Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
28-10-2019
21. oktober 2019
PRODUKTRESUMÉ
for
Alnodine, filmovertrukne tabletter 180 mg
0.
D.SP.NR.
30038
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Alnodine
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver tablet indeholder 180 mg fexofenadinhydrochlorid svarende til 168 mg fexofenadin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
Gule, aflange og bikonvekse filmovertrukne tabletter, glat på den ene side og med
delekærv på den anden side.
Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Alnodine er indikeret til voksne og børn over 12 år til symptomlindring ved kronisk idiopatisk
urticaria.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Voksne
Anbefalet dosis af fexofenadinhydrochlorid til voksne er 180 mg 1 gang daglig indtaget før et
måltid.
Fexofenadin er en farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.
dk_hum_56890_spc.doc
Side 1 af 7
Pædiatrisk population
Børn over 12 år
Anbefalet dosis af fexofenadinhydrochlorid til børn over 12 år er 180 mg 1 gang daglig
indtaget før et måltid.
Børn under 12 år
Effekt og sikkerhed af fexofenadinhydrochlorid 180 mg er ikke undersøgt hos børn under 12
år.
Specielle populationer
Undersøgelser af patienter i specielle populationer (ældre personer, patienter med nedsat nyre-
eller leverfunktion) viser, at det ikke er nødvendigt at justere dosis af fexofenadinhydroch-
lorid til disse patientgrupper.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Som det er tilfældet med de fleste nye lægemidler, er der kun begrænsede data om
anvendelsen hos ældre personer samt patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion.
Fexofenadinhydrochlorid bør anvendes med forsigtighed hos disse patientgrupper.
Patienter med tidligere tilfælde af eller med vedvarende kardiovaskulær sygdom, bør advares
om at lægemiddelgruppen antihistaminer er blevet associeret med bivirkningerne takykardi og
palpitationer (se pkt. 4.8).
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Fexofenadin metaboliseres ikke via hepatisk biotransformation, og der vil derfor ikke
forekomme interaktion med lægemidler, som metaboliseres i leveren. Samtidig administration
af fexofenadinhydrochlorid og erythromycin eller ketoconazol har resulteret i 2-3 gange
forhøjelse af plasma-fexofenadin. Disse forandringer påvirkede ikke QT-intervallet, og førte
ikke til flere bivirkningsrapporter, end hvis stofferne blev givet hver for sig.
Dyreforsøg har vist, at stigningen i plasma-fexofenadin, som observeres efter samtidig
administration af erythromycin eller ketoconazol, synes at skyldes henholdsvis øget
gastrointestinal absorption samt enten nedsat biliær ekskretion eller gastrointestinal sekretion.
Der er ikke observeret interaktioner mellem fexofenadin og omeprazol. Administration af et
antacidum indeholdende aluminium- og magnesiumhydroxid-geler 15 min. før
fexofenadinhydrochlorid nedsatte biotilgængeligheden, hvilket mest sandsynligt skyldes
binding i gastrointestinalkanalen. Det tilrådes at vente 2 timer efter indgift af aluminium- og
magnesiumhydroxidholdige antacida før fexofenadinhydrochlorid administreres.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der er ikke tilstrækkelige data fra anvendelse af fexofenadinhydrochlorid til gravide kvinder.
Begrænsede dyreforsøg viser ikke tegn på direkte eller indirekte skadelig effekt med hensyn
til effekt på graviditet, embryonal/føtal udvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt.
dk_hum_56890_spc.doc
Side 2 af 7
5.3). Fexofenadinhydrochlorid bør ikke anvendes af gravide med mindre det er strengt
nødvendigt.
Amning
Data for indhold i modermælk efter indgift af fexofenadinhydrochlorid findes ikke. Dog er
fexofenadin blevet genfundet i modermælken, efter at terfenadin blev givet til ammende
mødre. Derfor anbefales fexofenadinhydrochlorid ikke til ammende mødre.
Fertilitet
Der er ingen tilgængelige data om fexofenadinhydrochlorids effekt på fertilitet hos
mennesker. Hos mus var der ingen effekt på fertiliteten med
fexofenadinhydrochloridbehandling (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
På baggrund af den farmakodynamiske profil og de rapporterede bivirkninger er det
usandsynligt, at fexofenadinhydrochlorid vil påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller
betjene maskiner. I objektive forsøg har Alnodine vist sig ikke at have nogen signifikante
virkninger på centralnervesystemets funktion. Dette betyder, at patienter kan føre
motorkøretøj eller udføre opgaver, der kræver koncentration.
Med henblik på at identificere særligt følsomme personer, der reagerer usædvanligt på
lægemidlet, anbefales det imidlertid at kontrollere patientens reaktion på lægemidlet, før
denne fører motorkøretøj eller foretager komplicerede handlinger.
4.8
Bivirkninger
Følgende frekvenser er anvendt, hvor relevant:
Meget almindelig ≥ 1/10; almindelig ≥ 1/100 til < 1/10; ikke almindelig ≥ 1/1.000 til
< 1/100; sjælden ≥ 1/10.000 til < 1/1.000; meget sjælden < 1/10.000 og ukendt (frekvensen
kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Følgende bivirkninger har været rapporteret i kliniske forsøg hos voksne med en hyppighed
svarende til den observeret med placebo:
Organklasse
Biverkning
Hyppighed
Nervesystemet
Hovedpine, døsighed,
svimmelhed
Almindelig
(≥ 1/100 til < 1/10)
Mave-tarm-kanalen
Kvalme
Almindelig
(≥ 1/100 til < 1/10)
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Træthed
Ikke almindelig
(≥ 1/1.000 til < 1/100)
Hos voksne er følgende bivirkninger rapporteret i post marketing undersøgelser.
Hyppigheden er ukendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
Organklasse
Biverkning
Hyppighed
Immunsystemet
Overfølsomhedsreaktioner
med manifestationer såsom
angioødem, trykken for
brystet, dyspnø, rødmen og
Ukendt (frekvensen kan
ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
dk_hum_56890_spc.doc
Side 3 af 7
systemisk anafylaksi
Psykiske forstyrrelser
Søvnløshed, nervøsitet,
søvnforstyrrelser eller
mareridt/overdreven
drømmeaktivitet (paroniri)
Ukendt (frekvensen kan
ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Hjerte
Takykardi, palpitationer
Ukendt (frekvensen kan
ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Mave-tarm-kanalen
Diarré
Ukendt (frekvensen kan
ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Hud og subkutane væv
Udslæt, urticaria, pruritus
Ukendt (frekvensen kan
ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed er rapporteret ved overdosering af
fexofenadinhydrochlorid. Enkeltdoser op til 800 mg og doser op til 690 mg to gange dagligt i
en måned, eller 240 mg en gang dagligt i et år, blev administreret til raske forsøgspersoner
uden opståen af klinisk signifikante bivirkninger, sammenlignelig med placebo.
Maksimaldosis for fexofenadinhydrochlorid er ikke fastsat.
De almindelige forholdsregler bør overvejes med henblik på at fjerne ikke-absorberet
lægemiddel. Symptomatisk og understøttende behandling anbefales.
Fexofenadinhydrochlorid kan ikke elimineres effektivt ved hæmodialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: R 06 AX 26. Antihistaminer til systemisk brug.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Fexofenadinhydrochlorid er et ikke-sederende H
-antihistamin. Fexofenadin er en
farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.
dk_hum_56890_spc.doc
Side 4 af 7
Klinisk virkning og sikkerhed
Histaminprovokationsundersøgelser på mennesker, hvor fexofenadinhydrochlorid blev givet 1
og 2 gange daglig, viser, at lægemidlet har en antihistamineffekt, som indtræder inden for 1
time, opnår maksimum efter 6 timer, og varer mindst 24 timer. Der var ingen tegn på
toleransudvikling efter 28 dages behandling. Der var et positivt dosis-responsforhold med
perorale doser i intervallet fra 10-130 mg. I denne model for antihistaminaktivitet fandtes, at
doser på mindst 130 mg var nødvendige for at opnå konstant effekt over en 24 timers periode.
Maksimal hæmning af provokationsområdet i huden oversteg 80 %.
Der observeredes ingen ændringer i QT
-intervaller hos patienter med sæsonbetinget allergisk
rhinitis, som blev behandlet med op til 240 mg fexofenadinhydrochlorid 2 gange daglig i 2
uger sammenlignet med placebo. Der observeredes heller ikke signifikante ændringer i QT
intervaller hos raske forsøgspersoner, som fik op til 60 mg fexofenadinhydrochlorid 2 gange
daglig i 6 måneder, 400 mg to gange daglig i 6,5 dage og 240 mg en gang daglig i 1 år
sammenlignet med placebo. Fexofenadinkoncentrationer 32 gange højere end det terapeutiske
niveau hos mennesker påvirkede ikke den forsinkede korrigerede K
-kanal klonet fra
menneskehjerte.
Fexofenadinhydrochlorid (5-10 mg/kg per os) hæmmede antigeninduceret bronkospasme hos
sensibiliserede marsvin og hæmmede histaminfrigørelsen fra peritoneale mastceller i
supraterapeutiske koncentrationer (10-100 µM).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Fexofenadinhydrochlorid absorberes hurtigt efter oral administration. T
nås ca. 1-3 timer
efter indgift. Middelværdi for C
var ca. 494 ng/ml efter administration af 180 mg 1 gang
daglig.
Fordeling
Fexofenadin er 60-70 % plasmaproteinbundet.
Biotransformation og elimination
Fexofenadin metaboliseres i ringe grad (hepatisk eller non-hepatisk) og var det eneste
dominerende stof, der blev genfundet i urin og fæces hos dyr og mennesker.
Plasmakoncentrationens profil for fexofenadin følger en bi-eksponentiel hældning med en
terminal halveringstid på 11-15 timer efter gentagen dosering. Enkelt- eller flerdosis-
farmakokinetik for fexofenadin er lineær ved perorale doser på op til 120 mg indgivet 2 gange
daglig. Ved en dosis på 240 mg indgivet 2 gange daglig sås en stigning, som var lidt større
(8,8 %) end den proportionelle stigning for steady state arealet under kurven, hvilket tyder på,
at farmakokinetiken for fexofenadin faktisk er lineær ved doser på 40-240 mg daglig. Den
væsentligste elimination formodes at ske via biliær ekskretion, mens op til 10 % af den
indgivne dosis udskilles uomdannet i urinen.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Hunde tålte doser på 450 mg/kg givet 2 gange daglig i 6 måneder og udviste ingen tegn på
toksicitet bortset fra lejlighedsvis opkastning. Der fandtes heller ikke synlige
behandlingsrelaterede fund hos hunde og gnavere ved efterfølgende sektion.
Med radioaktivt mærket fexofenadinhydrochlorid anvendt i vævsundersøgelser på rotter
påvistes, at fexofenadin ikke passerer blod-hjernebarrieren.
dk_hum_56890_spc.doc
Side 5 af 7
Fexofenadinhydrochlorid har i forskellige mutagenicitetstests in vitro og in vivo vist sig at
være ikke-mutagent.
Fexofenadinhydrochlorids carcinogenicitet vurderedes i terfenadinforsøg ved hjælp af
farmakokinetiske undersøgelser, som påviste eksponering for fexofenadinhydrochlorid (via
plasma AUC-værdier). Der observeredes ingen tegn på carcinogenicitet hos rotter og mus,
som fik terfenadin (op til 150 mg/kg/dag).
I et reproduktions toksicitetsforsøg på mus skadede fexofenadinhydrochlorid ikke fertiliteten,
var ikke teratogent og skadede ikke den præ-eller postnatale udvikling.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Majsstivelse
Croscarmellosenatrium
Povidon K30
Magnesiumstearat
Filmovertræk:
Hypromellose 2910
Titandioxid (E 171)
Macrogol 400
Macrogol 4000
Gul jernoxid (E 172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares ved temperaturer under 25 °C.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
PVC/PVDC/Al blister pakket i papkartoner.
Pakningsstørrelser: 10, 30 og 100 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
dk_hum_56890_spc.doc
Side 6 af 7
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Sandoz A/S
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
56890
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
11. november 2016
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
21. oktober 2019
dk_hum_56890_spc.doc
Side 7 af 7