15-03-2019
15-03-2019
15-03-2019
B. INDLÆGSSEDDEL
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Indlægsseddel: Information til patienten
Altargo 10 mg/g salve
Retapamulin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give
medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme
symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Altargo
Sådan skal du bruge Altargo
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Altargo salve indeholder et antibiotika, kaldet retapamulin, som bruges på huden.
Altargo bruges til behandling af bakterielle infektioner på små hudområder. Infektioner, der
kan behandles, er børnesår (der forårsager skorpedannende sår på de inficerede områder),
rifter, hudafskrabninger og sammensyede sår.
Altargo kan bruges til voksne og til børn over 9 måneder.
2.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Altargo
Brug ikke Altargo
Hvis du er allergisk over for retapamulin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Altargo (angivet
i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Altargo.
Hvis du oplever en forværring af infektionen eller udvikler øget rødme, irritation eller andre
tegn og symptomer på påsmøringsstedet. Stop med at bruge Altargo og fortæl det til lægen. Se
også punkt 4 i denne indlægsseddel.
Hvis der ikke ses forbedringer af infektionen efter 2-3 dages behandling, skal du kontakte
lægen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Børn
Altargo må ikke anvendes til børn under 9 måneder.
Brug af anden medicin sammen med Altargo
Du må ikke påsmøre andre salver, cremer eller lotion på det område, du behandler med
Altargo, medmindre lægen har fortalt dig andet.
Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Hvis patienten er et barn under 2 år, er det særlig vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis
barnet får anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er
muligt, at brug af Altargo til børn, der får visse typer af medicin (såsom visse lægemidler, som
anvendes til behandling af svampeinfektioner), kan medføre koncentrationer af Altargo i
blodet, der er højere end normalt. Dette kan give bivirkninger. Det er op til lægen at afgøre, om
Altargo kan anvendes til et barn under 2 år, som får anden medicin.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive
gravid, skal du spørge lægen eller apoteket til råds, før du bruger dette lægemiddel. Lægen vil
vurdere, om denne behandling er den rette for dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Altargo forventes ikke at påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller arbejde med maskiner.
Altargo indeholder butylhydroxytoluen (E321)
Kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og irritation af øjne og slimhinder.
3.
Sådan skal du bruge Altargo
Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
på apoteket.
Sådan påfører du Altargo
Et tyndt lag salve påføres sædvanligvis den inficerede hud 2 gange daglig i 5 dage.
Efter du har påført salven, kan du dække det behandlede område med en steril bandage eller
forbinding, medmindre lægen har fortalt dig, at du ikke må dække området til.
Du skal fortsætte med at bruge Altargo lige så længe, som lægen har foreskrevet.
Altargo må kun bruges til påsmøring på huden. Det må ikke komme i kontakt med øjne,
munden eller læberne, indersiden af næsen eller indersiden af det kvindelige kønsorgan. Hvis
salven ved et uheld kommer i berøring med disse områder, skal de vaskes grundigt med vand.
Kontakt lægen, hvis du oplever ubehag. Hvis du ved et uheld kommer til at bruge Altargo på
slimhinden i næsen, kan du få næseblod.
Vask dine hænder før og efter påføring af salven.
Hvis du har brugt for meget Altargo
Tør forsigtigt den overskydende salve af.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Hvis du har glemt at bruge Altargo
Påsmør salven, så snart du kommer i tanke om det. Påsmør den næste dosis til sædvanlig tid.
Hvis du ved et uheld kommer til at indtage Altargo
Spørg lægen eller apoteket til råds.
Hvis du holder op med at bruge Altargo
Hvis du holder op med at bruge Altargo for tidligt, kan bakterierne begynde at vokse igen og
infektionen kan komme tilbage. Du må ikke stoppe med at bruge Altargo uden at spørge lægen
eller apoteket til råds.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Tilstande, som du skal være opmærksom på
Alvorlige hudreaktioner eller allergier (hyppigheden ikke kendt)
Hvis du udvikler en alvorlig hudreaktion eller en allergi (f.eks. alvorlig kløe, alvorligt udslæt,
hævelse af ansigtet, læberne eller tungen):
stop med at bruge Altargo
vask forsigtigt salven af
kontakt
straks
lægen eller apoteket.
Følgende bivirkninger er set på huden, hvor Altargo er blevet påført:
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
hudirritation.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
smerter, kløe, rødme og udslæt (kontakteksem).
Andre bivirkninger (hyppigheden af disse er ikke kendt):
brændende fornemmelse.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette
gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine
pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale
rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe
med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25
Smid tuben væk efter 7 dages åbning også selvom tuben ikke er tom. Du må ikke gemme tuben
til senere brug.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Altargo indeholder:
Aktivt stof: Retapamulin. Hvert gram salve indeholder 10 mg retapamulin.
Øvrige indholdsstoffer: Hvid blød paraffin og butylhydroxytoluen (E321), et
konserveringsmiddel.
Udseende og pakningstørrelser
Altargo er en jævn, let gullig salve.
Aluminiumstube med plastikskruelåg indeholdende 5 g, 10 g eller 15 g salve, eller brev af
aluminiumsfolie indeholdende 0,5 g salve.
Pakning med 1 tube.
Pakning med 12 stk breve.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Glaxo Group Ltd
980 Great West Road
Brentford
Middlesex TW8 9GS
Storbritannien
Fremstiller
Glaxo Operations UK, Ltd, (trading as Glaxo Wellcome Operations)
Harmire Road
Barnard Castle
County Durham
DL12 8DT
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den
lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.
Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00
Lietuva
GlaxoSmithKline Lietuva UAB
Tel: + 370 5 264 90 00
info.lt@gsk.com
България
ГлаксоСмитКлайн ЕООД
Teл.: + 359 2 953 10 34
Luxembourg/Luxemburg
GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.
Belgique/Belgien
Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00
Česká republika
GlaxoSmithKline s.r.o.
Tel: + 420 222 001 111
cz.info@gsk.com
Magyarország
GlaxoSmithKline Kft.
Tel.: + 36 1 225 5300
Danmark
GlaxoSmithKline Pharma A/S
Tlf: + 45 36 35 91 00
dk-info@gsk.com
Malta
GlaxoSmithKline Malta (Malta) Limited
Tel: + 356 21 238131
Deutschland
GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG
Tel.: + 49 (0)89 36044 8701
produkt.info@gsk.com
Nederland
GlaxoSmithKline BV
Tel: + 31 (0)30 6938100
nlinfo@gsk.com
Eesti
GlaxoSmithKline Eesti OÜ
Tel: + 372 6676 900
estonia@gsk.com
Norge
GlaxoSmithKline AS
Tlf: + 47 22 70 20 00
firmapost@gsk.no
Ελλάδα
GlaxoSmithKline A.E.B.E.
Τηλ: + 30 210 68 82 100
Österreich
GlaxoSmithKline Pharma GmbH
Tel: + 43 (0)1 97075 0
at.info@gsk.com
España
Stiefel Pharma S.A.
Tel: + 34 902 202 700
es-ci@gsk.com
Polska
GSK Services Sp. z o.o.
Tel.: + 48 (0)22 576 9000
France
Laboratoire GlaxoSmithKline
Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44
diam@gsk.com
Portugal
GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos,
Tel: + 351 21 412 95 00
FI.PT@gsk.com
Hrvatska
GlaxoSmithKline d.o.o.
Tel: + 385 1 6051 999
România
GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.
Tel: + 4021 3028 208
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Ireland
GlaxoSmithKline (Ireland) Limited
Tel: + 353 (0)1 4955000
Slovenija
GlaxoSmithKline d.o.o.
Tel: + 386 (0)1 280 25 00
medical.x.si@gsk.com
Ísland
Vistor hf.
Simi: + 354 535 7000
Slovenská republika
GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.
Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11
recepcia.sk@gsk.com
Italia
GlaxoSmithKline S.p.A.
Tel: + 39 (0)45 9218 111
Suomi/Finland
GlaxoSmithKline Oy
Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30
Finland.tuoteinfo@gsk.com
Κύπρος
GlaxoSmithKline Cyprus Ltd
Τηλ: + 357 22 39 70 00
gskcyprus@gsk.com
Sverige
GlaxoSmithKline AB
Tel: + 46 (0)8 638 93 00
info.produkt@gsk.com
Latvija
GlaxoSmithKline Latvia SIA
Tel: + 371 67312687
lv-epasts@gsk.com
United Kingdom
GlaxoSmithKline UK
Tel: + 44 (0)800 221441
customercontactuk@gsk.com
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske
Lægemiddelagenturs hjemmeside
http://www.ema.europa.eu.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
BILAG I
PRODUKTRESUME
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Altargo 10 mg/g salve.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver gram salve indeholder 10 mg retapamulin (1 % w/w).
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:
Hver gram salve indeholder op til 20 µg butylhydroxytoluen (E321).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Salve.
Glat, let gullig salve.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Korttidsbehandling af følgende overfladiske hudinfektioner hos voksne, unge, børn og
spædbørn (fra 9 måneder) (se pkt. 5.1):
Impetigo.
Inficerede mindre rifter, hudafskrabninger eller suturerede sår.
Vigtig information om retapamulins kliniske aktivitet mod forskellige typer af
Staphylococcus
aureus
er anført under pkt. 4.4 og pkt. 5.1.
Der bør tages hensyn til officielle guidelines om hensigtsmæssig anvendelse af antibakterielle
lægemidler.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Voksne (18-65 år), unge (12-17 år), spædbørn og børn (9 måneder - 11 år)
Et tyndt lag salve appliceres på det angrebne område 2 gange daglig i 5 dage.
Det behandlede område kan dækkes af en steril bandage eller gazeforbinding.
Sikkerhed og effekt er ikke klarlagt ved:
Impetigo-læsioner > 10 i antal og med et totalt overfladeareal på mere end 100 cm
Inficerede læsioner over 10 cm i længden eller med et totalt overfladeareal > 100 cm
Hos patienter under 18 år må det behandlede områdes totale overfladeareal ikke overskride 2
% af legemsoverfladen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Patienter, som ikke udviser et klinisk respons, indenfor 2 til 3 dage, bør reevalueres, og
alternativ behandling bør overvejes (se pkt. 4.4).
Særlige populationer
Ældre (over 65 år)
Dosisjustering ikke nødvendigt.
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering ikke nødvendigt. Se pkt. 5.3.
Nedsat leverfunktion
Dosisjustering ikke nødvendigt. Se pkt. 5.3.
Pædiatrisk population
Sikkerhed og virkning af retapamulinsalve hos spædbørn under 9 måneder er ikke klarlagt. De
foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger
vedrørende dosering.
Administration
Retapamulin er kun til kutan anvendelse.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
punkt 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Sensibilisering eller alvorlig lokal irritation
I tilfælde af sensibilisering eller alvorlig lokal irritation ved brug af retapamulinsalve skal
behandlingen afbrydes, salven vaskes omhyggelig af og passende alternativ behandling af
infektionen påbegyndes.
Øjne og slimhinder
Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Epistaxis er blevet rapporteret ved anvendelse af
Altargo på næseslimhinden.
Indtagelse
Undgå at indtage præparatet.
Reevaluering af behandling
Hvis der ikke ses forbedringer, eller hvis infektionen forværres efter 2-3 dages behandling, bør
alternativ behandling overvejes.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Anvendelse over længere tid og vækst af ikke-følsomme mikroorganismer
Anvendelse af retapamulin over længere tid kan medføre vækst af ikke-følsomme
mikroorganismer, inklusive svampe. Ved mistanke om en super-infektion med en ikke-følsom
mikroorganisme, skal behandling foretages ud fra en klinisk og en mikrobiologisk vurdering.
Abscesser
Retapamulin bør ikke anvendes til behandling af abscesser.
Methicillin-resistent
Staphylococcus Aureus
(MRSA)
Retapamulin bør ikke anvendes til behandling af infektioner forårsaget af MRSA (se pkt. 5.1).
Kliniske studier af åbne, sekundært inficerede sår viste utilstrækkelig virkning af retapamulin
hos patienter, der var inficerede med MRSA. Årsagen til den reducerede virkning, der blev
observeret hos disse patienter, er ukendt.
Butylhydroxytoluen
Retapamulinsalve indeholder butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt (f.eks.
kontakteksem) eller irritation af øjne og slimhinder.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Effekten ved samtidig administration af retapamulin og andre lægemidler til kutan anvendelse,
på samme hudområde, er ikke undersøgt og kan ikke anbefales.
Det er påvist, at retapamulin er en stærk hæmmer af CYP3A4 i humane levermikrosomer. Da
plasmakoncentrationen af retapamulin efter topikal administration er lav (se pkt. 5.2), forventes
det dog ikke, at samtidig systemisk administration af CYP3A4-substrater resulterer i, at
retapamulin hæmmer CYP3A4-substraternes metabolisme i en klinisk relevant grad.
Ved samtidig administration af oral ketoconazol 200 mg 2 gange daglig og retapamulin 10
mg/g salve på skadet hud blev retapamulins gennemsnitlige AUC
(0-24)
og C
øget med 81 %
hos voksne, raske mænd. Ikke desto mindre var de højeste registrerede plasmakoncentrationer
lave (<
10,5 ng/ml ved fravær af ketoconazol og < 17 ng/ml ved tilstedeværelse af
ketoconazol).
Den systemiske eksponering over for retapamulin har været lav efter kutan anvendelse af
retapamulin 10 mg/g salve hos voksne og børn i alderen 2 år og ældre (maksimal
plasmakoncentration < 20 ng/ml). Der forventes derfor ingen klinisk relevant stigning i
plasmakoncentrationer af retapamulin hos patienter i alderen 2 år og ældre, som også får
CYP3A4-hæmmere.
Pædiatrisk population
Hos børn i alderen 9 måneder til 2 år er det muligt, at der i nogle tilfælde kan forekomme
højere plasmakoncentrationer under behandling med retapamulin 10 mg/g salve sammenlignet
med ældre børn og voksne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis retapamulin 10 mg/g
salve administreres til børn i denne aldersgruppe, hvis de samtidig får CYP3A4-hæmmere, da
der kan forekomme en yderligere stigning i den systemiske eksponering for retapamulin ved
CYP3A4-hæmning.
Se pkt. 5.2 vedrørende plasmakoncentrationer af retapamulin, som blev observeret hos
patienter i forskellige aldersgrupper.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ingen kliniske data om eksponering over for retapamulin under graviditet.
Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet efter oral administration. Resultaterne af disse
forsøg er utilstrækkelige til at kunne foretage en vurdering af effekten på fostrets udvikling,
fødslen og den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).
Retapamulinsalve bør ikke anvendes under graviditet, medmindre en kutan, antibakteriel
behandling er klart nødvendig. Brugen af retapamulinsalve er at foretrække frem for et
systemisk antibakterielt lægemiddel.
Amning
Det er uvist, om retapamulin udskilles i human mælk. Hos voksne er der set en minimal
systemisk eksponering, hvorfor eksponering af barnet ved amning forventes at være
ubetydelig. Udskillelsen af retapamulin i modermælken er ikke undersøgt hos dyr. En
beslutning om at fortsætte/stoppe amningen eller fortsætte/stoppe behandlingen med Altargo
bør træffes, idet der tages højde for fordelene ved amningen for barnet i forhold til de
terapeutiske fordele for moderen ved behandlingen med Altargo.
Fertilitet
Der er ingen data hvad angår retapamulins virkning på fertiliteten hos mennesker. Dyreforsøg
har ikke vist behandlingsrelaterede virkninger på den mandlige eller den kvindelige fertilitet
(se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Altargo påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene
maskiner.
4.8
Bivirkninger
Opsummering af sikkerhedsprofilen
I kliniske studier, udført på 2.150 patienter i behandling med Altargo for overfladiske
hudinfektioner, var den mest almindeligt rapporterede bivirkning irritation på
applikationsstedet. Dette berørte ca. 1 % af patienterne.
Tabel over bivirkninger
Følgende opdeling er anvendt til klassificering af hyppighed:
Meget almindelig (> 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <
1/100), sjælden (
1/10.000 til
<
1/1.000), meget sjælden (
<
1/10.000), ikke kendt (kan ikke
estimeres ud fra forhåndenværende data).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De
alvorligste er anført først.
Systemorganklasse
Almindelig
Ikke almindelig
Ikke kendt
Immunsystemet
Overfølsomhed,
herunder angioødem
Hud og subkutane væv
Kontaktdermatitis
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Reaktioner på
applikationsstedet
Irritation
Reaktioner på
applikationsstedet
Smerter
Hudkløe
Erytem
Irritation på
applikationsstedet
(herunder brændende
fornemmelse)
Pædiatrisk population
Hyppighed, type og alvorlighedsgrad for bivirkninger i den pædiatriske population er den
samme som for voksne.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør
løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale
anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem
anført i Appendiks V
4.9
Overdosering
Der bør gives symptomatisk behandling ved tegn og symptomer på overdosering efter kutan
anvendelse, eller hvis retapamulin salve indtages ved et uheld.
Der er ingen kendt antidot.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Antibiotica og chemotherapeutica til dermatologisk brug,
Antibiotica til udvortes brug. ATC-kode: D06AX13.
Virkningsmekanisme
Retapamulin er et semi-syntetisk derivat af pleuromutilin. Pleuromutilin er isoleret ved
fermentering af
Clitopilus passeckerianus
(tidligere
Pleurotus passeckerianus
Retapamulin hæmmer selektivt bakteriernes proteinsyntese ved at interagere med et specifikt
site på 50S-delen af det bakterielle ribosom. Dette site adskiller sig fra de sites, som andre
ikke-pleuromutilin antibakterielle midler, der virker ved at interagere med ribosomet, binder
sig til.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Data indikerer, at bindingen sker til det ribosomale protein L3, og at bindingsstedet er i
området af ribosomets P-site og peptidyl transferasecenter. Ved at binde til dette site hæmmer
pleuromutilin peptidyl transfer, blokerer delvist P-site-interaktioner og forhindrer den normale
funktion af ribosomets aktive 50S-del. Det lader derfor til, at pleuromutilin hæmmer
bakteriernes proteinsyntese via forskellige mekanismer.
Retapamulin er fortrinsvis bakteriostatisk mod
S. aureus
S. pyogenes
Resistensmekanisme
På grund af retapamulins særlige virkningsmekanisme er specifik krydsresistens med andre
klasser af antibakterielle midler sjælden.
In vitro
er der identificeret tre mekanismer, hvorved følsomheden for retapamulin reduceres.
Den ene mekanisme skyldes en mutation i det ribosomale protein L3, mens den anden er en
non-specifik efflux-mekanisme (ABC transporter
vgaAv
). Det er også vist, at denne non-
specifikke efflux mekanisme reducerer
in vitro-
aktiviteten af streptogramin A.
Følsomhed for pleuromutiliner kan også påvirkes af Cfr rRNA metyltransferase, der kan give
krydsresistens over for phenicoler, lincosamider og streptogramin A hos stafylokokker.
MIC-koncentrationer på 2-64 µg/ml for retapamulin er rapporteret for kliniske isolater af
S.
aureus
, der enten havde efflux- eller cfr-hæmningsmekanismen beskrevet ovenfor. MIC-
koncentrationer for retapamulin i
S. aureus
-isolater med laboratoriefremkaldte mutationer i
ribosomal protein L3 var 0,25-4 µg/ml. Mens den epidemiologiske
cut-off
-værdi for
S. aureus
er 0,5 µg/ml for retapamulin, kendes den kliniske relevans af isolater med forhøjede MIC-
værdier for retapamulin ikke på grund af potentialet for høje lokale koncentrationer (20.000
µg/ml) af retapamulin på huden.
I kliniske studier er der ikke observeret udvikling af resistens ved behandling med retapamulin.
Alle kliniske isolater blev hæmmet ved retapamulinkoncentrationer på ≤ 2µg/ml.
Antibakterielt spektrum
Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og med tiden hos udvalgte arter.
Specielt ved behandling af alvorlige infektioner, bør man indhente lokal information om
resistens.
I tilfælde, hvor den lokale prævalens af resistens tyder på, at produktets virkning ved nogle
typer af infektioner er tvivlsom, bør den behandlende læge søge ekspertrådgivning.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Almindeligvis følsomme organismer
Staphylococcus aureus
Streptococcus pyogenes
Streptococcus agalactiae
Organismer med erhvervet resistens
Enterobacteriaceae
Pseudomonas aeruginosa
Enterococcus faecalis
In vitro
var retapamulin lige aktiv mod methicillin-følsomme og methicillin-resistente
stammer af
S. aureus
. Se dog pkt. 4.4 og nedenstående med hensyn til den kliniske effekt mod
MRSA. Retapamulin bør ikke bruges i behandlingen af infektioner forårsaget af MRSA.
* Aktivitet er tilstrækkelig demonstreret i kliniske studier.
Klinisk virkning og sikkerhed
Kun få MRSA blev isoleret ved studier med impetigo og alle var kliniske succeser (100 %:
8/8). I studier med impetigo og i to studier med sekundært åbne, inficerede sår (SIOW), var
den kliniske succesrate høj for retapamulin hos patienter med mupirocin-resistente
S. aureus
(100 %: 11/11) eller fusidinsyre-resistente
S. aureus
(96,7 % 29/30). De to studier, der
omfattede patienter med SIOW, viste dog en utilstrækkelig effekt af retapamulin ved
infektioner forårsaget af MRSA (75,7 %).
In vitro
blev der ikke observeret forskelle i
aktiviteten af retapamulin mod
S. aureus
, uanset om isolaterne var methicillin-følsomme eller
methicillin-resistente.
Årsagen til den mindre kliniske effekt mod MRSA ved SIOW er ukendt, men kan muligvis
skyldes tilstedeværelsen af en speciel MRSA-klon. I de tilfælde, hvor den manglende effekt af
behandlingen er associeret med
S. aureus,
skal den behandlende læge tage den mulige
tilstedeværelse af stammer med ekstra virulente faktorer (som f.eks. Panton-Valentine
Leukocidin) i betragtning.
Klinisk succesrate ved opfølgning af SIOW-patienter med S. aureus
Fænotype/
PFGE-type
Retapamulin
Cephalexin
Succesrate
95 %
præcis CI
Succesrate
S. aureus
(alle)
337/379
88,9
(85,3; 91,9)
155/186
83,3
MRSA
28/37
75,7
(58,8; 88,2)
21/26
80,8
MSSA
309/342
90,4
(86,7; 93,3)
133/159
83,6
CI: Konfidensinterval. Den præcise CI er beregnet ved brug af F-test.
: Responsraten for MRSA på grund af PVL+MRSA var 8/13 (62 %).
Et randomiseret, dobbeltblindt multicenter-studie sammenlignede effekten af retapamulinsalve
ved behandling af SIOW med placebosalve. Det primære endepunkt for studiet var klinisk
succesrate ved opfølgning (dag 12-14) for forsøgspersoner i ’Intent to Treat’ populationen (se
tabel nedenfor). Dette endepunkt blev ikke nået.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Klinisk respons ved opfølgning (dag 12-14), efter analysepopulation
Retapamulin
Placebo
Forskel i
succesrater (%)
95 % CI
Analyse-
population
Succesrate
Succesrate
ITTC
184/246
74,8
75/113
66,4
(-1,6;
18,4)
170/215
79,1
72/97
74,2
(-5,2;
14,8)
ITTB
139/182
76,4
54/84
64,3
12,1
(0,6;
23,6)
128/158
81,0
51/69
73,9
(-4,4;
18,6)
CI: konfidensinterval. Konfidensintervallet blev ikke justeret for multiplicitet.
ITTC- ‘Intent to Treat Clinical Primary Efficacy’ population; PPC –‘Per Protocol Clinical Primary
Efficacy’ population; ITTB – ‘Intent to Treat Bacteriological evaluable, Primary Efficacy’ population;
PPB – ‘Per Protocol Bacteriologically evaluable, Primary Efficacy’ population.
Hvis der blev justeret for baseline-sårkarakteristika, herunder patogen, sårstørrelse og
sværhedsgrad, var den kliniske succesrate for retapamulin bedre end for placebo for det
primære effektendepunkt (p=0,0336). Læsioner hos forsøgspersoner behandlet med
retapamulin var helet hurtigere ved det afsluttende behandlingsbesøg (dag 7-9) med en
reduktion i størrelse af læsioner på 77,3 % sammenlignet med 43,5 % for forsøgspersoner
behandlet med placebo. Ved opfølgningsbesøg var denne forskel dog mindre udtalt (88,6 %
vs
81 % for forsøgspersoner behandlet med henholdsvis retapamulin og placebo).
Hos ‘Intent to Treat Bacteriological evaluable’ populationen var den kliniske succesrate for
retapamulin (76,4 %; 139/182) statistisk superior i forhold til placebo (64,3 %; 54/84). Denne
forskel skyldtes primært den højere succesrate, der blev observeret hos forsøgspersoner med
infektioner forårsaget af
S. aureus
, der blev behandlet med retapamulin sammenlignet med
forsøgspersoner behandlet med placebo (se tabel nedenfor). Retapamulin viste ingen fordele
over for placebo hos forsøgspersoner med SIOW forårsaget af
S. pyogenes.
Kliniske succesrater ved opfølgning for ‘Intent to Treat Bacteriological Evaluable’
SIOW-forsøgspersoner med S. aureus og S. pyogenes
Patogen
Retapamulin
Placebo
Succesrate (%)
95 % præcis CI
Succesrate (%)
S. aureus
(alle)
117/147
79,6
72,2;85.8
43/65
66.2
MRSA
15/24
62,5
40,6;81.2
25.0
MSSA
102/123
82,9
75,1;89.1
41/57
71.9
S. pyogenes
29/36
80,6
64,0;91.8
12/15
80.0
CI: Konfidensinterval. Den præcise CI er beregnet ved brug af F-test.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Raske voksne
I et studie med raske voksne
personer blev retapamulin 10 mg/g salve påført dagligt på
ubeskadiget hud og på skadet hud under okklusion i op til 7 dage. Den systemiske eksponering
efter kutan anvendelse af retapamulin på ubeskadiget hud var meget lille. Den geometriske
middelværdi for C
i plasma efter administration på 200 cm
skadet hud var 9,75 ng/ml på
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
dag 1 og 8,79 ng/ml på dag 7. Den maksimale individuelle systemiske eksponering (C
) blev
målt til 22,1 ng/ml.
Patienter i alderen 2 år og derover
En plasmaprøve blev indhentet fra hver af de 516 voksne og børn, der modtog kutan
behandling med retapamulin 10 mg/g salve 2 gange daglig i 5 dage for behandling af
sekundært inficerede traumatiske læsioner. Prøverne blev taget før administration hos voksne
på dag 3 eller 4 og mellem 0-12 timer efter sidste påsmøring hos børn på dag 3 eller 4.
Størstedelen af prøverne (89 %) lå under kvantiseringsgrænsen (0,5 ng/ml). Af de prøver, hvor
det var muligt at måle koncentrationen, havde 90 % en retapamulinkoncentration på under 2,5
ng/ml. Den maksimale målte plasmakoncentration af retapamulin var 10,7 ng/ml hos voksne
og 18,5 ng/ml hos børn (i alderen 2-17 år).
Patienter i alderen 2 måneder til 24 måneder
Der blev indhentet enkelte plasmaprøver ca. 4-8 timer efter den første påsmøring på dag 3 og 4
fra patienter i alderen 2 måneder til 2 år med impetigo eller med sekundært inficerede
traumatiske læsioner eller dermatoser (bemærk, at retapamulin ikke er indiceret til sekundært
inficerede dermatoser). Retapamulinkoncentrationer var målbare i 46 % (36/79) af prøverne
(interval 0,52 til 177,3 ng/ml), men størstedelen af disse prøver (27/36; 75 %) indeholdt
< 5,0 ng/ml.
Hos børnene i alderen 9 måneder til 2 år var plasmakoncentrationerne af retapamulin målbare i
32 % (16/50) af prøverne. En enkelt retapamulinkoncentration (95,1 ng/ml) overskred den
højeste observerede koncentration hos patienter i alderen 2-17 år (18,5 ng/ml). Denne
plasmakoncentration blev observeret hos et barn med sekundært inficeret dermatose, hvortil
retapamulin ikke er indiceret.
Retapamulin bør ikke anvendes til børn under 9 måneder. Hos børn i alderen 2 måneder til 9
måneder var plasmakoncentrationer af retapamulin målbare i 69 % (20/29) af prøverne. Fire
plasmakoncentrationer af retapamulin (26,9; 80,3; 174,3 og 177,3 ng/ml) overskred den højeste
observerede koncentration hos patienter i alderen 2-17 år (18,5 ng/ml).
Fordeling
På grund af den meget lave systemiske eksponering er der ikke lavet undersøgelser på
retapamulins vævsfordeling hos mennesker.
In vitro
er retapamulin vist at være substrat og hæmmer af P-glykoprotein (Pgp).
Den maksimale systemiske eksponering i mennesker efter kutan anvendelse af 10 mg/g salve
på 200 cm
skadet hud (C
= 22 ng/ml; AUC
(0-24)
= 238 ng · h/ml) var dog 660 gange lavere
end retapamulins IC
for Pgp-hæmning.
Retapamulin er ca. 94 % bundet til humane plasmaproteiner.
Biotransformation
in vitro
oxidative metabolisme af retapamulin i humane levermikrosomer er primært
medieret af CYP3A4 og kun i mindre grad af CYP2C8 og CYP2D6 (se pkt. 4.5).
Elimination
Retapamulins elimination er ikke undersøgt hos mennesker.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
Særlige populationer
Ingen farmakokinetiske data er tilgængelig for patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion.
På grund af de lave systemiske plasmaniveauer forventes der ikke sikkerhedsproblemer.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Toksicitet efter gentagne doser
I 14 dages (50, 150, 450 mg/kg) orale toksicitetsstudier af rotter var der tegn på adaptive lever-
og thyroidforandringer. Ingen af disse fund er kliniske relevante.
Hos aber, der blev doseret oralt (50, 150, 450 mg/kg) i 14 dage var der dosisrelaterede
opkastninger.
Karcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksicitet
Der er ikke foretaget langtidsstudier med retapamulin hos dyr for at vurdere den potentielle
karcinogene effekt.
Der var ingen tegn på genotoksicitet. Dette gælder både vurdering
in vitro
for genmutation
og/eller kromosomal effekter i en muselymfomcelletest, i dyrkede humane perifere lymfocytter
såvel som vurdering
in vivo
for kromosomale effekter i en mikronukleustest udført i rotter.
Der var ikke tegn på svækket fertilitet hos han- eller hunrotter efter oral administration af 50,
150 eller 450 mg/kg/dag, hvilket resulterede i en eksponeringsmargen på op til 5 gange den
højeste, estimerede humane eksponering (kutan anvendelse på 200 cm
skadet hud: AUC 238
ng · h/ml).
Et embryotoksicitetsstudie af rotter viste udviklingstoksicitet (nedsat fosterkropsvægt og
forsinket skeletal ossifikation) og maternal toksicitet efter orale doser på ≥ 150 mg/kg/dag
(svarende til ≥ 3 gange den estimerede humane eksponering (se ovenstående)). Der var ingen
behandlingsrelaterede malformationer hos rotter.
Retapamulin blev givet ved kontinuerlig intravenøs infusion til drægtige kaniner fra dag 7 til
dag 19 af drægtighedsperioden. Maternal toksicitet blev vist ved dosering ≥ 7,2 mg/kg/dag
svarende til ≥ 8 gange den estimerede humane eksponering (se ovenstående). Der var ingen
behandlingsrelateret effekt på embryoets/fostrets udvikling.
Ingen studier har evalueret effekten af retapamulin på den præ-/postnatale udvikling. Der var
derimod ingen systemisk effekt hos unge rotter efter påsmøring af retapamulinsalve.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Hvid blød paraffin
Butylhydroxytoluen (E321)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
6.3
Opbevaringstid
Uåbnet tube og brev:
2 år.
Åbnet tube: 7 dage.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
0,5 g brev af aluminiumsfolie. Pakning med 12 breve.
Aluminiumstube med plastikskruelåg indeholdende 5 g, 10 g eller 15 g. Pakning med 1 tube.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse
Hvis der ved behandlingsophør er mere salve tilbage i tuben, skal det destrueres.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Glaxo Group Ltd
980 Great West Road
Brentford
Middlesex TW8 9GS
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
EU/1/07/390/001
EU/1/07/390/002
EU/1/07/390/003
EU/1/07/390/004
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse:
24. maj 2007
Dato for seneste fornyelse: 20. april 2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside
http://www.ema.europa.eu.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
European Medicines Agency
7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK
Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16
E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu
EMEA 2007 Reproduction and/or distribution of this document is authorised for non commercial purposes only provided the EMEA is acknowledged
EMEA/H/C/757
EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)
ALTARGO
EPAR - sammendrag for offentligheden
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det
forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de gennem-
førte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal anvendes.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse ind-
lægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du ønsker
yderligere oplysninger om grundlaget for CHMP's anbefalinger, kan du læse de faglige drøftelser
(også en del af denne EPAR).
Hvad er Altargo?
Altargo er en salve, der indeholder det aktive stof retapamulin.
Hvad anvendes Altargo til?
Altargo er et antibiotisk lægemiddel. Det anvendes til korttidsbehandling af overfladiske hudinfektio-
ner. Det kan anvendes til behandling af børnesår, små inficerede rifter, hudafskrabninger og sår, der er
blevet syet. Altargo bør ikke anvendes til behandling af infektioner, der skyldes methicillin-resistente
Staphylococcus aureus
(MRSA), da det ikke nødvendigvis virker mod infektioner af denne art. Det
kan derimod godt anvendes mod infektioner, der skyldes andre typer
Staphylococcus aureus
. Når læ-
gen ordinerer medicinen, bør officielle retningslinjer for hensigtsmæssig brug af antibiotika følges.
Lægemidlet udleveres kun efter recept
.
Hvordan anvendes Altargo?
Altargo må kun bruges på huden. Det påføres i et tyndt lag på det berørte hudområde to gange dagligt
i fem dage. Det behandlede område kan dækkes med en steril forbinding eller gaze. Altargo kan an-
vendes til patienter fra ni måneders alderen, men til patienter under 18 år må det behandlede område
højst udgøre 2 % af legemsoverfladen. Er behandlingen ikke begyndt at virke efter to-tre dage, bør
lægen revurdere patienten og overveje andre behandlingsmuligheder.
Hvordan virker Altargo?
Det aktive stof i Altargo, retapamulin, er et antibiotikum tilhørende gruppen af "pleuromutiliner". Det
fremstilles af et stof, der produceres af bestemte typer svampe. Det virker ved at blokere bakteriernes
ribosomer, dvs. de dele af cellen, der producerer nye proteiner. Derved hæmmes bakteriernes vækst.
Den fuldstændige liste over de bakterier, som Altargo virker mod, fremgår af produktresuméet.
Hvordan blev Altargo undersøgt?
Virkningerne af Altargo blev først afprøvet i forsøgsmodeller, inden de blev undersøgt hos mennesker.
Altargo har været genstand for fem hovedundersøgelser med over 3 000 patienter i alderen fra 9 må-
neder og opefter. Der er udført to undersøgelser hos patienter med børnesår. I den første blev virknin-
gen af fem dages behandling med Altargo sammenlignet med placebo (uvirksom behandling) hos 213
patienter. I den anden blev Altargo sammenlignet med fusidinsyre (en anden antibiotisk salve) hos 519
patienter. I de tre andre undersøgelser blev virkningerne af fem dages behandling med Altargo sam-
menlignet med virkningerne af cefalexin (et antibiotisk lægemiddel til oral anvendelse): Der blev ud-
Lægemidlet er ikke længere autoriseret
EMEA 2007
ført to undersøgelser hos i alt 1 918 patienter med inficerede hudsår, og den sidste undersøgelse blev
udført hos 545 patienter med inficeret dermatitis (hudbetændelse). I alle fem undersøgelser blev be-
handlingens virkning hovedsagelig bedømt på den andel af patienterne, hvor infektionen var svundet
ved afslutningen af behandlingen.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Altargo?
Til børnesår var Altargo mere effektivt end placebo, idet behandlingen virkede hos 119 (85,6 %) af de
139 patienter, der fik Altargo, og hos 37 (52,1 %) af de 71 patienter, der fik placebo. Altargo var
mindst lige så effektivt som fusidinsyre, idet behandlingen virkede hos henholdsvis 314 (99,1 %) ud af
317 og 141 (94,0 %) ud af 150 patienter. Til behandling af inficerede hudsår havde Altargo og cefale-
xin lige god virkning: Når resultaterne af de to undersøgelser vedrørende hudsår blev lagt sammen,
virkede behandlingen hos omkring 90 % af patienterne i de to grupper. I disse to undersøgelser blev
Altargo imidlertid ikke fundet tilstrækkelig effektivt til behandling af bylder eller infektioner, der vi-
des eller formodes at skyldes MRSA.
De forelagte oplysninger var utilstrækkelige som dokumentation for anvendelsen af Altargo til be-
handling af inficeret dermatitis.
Hvilken risiko er der forbundet med Altargo?
Den hyppigste bivirkning af Altargo (som ses hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er irritation på
påføringsstedet. Den fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger for Altargo fremgår af ind-
lægssedlen.
Altargo bør ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for retapamulin
eller andre af indholdsstofferne.
Hvorfor blev Altargo godkendt?
Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Altargo er større
end risiciene ved korttidsbehandling af følgende overfladiske hudinfektioner:
børnesår,
inficerede smårifter, hudafskrabninger og sår, der er blevet syet.
Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Altargo.
Andre oplysninger om Altargo:
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Altargo til Glaxo Group Ltd den 24. maj 2007
.
Den fuldstændige EPAR om Altargo findes her
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2007.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret