Aloxi

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
palonosetronhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Helsinn Birex Pharmaceuticals Ltd.
ATC-kode:
A04AA05
INN (International Name):
palonosetron
Terapeutisk gruppe:
Antiemetika og antinauseants, , Serotonin (5HT3) antagonister
Terapeutisk område:
Opkastning, Kræft
Terapeutiske indikationer:
Aloxi er angivet i voksne til forebyggelse af akut kvalme og opkastning forbundet med meget emetogenic kemoterapi mod kræft,forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogenic kræft kemoterapi. Aloxi er angivet i pædiatriske patienter, der 1 måned, og ældre, for:forebyggelse af akut kvalme og opkastning forbundet med meget emetogenic kemoterapi og forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogenic kræft kemoterapi.
Produkt oversigt:
Revision: 21
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000563
Autorisation dato:
2005-03-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/000563

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Aloxi 250 mikrogram injektionsvæske, opløsning

Palonosetron

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Aloxi til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at få Aloxi

Sådan vil De få Aloxi

Bivirkninger5.

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Aloxi indeholder det aktive stof palonosetron. Det hører til en gruppe af lægemidler, der kaldes

”serotonin (5HT

)- antagonister”.

Aloxi anvendes til voksne, unge og børn, der er over en måned, som en hjælp til at stoppe deres

kvalme eller opkastning, når de får kræftbehandlinger, som kaldes kemoterapi.

Det virker ved at blokere virkningen af et kemisk stof, der kaldes serotonin, som kan give kvalme eller

medføre opkastning.

2.

Det skal De vide, før De begynder at få Aloxi

Tag ikke Aloxi, hvis:

De er allergisk over for palonosetron eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aloxi (angivet i

punkt 6).

De vil ikke få Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for Dem. Kontakt lægen eller

sundhedspersonalet, før De får dette lægemiddel, hvis De er i tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før De får Aloxi, hvis:

De har en blokeret tarm eller tidligere har haft gentagne tilfælde med forstoppelse

De har haft hjerteproblemer, eller hvis der er tendens til hjerteproblemer i Deres familie, såsom

ændringer af Deres hjerteslag (”QT-forlængelse”)

De har en ubalance af visse mineraler i Deres blod, som ikke er blevet behandlet, såsom kalium

eller magnesium.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før De får Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for

Dem (eller De er i tvivl).

Brug af anden medicin sammen med Aloxi

Fortæl altid lægen eller sundhedspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

De skal især fortælle dem det, hvis De tager de følgende lægemidler:

Lægemidler mod depression eller angst

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis De tager lægemidler mod depression eller

angst, herunder:

lægemidler, der kaldes SSRI’er (”selektive serotoningenoptagshæmmere”), såsom fluoxetin,

paroxetin, sertralin, fluvoxamin, citalopram, escitalopram

lægemidler, der kaldes SNRI’er (”serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere”), såsom

venlafaxin, duloxetin (kan føre til udvikling af serotoninsyndrom, og bør anvendes med

forsigtighed).

Lægemidler, der kan påvirke Deres hjerteslag

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis De tager lægemidler, der påvirker

hjerteslaget. Dette skyldes, at disse lægemidler kan medføre problemer med hjerteslaget, når de tages

sammen med Aloxi. De omfatter:

lægemidler mod hjerteproblemer, såsom amiodaron, nicardipin, quinidin

lægemidler mod infektioner, såsom moxifloxacin, erythromycin

lægemidler mod alvorlige psykiske problemer, såsom haloperidol, chlorpromazin, quetiapin,

thioridazin

et lægemiddel mod kvalme eller opkastning kaldet domperidon.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før De tager Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for

Dem (eller De er i tvivl). Dette skyldes, at disse lægemidler kan medføre problemer med hjerteslaget,

når de tages sammen med Aloxi.

Graviditet

Hvis De er gravid eller har mistanke om, at De er gravid, vil Deres læge ikke give Dem Aloxi,

medmindre det er strengt nødvendigt. Dette skyldes, at vi ikke ved, om Aloxi kan skade barnet.

Spørg Deres læge eller sundhedspersonalet til råds, før De får dette lægemiddel, hvis De er gravid eller

har mistanke om, at De er gravid.

Amning

Det er ukendt, om Aloxi udskilles i mælk.

Spørg Deres læge eller sundhedspersonalet til råds, før De får dette lægemiddel, hvis De ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De kan føle Dem svimmel eller træt, efter De har fået dette lægemiddel. Hvis dette sker, må De ikke

føre motorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner.

Aloxi indeholder natrium

Dette lægemiddel

indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan vil De få Aloxi

Aloxi gives normalt af en læge eller en sygeplejerske.

De vil få lægemidlet ca. 30 minutter før starten på kemoterapi.

Voksne

Den anbefalede dosis af Aloxi er 250 mikrogram.

Det gives som en injektion i en blodåre.

Børn og unge mennesker (i alderen 1 måned til 17 år)

Lægen vil beregne den rette dosis baseret af legemsvægt.

Den maksimale dosis er 1500 mikrogram.

Aloxi vil blive givet som et drop (langsom infusion i en blodåre).

De bør ikke få Aloxi i dagene efter kemoterapi, medmindre De skal have endnu et kemoterapi-forløb.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De følgende bivirkninger kan opstå med dette lægemiddel:

Alvorlige bivirkninger

Fortæl det straks til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de følgende alvorlige bivirkninger:

Allergisk reaktion – tegnene kan omfatte hævelse af læber, ansigt, tunge eller hals,

vejrtrækningsbesvær eller kollaps, kløende, ujævnt udslæt (nældefeber). Dette er meget sjældent:

kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer.

Fortæl det straks til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de alvorlige bivirkninger anført overfor.

Andre bivirkninger

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de følgende bivirkninger:

Voksne

Almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Hovedpine, følelse af svimmelhed

Forstoppelse og diaré.

Ikke almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Ændring i blodårens farve og/eller blodårerne bliver større

Følelse af at være gladere end normalt eller angstfølelse

Følelse af søvnighed eller søvnbesvær

Nedsat appetit eller tab af appetit

Svaghed, træthedsfølelse, feber eller influenza-lignende symptomer

Følelsesløshed, brændende, prikkende eller stikkende fornemmelse på huden

Kløende hududslæt

Nedsat syn eller øjenirritation

Transportsyge

Ringen for øret

Hikke, luftafgang, tør mund eller fordøjelsesbesvær

Mavesmerter

Vandladningsbesvær

Ledsmerter.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af bivirkningerne anført ovenfor.

Ikke almindelige bivirkninger påvist ved analyser

: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

For højt eller lavt blodtryk

Anormal hjerterytme eller mangel på blodtilførsel til hjertet

Unormalt høje eller lave niveauer af kalium i blodet

Høje niveauer af sukker i blodet eller urinen

Lave niveauer af kalcium i blodet

Høje niveauer af pigmentet bilirubin i blodet

Høje niveauer af bestemte leverenzymer

Unormalt ekg (QT-forlængelse).

Meget sjældne

: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer

Brændende fornemmelse, smerter eller rødme på injektionsstedet.

Børn og unge mennesker

Almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Hovedpine.

Ikke almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Svimmelhed

Rykvise kropsbevægelser

Unormal puls

Hoste eller stakåndethed

Næseblod

Kløende hududslæt eller nældefeber

Feber

Smerter på infusionsstedet.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af bivirkningerne anført ovenfor.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på hætteglasset og kartonen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Kun til engangsbrug. Ikke anvendt injektionsvæske skal bortskaffes.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aloxi indeholder:

Aktivt stof: palonosetron (som hydrochlorid). Hver ml af opløsningen indeholder 50 mikrogram

palonosetron. Hvert hætteglas med 5 ml opløsning indeholder 250 mikrogram palonosetron.

Øvrige indholdsstoffer: mannitol, dinatriumedetat, natriumcitrat, citronsyremonohydrat og vand

til injektionsvæsker, natriumhydroxid og saltsyre.

Udseende og pakningsstørrelser

Aloxi-injektionsvæske, opløsning, er en klar og farveløs opløsning, der leveres i en pakning med ét

type I-hætteglas med chlorbutyl-silikoniseret gummiprop og aluminiumshætte og med 5 ml af

opløsningen. Hvert hætteglas indeholder én dosis.

Fås i pakninger med 1 hætteglas med 5 ml opløsning.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Helsinn Birex Pharmaceuticals Ltd.

Damastown

Mulhuddart

Dublin 15

Irland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om Aloxi på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

Indlægsseddel: Information til patienten

Aloxi 500 mikrogram bløde kapsler

Palonosetron

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Aloxi til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Aloxi

Sådan skal De tage Aloxi

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Aloxi indeholder det aktive stof palonosetron. Det hører til en gruppe af lægemidler, der kaldes

”serotonin (5HT

)- antagonister”.

Aloxi anvendes til voksne som en hjælp til at stoppe Deres kvalme eller opkastning, når De får

kræftbehandlinger, som kaldes kemoterapi.

Det virker ved at blokere virkningen af et kemisk stof, der kaldes serotonin, som kan give kvalme eller

medføre opkastning.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Aloxi

Tag ikke Aloxi, hvis:

De er allergisk over for palonosetron eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aloxi (angivet i

punkt 6).

De må ikke tage Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for Dem. Kontakt lægen eller

apotekspersonalet, før De tager dette lægemiddel, hvis De er i tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De bruger Aloxi, hvis:

De har en blokeret tarm eller tidligere har haft gentagne tilfælde med forstoppelse

De har haft hjerteproblemer, eller hvis der er tendens til hjerteproblemer i Deres familie, såsom

ændringer af Deres hjerteslag (”QT-forlængelse”)

De har en ubalance af visse mineraler i blodet, som ikke er blevet behandlet, såsom kalium og

magnesium.

Børn

Dette lægemiddel må ikke gives til børn.

Brug af anden medicin sammen med Aloxi

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for nylig. De

skal især fortælle dem det, hvis De tager de følgende lægemidler:

Lægemidler mod depression eller angst

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De tager lægemidler mod depression eller

angst, herunder:

lægemidler, der kaldes SSRI’er (”selektive serotoningenoptagshæmmere”), såsom fluoxetin,

paroxetin, sertralin, fluvoxamin, citalopram, escitalopram

lægemidler, der kaldes SNRI’er (”serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere”), såsom

venlafaxin, duloxetin (kan føre til udvikling af serotoninsyndrom og bør anvendes med

forsigtighed).

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for

Dem (eller De er i tvivl).

Lægemidler, der kan påvirke Deres hjerteslag

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De tager lægemidler, der påvirker hjerteslaget.

Dette skyldes, at disse lægemidler kan medføre problemer med hjerteslaget, når de tages sammen

med Aloxi. De omfatter:

lægemidler mod hjerteproblemer, såsom amiodaron, nicardipin, quinidin

lægemidler mod infektioner, såsom moxifloxacin, erythromycin

lægemidler mod alvorlige psykiske problemer, såsom haloperidol, chlorpromazin, quetiapin,

thioridazin

et lægemiddel mod kvalme eller opkastning kaldet domperidon.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Aloxi, hvis noget af det ovenstående gælder for

Dem (eller De er i tvivl). Dette skyldes, at disse lægemidler kan medføre problemer med hjerteslaget,

når de tages sammen med Aloxi.

Graviditet

Hvis De er gravid eller har mistanke om, at De er gravid, vil Deres læge ikke behandle Dem med

Aloxi, medmindre det er strengt nødvendigt. Dette skyldes, at vi ikke ved, om Aloxi kan skade barnet.

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel, hvis De er gravid

eller har mistanke om, at De er gravid.

Amning

Det er ukendt, om Aloxi udskilles i mælk.

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel, hvis De ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De kan føle Dem svimmel eller træt, efter De har taget dette lægemiddel. Hvis dette sker, må De ikke

føre motorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner.

Aloxi indeholder sorbitol og kan indeholde spor af soja

Dette lægemiddel indeholder 7 mg sorbitol (en form for sukker) i hver kapsel. Kontakt lægen, før De

tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.

Aloxi kan indeholde spor af lecithin, som udvindes af soja. De må ikke tage Aloxi, hvis De er

overfølsom over for jordnødder eller soja. De skal konsultere Deres læge med det samme, hvis De

bemærker et eller flere tegn på allergisk reaktion. Tegnene kan bestå i hævelse af læber, ansigt, tunge

eller svælg, vejrtrækningsbesvær eller kollaps, og De kan også bemærke et kløende, ujævnt udslæt.

3.

Sådan skal De tage Aloxi

Tag altid Aloxi nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen

eller på apoteket.

Den anbefalede dosis er én kapsel (500 mikrogram).

De skal normalt tage kapslen ca. 60 minutter før starten af Deres kemoterapi,

Dette lægemiddel kan tages med eller uden mad.

De bør ikke tage Aloxi i dagene efter kemoterapi, medmindre De skal have endnu et kemoterapi-

forløb.

Hvis De har taget for meget Aloxi

Hvis De mener, De har taget for meget, skal De straks fortælle det til lægen.

Hvis De har glemt at tage Aloxi

Det er ikke sandsynligt, at De glemmer at tage dette lægemiddel. Hvis De mener, De har glemt at tage

Deres dosis, skal De fortælle det til lægen med det samme.

Hvis De holder op med at tage Aloxi

De må ikke holde op med at tage dette lægemiddel uden at tale med lægen. Hvis De beslutter Dem for

ikke at tage Aloxi (eller andre lignende lægemidler), er det sandsynligt, at Deres kemoterapi vil give

Dem kvalme eller medføre opkastning.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De følgende bivirkninger kan opstå med dette lægemiddel:

Alvorlige bivirkninger

Fortæl det straks til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de følgende alvorlige bivirkninger:

Allergisk reaktion – tegnene kan omfatte hævelse af læber, ansigt, tunge eller hals,

vejrtrækningsbesvær eller kollaps, kløende, ujævnt udslæt (nældefeber). Dette er meget sjældent:

kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer.

Fortæl det straks til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de alvorlige bivirkninger anført overfor.

Andre bivirkninger

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af de følgende bivirkninger:

Almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Hovedpine.

Ikke almindelige:

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Søvnbesvær

Stakåndethed

Hævelser ved øjnene

Unormale elektriske impulser i hjertet

Forstoppelse

Kvalme

Høje niveauer af pigmentet bilirubin (tegn på leverproblemer) i blodet

Muskelsmerter.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af bivirkningerne anført ovenfor.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteren og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aloxi indeholder:

Aktivt stof: palonosetron. Hver kapsel indeholder 500 mikrogram palonosetron (som

hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer: glycerolmonocaprylocaproat (type I), polyglycerololeat, glycerol, renset

vand, butylhydroxyanisol, gelatine, sorbitol, titandioxid.

Udseende og pakningsstørrelser

Aloxi 500 mikrogram bløde kapsler er ikke prægede, lys beige, uigennemsigtige, runde til ovale, bløde

kapsler fyldt med en klar gullig opløsning. De leveres i polyamid/aluminium/PVC-blisterpakninger

med én eller fem kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

Helsinn Birex Pharmaceuticals Ltd.

Damastown

Mulhuddart

Dublin 15

Irland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om Aloxi på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aloxi 250 mikrogram injektionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml opløsning indeholder 50 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid).

Hvert hætteglas med 5 ml opløsning indeholder 250 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aloxi er hos voksne indiceret til:

forebyggelse af akut kvalme og opkastning i forbindelse med cancerkemoterapi med kraftig

kvalmefremkaldende virkning.

forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med cancerkemoterapi med moderat

kvalmefremkaldende virkning.

Aloxi er hos pædiatriske patienter i alderen 1 måned og ældre indiceret til:

forebyggelse af akut kvalme og opkastning i forbindelse med cancerkemoterapi med kraftig

kvalmefremkaldende virkning og forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med

cancerkemoterapi med moderat kvalmefremkaldende virkning.

4.2

Dosering og administration

Aloxi bør kun anvendes før indgift af kemoterapi. Lægemidlet bør indgives af sundhedspersonale

under passende lægelig supervision.

Dosering

Voksne

250 mikrogram palonosetron indgivet som en enkelt intravenøs bolus ca. 30 minutter før start af

kemoterapi. Aloxi skal injiceres over 30 sekunder.

Effekten af Aloxi ved forebyggelse af kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi med kraftig

kvalmefremkaldende virkning kan forstærkes ved at supplere med et kortikosteroid indgivet inden

kemoterapien.

Ældre personer

Dosisjustering hos ældre er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Børn og unge (i alderen 1 måned til 17 år):

20 mikrogram/kg (den maksimale totale dosis bør ikke overskride 1500 mikrogram) palonosetron

administreret som en enkelt 15-minutters intravenøs infusion, der begynder ca. 30 minutter før

påbegyndelse af kemoterapi.

Aloxis sikkerhed og virkning hos børn i alderen under 1 måned er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data. Der foreligger begrænsede data om anvendelse af Aloxi til forebyggelse af kvalme og opkastning

hos børn under 2 år.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion.

Der findes ingen data vedrørende patienter med terminal nyresygdom, der er i hæmodialyse.

Administration

Til intravenøs anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da palonosetron kan øge passagetiden i tyktarmen, skal patienter med en anamnese med obstipation

eller tegn på subakut tarmobstruktion overvåges efter indgiften. To tilfælde af obstipation med fækal

sammenpresning, der krævede hospitalisering, er blevet rapporteret i forbindelse med 750 mikrogram

palonosetron.

Ved alle testede dosisniveauer fremkaldte palonosetron ikke klinisk relevant forlængelse af QTc-

intervallet. Et specifikt og grundigt QT/QTc-studie med raske frivillige blev gennemført med henblik

på at opnå definitive data for palonosetrons virkning på QT/QTc (se pkt. 5.1).

Der har været rapporter om serotonergt syndrom ved anvendelse af 5-HT

-antagonister, enten alene

eller i kombination med andre serotoninerge lægemidler (herunder selektive

serotoningenoptagshæmmere (selective serotonin reuptake inhibitors, SSRI’er) og serotonin-

noradrenalingenoptagshæmmere (serotonin noradrenaline reuptake inhibitors, SNRI’er). Der rådes til

passende observation af patienter med serotonergt syndrom-lignende symptomer.

Imidlertid skal der som for andre 5-HT

antagonister udvises forsigtighed ved anvendelse af

palonosetron hos patienter, som har eller som muligvis vil udvikle forlænget QT-interval. Dette

omfatter patienter med en personlig anamnese eller familieanamnese med QT-forlængelse,

elektrolytforstyrrelser, kronisk hjertesvigt, bradyarytmi, eller ledningsforstyrrelser og patienter, der

tager antiarytmika eller andre lægemidler, der kan medføre QT-forlængelse eller

elektrolytforstyrrelser. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal korrigeres før administration af en 5-

-antagonist.

Aloxi bør ikke anvendes til at forebygge og behandle kvalme og opkastning i dagene efter kemoterapi,

medmindre det sker i forbindelse med anden indgift af kemoterapi.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. hætteglas, dvs. at det i det

væsentlige er natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Palonosetron metaboliseres hovedsageligt af CYP2D6, med et mindre bidrag af CYP3A4 og CYP1A2

isoenzymer. Baseret på

in vitro

studier hæmmer eller fremmer palonosetron ikke CYP450 isoenzym i

klinisk relevante koncentrationer.

Kemoterapeutika

I prækliniske studier hæmmede palonosetron ikke den antineoplastiske virkning af de fem testede

kemoterapeutika (cisplatin, cyclophosphamid, cytarabin, doxorubicin og mitomycin C).

Metoclopramid

I et klinisk studie blev der ikke påvist nogen farmakokinetisk interaktion mellem en enkelt intravenøs

dosis palonosetron og steady state koncentration af oral metoclopramid, som er en CYP2D6 inhibitor.

CYP2D6-induktorer og -hæmmere

I en populations-farmakokinetisk analyse er det blevet vist, at der ikke var nogen signifikant virkning

på palonosetrons clearance, når det blev givet sammen med CYP2D6-induktorer (dexamethason og

rifampicin) og hæmmere (herunder amiodaron, celecoxib, chlorpromazin, cimetidin, doxorubicin,

fluoxetin, haloperidol, paroxetin, quinidin, ranitidin, ritonavir, sertralin eller terbinafin).

Kortikosteroider

Palonosetron er indgivet sikkert sammen med kortikosteroider.

Serotoninerge lægemidler (f.eks. SSRI’er og SNRI’er)

Der har været rapporter om serotonergt syndrom efter samtidig anvendelse af 5-HT

-antagonister og

andre serotoninerge lægemidler (herunder SSRI’er og SNRI’er).

Andre lægemidler

Palonosetron er indgivet sikkert sammen med analgetika, antiemetika/midler mod kvalme,

spasmolytika og antikolinergika.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data om effekten af palonosetron på fertilitet.

Graviditet

Der foreligger ingen kliniske data fra anvendelse af Aloxi til gravide. Dyrestudier indikerer hverken

direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen

eller den postnatale udvikling. Der findes kun begrænsede data fra dyrestudier med hensyn til passage

gennem placenta (se pkt. 5.3).

Der er ingen erfaring med palonosetron ved graviditet hos mennesker. Palonosetron bør derfor ikke

anvendes til gravide kvinder, medmindre det af lægen anses for tvingende nødvendigt.

Amning

Da der ikke findes data vedrørende udskillelse af palonosetron i mælk, bør amning ophøre under

behandlingen.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Da palonosetron kan fremkalde svimmelhed, døsighed og træthed, skal patienterne advares, når de

fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

I kliniske studier hos voksne med en dosering på 250 mikrogram (totalt 633 patienter) var de hyppigst

observerede bivirkninger, der i det mindste muligvis var relaterede til Aloxi, hovedpine (9 %) og

obstipation (5 %).

I de kliniske studier blev følgende bivirkninger observeret som mulige eller sandsynlige i forbindelse

med Aloxi. De blev klassificeret som almindelige (

1/100 til <1/10) eller ikke almindelige (

1/1.000

til <1/100).

Efter markedsføring er der rapporteret om meget sjældne bivirkninger (<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorganklasser

Almindelige

bivirkninger

(

1/100 til <1/10)

Ikke almindelige bivirkninger

(

1/1.000 til <1/100)

Meget sjældne

bivirkninger°

(<1/10.000)

Immunsystemet

Overfølsomhed,

anafylaksi,

anafylaktiske/

anafylaktoide

reaktioner og

shock

Metabolisme og ernæring

Hyperkaliæmi,

stofskiftesygdomme, hypokalcæmi,

hypokaliæmi, anoreksi,

hyperglykæmi, nedsat appetit

Psykiske forstyrrelser

Angst, euforisk stemning

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Døsighed, insomni, paræstesier,

søvntrang, perifer sensorisk

neuropati

Øjne

Øjenirritation, amblyopi

Øre og labyrint

Transportsyge, tinnitus

Hjerte

Takykardi, bradykardi,

ekstrasystoler, myokardieiskæmi,

sinustakykardi, sinusarytmi,

supraventrikulære ekstrasystoler

Vaskulære sygdomme

Hypotension, hypertension,

misfarvning af vener, distenderede

vener

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hikke

Mave-tarm-kanalen

Obstipation

Diaré

Dyspepsi, abdominalsmerter, øvre

abdominalsmerter, mundtørhed,

flatulens

Lever og galdeveje

Hyperbilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Allergisk dermatitis, kløende

udslæt

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgier

Nyrer og urinveje

Urinretention, glukosuri

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni, feber, træthed,

varmefølelse, influenzalignende

sygdom

Reaktion på

injektionsstedet*

Undersøgelser

Forhøjede transaminaser,

QT-forlængelse i

elektrokardiogrammet

° Baseret på erfaring opnået efter markedsføring.

* Omfatter følgende: brænden, induration, ubehag og smerter.

Pædiatrisk population

I pædiatriske kliniske studier af forebyggelse af kvalme og opkastning induceret af kemoterapi med

moderat eller kraftig kvalmefremkaldende virkning fik 402 patienter en enkelt dosis palonosetron (3,

10 eller 20 mikrog/kg). De følgende almindelige eller ikke almindelige bivirkninger blev rapporteret

for palonosetron, ingen blev rapporteret med en hyppighed på >1 %.

Bivirkningerne blev evalueret hos pædiatriske patienter, der fik palonosetron i op til

4 kemoterapicyklusser.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering.

Doser på op til 6 mg har været anvendt i kliniske studier hos voksne. Gruppen, der fik den højeste

dosis, udviste en lignende bivirkningsfrekvens sammenlignet med de andre dosisgrupper, og der blev

ikke observeret nogen dosis-respons virkninger. I det usandsynlige tilfælde, at der skulle ske en

overdosering med Aloxi, skal dette håndteres med understøttende behandling. Der er ikke gennemført

studier med dialyse. På grund af det store fordelingsvolumen er det dog usandsynligt, at dialyse vi

l være en effektiv behandling af Aloxi-overdosering.

Pædiatrisk population

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering i pædiatriske kliniske studier.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiemetika og midler mod kvalme, serotonin-(5HT

)-antagonister.

ATC-kode: A04AA05

Palonosetron er en selektiv receptorantagonist med høj affinitet til 5HT

-receptoren.

I to randomiserede dobbelt blinde studier med sammenlagt 1.132 patienter, der fik moderat

kvalmefremkaldende kemoterapi omfattende cisplatin ≤ 50 mg/m

, carboplatin, cyclophosphamid

1.500 mg/m

og doxorubicin

>

25 mg/m

, blev palonosetron 250 mikrogram og 750 mikrogram

Systemorganklasse

Almindelige bivirkninger

(

1/100 til<1/10)

Ikke almindelige bivirkninger

(

1/1.000 til <1/100)

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed, dyskinesi

Hjerte

QT-forlængelse i

elektrokardiogram

Ledningsforstyrrelse,

sinustakykardi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste, dyspnø, epistaxis

Hud og subkutane væv

Allergisk dermatitis, pruritus,

hudsygdom, urticaria

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi, smerter på

infusionsstedet,

reaktion på infusionsstedet,

smerter

sammenlignet med ondansetron 32 mg (halveringstid 4 timer) eller dolasetron 100 mg (halveringstid

7,3 timer) indgivet intravenøst på dag 1 uden dexamethason.

I et randomiseret, dobbeltblind studie med sammenlagt 667 patienter, der fik kraftigt

kvalmefremkaldende kemoterapi omfattende cisplatin ≥ 60 mg/m

, cyclophosphamid > 1.500 mg/m

og dacarbazine, blev palonosetron 250 mikrogram og 750 mikrogram sammenlignet med ondansetron

32 mg indgivet intravenøst på dag 1. Dexamethason blev givet profylaktisk før kemoterapi hos 67 %

af patienterne.

De væsentlige studier var ikke designet til at vurdere effekten af palonosetron ved sent indsættende

kvalme og opkastning. Den antiemetiske virkning blev iagttaget over 0-24 timer, 24-120 timer og

0-120 timer. Resultaterne af studierne omhandlende moderat kvalmefremkaldende kemoterapi og for

studiet omhandlende kraftigt kvalmefremkaldende kemoterapi er opsummeret i de følgende tabeller.

Palonosetron var ikke dårligere sammenlignet med de stoffer, det blev sammenlignet med, i den akutte

fase af kvalme og opkastning både under regimer med moderat og kraftig kvalmefremkaldende

behandling.

Selvom den relative virkning af palonosetron ved multiple behandlingscykler ikke er blevet

demonstreret i kontrollerede kliniske studier, fortsatte 875 patienter, der var inkluderet i de tre fase tre

studier, i et åbent sikkerhedsstudie og blev behandlet med palonosetron 750 mikrogram i op til 9

yderligere cykler med kemoterapi. Den samlede sikkerhed blev opretholdt gennem alle cyklerne.

Tabel 1: Procentdel af patienter

a

, der responderer ud fra behandlingsgruppe og fase i studiet

med moderat kvalmefremkaldende kemoterapi sammenlignet med ondansetron.

Aloxi

250 mikrogram

(n= 189)

Ondansetron

32 milligram

(n= 185)

Delta

Fuldt respons (Ingen kvalme eller opkastning og ingen behovsmedicin) 97,5 % CI

b

0 – 24 timer

81,0

68,6

12,4

[1,8 %, 22,8 %]

24 – 120 timer

74,1

55,1

19,0

[7,5 %, 30,3 %]

0 – 120 timer

69,3

50,3

19,0

[7,4 %, 30,7 %]

Fuld kontrol (Fuldt respons og ikke mere end let kvalme) p-værdi

c

0 – 24 timer

76,2

65,4

10,8

24 – 120 timer

66,7

50,3

16,4

< 0,001

0 – 120 timer

63,0

44,9

18,1

< 0,001

Ingen kvalme (Likert skala) p-værdi

c

0 – 24 timer

60,3

56,8

24 – 120 timer

51,9

39,5

12,4

0 – 120 timer

45,0

36,2

a

Hensigt-til-at-behandle kohorte

b

Studiet var designet til at vise ikke dårligere kvalitet. En nedre grænse større end – 15 % viser ikke dårligere

kvalitet mellem Aloxi og kontrollen.

c

-test. Signifikansniveau α=0,05.

Tabel 2:

Procentdel af patienter

a

, der responderer ud fra behandlingsgruppe og fase i studiet

med moderat kvalmefremkaldende kemoterapi

a

sammenlignet med dolasetron.

Aloxi

250 mikrogram

(n= 185)

Dolasetron

100 milligram

(n= 191)

Delta

Fuldt respons (Ingen kvalme eller opkastning og ingen behovsmedicin)

97,5% CI

b

0 – 24 timer

63,0

52,9

10,1

[-1,7 %, 21,9 %]

24 – 120 timer

54,0

38,7

15,3

[-3,4 %, 27,1 %]

0 – 120 timer

46,0

34,0

12,0

[-0,3 %, 23,7 %]

Fuld kontrol (Fuldt respons og ikke mere end let kvalme) p-værdi

c

0 – 24 timer

57,0

47,6

24 – 120 timer

48,1

36,1

12,0

0,018

0 – 120 timer

41,8

30,9

10,9

0,027

Ingen kvalme (Likert skala) p-værdi

c

0 – 24 timer

48,7

41,4

24 – 120 timer

41,8

26,2

15,6

0,001

0 – 120 timer

33,9

22,5

11,4

0,014

a

Hensigt-til-at-behandle kohorte

b

Studiet var designet til at vise ikke dårligere kvalitet. En nedre grænse større end – 15 % viser ikke dårligere

kvalitet mellem Aloxi og kontrollen.

c

-test. Signifikansniveau α=0,05.

Tabel 3:

Procentdel af patienter

a

, der responderer ud fra behandlingsgruppe og fase i studiet

med kraftigt kvalmefremkaldende kemoterapi

a

sammenlignet med ondansetron

Aloxi

250 mikrogram

(n= 223)

Ondansetron

32 milligram

(n= 221)

Delta

Fuldt respons (Ingen kvalme eller opkastning og ingen behovsmedicin) 97,5% CI

0 – 24 timer

59,2

57,0

[-8,8 %, 13,1 %]

24 – 120 timer

45,3

38,9

[-4,6 %, 17,3 %]

0 – 120 timer

40,8

33,0

[-2,9 %, 18,5 %]

Fuld kontrol (Fuldt respons og ikke mere end let kvalme) p-værdi

c

0 – 24 timer

56,5

51,6

24 – 120 timer

40,8

35,3

0 – 120 timer

37,7

29,0

Ingen kvalme (Likert skala) p-værdi

c

0 – 24 timer

53,8

49,3

24 – 120 timer

35,4

32,1

0 – 120 timer

33,6

32,1

a

Hensigt-til-at-behandle kohorte

b

Studiet var designet til at vise ikke dårligere kvalitet. En nedre grænse større end – 15 % viser ikke dårligere

kvalitet mellem Aloxi og kontrollen.

c

-test. Signifikansniveau α=0,05.

Virkningen af palonosetron på blodtryk, hjerterytme og ekg-parametre, herunder QTc, var

sammelignelig med ondansetron og dolasetron i de kliniske CINV-studier. I ikke-kliniske studier

kunne palonosetron blokere de ionkanaler, der er involveret i den ventrikulære de- og repolarisering,

og stoffet kunne forlænge varigheden af aktionspotentialet.

Virkningen af palonosetron på QTc-intervallet blev undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret,

parallelt, placebo- og positivkontrolleret studie (moxifloxacin) i mænd og kvinder. Formålet var at

undersøge ekg-virkningen af intravenøst palonosetron ved enkeltdoser på 0,25, 0,75 eller 2,25 mg i

221 raske studiedeltagere. Studiet viste ingen virkning på varigheden af QT/QTc-intervallet eller noget

andet ekg-interval ved doser på op til 2,25 mg. Der blev ikke fundet nogen kliniske signifkant ændring

af hjerterytmen, den atrioventrikulære overledning og repolariseringen af hjertet.

Pædiatrisk population

Forebyggelse af kemoterapiinduceret kvalme og opkastning (CINV):

Sikkerheden og virkningen af palonosetron indgivet intravenøst i enkeltdoser på 3 µg/kg og 10 µg/kg

blev undersøgt i det første kliniske studie med 72 patienter i følgende aldersgrupper: > 28 dage til

23 måneder (12 patienter), 2 til 11 år (31 patienter) og 12 til 17 år (29 patienter), som fik kraftigt eller

moderat emetogen kemoterapi. Der blev ikke indberettet sikkerhedsmæssige problemer ved nogen af

de to doseringsniveauer. Den primære effektvariable var andelen af patienter med komplet respons

(CR, defineret som ingen emetisk episode og ingen behovsmedicin) i de første 24 timer efter

påbegyndelse af kemoterapi. Virkningen af palonosetron 10 µg/kg sammenlignet med palonosetron

3 µg/kg var henholdsvis 54,1 % og 37,1 %.

Aloxis virkning til forebyggelse af kemoterapifremkaldt kvalme og opkastning hos pædiatriske

cancerpatienter blev vist i et andet pivotalt non-inferioritetsstudie, der sammenlignede en enkelt

intravenøs infusion med palonosetron

versus

et regime med i.v. ondansetron. I alt 493 pædiatriske

patienter i alderen 64 dage til 16,9 år, der fik kemoterapi med moderat (69,2 %) eller kraftig (30,8 %)

kvalmefremkaldende virkning, blev behandlet med palonosetron 10 µg/kg (maks. 0,75 mg),

palonosetron 20 µg/kg (maks. 1,5 mg) eller ondansetron (3 x 0,15 mg/kg , maks. dosis i alt 32 mg)

30 minutter før start af emetogen kemoterapi i løbet af cyklus 1. De fleste patienter på tværs af alle

behandlingsgrupper var ikke kemoterapinaive (78,5 %). De administrerede emetogene

kemoterapeutika omfattede doxorubicin, cyclophosphamid (<1.500 mg/m

), ifosfamid, cisplatin,

dactinomycin, carboplatin og daunorubicin. Adjuverende behandling med kortikosteroider, herunder

dexamethason, blev administreret sammen med kemoterapi hos 55 % af patienterne. Det primære

virkningsendepunkt var fuldstændigt respons (CR) i den akutte fase af den første kemoterapicyklus,

defineret som ingen opkastning, ingen opkastningsfornemmelser og ingen nødmedicin i løbet af de

første 24 timer efter start af kemoterapi. Virkning var baseret på påvisning af noninferioritet af

intravenøs palonosetron sammenlignet med intravenøs ondansetron. Noninferioritetskriterierne var

opfyldt, hvis den nedre grænse af 97,5 % konfidensintervallet for forskel i hyppigheden af

fuldstændigt respons for intravenøs palonosetron minus intravenøs ondansetron var over -15 %. I

grupperne med palonosetron 10 µg/kg, 20 µg/kg og ondansetron var andelen af patienter med CR

0-24t

henholdsvis 54,2 %, 59,4 % og 58,6 %. Da 97,5 % konfidensintervallet (stratum-justeret Mantel-

Haenszel-test) for forskel i CR

0-24t

mellem palonosetron 20 µg/kg og ondansetron var [-11,7 %;

12,4 %], viste 20 µg/kg palonosetron-dosen noninferioritet over for ondansetron.

Mens dette studie viste, at pædiatriske patienter har behov for en højere palonosetrondosis end voksne

for at forhindre kemoterapifremkaldt kvalme og opkastning, er sikkerhedsprofilen i overensstemmelse

med den fastlagte profil hos voksne (se pkt. 4.8). Farmakokinetiske data fremgår af pkt. 5.2.

Forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning (PONV):

Der blev udført to pædiatriske studier. Sikkerheden og virkningen af palonosetron indgivet intravenøst

i enkeltdoser på 1 µg/kg og 3 µg/kg blev sammenlignet i det første kliniske studie med 150 patienter i

aldersgrupperne > 28 dage til 23 måneder (7 patienter), 2 til 11 år (96 patienter) og 12 til 16 år

(47 patienter), som fik foretaget elektiv kirurgi. Der blev ikke indberettet sikkerhedsmæssige

problemer i nogen af de to behandlingsgrupper. Andelen af patienter uden emesis 0-72 timer efter

operation var den samme efter palonosetron 1 µg/kg og 3 µg/kg (88 %

versus

84 %).

Det andet pædiatriske studie var et multicenter, dobbeltblindet, dobbelt-dummy, randomiseret

enkeltdosis-noninferioritetsstudie med parallelle grupper og aktiv kontrol, der sammenlignede i.v.

palonosetron (1 µg/kg, maks. 0,075 mg)

versus

i.v. ondansetron. I alt 670 pædiatriske, kirurgiske

patienter i alderen 30 dage til 16,9 år deltog. Det primære virkningsendepunkt, fuldstændigt respons

(CR: ingen opkastning, ingen opkastningsfornemmelser og ingen antiemetisk nødmedicin) i løbet af

de første 24 timer efter operationen, blev nået hos 78,2 % af patienterne i palonosetron-gruppen, og

hos 82,7 % i ondansetron-gruppen. Med den præspecificerede noninferioritetsmargin på -10 % var det

stratumjusterede Mantel-Haenszel statistiske noninferioritets-konfidensinterval for forskellen i det

primære endepunkt, fuldstændigt respons (CR), [-10,5; 1,7 %], og derfor blev noninferioritet ikke

påvist. Ingen nye sikkerhedsproblemer blev identificeret i nogen af behandlingsgrupperne.

Se pkt. 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter intravenøs indgift efterfølges et initialt fald i plasmakoncentrationen af en langsom elimination

fra kroppen med en middel terminal eliminationshalveringstid på ca. 40 timer. Middel maksimal

plasmakoncentration (C

) og arealet under koncentrations-tids kurven (AUC0-

) er overvejende

dosis-proportional i dosisområdet fra 0,3–90 μg/kg hos sunde studiepersoner og hos cancerpatienter.

Efter intravenøs indgift af tre doser 0,25 mg palonosetron én gang hver anden dag hos 11 patienter

med testikelkræft var den gennemsnitlige stigning (± SD) i plasmakoncentration fra dag 1 til dag 5

42 ± 34 %. Efter intravenøs indgift af palonosetron 0,25 mg én gang dagligt i tre dage i 12 raske

studiedeltagere var den gennemsnitlige stigning (± SD) i plasma-palonosetronkoncentration fra dag 1

til dag 3 110 ± 45 %.

Farmakokinetiske simuleringer indikerer, at den overordnede eksponering (AUC0-

) af 0,25 mg

intravenøst palonosetron én gang dagligt i 3 dage i træk var sammenlignelig med en enkelt iv-dosis på

0,75 mg, selvom Cmax for 0,75 mg enkeltdosen var højere.

Fordeling

Palonosetron i den anbefalede dosering fordeles i vid udstrækning i kroppen med et fordelingsvolumen

på ca. 6,9 to 7,9 l/kg. Ca. 62 % af palonosetron er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation

Palonosetron elimineres ad to veje. Ca. 40 % elimineres gennem nyrerne og ca. 50 % metaboliseres,

således at der dannes to primære metabolitter, som har mindre end 1% af palonosetrons 5HT

-receptor

antagonistvirkning.

In vitro

metabolismestudier har vist, at CYP2D6- og i mindre omfang CYP3A4-

og CYP1A2-isoenzymerne er involveret i metabolismen af palonosetron. Kliniske farmakokinetiske

parametre er imidlertid ikke signifikant forskellige ved sammenligning mellem stoffer, der er dårlige

og gode til at metabolisere CYP2D6-substrater. Palonosetron hæmmer ikke og inducerer ikke CYP-

isoenzymer i klinisk relevante koncentrationer.

Elimination

Efter en enkelt intravenøs dosis på 10 mikrogram/kg [

C]-palonosetron blev ca. 80 % af dosis

genfundet indenfor 144 timer i urinen med palonosetron udgørende ca. 40 % af den indgivne dosis

som uændret aktivt stof. Efter en enkelt intravenøs bolusindgift til raske studiepersoner var den totale

clearance fra kroppen af palonosetron 173

73 ml/min og den renale clearance var 53

29 ml/min.

Den lave totalkropsclearance og det store fordelingsvolumen førte til en terminal

eliminationshalveringstid i plasma på ca. 40 timer. Ti procent af patienterne har en middel terminal

eliminationshalveringstid, der er længere end 100 timer.

Farmakokinetik i specielle populationer

Ældre personer

Alder påvirker ikke palonosetrons farmakokinetik. Det er ikke nødvendigt med dosisjusteringer hos

ældre patienter.

Køn

Køn påvirker ikke palonosetrons farmakokinetik. Det er ikke nødvendigt med dosisjustering på grund

af køn.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske enkeltdosisdata for i.v. Aloxi blev indhentet fra en undergruppe af pædiatriske

cancerpatienter (n=280), der fik 10 µg/kg eller 20 µg/kg. Når dosis blev øget fra 10 µg/kg til 20 µg/kg,

blev der observeret en dosisproportional forhøjelse i gennemsnitlig AUC. Efter en enkelt intravenøs

infusion med Aloxi 20 µg/kg var de rapporterede, maksimale plasmakoncentrationer (C

) ved

slutningen af den 15-minutters infusion meget variable for alle aldersgrupper, og de havde en tendens

til at være lavere hos patienter < 6 år end hos ældre pædiatriske patienter. Den mediane halveringstid

var 29,5 timer i de samlede aldersgrupper, og i intervallet fra ca. 20 til 30 timer over alle aldersgrupper

efter administration af 20 µg/kg.

Den totale legemsclearance (l/t/kg) hos patienter fra 12 til 17 år var sammenlignelig med clearance hos

raske voksne. Der er tilsyneladende ingen forskelle i fordelingsvolumen, når det udtrykkes i l/kg.

Tabel 4. Farmakokinetiske parametre hos pædiatriske cancerpatienter efter intravenøs infusion

af Aloxi 20 µg /kg i løbet af 15 min og hos voksne cancerpatienter, der fik 3 eller 10

g/kg

palonosetrondoser via intravenøs bolus.

Pædiatriske cancerpatienter

a

Voksne

cancerpatienter

b

<2 år

2

til <6 år

6

til <12

år

12

til <17 år

3,0

g/kg

10

g/kg

N=3

N=5

N=7

N=10

N=6

N=5

0-∞

, t·µg/l

69,0

(49,5)

103,5

(40,4)

98,7

(47,7)

124,5

(19,1)

35,8

(20,9)

81,8

(23,9)

, timer

24,0

23,3

30,5

56,4

(5,81)

49,8

(14,4)

N=6

N=14

N=13

N=19

N=6

N=5

Clearance

, l/t/kg

0,31

(34,7)

0,23

(51,3)

0,19

(46,8)

0,16

(27,8)

0,10

(0,04)

0,13

(0,05)

Fordelingsvolumen

c, d

, l/kg

6,08

(36,5)

5,29

(57,8)

6,26

(40,0)

6,20

(29,0)

7,91

(2,53)

9,56

(4,21)

Farmakokinetiske parametre udtrykt som geometriske gennemsnit (CV) undtagen for t

, som er

medianværdier.

Farmakokinetiske parametre udtrykt som aritmetiske gennemsnit (SD).

Clearance og fordelingsvolumen hos pædiatriske patienter blev beregnet med vægtjustering fra de kombinerede

dosisgrupper med 10

g/kg og 20

g/kg. Hos voksne er de forskellige dosisniveauer indikeret i overskriften for

søjlen.

Vss (

steady state)

er rapporteret for pædiatriske cancerpatienter, hvorimod Vz (

terminal state)

er rapporteret for

voksne cancerpatienter.

Nedsat nyrefunktion

Let til moderat nedsat nyrefunktion påvirker ikke signifikant palonosetrons farmakokinetiske

parametre. Svært nedsat nyrefunktion reducerer den renale clearance. Den totale kropsclearance hos

disse patienter er dog den samme som hos raske studiepersoner. Det er ikke nødvendigt med

dosisreduktion hos patienter med nyreinsufficiens. Der findes ingen farmakokinetiske data fra

hæmodialysepatienter.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion påvirker ikke signifikant palonosetrons totale kropsclearance sammenlignet med

raske studiepersoner. Medens den terminale eliminationshalveringstid og middel systemisk

eksposition for palonosetron er øget hos patienter med svært nedsat leverfunktion, giver dette ikke

anledning til dosisreduktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske studier blev der kun iagttaget virkninger af doser, der anses for at overstige den

maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger vurderes derfor til at være af ringe

klinisk relevans.

Prækliniske studier peger på, at palonosetron kun ved meget høje koncentrationer kan blokere

ionkanaler involveret i ventrikulær de- og repolarisation og forlænge aktionspotentialets varighed.

Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet,

embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling.

Der findes kun begrænsede data fra dyrestudier med vedrørende passage over placenta (se pkt. 4.6).

Palonosetron er ikke mutagent. Høje doser af palonosetron (hver dosis medfører mindst 30 gange den

humane terapeutiske eksposition) indgivet dagligt i to år medførte en forøget frekvens af levertumorer,

endokrine neoplasmer (i thyreoidea, hypofyse, pancreas, binyremarv) og hudtumorer hos rotter, men

ikke hos mus. De tilgrundliggende mekanismer er ikke helt forstået, men på grund af de høje anvendte

doser og da Aloxi er beregnet til enkelt dosering hos mennesker, betragtes disse fund ikke som

værende relevante i forhold til klinisk anvendelse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol

Dinatriumedetat

Natriumcitrat

Citronsyremonohydrat

Natriumhydroxid (til justering af pH)

Saltsyre (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

Efter åbning af hætteglasset skal produktet anvendes med det samme, og ikke-anvendt opløsning

kasseres.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Type I glas hætteglas med chlorobutyl siliconeret gummiprop og aluminiumhætte.

Findes i pakninger med 1 hætteglas indeholdende 5 ml opløsning.

6.6

Regler for bortskaffelse

Kun til engangsbrug. Ikke anvendt injektionsvæske skal bortskaffes.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Helsinn Birex Pharmaceuticals Ltd.

Damastown

Mulhuddart

Dublin 15

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/04/306/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2005

Dato for seneste fornyelse: 23. marts 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Aloxi findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aloxi 500 mikrogram bløde kapsler.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 500 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid).

Hjælpestof(fer):

Hver kapsel indeholder 7 mg sorbitol.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Blød kapsel.

Ikke-prægede, lys beige, uigennemsigtige, runde til ovale, bløde gelatinekapsler fyldt med en klar

gullig opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aloxi er hos voksne indiceret til forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med

cancerkemoterapi med moderat kvalmefremkaldende virkning.

4.2

Dosering og administration

Aloxi bør kun anvendes før indgift af kemoterapi.

Dosering

Voksne

500 mikrogram palonosetron indgivet oralt ca. én time før start af kemoterapi.

Ældre personer

Dosisjustering hos ældre er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Aloxis sikkerhed og virkning hos børn er ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1 og

pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion.

Der findes ingen data vedrørende patienter med terminal nyresygdom, der er i hæmodialyse.

Administration

Til oral anvendelse.

Aloxi kan tages sammen med et måltid eller mellem måltiderne.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da palonosetron kan øge passagetiden i tyktarmen, skal patienter med en anamnese med obstipation

eller tegn på subakut tarmobstruktion overvåges efter indgiften. To tilfælde af obstipation med fækal

sammenpresning, der krævede hospitalisering, er blevet rapporteret i forbindelse med 750 mikrogram

palonosetron.

Ved alle testede dosisniveauer fremkaldte palonosetron ikke klinisk relevant forlængelse af det

korrigerede QT-interval (QTc). Et specifikt og grundigt QT/QTc-studie med raske frivillige blev

gennemført med henblik på at opnå definitive data for palonosetrons virkning på QT/QTc (se pkt. 5.1).

Imidlertid skal der som for andre 5-HT

antagonister udvises forsigtighed ved anvendelse af

palonosetron hos patienter, som har eller som muligvis vil udvikle forlænget QT-interval. Dette

omfatter patienter med en personlig anamnese eller familieanamnese med QT-forlængelse,

elektrolytforstyrrelser, kronisk hjertesvigt, bradyarytmi, eller ledningsforstyrrelser og patienter, der

tager antiarytmika eller andre lægemidler, der kan medføre QT-forlængelse eller

elektrolytforstyrrelser. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal korrigeres før administration af en 5-

HT3-antagonist.

Der har været rapporter om serotonergt syndrom ved anvendelse af 5-HT

-antagonister, enten alene

eller i kombination med andre serotoninerge lægemidler (herunder selektive

serotoningenoptagshæmmere (selective serotonin reuptake inhibitors, SSRI’er) og serotonin-

noradrenalingenoptagshæmmere (serotonin noradrenaline reuptake inhibitors, SNRI’er). Der rådes til

passende observation af patienter med serotonergt syndrom-lignende symptomer.

Aloxi bør ikke anvendes til at forebygge og behandle kvalme og opkastning i dagene efter kemoterapi,

medmindre det sker i forbindelse med anden indgift af kemoterapi.

Aloxi indeholder sorbitol. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Aloxi-

kapsler kan også indeholde spor af lecithin udvundet af soja. Patienter med kendt overfølsomhed

(allergi) over for jordnødder eller soja bør derfor overvåges nøje for tegn på allergisk reaktion.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Palonosetron metaboliseres hovedsageligt af CYP2D6, med et mindre bidrag af CYP3A4 og CYP1A2

isoenzymer. Baseret på

in vitro

studier hæmmer eller fremmer palonosetron ikke CYP450 isoenzym i

klinisk relevante koncentrationer.

Kemoterapeutika

I prækliniske studier hæmmede palonosetron ikke den antineoplastiske virkning af de fem testede

kemoterapeutika (cisplatin, cyclophosphamid, cytarabin, doxorubicin og mitomycin C).

Metoclopramid

I et klinisk studie blev der ikke påvist nogen farmakokinetisk interaktion mellem en enkelt intravenøs

dosis palonosetron og steady state koncentration af oral metoclopramid, som er en CYP2D6 inhibitor.

CYP2D6-induktorer og -hæmmere

I en populations-farmakokinetisk analyse er det blevet vist, at der ikke var nogen signifikant virkning

på palonosetrons clearance, når det blev givet sammen med CYP2D6-induktorer (dexamethason og

rifampicin) og hæmmere (herunder amiodaron, celecoxib, chlorpromazin, cimetidin, doxorubicin,

fluoxetin, haloperidol, paroxetin, quinidin, ranitidin, ritonavir, sertralin eller terbinafin).

Kortikosteroider

Palonosetron er indgivet sikkert sammen med kortikosteroider.

Serotoninerge lægemidler (f.eks. SSRI’er og SNRI’er)

Der har været rapporter om serotonergt syndrom efter samtidig anvendelse af 5-HT

-antagonister og

andre serotoninerge lægemidler (herunder SSRI’er og SNRI’er).

Andre lægemidler

Palonosetron er indgivet sikkert sammen med analgetika, antiemetika/midler mod kvalme,

spasmolytika og antikolinergika.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data om effekten af palonosetron på fertilitet.

Graviditet

Der foreligger ingen kliniske data fra anvendelse af Aloxi til gravide. Dyrestudier indikerer hverken

direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen

eller den postnatale udvikling. Der findes kun begrænsede data fra dyrestudier med hensyn til pasagen

gennem placenta (se pkt. 5.3).

Der er ingen erfaring med palonosetron ved graviditet hos mennesker. Palonosetron bør derfor ikke

anvendes til gravide kvinder, medmindre det af lægen anses for tvingende nødvendigt.

Amning

Da der ikke findes data vedrørende udskillelsen af palonosetron i mælk, bør amning ophøre under

behandlingen.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Da palonosetron kan fremkalde svimmelhed, døsighed og træthed, skal patienterne advares, når de

fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

I kliniske studier med en dosering på 500 mikrogram (totalt 161 patienter) var den hyppigst

observerede bivirkning, der i det mindste muligvis var relateret til Aloxi, hovedpine (3,7 %).

I de kliniske studier blev følgende bivirkninger observeret som mulige eller sandsynlige i forbindelse

med Aloxi. De blev klassificeret som almindelige (

1/100 til <1/10) eller ikke almindelige (

1/1.000

til <1/100).

Systemorganklasser

Almindelige

bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Nervesystemet

Hovedpine

Øjne

Hævelser ved øjnene

Vaskulære sygdomme

Atroventrikulært blok af 1. grad,

atroventrikulært blok af 2. grad

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Obstipation, kvalme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Myalgia

Undersøgelser

Forhøjet blodbilirubin

Efter markedsføring har der været meget sjældne tilfælde (< 1/10.000) af overfølsomhedsreaktioner i

forbindelse med palonosetron, injektionsvæske, opløsning til intravenøs anvendelse.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering.

Doser på op til 6 mg har været anvendt i kliniske studier. Gruppen, der fik den højeste dosis, udviste

en lignende bivirkningsfrekvens sammenlignet med de andre dosisgrupper, og der blev ikke observeret

nogen dosis-respons virkninger. I det usandsynlige tilfælde, at der skulle ske en overdosering med

Aloxi, skal dette håndteres med understøttende behandling. Der er ikke gennemført studier med

dialyse. På grund af det store fordelingsvolumen er det dog usandsynligt, at dialyse vil være en

effektiv behandling af Aloxi-overdosering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiemetica og midler mod kvalme, Serotonin (5HT

antagonister. ATC-kode: A04AA05

Palonosetron er en selektiv receptorantagonist med høj affinitet til 5HT

-receptoren.

I et randomiseret dobbeltblindet aktivkontrolleret klinisk multicenterstudie fik 635 patienter moderat

kvalmefremkaldende cancerkemoterapi. Oral indgivelse af palonosetron-kapsler i enkeltdoser a

250 mikrogram, 500 mikrogram eller 750 mikrogram én time før moderat kvalmefremkaldende

kemoterapi blev sammenlignet med intravenøs behandling med 250 mikrogram Aloxi 30 minutter før

kemoterapi. Patienterne blev randomiseret til enten dexamethason eller placebo i tillæg til den tildelte

behandling. De fleste patienter i studiet var kvinder (73 %), hvide (69 %) og kemoterapi-

behandlingsnaive (59 %). Den antiemetiske virkning blev iagttaget over 0-24 timer, 24-120 timer og

0-120 timer.

Virkningen blev vurderet, på baggrund af hvorvidt der kunne vises noninferioritet af oral palonosetron

i forhold til den godkendte intravenøse formulering. Kriterierne for noninferioritet var overholdt, hvis

den nedre grænse for det to-sidede 98,3 %-konfidensinterval for forskellen mellem de samlede

responsrater for oral palonosetron-dosen minus den godkendte intravenøse formulering var højere end

-15 %. Noninferioritets-marginen var 15 %.

Som det fremgår af tabel 1, viste orale Aloxi-kapsler 500 mikrogram noninferioritet i forhold til

sammenligningsproduktet i løbet af 0-24 timers- og 0-120 timers-intervallerne, men for 24-120 timers-

perioden blev der ikke vist nogen noninferioritet.

Selvom den relative virkning af palonosetron ved multiple behandlingscykler ikke er blevet

demonstreret i kontrollerede kliniske studier, blev der inkluderet 217 patienter i et åbent multicenter-

sikkerhedsstudie, og de blev behandlet med palonosetron-kapsler 750 mikrogram i op til 4 yderligere

cykler med kemoterapi, i alt 654 cykler med kemoterapi. Ca. 74 % af patienterne fik også enkeltdoser

oral eller intravenøs dexamethason 30 minutter før kemoterapien. Det samlede respons blev ikke

formelt evalueret ved behandling i gentagne cykler. Generelt var den kvalmestillende virkning i 0-24

timers-intervallet dog den samme i efterfølgende gentagne cykler, og den samlede sikkerhed blev

opretholdt gennem alle cyklerne.

Tabel 1: Andel af patienter

a

, der responderer ud fra behandlingsgruppe og fase

Oral Aloxi

500 mikrogram

(n=160)

Intravenøs Aloxi

250 mikrogram

(n=162)

Delta

Fuldt respons (Ingen kvalme eller opkastning og ingen behovsmedicin) 98,3 % CI

b

0 – 24 timer

76,3

70,4

[-6,5 %, 18,2 %]

24 – 120 timer

62,5

65,4

-2,9

[-16,3 %, 10,5 %]

0 – 120 timer

58,8

59,3

-0,5

[-14,2 %,

13,2 %]

Fuld kontrol (Fuldt respons og ikke mere end let kvalme) p-værdi

c

0 – 24 timer

74,4

68,5

24 – 120 timer

56,3

62,3

-6,0

0 – 120 timer

52,5

56,2

-3,7

Ingen kvalme (Likert skala) p-værdi

c

0 – 24 timer

58,8

57,4

24 – 120 timer

49,4

47,5

0 – 120 timer

45,6

42,6

a

Hensigt-til-at-behandle kohorte

b

Studiet var designet til at vise ikke dårligere kvalitet. En nedre grænse større end -15 % viser noninferioritet

mellem oral Aloxi og kontrollen intravenøs Aloxi.

c

-test. Signifikansniveauer ved alfa 0,0167 (justeret for multiple sammenligninger).

I ikke-kliniske studier kunne palonosetron blokere de ionkanaler, der er involveret i den ventrikulære

de- og repolarisering, og stoffet kunne forlænge varigheden af aktionspotentialet.

Virkningen af palonosetron på QTc-intervallet blev undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret,

parallelt, placebo- og positivkontrolleret studie (moxifloxacin) i mænd og kvinder. Formålet var at

undersøge ekg-virkningen af intravenøst palonosetron ved enkeltdoser på 0,25, 0,75 eller 2,25 mg i

221 raske studiedeltagere. Studiet viste ingen virkning på varigheden af QT/QTc-intervallet eller noget

andet ekg-interval ved doser på op til 2,25 mg. Der blev ikke fundet nogen kliniske signifkant ændring

af hjerterytmen, den atrioventrikulære overledning og repolariseringen af hjertet.

Pædiatrisk population

Forebyggelse af kemoterapiinduceret kvalme og opkastning (CINV):

Sikkerheden og virkningen af palonosetron indgivet intravenøst i enkeltdoser på 3 µg/kg og 10 µg/kg

blev undersøgt i det første kliniske studie med 72 patienter i følgende aldersgrupper: > 28 dage til

23 måneder (12 patienter), 2 til 11 år (31 patienter) og 12 til 17 år (29 patienter), som fik kraftigt eller

moderat emetogen kemoterapi. Der blev ikke indberettet sikkerhedsmæssige problemer ved nogen af

de to doseringsniveauer. Den primære effektvariable var andelen af patienter med komplet respons

(CR, defineret som ingen emetisk episode og ingen behovsmedicin) i de første 24 timer efter

påbegyndelse af kemoterapi. Virkningen af palonosetron 10 µg/kg sammenlignet med palonosetron

3 µg/kg var henholdsvis 54,1 % og 37,1 %.

Aloxis virkning til forebyggelse af kemoterapifremkaldt kvalme og opkastning hos pædiatriske

cancerpatienter blev vist i et andet pivotalt non-inferioritetsstudie, der sammenlignede en enkelt

intravenøs infusion med palonosetron

versus

et regime med i.v. ondansetron. I alt 493 pædiatriske

patienter i alderen 64 dage til 16,9 år, der fik kemoterapi med moderat (69,2 %) eller kraftig (30,8 %)

kvalmefremkaldende virkning, blev behandlet med palonosetron 10 µg/kg (maks. 0,75 mg),

palonosetron 20 µg/kg (maks. 1,5 mg) eller ondansetron (3 x 0,15 mg/kg , maks. dosis i alt 32 mg)

30 minutter før start af emetogen kemoterapi i løbet af cyklus 1. De fleste patienter på tværs af alle

behandlingsgrupper var ikke kemoterapinaive (78,5 %). De administrerede emetogene

kemoterapeutika omfattede doxorubicin, cyclophosphamid (<1.500 mg/m

), ifosfamid, cisplatin,

dactinomycin, carboplatin og daunorubicin. Adjuverende behandling med kortikosteroider, herunder

dexamethason, blev administreret sammen med kemoterapi hos 55 % af patienterne. Det primære

virkningsendepunkt var fuldstændigt respons (CR) i den akutte fase af den første kemoterapicyklus,

defineret som ingen opkastning, ingen opkastningsfornemmelser og ingen nødmedicin i løbet af de

første 24 timer efter start af kemoterapi. Virkning var baseret på påvisning af noninferioritet af

intravenøs palonosetron sammenlignet med intravenøs ondansetron. Noninferioritetskriterierne var

opfyldt, hvis den nedre grænse af 97,5 % konfidensintervallet for forskel i hyppigheden af

fuldstændigt respons for intravenøs palonosetron minus intravenøs ondansetron var over -15 %. I

grupperne med palonosetron 10 µg/kg, 20 µg/kg og ondansetron var andelen af patienter med CR

0-24t

henholdsvis 54,2 %, 59,4 % og 58,6 %. Da 97,5 % konfidensintervallet (stratum-justeret Mantel-

Haenszel-test) for forskel i CR

0-24t

mellem palonosetron 20 µg/kg og ondansetron var [-11,7 %;

12,4 %], viste 20 µg/kg palonosetron-dosen noninferioritet over for ondansetron.

Mens dette studie viste, at pædiatriske patienter har behov for en højere palonosetrondosis end voksne

for at forhindre kemoterapifremkaldt kvalme og opkastning, er sikkerhedsprofilen i overensstemmelse

med den fastlagte profil hos voksne (se pkt. 4.8). Farmakokinetiske data fremgår af pkt. 5.2.

Forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning (PONV):

Der blev udført to pædiatriske studier. Sikkerheden og virkningen af palonosetron indgivet intravenøst

i enkeltdoser på 1 µg/kg og 3 µg/kg blev sammenlignet i det første kliniske studie med 150 patienter i

aldersgrupperne > 28 dage til 23 måneder (7 patienter), 2 til 11 år (96 patienter) og 12 til 16 år (47

patienter), som fik foretaget elektiv kirurgi. Der blev ikke indberettet sikkerhedsmæssige problemer i

nogen af de to behandlingsgrupper. Andelen af patienter uden emesis 0-72 timer efter operation var

den samme efter palonosetron 1 µg/kg og 3 µg/kg (88 %

versus

84 %).

Det andet pædiatriske studie var et multicenter, dobbeltblindet, dobbelt-dummy, randomiseret

enkeltdosis-noninferioritetsstudie med parallelle grupper og aktiv kontrol, der sammenlignede i.v.

palonosetron (1 µg/kg, maks. 0,075 mg)

versus

i.v. ondansetron. I alt 670 pædiatriske, kirurgiske

patienter i alderen 30 dage til 16,9 år deltog. Det primære virkningsendepunkt, fuldstændigt respons

(CR: ingen opkastning, ingen opkastningsfornemmelser og ingen antiemetisk nødmedicin) i løbet af

de første 24 timer efter operationen, blev nået hos 78,2 % af patienterne i palonosetron-gruppen, og

hos 82,7 % i ondansetron-gruppen. Med den præspecificerede noninferioritetsmargin på -10 % var det

stratumjusterede Mantel-Haenszel statistiske noninferioritets-konfidensinterval for forskellen i det

primære endepunkt, fuldstændigt respons (CR), [-10,5; 1,7 %], og derfor blev noninferioritet ikke

påvist. Ingen nye sikkerhedsproblemer blev identificeret i nogen af behandlingsgrupperne.

Se pkt. 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral indgift absorberes palonosetron godt, idet dets absolutte biotilgængelighed når 97 %. Efter

orale enkeltdoser med anvendelse af bufferopløsning var de gennemsnitlige højeste koncentrationer af

palonosetron C

) og arealet under koncentrations-tids kurven (AUC0-

) dosis-proportionale i

dosisområdet fra 3,0 – 80 μg/kg hos sunde studiepersoner.

Hos 36 raske mandlige og kvindelige studiepersoner, der fik en enkelt dosis palonosetron-kapsler

500 mikrogram, var den højeste plasma-palonosetronkoncentration (C

) 0,81 ± 0,17 ng/ml

(gennemsnit ± SD) og tid til højeste koncentration (T

) var 5,1 ± 1,7 timer. Hos kvindelige

studiepersoner (n=18) var gennemsnitligt AUC 35 % højere, og det gennemsnitlige C

var 26 %

højere end hos mandlige studiepersoner (n=18). Hos 12 cancerpatienter, der fik en enkelt oral dosis

palonosetron-kapsler 500 mikrogram én time før kemoterapi, var C

0,93 ± 0,34 ng/ml, og T

5,1 ± 5,9 timer. AUC var 30 % højere hos cancerpatienter end hos raske studiepersoner.

Et måltid med højt fedtindhold påvirkede ikke C

og AUC for oral palonosetron. Aloxi-kapsler kan

derfor tages uden hensyn til måltider.

Fordeling

Palonosetron i den anbefalede dosering fordeles i vid udstrækning i kroppen med et fordelingsvolumen

på ca. 6,9 to 7,9 l/kg. Ca. 62 % af palonosetron er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation

Palonosetron elimineres ad to veje. Ca. 40 % elimineres gennem nyrerne og ca. 50 % metaboliseres,

således at der dannes to primære metabolitter, som har mindre end 1% af palonosetrons 5HT

-receptor

antagonistvirkning.

In vitro

metabolismestudier har vist, at CYP2D6 og i mindre omfang CYP3A4 og

CYP1A2 isoenzymerne er involveret i metabolismen af palonosetron. Kliniske farmakokinetiske

parametre er imidlertid ikke signifikant forskellige ved sammenligning mellem stoffer, der er dårlige

og gode til at metabolisere CYP2D6 substrater. Palonosetron hæmmer ikke og inducerer ikke CYP-

isoenzymer i klinisk relevante koncentrationer.

Elimination

Efter administration af en enkelt oral dosis på 750 mikrogram/kg [

C]-palonosetron hos seks raske

studiepersoner blev ca. 85 % til 93 % af den samlede radioaktivitet udskilt i urinen, og 5 % til 8 %

blev udskilt via fæces. Mængden af uændret palonosetron, der blev udskilt i urinen, udgjorde ca. 40 %

af den indgivne dosis. Hos raske studiepersoner, der fik palonosetron-kapsler 500 mikrogram, var

palonosetrons terminale eliminationshalveringstid (t½) 37 ± 12 timer (gennemsnit ± SD), og hos

cancerpatienter var t½ 48 ± 19 timer. Efter en enkelt dosis intravenøs palonosetron på ca. 0,75 mg var

den totale clearance fra kroppen af palonosetron hos raske studiepersoner 160

35 ml/t/kg

(gennemsnit ± SD), og den renale clearance var 66,5

18,2 ml/t/kg.

Farmakokinetik i specielle populationer

Ældre personer

Alder påvirker ikke palonosetrons farmakokinetik. Det er ikke nødvendigt med dosisjusteringer hos

ældre patienter.

Køn

Køn påvirker ikke palonosetrons farmakokinetik. Det er ikke nødvendigt med dosisjustering på grund

af køn.

Pædiatriske patienter

Farmakokinetiske enkeltdosisdata for i.v. Aloxi blev indhentet fra en undergruppe af pædiatriske

cancerpatienter (n=280), der fik 10 µg/kg eller 20 µg/kg. Når dosis blev øget fra 10 µg/kg til 20 µg/kg,

blev der observeret en dosisproportional forhøjelse i gennemsnitlig AUC. Efter en enkelt intravenøs

infusion med Aloxi 20 µg/kg var de rapporterede, maksimale plasmakoncentrationer (C

) ved

slutningen af den 15-minutters infusion meget variable for alle aldersgrupper, og de havde en tendens

til at være lavere hos patienter < 6 år end hos ældre pædiatriske patienter. Den mediane halveringstid

var 29,5 timer i de samlede aldersgrupper, og i intervallet fra ca. 20 til 30 timer over alle aldersgrupper

efter administration af 20 µg/kg.

Den totale legemsclearance (l/t/kg) hos patienter fra 12 til 17 år var sammenlignelig med clearance hos

raske voksne. Der er tilsyneladende ingen forskelle i fordelingsvolumen, når det udtrykkes i l/kg.

Tabel 2. Farmakokinetiske parametre hos pædiatriske cancerpatienter efter intravenøs infusion

af Aloxi 20 µg /kg i løbet af 15 min og hos voksne cancerpatienter, der fik 3 eller 10

g/kg

palonosetrondoser via intravenøs bolus.

Pædiatriske cancerpatienter

a

Voksne

cancerpatienter

b

<2 år

2

til <6 år

6

til <12

år

12

til <17 år

3,0

g/kg

10

g/kg

N=3

N=5

N=7

N=10

N=6

N=5

0-∞

, t·µg/l

69,0

(49,5)

103,5

(40,4)

98,7

(47,7)

124,5

(19,1)

35,8

(20,9)

81,8

(23,9)

, timer

24,0

23,3

30,5

56,4

(5,81)

49,8

(14,4)

N=6

N=14

N=13

N=19

N=6

N=5

Clearance

, l/t/kg

0,31

(34,7)

0,23

(51,3)

0,19

(46,8)

0,16

(27,8)

0,10

(0,04)

0,13

(0,05)

Fordelingsvolumen

c, d

, l/kg

6,08

(36,5)

5,29

(57,8)

6,26

(40,0)

6,20

(29,0)

7,91

(2,53)

9,56

(4,21)

Farmakokinetiske parametre udtrykt som geometriske gennemsnit (CV) undtagen for t

, som er

medianværdier.

Farmakokinetiske parametre udtrykt som aritmetiske gennemsnit (SD).

Clearance og fordelingsvolumen hos pædiatriske patienter blev beregnet med vægtjustering fra de kombinerede

dosisgrupper med 10

g/kg og 20

g/kg. Hos voksne er de forskellige dosisniveauer indikeret i overskriften for

søjlen.

(steady state)

er rapporteret for pædiatriske cancerpatienter, hvorimod Vz

(terminal state)

er rapporteret for

voksne cancerpatienter.

Nedsat nyrefunktion

Let til moderat nedsat nyrefunktion påvirker ikke signifikant palonosetrons farmakokinetiske

parametre. Svært nedsat nyrefunktion reducerer den renale clearance. Den totale kropsclearance hos

disse patienter er dog den samme som hos raske studiepersoner. Det er ikke nødvendigt med

dosisreduktion hos patienter med nyreinsufficiens. Der findes ingen farmakokinetiske data fra

hæmodialysepatienter.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion påvirker ikke signifikant palonosetrons totale kropsclearance sammenlignet med

raske studiepersoner. Medens den terminale eliminationshalveringstid og middel systemisk

eksposition for palonosetron er øget hos patienter med svært nedsat leverfunktion, giver dette ikke

anledning til dosisreduktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske studier blev der kun iagttaget virkninger af doser, der anses for at overstige den

maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger vurderes derfor til at være af ringe

klinisk relevans.

Prækliniske studier peger på, at palonosetron kun ved meget høje koncentrationer kan blokere

ionkanaler involveret i ventrikulær de- og repolarisation og forlænge aktionspotentialets varighed.

Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet,

embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling.

Der findes kun begrænsede data fra dyrestudier med vedrørende passage over placenta (se pkt. 4.6).

Palonosetron er ikke mutagent. Høje doser af palonosetron (hver dosis medfører mindst 15 gange den

humane terapeutiske eksposition) indgivet dagligt i to år medførte en forøget frekvens af levertumorer,

endokrine neoplasmer (i thyreoidea, hypofyse, pancreas, binyremarv) og hudtumorer hos rotter, men

ikke hos mus. De tilgrundliggende mekanismer er ikke helt forstået, men på grund af de høje anvendte

doser og da Aloxi er beregnet til enkelt dosering hos mennesker, betragtes disse fund ikke som

værende relevante i forhold til klinisk anvendelse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Glycerolmonocaprylocaproat (type I)

Polyglycerololeat

Glycerol

Renset vand

Butylhydroxyanisol

Kapselskal:

Gelatine

Sorbitol

Glycerol

Titandioxid

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Polyamid/aluminium/PVC-blisterpakninger med én eller fem bløde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Helsinn Birex Pharmaceuticals Limited

Damastown

Mulhuddart

Dublin 15

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/04/306/003

EU/1/04/306/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2005

Dato for seneste fornyelse: 23. marts 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Aloxi findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/101950/2015

EMEA/H/C/000563

EPAR - sammendrag for offentligheden

Aloxi

palonosetron

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Aloxi.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Aloxi.

Hvad er Aloxi?

Aloxi er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof palonosetron. Det fås som en injektionsvæske,

opløsning (250 mikrogram i 5 ml), og som kapsler (500 mikrogram).

Hvad anvendes Aloxi til?

Aloxi anvendes til forebyggelse af kvalme og opkastninger forårsaget af kemoterapi (lægemidler til

behandling af kræft). Injektionsvæsken, opløsning, anvendes til voksne og børn fra 1 måned og opad

til kemoterapi med lægemidler, som enten i kraftig grad udløser kvalme og opkastninger (såsom

cisplatin), eller som i moderat grad udløser kvalme og opkastninger (såsom cyclophosphamid,

doxorubicin eller carboplatin). Kapslerne anvendes kun til voksne til kemoterapi, som i moderat grad

udløser kvalme og opkastninger hos voksne.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Aloxi?

Aloxi skal kun gives inden kemoterapi. Opløsningen til injektion skal gives af sundhedspersonale ca. 30

minutter før kemoterapien startes. Hos voksne gives opløsningen i en dosis på 250 mikrogram i en

vene over 30 sekunder. Effekten kan forstærkes ved at tilføje et kortikosteroid (en type lægemiddel,

der kan anvendes til at forebygge kvalme og opkastninger). Hos børn skal opløsningen gives ved

infusion (drop) i en vene over 15 minutter i en dosis på 20 mikrogram/kg kropsvægt.

Aloxi

EMA/101950/2015

Side 2/3

Hvis kapslerne anvendes til voksne, skal patienten tage en kapsel en time inden påbegyndelse af

kemoterapien.

Yderligere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Aloxi?

Det aktive stof i Aloxi, palonosetron, er en ‘5HT

-antagonist’. Det betyder, at det forhindrer et kemisk

stof i kroppen kaldet 5-hydroxytryptamin (5HT, også kendt som serotonin) i at binde sig til 5HT

receptorer i tarmene. Når 5HT binder sig til disse receptorer, forårsager dette normalt kvalme og

opkastninger. Ved at blokere disse receptorer forebygger Aloxi den kvalme og de opkastninger, som

ofte indtræder efter kemoterapi.

Hvordan blev Aloxi undersøgt?

Aloxi injektionsvæske, opløsning, blev undersøgt i tre hovedundersøgelser hos 1 842 voksne, der fik

kemoterapi, som i kraftig eller moderat grad udløste kvalme og opkastninger. Aloxi blev i to forskellige

doser sammenlignet med ondansetron og dolasetron (andre lægemidler af samme type).

Aloxi injektionsvæske, opløsning, blev desuden undersøgt i en undersøgelse med 502 børn og voksne,

der fik kemoterapi, som i kraftig eller moderat grad udløste kvalme og opkastninger. Aloxi blev

sammenlignet med ondansetron.

I en yderligere undersøgelse blev tre doser af Aloxi kapsler (250, 500 og 750 mikrogram)

sammenlignet med injektionsvæsken hos 651 voksne, der fik kemoterapi, som i moderat grad udløste

kvalme og opkastninger.

I alle undersøgelserne måltes antallet af patienter, som ikke kastede op efter at have fået

kemoterapien.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Aloxi?

Aloxi injektionsvæske, opløsning, var lige så effektivt som sammenligningspræparaterne. Ved

kemoterapi, som i kraftig grad udløste kvalme og opkastninger, havde 59 % af de voksne, som fik

Aloxi, ingen opkastninger i de 24 timer, som fulgte efter kemoterapien (132 ud af 223), sammenlignet

med 57 % af de patienter, der fik ondansetron (126 ud af 221). Ved kemoterapi, som i moderat grad

udløste kvalme og opkastninger, havde 81 % af de voksne, der fik Aloxi, ingen opkastninger i de 24

timer, der fulgte efter kemoterapien (153 ud af 189), sammenlignet med 69 % af dem, der fik

ondansetron (127 ud af 185). Ved sammenligning med dolasetron var disse værdier 63 % for Aloxi

(119 patienter ud af 189) og 53 % for dolasetron (101 patienter ud af 191).

I undersøgelsen hos børn, der fik kemoterapi, som i kraftig eller moderat grad udløste kvalme og

opkastninger, kastede 59 % af de børn, som fik Aloxi injektionsvæske, opløsning, i en dosis på 20

mg/kg kropsvægt, ikke op i de 24 timer, der fulgte efter kemoterapien (98 ud af 165), hvilket var den

samme procentdel som hos patienter, der fik ondansetron (95 ud af 162).

I undersøgelsen af Aloxi kapsler var alle tre doser af Aloxi lige så effektive som injektionsvæsken i 24

timer, hvor ca. tre fjerdedele af patienterne ikke kastede op. Imidlertid var det kun dosis på 500

mikrogram, der var lige så effektiv som injektionsvæsken i de første fem dage efter kemoterapi: Ca.

59 % af de patienter, som fik kapslen på 500 mikrogram eller injektionen, kastede ikke op i denne

periode.

Aloxi

EMA/101950/2015

Side 3/3

Hvilken risiko er der forbundet med Aloxi?

Den hyppigste bivirkning ved Aloxi (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

hovedpine. I forbindelse med injektionsvæsken ses ligeledes svimmelhed, forstoppelse og diarré hos

mellem 1 og 10 voksne ud af 100. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger og

begrænsninger ved Aloxi fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Aloxi godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Aloxi opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Aloxi?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Aloxi anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for Aloxi,

herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Aloxi

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Aloxi den 22. marts 2005.

Den fuldstændige EPAR for Aloxi findes på agenturets websted: ema.europa.eu/Find medicine/Human

medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling

med Aloxi, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information