Altargo

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til patienten

Altargo 10 mg/g salve

Retapamulin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Altargo

Sådan skal du bruge Altargo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Altargo salve indeholder et antibiotika, kaldet retapamulin, som bruges på huden.

Altargo bruges til behandling af bakterielle infektioner på små hudområder. Infektioner, der

kan behandles, er børnesår (der forårsager skorpedannende sår på de inficerede områder),

rifter, hudafskrabninger og sammensyede sår.

Altargo kan bruges til voksne og til børn over 9 måneder.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Altargo

Brug ikke Altargo

Hvis du er allergisk over for retapamulin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Altargo (angivet

i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Altargo.

Hvis du oplever en forværring af infektionen eller udvikler øget rødme, irritation eller andre

tegn og symptomer på påsmøringsstedet. Stop med at bruge Altargo og fortæl det til lægen. Se

også punkt 4 i denne indlægsseddel.

Hvis der ikke ses forbedringer af infektionen efter 2-3 dages behandling, skal du kontakte

lægen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Børn

Altargo må ikke anvendes til børn under 9 måneder.

Brug af anden medicin sammen med Altargo

Du må ikke påsmøre andre salver, cremer eller lotion på det område, du behandler med

Altargo, medmindre lægen har fortalt dig andet.

Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Hvis patienten er et barn under 2 år, er det særlig vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis

barnet får anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er

muligt, at brug af Altargo til børn, der får visse typer af medicin (såsom visse lægemidler, som

anvendes til behandling af svampeinfektioner), kan medføre koncentrationer af Altargo i

blodet, der er højere end normalt. Dette kan give bivirkninger. Det er op til lægen at afgøre, om

Altargo kan anvendes til et barn under 2 år, som får anden medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge lægen eller apoteket til råds, før du bruger dette lægemiddel. Lægen vil

vurdere, om denne behandling er den rette for dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Altargo forventes ikke at påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller arbejde med maskiner.

Altargo indeholder butylhydroxytoluen (E321)

Kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og irritation af øjne og slimhinder.

3.

Sådan skal du bruge Altargo

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

på apoteket.

Sådan påfører du Altargo

Et tyndt lag salve påføres sædvanligvis den inficerede hud 2 gange daglig i 5 dage.

Efter du har påført salven, kan du dække det behandlede område med en steril bandage eller

forbinding, medmindre lægen har fortalt dig, at du ikke må dække området til.

Du skal fortsætte med at bruge Altargo lige så længe, som lægen har foreskrevet.

Altargo må kun bruges til påsmøring på huden. Det må ikke komme i kontakt med øjne,

munden eller læberne, indersiden af næsen eller indersiden af det kvindelige kønsorgan. Hvis

salven ved et uheld kommer i berøring med disse områder, skal de vaskes grundigt med vand.

Kontakt lægen, hvis du oplever ubehag. Hvis du ved et uheld kommer til at bruge Altargo på

slimhinden i næsen, kan du få næseblod.

Vask dine hænder før og efter påføring af salven.

Hvis du har brugt for meget Altargo

Tør forsigtigt den overskydende salve af.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du har glemt at bruge Altargo

Påsmør salven, så snart du kommer i tanke om det. Påsmør den næste dosis til sædvanlig tid.

Hvis du ved et uheld kommer til at indtage Altargo

Spørg lægen eller apoteket til råds.

Hvis du holder op med at bruge Altargo

Hvis du holder op med at bruge Altargo for tidligt, kan bakterierne begynde at vokse igen og

infektionen kan komme tilbage. Du må ikke stoppe med at bruge Altargo uden at spørge lægen

eller apoteket til råds.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilstande, som du skal være opmærksom på

Alvorlige hudreaktioner eller allergier (hyppigheden ikke kendt)

Hvis du udvikler en alvorlig hudreaktion eller en allergi (f.eks. alvorlig kløe, alvorligt udslæt,

hævelse af ansigtet, læberne eller tungen):

stop med at bruge Altargo

vask forsigtigt salven af

kontakt

straks

lægen eller apoteket.

Følgende bivirkninger er set på huden, hvor Altargo er blevet påført:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

hudirritation.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

smerter, kløe, rødme og udslæt (kontakteksem).

Andre bivirkninger (hyppigheden af disse er ikke kendt):

brændende fornemmelse.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale

rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe

med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Smid tuben væk efter 7 dages åbning også selvom tuben ikke er tom. Du må ikke gemme tuben

til senere brug.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Altargo indeholder:

Aktivt stof: Retapamulin. Hvert gram salve indeholder 10 mg retapamulin.

Øvrige indholdsstoffer: Hvid blød paraffin og butylhydroxytoluen (E321), et

konserveringsmiddel.

Udseende og pakningstørrelser

Altargo er en jævn, let gullig salve.

Aluminiumstube med plastikskruelåg indeholdende 5 g, 10 g eller 15 g salve, eller brev af

aluminiumsfolie indeholdende 0,5 g salve.

Pakning med 1 tube.

Pakning med 12 stk breve.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Glaxo Group Ltd

980 Great West Road

Brentford

Middlesex TW8 9GS

Storbritannien

Fremstiller

Glaxo Operations UK, Ltd, (trading as Glaxo Wellcome Operations)

Harmire Road

Barnard Castle

County Durham

DL12 8DT

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den

lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Lietuva

GlaxoSmithKline Lietuva UAB

Tel: + 370 5 264 90 00

info.lt@gsk.com

България

ГлаксоСмитКлайн ЕООД

Teл.: + 359 2 953 10 34

Luxembourg/Luxemburg

GlaxoSmithKline Pharmaceuticals s.a./n.v.

Belgique/Belgien

Tél/Tel: + 32 (0)10 85 52 00

Česká republika

GlaxoSmithKline s.r.o.

Tel: + 420 222 001 111

cz.info@gsk.com

Magyarország

GlaxoSmithKline Kft.

Tel.: + 36 1 225 5300

Danmark

GlaxoSmithKline Pharma A/S

Tlf: + 45 36 35 91 00

dk-info@gsk.com

Malta

GlaxoSmithKline Malta (Malta) Limited

Tel: + 356 21 238131

Deutschland

GlaxoSmithKline GmbH & Co. KG

Tel.: + 49 (0)89 36044 8701

produkt.info@gsk.com

Nederland

GlaxoSmithKline BV

Tel: + 31 (0)30 6938100

nlinfo@gsk.com

Eesti

GlaxoSmithKline Eesti OÜ

Tel: + 372 6676 900

estonia@gsk.com

Norge

GlaxoSmithKline AS

Tlf: + 47 22 70 20 00

firmapost@gsk.no

Ελλάδα

GlaxoSmithKline A.E.B.E.

Τηλ: + 30 210 68 82 100

Österreich

GlaxoSmithKline Pharma GmbH

Tel: + 43 (0)1 97075 0

at.info@gsk.com

España

Stiefel Pharma S.A.

Tel: + 34 902 202 700

es-ci@gsk.com

Polska

GSK Services Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 576 9000

France

Laboratoire GlaxoSmithKline

Tél.: + 33 (0)1 39 17 84 44

diam@gsk.com

Portugal

GlaxoSmithKline – Produtos Farmacêuticos,

Tel: + 351 21 412 95 00

FI.PT@gsk.com

Hrvatska

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 385 1 6051 999

România

GlaxoSmithKline (GSK) S.R.L.

Tel: + 4021 3028 208

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ireland

GlaxoSmithKline (Ireland) Limited

Tel: + 353 (0)1 4955000

Slovenija

GlaxoSmithKline d.o.o.

Tel: + 386 (0)1 280 25 00

medical.x.si@gsk.com

Ísland

Vistor hf.

Simi: + 354 535 7000

Slovenská republika

GlaxoSmithKline Slovakia s. r. o.

Tel: + 421 (0)2 48 26 11 11

recepcia.sk@gsk.com

Italia

GlaxoSmithKline S.p.A.

Tel: + 39 (0)45 9218 111

Suomi/Finland

GlaxoSmithKline Oy

Puh/Tel: + 358 (0)10 30 30 30

Finland.tuoteinfo@gsk.com

Κύπρος

GlaxoSmithKline Cyprus Ltd

Τηλ: + 357 22 39 70 00

gskcyprus@gsk.com

Sverige

GlaxoSmithKline AB

Tel: + 46 (0)8 638 93 00

info.produkt@gsk.com

Latvija

GlaxoSmithKline Latvia SIA

Tel: + 371 67312687

lv-epasts@gsk.com

United Kingdom

GlaxoSmithKline UK

Tel: + 44 (0)800 221441

customercontactuk@gsk.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Altargo 10 mg/g salve.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver gram salve indeholder 10 mg retapamulin (1 % w/w).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver gram salve indeholder op til 20 µg butylhydroxytoluen (E321).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Salve.

Glat, let gullig salve.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Korttidsbehandling af følgende overfladiske hudinfektioner hos voksne, unge, børn og

spædbørn (fra 9 måneder) (se pkt. 5.1):

Impetigo.

Inficerede mindre rifter, hudafskrabninger eller suturerede sår.

Vigtig information om retapamulins kliniske aktivitet mod forskellige typer af

Staphylococcus

aureus

er anført under pkt. 4.4 og pkt. 5.1.

Der bør tages hensyn til officielle guidelines om hensigtsmæssig anvendelse af antibakterielle

lægemidler.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Voksne (18-65 år), unge (12-17 år), spædbørn og børn (9 måneder - 11 år)

Et tyndt lag salve appliceres på det angrebne område 2 gange daglig i 5 dage.

Det behandlede område kan dækkes af en steril bandage eller gazeforbinding.

Sikkerhed og effekt er ikke klarlagt ved:

Impetigo-læsioner > 10 i antal og med et totalt overfladeareal på mere end 100 cm

Inficerede læsioner over 10 cm i længden eller med et totalt overfladeareal > 100 cm

Hos patienter under 18 år må det behandlede områdes totale overfladeareal ikke overskride 2

% af legemsoverfladen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Patienter, som ikke udviser et klinisk respons, indenfor 2 til 3 dage, bør reevalueres, og

alternativ behandling bør overvejes (se pkt. 4.4).

Særlige populationer

Ældre (over 65 år)

Dosisjustering ikke nødvendigt.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering ikke nødvendigt. Se pkt. 5.3.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering ikke nødvendigt. Se pkt. 5.3.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af retapamulinsalve hos spædbørn under 9 måneder er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Retapamulin er kun til kutan anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

punkt 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sensibilisering eller alvorlig lokal irritation

I tilfælde af sensibilisering eller alvorlig lokal irritation ved brug af retapamulinsalve skal

behandlingen afbrydes, salven vaskes omhyggelig af og passende alternativ behandling af

infektionen påbegyndes.

Øjne og slimhinder

Undgå kontakt med øjne og slimhinder. Epistaxis er blevet rapporteret ved anvendelse af

Altargo på næseslimhinden.

Indtagelse

Undgå at indtage præparatet.

Reevaluering af behandling

Hvis der ikke ses forbedringer, eller hvis infektionen forværres efter 2-3 dages behandling, bør

alternativ behandling overvejes.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse over længere tid og vækst af ikke-følsomme mikroorganismer

Anvendelse af retapamulin over længere tid kan medføre vækst af ikke-følsomme

mikroorganismer, inklusive svampe. Ved mistanke om en super-infektion med en ikke-følsom

mikroorganisme, skal behandling foretages ud fra en klinisk og en mikrobiologisk vurdering.

Abscesser

Retapamulin bør ikke anvendes til behandling af abscesser.

Methicillin-resistent

Staphylococcus Aureus

(MRSA)

Retapamulin bør ikke anvendes til behandling af infektioner forårsaget af MRSA (se pkt. 5.1).

Kliniske studier af åbne, sekundært inficerede sår viste utilstrækkelig virkning af retapamulin

hos patienter, der var inficerede med MRSA. Årsagen til den reducerede virkning, der blev

observeret hos disse patienter, er ukendt.

Butylhydroxytoluen

Retapamulinsalve indeholder butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt (f.eks.

kontakteksem) eller irritation af øjne og slimhinder.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Effekten ved samtidig administration af retapamulin og andre lægemidler til kutan anvendelse,

på samme hudområde, er ikke undersøgt og kan ikke anbefales.

Det er påvist, at retapamulin er en stærk hæmmer af CYP3A4 i humane levermikrosomer. Da

plasmakoncentrationen af retapamulin efter topikal administration er lav (se pkt. 5.2), forventes

det dog ikke, at samtidig systemisk administration af CYP3A4-substrater resulterer i, at

retapamulin hæmmer CYP3A4-substraternes metabolisme i en klinisk relevant grad.

Ved samtidig administration af oral ketoconazol 200 mg 2 gange daglig og retapamulin 10

mg/g salve på skadet hud blev retapamulins gennemsnitlige AUC

(0-24)

og C

øget med 81 %

hos voksne, raske mænd. Ikke desto mindre var de højeste registrerede plasmakoncentrationer

lave (<

10,5 ng/ml ved fravær af ketoconazol og < 17 ng/ml ved tilstedeværelse af

ketoconazol).

Den systemiske eksponering over for retapamulin har været lav efter kutan anvendelse af

retapamulin 10 mg/g salve hos voksne og børn i alderen 2 år og ældre (maksimal

plasmakoncentration < 20 ng/ml). Der forventes derfor ingen klinisk relevant stigning i

plasmakoncentrationer af retapamulin hos patienter i alderen 2 år og ældre, som også får

CYP3A4-hæmmere.

Pædiatrisk population

Hos børn i alderen 9 måneder til 2 år er det muligt, at der i nogle tilfælde kan forekomme

højere plasmakoncentrationer under behandling med retapamulin 10 mg/g salve sammenlignet

med ældre børn og voksne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis retapamulin 10 mg/g

salve administreres til børn i denne aldersgruppe, hvis de samtidig får CYP3A4-hæmmere, da

der kan forekomme en yderligere stigning i den systemiske eksponering for retapamulin ved

CYP3A4-hæmning.

Se pkt. 5.2 vedrørende plasmakoncentrationer af retapamulin, som blev observeret hos

patienter i forskellige aldersgrupper.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ingen kliniske data om eksponering over for retapamulin under graviditet.

Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet efter oral administration. Resultaterne af disse

forsøg er utilstrækkelige til at kunne foretage en vurdering af effekten på fostrets udvikling,

fødslen og den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Retapamulinsalve bør ikke anvendes under graviditet, medmindre en kutan, antibakteriel

behandling er klart nødvendig. Brugen af retapamulinsalve er at foretrække frem for et

systemisk antibakterielt lægemiddel.

Amning

Det er uvist, om retapamulin udskilles i human mælk. Hos voksne er der set en minimal

systemisk eksponering, hvorfor eksponering af barnet ved amning forventes at være

ubetydelig. Udskillelsen af retapamulin i modermælken er ikke undersøgt hos dyr. En

beslutning om at fortsætte/stoppe amningen eller fortsætte/stoppe behandlingen med Altargo

bør træffes, idet der tages højde for fordelene ved amningen for barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen ved behandlingen med Altargo.

Fertilitet

Der er ingen data hvad angår retapamulins virkning på fertiliteten hos mennesker. Dyreforsøg

har ikke vist behandlingsrelaterede virkninger på den mandlige eller den kvindelige fertilitet

(se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Altargo påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske studier, udført på 2.150 patienter i behandling med Altargo for overfladiske

hudinfektioner, var den mest almindeligt rapporterede bivirkning irritation på

applikationsstedet. Dette berørte ca. 1 % af patienterne.

Tabel over bivirkninger

Følgende opdeling er anvendt til klassificering af hyppighed:

Meget almindelig (> 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100), sjælden (

1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden (

<

1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste er anført først.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed,

herunder angioødem

Hud og subkutane væv

Kontaktdermatitis

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Reaktioner på

applikationsstedet

Irritation

Reaktioner på

applikationsstedet

Smerter

Hudkløe

Erytem

Irritation på

applikationsstedet

(herunder brændende

fornemmelse)

Pædiatrisk population

Hyppighed, type og alvorlighedsgrad for bivirkninger i den pædiatriske population er den

samme som for voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der bør gives symptomatisk behandling ved tegn og symptomer på overdosering efter kutan

anvendelse, eller hvis retapamulin salve indtages ved et uheld.

Der er ingen kendt antidot.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antibiotica og chemotherapeutica til dermatologisk brug,

Antibiotica til udvortes brug. ATC-kode: D06AX13.

Virkningsmekanisme

Retapamulin er et semi-syntetisk derivat af pleuromutilin. Pleuromutilin er isoleret ved

fermentering af

Clitopilus passeckerianus

(tidligere

Pleurotus passeckerianus

Retapamulin hæmmer selektivt bakteriernes proteinsyntese ved at interagere med et specifikt

site på 50S-delen af det bakterielle ribosom. Dette site adskiller sig fra de sites, som andre

ikke-pleuromutilin antibakterielle midler, der virker ved at interagere med ribosomet, binder

sig til.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Data indikerer, at bindingen sker til det ribosomale protein L3, og at bindingsstedet er i

området af ribosomets P-site og peptidyl transferasecenter. Ved at binde til dette site hæmmer

pleuromutilin peptidyl transfer, blokerer delvist P-site-interaktioner og forhindrer den normale

funktion af ribosomets aktive 50S-del. Det lader derfor til, at pleuromutilin hæmmer

bakteriernes proteinsyntese via forskellige mekanismer.

Retapamulin er fortrinsvis bakteriostatisk mod

S. aureus

S. pyogenes

Resistensmekanisme

På grund af retapamulins særlige virkningsmekanisme er specifik krydsresistens med andre

klasser af antibakterielle midler sjælden.

In vitro

er der identificeret tre mekanismer, hvorved følsomheden for retapamulin reduceres.

Den ene mekanisme skyldes en mutation i det ribosomale protein L3, mens den anden er en

non-specifik efflux-mekanisme (ABC transporter

vgaAv

). Det er også vist, at denne non-

specifikke efflux mekanisme reducerer

in vitro-

aktiviteten af streptogramin A.

Følsomhed for pleuromutiliner kan også påvirkes af Cfr rRNA metyltransferase, der kan give

krydsresistens over for phenicoler, lincosamider og streptogramin A hos stafylokokker.

MIC-koncentrationer på 2-64 µg/ml for retapamulin er rapporteret for kliniske isolater af

S.

aureus

, der enten havde efflux- eller cfr-hæmningsmekanismen beskrevet ovenfor. MIC-

koncentrationer for retapamulin i

S. aureus

-isolater med laboratoriefremkaldte mutationer i

ribosomal protein L3 var 0,25-4 µg/ml. Mens den epidemiologiske

cut-off

-værdi for

S. aureus

er 0,5 µg/ml for retapamulin, kendes den kliniske relevans af isolater med forhøjede MIC-

værdier for retapamulin ikke på grund af potentialet for høje lokale koncentrationer (20.000

µg/ml) af retapamulin på huden.

I kliniske studier er der ikke observeret udvikling af resistens ved behandling med retapamulin.

Alle kliniske isolater blev hæmmet ved retapamulinkoncentrationer på ≤ 2µg/ml.

Antibakterielt spektrum

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og med tiden hos udvalgte arter.

Specielt ved behandling af alvorlige infektioner, bør man indhente lokal information om

resistens.

I tilfælde, hvor den lokale prævalens af resistens tyder på, at produktets virkning ved nogle

typer af infektioner er tvivlsom, bør den behandlende læge søge ekspertrådgivning.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Almindeligvis følsomme organismer

Staphylococcus aureus

Streptococcus pyogenes

Streptococcus agalactiae

Organismer med erhvervet resistens

Enterobacteriaceae

Pseudomonas aeruginosa

Enterococcus faecalis

In vitro

var retapamulin lige aktiv mod methicillin-følsomme og methicillin-resistente

stammer af

S. aureus

. Se dog pkt. 4.4 og nedenstående med hensyn til den kliniske effekt mod

MRSA. Retapamulin bør ikke bruges i behandlingen af infektioner forårsaget af MRSA.

* Aktivitet er tilstrækkelig demonstreret i kliniske studier.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kun få MRSA blev isoleret ved studier med impetigo og alle var kliniske succeser (100 %:

8/8). I studier med impetigo og i to studier med sekundært åbne, inficerede sår (SIOW), var

den kliniske succesrate høj for retapamulin hos patienter med mupirocin-resistente

S. aureus

(100 %: 11/11) eller fusidinsyre-resistente

S. aureus

(96,7 % 29/30). De to studier, der

omfattede patienter med SIOW, viste dog en utilstrækkelig effekt af retapamulin ved

infektioner forårsaget af MRSA (75,7 %).

In vitro

blev der ikke observeret forskelle i

aktiviteten af retapamulin mod

S. aureus

, uanset om isolaterne var methicillin-følsomme eller

methicillin-resistente.

Årsagen til den mindre kliniske effekt mod MRSA ved SIOW er ukendt, men kan muligvis

skyldes tilstedeværelsen af en speciel MRSA-klon. I de tilfælde, hvor den manglende effekt af

behandlingen er associeret med

S. aureus,

skal den behandlende læge tage den mulige

tilstedeværelse af stammer med ekstra virulente faktorer (som f.eks. Panton-Valentine

Leukocidin) i betragtning.

Klinisk succesrate ved opfølgning af SIOW-patienter med S. aureus

Fænotype/

PFGE-type

Retapamulin

Cephalexin

Succesrate

95 %

præcis CI

Succesrate

S. aureus

(alle)

337/379

88,9

(85,3; 91,9)

155/186

83,3

MRSA

28/37

75,7

(58,8; 88,2)

21/26

80,8

MSSA

309/342

90,4

(86,7; 93,3)

133/159

83,6

CI: Konfidensinterval. Den præcise CI er beregnet ved brug af F-test.

: Responsraten for MRSA på grund af PVL+MRSA var 8/13 (62 %).

Et randomiseret, dobbeltblindt multicenter-studie sammenlignede effekten af retapamulinsalve

ved behandling af SIOW med placebosalve. Det primære endepunkt for studiet var klinisk

succesrate ved opfølgning (dag 12-14) for forsøgspersoner i ’Intent to Treat’ populationen (se

tabel nedenfor). Dette endepunkt blev ikke nået.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Klinisk respons ved opfølgning (dag 12-14), efter analysepopulation

Retapamulin

Placebo

Forskel i

succesrater (%)

95 % CI

Analyse-

population

Succesrate

Succesrate

ITTC

184/246

74,8

75/113

66,4

(-1,6;

18,4)

170/215

79,1

72/97

74,2

(-5,2;

14,8)

ITTB

139/182

76,4

54/84

64,3

12,1

(0,6;

23,6)

128/158

81,0

51/69

73,9

(-4,4;

18,6)

CI: konfidensinterval. Konfidensintervallet blev ikke justeret for multiplicitet.

ITTC- ‘Intent to Treat Clinical Primary Efficacy’ population; PPC –‘Per Protocol Clinical Primary

Efficacy’ population; ITTB – ‘Intent to Treat Bacteriological evaluable, Primary Efficacy’ population;

PPB – ‘Per Protocol Bacteriologically evaluable, Primary Efficacy’ population.

Hvis der blev justeret for baseline-sårkarakteristika, herunder patogen, sårstørrelse og

sværhedsgrad, var den kliniske succesrate for retapamulin bedre end for placebo for det

primære effektendepunkt (p=0,0336). Læsioner hos forsøgspersoner behandlet med

retapamulin var helet hurtigere ved det afsluttende behandlingsbesøg (dag 7-9) med en

reduktion i størrelse af læsioner på 77,3 % sammenlignet med 43,5 % for forsøgspersoner

behandlet med placebo. Ved opfølgningsbesøg var denne forskel dog mindre udtalt (88,6 %

vs

81 % for forsøgspersoner behandlet med henholdsvis retapamulin og placebo).

Hos ‘Intent to Treat Bacteriological evaluable’ populationen var den kliniske succesrate for

retapamulin (76,4 %; 139/182) statistisk superior i forhold til placebo (64,3 %; 54/84). Denne

forskel skyldtes primært den højere succesrate, der blev observeret hos forsøgspersoner med

infektioner forårsaget af

S. aureus

, der blev behandlet med retapamulin sammenlignet med

forsøgspersoner behandlet med placebo (se tabel nedenfor). Retapamulin viste ingen fordele

over for placebo hos forsøgspersoner med SIOW forårsaget af

S. pyogenes.

Kliniske succesrater ved opfølgning for ‘Intent to Treat Bacteriological Evaluable’

SIOW-forsøgspersoner med S. aureus og S. pyogenes

Patogen

Retapamulin

Placebo

Succesrate (%)

95 % præcis CI

Succesrate (%)

S. aureus

(alle)

117/147

79,6

72,2;85.8

43/65

66.2

MRSA

15/24

62,5

40,6;81.2

25.0

MSSA

102/123

82,9

75,1;89.1

41/57

71.9

S. pyogenes

29/36

80,6

64,0;91.8

12/15

80.0

CI: Konfidensinterval. Den præcise CI er beregnet ved brug af F-test.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Raske voksne

I et studie med raske voksne

personer blev retapamulin 10 mg/g salve påført dagligt på

ubeskadiget hud og på skadet hud under okklusion i op til 7 dage. Den systemiske eksponering

efter kutan anvendelse af retapamulin på ubeskadiget hud var meget lille. Den geometriske

middelværdi for C

i plasma efter administration på 200 cm

skadet hud var 9,75 ng/ml på

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

dag 1 og 8,79 ng/ml på dag 7. Den maksimale individuelle systemiske eksponering (C

) blev

målt til 22,1 ng/ml.

Patienter i alderen 2 år og derover

En plasmaprøve blev indhentet fra hver af de 516 voksne og børn, der modtog kutan

behandling med retapamulin 10 mg/g salve 2 gange daglig i 5 dage for behandling af

sekundært inficerede traumatiske læsioner. Prøverne blev taget før administration hos voksne

på dag 3 eller 4 og mellem 0-12 timer efter sidste påsmøring hos børn på dag 3 eller 4.

Størstedelen af prøverne (89 %) lå under kvantiseringsgrænsen (0,5 ng/ml). Af de prøver, hvor

det var muligt at måle koncentrationen, havde 90 % en retapamulinkoncentration på under 2,5

ng/ml. Den maksimale målte plasmakoncentration af retapamulin var 10,7 ng/ml hos voksne

og 18,5 ng/ml hos børn (i alderen 2-17 år).

Patienter i alderen 2 måneder til 24 måneder

Der blev indhentet enkelte plasmaprøver ca. 4-8 timer efter den første påsmøring på dag 3 og 4

fra patienter i alderen 2 måneder til 2 år med impetigo eller med sekundært inficerede

traumatiske læsioner eller dermatoser (bemærk, at retapamulin ikke er indiceret til sekundært

inficerede dermatoser). Retapamulinkoncentrationer var målbare i 46 % (36/79) af prøverne

(interval 0,52 til 177,3 ng/ml), men størstedelen af disse prøver (27/36; 75 %) indeholdt

< 5,0 ng/ml.

Hos børnene i alderen 9 måneder til 2 år var plasmakoncentrationerne af retapamulin målbare i

32 % (16/50) af prøverne. En enkelt retapamulinkoncentration (95,1 ng/ml) overskred den

højeste observerede koncentration hos patienter i alderen 2-17 år (18,5 ng/ml). Denne

plasmakoncentration blev observeret hos et barn med sekundært inficeret dermatose, hvortil

retapamulin ikke er indiceret.

Retapamulin bør ikke anvendes til børn under 9 måneder. Hos børn i alderen 2 måneder til 9

måneder var plasmakoncentrationer af retapamulin målbare i 69 % (20/29) af prøverne. Fire

plasmakoncentrationer af retapamulin (26,9; 80,3; 174,3 og 177,3 ng/ml) overskred den højeste

observerede koncentration hos patienter i alderen 2-17 år (18,5 ng/ml).

Fordeling

På grund af den meget lave systemiske eksponering er der ikke lavet undersøgelser på

retapamulins vævsfordeling hos mennesker.

In vitro

er retapamulin vist at være substrat og hæmmer af P-glykoprotein (Pgp).

Den maksimale systemiske eksponering i mennesker efter kutan anvendelse af 10 mg/g salve

på 200 cm

skadet hud (C

= 22 ng/ml; AUC

(0-24)

= 238 ng · h/ml) var dog 660 gange lavere

end retapamulins IC

for Pgp-hæmning.

Retapamulin er ca. 94 % bundet til humane plasmaproteiner.

Biotransformation

in vitro

oxidative metabolisme af retapamulin i humane levermikrosomer er primært

medieret af CYP3A4 og kun i mindre grad af CYP2C8 og CYP2D6 (se pkt. 4.5).

Elimination

Retapamulins elimination er ikke undersøgt hos mennesker.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Særlige populationer

Ingen farmakokinetiske data er tilgængelig for patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion.

På grund af de lave systemiske plasmaniveauer forventes der ikke sikkerhedsproblemer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksicitet efter gentagne doser

I 14 dages (50, 150, 450 mg/kg) orale toksicitetsstudier af rotter var der tegn på adaptive lever-

og thyroidforandringer. Ingen af disse fund er kliniske relevante.

Hos aber, der blev doseret oralt (50, 150, 450 mg/kg) i 14 dage var der dosisrelaterede

opkastninger.

Karcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksicitet

Der er ikke foretaget langtidsstudier med retapamulin hos dyr for at vurdere den potentielle

karcinogene effekt.

Der var ingen tegn på genotoksicitet. Dette gælder både vurdering

in vitro

for genmutation

og/eller kromosomal effekter i en muselymfomcelletest, i dyrkede humane perifere lymfocytter

såvel som vurdering

in vivo

for kromosomale effekter i en mikronukleustest udført i rotter.

Der var ikke tegn på svækket fertilitet hos han- eller hunrotter efter oral administration af 50,

150 eller 450 mg/kg/dag, hvilket resulterede i en eksponeringsmargen på op til 5 gange den

højeste, estimerede humane eksponering (kutan anvendelse på 200 cm

skadet hud: AUC 238

ng · h/ml).

Et embryotoksicitetsstudie af rotter viste udviklingstoksicitet (nedsat fosterkropsvægt og

forsinket skeletal ossifikation) og maternal toksicitet efter orale doser på ≥ 150 mg/kg/dag

(svarende til ≥ 3 gange den estimerede humane eksponering (se ovenstående)). Der var ingen

behandlingsrelaterede malformationer hos rotter.

Retapamulin blev givet ved kontinuerlig intravenøs infusion til drægtige kaniner fra dag 7 til

dag 19 af drægtighedsperioden. Maternal toksicitet blev vist ved dosering ≥ 7,2 mg/kg/dag

svarende til ≥ 8 gange den estimerede humane eksponering (se ovenstående). Der var ingen

behandlingsrelateret effekt på embryoets/fostrets udvikling.

Ingen studier har evalueret effekten af retapamulin på den præ-/postnatale udvikling. Der var

derimod ingen systemisk effekt hos unge rotter efter påsmøring af retapamulinsalve.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Hvid blød paraffin

Butylhydroxytoluen (E321)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet tube og brev:

2 år.

Åbnet tube: 7 dage.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

0,5 g brev af aluminiumsfolie. Pakning med 12 breve.

Aluminiumstube med plastikskruelåg indeholdende 5 g, 10 g eller 15 g. Pakning med 1 tube.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Hvis der ved behandlingsophør er mere salve tilbage i tuben, skal det destrueres.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Ltd

980 Great West Road

Brentford

Middlesex TW8 9GS

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/390/001

EU/1/07/390/002

EU/1/07/390/003

EU/1/07/390/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse:

24. maj 2007

Dato for seneste fornyelse: 20. april 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

EMEA 2007 Reproduction and/or distribution of this document is authorised for non commercial purposes only provided the EMEA is acknowledged

EMEA/H/C/757

EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)

ALTARGO

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de gennem-

førte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse ind-

lægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du ønsker

yderligere oplysninger om grundlaget for CHMP's anbefalinger, kan du læse de faglige drøftelser

(også en del af denne EPAR).

Hvad er Altargo?

Altargo er en salve, der indeholder det aktive stof retapamulin.

Hvad anvendes Altargo til?

Altargo er et antibiotisk lægemiddel. Det anvendes til korttidsbehandling af overfladiske hudinfektio-

ner. Det kan anvendes til behandling af børnesår, små inficerede rifter, hudafskrabninger og sår, der er

blevet syet. Altargo bør ikke anvendes til behandling af infektioner, der skyldes methicillin-resistente

Staphylococcus aureus

(MRSA), da det ikke nødvendigvis virker mod infektioner af denne art. Det

kan derimod godt anvendes mod infektioner, der skyldes andre typer

Staphylococcus aureus

. Når læ-

gen ordinerer medicinen, bør officielle retningslinjer for hensigtsmæssig brug af antibiotika følges.

Lægemidlet udleveres kun efter recept

.

Hvordan anvendes Altargo?

Altargo må kun bruges på huden. Det påføres i et tyndt lag på det berørte hudområde to gange dagligt

i fem dage. Det behandlede område kan dækkes med en steril forbinding eller gaze. Altargo kan an-

vendes til patienter fra ni måneders alderen, men til patienter under 18 år må det behandlede område

højst udgøre 2 % af legemsoverfladen. Er behandlingen ikke begyndt at virke efter to-tre dage, bør

lægen revurdere patienten og overveje andre behandlingsmuligheder.

Hvordan virker Altargo?

Det aktive stof i Altargo, retapamulin, er et antibiotikum tilhørende gruppen af "pleuromutiliner". Det

fremstilles af et stof, der produceres af bestemte typer svampe. Det virker ved at blokere bakteriernes

ribosomer, dvs. de dele af cellen, der producerer nye proteiner. Derved hæmmes bakteriernes vækst.

Den fuldstændige liste over de bakterier, som Altargo virker mod, fremgår af produktresuméet.

Hvordan blev Altargo undersøgt?

Virkningerne af Altargo blev først afprøvet i forsøgsmodeller, inden de blev undersøgt hos mennesker.

Altargo har været genstand for fem hovedundersøgelser med over 3 000 patienter i alderen fra 9 må-

neder og opefter. Der er udført to undersøgelser hos patienter med børnesår. I den første blev virknin-

gen af fem dages behandling med Altargo sammenlignet med placebo (uvirksom behandling) hos 213

patienter. I den anden blev Altargo sammenlignet med fusidinsyre (en anden antibiotisk salve) hos 519

patienter. I de tre andre undersøgelser blev virkningerne af fem dages behandling med Altargo sam-

menlignet med virkningerne af cefalexin (et antibiotisk lægemiddel til oral anvendelse): Der blev ud-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

EMEA 2007

ført to undersøgelser hos i alt 1 918 patienter med inficerede hudsår, og den sidste undersøgelse blev

udført hos 545 patienter med inficeret dermatitis (hudbetændelse). I alle fem undersøgelser blev be-

handlingens virkning hovedsagelig bedømt på den andel af patienterne, hvor infektionen var svundet

ved afslutningen af behandlingen.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Altargo?

Til børnesår var Altargo mere effektivt end placebo, idet behandlingen virkede hos 119 (85,6 %) af de

139 patienter, der fik Altargo, og hos 37 (52,1 %) af de 71 patienter, der fik placebo. Altargo var

mindst lige så effektivt som fusidinsyre, idet behandlingen virkede hos henholdsvis 314 (99,1 %) ud af

317 og 141 (94,0 %) ud af 150 patienter. Til behandling af inficerede hudsår havde Altargo og cefale-

xin lige god virkning: Når resultaterne af de to undersøgelser vedrørende hudsår blev lagt sammen,

virkede behandlingen hos omkring 90 % af patienterne i de to grupper. I disse to undersøgelser blev

Altargo imidlertid ikke fundet tilstrækkelig effektivt til behandling af bylder eller infektioner, der vi-

des eller formodes at skyldes MRSA.

De forelagte oplysninger var utilstrækkelige som dokumentation for anvendelsen af Altargo til be-

handling af inficeret dermatitis.

Hvilken risiko er der forbundet med Altargo?

Den hyppigste bivirkning af Altargo (som ses hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er irritation på

påføringsstedet. Den fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger for Altargo fremgår af ind-

lægssedlen.

Altargo bør ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for retapamulin

eller andre af indholdsstofferne.

Hvorfor blev Altargo godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Altargo er større

end risiciene ved korttidsbehandling af følgende overfladiske hudinfektioner:

børnesår,

inficerede smårifter, hudafskrabninger og sår, der er blevet syet.

Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Altargo.

Andre oplysninger om Altargo:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Altargo til Glaxo Group Ltd den 24. maj 2007

.

Den fuldstændige EPAR om Altargo findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2007.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret