGEVITA

bruges også til at behandle alvorlig plaque-psoriasis hos børn og unge i alderen 4 til 17 år, hvor lokal

behandling og lysbehandlinger enten ikke har virket godt nok eller ikke er egnede.

Hidrosadenitis suppurativa hos voksne og unge

Hidrosadenitis suppurativa (kaldes somme tider svedkirtelbetændelse) er en kronisk, ofte smertefuld

betændelseslignende (inflammatorisk) hudsygdom. Symptomerne kan være ømme knuder i huden

(noduli) og abscesser (bylder), som kan udtømme pus. Sygdommen påvirker oftest bestemte områder af

huden, såsom under brystet, i armhulerne, på inderlårerne, i lyskeområdet og på balderne. Der kan også

forekomme ar i de berørte områder.

AMGEVITA bruges til at behandle hidrosadenitis suppurativa hos voksne og unge fra 12 år.

AMGEVITA kan nedsætte antallet af knuder og bylder og lindre den smerte, som ofte er forbundet med

sygdommen. Du kan blive tilbudt anden medicin først. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den

medicin, vil du blive tilbudt AMGEVITA.

Crohns sygdom hos voksne og børn

Crohns sygdom er en inflammatorisk sygdom i mave-tarm-kanalen.

AMGEVITA bruges til at behandle Crohns sygdom hos voksne og børn i alderen 6-17 år. Hvis du har

Crohns sygdom, vil du først få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig effekt af den medicin, vil

du blive tilbudt AMGEVITA til reduktion af sygdomstegn og symptomer på din Crohns sygdom.

Colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en inflammatorisk (betændelseslignende) sygdom i mave-tarm-kanalen.

AMGEVITA bruges til at behandle colitis ulcerosa hos voksne. Hvis du har colitis ulcerosa, vil du først

få anden medicin. Hvis du ikke har tilstrækkelig virkning af denne medicin, kan du få AMGEVITA for

at mindske symptomerne på din sygdom.

Ikke-infektiøs uveitis hos voksne og børn

Ikke-infektiøs uveitis er en betændelseslignende (inflammatorisk) sygdom, som påvirker bestemte dele

af øjet.

AMGEVITA bruges til at behandle

Voksne med ikke-infektiøs uveitis (regnbuehindebetændelse), som påvirker den bagerste del af

øjet.

Børn fra 2 år med kronisk ikke-infektiøs uveitis, som påvirker forreste del af øjet.

Inflammationen kan føre til nedsat syn og/eller fluer i øjet (sværm af uklarheder i øjet, som bevæger sig

i synsfeltet). AMGEVITA virker ved at reducere denne inflammation.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage AMGEVITA

Tag ikke AMGEVITA:

Hvis du er allergisk over for adalimumab eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Hvis du har en alvorlig infektion, herunder aktiv tuberkulose (se ”Advarsler og

forsigtighedsregler”). Det er vigtigt, at du informerer lægen, hvis du har symptomer på

infektioner, f.eks. feber, sår, træthedsfornemmelse, tandproblemer.

Hvis du lider af moderat eller alvorlig hjerteinsufficiens. Det er vigtigt at informere lægen, hvis

du har eller har haft en alvorlig hjertesygdom (se ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager AMGEVITA:

Hvis du oplever allergiske reaktioner med symptomer som trykken i brystet, hvæsende

vejrtrækning, svimmelhed, hævelser eller udslæt, så undlad at injicere mere AMGEVITA, og

kontakt straks lægen, da disse reaktioner i sjældne tilfælde kan være livstruende.

Hvis du har en infektion, herunder langvarig eller lokaliseret infektion (f.eks. bensår), bør du

kontakte din læge, før du begynder at bruge AMGEVITA. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.

Infektioner kan opstå lettere under behandling med AMGEVITA. Risikoen kan stige, hvis din

lungefunktion er svækket. Disse infektioner kan være alvorlige og inkluderer tuberkulose,

infektioner forårsaget af virus, svampe, parasitter eller bakterier eller andre opportunistiske

infektioner og sepsis, som i sjældne tilfælde kan være livstruende. Det er vigtigt at informere

lægen, hvis du får symptomer som feber, sår, træthedsfornemmelse eller tandproblemer. Din læge

kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandling med AMGEVITA.

Eftersom der har været rapporteret tilfælde af tuberkulose hos patienter i behandling med

AMGEVITA, vil lægen undersøge dig for tegn og symptomer på tuberkulose, før behandling

med AMGEVITA påbegyndes. Dette vil omfatte en omhyggelig gennemgang af din

sygdomshistorie, relevante screeningstest (f. eks. røntgenundersøgelse af lunger og en

tuberkulintest). Disse undersøgelser og resultaterne heraf bør registreres på dit

patientkort

. Det

er meget vigtigt at informere lægen, hvis du nogensinde selv har haft tuberkulose, eller hvis du

har været i tæt kontakt med nogen, som havde tuberkulose. Tuberkulose kan udvikles under

behandlingen, også selv om du har fået forebyggende behandling mod tuberkulose. Hvis der viser

sig symptomer på tuberkulose (vedvarende hoste, vægttab, sløvhed, let feber) eller anden form

for infektion under eller efter behandlingen, bør lægen straks informeres.

Rådfør dig med din læge, hvis du har fast bopæl eller rejser i områder, hvor svampeinfektioner

som histoplasmose, kokcidioidomyse eller blastomykose er endemisk.

Rådfør dig med lægen, hvis du har en sygdomshistorie med gentagne infektioner eller andre

tilfælde, der forøger risikoen for infektioner.

Fortæl lægen, hvis du er bærer af hepatitis B-virus (HBV), hvis du har aktiv HBV, eller hvis du

tror, du kan have risiko for at få HBV. Lægen vil teste dig for HBV. AMGEVITA kan forårsage

reaktivering af HBV hos mennesker, der bærer denne virus. I sjældne tilfælde, specielt hvis du

tager anden medicin, der undertrykker immun-systemet, kan reaktivering af HBV blive

livstruende.

Hvis du er over 65 år, kan du være mere modtagelig for infektioner, mens du tager AMGEVITA.

Du og din læge bør være særligt opmærksomme på tegn på infektion mens du er i behandling

med AMGEVITA. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du får symptomer på infektion

såsom feber, sår, træthedsfornemmelse eller problemer med tænderne.

Hvis du skal opereres eller have tandbehandling, bør du informere din læge om, at du tager

AMGEVITA. Din læge kan anbefale midlertidig afbrydelse af behandlingen.

Hvis du har eller udvikler demyeliniserende sygdom som dissemineret sklerose vil din læge

afgøre om du skal have eller fortsætte med at få AMGEVITA. Fortæl straks din læge, hvis du

oplever ændringer i dit syn, svaghed i arme eller ben eller følsesløshed eller en snurrende

fornemmelse et sted i kroppen.

Visse vacciner kan forårsage infektioner og bør ikke gives under AMGEVITA-behandling. Tal

med lægen, før du får nogen form for vaccine. Det anbefales, at børn føres a jour, hvad angår

vaccinationer i overensstemmelse med gældende retningslinjer for vaccinationer, før

behandlingen med AMGEVITA indledes. Hvis du har fået AMGEVITA, mens du var gravid, kan

dit spædbarn have en højere risiko for at få en sådan infektion i op til ca. fem måneder efter din

sidste dosis under graviditeten. Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre

sundhedspersoner, at du fik AMGEVITA under graviditeten, så de kan beslutte, hvornår dit

spædbarn bør vaccineres.

Hvis du har lettere hjerteinsufficiens og bliver behandlet med AMGEVITA, skal status for din

hjerteinsufficiens følges nøje af din læge. Det er vigtigt at informere lægen, hvis du har eller har

haft en alvorlig hjertesygdom. Hvis du udvikler nye eller får forværrede symptomer på

hjerteinsufficiens (f. eks. stakåndethed eller hævede fødder), skal du kontakte din læge

øjeblikkeligt. Din læge vil tage stilling til, om du skal have AMGEVITA.

Hos nogle patienter vil kroppen ikke producere tilstrækkeligt af de blodlegemer, som hjælper

kroppen med at bekæmpe infektioner eller stoppe blødninger. Hvis du får feber, som ikke vil

forsvinde, blå mærker eller bløder meget let eller er meget bleg, skal du omgående henvende dig

til din læge. Din læge kan eventuelt beslutte at afbryde behandlingen.

Der er set meget sjældne tilfælde af visse kræfttyper hos patienter, som tager adalimumab eller

andre TNF-hæmmere. Patienter med mere alvorlig reumatoid artrit, som har haft sygdommen i

lang tid, kan have øget risiko i forhold til gennemsnittet for at få lymfomer (en kræftsygdom, som

påvirker lymfesystemt) og leukæmi (en kræftsygdom som påvirker blod og knoglemarv). Når du

tager AMGEVITA, kan din risiko for at få et lymfom, leukæmi eller andre former for kræft øges.

I sjældne tilfælde er der set en alvorlig undertype af lymfom hos patienter, som tog adalimumab.

Nogle af disse patienter blev også behandlet med azathioprin eller 6-mercaptopurin. Fortæl din

læge, hvis du får azathioprin eller 6-mercaptopurin sammen med AMGEVITA. Derudover er der

set tilfælde af ikke-melanom hudkræft hos patienter, der tager adalimumab. Hvis der kommer nye

hudlæsioner under eller efter behandlingen, skal du fortælle det til din læge.

Der har været tilfælde af kræft, der er forskellig fra lymfom hos patienter med en specifik

lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der var i behandling med en anden

TNF-hæmmer. Hvis du har KOL, eller ryger meget, bør du diskutere med din læge, om

behandling med en TNF-hæmmer er passende for dig.

I sjældne tilfælde kan behandling med AMGEVITA resultere i lupus-lignende syndrom. Fortæl

det til din læge, hvis du får symptomer såsom vedvarende, uforklarlig udslæt, feber, ledsmerter

eller træthed.

Den fyldte pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan medføre

allergiske reaktioner.

Af hensyn til sporbarheden af dette lægemiddel bør din læge eller apotekspersonalet registrere navnet

og lotnummeret på det produkt, du har fået, i din patientjournal. Du kan også overveje selv at skrive

disse oplysninger ned for det tilfælde, at du i fremtiden bliver bedt om dem.

Børn og unge

Vaccinationer: hvis det er muligt, skal dit barn føres ajour med alle vaccinationer, før behandling

med AMGEVITA startes.

Giv ikke AMGEVITA til børn under 2 år med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit.

Brug af anden medicin sammen med AMGEVITA

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

AMGEVITA kan anvendes sammen med methotrexat eller visse sygdomsmodificerende antireumatiske

lægemidler (sulfasalazin, hydroxychloroquin, leflunomid og guldpræparater til injektion), steroider eller

smertemedicin, herunder non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDs).

Du bør ikke tage AMGEVITA sammen med medicin, der indeholder det aktive stof anakinra eller

abatacept på grund af den forhøjede risiko for alvorlig infektion. Hvis du har spørgsmål, skal du tale

med din læge.

Graviditet og amning

Du bør overveje brugen af passende prævention for at forhindre graviditet og fortsætte brugen

mindst 5 måneder efter den sidste behandling med AMGEVITA.

Hvis du er gravid, har mistanke, om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

AMGEVITA bør kun anvendes under graviditet, hvis det er tydeligvis nødvendigt.

Der var i følge et graviditetsstudie ikke højere risiko for misdannelser, når moderen havde fået

AMGEVITA under graviditeten, ved sammenligning med mødre med samme sygdom, som ikke

havde fået AMGEVITA.

AMGEVITA kan anvendes under amning.

Hvis du har fået AMGEVITA, mens du var gravid, kan dit spædbarn have en højere risiko for at

få en sådan infektion.

Det er vigtigt, at du fortæller barnets læge og andre sundhedspersoner, at du fik AMGEVITA

under graviditeten, før dit barn får nogen vaccinationer (for mere information om vacciner, se

afsnittet vedrørende ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Trafik-og arbejdssikkerhed

AMGEVITA kan påvirke din evne til at

føre motorkøretøj

, cykle eller betjene maskiner i mindre grad.

Du kan få synsforstyrrelser og en fornemmelse af, at rummet drejer rundt, efter, at AMGEVITA er

taget.

AMGEVITA indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. 0,8 ml dosis. Dvs. at det stort set

er ‘natriumfrit’.

3.

Sådan skal du tage AMGEVITA

Tag altid AMGEVITA nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Voksne med reumatoid artrit, psoriasisartrit, ankyloserende spondylitis eller aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis

AMGEVITA injiceres under huden (subkutan anvendelse). Den almindelige dosis til voksne med

reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på

ankyloserende spondylitis og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg hver anden uge som enkeltdosis.

Hvis du har reumatoid artrit, kan du fortsætte med methotrexat under behandling med AMGEVITA.

Hvis din læge ikke mener, at behandling med methotrexat er hensigtsmæssig, kan AMGEVITA

anvendes alene.

Hvis du har reumatoid artrit og ikke får methotrexat i kombination med din AMGEVITA-behandling,

kan lægen vælge at ordinere 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

Børn, unge og voksne fra 2 år, der vejer 30 kg eller derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 40 mg hver anden uge.

Børn, unge og voksne med entesopati-relateret artrit

Børn, unge og voksne fra 6 år, der vejer 30 kg eller derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er 40 mg hver anden uge.

Voksne med plaque-psoriasis

Den anbefalede dosis til voksne med plaque-psoriasis er en startdosis på 80 mg (som to 40 mg

injektioner om dagen), efterfulgt af 40 mg hver anden uge startende en uge efter den første dosis. Du

skal fortsætte med at injicere AMGEVITA så længe, din læge har fortalt dig. Afhængigt af dit respons,

kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Børn og unge med plaque psoriasis

Børn og unge fra 4 til 17

år, der vejer 30 kg eller derover

Den anbefalede dosis AMGEVITA er en startdosis på 40 mg efterfulgt af 40 mg en uge senere. Derefter

er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge.

Voksne med hidrosadenitis suppurativa

Startdosis ved hidrosadenitis suppurativa er sædvanligvis 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag

eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg 2 uger senere

(som to 40 mg-injektioner på en dag). Efter yderligere 2 uger fortsættes med 40 mg hver uge eller

80 mg hver anden uge, alt efter lægens ordination. Det anbefales, at du dagligt vasker de berørte

områder med et antiseptisk middel.

Unge med hidrosadenitis suppurativa fra 12 til 17 år, som vejer 30 kg eller mere

Den anbefalede startdosis af AMGEVITA er 80 mg (som to 40 mg injektioner med på en dag),

efterfulgt af 40 mg hver anden uge startende en uge efter den første dosis. Hvis du har utilstrækkeligt

respons på AMGEVITA 40 mg hver anden uge, kan lægen øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg

hver anden uge.

Det anbefales, at du dagligt vasker de berørte områder med et antiseptisk middel.

Voksne med Crohns sygdom

Startdosis for Crohns sygdom er sædvanligvis 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) efterfulgt af

40 mg hver anden uge 2 uger senere. Hvis et hurtigere respons er nødvendigt, kan din læge ordinere en

startdosis på 160 mg (som fire 40 mg-injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner pr. dag i to på

hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) 2 uger senere, og

derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit respons, kan din læge forøge dosis til 40 mg hver uge

eller 80 mg hver anden uge.

Børn og unge med Crohns sygdom

Børn og unge fra 6 til 17

år, der vejer under 40 kg

Den sædvanlige startdosis er 40 mg efterfulgt af 20 mg to uger senere. Hvis hurtigere

behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på 80 mg (som to 40 mg-

injektioner på en dag) efterfulgt af 40 mg to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 20 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 20 mg hver uge.

Den fyldte pen med 40 mg kan ikke bruges til dosen på 20 mg. Man kan dog få en fyldt

injektionssprøjte

til AMGEVITA 20 mg til dosen på 20 mg.

Børn og unge fra 6 til 17

år, som vejer 40 kg eller derover

Den sædvanlige startdosis er 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) efterfulgt af 40 mg to uger

senere. Hvis hurtigere behandlingsrespons er nødvendigt, kan dit barns læge ordinere en startdosis på

160 mg (som fire 40 mg-injektioner samme dag eller to 40 mg-injektioner på to på hinanden følgende

dage) efterfulgt af 80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) to uger senere.

Derefter er den sædvanlige dosis 40 mg hver anden uge. Afhængigt af dit barns respons kan lægen øge

dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Voksne med colitis ulcerosa

Den anbefalede dosis AMGEVITA til voksne med colitis ulcerosa er 160 mg i starten (som fire 40 mg-

injektioner på en dag eller to 40 mg-injektioner om dagen i to på hinanden følgende dage) efterfulgt af

80 mg (som to 40 mg injektioner om dagen) 2 uger senere og derefter 40 mg hver anden uge. Afhængigt

af dit respons kan din læge øge dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Voksne med ikke-infektiøs uveitis

Den normale dosis for voksne med ikke-infektiøs uveitis er en startdosis på 80 mg (som to 40 mg

injektioner på én dag) efterfulgt af 40 mg hver anden uge med start en uge efter den første dosis. Du

skal fortsætte med at injicere AMGEVITA, så længe din læge har sagt.

Ved ikke-infektiøs uveitis kan du fortsætte med at bruge kortikosteroider eller andre lægemidler, som

påvirker immunsystemet, mens du tager AMGEVITA. AMGEVITA kan også anvendes alene.

Børn og unge fra 2 år med kronisk ikke-infektiøs uveitis

Børn og unge fra 2 år, der vejer mindre end 30 kg

Den normale dosis af AMGEVITA er 20 mg hver anden uge med methotrexat.

Din læge kan også ordinere en induktionsdosis på 40 mg, som kan administreres en uge før start af den

sædvanlige dosis.

Den fyldte pen med 40 mg kan ikke bruges til dosen på 20 mg. Man kan dog få en fyldt

injektionssprøjte

til AMGEVITA 20 mg til dosen på 20 mg.

Børn og unge fra 2 år, der vejer 30 kg eller mere

Den normale dosis af AMGEVITA er 40 mg hver anden uge med methotrexat.

Din læge kan også ordinere en induktionsdosis på 80 mg, som kan administreres en uge før start af den

sædvanlige dosis.

Metode og indgivelsesvej

AMGEVITA indgives ved injektion under huden (subkutan injektion).

Hvis du har taget for meget AMGEVITA

Hvis du ved en fejltagelse injicerer AMGEVITA hyppigere end forskrevet af lægen eller apoteket,

kontakt lægen eller apoteket og fortæl ham/hende, at du har taget mere. Tag altid den ydre karton eller

hætteglasset fra dette lægemiddel med, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at tage AMGEVITA

Hvis du glemmer at give dig selv en injektion, bør du injicere den næste dosis af AMGEVITA, så snart

du kommer i tanke om det. Fortsæt dernæst med at injicere næste dosis som planlagt på den oprindelig

fastlagte dag, som om du ikke havde glemt en dosis.

Hvis du holder op med at tage AMGEVITA

Beslutningen om at stoppe med at bruge AMGEVITA skal diskuteres med din læge. Dine symptomer

kan komme igen efter ophør.

Hvis du har yderligere spørgsmål til anvendelsen af dette lægemiddel, skal du spørge din læge eller

apotek.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste

bivirkninger er af let til moderat grad. Der kan dog forekomme mere alvorlige bivirkninger, som kræver

behandling. Bivirkninger kan forekomme op til 4 måneder efter den sidste AMGEVITA injektion.

Kontakt omgående lægen, hvis du får følgende symptomer

alvorligt udslæt, nældefeber eller andre tegn på en allergisk reaktion,

hævelser i ansigt, hænder eller fødder,

besvær med at trække vejret eller synke,

stakåndethed ved fysisk anstrengelse eller når du ligger ned, eller hævede fødder.

Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du får følgende symptomer

tegn på infektion, såsom feber, følelse af sygdom, sår, tandproblemer eller smerter ved

vandladning,

følelse af svaghed eller træthed,

hoste,

snurren og prikken,

følelsesløshed,

dobbeltsyn,

svaghed i arme og ben,

en bule eller åbent sår, som ikke vil hele,

tegn og symptomer, som kan tyde på blodsygdomme så som vedvarende feber, blå mærker,

blødning, bleghed.

Ovennævnte symptomer kan være tegn på følgende bivirkninger, som er observeret ved brug af

adalimumab.

Meget almindelige (kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer)

reaktion ved injektionsstedet (herunder smerter, hævelse, rødme eller kløe),

luftvejsinfektioner (inklusive forkølelse, løbende næse, bihulebetændelse, lungebetændelse),

hovedpine,

mavesmerter,

kvalme og opkastning,

udslæt,

muskuloskeletale smerter.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer)

alvorlige infektioner (inklusive blodforgiftning og influenza),

tarminfektioner (inklusive gastroenteritis),

hudinfektioner (inklusive bindevævsbetændelse og helvedsild),

øreinfektioner,

infektioner i munden (inklusive tandinfektioner og forkølelsessår),

infektioner i kønsvejene,

urinvejsinfektion,

svampeinfektioner,

ledinfektioner,

godartede svulster,

hudkræft,

allergiske reaktioner (inklusive sæsonbestemt allergi),

dehydrering (væskemangel),

humørsvingninger (inklusive depression),

angst,

søvnbesvær,

følelsesforstyrrelser såsom snurren, prikken eller følelsesløshed,

migræne,

nerverodskompression (inklusive smerter i den nederste del af ryggen og bensmerter),

synsforstyrrelser,

betændelse i øjet,

betændelse i øjenlåget og hævede øjne,

vertigo (fornemmelse af at snurre rundt),

fornemmelse af hurtige hjerteslag,

højt blodtryk,

rødmen,

blodansamling,

hoste,

astma,

kortåndethed,

blødning i tarmen,

sure opstød (fordøjelsesbesvær, oppustethed, halsbrand),

syrereflukssygdom,

Sjøgrens syndrom (inklusive tørre øjne og tør mund),

kløe,

kløende udslæt,

blå mærker,

inflammation i huden (såsom eksem),

fingernegle og tånegle knækker,

øget svedtendens,

hårtab,

nye udbrud eller forværring af psoriasis,

muskelspasmer,

blod i urinen,

nyreproblemer,

brystsmerter,

ødem,

feber,

nedsat antal blodplader med forøget risiko for blødning eller blå mærker,

forringet sårheling.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer)

opportunistiske infektioner (som inkluderere tuberkulose og andre infektioner, som forekommer,

når modstandskraften mod sygdom er nedsat),

neurologiske infektioner (inklusive viral meningitis),

øjeninfektioner,

bakterieinfektioner,

irritation og infektion i tyktarmen (diverticulitis),

kræft,

kræft, der rammer lymfesystemet,

modermærkekræft,

sygdomme i immunsystemet som kan påvirke lungerne, huden og lymfeknuderne (viser sig oftest

som sarkoidose),

vaskulitis (betændelse i blodkar),

rysten,

neuropati,

slagtilfælde,

høretab, summen for ørerne,

fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag såsom oversprungne slag,

hjerteproblemer, som kan forårsage kortåndethed og hævede ankler,

hjertetilfælde,

sæklignende udposning på væggen af en større pulsåre (aneurisme), betændelse og blodprop i en

blodåre, tilstopning af et blodkar,

lungesygdom som forårsager kortåndethed (inklusive inflammation/vævsirritation),

blodprop i lungerne (lungeemboli),

unormal ophobning af væske mellem lungehinderne (pleuraeffusion),

inflammation i bugspytkirtlen, som kan give alvorlige smerter i maven og ryggen,

synkebesvær,

hævelse i ansigtet,

inflammation i galdeblæren, galdesten,

fedtholdig lever,

nattesved,

unormale muskelssvigt,

systemisk lupus erythematosus (indbefatter betændelse i huden, hjertet, lungerne, leddene og

andre organsystemer),

søvnafbrydelser,

impotens,

inflammationer.

Sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

leukæmi (kræft som påvirker blod og knoglemarv),

alvorlig allergisk reaktion med shock,

dissemineret sklerose,

nerveforstyrrelser (såsom inflammation (betændelse) i synsnerven og Guillain-Barré syndrom,

som kan forårsage muskelsvaghed, unormal følesans, prikken i arme og overkrop),

hjertestop,

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne),

perforering af tarmen,

hepatit,

genopblussen af hepatitis B,

autoimmun hepatit (leverbetændelse forårsaget af kroppens eget immunsystem),

inflammation/betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis),

Stevens-Johnsons syndrom (tidlige symptomer inkluderer utilpashed, feber, hovedpine og

udslæt),

ødem i ansigtet forbundet med allergiske reaktioner,

betændelseslignede hududslæt (erythema multiforme),

lupus-lignende syndrom,

angioødem (lokal hævelse af huden),

lichenoid hudreaktion (kløende rødligt-lilla hududslæt).

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

hepatosplenisk T-celle lymfom (en sjælden form for blodkræft, som ofte er dødelig),

Merkelcelle karcinom (en type hudkræft),

leversvigt,

forværring af en tilstand, som kaldes dermatomyositis (ses som hududslæt ledsaget af

muskelsvaghed).

Nogle bivirkninger, som er set med adalimumab har ikke symptomer og kan kun opdages ved

blodprøver. Disse inkluderer:

Meget almindelige (kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer)

nedsat antal af hvide blodlegemer,

nedsat antal af røde blodlegemer,

forhøjede lipider i blodet,

forhøjede leverenzymer.

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer)

forhøjet antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader,

forhøjet urinsyre i blodet,

unormale blodmålinger af natrium,

lave blodmålinger af calcium,

lave blodmålinger af fosfat,

højt blodsukker,

høje blodmålinger af lactatdehydrogenase,

tilstedeværelse af autoantistoffer i blodet,

lavt indhold af kalium i blodet.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer)

forhøjet indhold af bilirubin i blodet (leverblodprøve).

Sjældne (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke AMGEVITA efter den udløbsdato, der står på etiketten og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

En enkelt AMGEVITA fyldt pen kan opbevares ved temperaturer op til 25 °C i en periode på højst

14 dage. Den fyldte pen skal være beskyttet mod lys, og kasseres, hvis den ikke er brugt inden for de

14 dage.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

AMGEVITA indeholder

Aktivt stof: adalimumab. Hver fyldt pen indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml opløsning.

Øvrige indholdsstoffer: iseddike, sucrose, polysorbat 80, natriumhydroxid og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

AMGEVITA er en klar og farveløs til lysegul opløsning.

Hver pakning indeholder 1, 2, 4 eller 6 SureClick fyldte penne.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology Ireland UC

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Telecomlaan 5-7

1831 Diegem

Belgium

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220606

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Ireland Limited

Tel: +353 1 8527400

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Orion Pharma

Puh/Tel: +358 10 4261

Κύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/YYYY}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.dkma.dk.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Instruktioner til anvendelsen:

AMGEVITA fyldt SureClick pen til engangsbrug

Til subkutan anvendelse

Guide til pennens dele

Inden brug

Efter brug

Blå startknap

Udløbsdato

Rude

Medicin

Gul hætte på

Udløbsdato

Gul rude (injektion

færdig)

Gul afskærmning

Gul hætte af

Vigtigt:

Kanylen er indeni

Vigtigt

Læs disse vigtige oplysninger, inden du bruger en AMGEVITA fyldt pen:

Anvendelse af AMGEVITA fyldte penne

Det er vigtigt, at du ikke forsøger at give injektionen, medmindre du eller din plejer har fået

undervisning i det.

Brug

ikke

en fyldt pen, hvis den har været tabt på en hård flade. Dele af pennen kan være

ødelagt, også selvom du ikke kan se noget brud. Brug en ny AMGEVITA fyldt pen.

Den fyldte pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi, der indeholder latex. Fortæl det

til din læge, hvis du er allergisk over for latex.

Trin 1: Forbered dig

A.

Tag én AMGEVITA fyldt pen ud af pakningen.

Løft forsigtigt den fyldte pen lige ud af kassen.

Læg den originale pakning med eventuelle ubrugte penne i køleskabet igen.

For at injektionen skal være mere behagelig, kan du tage pennen ud og opbevare den ved

stuetemperatur

15 til 30

minutter inden injektionen.

Læg

ikke

pennen i køleskabet igen, når den først har opnået stuetemperatur.

Forsøg

ikke

at opvarme pennen ved hjælp af en varmekilde, for eksempel varmt vand eller

mikrobølgeovn.

Ryst

ikke

den fyldte pen.

ikke

den gule hætte af den fyldte pen endnu.

B.

Kontrollér den fyldte pen.

Gul hætte på

Rude

Medicin

Kontrollér, at medicinen i ruden er klar og farveløs til lysegul.

Brug

ikke

den fyldte pen, hvis:

Medicinen er grumset eller misfarvet eller indeholder flager eller partikler.

En eller flere dele ser ud til at være revnede eller ødelagte.

Den fyldte pen har været tabt på en hård flade.

Den gule hætte mangler eller sidder ikke ordentligt på.

Udløbsdatoen, der er trykt på etiketten, er passeret.

Brug i alle disse tilfælde en ny fyldt pen.

C.

Saml alle de materialer, du skal bruge til injektionen.

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Læg en ny, fyldt pen klar på en ren overflade med god belysning.

Du skal også bruge disse materialer, som ikke følger med i pakningen:

Alkoholvædede servietter

En tot vat eller en gazetampon

Plaster

Kanylebøtte

D.

Forbered og afrens injektionsstedet.

Mave

Lår

Du kan bruge:

Låret

Maven – bortset fra et område på 5 cm omkring navlen

Rens injektionsstedet med en alkoholvædet serviet. Lad huden tørre.

Rør

ikke

dette sted igen, før du giver injektionen.

Hvis du ønsker at bruge samme injektionssted, så sørg for, at det ikke er nøjagtigt samme sted

som ved sidste injektion.

Injicer

ikke

i områder, hvor huden er øm, rød eller hård eller har blå mærker. Undgå at

injicere i områder med ar eller strækmærker.

Hvis du har psoriasis, skal du undgå at injicere direkte ind i hævede, tykke, røde eller

skællende hudpletter eller hudskader.

Trin 2: Vær parat

E.

Træk den gule hætte lige af, når du er klar til at give injektionen.

Det er normalt, at man kan se en dråbe væske medicin i enden af kanylen eller den gule afskærmning.

Den gule hætte må

ikke

snos eller bøjes.

Sæt

ikke

den gule hætte på pennen igen.

ikke

den gule hætte af pennen, før du er klar til at give injektionen.

F.

Klem sammen om injektionsstedet, så der dannes et fast underlag.

Strækkemetoden

Stræk huden godt ud ved at bevæge tommeltotten og fingrene i modsat retning, så der bliver et

område på cirka

5

cm bredde.

ELLER

Klemmemetoden

Klem huden godt sammen mellem din tommeltot og fingre, så der dannes et cirka

5

cm bredt område.

Vigtigt:

Hold huden udstrakt eller klemt sammen, mens du injicerer.

Trin 3: Injicér

G.

Bliv ved med at strække eller klemme sammen.

Anbring

den fyldte pen på huden med en

vinkel på 45 til 90 grader, mens den gule hætte er taget af.

Vigtigt:

Rør ikke ved den blå startknap endnu.

H.

Tryk

den fyldte pen godt ned i huden, indtil den ikke bevæger sig længere.

Tryk ned

Vigtigt:

Du skal trykke pennen helt ned, men må ikke røre ved den blå startknap, før du er klar til at

injicere.

I.

Tryk

på den blå startknap, når du er klar til at injicere. Du hører et klik.

“Klik”

J.

Bliv ved med at

trykke

ned på huden. Injektionen tager cirka 10 sekunder.

~10 s

Ruden bliver gul, når

injektionen er færdig.

Du hører måske endnu et klik.

Bemærk:

Når du har fjernet den fyldte pen fra huden, dækkes

kanylen automatisk.

Vigtigt:

Hvis ruden ikke er blevet gul, når du har fjernet den fyldte pen, eller hvis det ser ud til, at

medicinen stadig injiceres, betyder det, at du ikke har fået en hel dosis. Kontakt straks din læge.

Trin 4: Afslut

K.

Kassér den brugte pen og den gule hætte.

Læg den brugte pen i en kanylebøtte straks efter brug. Smid

ikke

pennen ud sammen med

husholdningsaffaldet.

Tal med din læge eller apotekspersonalet om korrekt bortskaffelse. Der kan være lokale

retningslinjer for bortskaffelse.

Den fyldte pen må

ikke

genbruges.

Den fyldte pen og kanylebøtten må

ikke

smides til genbrug eller kasseres sammen med

husholdningsaffaldet.

Vigtigt:

Opbevar altid kanylebøtten utilgængeligt for børn.

“Klik”

L.

Undersøg injektionsstedet.

Tryk en tot vat eller en gazetampon ned på injektionsstedet, hvis der er blod. Gnid

ikke

injektionsstedet. Sæt om nødvendigt et plaster på.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldte enkeltdosis injektionssprøjte indeholder 20 mg adalimumab i 0,4 ml (50 mg/ml) opløsning.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldte enkeltdosis injektionssprøjte indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml (50 mg/ml) opløsning.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldte enkeltdosis pen indeholder 40 mg adalimumab i 0,8 ml (50 mg/ml) opløsning.

Adalimumab er et rekombinant humant monoklonalt antistof fremstillet i ovarieceller fra kinesiske

hamstre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Injektionsvæske, opløsning (injektionsvæske).

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick)

Injektionsvæske, opløsning (injektionsvæske).

Klar og farveløs til lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reumatoid artrit

AMGEVITA i kombination med methotrexat er indiceret til:

behandling af moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit hos voksne patienter, hvor responsen på

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, herunder methotrexat, har været

utilstrækkelig.

behandling af alvorlig, aktiv og progressiv reumatoid artrit hos voksne patienter, som ikke

tidligere er blevet behandlet med methotrexat.

AMGEVITA kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerans over for methotrexat eller hvis fortsat

behandling med methotrexat er uhensigtsmæssig.

AMGEVITA hæmmer udviklingen af leddestruktion bedømt ved måling med røntgen og forbedrer den

fysiske funktion, når det gives i kombination med methotrexat.

Juvenil idiopatisk artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

AMGEVITA er i kombination med methotrexat indiceret til behandling af aktiv polyartikulær juvenil

idiopatisk artrit hos patienter fra 2 år, som har haft et utilstrækkeligt respons på en eller flere

sygdomsmodificerende anti-reumatiske lægemidler (DMARDs). AMGEVITA kan gives som

monoterapi i tilfælde af intolerance over for methotrexat, eller hvis fortsat behandling med methotrexat

er uhensigtmæssig (for effektivitet ved monoterapi, se pkt 5.1). Adalimumab er ikke undersøgt hos

patienter under 2 år.

Entesopatirelateret artrit

AMGEVITA er indiceret til behandling af aktiv entesopatirelateret artrit hos patienter fra 6 år, som har

haft et utilstrækkeligt respons på, eller som er intolerante over for konventionel behandling (se pkt. 5.1).

Aksial spondyloartritis

Ankyloserende spondylitis (AS)

AMGEVITA er indiceret til behandling af voksne med alvorlig aktiv ankyloserende spondylitis, som

ikke har responderet tilstrækkeligt på konventionel behandling.

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS

AMGEVITA er indiceret til behandling af voksne med alvorlig aksial spondyloartritis uden

radiografiske tegn på AS, men med objektive tegn på inflammation ved forhøjet CRP og/eller MRI,

som ikke har responderet tilstrækkeligt på eller er intolerante overfor NSAID.

Psoriasisartrit

AMGEVITA er indiceret til behandling af aktiv og progressiv psoriasisartrit hos voksne patienter, hvor

responset på forudgående behandling med sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler har været

utilstrækkelig. AMGEVITA reducerer den udviklingshastighed, hvormed de perifere led destrueres,

bedømt ved måling med røntgen hos patienter med polyartikulære, symmetriske undertyper af

sygdommen (se pkt. 5.1), og forbedrer den fysiske funktion.

Psoriasis

AMGEVITA er indiceret til behandling af moderat til svær kronisk plaque-psoriasis hos voksne

patienter, hvor systemisk behandling er relevant.

Pædiatrisk plaque-psoriasis

AMGEVITA er indiceret til behandling af svær kronisk plaque-psoriasis hos børn og unge fra 4 år, som

har haft et utilstrækkeligt respons på, eller som ikke er egnede til topikal behandling eller

lysbehandling.

Hidrosadenitis suppurativa (HS)

AMGEVITA er indiceret til behandling af aktiv moderat til svær hidrosadenitis suppurativa

(svedkirtelbetændelse) hos voksne

og unge fra 12 år, hvor responset på konventionel systemisk HS-

behandling har været utilstrækkelig (se pkt. 5.1 og 5.2).

Crohns sygdom

AMGEVITA er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom hos voksne patienter,

som på trods af et fuldt og adækvat behandlingsforløb med glukokortikoid og/eller immunsuppressivum

ikke har responderet tilfredsstillende, eller som er intolerante over for eller har kontraindikationer mod

sådanne behandlinger.

Crohns sygdom hos børn

AMGEVITA er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom hos pædiatriske

patienter (fra 6 år), som har haft utilstrækkeligt respons på konventionel behandling inklusive primær

ernæringsbehandling og kortikosteroidbehandling og/eller immunmodulerende behandling, eller som er

intolerante over for eller har kontraindikationer mod sådanne behandlinger.

Colitis ulcerosa

AMGEVITA er indiceret til behandling af moderat til svær aktiv colitis ulcerosa hos voksne, som ikke

har responderet tilfredsstillende på konventionel behandling inklusive glukokortikoider og 6-

mercaptopurin (6-MP) eller azathioprin (AZA), eller som er intolerante over for eller har

kontraindikationer mod sådanne behandlinger.

Uveitis

AMGEVITA er indiceret til behandling af voksne med non-infektiøs intermediær, posterior og pan-

uveitis, som har haft utilstrækkeligt respons på kortikosteroider, som har behov for

kortikosteroidbesparende behandling, eller som ikke er egnede til behandling med kortikosteroider.

Pædiatrisk uveitis

AMGEVITA er indiceret til behandling af pædiatrisk kronisk non-infektiøs anterior uveitis hos børn fra

2 år, som har haft utilstrækkeligt respons på konventionel behandling, eller som er intolerante, eller som

ikke er egnede til konventionel behandling.

4.2

Dosering og administration

Behandling med AMGEVITA bør initieres og superviseres af speciallæger med erfaring i

diagnosticering og behandling af de sygdomme, som AMGEVITA er indiceret til. Før initiering af

behandling med AMGEVITA rådes øjenlæger til at rådføre sig med en passende specialist (se pkt. 4.4).

Patienter i AMGEVITA-behandling bør få udleveret et patientkort.

Efter passende oplæring i injektionsteknik kan patienter selv injicere AMGEVITA, såfremt lægen

finder det hensigtsmæssigt, og med nødvendig lægelig opfølgning.

Under behandling med AMGEVITA, bør andre samtidige behandlinger (f.eks. kortikosteroider og/eller

immunmodulerende midler) optimeres.

Dosering

Reumatoid artrit

Den anbefalede dosis af AMGEVITA til voksne patienter med reumatoid artrit er 40 mg adalimumab

givet som enkeltdosis ved subkutan injektion hver anden uge. Der fortsættes med methotrexat under

behandling med AMGEVITA.

Der kan fortsættes med glukokortikoider, salicylater, non-steroide antiinflammatoriske eller analgetiske

lægemidler under behandling med AMGEVITA. Se pkt. 4.4 og 5.1 vedrørende kombination med andre

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler end methotrexat.

Ved behandling med AMGEVITA alene kan det være en fordel for visse patienter, der oplever faldende

respons på AMGEVITA 40 mg hver anden uge, at øge dosis til 40 mg adalimumab hver uge eller

80 mg hver anden uge.

Tilgængelige data vedrørende adalimumab tyder på, at klinisk respons sædvanligvis opnås inden for

12 uger. Fortsat behandling bør genovervejes, hvis patienten ikke har responderet inden for denne

tidsperiode.

Behandlingsafbrydelse

Det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen, for eksempel før operation, eller hvis der

forekommer alvorlige infektioner.

Genopstart af AMGEVITA efter doseringsindstilling i 70 dage eller længere bør resultere i et klinisk

respons i samme størrelsesorden og med samme sikkerhedsprofil som før behandlingsafbrydelsen.

Ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS og psoriasisartrit

Den anbefalede dosis af AMGEVITA til patienter med ankyloserende spondylitis, aksial

spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS og til patienter med psoriasisartrit er 40 mg adalimumab

givet som enkeltdosis subkutan injektion hver anden uge.

Tilgængelige data tyder på, at klinisk respons sædvanligvis opnås inden for 12 uger. Fortsat behandling

bør genovervejes, hvis patienten ikke har responderet inden for denne tidsperiode.

Psoriasis

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til voksne patienter er en startdosis på 80 mg subkutant, efterfulgt af

40 mg subkutant hver anden uge med start en uge efter den første dosis.

Behandling ud over 16 uger skal nøje overvejes hos patienter, som ikke responderer inden for denne

tidsperiode.

Patienter med utilstrækkeligt respons på AMGEVITA

40 mg hver anden uge efter 16 ugers behandling

eller mere kan have fordel af en stigning i dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge. Fordele

og risici ved fortsat behandling med 40 mg ugentlig eller 80 mg hver anden uge skal overvejes nøje hos

patienter med utilstrækkeligt respons efter øgning af dosis (se pkt. 5.1). Hvis der opnås tilstrækkeligt

respons med 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge, kan dosis efterfølgende reduceres til 40 mg

hver anden uge.

Hidrosadenitis suppurativa

Det anbefalede AMGEVITA dosisregime til voksne patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS) er

160 mg på dag 1 (givet som fire injektioner af 40 mg på en dag eller som to injektioner af 40 mg pr. dag

i to på hinanden følgende dage), efterfulgt af 80 mg to uger senere på dag 15 (givet som to injektioner

af 40 mg på en dag). To uger senere (Dag 29) fortsættes med en dosis på 40 mg hver uge eller 80 mg

hver anden uge (givet som to injektioner af 40 mg på en dag). Hvis det er nødvendigt, kan behandling

med antibiotika fortsættes under AMGEVITA-behandlingen. Det anbefales, at patienten vasker sine

HS-læsioner dagligt med topikal antiseptisk vask under AMGEVITA-behandlingen.

Behandling ud over 12 uger skal nøje genovervejes hos patienter, som ikke responderer inden for denne

tidsperiode.

Hvis det bliver nødvendigt at afbryde behandlingen, kan der startes op igen med AMGEVITA 40 mg

hver uge eller 80 mg hver anden uge (se pkt. 5.1).

Benefit/risk-forholdet ved fortsat langtidsbehandling bør løbende evalueres (se pkt. 5.1).

Crohns sygdom

Det anbefalede AMGEVITA induktions-dosis-regime til voksne patienter med moderat til svær aktiv

Crohns sygdom er 80 mg i uge 0 efterfulgt af 40 mg i uge 2. I tilfælde, hvor der er brug for et hurtigere

respons af behandlingen, kan regimet 160 mg i uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på en dag eller

som to 40 mg injektioner pr. dag i to på hinanden følgende dage), 80 mg i uge 2 (givet som to

injektioner af 40 mg på en dag), anvendes med erkendelse af, at risikoen for bivirkninger er højere

under induktionen.

Efter induktionsbehandling, er den anbefalede dosis 40 mg hver anden uge via subkutan injektion.

Alternativt, kan AMGEVITA gen-administreres, hvis patienten er stoppet behandling med

AMGEVITA, og tegn og symptomer på sygdommen kommer igen. Der er begrænset erfaring med

gentagen administration efter mere end 8 uger efter den foregående dosis.

Under vedligeholdelsesbehandling kan kortikosteroider nedtrappes i overenstemmelse med

retningslinier for klinisk praksis.

Nogle patienter, som oplever, at deres respons

AMGEVITA 40 mg hver anden uge bliver dårligere,

kan have fordel af at øge dosis til 40 mg AMGEVITA hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Nogle patienter, som ikke har responderet ved uge 4, kan have fordel af fortsat

vedligeholdelsesbehandling i 12 uger. Fortsat behandling bør nøje overvejes hos patienter, der ikke

responderer inden for denne tidsperiode.

Colitis ulcerosa

Det anbefalede AMGEVITA dosis-induktionsregime til voksne patienter med moderat til svær colitis

ulcerosa er 160 mg i uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på en dag eller som to 40 mg injektioner

pr. dag i to på hinanden følgende dage) og 80 mg i uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på en dag).

Efter induktionsbehandlingen er den anbefalede dosis 40 mg subkutant hver anden uge.

Under vedligeholdelsesbehandling kan glukokortikoider nedtrappes i overenstemmelse med kliniske

retningslinjer.

Nogle patienter, som oplever, at deres respons på AMGEVITA 40 mg hver anden uge bliver dårligere,

kan have fordel af at øge dosis til 40 mg AMGEVITA hver uge eller 80 mg hver anden uge.

Klinisk respons opnås normalt inden for 2-8 ugers behandling. Fortsat behandling med AMGEVITA

anbefales ikke til patienter, der ikke responderer inden for denne tidsperiode.

Uveitis

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til voksne patienter med uveitis er en startdosis på 80 mg efterfulgt

af 40 mg hveranden uge med start en uge efter den første dosis. Der er begrænset erfaring med initiering

af behandling med

adalimumab

alene. Behandling med AMGEVITA kan initieres i kombination med

kortikosteroider og/eller andre ikke-biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse

med klinisk praksis kan samtidig kortikosteroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering

af AMGEVITA-behandling.

Det anbefales, at fordelen og risikoen ved fortsat langvarig behandling vurderes årligt (se pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Adalimumab er ikke undersøgt hos disse patientpopulationer. Dosisanbefaling kan ikke gives.

Pædiatrisk population

Juvenil idiopatisk artrit

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit fra 2 år

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til patienter fra 2 år med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit er

baseret på legemsvægt (tabel 1). AMGEVITA administreres hver anden uge som subkutan injektion.

Tabel 1. AMGEVITA-dosis til patienter med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit

Patientens vægt

Doseringsregime

10 kg til < 30 kg

20 mg hver anden uge

≥ 30 kg

40 mg hver anden uge

Klinisk respons opnås normalt inden for 12 ugers behandling. Fortsat behandling bør overvejes nøje,

hvis patienten ikke responderer inden for denne periode.

Det er ikke relevant at bruge adalimumab hos patienter under 2 år til denne indikation.

Entesopatirelateret artrit

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til patienter med entesopatirelateret artrit fra 6 år er baseret på

legemsvægt (tabel 2). AMGEVITA administreres hver anden uge som subkutan injektion.

Tabel 2. AMGEVITA-dosis til patienter med entesopatirelateret artrit

Patientens vægt

Doseringsregime

15 kg til < 30 kg

20 mg hver anden uge

≥ 30 kg

40 mg hver anden uge

Adalimumab er ikke undersøgt hos patienter under 6 år med entesopatirelateret artrit.

Pædiatrisk plaque-psoriasis

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til patienter med plaque-psoriasis fra 4 til 17 år er baseret på

legemsvægt (tabel 3). AMGEVITA administreres som subkutan injektion.

Tabel 3. AMGEVITA-dosis til pædiatriske patienter med plaque psoriasis

Patientens vægt

Doseringsregime

15 kg til < 30 kg

Initialdosis på 20 mg efterfulgt af 20 mg givet hver

anden uge med start 1 uge efter initialdosen

≥ 30 kg

Initialdosis på 40 mg efterfulgt af 40 mg givet hver

anden uge med start 1 uge efter initialdosen

Behandling ud over 16 uger bør overvejes nøje, hvis patienten ikke responderer inden for denne

periode.

Hvis genbehandling med AMGEVITA er indiceret, bør ovenstående vejledning for dosering og

behandligsvarighed følges.

Adalimumabs sikkerhed hos pædiatriske patienter med plaque-psoriasis blev vurderet i gennemsnitligt

13 måneder.

Det er ikke relevant at bruge adalimumab til børn under 4 år til denne indikation.

Hidrosadenitis suppurativa hos unge (fra 12 år, som vejer 30 kg eller mere)

Der er ingen kliniske studier med adalimumab hos unge patienter med hidrosadenitis suppurativa (HS).

AMGEVITA-dosis hos disse patienter er fastlagt ud fra farmakokinetiske modeller og simulering (se

pkt. 5.2).

Den anbefalede AMGEVITA-dosis er 80 mg subkutant i uge 0, efterfulgt af 40 mg subkutant hver

anden uge med start 1 uge efter den første dosis.

Øgning af dosis til 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge kan overvejes hos unge patienter med

utilstrækkeligt respons på AMGEVITA 40 mg hver anden uge.

Hvis det er nødvendigt, kan behandling med antibiotika fortsættes under AMGEVITA-behandlingen.

Det anbefales, at patienten vasker sine HS-læsioner dagligt med et topikalt antiseptisk middel under

AMGEVITA-behandlingen.

Hos patienter, som ikke responderer inden for 12 uger, skal fortsat behandling nøje genovervejes.

Hvis det bliver nødvendigt at afbryde behandlingen, kan der startes op igen med AMGEVITA efter

behov.

Benefit/risk-forholdet ved fortsat langtidsbehandling skal løbende evalueres (se pkt. 5.1).

Det er ikke relevant at bruge AMGEVITA hos børn under 12 år til denne indikation.

Crohns sygdom hos børn

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til patienter med Crohns sygdom fra 6 til 17 år er baseret på

legemsvægt (tabel 4). AMGEVITA administreres som subkutan injektion.

Tabel 4. AMGEVITA-dosis til pædiatriske patienter med Crohns sygdom

Patientens

vægt

Induktionsdosis

Vedligeholdelses-dosis

med start i uge 4

< 40 kg

40 mg i uge 0 og 20 mg i uge 2

Ved behov for hurtigere behandlingsrespons kan nedenstående

dosis anvendes med opmærksomheden rettet mod, at risikoen

for bivirkninger kan være øget med den højere

induktionsdosering:

80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2

20 mg hver anden uge

Patientens

vægt

Induktionsdosis

Vedligeholdelses-dosis

med start i uge 4

≥ 40 kg

80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2

Ved behov for hurtigere behandlingsrespons kan nedenstående

dosis anvendes med opmærksomheden rettet mod, at risikoen

for bivirkninger kan være øget med den højere

induktionsdosering:

160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2

40 mg hver anden uge

Patienter, som oplever utilstrækkeligt respons, kan have fordel af at øge dosis til:

< 40 kg: 20 mg hver uge

≥ 40 kg: 40 mg hver uge eller 80 mg hver anden uge

Fortsat behandling skal overvejes nøje hos patienter, som ikke responderer inden for 12 uger.

Det er ikke relevant at bruge adalimumab til børn under 6 år til denne indikation.

Pædiatrisk uveitis

Den anbefalede AMGEVITA-dosis til pædiatriske patienter med uveitis fra 2 år er baseret på

legemsvægt (tabel 5). AMGEVITA administreres som subkutan injektion.

Der er ingen erfaring ved behandling med AMGEVITA uden samtidig behandling med methotrexat ved

pædiatrisk uveitis.

Tabel 5. AMGEVITA-dosis til pædiatriske patienter med uveitis

Patientvægt

Dosisregime

< 30 kg

20 mg hver anden uge i kombination med

methotrexat

≥ 30 kg

40 mg hver anden uge i kombination med

methotrexat

Når AMGEVITA-behandlingen påbegyndes, kan en induktionsdosis på 40 mg til patienter < 30 kg eller

80 mg til patienter ≥ 30 kg administreres en uge før start af vedligeholdelsesdosis. Der foreligger ingen

kliniske data om brugen af en AMGEVITA-induktionsdosis til børn < 6 år (se pkt. 5.2).

Det er ikke relevant at bruge AMGEVITA til børn under 2 år til denne indikation.

Det anbefales, at fordelen og risikoen ved fortsat langvarig behandling vurderes årligt (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk colitis ulcerosa

Adalimumabs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 4-17 år er endnu ikke fastlagt. Der foreligger

ingen data. Det er ikke relevant at bruge adalimumab hos børn under 4 år til denne indikation

Psoriasisartrit og aksial spondyloartritis inklusive ankyloserende spondylitis

Det er ikke relevant at bruge adalimumab til den pædiatriske population i indikationerne ankyloserende

spondylitis og psoriasisartrit.

Administration

AMGEVITA administeres ved subkutan injektion. Fuld instruktion vedrørende brug findes i

indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for den aktive substans eller over for ét eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Aktiv tuberkulose eller andre alvorlige infektioner, såsom sepsis og opportunistiske infektioner (se

pkt. 4.4).

Moderat til alvorlig hjerteinsufficiens (NYHA, klasse III/IV) (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske præparater skal navn og batchnummeret for det

administrerede præparat registreres tydeligt.

Infektioner

Patienter, som tager TNF-antagonister, er mere modtagelige for alvorlige infektioner. Nedsat

lungefunktion kan øge risikoen for udvikling af infektioner. Patienter skal derfor monitoreres nøje for

infektioner, herunder tuberkulose, før, under og efter behandling med AMGEVITA. Da udskillelsen af

adalimumab kan vare op til fire måneder, bør monitoreringen fortsættes i hele denne periode.

Behandling med AMGEVITA bør ikke initieres hos patienter med aktive infektioner, herunder kroniske

eller lokaliserede infektioner, før infektionerne er under kontrol. Hos patienter, som har været

eksponeret for tuberkulose, og patienter, som har rejst i områder med høj risiko for tuberkulose eller

endemisk mykose, såsom histoplasmose, kokcidioidomykose eller blastomykose, skal risiko og fordele

ved behandling med AMGEVITA overvejes, inden behandlingen iværksættes (se

Opportunistiske

infektioner

Patienter, der udvikler en ny infektion under behandling med AMGEVITA, bør monitoreres nøje og

gennemgå en fuldstænding diagnostisk evaluering. Administration af AMGEVITA bør ophøre, hvis en

patient udvikler en ny alvorlig infektion eller sepsis, og passende antimikrobiel eller antimykotisk

behandling iværksættes, indtil infektionen er under kontrol. Læger bør være forsigtige, når de overvejer

brug af AMGEVITA til patienter med anamnese af tilbagevendende infektioner eller med øvrige

sygdomstilstande, som kan prædisponere patienterne for infektioner, inklusive samtidig anvendelse af

immunsuppressive lægemidler.

Alvorlige infektioner

Alvorlige infektioner, inklusive sepsis, forårsaget af bakterier, mykobakterier, invasive svampe,

parasittereller virus eller andre opportunistiske infektioner såsom listeriose, legionellose og

pneumocystis er blevet rapporteret hos patienter, som fik adalimumab.

I kliniske studier er der set andre alvorlige infektioner inklusive pneumoni, pyelonefritis, septisk artrit

og sepsis. Der er rapporteret om indlæggelse eller letale udfald associeret med infektioner.

Tuberkulose

Tuberkulose, herunder reaktivering og nye tilfælde af tuberkulose er rapporteret hos patienter, der fik

adalimumab. Rapporterne indeholder tilfælde af lungetuberkulose og ekstra-pulmonal (f.eks.

dissemineret) tuberkulose.

Før behandling med AMGEVITA påbegyndes, skal alle patienter undersøges for både aktiv og inaktiv

(latent) tuberkulose. Denne undersøgelse bør omfatte patientens detaljerede sygdomshistorie med

tuberkuloseanamnese eller eventuel tidligere eksponering for personer med aktiv tuberkulose samt

tidligere og/eller aktuel immunsuppressiv behandling. Passende screeningsundersøgelser (dvs.

tuberkulinhudtest og røntgen af thorax) bør foretages hos alle patienter (i henhold til lokale

anbefalinger). Det anbefales, at disse undersøgelser og resultaterne heraf registreres på patientkortet.

Den ordinerende læge bør være opmærksom på risikoen for falsk negative resultater af

tuberkulinhudtest, særligt hos patienter, der er alvorligt syge eller immunkompromitterede.

Hvis der diagnosticeres aktiv tuberkulose, må AMGEVITA-terapi ikke påbegyndes (se pkt. 4.3).

I alle disse situationer beskrevet nedenfor skal balancen mellem fordele/ulemper ved behandling tages

meget nøje i betragtning.

Hvis der er mistanke om latent tuberkulose, bør en læge med ekspertise i behandling af tuberkulose

konsulteres.

Hvis der diagnosticeres ‘latent’ tuberkulose, skal profylaktisk behandling mod tuberkulose påbegyndes i

overensstemmelse med lokale anbefalinger, inden behandling med AMGEVITA startes.

Inden start af behandling med AMGEVITA skal profylaktisk behandling mod tuberkulose også

overvejes hos patienter med adskillige eller signifikante risikofaktorer for tuberkulose på trods af en

negative test for tuberkulose samt hos patienter

,

der tidligere har haft latent eller aktiv tuberkulose, hvor

det ikke har kunnet bekræftes, at behandlingen har været tilstrækkelig.

På trods af profylaktisk behandling mod tuberkulose er der forekommet tilfælde af reaktivering af

tuberkulose hos patienter i behandling med adalimumab. Hos nogle patienter, som er behandlet

tilfredsstillende for aktiv tuberkulose, er aktiv tuberkulose reaktiveret, mens de har været i behandling

med adalimumab.

Patienter bør instrueres i at søge læge, hvis der opstår sygdomstegn/symptomer, der tyder på

tuberkulose (f.eks. vedvarende hoste, tæring/vægttab, lav feber, apati) under eller efter behandling med

AMGEVITA.

Andre opportunistiske infektioner

Opportunistiske infektioner, inklusive invasive fungicide infektioner, er observeret hos patienter, som

modtog adalimumab. Disse infektioner er ikke konsekvent blevet erkendt hos patienter, som tager

TNF-antagonister, hvorved iværksættelse af passende behandling er blevet forsinket, hvilket

sommetider har resulteret i letale udfald.

For patienter, som udvikler tegn og symptomer såsom feber, utilpashed, vægttab, svedeture, hoste,

dyspnø, og/eller pulmonale infiltrater eller anden alvorlig systemisk sygdom med eller uden samtidig

shock, bør en invasiv svampeinfektion mistænkes, og administration af AMGEVITA skal omgående

afbrydes. Diagnosticering og empirisk antimykotisk behandling af disse patienter bør tages i samråd

med en læge med ekspertise i behandling af invasive svampeinfektioner.

Hepatitis B-reaktivering

Der er forekommet reaktivering af hepatitis B hos kroniske bærere af denne virus, som fik en

TNF-antagonist herunder adalimumab (dvs. overflade-antigen-positive-patienter). Nogle tilfælde havde

et letalt udfald. Patienter bør testes for HBV-infektion inden behandling med AMGEVITA.

Konsultation hos en læge med erfaring i behandling af hepatitis B anbefales til patienter, der testes

positive for hepatitis B- infektion.

Bærere af HBV, som kræver behandling med AMGEVITA, bør overvåges tæt for tegn og symptomer

på aktiv HBV-infektion gennem behandlingen og i adskillige måneder efter afslutningen af

behandlingen. Der foreligger ikke tilstrækkelige data fra anti-viral behandling i kombination med TNF-

antagonister for at forebygge HBV-reaktivering hos patienter, som er bærere af. Hos patienter, der

udvikler reaktivering af HBV, bør AMGEVITA seponeres og effektiv anti-viral behandling med

passende understøttende behandling initieres.

Neurologiske tilfælde

TNF-antagonister, herunder adalimumab, er i sjældne tilfælde blevet forbundet med nyt udbrud eller

forværring af kliniske symptomer og/eller radiografiske tegn på demyeliniserende sygdom i

centralnervesystemet, herunder dissemineret sklerose og optisk neurit og perifer demyeliniserende

sygdom, inklusive Guillain-Barré syndrom. Lægen bør udvise forsigtighed, når behandling med

AMGEVITA overvejes til patienter med allerede eksisterende eller nyligt opståede demyeliniserende

sygdomme i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem, og seponering af AMGEVITA skal

overvejes, hvis nogle af disse sygdomme forværres. Der er en kendt sammenhæng mellem intermediær

uveitis og demyeliniserende sygdomme i centralnervesystemet. Før initiering af AMGEVITA og

regelmæssigt under behandlingen bør der foretages en neurologisk udredning for at vurdere allerede

eksisterende eller udvikling af demyeliniserende sygdomme hos patienter med non-infektiøs

intermediær uveitis.

Allergiske reaktioner

Alvorlige allergiske reaktioner relateret til adalimumab var meget sjældne i de kliniske studier. Ikke-

alvorlige allergiske reaktioner relateret til adalimumab var ikke almindelige i de kliniskestudier. Der er

modtaget rapporter om alvorlige allergiske reaktioner, inklusive anafylaksi, efter administration af

adalimumab. Hvis der opstår en anafylaktisk reaktion eller andre alvorlige allergiske reaktioner, bør

behandling med AMGEVITA straks ophøre og egnet behandling påbegyndes.

Tørt naturgummi

Den fyldte pennens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan medføre

allergiske reaktioner.

Immunsuppression

I et studie, hvor 64 patienter med reumatoid artrit blev behandlet med adalimumab, var der ingen tegn

på nedsat forsinket hypersensitivitet, nedsatte immunglobulinniveauer eller forandring i antallet af

effektor T-, B-, NK-celler, monocytter/makrofager og neutrofiler.

Maligniteter og lymfoproliferative sygdomme

I de kontrollerede dele af de kliniske adalimumab-studier med TNF-antagonister, blev der observeret

flere tilfælde af maligniteter inklusive lymfomer hos de patienter, som fik TNF-antagonister,

sammenlignet med kontrolpatienterne. Forekomsten var imidlertid sjælden. Post marketing er der

rapporteret om tilfælde af leukæmi hos patienter, som blev behandlet med en TNF-antagonist. Der er en

forøget baggrundsrisiko for lymfomer og leukæmi hos reumatoid artrit patienter med længerevarende,

højaktiv, inflammatorisk sygdom, hvilketkomplicerer risikoestimeringen. Med den nuværende viden

kan det ikke udelukkes, at der er en mulig risiko for udvikling af lymfomer, leukæmi og andre

maligniteter hos patienter, der behandles med TNF-antagonister.

Der er rapporteret om maligne lidelser, i visse tilfælde letale, hos børn, unge og unge voksne (op til

22 år), som blev behandlet med TNF-antagonister (initiering af behandling før

18-års alderen),

inklusive adalimumab post marketing. Cirka halvdelen af tilfældene var lymfomer. De øvrige tilfælde

repræsenterede en række forskellige maligniteter og inkluderede sjældne maligniteter, som normalt

forbindes med immunsuppression. En risiko for udvikling af maligniteter hos børn og unge behandlet

med TNF-antagonister kan ikke udelukkes.

Sjældne post-marketing tilfælde af hepatosplenisk T-celle lymfom er blevet identificeret hos patienter,

der blev behandlet med adalimumab. Denne sjældne type af T-celle lymfom har et meget aggressivt

sygdomsforløb og er sædvanligvis letal. Nogle af disse hepatosplenisk T-celle lymfomer med

adalimumab er forekommet hos unge voksne patienter i samtidig behandling med azathioprin eller

6-mercaptopurin for inflammatorisk tarmsygdom. Den potentielle risiko ved kombination af azathioprin

eller 6-mercaptopurin med AMGEVITA bør nøje overvejes. En risiko for udvikling af hepatosplenisk

T-celle lymfom hos patienter, der bliver behandlet med AMGEVITA, kan ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Der er ikke gennemført nogen studier med patienter, der tidligere har haft maligniteter, hos hvem

behandling med adalimumab er fortsat med efterfølgende udvikling af maligniteter. Der bør derfor

udvises ekstra forsigtighed, hvis behandling med AMGEVITA overvejes til sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

Alle patienter og specielt patienter, som tidligere har fået omfattende immunsuppresiv behandling, og

psoriasis-patienter, der tidligere har været behandlet med PUVA, skal undersøges for ikke-melanom

hudkræft inden og under behandling med AMGEVITA. Der er endvidere rapporteret melanom og

Merkelcelle karcinom hos patienter i behandling med TNF-antagonister inklusive adalimumab

(se pkt. 4.8).

I et eksplorativt klinisk studie, hvor anvendelsen af et andet TNF-antagonist infliximab blev undersøgt

hos patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), blev der rapporteret om

flere maligniteter, primært i lunger eller hoved og hals, hos infliximab-behandlede patienter end hos

kontrol-patienter. Alle patienterne havde en fortid med massiv rygning. Der bør derfor udvises

forsigtighed, når der anvendes TNF-antagonister til KOL-patienter og til patienter med en forøget risiko

for malignitet på grund af massiv rygning.

Med de nuværende data vides det ikke, om behandling med adalimumab påvirker risikoen for udvikling

af dysplasi eller coloncancer. Alle patienter med colitis ulcerosa, som har en øget risiko for dysplasi

eller colonkarcinom (for eksempel patienter med langvarig colitis ulcerosa eller primær skleroserende

kolangit), eller patienter, som tidligere har haft dysplasi eller colonkarcinom, bør screenes for dysplasi

med regelmæssige intervaller før behandlingen og gennem hele sygdomsforløbet. Denne vurdering bør

omfatte koloskopi og biopsier i henhold til lokale anbefalinger.

Hæmatologiske reaktioner

Sjældne tilfælde af pancytopeni herunder aplastisk anæmi er rapporteret efter behandling med

TNF-antagonister. Hæmatologiske bivirkninger herunder klinisk signifikant cytopeni (f.eks.

trombocytopeni, leukopeni) er rapporteret efter behandling med adalimumab. Alle patienter bør rådes til

at søge læge omgående, hvis de under behandling med AMGEVITA, udvikler tegn og symptomer på

bloddyskrasi (f.eks. vedvarende feber, blå mærker, blødning, bleghed). Hos patienter med bekræftede

signifikante hæmatologiske abnormiteter bør det overvejes at afbryde behandlingen med AMGEVITA.

Vaccinationer

Der blev observeret et lignede antistof respons på den 23-valente standard pneumokok-vaccine og den

trivalente influenza virus vaccine i et studie med 226 voksne individer med reumatoid artrit, som blev

behandlet med adalimumab eller placebo. Der er ingen tilgængelige data vedrørende den sekundære

overførsel af infektion med levende vacciner hos patienter, der modtager adalimumab.

Før behandling med AMGEVITA påbegyndes, anbefales det, hvis det er muligt, at bringe pædiatriske

patienter ajour med alle immuniseringer i overenstemmelse med gældende immuniseringsvejledninger.

Patienter i AMGEVITA-behandling kan modtage samtidige vaccinationer, undtagen med levende

vacciner. Administration af levende vacciner (f.eks. BCG vaccine) til spædbørn, som har været

eksponeret for AMGEVITA

in utero

, anbefales ikke i 5 måneder efter moderens sidste AMGEVITA-

injektion under graviditeten.

Hjerteinsufficiens

I et klinisk studie med en anden TNF-antagonist er der observeret forværring af hjerteinsufficiens og

forøget mortalitet som følge af hjerteinsufficiens. Tilfælde af forværret hjerteinsufficiens er også

rapporteret for patienter i behandling med adalimumab. AMGEVITA bør anvendes med forsigtighed til

patienter med let hjerteinsufficiens (NYHA, klasse I/II). AMGEVITA kontraindikeres ved moderat til

alvorlig hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3). Behandling med AMGEVITA skal ophøre hos patienter, som

udvikler nye eller får forværrede symptomer på hjerteinsufficiens.

Autoimmune processer

Behandling med AMGEVITA kan medføre dannelse af autoimmune antistoffer. Det vides ikke, hvilken

virkning langtidsbehandling med AMGEVITA har på udviklingen af autoimmune sygdomme. Hvis en

patient efter behandling med AMGEVITA udvikler symptomer, der tyder på et lupus-lignende

syndrom, og er positiv for antistoffer mod dobbelt-strenget DNA, bør der ikke gives yderligere

behandling med AMGEVITA (se pkt. 4.8).

Samtidig administration af biologiske DMARDs eller TNF-antagonister

I kliniske studier er der observeret alvorlige infektioner i forbindelse med samtidig administration af

anakinra og en anden TNF-antagonist, etanercept, uden yderligere klinisk virkning end ved anvendelse

af etanercept alene. På grund af typen af bivirkningerne observeret ved kombinationen af etanercept og

anakinra er der risiko for lignende toksicitet ved kombination af anakinra og andre TNF-antagonister.

Samtidig administration af AMGEVITA og anakinra anbefales derfor ikke. (Se pkt. 4.5).

Samtidig administration af AMGEVITA og andre biologiske DMARDs (f.eks, anakinra og abatacept)

eller andre TNF-antagonister anbefales ikke på grund af en øget risiko for infektioner, herunder

alvorlige infektioner og andre potentielle farmakologiske interaktioner (se pkt. 4.5).

Kirurgi

Der er begrænset erfaring med sikkerhed efter kirurgiske indgreb hos patienter i behandling med

adalimumab. Den lange halveringstid for adalimumab bør tages med i overvejelserne, når der

planlægges kirurgisk indgreb. En patient, som har behov for et kirurgisk indgreb under behandling med

AMGEVITA, bør monitoreres tæt for infektioner, og der skal tages passende forholdsregler. Der er

begrænset erfaring med sikkerhed for patienter, som får artroplastik under behandling med adalimumab.

Tyndtarms-obstruktion

Manglende respons på behandling for Crohns sygdom kan være tegn på tilstedeværelse af en fikseret

fibrotisk striktur, som kan kræve kirurgisk behandling. Foreliggende data tyder ikke på, at adalimumab

forværrer eller forårsager forsnævringer.

Ældre

Hyppigheden af alvorlige infektioner var højere hos adalimumab-behandlede patienter over 65 år

(3,7 %) end hos patienter under 65 år (1,5 %). Nogle af disse tilfælde havde letalt udfald. Der bør

udvises særlig opmærksomhed på risiko for infektioner ved behandling af ældre patienter.

Pædiatrisk population

Se vaccinationer ovenfor.

Hjælpestoffer med kendt virkning

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. 0,8 ml dosis, dvs. det er i det

væsentlige ”natriumfrit”.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Adalimumab er blevet undersøgt hos patienter med reumatoid artrit, polyartikulær juvenil idiopatisk

artrit og psoriasisartrit, der udelukkende blev behandlet med adalimumab, og hos patienter, der også

samtidigt tog methotrexat. Antistofdannelsen var lavere ved adalimumab i kombination med

methotrexat i forhold til ved behandling med adalimumab alene. Administration af adalimumab uden

methotrexat øgede antistofdannelsen, clearance og reducerede effekten af adalimumab (se pkt. 5.1).

Kombination af AMGEVITA og anakinra anbefales ikke (se pkt. 4.4 “Samtidig administration af

biologiske DMARDs eller TNF-antagonister”).

Kombination af AMGEVITA og abatacept anbefales ikke (se pkt. 4.4 “Samtidig administration af

biologiske DMARDs eller TNF-antagonister”).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder bør overveje at anvende passende prævention for at forebygge graviditet og

fortsætte med at anvende prævention i mindst fem måneder efter den sidste AMGEVITA-behandling.

Graviditet

Prospektivt indsamlede data for et stort antal (cirka 2.100) graviditeter med eksponering for

adalimumab, som resulterede i levende fødte med kendt graviditetsudfald, inklusive mere end 1.500

eksponeringer i det første trimester, indikerer ikke stigning i hyppighed af misdannelser hos nyfødte.

I et prospektivt kohorte registerstudie, blev 257 kvinder med reumatoid artrit (RA) eller Crohns sygdom

(CD) behandlet med adalimumab i minimum det første trimester og 120 kvinder med RA eller CD, som

ikke blev behandlet med adalimumab inkluderet. Det primære endepunkt var prævalensen i forekomst

af fødsler med større misdannelser. Hyppigheden af graviditeter, som blev afsluttet med mindst et

levende født spædbarn med en større misdannelse var 6/69 (8,7 %) hos de adalimumab-behandlede

kvinder med RA og 5/74 (6,8 %) hos de ubehandlede kvinder med RA (ukorrigerede OR 1,31; 95 % KI

0,38-4,52) og 16/152 (10,5 %) hos de adalimumab-behandlede kvinder med CD og 3/32 (9,4 %) hos

ubehandlede kvinder med CD (ukorrigerede OR 1,14; 95 % KI 0,31-4,16). Den korrigerede OR (som

tager højde for

baseline

forskelle) var 1,10 (95 % KI 0,45-2,73) for RA og CD kombineret. Der var

ingen klar forskel mellem adalimumab-behandlede og ubehandlede kvinder i forhold til de sekundære

endepunkter spontan abort, mindre misdannelser, for tidlig fødsel, fødselsvægt eller alvorlige eller

opportunistiske infektioner, og der blev ikke rapporteret om dødsfødsler eller maligniteter.

Fortolkningen af data af kan være påvirket af studiet metodoligiske begrænsninger, inklusive lille

prøvegruppe og ikke-randomiseret design.

I et toksicitetstudie, hvor man undersøgte udviklinger på aber, var der ingen tegn på maternel toksicitet,

embryotoksicitet eller teratogenicitet. Prækliniske data for adalimumab om postnatal toksicitet findes

ikke (se pkt. 5.3).

På grund af sin TNFα-hæmmende virkning kan adalimumab administreret under graviditet påvirke de

normale immunresponser hos nyfødte. AMGEVITA bør kun anvendes under graviditet på tvingende

indikation.

Adalimumab kan passerere placenta og findes i serum hos spædbørn født af kvinder behandlet med

adalimumab under graviditeten. Derfor kan disse spædbørn have en øget risiko for infektion.

Administration af levende vacciner (f.eks. BCG vaccine) til spædbørn, som har været eksponeret for

adalimumab i utero, anbefales ikke i 5 måneder efter moderens sidste adalimumab-injektion under

graviditeten.

Amning

Begrænset information i offentliggjort litteratur indikerer, at adalimumab udskilles i brystmælk i meget

lave koncentrationer med en tilstedeværelse af adalimumab i human brystmælk i koncentrationer på

0,1 % til 1 % af det maternale serumniveau. Når immunglobulin G proteiner gives peroralt, sker der

intestinal proteolyse, og der er meget lav biotilgængelighed. Der forventes ingen effekt hos den/det

brysternærede nyfødte/spædbarn. AMGEVITA kan som konsekvens heraf anvendes ved amning.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige prækliniske data vedrørende adalimumabs effekt på fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

AMGEVITA kan have en mindre påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Vertigo og svækket syn kan forekomme efter administration af AMGEVITA, se pkt 4.8.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Adalimumab blev undersøgt hos 9.506 patienter i pivotale kontrollerede og åbne studier i op til

60 måneder eller mere. Disse studier omfattede patienter med reumatoid artrit af kortere og længere

sygdomsvarighed, juvenil idiopatisk artrit (polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og entesopatirelateret

artrit) og patienter med aksial spondyloartritis (ankyloserende spondylitis og aksial spondyloartritis

uden radiografiske tegn på ankyloserende spondylitis (AS)), psoriasisartrit, Crohns sygdom, colitis

ulcerosa, psoriasis, hidrosadenitis suppurativa og uveitis. De pivotale kontrollerede studier omfattede

6.089 patienter, der fik adalimumab, og 3.801 patienter, der fik enten placebo eller aktiv kontrol i den

kontrollerede behandlingsperiode.

Andelen af patienter, som ophørte med behandling på grund af bivirkninger i løbet af den

dobbeltblindede, kontrollerede del af de pivotalestudier, udgjorde 5,9 % for patienter, der fik

adalimumab, og 5,4 % for kontrolbehandlede patienter.

De hyppigst rapporterede bivirkninger er infektioner (såsom nasopharyngitis, øvre luftvejsinfektioner

og sinuitis), reaktioner på injektionsstedet (erytem, kløe, blødning, smerter eller hævelse), hovedpine og

muskuloskeletale smerte.

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger for adalimumab. TNF-antagonister, så som AMGEVITA

påvirker immunsystemet og brugen af dem kan påvirke kroppens forsvar mod infektion og cancer.

Ved brug af adalimumab er der også rapporteret om letale og livstruende infektioner (inklusive sepsis,

opportunistiske infektioner og tuberkulose), HBV-reaktivering og forskellige maligniteter (inklusive

leukæmi, lymfomer og hepatosplenisk T-celle-lymfom).

Der er også rapporteret om alvorlige hæmatologiske, neurologiske og autoimmune reaktioner. Disse

omfatter sjældne rapporter om pancytopeni, aplastisk anæmi, central og perifer

demyeliniseringsforstyrrelser samt rapporter om lupus, lupus-relaterede tilstande og Stevens-Johnson

syndrom.

Pædiatrisk population

Generelt var bivirkningerne i hyppighed og type hos pædiatriske patienter tilsvarende dem, som blev set

hos voksne patienter.

Tabel over bivirkninger

Nedenstående liste over bivirkninger er baseret på erfaring fra kliniske studier og erfaring efter

markedsføring og er inddelt efter organklassesystem og hyppighed i tabel 6 nedenfor meget almindelig

(≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed. Den højeste frekvens, der er set i

forbindelse med de forskellige indikationer er, anført. En stjerne (*) i systemorganklassekolonen

indikerer, at der findes yderligere information andre steder i pkt. 4.3, 4.4 eller 4.8.

Tabel 6. Bivirkninger

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme*

Meget almindelig

Luftvejsinfektioner (inklusive nedre og øvre

luftvejsinfektioner, pneumoni, sinuitis,

pharyngitis, nasopharyngitis og viral herpes-

pneumoni)

Almindelig

Systemiske infektioner (inklusive sepsis,

candidiasis og influenza),

Intestinale infektioner (inklusive viral

gastroenteritis),

Hud- og bløddelssinfektioner (inklusive

paronychia, cellulitis, impetigo, nekrotiserende

fasciitis og herpes zoster),

Øreinfektioner,

Orale infektioner (inklusive herpes simplex, oral

herpes og tandinfektioner),

Infektioner i reproduktionsvejene (inklusive

vulvovaginal svampeinfektion),

Urinvejsinfektioner (inklusive pylonephritis),

Svampeinfektioner,

Ledinfektione

Ikke almindelig

Neurologiske infektioner (inklusive viral

meningitis),

Opportunistiske infektioner og tuberkulose

(inklusive kokcidioidomycose, histoplasmose og

mycobakterium avium complex-infektion),

Bakterielle infektioner,

Øjeninfektioner,

Diverticulitis

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer

(inkl.cyster og polypper)*

Almindelig

Hudkræft eksklusive melanom (inklusive basal

celle-karcinom og spinocellulært karcinom),

Benign neoplasmer

Ikke almindelig

Lymfom**,

Solide organ-neoplasmer (inklusive brystkræft,

lungekræft og thyroideakræft),

Melanom**

Sjælden

Leukæmi

Ikke kendt

Hepatosplenisk T-celle-lymfom

Merkelcelle karcinom (neuroendokrint

karcinom)

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem*

Meget almindelig

Leukopeni (inklusive neutropeni og

agranulocytose),

Anæmi

Almindelig

Leukocytose,

Trombocytopeni

Ikke almindelig

Idiopatisk trombocytopenisk purpura

Sjælden

Pancytopeni

Immunsystemet*

Almindelig

Hypersensitivitet,

Allergier (inklusive sæsonbestemt allergi)

Ikke almindelig

Sarkoidose

Vasculitis

Sjælden

Anafylaksi

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Forhøjede niveauer af lipider

Almindelig

Hypokaliæmi,

Forhøjet urinsyre,

Unormal blod-natrium,

Hypokalcæmi,

Hyperglykæmi,

Hypofosfatæmi,

Dehydrering

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Humørsvingninger (inklusive depression),

Angst,

Insomni

Nervesystemet*

Meget almindelig

Hovedpine

Almindelig

Paræstesi (inklusive hypæstesi),

Migræne,

Nerverodskompression

Ikke almindelig

Cerebrovaskulært attak

Tremor,

Neuropati

Sjælden

Multipel sklerose,

Demyeliniserende sygdomme (f.eks. opticus

neuritis, Guillain-Barré syndrom)

Øjne

Almindelig

Synsforstyrrelser,

Konjunktivitis,

Blepharitis,

Hævede øjne

Ikke almindelig

Diplopi

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Ikke almindelig

Døvhed,

Tinnitus

Hjerte*

Almindelig

Takykardi

Ikke almindelig

Myokardieinfarkt

Arytmi,

Kongestiv hjertesvigt

Sjælden

Hjertestop

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypertension,

Rødme,

Hæmatom

Ikke almindelig

Aorta-anurisme,

Vaskulær arteriel okklusion,

Tromboflebit

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Luftveje, thorax og

mediastinum*

Almindelig

Astma,

Dyspnø,

Hoste

Ikke almindelig

Lungeemboli

Interstitiel lungesygdom,

Kronisk obstruktiv lungesygdom,

Pneumonitis,

Pleuraeffusion

Sjælden

Lungefibrose

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Abdominalsmerter,

Kvalme og opkastning

Almindelig

Gastrointestinal blødning,

Dyspepsi,

Gastroøsofageal refluks sygdom,

Sjøgrens syndrom

Ikke almindelig

Pankreatit,

Dysfagi,

Ansigtsødem

Sjælden

Intestinal perforation

Lever og galdeveje*

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Ikke almindelig

Kolecystit og cholelithiasis,

Hepatisk steatose,

Forhøjet bilirubin

Sjælden

Hepatit,

Reaktivering af hepatitis B

Autoimmun hepatit

Ikke kendt

Leversvigt

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Udslæt (inklusive eksfoliativt udslæt)

Almindelig

Forværring eller nye udbrud af psoriasis

(herunder palmoplantar pustuløs psoriasis)

Urticaria,

Tendens til blå mærker (inklusive purpura),

Dermatitis (inklusive eksem),

Onychoclasis,

Hyperhidrosie

Alopeci

Pruritus

Ikke almindelig

Nattesved,

Sjælden

Erythema multiforme

Stevens-Johnsons syndrom

Angioødem

Kutan vaskulitis

Lichenoid hudreaktion

Ikke kendt

Forværring af dermatomyositis-symptomer

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget almindelig

Muskuloskeletale smerter

Almindelig

Muskelspasmer (inklusive forhøjet niveau af

kreatinfosfokinase i blodet)

Ikke almindelig

Rabdomyolyse,

Systemisk lupus erythematosus

Sjælden

Lupus-lignende syndrom

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nyreinsufficiens,

Hæmaturi

Ikke almindelig

Nykturi

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Det reproduktive system

og mammae

Ikke almindelig

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet*

Meget almindelig

Reaktioner på injektionsstedet (inklusive erytem

på injektionstedet)

Almindelig

Brystsmerter,

Ødem,

Pyreksi

Ikke almindelig

Inflammation

Undersøgelser*

Almindelig

Forstyrrelser i koagulationssystemet og af

blødning (inklusive forlænget aktiveret partiel

tromboplastintid),

Positiv auto-antistoftest (inklusive

dobbeltstrenget DNA-antistof),

Forhøjet blodlactatdehydrogenase

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikatione

Almindelig

Nedsat helingsevne

* yderligere information findes andre steder i pkt. 4.3, 4.4 og 4.8

** inklusive åben-label forlængelsesstudie

inklusive spontane rapporter

Hidrosadenitis suppurativa

Sikkerhedsprofilen for patienter med HS, som fik ugentlig behandling med adalimumab, var i

overenstemmelse med adalimumabs kendte sikkerhedsprofil.

Uveitis

Sikkerhedsprofilen hos patienter med uveitis, som fik behandling med adalimumab hver anden uge, var

den samme som den kendte sikkerhedsprofil for adalimumab.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Reaktioner ved injektionsstedet

I de pivotale kontrollerede studier med voksne og børn havde 12,9 % af de patienter, som blev

behandlet med adalimumab, reaktioner ved injektionsstedet (erythem og/eller kløe, blødning, smerter

eller hævelse) sammenlignet med 7,2 % af de patienter, som fik placebo eller aktiv kontrol. Reaktioner

ved injektionsstedet gjorde det normalt ikke nødvendigt at indstille behandlingen med lægemidlet.

Infektioner

I de pivotale kontrollerede studier med voksne og børn var infektionshyppigheden 1,51 pr. patientår hos

adalimumab-behandlede patienter og 1,46 pr. patientår hos placebo- og aktiv kontrolbehandlede

patienter. Infektionerne var primært øvre luftvejsinfektioner, bronkitis og sinuitis. De fleste patienter

fortsatte med adalimumab, efter infektionen var overstået.

Incidensen af alvorlige infektioner var 0,04 pr. patientår hos adalimumab-behandlede patienter og 0,03

pr. patientår hos placebo- og aktiv kontrolbehandlede patienter.

I kontrollerede og åbne studier med voksne og pædiatriske patienter med adalimumab blev der

rapporteret alvorlige infektioner (herunder dødelige infektioner, som forekom sjældent), inklusive

rapporter om tuberkulose (herunder miliærtuberkulose og ekstra-pulmonær tuberkulose) og invasive

opportunistiske infektioner (f.eks. dissemineret eller ekstrapulmonal histoplasmose, blastomykose,

kokcidioimykose, pneumocytis, candidiasis, aspergillose og listeriose). De fleste tuberkulosetilfælde

forekom inden for de første otte måneder efter behandlingens påbegyndelse og kan skyldes udbrud af

latent sygdom.

Maligniteter og lymfeproliferative sygdomme

Der blev ikke observeret nogen maligniteter hos 249 pædiatriske patienter med en samlet eksposition på

655,6 patientår i adalimumab-studier hos patienter med juvenil idiopatisk artrit (polyartikulær juvenil

idiopatisk artrit og entesopatirelateret artrit). Desuden blev der ikke observeret maligniteter hos 192

pædiatriske patienter med en eksponering på 498,1

patientår i adalimumab-studier med pædiatriske

patienter med Crohns sygdom. Der blev ikke observeret nogen maligniteter hos 77 pædiatriske patienter

med en samlet eksponering på 80,0 patientår i adalimumab-studier hos pædiatriske patienter med

kronisk plaque-psoriasis. I adalimumab-studier med pædiatriske patienter med uveitis blev der ikke

observeret nogen maligniteter hos 60 pædiatriske patienter med en samlet eksposition på 58,4 patientår.

I de kontrollerede dele af de pivotale adalimumab-studier med voksne af mindst 12 ugers varighed hos

patienter med moderat til svær aktiv reumatoid artrit, ankyloserende spondylitis, aksial spondyloartritis

uden radiografiske tegn på AS, psoriasisartrit, psoriasis, hidrosadenitis suppurativa, Crohns sygdom,

colitis ulcerosa og uveitis blev der observeret maligniteter, fraset lymfomer eller ikke-melanom

hudkræft, med en hyppighed (95 % konfidensinterval) på 6,8 (4,4-10,5) pr. 1.000 patientår bandt 5.291

adalimumab-behandlede patienter

mod

en hyppighed på 6,3 (3,4-11,8) pr. 1.000 patientår blandt 3.444

kontrolpatienter (gennemsnitlig varighed af behandlingen var 4,0 måneder for adalimumab og

3,8 måneder for de kontrol-behandlede patienter). Hyppigheden (95 % konfidensinterval) af ikke-

melanom hudkræft var 8,8 (6,0-13,0) pr. 1.000 patientår blandt adalimumab-behandlede patienter og 3,2

(1,3-7,6) pr. 1.000 patientår blandt kontrolpatienterne. Hos disse hudkræfttilfælde forekom

planocellulært karcinom med en hyppighed (95 % konfidensinterval) på 2,7 (1,4-5,4) pr. 1.000 patientår

blandt de adalimumab-behandlede patienter og 0,6 (0,1-4,5) pr. 1.000 patientår blandt

kontrolpatienterne. Hyppigheden (95 % konfidensinterval) af lymfomer var 0,7 (0,2-2,7) pr. 1.000

patientår blandt de adalimumab-behandlede patienter og 0,6 (0,1-4,5) pr. 1.000 patientår blandt

kontrolpatienterne.

Når kontrollerede dele af dissestudier og igangværende og afsluttede åbne opfølgningsstudier af

adalimumab med en gennemsnitlig varighed på omkring 3,3 år inkluderende 6.427 patienter og med

over 26.439 patientårs behandling kombineres, er den observerede hyppighed af maligniteter, fraset

lymfomer og ikke- melanom hudkræft, cirka 8,5 pr. 1.000 patient-år. Den fundne hyppighed af ikke-

melanom hudkræft er cirka 9,6 pr. 1.000 patientår og den fundne hyppighed af lymfomer er cirka 1,3 pr.

1.000 patientår.

Der er ved post-marketing erfaring fra januar 2003 til december 2010, hovedsageligt hos patienter med

reumatoid artrit rapporteret en hyppighed af maligniteter på cirka 2,7 pr. 1.000 patient-behandlingsår,

hovedsageligt hos patienter med reumatoid artrit. Den rapporterede hyppighed af ikke-melanom

hudkræft og lymfomer er henholdsvis cirka 0,2 og 0,3 pr. 1.000 patient-behandlingsår (se pkt. 4.4).

Post-marketing er der rapporteret om sjældne tilfælde af hepatosplenisk T-celle lymfom hos patienter i

behandling med adalimumab (se punk 4.4).

Autoantistoffer

Patienter fik testet serumprøver for autoantistoffer på forskellige tidspunkter i reumatoid artrit-studie

I-V. I disse havde 11,9 % af de adalimumab-behandlede patienter og 8,1 % af de placebo-og aktiv

kontrolbehandlede patienter med negative antinukleære antistoftitere ved

baseline

positive titere efter

24 uger. To patienter ud af 3.441, som blev behandlet med adalimumab i alle reumatoid artrit og

psoriasisartrit-studier, udviklede kliniske tegn, der tydede på et nyopstået lupuslignende syndrom.

Patienternes tilstand forbedredes efter ophør med behandlingen. Ingen patienter udviklede lupus nefrit

eller symptomer i centralnervesystemet.

Bivirkninger i lever og galdeveje

I de kontrollerede kliniske fase 3-studier af adalimumab hos patienter med reumatoid artrit og

psoriasisartrit med en kontrolperiode på 4 til 104 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 3,7 %

af de adalimumab-behandlede patienter og 1,6 % af de kontrol-behandlede patienter.

I kontrollerede fase 3-studier med adalimumab hos patienter med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit i

alderen fra 4 til 17 år og hos patienter med entesopatirelateret artrit i alderenfra 6 til 17 år forekom

ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 6,1 % af de adalimumab-behandlede patienter og hos 1,3 % af de

kontrol-behandlede patienter. Størstedelen af ALAT-stigningerne forekom ved samtidig brug af

methotrexat. Der forekom ingen ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN i fase 3-studiet med adalimumab hos

patienter med polyartikulær juvenile idiopatisk artrit, som var fra 2 til < 4 år.

I kontrollerede fase 3-studier af adalimumab hos patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa med

en kontrolperiode på 4 til 52 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 0,9 % af de adalimumab-

behandlede patienter og 0,9 % af de kontrol-behandlede patienter.

I fase 3-studiet med adalimumab hos patienter med pædiatrisk Crohns sygdom, der evaluerede effekten

og sikkerheden af to vedligeholdelsesdosisregimer tilpasset legemsvægt (efter induktionsbehandling

tilpasset legemsvægt) i op til 52 ugers behandling, forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 2,6 %

(5/192) af patienterne, hvoraf 4 havde fået samtidig behandling med immunsuppressiva ved

baseline

I kontrollerede fase 3-studier af adalimumab hos patienter med plaque-psoriasis med en kontrolperiode

på 12 til 24 uger forekom ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN hos 1,8 % af de adalimumab-behandlede

patienter og hos 1,8 % af de kontrol-behandlede patienter.

Der forekom ingen ALAT-stigninger ≥ 3 x ULN i fase 3-studier af adalimumab hos pædiatriske

patienter med plaque-psoriasis.

I kontrollerede studier med adalimumab (startdosis på 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2, efterfulgt af

40 mg hver uge med start i uge 4) hos patienter med hidrosadenitis suppurativa med en kontrolperiode

af 12 til 16 ugers varighed, forekom ALAT-stigning ≥ 3 x ULN hos 0,3 % af patienterne i adalimumab-

behandling og hos 0,6 % af patienterne i kontrol-behandling.

I kontrollerede studier med adalimumab hos voksne patienter med uveitis (startdosis på 80 mg i uge 0

efterfulgt af 40 mg hver anden uge med start i uge 1) i op til 80 uger med en gennemsnitlig

behandlingstid på 166,5 dage for patienter behandlet med adalimumab og 105,0 dage for patienter i

kontrol-armen, forekom ALAT-stigning ≥ 3 x ULN hos 2,4 % af patienterne i adalimumab-armen og

hos 2,4 % af patienterne i kontrol-armen.

I kliniske studier på tværs af alle indikationer var patienter med forhøjet ALAT asymptomatiske, og i de

fleste tilfælde var forhøjelsen forbigående og forsvandt ved fortsat behandling. Der har imidlertid også

været post-marketing-rapporter om leversvigt samt mindre alvorlige leverlidelser, som kan optræde

forud for leversvigt, såsom hepatit, inklusive autoimmun hepatit, hos patienter, som får adalimumab.

Samtidig behandling med azathioprin/6-mercaptopurin

I studier hos voksne med Crohns sygdom blev der set en højere forekomst af maligne og alvorlige

infektionsrelaterede bivirkninger ved kombination af adalimumab og azathioprin/6-mercaptopurin end

med adalimumab alene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der blev ikke observeret nogen dosisbegrænsende toksicitet i kliniske undersøgelser. Det højeste

dosisniveau, som er evalueret, har været adskillige intravenøse doser på 10 mg/kg, hvilket er næsten 15

gange den anbefalede dosis.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunsupprimerende midler, TNF-hæmmende midler. ATC-

kode: L04AB04

AMGEVITA er et biosimilært lægemiddel. Du kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Virkningsmekanisme

Adalimumab binder specifikt til TNF og neutraliserer dennes biologiske funktion ved at blokere dens

interaktion med celleoverflade-TNF-receptorerne p55 og p75.

Adalimumab modulerer også de biologiske responser, som induceres eller reguleres af TNF, herunder

ændringer i niveauerne af de adhæsionsmolekyler, som er ansvarlige for leukocytmigrationen (ELAM-

1, VCAM-1 og ICAM-1 med en IC

på 0,1-0,2 nM).

Farmakodynamiske virkninger

Efter behandling med adalimumab blev der hos patienter med reumatoid artrit observeret et hurtigt fald

i niveauet af inflammatoriske akutfasereaktanter (C-reaktivt protein (CRP) og

erytrocytsænkningshastighed (ESR)) og serumcytokiner (IL-6) sammenholdt med

baseline

Serumniveauer af matrixmetalloproteinaser (MMP-1 og MMP-3), som forårsager vævsomdannelse, der

er ansvarlig for bruskdestruktionen, var også nedsatte efter adalimumab-administration. Hæmatologiske

tegn på kronisk inflammation forbedredes sædvanligvis hos patienter behandlet med adalimumab.

Efter behandling med adalimumab blev også observeret et hurtigt fald i CRP-niveau hos patienter med

polyartikulær juvenil idiopatisk artrit, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og hidrosadenitis suppurativa.

Hos patienter med Crohns sygdom sås en reduktion i antallet af celler med ekspression af

inflammatoriske markørere i colon, inklusive en betydelig reduktion i antallet af celler med

TNFα-ekspression. Endoskopiske undersøgelser af tarmslimhinden har vist tegn på heling af slimhinden

hos patienter, som blevet behandlet med adalimumab.

Klinisk virkning og sikkerhed

Reumatoid artrit

Adalimumab er vurderet hos mere end 3.000 patienter i de kliniske reumatoid artrit-studier.

Adalimumabs virkning og bivirkningsprofil blev vurderet i fem randomiserede, dobbeltblindede og

velkontrolleredestudier. Nogle patienter blev behandlet i op til 120 måneder.

RA-studie I evaluerede 271 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

hvor behandling var mislykket med mindst ét sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel, hvor

methotrexat i doser på 12,5 til 25 mg (10 mg ved methotrexat-intolerans) hver uge havde haft

utilstrækkelig effekt, og hvor methotrexat-dosen forblev konstant på 10 til 25 mg hver uge. Doser på 20,

40 eller 80 mg adalimumab eller placebo blev givet hver anden uge i 24 uger.

RA-studie II evaluerede 544 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

hvor behandling var mislykket med mindst ét sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel. Doser

på 20 eller 40 mg adalimumab blev givet ved subkutan injektion hver anden uge med placebo i de

øvrige uger eller hver uge i 26 uger; placebo blev givet hver uge i samme periode. Ingen andre

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler blev tilladt.

RA-studie III evaluerede 619 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til alvorlig aktiv reumatoid artrit,

som havde haft et ikke-effektivt respons på methotrexat i doser på 12,5 til 25 mg eller som var

intolerante over for 10 mg methotrexat hver uge. Der var tre grupper i dettestudie. Den første fik

placeboinjektioner hver uge i 52 uger. Den anden fik 20 mg adalimumab hver uge i 52 uger. Den tredje

gruppe fik 40 mg adalimumab hver anden uge og placeboinjektioner i de øvrige uger. Efter at have

gennemførst de første 52 uger blev 457 patienter optaget i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg

adalimumab/MTX blev administreret hver anden uge i op til 10 år.

RA-studie IV vurderede primært sikkerheden hos 636 patienter, der var ≥ 18 år, med moderat til

alvorlig aktiv reumatoid artrit. Det var tilladt for patienterne at være enten fri for

sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel eller at forblive i deres allerede eksisterende

reumatologiske terapi, forudsat at terapien havde været stabil i mindst 28 dage. Disse terapier omfatter

methotrexat, leflunomid, hydroxychloroquin, sulfasalazin og/eller guldsalt. Patienterne blev

randomiseret til 40 mg adalimumab eller placebo hver anden uge i 24 uger.

RA-studie V vurderede 799 methotrexat-naive voksne patienter med moderat til alvorlig aktiv

reumatoid artrit i tidligt stadium (gennemsnitlig sygdomsvarighed på mindre end 9 måneder). Dette

studie vurderede virkningen af adalimumab 40 mg hver anden uge/methotrexat-kombinationsterapi,

adalimumab monoterapi 40 mg hver anden uge og methotrexat-monoterapi med hensyn til reduktion af

tegn, symptomer og hastigheden af progressionen af ledskader ved reumatoid artrit i 104 uger. Efter at

have gennemført de første 104 uger blev 497 patienter optaget i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg

adalimumab blev administreret hver anden uge i op til 10 år.

Det primære endepunkt i RA-studie I, II og III og det sekundære endepunkt i RA-studie IV var den

procentdel af patienter, som fik ACR 20-respons i uge 24 eller 26. Det primære endepunkt i RA-studie

V var procentdelen af patienter, som opnåede et ACR50-respons i uge 52. RA-studierne III og V havde

yderligere primære endepunkter i uge 52 med forsinket sygdomsprogression (bestemt ud fra

røntgenresultater). RA-studie III havde også et primært endepunkt, som var ændringer i livskvalitet.

ACR-respons

Den procent af adalimumab-behandlede patienter, der fik ACR 20-, 50- og 70-respons, var konsistent

mellem RA-studie I, II og III. Resultaterne for 40 mg hver anden uge er opstillet i tabel 7.

Tabel 7. ACR-respons i placebokontrollerede studie (procent af patienter)

Respons

RA-studie I

a

**

RA-studie II

a

**

RA-studie III

a

**

Placebo/

MTX

c

n=60

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=63

Placebo

n=110

Adalimumab

b

n=113

Placebo/

MTX

c

n=200

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=207

ACR 20

6 måneder

13,3 %

65,1 %

19,1 %

46,0 %

29,5 %

63,3 %

12 måneder

24,0 %

58,9 %

Respons

RA-studie I

a

**

RA-studie II

a

**

RA-studie III

a

**

Placebo/

MTX

c

n=60

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=63

Placebo

n=110

Adalimumab

b

n=113

Placebo/

MTX

c

n=200

Adalimumab

b

/

MTX

c

n=207

ACR 50

6 måneder

6,7 %

52,4 %

8,2 %

22,1 %

9,5 %

39,1 %

12 måneder

9,5 %

41,5 %

ACR 70

6 måneder

3,3 %

23,8 %

1,8 %

12,4 %

2,5 %

20,8 %

12 måneder

4,5 %

23,2 %

RA-studie I efter 24 uger, RA-studie II efter 26 uger og RA-studie III efter 24 og 52 uger

40 mg adalimumab givet hver anden uge

MTX = methotrexat

**p < 0,01, adalimumab

versus

placebo

I RA-studie I-IV forbedredes alle individuelle komponenter af ACR-responskriterierne (antal af ømme

og hævede led, læge- og patientvurderinger af sygdomsaktivitet og smerter, fysisk

funktionsevneindeksværdier (HAQ) og CRP (mg/dl)-værdier efter 24 eller 26 uger sammenlignet med

placebo. I RA-studie III holdt disse forbedringer sig i 52 uger.

I det åbne forlængelsesstudie RA III bibeholdt de fleste af de patienter, som var ACR-respondere,

respons, når de blev fulgt i op til 10 år. Ud af 207 patienter, som blev randomiseret til adalimumab

40 mg hver anden uge, fortsatte 114 patienter på adalimumab 40 mg hver anden uge i 5 år. Blandt disse

havde 86 patienter (75,4 %) ACR 20-respons, 72 patienter (63,2 %) ACR 50-respons og 41 patienter

(36 %) ACR 70-respons. Ud af 207 patienter fortsatte 81 patienter på adalimumab 40 mg hver anden

uge i 10 år. Blandt disse havde 64 patienter (79,0 %) ACR 20-respons, 56 patienter (69,1 %) ACR 50-

respons og 43 patienter (53,1 %) ACR 70-respons.

I RA-studie IV var ACR 20-respons for patienter behandlet med adalimumab plus standardpleje

statistisk signifikant bedre end for patienter behandlet med placebo plus standardpleje (p< 0,001).

I RA-studie I-IV opnåede adalimumab-behandlede patienter statistisk signifikant ACR 20- og

50-respons sammenlignet med placebo allerede én til to uger efter behandlingsstart.

I RA-studie V med patienter med reumatoid artrit på et tidligt stadium, som var methotrexat-naive, førte

kombinationsbehandlingen med adalimumab og methotrexat til hurtigere og signifikant større

ACR-respons end methotrexat-monoterapi og adalimumab-monoterapi i uge 52, og effekten blev

opretholdt i 104 uger (se tabel 8).

Tabel 8. ACR-respons i RA-studie V (procentdel af patienter)

Respons

MTX

n = 257

Adalimumab

n = 274

Adalimumab

/MTX

n = 268

p-værdi

a

p-værdi

b

p-værdi

c

ACR 20

Uge 52

62,6 %

54,4 %

72,8 %

0,013

< 0,001

0,043

Uge 104

56,0 %

49,3 %

69,4 %

0,002

< 0,001

0,140

ACR 50

Uge 52

45,9 %

41,2 %

61,6 %

< 0,001

< 0,001

0,317

Uge 104

42,8 %

36,9 %

59,0 %

< 0,001

< 0,001

0,162

Respons

MTX

n = 257

Adalimumab

n = 274

Adalimumab

/MTX

n = 268

p-værdi

a

p-værdi

b

p-værdi

c

ACR 70

Uge 52

27,2 %

25,9 %

45,5 %

< 0,001

< 0,001

0,656

Uge 104

28,4 %

28,1 %

46,6 %

< 0,001

< 0,001

0,864

p-værdi for den parvise sammenligning af methotrexat-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationeterapi ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdi for den parvise sammenligning af adalimumab-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsterapi ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdi for den parvise sammenligning af adalimumab-monoterapi og methotrexat-monoterapi ved

anvendelse af Mann-Whitney U test

I det åbne forlængelsesstudie RA V blev ACR respons bibeholdt når patienterne blev fulgt i op til 10 år.

Ud af 542 patienter, som blev randomiseret til adalimumab 40 mg hver anden uge, fortsatte 170

patienter på adalimumab 40 mg hver anden uge i 10 år. Blandt disse havde 154 patienter (90,6 %)

ACR 20-respons, 127 patienter (74,7 %) ACR 50-respons og 102 patienter (60,0 %) ACR 70-respons.

I uge 52 opnåede 42,9 % af patienterne, som fik adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi, klinisk

remission (DAS28 (CRP) < 2,6) sammenlignet med 20,6 % af patienterne, som fik methotrexat-

monoterapi og 23,4 % af patienterne, som fik adalimumab-monoterapi. Adalimumab/methotrexat-

kombinationsterapi var klinisk og statistisk bedre end methotrexat-monoterapi (p< 0,001) og

adalimumab-monoterapi (p< 0,001) i opnåelsen af lav sygdomstilstand hos patienter med nylig

diagnosticeret moderat til alvorlig reumatoid artrit. Responset i de to monoterapi-arme var ens

(p=0,447). Ud af 342 patienter som startede i det åbne forlængelsesstudie og blev randomiseret til

adalimumab monoterapi eller adalimumab/methotrexat kombinationsterapi, afsluttede 171 patienter

10 års behandling med adalimumab. Ud af disse var 109 patienter (63,7 %) i remission efter 10 år.

Radiografisk respons

I RA-studie III, hvor de adalimumab-behandlede patienter havde haft reumatoid artrit gennemsnitlig i

11 år, blev den strukturelle ødelæggelse af leddene vurderet radiografisk og udtrykt som ændringer i

modificeret Total Sharp Score (TSS) og dennes delkomponenter, erosionsscore og ledspalteforsnævring

(JSN). Der blev observeret en significant mindre radiografisk progression hos adalimumab-/

methotrexat-patienter end hos patienter som alene fik methotrexat efter 6 måneder og 12 måneder

(se Tabel 9).

I den åbne forlængelse af RA-studie III opretholdtes reduktionen i progressionshastigheden af strukturel

ødelæggelse i 8 og 10 år hos en delmængde af patienterne. 81 af 207 patienter, der oprindeligt blev

behandlet med 40 mg adalimumab hver anden uge, blev radiografisk evalueret efter 8 år. Blandt disse

viste 48 patienter ingen progression af strukturel ødelæggelse defineret som ændring af mTSS fra

baseline

på 0,5 eller mindre. Efter 10 år, blev 79 af 207 patienter, som oprindeligt blev behandlet med

40 mg adalimumab hver anden uge, evalueret radiografisk. Blandt disse viste 40 patienter ingen

progression i strukturel ødelæggelse defineret som mTSS-ændring fra

baseline

på 0,5 eller mindre.

Tabel 9.

Gennemsnitlige radiografiske ændringer gennem 12 måneder i RA-studie III

Placebo/

MTX

a

Adalimumab/

MTX

40 mg hver anden

uge

Placebo/MTX-

adalimumab/MTX

(95 %

konfidensinterval

b

)

p-værdi

Total Sharp Score

2,6 (1,4; 3,8)

< 0,001

Erosion score

1,6 (0,9; 2,2)

< 0,001

score

0,9 (0,3; 1,4)

0,002

methotrexat

95 % Konfidensintervaller for forskellen i ændring af score mellem methotrexat og adalimumab

Baseret på ranganalyse

Ledspalteforsnævring

I RA-studie V blev strukturel ledskade vurderet radiografisk og udtrykt som ændringer i modificeret

Total Sharp Score (se tabel 10).

Tabel 10. Gennemsnitlige radiografiske ændringer i uge 52 i RA-studie V

MTX n = 257

(95 %

konfidens-

interval)

Adalimumab

n = 274

(95 %

konfidens-

interval)

Adalimumab/

MTX n = 268

(95 %

konfidens-

interval)

p-værdi

a

p-værdi

b

p-værdi

c

Total Sharp

Score

5,7 (4,2-7,3)

3,0 (1,7-4,3)

1,3 (0,5-2,1)

< 0,001

0,0020

< 0,001

Erosion score

3,7 (2,7-4,7)

1,7 (1,0-2,4)

0,8 (0,4-1,2)

< 0,001

0,0082

< 0,001

JSN score

2,0 (1,2-2,8)

1,3 (0,5-2,1)

0,5 (0-1,0)

< 0,001

0,0037

0,151

p-værdien for den parvise sammenligning af methotrexat-monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsbehandling ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdien for den parvise sammenligning af adalimumab monoterapi og adalimumab/methotrexat-

kombinationsbehandling ved anvendelse af Mann-Whitney U test

p-værdien for den parvise sammenligning af adalimumab monoterapi og methotrexat-monoterapi ved

anvendelse af Mann-Whitney U test

Efter henholdsvis 52 ugers og 104 ugers behandling, var procentdelen af patienter uden progression

(ændring fra

baseline

i modificeret Total Sharp Score ≤ 0,5) signifikant højere med

adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi (henholdsvis 63,8 % og 61,2 %) sammenlignet med

methotrexat-monoterapi (henholdsvis 37,4 % og 33,5 %, p< 0,001) og adalimumab monoterapi

(henholdsvis 50,7 %, p< 0,002 og 44,5 %, p< 0,001).

I den åbne forlængelse af RA-studie V hos patienter oprindeligt randomiseret til henholdsvis

methotrexat monoterapi, adalimumab monoterapi eller kombinationsbehandling med adalimumab og

methotrexat, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

ved år 10 i modificeret Total Sharp Score

10,8, 9,2 og 3,9. Den tilsvarende andel af patienter uden radiografisk progression var henholdvis

31,3 %, 23,7 % og 36,7 %.

Livskvalitet og fysisk funktion

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev evalueret ud fra et fysisk funktionsevneindeks fra

Health Assessment Questionnaire

(HAQ) i de fire originale adækvate og velkontrolleredestudie, som

var et allerede specificeret primært endepunkt ved uge 52 i RA-studie III. Alle doser/skemaer for

adalimumab i alle fire studier viste statistisk signifikant større forbedring ifølge HAQ’s fysiske

funktionsevneindeks fra

baseline

til 6. måned sammenlignet med placebo, og i RA-studie III blev det

samme set efter 52 uger. Resultater fra

Short Form Health Survey

(SF 36) for alle doser/skemaer for

adalimumab i alle fire studier understøtter disse resultater med statistisk signifikant værdi for

physical

component summary

(PCS) såvel som med statistisk signifikant værdi for smerte- og vitalitetsområde

for 40 mg dosering hver anden uge. Et statistisk signifikant fald i værdierne for træthed, målt ved

funktionel vurdering af kronisk sygdomsbehandling (FACIT), blev set i alle tre studier (RA-studie

I, III, IV).

I RA-studie III opretholdt de fleste af de patienter, der opnåede forbedringer i fysisk funktion og

fortsatte behandlingen forbedring gennem 520 uger (120 måneder) med åben behandling. Forbedring af

livskvalitet blev målt op til uge 156 (36 måneder), og forbedringen blev opretholdt gennem hele denne

tidsperiode.

I RA-studie V var forbedringen i HAQ funktionsevneindeks og den fysiske komponent fra SF 36 større

(p< 0,001) for adalimumab/methotrexat-kombinationsterapi

end for

methotrexat-monoterapi og

adalimumab-monoterapi efter 52 uger. Effekten blev opretholdt i 104 uger. Ud af 250 patienter som

afsluttede det åbne forlængelsesstudie blev forbedring af fysisk funktion opretholdt gennem 10 års

behandling.

Juvenil idiopatisk artrit (JIA)

Polyartikulær juvenil idiopatisk artrit (pJIA)

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev vurderet i to studier (pJIA I og II) hos børn med aktiv

polyartikulær eller polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit, som havde en række forskellige JIA-

typer (hyppigst reumatoid-faktor-negativ eller -positiv polyartrit og udvidet oligoartrit).

pJIA I

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev vurderet i et multicenter-, randomiseret, dobbeltblindet,

parallelgruppestudie hos 171 børn (4-17 år) med polyartikulær JIA. I den åbne indkøringsfase blev

patienterne stratificeret i to grupper – MTX-behandlede (methotrexat-behandlede) og ikke-MTX-

behandlede. Patienter i stratummet af ikke-MTX-behandlede var enten aldrig blevet behandlet med

MTX eller havde fået seponeret MTX mindst to uger før administration af studielægemidlet. Patienterne

fortsatte på faste doser NSAID og/eller prednison (≤ 0,2 mg/kg/dag eller maksimalt 10 mg/dag) I den

åbne indkøringsfase fik alle patienter 24 mg/m

op til maksimalt 40 mg adalimumab hver anden uge i

16 uger. Fordelingen af patienter i henhold til alder samt modtaget minimums-, median- og

maksimumsdosis i den åbne indkøringsfase er vist i tabel 11.

Tabel 11. Fordelingen af patienter i henhold til alder og modtaget adalimumab-dosis i den åbne

indkøringsfase

Aldersgruppe

Antal patienter ved baseline n (%)

Minimums-, median- og

maksimumsdosis

4-7 år

31 (18,1)

10, 20 og 25 mg

8-12 år

71 (41,5)

20, 25 og 40 mg

13-17 år

69 (40,4)

25, 40 og 40 mg

Patienter, der udviste pædiatrisk ACR 30-respons ved uge 16, var egnede til randomisering i den

dobbeltblindede fase og fik enten adalimumab 24 mg/m

op til maksimalt 40 mg eller placebo hver

anden uge i yderligere 32 uger eller indtil opblussen af sygdommen. Kriterier for opblussen af

sygdommen var defineret som en forværring på ≥ 30 % i forhold til

baseline

af ≥ 3 ud af 6 pædiatrisk

ACR- hovedkriterier, ≥ 2 aktive led og en forbedring på > 30 % i ikke mere end 1 af de 6 kriterier. Efter

32 uger eller ved opblussen af sygdommen var patienterne egnede til inklusion i den åbne

forlængelsesfase.

Tabel 12.

Pædiatrisk ACR 30-respons i JIA-studiet

Stratum

MTX

Uden MTX

Fase

Åben indkøringsfase uge

Pædiatrisk ACR 30-

respons (n/N)

94,1 % (80/85)

74,4 % (64/86)

Resultater af effekt

Dobbeltblindet 32 uger

Adalimumab/

(N = 38)

Placebo/MTX

(N = 37)

Adalimumab

(N = 30)

Placebo

(N = 28)

Opblussen af sygdom i

slutningen af de 32 uger

(n/N)

36,8 %

(14/38)

64,9 % (24/37)

43,3 % (13/30)

71,4 % (20/28)

Mediantid til opblussen af

sygdom

> 32 uger

20 uger

> 32 uger

14 uger

Pædiatrisk ACR 30/50/70-responser ved uge 48 er signifikant bedre end responserne for placebo-

behandlede patienter

p = 0,015

p = 0,031

Blandt de patienter, som responderede ved uge 16 (n=144), blev Pædiatrisk ACR 30/50/70/90-responser

opretholdt i op til seks år i den åbne forlængelsesfase hos dem, der fik adalimumab gennem hele studiet.

I alt blev 19 forsøgspersoner, heraf 11 fra

baseline

-aldersgruppen 4 til 12 år og 8 fra

baseline

aldersgruppen 13 til 17 år, behandlet i 6 år eller mere.

Det samlede respons var generelt bedre og færre patienter udviklede antistoffer, når de blev behandlet

med kombinationen adalimumab og MTX sammenlignet med adalimumab alene. I betragtning af disse

resultater anbefales adalimumab til anvendelse i kombination med MTX og til anvendelse som

monoterapi til patienter, som ikke egner sig til behandling med MTX (se afsnit 4.2).

pJIA II

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev vurderet i et åben-label, multicenter studie med 32 børn (2 -

< 4 år gamle eller 4 år og derover med en vægt < 15 kg) med moderat til alvorlig aktiv polyartikulær

JIA. Patienterne fik adalimumab 24 mg/m

legemsoverfladeareal op til maksimalt 20 mg som subkutan

injektion hver anden uge i mindst 24 uger. I løbet af studiet fik de fleste patienter samtidig MTX, og et

mindre antal rapporterede brug af kortikosteroider eller NSAIDs.

Ved uge 12 og uge 24 var pædiatrisk ACR 30-respons henholdsvis 93,5 % og 90,0 % ved anvendelse af

observerede data. Forholdet mellem patienter med pædiatrisk ACR-50/70/90 ved uge 12 og uge 24 var

henholdsvis 90,3 %/61,3 %/38,7 % og 83,3 %/73,3 %/36,7 %. Blandt de børn, som responderede

(pædiatrisk ACR-30) ved uge 24 (n=27 ud af 30 patienter), blev pædiatrisk ACR 30-respons opretholdt

i op til 60 uger i åben-label-fasen hos de patienter, som fik adalimumab gennem hele denne periode.

Samlet set blev 20 patienter behandlet i 60 uger eller længere.

Entesopatirelateret artrit

Adalimumabs

sikkerhed og virkning blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblindet multicenterstudie

hos 46 pædiatriske patienter (6-17 år) med moderat entesopatirelateret artrit. Patienterne blev

randomiseret til at få enten adalimumab 24 mg/m

legemsoverfladeareal (BSA) op til maksimalt 40 mg

eller placebo hver anden uge i 12 uger. Den dobbeltblindede periode blev efterfulgt af en åben periode

(OL), hvor patienterne fik adalimumab 24 mg/m

legemsoverfladeareal (BSA) op til maksimalt 40 mg

hver anden uge subkutant i op til yderligere 192 uger. Det primære endepunkt var den procentvise

ændring i antallet af led med aktiv artrit (hævelse, som ikke skyldes deformitet, eller led med tab af

bevægelse plus smerte og/eller ømhed) fra

baseline

til uge 12, som blev opnået med et mediant fald

på -62,6 % (median procentvise ændring -88,9 %) hos patienter i adalimumab-gruppen sammenlignet

med et fald på -11,6 % (median procentvise ændring -50,0 %) hos patienter i placebo-gruppen.

Forbedring i antallet af led med aktiv artrit blev opretholdt i den åbne del af studiet i 156 uger for 26 ud

af 31 (84%) patienter i adalimumab-gruppen, der fortsatte i studiet. Selvom det ikke var statistisk

signifikant, viste størstedelen af patienterne klinisk bedring i sekundære endepunkter, såsom antallet af

steder med entesopatirelateret artrit, antallet af ømme led (TJC), antallet af hævede led (SJC),

pædiatrisk ACR 50-respons og pædiatrisk ACR 70-respons.

Aksial spondyloartritis

Ankyloserende spondylitis (AS)

Adalimumab 40 mg hver anden uge blev undersøgt i to randomiserede, 24 ugers dobbelt-blinde

placebo-kontrollerede studier med 393 patienter med aktiv ankyloserende spondylitis (gennemsnits

score ved

baseline

for sygdomsaktivitet [Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

(BASDAI)] var 6,3 i alle grupper), som ikke havde responderet tilstrækkeligt på konventionel

behandling. Nioghalvfjerds (20,1 %) af patienterne blev samtidigt behandlet med

sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler, og 37 (9,4 %) af patienterne med glukokortikoider.

Den blindede periode blev efterfulgt af en åben periode, hvor patienterne modtog adalimumab 40 mg

hver anden uge subkutant i op til yderligere 28 uger. Forsøgspersoner (n=215, 54,7 %), som ikke

opnåede ASAS 20 ved uge 12, eller 16 eller 20 fik tidligere adgang til åben adalimumab 40 mg

subkutant hver anden uge og blev efterfølgende behandlet som non-respondere i de dobbeltblindede

statistiske analyser.

I det største AS-studie I med 315 patienter, viste resultaterne statistisk signifikant forbedring af tegn og

symptomer på ankyloserende spondylitis hos patienter behandlet med adalimumab sammenlignet med

placebo. Første signifikante respons blev observeret ved uge 2 og blev opretholdt frem til uge 24

(Tabel 13).

Tabel 13. Effekt respons i placebo-kontrolleret AS-studie I Reduktion af tegn og symptomer

Respons

Placebo N = 107

Adalimumab N = 208

ASAS

Uge 2

42%***

Uge 12

58%***

Uge 24

51%***

ASAS 50

Uge 2

16%***

Uge 12

38%***

Uge 24

35%***

ASAS 70

Uge 2

7%**

Uge 12

23%***

Uge 24

24%***

BASDAI

Uge 2

20%***

Uge 12

45%***

Uge 24

42%***

***,** Statistisk signifikant p< 0,001, < 0,01 for alle sammenligning mellem adalimumab og placebo ved

uge 2, 12 og 24

Assessment in Ankylosing Spondylitis

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

Patienter i behandling med adalimumab havde signifikant større forbedringer ved uge 12, som blev

opretholdt frem til uge 24, i både SF36 og ankyloserende spondylitis livskvalitetsspørgeskema

(ASQoL).

Lignende tendenser (ikke alle statistisk signifikante) blev set i det mindre, randomiserede, dobbelt-

blindede, placebokontrollerede AS-studie II på 82 voksne patienter med aktiv ankyloserende

spondylitis.

Aksial spondyloartritis uden radiografiske tegn på AS

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev vurderet i to randomiserede dobbeltblindede,

placebokontrollerede studier hos patienter med non-radiografisk aksial spondyloartritis (nr-axSpA).

Studie nr-axSpA I evaluerede patienter med aktiv nr-axSpA. Studie nr-axSpA II var et behandlings-

seponerings-studie hos patienter med aktiv nr-axSpA, som opnåede remission i den åbne periode af

behandlingen med adalimumab.

Studie nr-axSpA I

I Studie nr-axSpA I blev adalimumab 40 mg hver anden uge vurderet hos 185 patienter i et

randomiseret, 12 ugers dobbeltblindet, placebokontrolleret studie hos patienter med aktiv nr-axSpA

(gennemsnitlig

baseline score

for sygdomsaktivitet [

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

(BASDAI)] var 6,4 for patienter i behandling med adalimumab og 6,5 for patienter i placebo-armen),

som havde haft utilstrækkeligt respons på eller var intolerante over for ≥ 1 NSAID eller havde en

kontraindikation mod NSAID.

Treogtredive (18 %) patienter fik samtidig behandling med sygdomsmodificerende anti-reumatiske

lægemidler, og 146 (79 %) patienter fik NSAID ved

baseline

. Den dobbeltblindede periode blev

efterfulgt af en åben periode, hvor patienterne fik adalimumab 40 mg subkutant hver anden uge i op til

yderligere 144 uger. Resultaterne i uge 12 viste statististisk signifikante forbedringer på tegn og

symptomer på aktiv nr-axSpA hos patienter i behandling med adalimumab sammenlignet med placebo

(Tabel 14).

Tabel 14. Respons på effektmål i placebo-kontrolleret studie nr-axSpA I

Dobbelt-blind respons ved uge 12

Placebo N = 94

Adalimumab N = 91

ASAS

15 %

36 %***

ASAS 20

31 %

52 %**

ASAS 5/6

31 %***

ASAS delvis remission

16 %*

BASDAI

15 %

35 %**

ASDAS

c,d,e

-0,3

-1,0***

ASDAS inaktiv sygdom

24 %***

hs-CRP

d,f,g

-0,3

-4,7***

SPARCC

MRI sakroiliakaleddene

-0,6

-3,2**

SPARCC MRI rygsøjlen

-0,2

-1,8**

Assessments of SpondyloArthritis international Society

Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index

Ankylosing Spondylitis Disease Activity Score

gennemsnitlig ændring fra

baseline

n = 91 placebo og n = 87 adalimumab

høj følsomhed C-reaktivt protein (mg/l)

n = 73 placebo and n = 70 adalimumab

Spondyloarthritis Research Consortium of Canada

n = 84 placebo og adalimumab

n = 82 placebo og n = 85 adalimumab

***, **, * Statistisk signifikant ved henholdvis p < 0,001, < 0,01 og < 0,05 for alle sammenligninger mellem

adalimumab og placebo

Forbedring af tegn og symptomer blev opretholdt med adalimumab-behandling i den åbne

forlængelsesfase op til uge 156.

Hæmning af inflammation

Hos patienter i adalimumab-behandling blev signifikant forbedring af tegn på inflammation, målt ved

hs-CRP og MRI af både sakroiliakaleddene og rygsøjlen, opretholdt frem til henholdvis uge 156 og

uge 104.

Livskvalitet og fysisk funktion

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev vurderet ved brug af HAQ-S og SF-36

spørgeskemaer. Adalimumab viste en statistisk signifikant større forbedring i HAQ-S total score og i

SF-36

Physical Component Score

(PCS) fra

baseline

til uge 12 sammenlignet med placebo.

Helbredsrelateret livskvalitet og fysisk funktion blev opretholdt i den åbne forlængelsesfase op til

uge 156.

Studie nr-axSpA II

673 patienter med aktiv nr-axSpA (gennemsnitlig

baseline score

for sygdomsaktivitet [BASDAI] var

7,0), som havde utilstrækkeligt respons på

2 NSAIDs, eller var intolerante over for eller havde en

kontraindikation mod NSAIDs deltog i den åbne periode af studie nr-axSpA II, hvor de fik adalimumab

40 mg hver anden uge i 28 uger. Disse patienter havde også objektive tegn på inflammation i

sakroiliakaleddene eller rygsøjlen ved MRI eller forhøjet hs-CRP. Patienter, som opnåede vedvarende

remission i mindst 12 uger (N=305) (ASDAS < 1,3 ved uge 16, 20, 24, og 28) i den åbne periode, blev

herefter randomiseret til at modtage enten fortsat behandling med adalimumab 40 mg hver anden uge

(N=152) eller placebo (N=153) i yderligere 40 uger i den dobbeltblindede, placebokontrollerede periode

(total studie varighed 68 uger). Patienter, der fik opblussen af sygdommen i den dobbeltblindede

periode, fik lov til at få rescue-behandling med adalimumab 40 mg hver anden uge i mindst 12 uger.

Studiets primære effektmål var andelen af patienter uden opblussen af sygdommen ved uge 68.

Opblussen af sygdom blev defineret som ASDAS ≥ 2,1 ved to på hinanden følgende besøg med fire

ugers mellemrum. En større del af patienterne på adalimumab havde ingen opblussen af sygdommen i

den dobbeltblinde periode ved sammenligning med dem på placebo (70,4 % versus 47,1 %, p< 0,001)

(Figur 1).

Figur 1: Kaplan-Meier-kurver opsummerende tid til opblussen af sygdom i Studie nr-axSpA II

SANDSYNLIGHEDEN FOR

INGEN OPBLUSSEN AF SYGDOM

TID (UGER)

Behandling

Placebo

Adalimumab ∆ Censoreret

Bemærk: P = Placebo (Antal med risiko (opblussen af sygdom)); A = adalimumab (Antal med risiko

(opblussen af sygdom)).

Blandt de 68 patienter, som havde opblussen af sygdom i gruppen, som var allokeret til seponering af

behandling, fuldførte 65 patienter 12 ugers rescue-behandling med adalimumab, ud af hvilke 37

(56,9 %) genvandt remission (ASDAS < 1,3) 12 uger efter genstart af behandling i den åbne periode.

Ved uge 68, viste patienter, som fik forsat behandling med adalimumab statistisk signifikant større

forbedring af tegn og symptomer på aktiv nr-axSpA sammenlignet med patienter, som blev allokeret til

seponering af behandling i studiets dobbeltblindede periode (Tabel 15).

Tabel 15. Effekt respons i den placebokontrollerede periode af Studie nr-axSpA II

Dobbelt-blind

respons ved uge 68

Placebo

N=153

Adalimumab

N=152

ASAS

47,1 %

70,4 %***

ASAS

45,8 %

65,8 %***

ASAS

Delvis Remission

26,8 %

42,1 %**

ASDAS

inaktiv sygdom

33,3 %

57,2 %***

Delvis opblussen af sygdom

64,1 %

40,8 %***

Assessment of SpondyloArthritis international Society

Baseline

er defineret som åben periode

baseline

, når patienterne har aktiv sygdom.

Ankylosing Spondylitis Disease Activity Score

Delvis opblussen af sygdom er defineret som ASDAS ≥ 1,3 men < 2,1 ved 2 på hinanden følgende

besøg

***, ** Statistisk signifikant ved p < 0,001 og < 0,01, henholdvis, ved alle sammenligninger af

adalimumab og placebo.

Psoriasisartrit

Adalimumab 40 mg hver anden uge blev undersøgt hos patienter med moderat til alvorlig aktiv

psoriasisartrit i to placebokontrollerede studier, PsA-I og PsA-II. I PsA-studie I blev 313 voksne

patienter, som havde et utilstrækkeligt respons på nonsteroid anti-inflammatorisk behandling, behandlet

i 24 uger. Ca. 50 % af disse patienter fik methorexat. I PsA-studie II blev 100 patienter, som havde

utilstrækkeligt respons på DMARD-terapi, behandlet i 12 uger. Efter afslutningen af begge studier blev

383 patienter inkluderet i et åbent forlængelsesstudie, hvor 40 mg adalimumab blev administreret hver

anden uge.

Der foreligger utilstrækkelig evidens for virkningen af adalimumab hos patienter med ankyloserende

spondylitis-lignende psoriasis-artropati, da kun få patienter er blevet undersøgt.

Tabel 16. ACR-respons i placebokontrollerede psoriasisartrit-studier (procentdel af patienter)

PsA-studie I

PsA-studie II

Respons

Placebo

N=162

Adalimumab

N=151

Placebo

N=49

Adalimumab N=51

ACR 20

Uge 12

14 %

58 %***

16 %

39 %*

Uge 24

15 %

57 %***

ACR 50

Uge 12

36 %***

25 %***

Uge 24

39 %***

ACR 70

Uge 12

20 %***

14 %*

Uge 24

23 %***

*** p < 0,001 for alle sammenligninger mellem adalimumab og placebo

* p < 0,05 for alle sammenligninger mellem adalimumab og placebo

N/A ikke relevant

ACR-respons i PsA-studie I var det samme med og uden methotrexat. ACR-respons blev opretholdt i

det åbne forlængelsesstudie i op til 136 uger.

De radiografiske forandringer blev evalueret i psoriasisartrit-studierne. Der blev taget røntgenbilleder af

hænder, håndled og fødder ved

baseline

og uge 24 i den dobbeltblindede periode, hvor patienterne fik

adalimumab eller placebo, og ved uge 48, hvor alle patienterne fik åben adalimumab. Der blev anvendt

en modificeret Total Sharp-score (mTSS), som medtog distale interfalangealled (dvs. ikke identisk med

den TSS, som anvendes ved reumatoid artritis).

Sammenlignet med placebo reducerede adalimumab progressionshastigheden, hvormed de perifere led

destrueres, målt ved ændring i mTSS fra

baseline

(gennemsnit + SD) 0,8 ± 2,5 i placebogruppen (ved

uge 24) sammenlignet med 0,0 ± 1,9 i adalimumab-gruppen (ved uge 48) (p< 0,001).

Af de forsøgspersoner, som blev behandlet med adalimumab uden at vise progression radiografisk fra

baseline

til uge 48 (n=102), viste 84 % fortsat ingen progression radiografisk i løbet af de 144 ugers

behandling. Patienter, der blev behandlet med adalimumab, viste en statistisk signifikant forbedring i

den fysiske funktion, målt ved hjælp af HAQ og

Short Form Health Survey

(SF 36), sammenlignet med

placebo ved uge 24. Den forbedrede fysiske funktion fortsatte i den åbne forlængelse frem til uge 136.

Plaque-psoriasis hos voksne

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev undersøgt hos voksne patienter med kronisk plaque-psoriasis

(≥ 10 % BSA-involverering og PASI ≥ 12 eller ≥ 10), som var kandidater til systemisk behandling eller

lysbehandling i randomiserede, dobbelt-blinde studier. 73 % af patienterne i Psoriasis-studie I og II

havde tidligere fået systemisk behandling eller lysbehandling. Adalimumabs sikkerhed og virkning er

også blevet undersøgt i et randomiseret dobbelt-blindet studie (Psoriasis-studie III) med voksne

patienter med moderat til svær kronisk plaque-psoriasis og samtidig psoriasis på hænder og/eller fødder,

som var kandidater til systemisk behandling.

I Psoriasis-studie I (REVEAL) blev 1.212 patienter evalueret i tre behandlingsperioder. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge med

start en uge efter den første dosis. Efter 16 ugers behandling gik de patienter, der mindst havde opnået

et PASI 75-respons (forbedring i PASI-score på mindst 75 % i forhold til

baseline

), over i periode B og

fik åben 40 mg adalimumab hver anden uge. Patienter, der opretholdt ≥ PASI 75-respons ved uge 33, og

som oprindeligt var randomiseret til aktiv behandling i periode A, blev randomiseret igen i periode C til

at få enten 40 mg adalimumab hver anden uge eller placebo i yderligere 19 uger. På tværs af alle

behandlingsgrupper var den gennemsnitlige

baseline

-PASI-score 18,9, og

baseline

-PGA-score

varierede fra “moderat” (53 % af de inkluderede patienter) til “alvorlig” (41 %) og “meget alvorlig”

(6 %).

I Psoriasis-studie II (CHAMPION) blev adalimumabs virkning og sikkerhed sammenlignet med

methotrexat og placebo hos 271 patienter. Patienterne fik placebo og en startdosis på 7,5 mg

methotrexat og derefter dosisøgning op til uge 12 til en maksimum-dosis på 25 mg eller en startdosis på

80 mg adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (med start en uge efter den første dosis) i

16 uger. Der er ingen tilgængelige data, som sammenligner behandling med adalimumab

versus

methotrexat i mere end 16 uger. Patienter, som fik methotrexat, som opnåede et ≥ PASI 50-respons ved

uge 8 og/eller 12, fik ikke yderligere dosisøgning. På tværs af alle behandlingsgrupper var den

gennemsnitlige

baseline

-PASI-score 19,7, og

baseline

-PGA-score varierede sig fra “let” (< 1 %) til

“moderat” (48 %), “alvorlig” (46 %) og “meget alvorlig” (6 %).

Patienter, som deltog i alle fase 2 og 3 psoriasis-studier, var egnede til inklusion i et åbent

forlængelsesstudie, hvor adalimumab blev givet i mindst 108 uger yderligere.

I Psoriasis-studie I og II var det primære endepunkt den andel af patienterne, som opnåede et

PASI 75-respons i forhold til

baseline

ved uge 16 (se Tabel 17 og 18).

Tabel 17. Ps-studie I (REVEAL) - effektresultater ved uge 16

Placebo

N = 398

n (%)

Adalimumab 40 mg hveranden uge

N = 814

n (%)

≥ PASI 75

a

26 (6,5)

578 (70,9)

PASI 100

3 (0,8)

163 (20,0)

PGA: Clear/minimal

17 (4,3)

506 (62,2)

Procent af patienterne, som opnåede PASI 75-respons beregnet med justering for center variation

p< 0,001, adalimumab

versus

Placebo

Tabel 18. Ps-studie II (CHAMPION) - effektresultater ved uge 16

Placebo

N = 53

n (%)

MTX

N = 110

n (%)

Adalimumab 40 mg hver anden uge

N = 108

n (%)

≥ PASI 75

10 (18,9)

39 (35,5)

86 (79,6)

a, b

PASI 100

1 (1,9)

8 (7,3)

18 (16,7)

c, d

PGA: Clear/minimal

6 (11,3)

33 (30,0)

79 (73,1)

a, b

p< 0,001 adalimumab

versus

placebo

p< 0,001 adalimumab

versus

methotrexat

p< 0,01 adalimumab

versus

placebo

p< 0,05 adalimumab

versus

methotrexat

I Psoriasis-studie I oplevede 28 % af de patienter, som opnåede PASI 75-respons, og som blev

genrandomiseret til placebo i uge 33, “tab af tilstrækkeligt respons” (PASI-score efter uge 33 og ved

eller før uge 52, som resulterede i et < PASI 50-respons i forhold til

baseline

med en stigning på

minimum 6 point i PASI-score i forhold til uge 33), sammenlignet med 5 %, som fortsatte på

adalimumab (p< 0,001). 38 % (25/66) og 55 % (36/66) af de patienter, som mistede tilstrækkeligt

respons efter genrandomisering til placebo, og som derefter fortsatte i det åbne forlængelsesstudie,

genvandt PASI 75-respons efter henholdsvis 12 og 24 ugers behandling.

I alt 233 PASI 75-respondenter ved uge 16 og 33 fik kontinuerlig adalimumab-behandling i 52 uger i

Psoriasis-studie I og fortsatte med adalimumab i det åbne forlængelsesstudie. PASI 75- og PGA

clear/minimal

responsrater hos disse patienter var henholdvis 74,7 % og 59, 0 % efter yderligere

108 ugers åben-behandling (i alt 160 uger). I en analyse af non-respondenter, defineret som patienter,

som udgik af studiet på grund af bivirkninger eller manglende effekt, eller hvor dosis blev trappet op

var PASI 75- og PGA

clear/minimal

responserater henholdvis 69,6 % og 55,7 % efter yderligere 108

ugers åben-behandling (i alt 160 uger).

I alt 347 stabile respondenter deltog i en evaluering af behandlingsafbrydelse og genbehandling i et

åbent forlængelsesstudie. I den behandlingsfri periode vendte psoriasissymptomer tilbage over tid med

en gennemsnitstid til tilbagefald (fald til PGA “moderat” eller derunder) på omkring 5 måneder. Ingen

af disse patienter oplevede rebound-effekt i den behandlingsfri periode. I alt 76,5 % (218/285) af de

patienter, som fik genbehandling, havde et PGA-respons på eller “

minimal

” efter 16 ugers

genbehandling, uanset om de fik tilbagefald i den behandlingsfri periode (69,1 % [123/178] for

patienter, som fik tilbagefald, og 88,8 % [95/107] for patienter, som ikke fik tilbagefald). Under

genbehandling var bivirkningsprofilen sammenlignelig med bivirkningsprofilen før

behandlingsafbrydelse.

Der blev vist signifikante forbedringer i DLQI (

Dermatology Life Quality Index

) i forhold til

baseline

ved uge 16 sammenlignet med placebo (studie I og II) og MTX (studie II). I studie I var der også

signifikante forbedringer i den fysiske og mentale komponent i den sammensatte SF-36-score

sammenlignet med placebo.

I et åbent forlængelsesstudie med patienter, hvis dosis blev trappet op fra 40 mg hver anden uge til

40 mg ugentlig på grund af PASI-respons under 50 % opnåede 26,4 % (92/349) og 37,8 % (132/349) af

patienterne PASI 75-respons ved henholdvis uge 12 og 24.

Psoriasis-studie III (REACH) sammenlignede adalimumabs virkning og sikkerhed

versus

placebo hos

72 patienter med moderat til svær kronisk plaque-psoriasis og psoriasis på hænder og/eller fødder.

Patienterne fik en startdosis på 80 mg adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (med start en uge

efter initialdosis) eller placebo i 16 uger. Ved uge 16 havde en statistisk signifikant større andel af de

patienter, som fik adalimumab opnået PGA ”

clear

” eller ”

almost clear

” for psoriasis på hænder og/eller

fødder sammenlignet med patienter, som fik placebo (30,6 %

versus

4,3 % [P=0,014]).

I psoriasis-studie IV blev adalimumabs virkning og sikkerhed sammenlignet med placebo hos

217 voksne patienter med moderat til svær neglepsoriasis. Patienterne fik en initialdosis på 80 mg

adalimumab efterfulgt af 40 mg hver anden uge (første gang 1 uge efter initialdosis) eller placebo i

26 uger efterfulgt af åben behandling med adalimumab i yderligere 26 uger. Vurderinger af

neglepsoriasis omfattede

Modified Nail Psoriasis Severity Index

(mNAPSI),

Physician’s Global

Assessment of Fingernail Psoriasis

(PGA-F) og

Nail Psoriasis Severity Index

(NAPSI) (se tabel 19).

Adalimumab udviste en behandlingsfordel hos patienter med neglepsoriasis med forskellige grader af

involvering af hud (BSA ≥ 10 % [60 % af patienterne] og BSA < 10 % og ≥ 5% [40 % af patienterne]).

Tabel 19. Ps-studie IV - effektresultater ved uge 16, 26 og 52

Endepunkt

Uge 16

Placebokontrolleret

Uge 26

Placebokontrolleret

Uge 52

Åbent

Placebo

N = 108

Adalimumab

40 mg hver

anden uge

N = 109

Placebo

N = 108

Adalimumab

40 mg hver

anden uge

N = 109

Adalimumab

40 mg hver anden

N = 80

≥ mNAPSI 75 (%)

26,0

46,6

65,0

PGA-F

clear/minimal

≥ 2 grader forbedring (%)

29,7

48,9

61,3

Procent ændring i

Total

Fingernail

NAPSI (%)

-7,8

-44,2

-11,5

-56,2

-72,2

p < 0,001, adalimumab

vs.

placebo

Adalimumab-behandlede patienter viste statistisk signifikante forbedringer i DLQI ved uge 26

sammenlignet med placebo.

Pædiatrisk plaque-psoriasis

Adalimumabs virkning er undersøgt i et randomiseret, dobbelt-blindet kontrolleret studie med 114

pædiatriske patienter fra 4 år med svær kronisk plaque-psoriasis (defineret ved PGA (

physician global

assessment)

≥ 4 eller > 20 % BSA (

body surface area)

-involvering eller > 10 % BSA-involvering med

meget tykke læsioner eller PASI (

psoriasis area and severity index)

≥ 20 eller ≥ 10 med klinisk

relevante manifestioner i ansigt, på kønsorganer eller hånd/fod), som ikke havde opnået tilstrækkelig

kontrol med topikal behandling og helioterapi eller lysbehandling.

Patienterne fik adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge (op til 40 mg), 0,4 mg/kg hver anden uge (op til

20 mg) eller methotrexat 0,1- 0,4 mg/kg ugentlig (op til 25 mg). Ved uge 16 havde flere af patienterne,

som var randomiseret til adalimumab 0,8 mg/kg, positivt respons for effekt (f.eks. PASI 75) end dem,

der var randomiseret til 0,4 mg/kg hver anden uge eller methotrexat.

Tabel 20. Effektresultater ved uge 16 for pædiatrisk plaque-psoriasis

MTX

a

N = 37

Adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge

N = 38

PASI 75

12 (32,4 %)

22 (57,9 %)

PGA:

clear/minimal

15 (40,5 %)

23 (60,5 %)

MTX = methotrexat

P = 0,027, adalimumab 0,8 mg/kg

versus

P = 0,083, adalimumab 0,8 mg/kg

versus

Patienter, som opnåede PASI 75og PGA

clear

eller

minimal

, blev taget ud af behandling i op til 36 uger

og monitoreret for tab af sygdomskontrol (dvs. forværring af PGA med mindst 2 enheder). Patienterne

blev herefter genbehandlet med adalimumab 0,8 mg/kg hver anden uge i yderligere 16 uger, og

responsraterne, som blev observeret under genbehandlingen, var sammenlignelige med responsraterne i

den tidligere dobbeltblinde periode: PASI 75-respons på 78,9 % (15 ud af 19 forsøgspersoner) og PGA

clear

eller

minimal

på 52,6 % (10 ud af 19 forsøgspersoner).

PASI 75- og PGA

clear

eller

minimal

respons blev vedligeholdt i op til yderligere 52 uger uden nye

sikkerhedsfund i den åbne del af studiet.

Hidrosadenitis suppurativa

Adalimumabs sikkerhed og virkning blev undersøgt i randomiserede, dobbelt-blinde, placebo-

kontrollerede studier og et åbent forlængelsesstudie hos voksne patienter med moderat til svær

hidrosadenitis suppurativa (HS), som var intolerante, havde en kontraindikation eller et utilstrækkeligt

respons på mindst 3 månders forsøg med systemisk antibiotikabehandling. Patienterne i HS-I og HS-II

havde sygdommen i Hurley-stadie II eller III med mindst 3 abscesser eller inflammatoriske noduli.

I HS-I-studie (PIONEER I) blev 307 patienter med 2 behandlingsperioder evalueret. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 160 mg i uge 0, 80 mg i uge 2 og 40 mg hver

uge fra uge 4 til uge 11. Samtidig brug af antibiotika var ikke tilladt under studiet. Efter 12 ugers

behandling blev patienterne, som havde fået adalimumab i periode A, randomiseret igen i periode B til

1 af 3 behandlingsgrupper (adalimumab 40 mg hver uge, adalimumab 40 mg hver anden uge eller

placebo fra uge 12 til uge 35). Patienter, som var randomiseret til placebo i periode A, blev tildelt

adalimumab 40 mg hver uge i periode B.

I HS-II-studie (PIONEER II) blev 326 patienter med 2 behandlingsperioder evalueret. I periode A fik

patienterne placebo eller adalimumab i en startdosis på 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2 og 40 mg hver

uge fra uge 4 til uge 11. 19,3% af patienterne fortsatte med

baseline

oral antibiotikabehandling under

studiet. Efter 12 ugers behandling blev patienterne, som havde fået adalimumab i periode A,

randomiseret igen i periode B til 1 af 3 behandlingsgrupper (adalimumab 40 mg hver uge, adalimumab

40 mg hver anden uge eller placebo fra uge 12 til uge 35). Patienter, som var randomiseret til placebo i

periode A, blev tildelt placebo i periode B.

Patienter, som deltog i HS-studie I og II, var kvalificerede til inklusion i et åbent forlængelsesstudie,

hvor adalimumab 40 mg blev givet hver uge. Den gennemsnitlige eksponering i hele adalimumab-

populationen var 762 dage. Gennem alle 3 studier brugte patienterne topikal antiseptisk vask dagligt.

Klinisk respons

Reduktion af inflammatoriske læsioner og forebyggelse af forværring af abscesser og suppurerende

fistler blev evalueret ved hjælp af ”

Hidradenitis Suppurativa Clinical Response

” (HiSCR; mindst 50 %

reduktion i det totale antal abscesser og inflammatoriske noduli og uden stigning i antallet af abscesser

og antallet af suppurerende fistler i forhold til

baseline

). Reduktion i HS-relateret hudsmerte blev

evalueret ved hjælp af en numerisk vurderingsskala hos patienter, som gik ind i studiet med start-

baseline

score på 3 eller højere på en skala med 11 trin.

En signifikant højere andel af patienterne, som fik behandling med adalimumab sammenlignet med

placebo, opnåede HiSCR ved uge 12. En signifikant højere andel af patienterne i HS-II-studie oplevede

et klinisk relevant fald i HS-relateret hudsmerte (se tabel 21) ved uge 12. Patienter i behandling med

adalimumab havde signifikant lavere risiko for opblussen af sygdom i de første 12 ugers behandling.

Tabel 21. Effektresultater ved uge 12, HS-Studie I og II

HS-studie I

HS-studie II

Placebo

Adalimumab

40 mg ugentlig

Placebo

Adalimumab

40 mg ugentlig

Hidradenitis

Suppurativa Clinical

Respons

(HiSCR)

N = 154

40 (26,0 %)

N = 153

64 (41,8 %)*

N = 163

45 (27,6 %)

N = 163

(58,9 %)

≥ 30 %

reduktion af

hudsmerter

N = 109

27 (24,8 %)

N = 122

34 (27,9 %)

N = 111

23 (20,7 %)

N = 105

(45,7 %)

* p < 0,05, ***p

< 0,001, adalimumab

versus

placebo

Blandt alle randomiserede patienter

Blandt patienter med

baseline

HS-relateret evaluering af hudsmerte ≥ 3, baseret på en numerisk

vurderingsskala 0-10; 0 = ingen hudsmerte, 10 = hudsmerte så slem, som du kan forestille dig

Behandling med 40 mg adalimumab hver uge reducerede risikoen for forværring af abscesser og

suppurerende fistler signifikant. Ca. dobbelt så mange patienter i placebo-gruppen som i adalimumab-

gruppen oplevede forværring af abscesser (henholdvis 23,0 %

versus

11,4 %) og suppurerende fistler

(henholdvis 30,0 %

versus

13,9 %) i de første 12 uger af HS-studie I og II.

Ved uge 12 blev der påvist større forbedringer fra

baseline

sammenlignet med placebo i hud-specifik

sundhedsrelateret livskvalitet målt ved “

Dermatology Life Quality Index

“ (DLQI; HS-studie I og II),

den globale patienttilfredshed med lægemiddelbehandlingen målt ved ”

Treatment Satisfaction

Questionnaire – medication

” (TSQM; HS-studie I og II) og fysisk helbred målt ved ”

physical

component summary score

” af SF-36 (HS-studie I).

Hos patienter med minimum et delvist respons på adalimumab 40 mg ugentlig ved uge 12 var HiSCR-

raten ved uge 36 højere hos patienter, der fortsatte ugentlig adalimumab, end hos de patienter, hvor

doseringshyppigheden blev reduceret til hver anden ugen eller behandlingen afbrudt (Se tabel 22).

Tabel 22. Andel af patienter

a

, som opnår HiSCR

b

ved uge 24 og 36 efter nytildeling af behandling

ved uge 12 (fra ugentlig adalimumab)

Placebo (behandlingen

afbrydes)

N = 73

Adalimumab 40 mg

hver anden uge

N = 70

Adalimumab

40 mg

ugentlig

N = 70

Uge 24

24 (32,9 %)

36 (51,4 %)

40 (57,1 %)

Uge 36

22 (30,1 %)

28 (40,0 %)

39 (55,7 %)

Patienter med minimum et delvist respons på adalimumab 40 mg ugentlig efter 12 ugers behandling

Patienter, som opfylder protokol-specifikke kriterier for tab af respons eller ingen forbedring, var forpligtet til at

udgå af studierne og blev optalt som non-respondere

Blandt patienter, som var minimum delvise respondere ved uge 12, og som fik løbende ugentlig

adalimumab-behandling, var HiSCR-raten 68,3 % ved uge 48 og 65,1 % ved uge 96.

Langtidsbehandling med adalimumab 40 mg ugentligt i 96 uger viste ingen nye sikkerhedsfund.

Blandt patienter, som fik afbrudt behandlingen med adalimumab ved uge 12 i HS-studie I og II, var

HiSCR-raten 12 uger efter genoptagelse af behandling med adalimumab 40 mg ugentlig tilbage på

lignende niveauer, som der blev observeret før behandlingsafbrydelse (56,0 %).

Hidrosadenitis suppurativa hos unge

Der er ikke udført kliniske studier med adalimumab hos unge patienter med HS. Adalimumabs virkning

til behandling af unge patienter med HS er baseret på den demonstrerede virkning og eksponering-

respons-forhold hos voksne HS-patienter og sandsynligheden for, at sygdomsforløb, patofysiologi og

lægemidlets virkning i det væsentligste svarer til voksnes ved samme eksponeringsniveau. Sikkerheden

af den anbefalede adalimumab-dosis i den unge HS-population er baseret på adalimumabs

sikkerhedsprofil på tværs af indikationer hos både voksne og pædiatriske patienter ved samme eller

hyppigere dosering (se pkt. 5.2).

Crohns sygdom hos voksne

Adalimumabs sikkerhed og virkning er undersøgt i randomiserede, dobbelt-blinde, placebo-

kontrollerede studier med over 1.500 patienter med moderat til svær aktiv Crohns sygdom (Crohns

sygdoms- aktivitetsindeks (CDAI) ≥ 220 og ≤ 450). Samtidige faste doser af aminosalicylater,

kortikosteroider, og/eller immunmodulerende midler var tilladt, og 80 % af patienterne fortsatte med at

få mindst et af disse lægemidler.

Induktion af klinisk remission (defineret som CDAI < 150) blev undersøgt i to studier, CD-studie I

(CLASSIC I) og CD-studie II (GAIN). I CD-studie I blev 299 TNF-antagonist-naive patienter

randomiseret til en af fire behandlingsgrupper: placebo i uge 0 og 2, 160 mg adalimumab i uge 0 og

80 mg i uge 2, 80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2, og 40 mg i uge 0 og 20 mg i uge 2. I CD-studie II GAIN

blev 325 patienter, der ikke længere responderede eller var intolerante over for infliximab, randomiseret

til at få enten 160 mg adalimumab i uge 0 og 80 mg i uge 2 eller placebo i uge 0 og 2. De primære non-

responders blev ekskluderet fra studierne, og derfor blev disse patienter ikke yderligere undersøgt.

Vedligeholdelse af klinisk remission blev undersøgt i CD-studie III (CHARM). I CD-studie III fik 854

patienter open-label 80 mg i uge 0 og 40 mg i uge 2. Ved uge 4 blev patienterne randomiseret til 40 mg

hver anden uge, 40 mg hver uge eller placebo gennem hele studieforløbet på 56 uger. Patienter med

klinisk respons (nedgang i CDAI ≥ 70) i uge 4 blev stratificeret og analyseret adskilt fra dem, som ikke

havde klinisk respons ved uge 4. Nedtrapning af kortikosteroid var tilladt efter uge 8.

Tabel 23 viser rater for induktion af remission og respons i CD-studie I og CD-studie II.

Tabel 23. Induktion af klinisk remission og respons (procent af patienterne)

CD-StudieI I: Infliximab naive patienter

CD-Studie II: Infliximab

erfarne patienter

Placebo

N = 74

Adalimumab

80/40 mg

N = 75

Adalimumab

160/80 mg

N = 76

Placebo

N = 166

Adalimumab

160/80 mg

N = 59

Uge 4

Klinisk remission

12 %

24 %

36 %*

21 %*

Klinisk respons

(CR-100)

24 %

37 %

49 %**

25 %

38 %**

Alle p-værdier er parvise sammenligninger af andelene for adalimumab

vs

. placebo

* p < 0,001

** p < 0,01

Der sås sammenlignelige remissions-rater ved uge 8 for 160/80 mg og 80/40 mg induktionsregimerne,

men bivirkninger var hyppigere i gruppen med 160/80 mg.

I CD-studie III havde 58 % (499/854) af patienterne klinisk respons i uge 4 og blev vurderet i den

primære analyse. Blandt patienter med klinisk respons i uge 4 havde 48 % tidligere været eksponeret for

anden TNF-antagonist. Rater for vedligeholdelse af remission- og respons er vist i tabel 24. Raterne for

klinisk remission forblev forholdvis konstante uanset tidligere TNF-antagonist-eksposition.

I uge 56 var sygdomsrelaterede indlæggelser og antallet af operationer reduceret statistisk signifikant

med adalimumab sammenlignet med placebo.

Tabel 24.

Vedligeholdelse af klinisk remission og respons (procent af patienterne)

Placebo

40 mg

Adalimumab

hver

anden uge

40 mg

Adalimumab

hver uge

Uge 26

N = 170

N = 172

N = 157

Klinisk remission

17 %

40 %*

47 %*

Klinisk respons (CR-100)

27 %

52 %*

52 %*

Patienter i steroid-fri remission i

≥ 90 dage

3 % (2/66)

19 % (11/58)**

15 % (11/74)**

Uge 56

N = 170

N = 172

N = 157

Klinisk remission

12 %

36 %*

41 %*

Klinisk respons (CR-100)

17 %

41 %*

48 %*

Patienter i steroid-fri remission i

≥ 90 dage

5 % (3/66)

29 % (17/58)*

20 % (15/74)**

* p < 0,001 for adalimumab

vs

. placebo parvise sammenligninger af andelene

** p < 0,02 for adalimumab

vs

. placebo parvise sammenligninger af andelene

Af dem som fik kortikosteroider ved

baseline

Blandt de patienter, som ikke havde respons i uge 4, responderede 43 % af patienterne i adalimumab

vedligeholdelsesbehandling ved uge 12 sammenlignet med 30 % af patienter i placebogruppen. Disse

resultater tyder på, at nogle patienter, som ikke har responderet ved uge 4, har fordel af fortsat

vedligeholdelsesbehandling til og med uge 12. Behandling efter uge 12 resulterede ikke i signifikant

flere respondere (se pkt. 4.2).

117/276 patienter fra CD-studie I og 272/777 patienter fra CD-studie II og III blev fulgt gennem mindst

3 års åben-label adalimumab-behandling. Henholdsvis 88 og 189 patienter forsatte med at være i klinisk

remission. Klinisk respons (CR-100) blev fastholdt hos henholdvis 102 og 233 patienter.

Livskvalitet

I CD-studie I og CD-studie II blev der i uge 4 opnået statistisk signifikante forbedringer i total score i

det sygdoms-specifikke tarmsygdoms-spørgeskema (IBDQ) hos patienter randomiseret til adalimumab

80/40 mg og 160/80 mg sammenlignet med placebo, og i CD-studie III blev det også set ved uge 26 og

56 hos de adalimumab-behandlede-grupper sammenlignet med placebo-gruppen.

Crohns sygdom hos børn

Adalimumabs sikkerhed og virkning ved induktions- og vedligeholdelsesbehandling med doser

afhængige af legemsvægt (< 40 kg eller ≥ 40 kg) er undersøgt i et multicenter, randomiseret, dobbelt-

blindet klinisk studie med 192 pædiatriske patienter i alderen 6 til 17 (inklusive) år med moderat til

svær Crohns sygdom (CD), defineret som

Paediatric Crohn's Disease Activity Index

(PCDAI) score >

30. Patienterne skulle have haft svigt af konventionel CD-behandling (inklusive et glukokortikoid

og/eller et immunmodulerende lægemiddel). Patienterne kunne også tidligere have mistet respons eller

have været intolerante over for infliximab.

Alle patienter fik åben induktionsbehandling med doser baseret på deres

baseline

-legemsvægt:

henholdsvis 160 mg i uge 0 og 80 mg i uge 2 til patienter ≥ 40 kg og 80 mg henh. 40 mg til patienter

< 40 kg.

Ved uge 4 blev patienterne på basis af deres legemsvægt på det tidspunkt randomiseret 1:1 til enten lav-

dosis-eller standard-dosis-vedligeholdelsesregime som vist i tabel 25.

Tabel 25. Vedligeholdelsesregimen

Patient vægt

Lav-dosis

Standard- dosis

< 40 kg

10 mg hver anden uge

20 mg hver anden uge

≥ 40 kg

20 mg hver anden uge

40 mg hver anden uge

Effekt-resultater

Studiets primære effektmål var klinisk remission ved uge 26, defineret som PCDAI score ≤ 10.

Rater for klinisk remission og klinisk respons (defineret som reduktion i PCDAI-score på mindst 15

point fra

baseline

) er vist i tabel 26. Raten for seponering af kortikosteroider eller immunmodulerende

lægemidler er vist i tabel 27.

Tabel 26. Pædiatrisk CD-studie PCDAI klinisk remission og respons

Standard-dosis 40/20 mg

hver anden uge

N = 93

Lav-dosis 20/10 mg hver

anden uge

N = 95

P-værdi

Uge 26

Klinisk remission

38,7 %

28,4 %

0,075

Klinisk respons

59,1 %

48,4 %

0,073

Uge 52

Klinisk remission

33,3 %

23,2 %

0,100

Klinisk respons

41,9 %

28,4 %

0,038

* p-værdi for sammenligning af standard-dosis

versus

lav-dosis

Tabel 27. Pædiatrisk CD-studie Seponering af kortikosteroider eller immunmodulerende

lægemidler og remisssion af fistler

Standard-dosis

40/20 mg hver anden

uge

Lav-dosis

20/10 mg hver

anden u

ge

P-værdi

1

Seponering af kortikosteroider

N = 33

N=38

Uge 26

84,8 %

65,8 %

0,066

Uge 52

69,7 %

60,5 %

0,420

Seponering af

immunomodulerende-midler

2

N=60

N=57

Uge 52

30,0 %

29,8 %

0,983

Remission af fistler

3

N=15

N=21

Uge 26

46,7 %

38,1 %

0,608

Uge 52

40,0 %

23,8 %

0,303

p-værdi for sammeligning af standard-dosis

versus

lav-dosis.

immunmodulerende lægemidler kunne kun seponeres ved eller efter uge 26 efter investigators

skøn, hvis patienten opfyldte det kliniske respons-kriterium

defineret som lukning af alle fistler, som var åbne ved

baseline

, ved mindst 2 på hinanden følgende

besøg efter

baseline

-besøget

Statistisk signifikant øgning (forbedring) fra

baseline

til uge 26 og 52 i Body Mass Index og højdevækst

blev set i begge behandlingsgrupper.

Statistitisk og klinisk signifikante forbedringer fra

baseline

i livskvalitetsparametre (inklusive IMPACT

III) blev også set i begge behandlingsgrupper.

Ethundrede patienter (n=100) fra det pædiatriske Crohn-studie fortsatte i langtidsbehandling i et åbent

forlængelsesstudie. Efter 5 års adalimumab-behandling var 74,0 % (37/50) af de 50 patienter, som

stadig var i studiet, fortsat i klinisk remission, og 92,0 % (46/50) af patienterne havde fortsat klinisk

respons i henhold til PCDAI.

Colitis ulcerosa

Sikkerhed og effekt af gentagne doser af adalimumab blev undersøgt hos voksne patienter med moderat

til svær aktiv colitis ulcerosa (Mayo-score 6 til 12 med endoskopi-subscore på 2 til 3) i randomiserede,

dobbeltblinde placebo-kontrollerede studier.

I studie UC-I blev 390 TNF-antagonist-naïve patienter randomiseret til at få enten placebo i uge 0 og 2,

160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af 80 mg i uge 2, eller 80 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af

40 mg i uge 2. Efter uge 2 fik patienterne i begge adalimumab-arme 40 mg hver anden uge. Klinisk

remission (defineret som Mayo-score < 2 med ingen subscore > 1) blev vurderet i uge 8.

I studie UC-II fik 248 patienter 160 mg adalimumab i uge 0, 80 mg i uge 2 og derefter 40 mg hver

anden uge. 246 patienter fik placebo. De kliniske resultater blev vurderet for induktion af remission i

uge 8 og for vedligeholdelse af remission i uge 52.

I forhold til placebo opnåede en statistisk signifikant større procentdel af de patienter, der blev induceret

med 160/80 mg adalimumab, klinisk remission i uge 8 (studie UC-I: henholdsvis 18 % og 9 %,

p=0,031; studie UC-II: henholdsvis 17 % og 9 %, p=0,019). I studie UC-II var 21/41 (51 %) af de

adalimumab-behandlede patienter, der var i remission i uge 8, også i remission i uge 52.

Resultater fra den samlede UC-II studiespopulation er vist i tabel 28.

Tabel 28. Respons, remission og slimhindeheling i studie UC-II (Procent patienter)

Placebo

Adalimumab 40 mg

hver anden uge

Uge 52

N=246

N=248

Klinisk respons

18 %

30 %*

Klinisk remission

17 %*

Slimhindeheling

15 %

25 %*

Steroid-fri remission i ≥ 90 dage

(N=140)

13 %*

(N=150)

Uge 8 og 52

Vedligeholdt respons

12 %

24 %**

Vedligeholdt remission

8 %*

Vedligeholdt slimhindeheling

11 %

19 %*

Klinisk remission er Mayo-score < 2 uden subscore > 1;

Klinisk respons er fald fra

baseline

i Mayo score på

3 point og

30 % samt et fald i rektal blødning-subscore

[RBS] på

1 eller en absolut RBS på 0 eller 1;

*p < 0,05 for adalimumab

versus

placebo ved parvis sammeligning af andelene

**p < 0,001 for adalimumab

versus

placebo ved parvis sammeligning af andelene

Af de patienter, der fik steroid ved

baseline

Blandt de patienter, som havde et respons ved uge 8, var 4 % i respons, 29 % var i remission, 41 %

havde slimhindeheling, og 20 % var i steroid-fri remission i ≥ 90 dage ved uge 52.

Omkring 40 % af patienterne i UC-studie II havde tidligere haft mislykket anti-TNF-behandling med

infliximab. Effekten af adalimumab var nedsat hos disse patienter sammelignet med anti-TNF-naïve

patienter. Blandt de patienter, som tidligere havde haft mislykket anti-TNF-behandling, opnåede 3 % på

placebo og 10 % på adalimumab remission i uge 52.

Patienter fra studie UC-I og UC-II havde mulighed for at indgå i et åben-label langvarigt

forlængelsesstudie (UC III). Efter 3 års behandling med adalimumab fortsatte 75 % (301/402) med at

være i klinisk remission i forhold til partiel Mayo score.

Indlæggelser

I løbet af 52 uger i studierne UC-I og UC-II blev der observeret lavere forekomst af indlæggelser

forårsaget af enhver årsag samt UC-relaterede indlæggelser i adalimumab-behandlingsarmen

sammenlignet med placebo-armen.Antallet af indlæggelser forårsaget af enhver årsag var 0,18 pr.

patientår

versus

0,26 pr. patientår i placebogruppen, og de tilsvarende tal for UC-relaterede

indlæggelser var 0,12 pr. patientår

versus

0,22 pr. patientår.

Livskvalitet

I studie UC-II resulterede behandling med adalimumab i forbedringer i score i det tarmsygdoms-

specifikke -spørgeskema (IBDQ).

Uveitis

Adalimumabs sikkerhed og effekt blev undersøgt i to randomiserede, dobbeltblinde,

placebokontrollerede studier (UV I og UV II) hos voksne patienter med non-infektiøs intermediær,

posterior og pan-uveitis; patienter med isoleret anterior uveitis blev ekskluderet. Patienterne fik placebo

eller en startdosis af adalimumab på 80 mg efterfulgt af 40 mg hver anden uge med start en uge efter

den første dosis. Samtidige faste doser af ikke-biologiske immunsuppressiva var tilladt.

Studie UV I undersøgte 217 patienter med aktiv uveitis på trods af behandling med kortikosteroid (oral

prednison i doser fra 10 til 60 mg/dag). Ved studiestart fik alle patienter standarddosis af prednison

60 mg/dag i 2 uger efterfulgt af en obligatorisk nedtrapningsplan med komplet seponering af

kortikosteroid ved uge 15.

Studie UV II undersøgte 226 patienter med inaktiv uveitis, hvor kronisk kortikosteroidbehandling (oral

prednison 10 til 35 mg/dag) ved

baseline

var nødvendig for at kontrollere sygdommen. Efterfølgende

fulgte patienterne en obligatorisk nedtrapningsplan med komplet seponering af kortikosteroid i uge 19.

Det primære effektmål i begge studier var tid til behandlingssvigt. Behandlingssvigt blev defineret som

et multipelt sammensat endepunkt bestående af inflammatoriske korioretinale og/eller inflammatoriske

retinale læsioner, antal celler i det anteriore kammer (AC), grad af glaslegemesløring (VH) og bedste

korrigerede synsstyrke (BCVA).

Patienter, som fuldførte studie UV I og UV II, var kvalificerede til at deltage i et ukontrolleret

langtidsforlængelsesstudie med en oprindelig planlagt varighed på 78 uger. Patienterne fik lov til at

fortsætte med studiemedicin udover 78 uger, indtil de havde adgang til adalimumab.

Klinisk Respons

Resultaterne i begge studier viste en statistisk signifikant reduktion i risikoen for behandlingssvigt hos

patienter behandlet med adalimumab

versus

patienter, som fik placebo (se tabel 29). Begge studier viste

en tidlig og vedvarende effekt af adalimumab på tid til behandlingssvigt

versus

placebo (se figur 2).

Tabel 29. Tid til behandlingssvigt i studie UV I og UV II

Analyse

Behandling

N

Behandlingssvigt

N (%)

Gennemsnitlig tid

til behandlingssvigt

(måneder)

HR

a

CI 95 %

for HR

a

P-værdi

Tid til behandlingssvigt i eller efter uge 6 i studie UV I

Primær analyse (ITT)

Placebo

84 (78,5)

--

--

--

Adalimumab

60 (54,5)

0,50

0,36,

0,70

< 0,001

Tid til behandlingssvigt i eller efter uge 2 i studie UV II

Primær analyse (ITT)

Placebo

61 (55,0)

--

--

--

Adalimumab

45 (39,1)

0,57

0,39,

0,84

0,004

Note: Behandlingssvigt i eller efter uge 6 (Studie UV I) eller i eller efter uge 2 (Studie UV II) blev talt med som

hændelser. Frafald, som skyldtes andet end behandlingssvigt, blev censoreret på tidspunktet for frafald.

HR af adalimumab

vs

placebo ved regressionsanalyse med behandling som baggrundsvariabel.

2-sidet p-værdi fra log rank test.

NE = ikke estimerbar. Færre end halvdelen af risikopatienterne havde en hændelse.

Figur 2: Kaplan-Meier- kurver opsummere tid til behandlingssvigt i eller efter uge 6 (Studie

UV I) eller uge 2 (Studie UV II)

Note: P# = Placebo (antal af hændelser/antal med risiko); A# = adalimumab (antal af hændelser/antal med risiko).

I studie UV I blev en statistisk signifikant forskel til fordel for adalimumab versus placebo observeret

for alle komponenter for behandlingssvigt. I studie UV II blev en statistisk signifikant forskel kun set

for synsstyrke-komponenten, men de andre komponenter var numerisk til fordel for adalimumab.

Af de 424 patienter, der indgik i den ukontrollerede langtidsforlængelse af studierne UV I og UV II,

blev 60 patienter anset for ikke egnede (f.eks. på grund af afvigelser eller på grund af komplikationer

sekundært til diabetisk retinopati på grund af kataraktkirurgi eller vitrektomi) og blev udelukket fra den

primære effektanalyse. Ud af de 364 resterende patienter opnåede 269 egnede patienter (74 %) 78 uger

med åben adalimumab-behandling. Baseret på anvendelse af observerede data var 216 (80,3 %) inaktive

(ingen aktive inflammatoriske læsioner, AC cell grade ≤ 0,5+, VH grad ≤ 0,5+) med en samtidig

steroiddosis ≤ 7,5 mg pr. dag og 178 (66,2 % ) var både steroidfri og inaktive. BCVA blev enten

forbedret eller vedligeholdt (< 5 forringelse i forhold til bogstaver) i 88,6 % af øjnene i uge 78. Data

udover uge 78 var generelt konsistente med disse resultater, men antallet af inkluderede forsøgspersoner

faldt efter dette tidspunkt. Blandt de patienter, der afbrød studiet, blev samlet set 18 % afbrudt på grund

af bivirkninger og 8 % på grund af utilstrækkelig respons på adalimumab-behandling.

Livskvalitet

I begge kliniske studier blev patient-rapporterede oplysninger om synsrelateret funktion målt ved

anvendelse af NEI VFQ-25. Adalimumab havde numerisk en fordel ved de fleste af underscorerne med

statistisk signifikante gennemsnitlige forskelle i generelt syn, okulær smerte, nærsyn, mental sundhed

og totalscore i studie UV I og for generelt syn og mental sundhed i Studie UV II. For synsrelaterede

effekter havde adalimumab ikke numererisk en fordel ved farvesyn i Studie UV I og ved farvesyn,

langsyn og nærsyn i studie UV II.

Pædiatrisk uveitis

Adalimumabs sikkerhed og virkning undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindet, kontrolleret studie hos

90 pædiatriske patienter fra 2 til < 18 år med aktiv JIA-associeret non-infektiøs anterior uveitis, som var

refraktære overfor mindst 12 ugers behandling med methotrexat. Patienterne fik enten placebo eller

20 mg adalimumab (hvis < 30 kg) eller 40 mg adalimumab (hvis > 30 kg) hver anden uge i kombination

med deres

baseline

-dosis af methotrexat.

Det primære endepunkt var ”tid til behandlingssvigt”. Behandlingssvigt blev defineret som en

forværring eller vedvarende ikke-forbedret øjeninflammation eller delvis forbedret øjeninflammation

med udvikling af vedvarende øjenkomorbiditeter eller forværring af øjenkomorbiditeter, uden

anvendelse af samtidig medicinering og afbrydelse af behandling i en udvidet tidsperiode.

Klinisk respons

Adalimumab forsinkede tiden til behandlingssvigt signifikant sammenlignet med placebo (se figur 3,

P < 0,0001 fra log rank test). Mediantiden til behandlingssvigt var 24,1 uge for patienter behandlet med

placebo

mens mediantiden til behandlingssvigt hos patienter behandlet med adalimumab ikke var

målbar, da mindre end halvdelen af disse patienter oplevede behandlingssvigt. Adalimumab nedsætter

signifikant risikoen for behandlingssvigt med 75 %, som vist med hazard ration sammenlignet med

placebo (HR = 0,25 [95 % CI: 0,12; 0,49])

Figur 3: Kaplan-Meier-kurver, opsummerende tid til behandlingssvigt i det pædiatriske uveitis-

studie

SANDSYNLIGHED FOR BEHANDLINGSSVIGT

Tid (UGER)

Behandling

Placebo

Adalimumab

Note: P = Placebo (Antal med risiko); H = Adalimumab (Antal med risiko).

Immunogenicitet

Der kan dannes adalimumab-antistoffer under behandling med adalimumab. Dannelse af adalimumab-

antistoffer er forbundet med øget clearance og reduceret effekt af adalimumab. Der er ikke nogen

tydelig sammenhæng mellem tilstedeværelse af antistoffer og forekomsten af bivirkninger.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med

referencelægemidlet, som indeholder adalimumab i en eller flere undergrupper af den pædiatriske

population med colitis ulcerosa (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og distribution

Efter subkutan administration af en enkelt 40 mg dosis var absorption og distribution af adalimumab

langsom, og maksimal serumkoncentration blev nået omkring 5 dage efter administration. Den

gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed af adalimumab, estimeret ud fra tre studier efter en enkelt

40 mg subkutan dosis, var 64 %. Efter enkeltvise intravenøse doser på mellem 0,25 og 10 mg/kg var

koncentrationerne dosisrelaterede. Efter doser på 0,5 mg/kg (~40 mg) var clearance 11-15 ml/time,

fordelingsvolumen (V

) var mellem 5 og 6 liter, og den gennemsnitlige terminale halveringstid var

cirka to uger. Koncentrationen af adalimumab i synovialvæsken fra adskillige reumatoid artrit-patienter

målt i serum var 31–96 %.

Efter subkutan administration af 40 mg adalimumab hver anden uge hos voksne patienter med

rheumatoid artrit (RA) var middel

steady state

-koncentrationerne på henholdsvis cirka 5 µg/ml (uden

kombination med methotrexat) og 8-9 µg/ml (i kombination med methotrexat). Dal-serumkoncentration

af adalimumab ved

steady state

blev forøget omtrent proportionalt med doser på 20, 40 og 80 mg ved

subkutan dosering hver anden uge og hver uge.

Efter administration af 24 mg/m

(op til et maksimum på 40 mg) subkutant hver anden uge til patienter

med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit (JIA), som var 4 til 17 år, var den gennemsnitlige

dal-serumkoncentration af adalimumab ved

steady state

(værdier målt fra uge 20 til 48) 5,6 ± 5,6 µg/ml

(102 % CV) for adalimumab uden samtidig methotrexat og 10,9 ± 5,2 µg/ml (47,7 % CV) med samtidig

methotrexat.

Hos patienter med polyartikulær JIA, som var 2 til < 4 år eller 4 år og derover med en vægt < 15 kg,

som blev doseret med adalimumab 24 mg/m

, var den gennemsnitlige dal-serumkoncentration af

adalimumab ved

steady state

6,0 ± 6,1 µg/ml (101 % CV) uden samtidig methotrexat og 7,9 ±

5,6 µg/ml (71,2 % CV) med samtidig methotrexat.

Efter administration af 24 mg/m

(op til maksimalt 40 mg) subkutant hver anden uge til patienter med

entesopatirelateret artrit i alderen 6 til 17 år var den gennemsnitlige dal-serumkoncentration af

adalimumab ved

steady state

(målt i uge 24) 8,8 ± 6,6 µg/ml uden samtidig methotrexat og 11,8 ±

4,3 µg/ml med samtidig methotrexat.

Efter subkutan administration af 40 mg adalimumab hver anden uge til voksne patienter med non-

radiografisk aksial spondyloartritis var den gennemsnitlige (±SD) dal-koncentration ved

steady state

uge 68 8,0 ± 4,6

g/ml.

Hos voksne patienter med psoriasis var den gennemsnitlige dal-koncentration af adalimumab

steady

state

5 µg/ml ved monoterapibehandling med 40 mg adalimumab hver anden uge.

Efter subkutan administration af 0,8 mg/kg (op til maksimalt 40 mg) hver anden uge til pædiatriske

patienter med kronisk plaque-psoriasis var den gennemsnitlige dal-koncentration af adalimumab ved

steady state

7,4 ± 5,8 µg/ml (± SD) (79 % CV).

Hos voksne patienter med hidrosadenitis suppurativa blev der med en dosis på 160 mg adalimumab i

uge 0 efterfulgt af 80 mg ved uge 2 opnået dal-serumkoncentrationer af adalimumab på ca. 7 til 8 μg/ml

ved uge 2 og uge 4. Den gennemsnitlige dal-koncentration ved

steady state

var ca. 8 til 10 μg/ml under

behandling med adalimumab 40 mg hver uge fra uge 12 frem til og med uge 36.

Adalimumab-eksponering hos unge HS-patienter er baseret på population-farmakokinetiske modeller

og simulering af farmakokinetik hos andre pædiatriske patienter på tværs af indikationer (pædiatrisk

psoriasis, juvenil idiopatisk artrit, pædiatrisk Crohns sygdom og entesopatirelateret artrit). Det

anbefalede HS-doseringsregime til unge er 40 mg adalimumab hver anden uge. Unge med høj

kropsvægt og utilstrækkeligt respons kan have fordel af at få den anbefalede voksendosis på 40 mg hver

uge, da adalimumab-eksponeringen kan påvirkes af kropsstørrelse.

Hos patienter med Crohns sygdom blev der med en induktionsdosis på 80 mg adalimumab i uge 0

efterfulgt af 40 mg adalimumab i uge 2 opnået dal-serumkoncentrationer af adalimumab på ca.

5,5 µg/ml i induktionsperioden. Ved en induktionsdosis på 160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af

80 mg adalimumab i uge 2 blev opnået dal-serum-koncentrationer af adalimumab på ca. 12 µg/ml i

induktionsperioden. Gennemsnitlige dal-niveauer på omtrent 7 µg/ml ved

steady state

blev set hos

patienter med Crohns sygdom, som fik vedligeholdelsesdosis på 40 mg adalimumab hver anden uge.

Hos pædiatriske patienter med moderat til svær CD var åben-label adalimumab-induktionsdosis

henholdsvis 160/80 mg eller 80/40 mg i uge 0 og 2, afhængigt af legemsvægt med en skillelinje ved

40 kg. Ved uge 4 blev patienterne randomiseret 1:1 til vedligeholdelsesbehandlingsgrupper: enten

standard-dosis (40/20 mg hver anden uge) eller lav-dosis (20/10 mg hver anden uge) baseret på deres

legemsvægt. De gennemsnitlige dal-serumkoncentrationer (±SD) af adalimumab, som blev opnået ved

uge 4, var 15,7±6,6 µg/ml for patienter ≥ 40 kg (160/80 mg) og 10,6±6,1 µg/ml for patienter < 40 kg

(80/40 mg).

Hos patienter, som blev på deres randomiserede behandling, var den gennemsnitlige dal-koncentration

(±SD) af adalimumab 9,5±5,6 µg/ml for standard-dosis-gruppen og 3,5±2,2 µg/ml for lav-dois-gruppen

ved uge 52. De gennemsnitlige dal-koncentrationer blev opretholdt hos patienter, som fortsatte med at

få adalimumab-behandling hver anden uge i 52 uger. Hos patienter, hvis dosering øgedes fra hver anden

uge til ugentlig, var den gennemsnitlige (±SD) serum-koncentration af adalimumab 15,3±11,4 μg/ml

(40/20 mg ugentlig) og 6,7±3,5 μg/ml (20/10 mg ugentlig) ved uge 52.

Hos patienter med colitis ulcerosa gav en startdosis på 160 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af 80 mg

adalimumab i uge 2 dal-serumkoncentrationer af adalimumab på omkring 12 µg/ml i

induktionsperioden. Der blev observeret gennemsnitlige

steady state

dal-koncentrationer på omkring

8 µg/ml hos colitis ulcerosa patienter, som fik en vedligeholdelsesdosis på 40 mg adalimumab hver

anden uge.

Hos voksne patienter med uveitis resulterede en startdosis på 80 mg adalimumab i uge 0 efterfulgt af

40 mg adalimumab hver anden uge fra uge 1 i en gennemsnitskoncentration på ca. 8-10 µg/ml ved

steady state

Adalimumab-eksponering hos pædiatriske uveitis-patienter blev estimeret ved anvendelse af

populationsfarmakokinetisk modellering og simulering, baseret på farmakokinetik på tværs af

indikationerne hos andre pædiatriske patienter (pædiatrisk psoriasis, juvenil idiopatisk artrit, pædiatrisk

Crohns sygdom og entesopatirelateret artrit). Der foreligger ingen kliniske eksponeringsdata for brugen

af en induktionsdosis hos børn < 6 år. De estimerede eksponeringer indikerer, at induktionsdosis i

fravær af methotrexat kan føre til en initial stigning i systemisk eksponering.

Farmakokinetiske og farmakokinetiske/farmadynamiske populationsmodeller og simulering viser

sammenlignelig adalimumab-eksponering og virkning hos patienter behandlet med 80 mg hver anden

uge, når der sammenlignes med 40 mg hver uge (herunder voksne patienter med RA, HS, UC, CD eller

psoriasis, unge patienter med HS og pædiatriske patienter ≥ 40 kg med CD).

Sammenhæng mellem eksponering og respons i den pædiatriske population

Der er fundet en eksponerings-respons sammenhæng mellem plasmakoncentration og

PedACR 50-respons på basis af data fra kliniske studier i patienter med JIA (pJIA og ERA). Den

tilsyneladende plasmakoncentation af adalimumab som giver 50 % sandsynlighed for

PedACR 50-respons (EC50) var 3 μg/ml (95 % CI: 1-6 μg/ml).

Der er fundet eksponering-respons sammenhæng hos pædiatriske patienter med svær kronisk plaque

psoriasis mellem adalimumab-koncentration og virkning for henholdsvis PASI 75 og PGA

clear

eller

minimal.

PASI 75 og PGA

clear

eller

minimal

steg med stigende adalimumab-koncentration, begge

med sammenlignelig tilsyneladende EC50 på omkring 4,5 μg/ml (henholdsvis 95% CI 0,4-47,6 og 1,9-

10,5).

Elimination

Farmakokinetiske populationsanalyser med data fra flere end 1.300 RA patienter viste en tendens til en

tilsyneladende højere clearance af adalimumab med stigende legemsvægt. Efter justering for

vægtforskelle viste køn og alder sig kun at have

minimal

effekt på clearance af adalimumab.

Serumniveauet i frit adalimumab (dvs. ikke bundet til anti-adalimumab-antistoffer, AAA) blev målt til

at være lavere hos patienter med målbare anti-adalimumab-antistoffer.

Nedsat lever- og nyrefunktion

Adalimumab er ikke undersøgt hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig fare for mennesker på basis af studie af toksicitet efter

enkeltdosering, gentagen dosistoksicitet og genotoksicitet.

Et embryoføtalt udviklingstoksicitet-/perinatalt udviklingsstudier foretaget på cynomolgusaber med 0,

30 og 100 mg/kg (9-17 aber/gruppe) viste ingen tegn på fosterskader på grund af adalimumab. Hverken

karcinogenicitetsstudier eller standardvurdering af fertilitet og postnatal toksicitet blev udført med

adalimumab, da der ikke findes passende modeller for et antistof med begrænset krydsreaktivitet over

for gnaver-TNF og til udviklingen af neutraliserende antistoffer hos gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Iseddike

Sucrose

Polysorbat 80

Natriumhydroxid (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Må ikke nedfryses.

Opbevar AMGEVITA i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Den fyldte injektionssprøjte eller fyldte pen kan opbevares ved temperaturer på op til maksimalt 25°C i

en periode på op til 14 dage. Den fyldte injektionssprøjte eller pen skal beskyttes mod lys og kasseres,

hvis den ikke anvendes inden for 14-dages perioden.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,4 ml opløsning i fyldt injektionssprøjte (type 1-glas) med stempelprop (brombutylgummi) og kanyle

af rustfrit stål med beskyttelseshætte (termoplastisk elastomer).

Pakningsstørrelser med én fyldt injektionssprøjte.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0,8 ml opløsning i fyldt injektionssprøjte (type 1-glas) med stempelprop (brombutylgummi) og kanyle

af rustfrit stål med beskyttelseshætte (termoplastisk elastomer).

Pakningsstørrelser med én, to, fire eller multipakning med seks (3x2) fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

0,8 ml opløsning, injektionsvæske, i fyldt pen, der bruges af patienten selv, med en fyldt

injektionssprøjte (type 1-glas). Pennen er en håndholdt injektionsanordning til engangsbrug. Den fyldte

pens kanylehætte er fremstillet af tørt naturgummi (et derivat af latex) (se pkt. 4.4).

Pakningsstørrelser med én, to, fire eller multipakning med seks (3x2) fyldte penne.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Indlægssedlen indeholder detaljerede instruktioner til anvendelsen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

NL-4817 ZK Breda

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

AMGEVITA 20 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/16/1164/001 – pakning med 1

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/16/1164/002 – pakning med 1

EU/1/16/1164/003 – pakning med 2

EU/1/16/1164/004 – pakning med 4

EU/1/16/1164/005 – multipakning med 6 (3x2)

AMGEVITA 40 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/16/1164/006 – pakning med 1

EU/1/16/1164/007 – pakning med 2

EU/1/16/1164/008 – pakning med 4

EU/1/16/1164/009 – multipakning med 6 (3x2)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om adalimumab findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/67766/2017

EMEA/H/C/004212

EPAR – sammendrag for offentligheden

Amgevita

adalimumab

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Amgevita. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af

en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Amgevita bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Amgevita, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Amgevita, og hvad anvendes det til?

Amgevita er et lægemiddel, der virker på immunsystemet, og som anvendes til følgende sygdomme:

plaquepsoriasis (en sygdom, der giver rød, skællende hud)

psoriasisartritis (en sygdom, som fremkalder røde, afskallende pletter på huden og betændelse i

leddene)

reumatoid artritis (en sygdom, som forårsager betændelse i leddene)

aksial spondyloartritis (betændelse i rygsøjlen, som giver rygsmerter), herunder ankyloserende

spondylitis, og når der er tydelige tegn på betændelse, men ved røntgen ikke ses nogen skader

Crohns sygdom (en sygdom, som forårsager betændelse i tarmen)

ulcerøs kolitis (en sygdom, der medfører inflammation og sår i tarmslimhinden)

polyartikulær juvenil idiopatisk artritis og aktiv enthesitis-relateret artritis (begge er sjældne

sygdomme, der giver betændelse i leddene)

hidradenitis suppurativa (en kronisk hudsygdom, der giver knuder, abscesser (bylder) og

ardannelse på huden

Amgevita

EMA/67766/2017

Side 2/3

non-infektiøs uveitis (betændelse af hinden under det hvide i øjeæblet).

Amgevita bruges oftest til voksne, når deres tilstand er moderat svær eller svær, når tilstanden

forværres, eller når de ikke kan få andre behandlinger. Nærmere oplysninger om anvendelsen af

Amgevita til alle sygdomme, herunder hvornår det kan anvendes til børn, fremgår af produktresuméet

(også en del af denne EPAR).

Amgevita indeholder det aktive stof adalimumab og er et "biosimilært lægemiddel". Det betyder, at

Amgevita svarer til et biologisk lægemiddel (også kaldet "referencelægemidlet"), der allerede er

godkendt i Den Europæiske Union (EU). Referencelægemidlet for Amgevita er Humira. Der kan

indhentes yderligere oplysninger om biosimilære lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her.

Hvordan anvendes Amgevita?

Amgevita udleveres kun efter recept, og behandlingen bør indledes og overvåges af en speciallæge

med erfaring i diagnosticering og behandling af de sygdomme, som lægemidlet er godkendt til. Læger,

der behandler uveitis, bør også rådføre sig med læger, der har erfaring i brug af Amgevita.

Lægemidlet fås som en opløsning til injektion under huden i en fyldt sprøjte eller pen. Dosen afhænger

af den sygdom, der skal behandles, og dosen til et barn skal typisk beregnes ud fra barnets vægt og

højde. Efter startdosen gives Amgevita sædvanligvis hver anden uge, men kan dog i visse tilfælde

gives hver uge. Efter oplæring kan patienten eller dennes omsorgsgiver selv foretage indsprøjtningen

med Amgevita, hvis lægen finder det hensigtsmæssigt. Patienterne må gerne få andre lægemidler

under behandlingen med Amgevita, f.eks. metotrexat eller binyrebarkhormoner (andre

antiinflammatoriske lægemidler).

Doseringsoplysningerne for de pågældende sygdomme samt andre oplysninger om anvendelsen af

Amgevita fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Amgevita?

Det aktive stof i Amgevita, adalimumab, er et monoklonalt antistof (en type protein), der er opbygget,

så det genkender og binder sig til et kemisk signalstof i kroppen, der kaldes tumornekrosefaktor (TNF).

Dette signalstof er en medvirkende årsag til betændelsestilstande og findes i høje koncentrationer hos

patienter med de sygdomme, der behandles med Amgevita. Ved at binde sig til TNF blokerer

adalimumab dets aktivitet og mindsker dermed betændelsen og de andre symptomer på sygdommen.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Amgevita?

Omfattende laboratorieundersøgelser, hvor Amgevita er blevet sammenlignet med Humira, har vist, at

adalimumab i Amgevita i meget høj grad ligner adalimumab i Humira, hvad angår kemisk opbygning,

renhed og biologisk aktivitet.

Da Amgevita er et biosimilært lægemiddel, behøver de undersøgelser af virkning og sikkerhed, der er

udført for Humira, ikke gentages for Amgevita.

Det er påvist, at lægemidlets virkning svarer til Humiras virkning, i en hovedundersøgelse med

526 patienter med moderat til svær reumatoid artritis, som ikke havde oplevet tilstrækkelig respons på

metotrexat, og i en anden hovedundersøgelse med 350 patienter med moderat til svær psoriasis.

I undersøgelsen af reumatoid artritis var responsen efter 24 ugers behandling en forbedring på 20 %

eller mere i symptomscoren. 75 % af de patienter, der fik Amgevita, oplevede respons sammenholdt

med 72 % af dem, der fik Humira. I psoriasis-undersøgelsen, der omhandlede graden af forbedring

Amgevita

EMA/67766/2017

Side 3/3

efter 16 ugers behandling, var der en forbedring på 81 % i symptomscoren ved Amgevita

sammenholdt med en forbedring på 83 % ved Humira.

Hvilke risici er der forbundet med Amgevita?

De hyppigste bivirkninger ved adalimumab (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

infektioner i næse og hals, bihuler og de øvre luftveje, reaktioner på injektionsstedet (rødme, kløe,

blødning, ømhed eller hævelse), hovedpine og knogle- og muskelsmerter.

Amgevita og andre lægemidler i denne klasse kan også påvirke immunsystemets evne til at bekæmpe

infektioner og kræft. Der har også været nogle tilfælde af alvorlige infektioner og blodkræft hos

patienter, der anvender adalimumab.

Andre sjældne alvorlige bivirkninger (set hos mellem 1 ud af 10.000 og 1 ud af 1.000 patienter)

omfatter knoglemarvens svigtende produktion af blodceller, nervelidelser, lupus og lupus-lignende

sygdomme (hvor immunsystemet angriber patientens eget væv og forårsager betændelse og

organskader) og Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig hudsygdom).

Amgevita må ikke anvendes til patienter med aktiv tuberkulose eller andre svære infektioner eller til

patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens (hjertets manglende evne til at pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen). Den fuldstændige liste over begrænsninger ved Amgevita fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Amgevita godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at det i overensstemmelse med

EU's krav til biosimilære lægemidler er påvist, at Amgevita har en struktur, renhed og biologisk

aktivitet, som i høj grad minder om Humira, og at det fordeles i kroppen på samme måde.

Derudover har undersøgelser vedrørende reumatoid artritis og psoriasis vist, at lægemidlets virkning

svarer til Humiras virkning ved disse sygdomme. Disse oplysninger blev anset for tilstrækkelige til at

konkludere, at Amgevita vil have de samme egenskaber som Humira, hvad angår sikkerhed og

virkning ved de godkendte anvendelser. Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de

identificerede risici som for Humira. Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for

Amgevita.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Amgevita?

Virksomheden, der markedsfører Amgevita, skal udlevere informationspakker til læger, der skal

ordinere Amgevita. Informationspakkerne skal indeholde oplysninger om sikkerheden ved lægemidlet,

og patienterne skal have udleveret et patientkort.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Amgevita.

Andre oplysninger om Amgevita

Den fuldstændige EPAR for Amgevita findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Amgevita, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information