Allopurinol "Teva" 100 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ALLOPURINOL
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
M04AA01
INN (International Name):
allopurinol
Dosering:
100 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
44536
Autorisation dato:
2011-03-09

2019_01_FR/H/0675/IB/025/G 1

Indlægsseddel: Information til brugeren

Allopurinol Teva 100 mg tabletter

Allopurinol Teva 300 mg tabletter

allopurinol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Allopurinol Teva til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Allopurinol Teva

Sådan skal du tage Allopurinol Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Allopurinol hører til en gruppe lægemidler, der kaldes enzymhæmmere. Enzymhæmmere virker

ved at kontrollere hastigheden af specielle kemiske ændringer i kroppen.

Allopurinol Teva-tabletter anvendes til længerevarende, forebyggende behandling af urinsyregigt

og kan anvendes ved andre lidelser forbundet med forhøjet urinsyreniveau i kroppen, herunder

nyresten og andre former for nyresygdomme.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning eller oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Allopurinol Teva

Tag ikke Allopurinol Teva

hvis du er allergisk over for allopurinol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Allopurinol Teva

(angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager allopurinol, hvis du:

har problemer med leveren eller nyrerne. Din læge kan give dig en lavere dosis eller fortælle dig,

at du skal tage Allopurinol Teva mindre hyppigt end hver dag. Din læge vil også overvåge dig

nøje.

har hjerteproblemer eller højt blodtryk.

i øjeblikket har et urinsyregigtanfald.

Alvorlig hududslæt, som kan være mere udbredt blandt patienter med kronisk nedsat nyrefunktion, har

været rapporteret ved brug af allopurinol. Alvorlig hududslæt kan inkludere overfølsomhedssyndrom,

Steven-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, som alle er blevet rapporteret i forbindelse

ved brug af allopurinol. Ofte kan udslættene involvere sår i munden, halsen, næsen, på kønsorganerne

og røde og hævede øjne. Før man får disse hududslæt, får man ofte influenzalignende symptomer som

feber, hovedpine og ømhed i kroppen. Udslættet kan udvikle sig til udbredte blistre og afskallende

hud.

Disse alvorlige hududslæt kan være hyppigere hos personer af Han-kinesisk, thailandsk eller koreansk

oprindelse. Kronisk nyresygdom kan øge risikoen yderligere hos sådanne patienter.

Hvis du udvikler udslæt eller disse hudsymptomer, skal du straks stoppe med allopurinol og

kontakte din læge.

Brug af anden medicin sammen med Allopurinol Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager eller for nylig har taget anden medicin.

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du er i behandling med:

6-mercaptopurin (anvendes til behandling af blodkræft).

azathioprin, ciclosporin (anvendes til undertrykkelse af immunsystemet). Du skal være

opmærksom på, at ciclosporins bivirkninger kan forekomme oftere.

vidarabin (anvendes til behandling af herpes). Du skal være opmærksom på, at vidarabins

bivirkninger kan forekomme oftere. Du skal være ekstra forsigtig, hvis disse bivirkninger

forekommer.

salicylater (anvendes til at dæmpe smerter, feber eller betændelse, f.eks. acetylsalicylsyre).

probenecid (anvendes til behandling af urinsyregigt).

chlorpropamid (anvendes til behandling af sukkersyge).

Det kan blive nødvendigt at nedsætte dosis af chlorpropamid, især hos patienter med nedsat

nyrefunktion.

warfarin, phenprocoumon, acenocoumarol (blodfortyndende medicin). Din læge vil holde øje med

dine blodpladeværdier og vil eventuelt nedsætte din dosis af Allopurinol Teva.

phenytoin (anvendes til behandling af epilepsi).

theophyllin (anvendes til behandling af astma og andre vejrtrækningslidelser). Din læge vil måle

niveauet af theophyllin i dit blod, især når behandling med Allopurinol Teva starter eller efter

ændring i din dosis.

ampicillin eller amoxicillin (anvendes til behandling af bakterielle infektioner). Patienter bør få en

anden slags antibiotika, hvis muligt, da der er større risiko for allergiske reaktioner.

cytostatika (lægemidler til behandling af aggressive tumorer)

Bloddyskrasier forekommer hyppigere ved samtidig brug af allopurinol og cytostatika (f.eks.

cyclophosphamid, doxorubicin, bleomycin, procarbazin, alkylhalogenider), end når disse aktive

stoffer bruges alene.

Der bør derfor gennemføres regelmæssig kontrol i form af blodtællinger.

didanosin (anvendes til behandling af hiv-infektion).

captopril (anvendes til behandling af højt blodtryk). Risikoen for reaktioner på huden kan være

forøget, især hvis din nyrefunktion er kronisk nedsat.

aluminiumhydroxid (anvendes mod halsbrand)

Allopurinol kan have nedsat virkning, hvis det tages samtidigt med aluminiumhydroxid. Der bør

være et mellemrum på mindst 3 timer mellem indtagelse af de to lægemidler.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Allopurinol udskilles i human mælk. Du bør ikke tage allopurinol, hvis du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Allopurinol Teva-tabletter kan forårsage svimmelhed, søvnighed og kan påvirke din

koordinationsevne. Hvis du oplever dette, må du IKKE køre bil eller motorcykel, arbejde med

maskiner eller deltage i farlige aktiviteter.

Allopurinol Teva indeholder lactose

Allopurinol Teva indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har

fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Allopurinol Teva

Tag altid Allopurinol Teva nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apoteketspersonalet.

Du skal helst tage tabletterne med et glas vand. Du skal tage tabletterne efter et måltid. Du skal drikke

masser af væske (2-3 liter om dagen), mens du tager Allopurinol Teva.

Den anbefalede dosis er:

Voksne (herunder ældre)

Startdosis: 100-300 mg/dag.

Når du starter behandlingen, kan din læge vælge også at give dig betændelsesdæmpende medicin eller

colchin i en måned eller længere for at forhindre anfald af urinsyregigt.

Din dosis af Allopurinol Teva kan blive justeret afhængigt af sværhedsgraden af din sygdom.

Vedligeholdelsesdosis er:

milde lidelser: 100-200 mg/dag

moderat alvorlige lidelser: 300-600 mg/dag

alvorlige lidelser: 700-900 mg/dag.

Din læge kan ændre din dosis, hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, især hvis du er ældre.

Hvis den daglige dosis overskrider 300 mg, og hvis du lider af bivirkninger i mave-tarm-kanalen,

f.eks. kvalme eller opkastning (se punkt 4), kan din læge ordinere Allopurinol Teva opdelt i separate

doser for at mindske disse bivirkninger.

Hvis du har alvorlige nyreproblemer

kan din læge fortælle dig, at du skal tage mindre end 100 mg/dag

kan din læge fortælle dig, at du skal tage 100 mg med længere interval end en dag.

Hvis du er i dialyse to eller tre gange om ugen, kan din læge ordinere en dosis på 300 eller 400 mg, som

skal tages umiddelbart efter, at du har været i dialyse.

Brug til børn (under 15 år)

100-400 mg/dag indtaget som 3 daglige doser.

Brug til børn er sjældent indiceret, undtagen ved særlige tilfælde af kræft, især ved leukæmi og visse

enzymlidelser, f.eks. Lesch-Nyhans syndrom.

Allopurinol Teva 100 mg tabletter og Allopurinol Teva 300 mg tabletter:

Tablettens delekærv gør det lettere at knække tabletten i to dele, hvis du har besvær med at synke tabletten

hel. Tabletten deles ikke i to lige store doser.

Hvis du har taget for mange Allopurinol Teva-tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket med det samme, hvis du (eller en anden, f.eks. et barn) har

taget flere Allopurinol Teva-tabletter på én gang, end der står her, eller flere end lægen har

foreskrevet, og du føler dig utilpas.

En overdosis vil sandsynligvis forårsage kvalme, opkastning, diarré eller svimmelhed. Tag denne

indlægsseddel, de resterende tabletter og pakningen med på skadestuen eller til lægen, så de kan se,

hvilke tabletter, der er blevet indtaget.

Hvis du har glemt at tage Allopurinol Teva

Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, medmindre det

næsten er tid til at tage den næste tablet. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis. Tag de resterende doser på det rigtige tidspunkt.

Hvis du holder op med at tage Allopurinol Teva

Du skal fortsætte med at tage disse tabletter, så længe din læge siger det. Du må ikke stoppe med at tage

din medicin, uden at du har talt med din læge først.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger skal du stoppe med at tage medicinen og/eller

straks fortælle det til din læge:

En uventet reaktion på huden (muligvis forbundet med feber, hævede kirtler, ledsmerter,

usædvanlig blæredannelse eller blødning, nyreproblemer eller pludseligt opståede anfald).

Hududslæt er den mest almindelige bivirkning ved allopurinol (kan forekomme hos op til 1 af 10

patienter)

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

feber og kuldegysninger, hovedpine, ømme muskler (influenzalignende symptomer) og generel

utilpashed

alle ændringer i din hud, for eksempel sår i munden, halsen, næsen, kønsorganerne og røde og

hævede øjne, udbredte blistre og hudafskalning

alvorlig overfølsomhedsreaktion, herunder feber, hududslæt, ledsmerter og unormale blod- og

leverfunktionstest (disse kan være tegn på multiorgan- overfølsomhedsreaktion).

Meget sjælden (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)

Allergiske reaktioner

Hvis du får en allergisk reaktion, skal du stoppe med at tage allopurinol og kontakte din læge med det

samme. Symptomerne kan være:

Hududslæt, afskallende hud, bylder og ømme læber og øm mund

Hævelse i ansigt, på hænder, læber, tunge eller halsen

Synke- eller vejrtrækningsbesvær

Meget sjældent kan symptomerne være pludselig hvæsende vejrtrækning, flakkende fornemmelse

eller trykken for brystet og kollaps.

Du må ikke tage flere tabletter, medmindre din læge siger det.

Hvis du oplever noget af det følgende, mens du tager Allopurinol Teva, skal du stoppe med at tage

tabletterne og fortælle det til din læge så hurtigt som muligt:

De følgende almindelige bivirkninger er blevet rapporteret (kan forekomme hos op til 1 ud af 10

patienter)

Øget niveau af thyroideastimulerende hormon i blodet.

De følgende ikke almindelige bivirkninger er blevet rapporteret (kan forekomme hos op til 1 ud af 100

patienter):

kvalme, opkastning (meget sjældent blodigt opkast) og diarré

symptomer på allergiske reaktioner, herunder kløende udslæt

forhøjede resultater i leverfunktionstests.

De følgende sjældne bivirkninger er blevet rapporteret (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000

patienter):

ledsmerter eller smertefuld hævelse i lysken, armhulerne eller på halsen

gulsot (gulfarvning af huden og det hvide i øjnene)

påvirkning af lever- eller nyrefunktionen

dannelse af sten i urinvejene, symptomerne kan indbefatte blod i urinen og smerter i underlivet,

lænden eller lysken.

De følgende meget sjældne bivirkninger er blevet rapporteret (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000

patienter):

høj feber

blod i urinen

forandringer i dit normale afføringsmønster eller usædvanlig ildelugtende afføring

højt indhold af fedt i blodet

en generel følelse af utilpashed

svaghed, følelsesløshed, usikker gang, manglende evne til at bevæge musklerne, tab af bevidsthed,

prikkende og snurrende fornemmelse i huden

kramper, anfald eller depression

hovedpine, svimmelhed, døsighed eller synsforstyrrelse

smerter i brystet, højt blodtryk, langsom puls

væskeophobning, som fører til hævelse, især i anklerne

mandlig infertilitet eller manglende evne til at få eller vedholde erektion eller udløsning i søvne

(”våde drømme”)

forstørrede bryster hos både mænd og kvinder

ændret smagssans, betændelse i munden

grå stær og andre synsproblemer

bylder

hårtab eller misfarvning af hår

tørstfølelse, træthed og vægttab (disse kan være symptomer på sukkersyge); din læge kan vælge at

måle sukkerindholdet i dit blod for at tjekke, om du har sukkersyge

muskelsmerter

hævede kirtler; dette går sædvanligvis væk, når behandlingen med allopurinol stopper.

Allopurinol tabletter kan nogle gange påvirke blodet. Dette kan vise sig ved, at du får øget tendens

til blå mærker eller ondt i halsen eller andre tegn på en infektion. Disse bivirkninger forekommer

som regel hos personer med lever- eller nyreproblemer. Kontakt lægen så hurtigt som muligt.

Du kan til tider kaste op, men dette kan sædvanligvis undgås ved at tage Allopurinol Teva efter

måltiderne. Fortæl det til din læge, hvis dette problem fortsætter.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke Allopurinol Teva efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterpakningen.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Transparente aluminiumblistre

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

HDPE-beholder

Opbevar lægemidlet i det originale pakningsmateriale. Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte

mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Allopurinol Teva indeholder:

Aktivt stof:

allopurinol.

Hver 100 mg tablet indeholder 100 mg allopurinol.

Hver 300 mg tablet indeholder 300 mg allopurinol.

Øvrige indholdsstoffer:

lactosemonohydrat

kolloid vandfri silica

majsstivelse

pulveriseret cellulose

natriumstivelsesglycolat

natriumlaurilsulfat

povidon K30

magnesiumstearat (470b).

Udseende og pakningsstørrelser

Allopurinol Teva 100 mg tabletter er hvide, runde, bikonvekse tabletter, præget med “4K1 4K1” på

den ene side og med delekærv på begge sider.

Allopurinol Teva 300 mg tabletter er hvide, runde, bikonvekse tabletter, præget med “2K1 2K1” på

den ene side og med delekærv på den anden side.

Lægemidlet fås i transparente aluminiumblisterkort i følgende pakningsstørrelser:

Allopurinol Teva 100 mg tabletter:

20, 25, 28, 30, 50, 60, 90, 98, 100, 105 og 500 tabletter og hospitalspakning med 50 tabletter.

Allopurinol Teva 300 mg tabletter:

20, 28, 30, 50, 60, 90, 98, 100, 105 og 500 tabletter og hospitalspakning med 50 tabletter.

Lægemidlet fås også i HPDE-beholdere i følgende pakningsstørrelser:

Allopurinol 100 mg tabletter:

30 tabletter i en 35 ml beholder eller 100 tabletter i en 35 ml beholder

Allopurinol 300 mg tabletter:

30 tabletter i en 35 ml beholder eller 100 tabletter i en 100 ml beholder

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller

TEVA Pharmaceutical Works Co. Ltd.

Pallagi út, 13

4042 Debrecen

Ungarn

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien:

Allopurinol TEVA 100 and 300 mg tabletten

Bulgarien:

ALODAGRA 100 mg tablets

Danmark:

Allopurinol ”Teva”

Frankrig:

Allopurinol Teva 100, 200 and 300 mg, comprimé

Irland:

Allopurinol TEVA 100 and 300 mg tablets

Italien:

Allopurinolo Teva Italia 100 and 300 mg compresse

Holland:

Allopurinol 100, 200 and 300 mg PCH, tabletten

Sverige:

Allopurinol Teva 100 and 300 mg tabletter

Storbritannien:

Allopurinol 100 mg, 200 mg and 300 mg Tablets

Denne indlægsseddel blev sidst revideret 02/2020.

INCLUDEPICTURE "cid:image001.jpg@01D1186A.632A94B0" \*

MERGEFORMATINET INCLUDEPICTURE "cid:image001.jpg@01D1186A.632A94B0" \

* MERGEFORMATINET INCLUDEPICTURE "cid:image001.jpg@01D1186A.632A94B0"

\* MERGEFORMATINET INCLUDEPICTURE

"cid:image001.jpg@01D1186A.632A94B0" \* MERGEFORMATINET

5. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Allopurinol ”Teva”, tabletter

0.

D.SP.NR.

26447

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Allopurinol ”Teva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 100 eller 300 mg allopurinol.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

100 mg: Hver tablet indeholder lactosemonohydrat svarende til 57 mg lactose.

300 mg: Hver tablet indeholder lactosemonohydrat svarende til 171 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

100 mg: hvide, runde, bikonvekse tabletter, præget med ”4K1 4K1” på den ene side og med

delekærv på begge sider.

Delekærven gør det lettere at dele tabletten, så tabletten lettere kan indtages. Den sikrer ikke,

at tabletten deles i to lige store doser.

300 mg: hvide, runde, bikonvekse tabletter, præget med ”2K1 2K1” på den ene side og med

delekærv på den anden side.

Delekærven gør det lettere at dele tabletten, så tabletten lettere kan indtages. Den sikrer ikke,

at tabletten deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

dk_hum_44536_spc.doc

Side 1 af 13

4.1

Terapeutiske indikationer

Allopurinol ”Teva” er indiceret til voksne, børn og unge:

Voksne

Alle former for hyperuricæmi, som ikke kan kontrolleres ved hjælp af diæt, herunder

sekundær hyperuricæmi af forskellig oprindelse og i kliniske komplikationer ved

hyperurcæmitilstande, især manifest gigt, uratnefropati og ved opløsning og

forebyggelse af urinsyresten.

Behandling af recidiverende blandede calciumoxalatsten ved samtidig hyperuricæmi,

hvor væske, diæt og lignende tiltag ikke har virket.

Børn og unge

Sekundær hyperuricæmi af forskellig oprindelse.

Urinsyrenefropati under leukæmibehandling.

Arvelige enzymmangler, Lesch-Nyhans syndrom (delvis eller total hypoxanthin-

guanin-phosphoribosyl-transferase-mangel) eller adenine-phosophoribosyl-

transferase-mangel.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Til oral anvendelse

Voksne:

2-10 mg/kg legemsvægt dagligt eller 100-200 mg dagligt ved milde tilfælde, 300-600 mg

dagligt ved moderat alvorlige tilfælde eller 700-900 mg ved alvorlige tilfælde. Behandling

med Allopurinol ”Teva” bør initieres med en lav dosis, f.eks. 100 mg dagligt, for at reducere

risikoen for bivirkninger, og dosis bør kun forøges, hvis serumuratrespons er

utilfredsstillende. Der skal udvises ekstra forsigtighed ved nedsat nyrefunktion (se

”Dosisanbefalinger ved nedsat nyrefunktion”).

Pædiatrisk population (i alderen op til 15 år):

10-20 mg/kg legemsvægt/dag op til et maksimum på 400 mg dagligt fordelt på tre doser. Brug

til børn er sjældent indiceret, undtagen ved maligne tilfælde, især ved leukæmi og visse

enzymlidelser, f.eks. Lesch-Nyhans syndrom.

Ældre

:

Der er ingen specifikke dosisanbefalinger. Den laveste dosis, som giver tilfredsstillende

reduktion af urat, skal anvendes. Se dosisanbefaling under ”Dosisanbefalinger ved nedsat

nyrefunktion” (se også pkt. 4.4).

Dosisanbefalinger ved nedsat nyrefunktion:

Allopurinol og dets metabolitter udskilles via nyren. Derfor kan nedsat nyrefunktion føre til

ophobning af lægemidlet og/eller dets metabolitter. Som konsekvens kan

plasmahalveringstiden blive forlænget. Nedenstående plan kan være en vejledning til

dosisjustering ved nedsat nyrefunktion:

Kreatininclearance

Dosis

>20 ml/min

Normal dosis

10-20 ml/min

100-200 mg dagligt

<10 ml/min

100 mg dagligt eller længere

dk_hum_44536_spc.doc

Side 2 af 13

dosisintervaller

Ved nedsat nyrefunktion skal det alvorligt overvejes at initiere behandling med en

maksimumdosis på 100 mg dagligt og kun forøge den, hvis serum- og/eller urinresponsraten

er utilfredsstillende. Ved alvorlig nedsat nyrefunktion anbefales det at anvende mindre end

100 mg dagligt eller at anvende enkeltdoser på 100 mg med længere intervaller end en dag.

Hvis monitorering af oxypurinolkoncentrationen i plasma kan foretages, skal dosis justeres til

at bevare oxypurinolniveauet i plasma under 100 mikromol/l (15,2 mikrogram/ml).

Dosisanbefalinger ved nedsat nyrefunktion:

Allopurinol og dets metabolitter fjernes ved nyredialyse. Hvis dialyse er nødvendig 2-3 gange

om ugen, bør det overvejes at give en alternativ doseringsplan på 300-400 mg allopurinol

straks efter hver dialyse og ingen i den mellemliggende periode.

Dosis ved nedsat leverfunktion:

Nedsat dosis skal gives til patienter med nedsat leverfunktion. Periodiske leverfunktionstests

anbefales i begyndelsen af behandlingen.

Behandling ved lidelser med høj uratomsætning, f.eks. neoplasi, Lesch-Nyhans syndrom:

Det anbefales at korrigere den eksisterende hyperuricæmi og/eller hyperuricosuri med

allopurinol, før cytotoksisk behandling initieres. Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig hydrering

for at bevare optimal diurese og for at forsøge alkalinisering af urinen for at forøge

opløseligheden af urat i urinen/urinsyre. Dosis af allopurinol bør være i den lave ende.

Hvis nyrefunktionen allerede er nedsat pga. uratnefropati eller andre patologiske ændringer,

skal anbefalingerne under “Dosisanbefalinger ved nedsat nyrefunktion” følges.

Disse tiltag kan reducere risikoen for xanthin- og/eller oxipurionolaflejring, der gør den

kliniske situation mere kompliceret (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8).

Anbefaling vedr. monitorering:

Dosis bør justeres ved at monitorere serumuratkoncentrationer og urat i urinen/urinsyre-

niveauer med passende intervaller.

Administration

Allopurinol ”Teva” tages oralt en gang dagligt. For at forøge den gastrointestinale tolerabilitet

bør Allopurinol ”Teva” tages efter et måltid. Hvis den daglige dosis overstiger 300 mg, og

gastrointestinal intolerance er påvist, kan en delt dosis være hensigtsmæssig.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Akutte arthritis urica-anfald:

Behandling med allopurinol bør ikke initieres, før et akut arthritis urica-anfald har fortaget

sig fuldstændig, da det kan udløse yderligere anfald.

I de tidlige stadier af behandling med allopurinol, som det er tilfældet med urikosuriske

midler, kan et akut anfald af arthritis urica blive udløst. Det anbefales derfor at forebygge

dk_hum_44536_spc.doc

Side 3 af 13

med et passende antiinflammatorisk middel eller colchicin i mindst en måned. Litteraturen

bør konsulteres vedr. detaljer for passende dosering og forsigtighedsregler og advarsler.

Hvis et akut anfald udvikler sig hos patienter i behandling med allopurinol, skal behandling

fortsætte med samme dosering, samtidig med at det akutte anfald behandles med et

passende antiinflammatorisk middel.

Allopurinol bør ikke ordineres til patienter, der er blevet behandlet med azathioprin eller 6-

mercaptopurin, medmindre dosis af disse lægemidler reduceres til ¼ af den tidligere

ordinerede dosis (se pkt. 4.5).

Allopurinol bør seponeres med det samme, hvis udslæt eller andre tegn på overfølsomhed

opstår.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Nedsat dosis skal gives til patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion (se pkt. 4.2).

Patienter i behandling for hypertension eller kardiel insufficiens, f.eks. med diuretika eller

ACE-hæmmere, kan have samtidig nedsat nyrefunktion, og allopurinol bør anvendes med

forsigtighed til denne gruppe.

Egentlig asymptomatisk hyperuricæmi er generelt ikke indiceret ved anvendelse af

allopurinol. Væske og justeret kostplan med behandling af den underliggende årsag kan

afhjælpe lidelsen.

Aflejring af xanthin:

Ved lidelser, hvor hastigheden af uratdannelsen er kraftigt forøget (f.eks. ondartet sygdom

og dens behandling, Lesch-Nyhans syndrom), kan den absolutte koncentration af xanthin i

urinen i sjældne tilfælde stige så meget, at der sker en aflejring i urinvejene. Denne risiko

kan minimeres ved tilstrækkelig hydrering for at opnå optimal fortynding af urinen.

Fastkilen af urinsyrenyresten:

Passende behandling med allopurinol vil føre til opløsning af store urinsyrenyresten, men

med en lille risiko for fastkilen i ureter.

Ved behandling af arthritis urica og urinsyresten skal der produceres mindst 2 liter urin pr.

dag, og urinens pH bør holdes i området 6,4-6,8.

Overfølsomhedssyndrom, SJS og TEN

Overfølsomhedsreaktioner overfor allopurinol kan manifestere sig på mange forskellige

måder, inklusive makulopapulær exanthem, overfølsomhedssyndrom (også kendt som

DRESS) og Steven-Johnson syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Disse

reaktioner er kliniske diagnoser og deres kliniske præsentationer danner basis for

beslutningstagen. Allopurinol skal seponeres øjeblikkeligt, hvis sådanne reaktioner opstår

på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen.

Behandling med allopurinol bør ikke forsøges igen hos patienter med tidligere

overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN. Kortikosteroider kan være gavnlige ved behandling

af hudreaktioner, der skyldes overfølsomhed (se pkt. 4.8 – ”Immunsystem” og ”Hud og

subkutane væv”).

Kronisk nedsat nyrefunktion

Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion kan have øget risiko for udvikling af

overfølsomhedsreaktioner inklusiv SJS/TEN relateret til allopurinol. Det er nødvendigt

med ekstra opmærksomhed på overfølsomhedsreaktioner eller SJS/TEN. Patienten skal

dk_hum_44536_spc.doc

Side 4 af 13

informeres om, at behandlingen skal seponeres straks og varigt, ved første symptomer (se

pkt. 4.8).

HLA-B*5801 allel

HLA-B*5801 allellen har vist sig at være associeret med risikoen for udvikling af

allopurinolrelateret overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN. Frekvensen af HLA-B*5801

allel varierer bredt mellem etniske populationer: op til 20 % i Han kinesisk befolkning,8-15

% i den thailandske befolkning, omkring 12 % i koreansk befolkning og 1-2 % i japanske

eller europæiske individer.Det bør overvejes at screene for HLA-B*5801 inden opstart af

behandling med allopurinol i patientundergrupper, hvor prævalensen af denne allel vides at

være høj. Kronisk nyresygdom kan øge risikoen yderligere hos sådanne patienter. I

tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen HLA-B*5801-genotypebestemmelse hos patienter

af Han-kinesisk, thailandsk eller koreansk oprindelse, bør fordelene ved behandling

evalueres nøje, og der bør kun iværksættes behandling, hvis de vurderes at opveje de

potentielle øgede

risici. Brugen af genotypebestemmelse er ikke undersøgt i andre patientpopulationer. Hvis

en patient er en kendt bærer af HLA-B*5801(især patienter af Han-kinesisk, thailandsk

eller koreansk oprindelse), bør der ikke opstartes behandling med allopurinol, medmindre

der ikke er andre passende behandlingsmuligheder, og fordelene kan tænkes at opveje

risikoen. Der skal udvises særlig opmærksomhed for tegn på overfølsomhedsreaktioner

eller SJS/TEN og patienten skal instrueres i straks at stoppe med behandlingen ved første

symptomer (se pkt. 4.8).

SJS/TEN kan stadig forekomme hos patienter, der testes negative for HLA-B*5801, uanset

deres etniske oprindelse.

Thyroideaforstyrrelser

Der er set øgede TSH-værdier (>5,5 μIE/ml) hos patienter i langvarig behandling med

allopurinol (5,8%) i et langvarigt forlængelsesstudie med åben behandling. Der skal

udvises forsigtighed, når allopurinol anvendes hos patienter med forandringer i

thyroideafunktionen.

Patienter med sjældne arvelige problemer med galactoseintolerans, total lactasemangel

eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke anvende dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

6-mercaptopurin og azathioprin:

Ved samtidig administration med allopurinol skal dosis af 6-mercaptopurin og azathioprin

reduceres til 25 % af den sædvanlige dosis. Allopurinol er en hæmmer af xanthinoxidase

og modvirker azathioprins og 6-mercaptopurins metaboliske inaktivering. Disse

lægemidlers serumkoncentration kan nå toksiske niveauer, medmindre dosis reduceres.

Vidarabin (adeninarabinosid):

Undersøgelser tyder på, at plasmahalveringstiden af vidarabin forlænges ved

tilstedeværelse af allopurinol. Hvis disse lægemidler gives samtidig, er det nødvendigt med

særlig opmærksomhed for at opdage en eventuel stigning af bivirkninger.

Salicylater og urikosuriske midler

:

Oxipurinol, som er allopurinols aktive metabolit og selv er terapeutisk aktiv, udskilles via

nyren på samme måde som urat. Derfor kan lægemidler med urikosurisk aktivitet, som

dk_hum_44536_spc.doc

Side 5 af 13

f.eks. probenecid, eller høje doser af salicylat øge udskillelsen af oxipurinol. Dette kan

nedsætte allopurinols terapeutiske virkning, men betydningen skal vurderes i hvert tilfælde.

Chlorpropamid:

Hvis allopurinol gives samtidig med chlorpropamid ved nedsat nyrefunktion, kan dette øge

risikoen for forlænget hypoglykæmisk aktivitet, fordi allopurinol og chlorpropamid kan

konkurrere om udskillelse i de renale tubuli.

Kumarine antikoagulantia

:

Der er sjældne rapporter om øget effekt af warfarin og andre kumarine antikoagulantia, når

de bliver administreret sammen med allopurinol. Derfor skal alle patienter, der får

antikoagulantia, monitoreres nøje.

Phenytoin:

Allopurinol kan nedsætte hepatisk oxidation af phenytoin, men den kliniske relevans af

dette er ikke blevet påvist.

Theophyllin:

Der er blevet rapporteret om hæmning af metabolismen af theophyllin. Mekanismen ved

denne interaktion kan forklares ved, at xanthinoxidase er involveret i biotransformationen

af theophyllin hos mennesket. Theophyllin-niveauerne bør monitoreres hos patienter, der

starter på behandling med allopurinol, eller som får øget deres dosis.

Ampicillin/amoxillin:

En øgning i hyppigheden af hududslæt er blevet rapporteret hos patienter, der fik

ampicillin eller amoxicillin samtidig med allopurinol sammenlignet med patienter, der ikke

fik disse to lægemidler. Årsagen til denne rapporterede forbindelse er ikke blevet fastlagt.

Det anbefales dog at give patienter, der får allopurinol, et alternativ til ampicillin eller

amoxicillin, hvis det er muligt.

Cytostatika:

Bloddyskrasier forekommer hyppigere ved samtidig administration af allopurinol og

cytostatika (f.eks. cyclophosphamid, doxorubicin, bleomycin, procarbazin,

alkylhalogenider), end når disse aktive stoffer administreres alene.

Der bør derfor gennemføres regelmæssig kontrol i form af blodtællinger.

Ciclosporin:

Rapporter tyder på, at plasmakoncentrationen af ciclosporin kan blive forøget ved samtidig

behandling med allopurinol. Muligheden for forøget ciclosporin-toksicitet skal overvejes,

hvis disse lægemidler co-administreres.

Didanosin:

Hos raske frivillige og hos hiv-patienter, der fik didanosin, var didanosins plasma-C

- og

AUC-værdier cirka fordoblet ved samtidig behandling med allopurinol (300 mg dagligt)

uden effekt på den terminale halveringstid. Samtidig administration af disse to lægemidler

anbefales generelt ikke. Hvis samtidig brug ikke kan undgås, kan det være nødvendigt at

nedsætte dosis af didanosin, og patienterne skal monitoreres nøje.

Captopril:

Ved samtidig administration af allopurinol og captopril kan der være forøget risiko for

hudreaktioner, især ved kronisk nyresvigt.

dk_hum_44536_spc.doc

Side 6 af 13

Aluminiumhydroxid:

Allopurinol kan have nedsat virkning, hvis det tages samtidig med aluminiumhydroxid.

Der bør være et mellemrum på mindst 3 timer mellem indtagelse af de to lægemidler.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkeligt evidens om sikkerheden af allopurinol ved graviditet. Dyreforsøg

vedr. reproduktionstoksicitet har vist modstridende resultater (se pkt. 5.3).

Allopurinol må kun anvendes under graviditet, hvis der ikke er et mere sikkert alternativ, og

når selve sygdommen udgør en risiko for moderen eller barnet.

Amning

Allopurinol og dets metabolit oxipurinol udskilles i human mælk. Koncentrationer på 1,4

mg/l allopurinol og 53,7 mg/l oxipurinol er blevet påvist i brystmælk fra kvinder, der har

taget 300 mg allopurinol/dag. Der er dog ingen data vedrørende allopurinols eller dets

metabolitters virkning på den ammende baby.

Det frarådes at anvende allopurinol under amning.

Det skal besluttes om patienten skal enten standse amningen eller ophøre med/afstå fra

behandling med allopurinol, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i

forhold til de terapeutiske fordele for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Eftersom bivirkninger såsom vertigo, somnolens og ataksi er blevet rapporteret hos

patienter, der fik allopurinol, bør patienterne udvise forsigtighed, før de kører bil, betjener

maskiner eller deltager i farlige aktiviteter, indtil de er sikre på, at allopurinol ikke

nedsætter deres evne hertil.

4.8

Bivirkninger

Der er ingen moderne, klinisk dokumentation for dette produkt, som kan anvendes til

dokumentation for fastlæggelse af hyppigheden af bivirkningerne. Bivirkninger kan variere i

forekomst afhængigt af dosis, og af om det gives i kombination med andre terapeutiske

stoffer.

Kategorierne for bivirkningernes hyppighed er estimater: for de fleste bivirkninger findes der

ikke egnede data til at beregne forekomsten. Bivirkningerne, der er identificeret ved

overvågning efter markedsføring, anses for at være sjældne eller meget sjældne. Hyppigheden

er defineret i henhold til følgende konvention:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til<1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Forekomsten af bivirkningerne er højere ved nyre- og/eller leverlidelse.

dk_hum_44536_spc.doc

Side 7 af 13

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget sjælden: furunculosis.

Blod og lymfesystem

Meget sjældne: agranulocytose, trombocytopeni, aplastisk anæmi, granulocytose, , leukopeni,

leukocytose, eosinofili og aplasi med umodne røde blodlegemer (PRCA).

Der er modtaget meget sjældne rapporter om trombocytopeni, agranulocytose og aplastisk

anæmi, især hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Der skal derfor udvises særlig

forsigtighed i denne patientgruppe.

Immunsystemet

Ikke almindelige: overfølsomhedsreaktioner.

Meget sjældne: angioimmunoblastisk lymfadenopati.

Alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder hudreaktioner forbundet med eksfoliation,

feber, lymfadenopati, artralgi og/eller eosinofili, herunder Stevens-Johnson syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse, forekommer sjældent (se ”Hud og subkutane væv”). Associeret

vaskulitis og vævsreaktion kan manifestere sig på mange måder, herunder hepatitis, nedsat

nyrefunktion, akut cholantigis, xanthinsten og meget sjældent krampeanfald. Akut

anafylaktisk shock er blevet rapporteret meget sjældent. Hvis sådanne reaktioner opstår, kan

de forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen, og behandlingen med allopurinol bør

seponeres med det samme og permanent. Kortikosteroider kan være fordelagtige til at

overvinde overfølsomhedsreaktioner på huden. Når generelle overfølsomhedsreaktioner er

forekommet, har nyre- og/eller leverlidelser sædvanligvis været til stede, især ved dødelig

udgang. Angioimmunoblastisk lymfadenopati er blevet beskrevet meget sjældent efter en

biopsi af generel lymfadenopati. Lymfadenopatier er tilsyneladende reversible efter

seponering af allopurinol.

En forsinket multi-organ overfølsomhedslidelse (kendt som overfølsomhedssyndrom eller

DRESS) med feber, udslæt, vaskulitis, lymfadenopati, pseudolymfom, arthralgi, leukopeni,

eosinofili, hepato-splenomegali, unormale leverfunktionstests og sygdomme med

galdegangstab (vanishing bile duct syndrome) (ødelæggelse og forsvinden af de

intrahepatiske galdegange) opstår i forskellige kombinationer.

Andre organer kan også være påvirkede (fx lever, lunger, nyrer, pancreas, myokardium og

kolon). Hvis sådanne reaktioner opstår på hvilket som helst tidspunkt under behandlingen

skal (Allopurinol ’’Teva’’) seponeres straks og permanent.

Når generaliserede overfølsomhedsreaktioner er opstået, har nyre og/eller leverlidelser som

regel været til stede, særligt når udfaldet har været fatalt.

Metabolisme og ernæring

Meget sjældne: diabetes mellitus, hyperlipidæmi.

Psykiske lidelser

Meget sjælden: depression.

Nervesystemet

Meget sjældne: koma, paralyse, ataksi, neuropati, paræstesi, somnolens, hovedpine,

smagsforstyrrelser.

Øjne

dk_hum_44536_spc.doc

Side 8 af 13

Meget sjældne: katarakt, synsforstyrrelse, makulære ændringer.

Øre og labyrint

Meget sjælden: vertigo.

Hjerte

Meget sjældne: angina, bradykardi.

Vaskulære sygdomme

Meget sjælden: hypertension.

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelige: opkastning, kvalme, diarré.

Meget sjældne: recidiverende hæmatemese, steatorrhoea, stomatitis, ændring i

afføringsmønster. I tidlige kliniske forsøg blev kvalme og opkastning rapporteret. For at øge

den gastrointestinale tolerabilitet bør allopurinol tages efter et måltid.

Lever og galdeveje

Ikke almindelige: asymptomatiske forhøjelser i leverfunktionstests.

Sjælden: hepatitis (herunder levernekrose og granulomatøs hepatitis).

Hepatisk dysfunktion er blevet rapporteret uden tydelige tegn på mere generel overfølsomhed.

Hud og subkutane væv

Almindelig: udslæt.

Sjælden: Steven-Johnson Syndrom / Toksisk epidermal nekrolyse.

Meget sjældne: angioødem, afgrænset medikamentelt udslæt, alopeci, misfarvet hår.

Hudreaktioner er de mest almindelige reaktioner og kan forekomme på ethvert tidspunkt

under behandlingen. Det kan være i form af udslæt, makulopapulært, nogle gange skællende,

nogle gange rødligt og sjældent eksfoliativ.

Allopurinol bør seponeres med det samme, hvis sådanne reaktioner opstår. Efter bedring oven

på milde reaktioner, kan allopurinolbehandlingen, hvis ønsket, genoptages med en mindre

dosis (f.eks. 50 mg/dag) og gradvist øges. Hvis udslættet vender tilbage, skal allopurinol

seponeres permanent, da mere alvorlig overfølsomhed kan opstå (se under

”Immunsystemet”).

Den kliniske diagnosticering af SJS/TEN forbliver grundlag for beslutningstagen. Hvis

sådanne reaktioner opstår på noget tidspunkt under behandlingen, skal allopurinol straks

seponeres permanent.

Angioødem er blevet rapporteret at opstå med og uden tegn og symptomer på en mere generel

overfølsomhedsreaktion.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjældne: muskelsmerter.

Nyrer og urinveje

Sjælden: urolithiasis.

Meget sjældne: blod i urinen, uræmi.

Det reproduktive system og mammae

dk_hum_44536_spc.doc

Side 9 af 13

Meget sjældne: mandlig infertilitet, erektil dysfunktion, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget sjældne: ødem, generel utilpashed, asteni, feber.

Det er blevet rapporteret, at feber opstår med eller uden tegn og symptomer på en mere

generel overfølsomhedsreaktion over for allopurinol (se ”Immunsystemet”).

Undersøgelser:

Almindelig: øget indhold af thyroideastimulerende hormon i blodet

Forekomsten af øget thyroideastimulerende hormon (TSH) i de relevante studier havde

ingen indvirkning på niveauerne af frit T4 eller havde TSH-niveauer, der tydede på

subklinisk hypothyreoidisme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetningen af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret om indtagelse af op til 22,5 g allopurinol uden bivirkninger. Symptomer

og tegn inkluderer kvalme, opkastning, diarré og svimmelhed og er blevet rapporteret hos

en patient, der indtog 20 g allopurinol. Restitution fulgte efter generel understøttende

behandling. Massiv absorption af allopurinol kan føre til betydelig hæmning af

xanthinoxidaseaktivitet, hvilket ikke burde have nogen uønsket effekt, medmindre det har

indvirkning på samtidig indtagelse af lægemidler, især med 6-mercaptopurin og/eller

azathioprin. Tilstrækkelig hydrering for at opretholde optimal diurese fremskynder

udskillelsen af allopurinol og dets metabolitter. Hvis det anses nødvendigt, kan

hæmodialyse anvendes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 04 AA 01. Midler der hæmmer urinsyreproduktionen.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Allopurinol er en hæmmer af xanthinoxidase. Allopurinol og dets hovedmetabolit

oxipurinol sænker niveauet af urinsyre i plasma og urin ved at hæmme xanthinoxidase,

som er enzymet, som katalyserer oxidationen af hypoxanthin til xanthin og xanthin til

urinsyre. Ud over hæmningen af purinkatabolisme hos nogle, men ikke alle

dk_hum_44536_spc.doc

Side 10 af 13

hyperurikæmiske patienter, hæmmes de novo-purinbiosyntesen via feedback-hæmning af

hypoxanthin-guanin phosphoribosyltransferase. Andre metabolitter af allopurinol

inkluderer allopurinol ribosid og oxipurinol-7 ribosid.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Allopurinol er aktivt, når det gives oralt, og det absorberes hurtigt fra den øvre mave-

tarmkanal.

Man har ved forsøg opdaget allopurinol i blodet 30-60 minutter efter dosering. Estimater for

biotilgængelighed varierer fra 67 % til 90 %. Maksimal plasmakoncentration af allopurinol

forekommer generelt ca. 1½ time efter oral administration af Allopurinol ”Teva”, men falder

hurtigt og kan knapt detekteres efter 6 timer. Maksimal koncentration af oxipurinol

forekommer generelt efter 3-5 timer efter oral administration af Allopurinol ”Teva” og er

mere vedvarende.

Fordeling

Allopurinol bindes ubetydeligt af plasmaproteiner, og derfor menes variationer i

proteinbinding ikke signifikant at ændre clearance. Allopurinols tilsyneladende

distributionsvolumen er ca. 1,6 l/kg, hvilket antyder relativt udtalt optag i væv. Allopurinols

koncentrationer i væv er ikke blevet rapporteret hos mennesker, men det er sandsynligt, at

allopurinol og oxipurinol vil være til stede i de højeste koncentrationer i leveren og tarmens

slimhinder, når xanthinoxidaseaktiviteten er høj.

Oxipurinol er en mindre potent hæmmer af xanthinoxidase end allopurinol, men oxipurinols

plasmahalveringstid er mere langvarig. Estimater varierer fra 13 til 30 timer hos mennesker.

Derfor opretholdes effektiv hæmning af xanthinoxidase i en 24-timers periode med en enkelt

daglig dosis Allopurinol ”Teva”. Hos patienter med normal nyrefunktion vil oxipurinol

gradvist akkumuleres, indtil en steady state-plasmakoncentration af oxipurinol er nået.

Sådanne patienter, der tager 300 mg allopurinol/dag vil generelt have plasmakoncentrationer

af oxipurinol på 5-10 mg/l.

Biotransformation

Ca. 20 % af den indtagede allopurinol udskilles i fæces i løbet af 48-72 timer. Allopurinol

metaboliseres hovedsageligt til oxipurinol ved xanthinoxidase og aldehydoxidase med mindre

end 10 % af det uomdannede lægemiddelstof udskilt i urinen. Allopurinols

plasmahalveringstid er ca. 1-2 timer.

Elimination

Oxipurinol elimineres uomdannet i urinen, men har en lang halveringstid, fordi det

gennemgår tubulær reabsorption. Rapporterede værdier for halveringstiden er 13,6-29 timer.

De store uoverensstemmelser i disse værdier kan skyldes variationer i designet for

undersøgelsen og/eller kreatininclearance hos patienterne.

Farmakokinetik hos patienter med nedsat nyrefunktion

Allopurinol- og oxipurinolclearance er stærkt nedsat hos patienter med nedsat nyrefunktion,

hvilket resulterer i højere plasmaniveauer ved kronisk behandling. Hos patienter med nedsat

nyrefunktion, hvis kreatininclearance var 10-20 ml/min, var plasmakoncentrationen af

oxipurinol ca. 30 mg/l efter forlænget behandling med 300 mg allopurinol/dag. Dette er

omtrent den koncentration, som kunne opnås ved doser på 600 mg/dag hos folk med normal

nyrefunktion. Nedsat dosis Allopurinol ”Teva” er derfor nødvendig hos patienter med nedsat

nyrefunktion.

dk_hum_44536_spc.doc

Side 11 af 13

Farmakokinetik hos ældre patienter

Lægemidlets kinetik bliver sandsynligvis ikke ændret på anden vis end pga. nedsættelse af

nyrefunktionen (se ”Farmakokinetik hos patienter med nedsat nyrefunktion”).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Teratogenicitet

Et forsøg med mus, som fik intraperitoneale doser på 50 eller 100 mg/kg på dag 10 og 13

af drægtighedsperioden, resulterede i føtale abnormaliteter, men i lignende forsøg med

rotter, som fik 120 mg/kg på dag 12 i drægtighedsperioden, blev der ikke observeret

abnormaliteter. Omfattende forsøg med høje orale doser allopurinol på op til 100

mg/kg/dag i mus, op til 200 mg/kg/dag i rotter og op til 150 mg/kg/dag i kaniner på dag 8

og 16 i drægtighedsperioden medførte ingen teratogen effekt.

Et in vitro-forsøg med føtale spytkirtler fra mus i cellekultur for at opdage

embryotoksicitet indikerede, at allopurinol ikke ville forventes at forårsage

embryotoksicitet uden også at forårsage maternel toksicitet.

I dyreforsøg resulterede applikation over længere tid af høje doser af allopurinol i dannelse

af xanthinbundfald (urolithiasis), som førte til morfologiske ændringer i de urinledende

organer.

Der er ikke yderligere ikke-kliniske data, der anses for at være af relevans for den kliniske

sikkerhed andre end dem, der er nævnt i andre punkter i dette produktresume.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Kolloid vandfri silica

Majsstivelse

Pulveriseret cellulose

Natriumstivelsesglycolat (Type A)

Natriumlaurilsulfat

Povidon K30

Magnesiumstearat (E470b)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Transparent PVC/PVdC/Aluminiumblister:

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

HPDE beholder:

dk_hum_44536_spc.doc

Side 12 af 13

Opbevares i den originale beholder.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Transparent PVC/PVdC/Aluminiumblister.

Fås i følgende pakningsstørrelser:

Allopurinol ”Teva” 100 mg tabletter: 20, 25, 28, 30, 50, 60, 90, 98, 100, 105 og 500 tabletter

og hospitalspakning med 50 tabletter.

Allopurinol ”Teva” 300 mg tabletter: 20, 28, 30, 50, 60, 90, 98, 100, 105 og 500 tablets og

hospitalspakning med 50 tabletter.

HDPE beholder.

Fås i følgende pakningsstørrelser:

Allopurinol ”Teva” 100 mg tabletter: 30 tabletter i en 35 ml beholder eller 100 tabletter i en 35

ml beholder.

Allopurinol ”Teva” 300 mg tabletter: 30 tabletter i en 35 ml beholder eller 100 tabletter in 100

ml beholder.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

100 mg:

44536

300 mg:

44537

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. marts 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. februar 2020

dk_hum_44536_spc.doc

Side 13 af 13

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information