Almotriptan "Hexal" 12,5 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ALMOTRIPTAN DL-HYDROGEN MALEAT
Tilgængelig fra:
Hexal A/S
ATC-kode:
N02CC05
INN (International Name):
ALMOTRIPTAN DL-HYDROGEN MALEAT
Dosering:
12,5 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
50202
Autorisation dato:
2013-04-30

16. januar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Almotriptan "Hexal", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

28221

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Almotriptan "Hexal"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder almotriptanmalat svarende til 12,5 mg almotriptan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, der er mærket med ’12.5’ på

den ene side og er glatte på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Akut behandling af hovedpinefasen ved migræneanfald med eller uden aura.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Almotriptan bør ikke anvendes profylaktisk.

Dosering

Voksne (18-65 år)

Den anbefalede dosis er én filmovertrukket tablet indeholdende 12,5 mg almotriptan. Der

kan tages en ekstra dosis, hvis symptomerne vender tilbage inden for 24 timer. Er den

ekstra dosis nødvendig, må den tidligst indtages 2 timer efter første dosis.

Effekten af en ekstra dosis til behandling af samme anfald, hvis den første dosis er uden

effekt, er ikke afprøvet i kontrollerede kliniske forsøg. Hvis en patient ikke har effekt af

den første dosis, bør der derfor ikke indtages en ekstra dosis for samme anfald.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 1 af 10

Den maximale anbefalede dosis er 2 tabletter i døgnet.

Pædiatrisk population

Der findes ingen oplysninger vedrørende anvendelse af almotriptan til børn og unge under

18 år, hvorfor det ikke bør anvendes i denne aldersgruppe.

Ældre (over 65 år)

Der gives sædvanlig dosis til ældre personer. Sikkerhed og effekt af almotriptan til

patienter over 65 år er ikke blevet systematisk undersøgt.

Nedsat nyrefunktion

Der gives sædvanlig dosis til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Patienter

med svært nedsat nyrefunktion bør kun tage én tablet á 12,5 mg i døgnet.

Nedsat leverfunktion

Der findes ingen oplysninger vedrørende anvendelse af almotriptan til patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3 og pkt. 4.4).

Administration

Almotriptan "Hexal" indtages sammen med væske så hurtigt som muligt efter at den

migræne-associerede hovedpine er opstået, effekt opnås dog også selv om tabletten tages

på et senere tidspunkt.

Tabletterne kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

I lighed med andre 5-HT

1B/1D

receptoragonister må almotriptan ikke anvendes til patienter

med iskæmisk hjertesygdom (myokardieinfarkt, angina pectoris, dokumenteret stum

iskæmi, Prinzmetals angina), svær hypertension, ukontrolleret mild til moderat

hypertension, eller tegn på disse sygdomme.

Patienter med tidligere cerebrovaskulært attak (CVA) eller transitorisk iskæmisk attak

(TIA). Perifer vaskulær sygdom.

Samtidig indgift af almotriptan og ergotamin, ergotaminderivater (inklusive metysergid)

eller en anden 5-HT

1B/1D

agonist er kontraindiceret.

Patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Almotriptan må kun anvendes, når der foreligger en klar migrænediagnose. Det må ikke

anvendes til behandling af basilarismigræne, hemiplegisk migræne eller oftalmoplegisk

migræne.

Som med andre behandlinger af akut migræne bør det inden behandling af hovedpine hos

patienter, som ikke forudgående er diagnosticeret som migrænepatienter, og hos

dk_hum_50202_spc.doc

Side 2 af 10

migrænepatienter, der udviser atypiske symptomer, sikres, at andre, potentielt alvorlige,

neurologiske sygdomme kan udelukkes.

Der er rapporteret cerebrovaskulære attakker hos personer i behandling med 5 HT

1B/1D

agonister. Det bør bemærkes, at migrænepatienter kan have øget risiko for bestemte

cerebrovaskulære hændelser (f.eks. cerebrovaskulær attak, transistorisk iskæmisk attak).

I lighed med andre 5-HT

1B/1D

receptoragonister er der i meget sjældne tilfælde rapporteret

koronar vasospasme og myokardieinfarkt. Derfor bør almotriptan ikke gives til patienter, der

kan have en ikke-diagnosticeret koronarlidelse, uden forudgående evaluering af potentielle

kardiovaskulære sygdomme. Sådanne patienter omfatter postmenopausale kvinder, mænd

over 40 og patienter med andre risikofaktorer for koronarlidelser, så som ukontrolleret

hypertension, hyperkolesterolæmi, adipositas, diabetes, rygning eller kendt familiær

disposition for kardiovaskulære lidelser. Disse undersøgelser identificerer imidlertid ikke

alle patienter, som har en hjertesygdom, og i yderst sjældne tilfælde er der set alvorlige

hjertetilfælde hos patienter uden tilgrundliggende kardiovaskulær lidelse, efter de har

indtaget 5-HT

agonister.

Almotriptan kan være forbundet med forbigående symptomer efter indgift, herunder

trykken for brystet og smerter i brystet, som kan være intense og omfatte halsen (se pkt.

4.8). Hvis disse symptomer tyder på iskæmisk hjertesygdom, bør almotriptan seponeres og

nærmere undersøgelser finde sted.

Der bør udvises forsigtighed ved ordination til patienter med kendt allergi over for

sulfonamider.

Serotoninsyndrom (inkl. ændret mental status, autonom ustabilitet og neuromuskulær

abnormiteter) er blevet rapporteret efter samtidig behandling med triptaner og selektive

serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRIs) eller serotonin-noradrenaline

genoptagelseshæmmere (SNRIs). Disse reaktioner kan være alvorlige. Hvis samtidig

behandling med almotriptan og et SSRI eller SNRI er klinisk berettiget, anbefales passende

overvågning af patienten, især ved behandlingsstart, ved øgning af dosis eller ved tilføjelse

af anden serotonin-medicin (se pkt. 4.5).

Det tilrådes, at der efter brug af almotriptan går mindst 6 timer før indgift af ergotamin.

Der bør gå mindst 24 timer mellem brug af lægemidler indeholdende ergotamin og

efterfølgende indgift af almotriptan. Selv om der ikke blev observeret additiv vasospastisk

effekt efter peroral indgift af almotriptan og ergotamin i et klinisk forsøg omfattende 12

raske forsøgspersoner, er en sådan additiv effekt teoretisk mulig (se pkt. 4.3).

Patienter med svær nyreinsufficiens bør ikke tage mere end 1 filmovertrukket tablet á 12,5

mg i døgnet.

Forsigtighed tilrådes hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, og anvendelse

er kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Bivirkninger kan være hyppigere ved samtidig behandling med triptaner og

indtagelse af naturlægemidler/kosttilskud indeholdende hypericum perforatum.

Som det gælder for andre 5-HT

1B/1D

receptoragonister, kan almotriptan forårsage lettere,

forbigående forhøjelse af blodtrykket. Denne effekt kan være mere udtalt hos ældre.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 3 af 10

Medicin overforbrug hovedpine (MOH)

Langvarig brug af enhver smertestillende for hovedpine kan gøre dem værre. Hvis denne

situation opleves eller mistænkes, bør lægen kontaktes og behandlingen bør ophøre.

Diagnosen af MOH bør mistænkes hos patienter, som har hyppige eller daglige hovedpine på

trods (eller på grund af) regelmæssig brug af hovedpine medicin.

Den anbefalede maksimale døgndosis af almotriptan bør ikke overskrides.

Almotriptan "Hexal" indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. filmovertrukket

tablet, dvs. det er i det væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er gennemført med monoaminoxidase A hæmmere, betablokkere,

selektive serotonin-genoptagelseshæmmere, calciumkanalblokkere samt hæmmere af

Cytokrom P450 isozymerne 3A4 og 2D6. Resultaterne af disse studier er beskrevet herunder.

Der findes ikke in vivo undersøgelser over interaktioner mellem almotriptan og andre aktive

stoffer end disse.

Som med andre 5-HT

agonister kan den potentielle risiko for serotogent syndrom ikke

udelukkes ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller selektive serotonin-

genoptagelsesshæmmere, på grund af en farmakodynamisk interaktion.

Der har været rapporter, som beskrev patienter med symptomer svarende til

serotoninsyndrom (inkl. ændret mental status, autonom ustabilitet og neuromuskulær

abnormiteter) efter anvendelse af selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRIs) eller

serotonin-noradrenaline genoptagelseshæmmere (SNRIs) og triptaner (se pkt. 4.4).

Gentagen indgift sammen med calciumkanalblokkeren verapamil, et substrat for CYP3A4,

resulterede i en forøgelse af både C

og AUC af almotriptan på 20 %. Forøgelsen anses

ikke for at være klinisk relevant. Ingen klinisk signifikante interaktioner blev observeret.

Gentagen indgift sammen med propranolol ændrede ikke almotriptans farmakokinetik.

Ingen klinisk signifikante interaktioner blev observeret.

In vitro studier gennemført for at vurdere almotriptans potentiale som inhibitor af de

væsentligste CYP-enzymer i humane levermikrosomer og human MAO viste ikke grund til

at formode, at almotriptan kan ændre metaboliseringen af aktive stoffer, der metaboliseres

via CYP, MAO-A eller MAO-B enzymer.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

For almotriptan er der er en meget begrænset datamængde tilgængelig på gravide.

Dyreforsøg har ikke indikeret direkte eller indirekte skadelige virkninger på graviditet,

embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Der bør udvises forsigtighed ved ordinering af almotriptan til gravide kvinder.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 4 af 10

Amning

Der foreligger ingen oplysninger vedrørende udskillelse af almotriptan i modermælk.

Undersøgelser på rotter har vist, at almotriptan og/eller dets metabolitter udskilles i mælk.

Der skal derfor udvises forsigtighed ved anvendelse til ammende kvinder. Ved at undlade

amning i et døgn efter indgift af almotriptan, kan barnets indtagelse af lægemidlet

minimeres.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der foreligger ingen undersøgelser af almotriptans indvirkning på evnen til at køre bil eller

betjene maskiner. Men da der kan forekomme døsighed under et migræneanfald, og dette

er rapporteret som en af bivirkningerne ved behandling med almotriptan, anbefales det at

udvise forsigtighed ved anvendelse til personer, der udfører arbejde, som stiller store krav

til motorikken.

4.8

Bivirkninger

Sikkerheden ved Almotriptan "Hexal" blev vurderet i kliniske forsøg omfattende over 2700

patienter, som blev fulgt i op til et år. De mest almindelige bivirkninger ved terapeutiske

doser var svimmelhed, somnolens, kvalme, opkastning og træthed. Ingen af disse

bivirkninger optrådte i en incidens over 1,5 %.

De følgende bivirkninger er blevet evalueret i kliniske undersøgelser og / eller rapporteret

efter markedsføring. De er blevet opført efter systemorganklasse (SOC) og i rækkefølge efter

aftagende frekvens. Frekvenserne er defineret som: Meget almindelig (> 1 / 10), almindelig

(≥ 1 / 100 til <1 / 10), ikke almindelig (≥ 1 / 1000 til <1 / 100), sjælden (≥ 1 / 10.000 til <1 /

1000), meget sjælden (<1 / 10.000), herunder enkeltstående indberetninger, og ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Systemorganklasser

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktion

er (inklusive

angioødem),

anafylaktiske reaktioner

Nervesystemet

Svimmelhe

somnolens.

Parasthæsi,

hovedpine.

Krampeanfald.

Øjne

Synsforstyrrelser*,

sløret syn*

Øre og labyrint

Tinnitus.

Hjerte

Palpitationer.

Koronar

vasospasme,

myokardieinfark

t, takykardi.

Luftveje, thorax og

mediastinum

Indsnævring

af luftveje.

Mave-tarm-kanalen

Kvalme,

opkastning.

Diarré,

dyspepsi,

Intestinal iskæmi

dk_hum_50202_spc.doc

Side 5 af 10

mundtørhed.

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi,

knoglesmerte

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Træthed.

Brystsmerter,

asteni.

*Synsforstyrrelser kan dog også opstå under selve migræneanfaldet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Den hyppigst rapporterede bivirkning hos patienter, der indtog 150 mg (den højeste dosis

givet til patienter), var somnolens.

Overdosering behandles symptomatisk, og de vitale funktioner understøttes. Da

halveringstiden er ca. 3,5 timer, skal overvågningen fortsættes i mindst 12 timer, eller så

længe subjektive eller objektive symptomer vedvarer.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 02 CC 05. Analgetika. Migrænemidler. Selektive serontonin (5-HT

agonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkemåde

Almotriptan er en selektiv 5-HT

og 5-HT

receptoragonist. Disse receptorer medierer

konstriktionen af visse kranielle kar, hvilket er påvist ved forsøg med isolerede humane

vævspræparater. Almotriptan påvirker også det trigeminusvaskulære system, idet det

hæmmer ekstravasation af plasmaproteiner fra durale kar efter stimulering af

trigeminusganglier. Denne stimulering er et væsentligt element i neural inflammation, som

menes at være involveret i migrænens patofysiologi. Almotriptan har ingen signifikant

indvirkning på andre 5-HT receptor-subtyper og ingen signifikant affinitet for adrenerge

bindingssteder, adenosin-, angiotensin-, dopamin-, endothelin- eller tachykinin-

bindingssteder.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 6 af 10

Farmakodynamiske virkninger

Almotriptans effekt ved akut behandling af migræneanfald er påvist i fire placebo-

kontrollerede, kliniske multicenterforsøg, omfattende mere end 700 patienter, der indtog

12,5 mg. Smertelindringen begyndte 30 minutter efter indtagelsen, og efter 2 timer var

responsraten (reduktion af hovedpine fra moderat/svær til let eller helt forsvundet) 57-70 % i

gruppen, som fik almotriptan, og 32-42 % i placebogruppen. Desuden lettede almotriptan

kvalme, fotofobi og fonofobi i forbindelse med migræneanfald.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Almotriptan absorberes godt med en oral biotilgængelighed på cirka 70 %. Maksimal

plasmakoncentration (C

) opnås cirka 1½-3 timer efter indgift. Absorptionshastighed og -

fraktion påvirkes ikke af samtidig indtagelse af føde. Både C

og AUC var proportionale

med dosis hos raske forsøgspersoner, der fik perorale enkeltdoser i intervallet fra 5 mg til

200 mg, hvilket indikerer lineær farmakokinetik.

Biotransformation og elimination

Halveringstiden (T

) er cirka 3,5 timer hos raske personer. Der er ingen tegn på

kønsrelaterede forskelle i almotriptans farmakokinetik.

Mere end 75 % af den indgivne dosis udskilles i urinen, resten i fæces. Cirka 50 % af den

renale og fækale ekskretion er uomdannet almotriptan. Biotransformationen foregår

væsentligst via monoaminooxidase (MAO-A)-medieret oxidativ deaminering til

indolacetatmetabolit. Cytochrom P450 (isozymerne 3A4 og 2D6) og flavinmonooxygenase

er andre enzymer, som er involveret i metaboliseringen af almotriptan. Ingen af

metabolitterne har signifikant farmakologisk aktivitet.

Intravenøs injektion af almotriptan til raske frivillige forsøgspersoner viste gennemsnitlige

værdier for fordelingsvolumen, total clearance og halveringstid på henholdsvis 195 l, 40 l/t

og 3,4 t. Renal clearance (CL

) udgjorde cirka to tredjedele af den totale clearance, og

tubulær sekretion er sandsynligvis også involveret i eliminationen af almotriptan. Der er god

korrelation mellem CL

og nyrefunktionen hos patienter med let (kreatinin-clearance: 60-90

ml/min), moderat (kreatinin-clearance: 30-59 ml/min), og svært (kreatinin-clearance: < 30

ml/min) nedsat nyrefunktion. Kun hos patienter med svært nedsat nyrefunktion er forøgelsen

af gennemsnitlig T

(op til 7 timer) statistisk og klinisk signifikant. Sammenlignet med

raske forsøgspersoner var stigningen i den maksimale plasmakoncentration hos patienter

med mild, moderat og svær nyreinsufficiens henholdsvis 9 %, 84 % og 72 %, mens

stigningen i AUC var henholdsvis 23 %, 80 % og 195 %. Disse resultater viser, at

reduktionen i total clearance hos patienter med mild, moderat og svær nyreinsufficiens er

henholdsvis – 20 %, -40 % og – 65 %. Som forventet blev total clearance (CL) og renal

clearance (CL

) reduceret hos raske, ældre frivillige sammenlignet med en kontrolgruppe af

yngre personer, men reduktionen var uden klinisk relevans.

Mekanismerne for clearance af almotriptan i mennesker tyder på, at ca. 45 % elimineres via

hepatisk metabolisering. Dette indebærer, at selv om denne clearance mekanisme blev totalt

blokeret eller insufficient, vil plasmakoncentrationen af almotriptan maksimalt blive forøget

med en faktor 2, forudsat at nyrefunktionen (og renal clearance af almotriptan) ikke er

ændret som følge af leverinsufficiensen. Hos patienter med svær nyreinsufficiens øges C

med en faktor 2, og AUC øges med ca. en faktor 3 sammenlignet med raske

forsøgspersoner. Hos patienter med signifikant nedsat leverfunktion vil de maksimale

ændringer i almotriptans farmakokinetiske parametre ikke overskride disse grænser. Af

dk_hum_50202_spc.doc

Side 7 af 10

samme grund er der ikke gennemført undersøgelser over almotriptans farmakokinetik hos

patienter med leverinsufficiens.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 8 af 10

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I undersøgelser af den farmakologiske sikkerhed, langtidstoksicitetsstudier og

reproduktionstoksicitetsstudier blev bivirkninger først observeret efter indgift af mængder,

der langt oversteg de maksimale humane doser.

Almotriptan viste ingen mutagen effekt i en række standard in vitro og in vivo

genotoksicitetsstudier. Undersøgelser gennemført i mus og rotter viste intet karcinogent

potentiale.

Som det er tilfældet for andre 5-HT

1B/1D

receptoragonister, bindes almotriptan til melanin.

Der er dog ikke observeret okulære bivirkninger relateret til lægemidlet i hunde efter

behandling i op til 1 år.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mannitol

Mikrokrystallinsk cellulose

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Povidon (K30)

Natriumstearylfumarat

Tabletovertræk

Hypromellose (5 cP)

Titandioxid (E171)

Polyethylenglycol 400

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning af OPA/Al/PVC/Al, i æske.

Pakningsstørrelser: 3, 4, 6, 7, 9 og 14 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

dk_hum_50202_spc.doc

Side 9 af 10

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Repræsentant

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50202

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

30. april 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

16. januar 2020

dk_hum_50202_spc.doc

Side 10 af 10

Andre produkter

search_alerts

share_this_information