Alnodine 180 mg filmovertrukne tabletter

21. oktober 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Alnodine, filmovertrukne tabletter 180 mg

0.

D.SP.NR.

30038

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Alnodine

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 180 mg fexofenadinhydrochlorid svarende til 168 mg fexofenadin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Gule, aflange og bikonvekse filmovertrukne tabletter, glat på den ene side og med

delekærv på den anden side.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Alnodine er indikeret til voksne og børn over 12 år til symptomlindring ved kronisk idiopatisk

urticaria.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Anbefalet dosis af fexofenadinhydrochlorid til voksne er 180 mg 1 gang daglig indtaget før et

måltid.

Fexofenadin er en farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.

dk_hum_56890_spc.doc

Side 1 af 7

Pædiatrisk population

Børn over 12 år

Anbefalet dosis af fexofenadinhydrochlorid til børn over 12 år er 180 mg 1 gang daglig

indtaget før et måltid.

Børn under 12 år

Effekt og sikkerhed af fexofenadinhydrochlorid 180 mg er ikke undersøgt hos børn under 12

år.

Specielle populationer

Undersøgelser af patienter i specielle populationer (ældre personer, patienter med nedsat nyre-

eller leverfunktion) viser, at det ikke er nødvendigt at justere dosis af fexofenadinhydroch-

lorid til disse patientgrupper.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Som det er tilfældet med de fleste nye lægemidler, er der kun begrænsede data om

anvendelsen hos ældre personer samt patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion.

Fexofenadinhydrochlorid bør anvendes med forsigtighed hos disse patientgrupper.

Patienter med tidligere tilfælde af eller med vedvarende kardiovaskulær sygdom, bør advares

om at lægemiddelgruppen antihistaminer er blevet associeret med bivirkningerne takykardi og

palpitationer (se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Fexofenadin metaboliseres ikke via hepatisk biotransformation, og der vil derfor ikke

forekomme interaktion med lægemidler, som metaboliseres i leveren. Samtidig administration

af fexofenadinhydrochlorid og erythromycin eller ketoconazol har resulteret i 2-3 gange

forhøjelse af plasma-fexofenadin. Disse forandringer påvirkede ikke QT-intervallet, og førte

ikke til flere bivirkningsrapporter, end hvis stofferne blev givet hver for sig.

Dyreforsøg har vist, at stigningen i plasma-fexofenadin, som observeres efter samtidig

administration af erythromycin eller ketoconazol, synes at skyldes henholdsvis øget

gastrointestinal absorption samt enten nedsat biliær ekskretion eller gastrointestinal sekretion.

Der er ikke observeret interaktioner mellem fexofenadin og omeprazol. Administration af et

antacidum indeholdende aluminium- og magnesiumhydroxid-geler 15 min. før

fexofenadinhydrochlorid nedsatte biotilgængeligheden, hvilket mest sandsynligt skyldes

binding i gastrointestinalkanalen. Det tilrådes at vente 2 timer efter indgift af aluminium- og

magnesiumhydroxidholdige antacida før fexofenadinhydrochlorid administreres.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data fra anvendelse af fexofenadinhydrochlorid til gravide kvinder.

Begrænsede dyreforsøg viser ikke tegn på direkte eller indirekte skadelig effekt med hensyn

til effekt på graviditet, embryonal/føtal udvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt.

dk_hum_56890_spc.doc

Side 2 af 7

5.3). Fexofenadinhydrochlorid bør ikke anvendes af gravide med mindre det er strengt

nødvendigt.

Amning

Data for indhold i modermælk efter indgift af fexofenadinhydrochlorid findes ikke. Dog er

fexofenadin blevet genfundet i modermælken, efter at terfenadin blev givet til ammende

mødre. Derfor anbefales fexofenadinhydrochlorid ikke til ammende mødre.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data om fexofenadinhydrochlorids effekt på fertilitet hos

mennesker. Hos mus var der ingen effekt på fertiliteten med

fexofenadinhydrochloridbehandling (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

På baggrund af den farmakodynamiske profil og de rapporterede bivirkninger er det

usandsynligt, at fexofenadinhydrochlorid vil påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. I objektive forsøg har Alnodine vist sig ikke at have nogen signifikante

virkninger på centralnervesystemets funktion. Dette betyder, at patienter kan føre

motorkøretøj eller udføre opgaver, der kræver koncentration.

Med henblik på at identificere særligt følsomme personer, der reagerer usædvanligt på

lægemidlet, anbefales det imidlertid at kontrollere patientens reaktion på lægemidlet, før

denne fører motorkøretøj eller foretager komplicerede handlinger.

4.8

Bivirkninger

Følgende frekvenser er anvendt, hvor relevant:

Meget almindelig ≥ 1/10; almindelig ≥ 1/100 til < 1/10; ikke almindelig ≥ 1/1.000 til

< 1/100; sjælden ≥ 1/10.000 til < 1/1.000; meget sjælden < 1/10.000 og ukendt (frekvensen

kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Følgende bivirkninger har været rapporteret i kliniske forsøg hos voksne med en hyppighed

svarende til den observeret med placebo:

Organklasse

Biverkning

Hyppighed

Nervesystemet

Hovedpine, døsighed,

svimmelhed

Almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10)

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10)

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100)

Hos voksne er følgende bivirkninger rapporteret i post marketing undersøgelser.

Hyppigheden er ukendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Organklasse

Biverkning

Hyppighed

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner

med manifestationer såsom

angioødem, trykken for

brystet, dyspnø, rødmen og

Ukendt (frekvensen kan

ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

dk_hum_56890_spc.doc

Side 3 af 7

systemisk anafylaksi

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed, nervøsitet,

søvnforstyrrelser eller

mareridt/overdreven

drømmeaktivitet (paroniri)

Ukendt (frekvensen kan

ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Hjerte

Takykardi, palpitationer

Ukendt (frekvensen kan

ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Ukendt (frekvensen kan

ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Hud og subkutane væv

Udslæt, urticaria, pruritus

Ukendt (frekvensen kan

ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed er rapporteret ved overdosering af

fexofenadinhydrochlorid. Enkeltdoser op til 800 mg og doser op til 690 mg to gange dagligt i

en måned, eller 240 mg en gang dagligt i et år, blev administreret til raske forsøgspersoner

uden opståen af klinisk signifikante bivirkninger, sammenlignelig med placebo.

Maksimaldosis for fexofenadinhydrochlorid er ikke fastsat.

De almindelige forholdsregler bør overvejes med henblik på at fjerne ikke-absorberet

lægemiddel. Symptomatisk og understøttende behandling anbefales.

Fexofenadinhydrochlorid kan ikke elimineres effektivt ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 06 AX 26. Antihistaminer til systemisk brug.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Fexofenadinhydrochlorid er et ikke-sederende H

-antihistamin. Fexofenadin er en

farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.

dk_hum_56890_spc.doc

Side 4 af 7

Klinisk virkning og sikkerhed

Histaminprovokationsundersøgelser på mennesker, hvor fexofenadinhydrochlorid blev givet 1

og 2 gange daglig, viser, at lægemidlet har en antihistamineffekt, som indtræder inden for 1

time, opnår maksimum efter 6 timer, og varer mindst 24 timer. Der var ingen tegn på

toleransudvikling efter 28 dages behandling. Der var et positivt dosis-responsforhold med

perorale doser i intervallet fra 10-130 mg. I denne model for antihistaminaktivitet fandtes, at

doser på mindst 130 mg var nødvendige for at opnå konstant effekt over en 24 timers periode.

Maksimal hæmning af provokationsområdet i huden oversteg 80 %.

Der observeredes ingen ændringer i QT

-intervaller hos patienter med sæsonbetinget allergisk

rhinitis, som blev behandlet med op til 240 mg fexofenadinhydrochlorid 2 gange daglig i 2

uger sammenlignet med placebo. Der observeredes heller ikke signifikante ændringer i QT

intervaller hos raske forsøgspersoner, som fik op til 60 mg fexofenadinhydrochlorid 2 gange

daglig i 6 måneder, 400 mg to gange daglig i 6,5 dage og 240 mg en gang daglig i 1 år

sammenlignet med placebo. Fexofenadinkoncentrationer 32 gange højere end det terapeutiske

niveau hos mennesker påvirkede ikke den forsinkede korrigerede K

-kanal klonet fra

menneskehjerte.

Fexofenadinhydrochlorid (5-10 mg/kg per os) hæmmede antigeninduceret bronkospasme hos

sensibiliserede marsvin og hæmmede histaminfrigørelsen fra peritoneale mastceller i

supraterapeutiske koncentrationer (10-100 µM).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Fexofenadinhydrochlorid absorberes hurtigt efter oral administration. T

nås ca. 1-3 timer

efter indgift. Middelværdi for C

var ca. 494 ng/ml efter administration af 180 mg 1 gang

daglig.

Fordeling

Fexofenadin er 60-70 % plasmaproteinbundet.

Biotransformation og elimination

Fexofenadin metaboliseres i ringe grad (hepatisk eller non-hepatisk) og var det eneste

dominerende stof, der blev genfundet i urin og fæces hos dyr og mennesker.

Plasmakoncentrationens profil for fexofenadin følger en bi-eksponentiel hældning med en

terminal halveringstid på 11-15 timer efter gentagen dosering. Enkelt- eller flerdosis-

farmakokinetik for fexofenadin er lineær ved perorale doser på op til 120 mg indgivet 2 gange

daglig. Ved en dosis på 240 mg indgivet 2 gange daglig sås en stigning, som var lidt større

(8,8 %) end den proportionelle stigning for steady state arealet under kurven, hvilket tyder på,

at farmakokinetiken for fexofenadin faktisk er lineær ved doser på 40-240 mg daglig. Den

væsentligste elimination formodes at ske via biliær ekskretion, mens op til 10 % af den

indgivne dosis udskilles uomdannet i urinen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hunde tålte doser på 450 mg/kg givet 2 gange daglig i 6 måneder og udviste ingen tegn på

toksicitet bortset fra lejlighedsvis opkastning. Der fandtes heller ikke synlige

behandlingsrelaterede fund hos hunde og gnavere ved efterfølgende sektion.

Med radioaktivt mærket fexofenadinhydrochlorid anvendt i vævsundersøgelser på rotter

påvistes, at fexofenadin ikke passerer blod-hjernebarrieren.

dk_hum_56890_spc.doc

Side 5 af 7

Fexofenadinhydrochlorid har i forskellige mutagenicitetstests in vitro og in vivo vist sig at

være ikke-mutagent.

Fexofenadinhydrochlorids carcinogenicitet vurderedes i terfenadinforsøg ved hjælp af

farmakokinetiske undersøgelser, som påviste eksponering for fexofenadinhydrochlorid (via

plasma AUC-værdier). Der observeredes ingen tegn på carcinogenicitet hos rotter og mus,

som fik terfenadin (op til 150 mg/kg/dag).

I et reproduktions toksicitetsforsøg på mus skadede fexofenadinhydrochlorid ikke fertiliteten,

var ikke teratogent og skadede ikke den præ-eller postnatale udvikling.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Majsstivelse

Croscarmellosenatrium

Povidon K30

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose 2910

Titandioxid (E 171)

Macrogol 400

Macrogol 4000

Gul jernoxid (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/Al blister pakket i papkartoner.

Pakningsstørrelser: 10, 30 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

dk_hum_56890_spc.doc

Side 6 af 7

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

56890

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. november 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. oktober 2019

dk_hum_56890_spc.doc

Side 7 af 7