Allopurinol "Orion" 100 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ALLOPURINOL
Tilgængelig fra:
Orion Corporation
ATC-kode:
M04AA01
INN (International Name):
allopurinol
Dosering:
100 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
53404
Autorisation dato:
2015-02-05

Indlægsseddel: Information til brugeren

Allopurinol Orion 100 mg tabletter

Allopurinol Orion 300 mg tabletter

allopurinol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Allopurinol Orion

Sådan skal du tage Allopurinol Orion

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Allopurinol hører til en gruppe lægemidler, der kaldes enzymhæmmere. Enzymhæmmere virker ved at

kontrollere hastigheden af specielle kemiske ændringer i kroppen.

Allopurinol Orion anvendes til længerevarende, forebyggende behandling af urinsyregigt og kan

anvendes ved andre lidelser forbundet med forhøjede urinsyrekoncentrationer i kroppen, herunder

nyresten og andre former for nyresygdomme.

Børn i alderen under 15 år:

Kun Allopurinol 100 mg tabletter kan anvendes til børn i alderen under 15

år. Tabletterne med 300 mg indeholder et farvestof (Sunset Yellow FCF aluminiumlak, E110), der

frarådes til børn og unge.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Allopurinol Orion

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Allopurinol Orion

hvis du er allergisk over for allopurinol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Allopurinol Orion

(angivet i punkt 6)

hvis du i øjeblikket har et urinsyregigtanfald eller lige har haft sådan et anfald.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Allopurinol Orion hvis du

har problemer med leveren eller nyrerne. Din læge kan give dig en lavere dosis eller fortælle

dig, at du skal tage Allopurinol Orion mindre hyppigt end hver dag. Din læge vil også overvåge

dig nøje.

har hjerteproblemer eller højt blodtryk

har problemer med skjoldbruskkirtlen.

i øjeblikket har et urinsyregigtanfald.

Alvorlige hududslæt (overfølsomhedssyndrom, Stevens-Johnson syndrom, toksisk epidermal

nekrolyse) har været indberettet ved brugen af allopurinol. Ofte kan udslættene omfatte sår i munden,

halsen, næsen, på kønsorganerne og konjunktivitis (røde og hævede øjne). Før man får disse

hududslæt, får man ofte influenzalignende-symptomer som feber, hovedpine og ømhed i kroppen.

Udslættet kan udvikle sig til udbredte blistre og afskallende hud. Disse symptomer forekommer oftere

hos personer af Han-kinesisk, thailandsk eller koreansk oprindelse. Kronisk nyresygdom kan øge

risikoen yderligere hos sådanne patienter. Hvis du udvikler udslæt eller disse hudsymptomer skal du

straks stoppe med at tage allopurinol og kontakte din læge.

Hvis du ikke er sikker på, om noget af det ovennævnte gælder for dig, skal du tale med lægen eller

apoteketspersonalet, før du begynder at tage Allopurinol Orion.

Brug af anden medicin sammen med Allopurinol Orion

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Fortæl det til din læge, før du begynder at tage Allopurinol Orion, hvis du tager:

6-mercaptopurine (anvendes til behandling af blodkræft).

azathioprin, cyclosporin (anvendes til undertrykkelse af immunsystemet). Du skal være

opmærksom på, at cyclosporins bivirkninger kan forekomme oftere.

vidarabin (anvendes til behandling af herpes). Du skal være opmærksom på, at vidarabins

bivirkninger kan forekomme oftere. Du skal være ekstra forsigtig, hvis disse bivirkninger

forekommer.

salicylater (anvendes til at dæmpe smerter, feber eller betændelse, f.eks. acetylsalicylsyre).

probenecid (anvendes til behandling af urinsyregigt).

chlorpropamid (anvendes til behandling af sukkersyge). Det kan blive nødvendigt at nedsætte

dosis af chlorpropamid, især hos patienter med nedsat nyrefunktion.

warfarin, phenprocoumon, acenocoumarol (blodfortyndende medicin). Din læge vil holde øje

med dine blodpladeværdier og vil om nødvendigt nedsætte din dosis af disse lægemidler.

furosemid, thiazider eller andre vanddrivende lægemidler (til behandling af for højt blodtryk)

phenytoin (anvendes til behandling af epilepsi).

theophyllin (anvendes til behandling af astma og andre vejrtrækningslidelser). Din læge vil måle

niveauet af theophyllin i dit blod, især når behandling med Allopurinol Orion starter eller efter

ændring i din dosis.

ampicillin eller amoxicillin (anvendes til behandling af bakterielle infektioner). Patienter bør få

andre typer antibiotika, hvis muligt, da der er større risiko for allergiske reaktioner.

Allopurinol kan have nedsat virkning, hvis det tages samtidig med aluminiumhydroxid. Der bør være

et mellemrum på mindst 3 timer mellem indtagelse af de to lægemidler.

Bloddyskrasier forekommer hyppigere ved samtidig brug af allopurinol og cytostatika (f.eks.

cyclophosphamid, doxorubicin, bleomycin, procarbazin, alkylhalogenider), end når disse aktive stoffer

bruges alene.

Der bør derfor gennemføres regelmæssig kontrol i form af blodtællinger.

Din læge vil overvåge dine blodtal jævnligt, hvis du tager:

didanosin (anvendes til behandling af hiv-infektion).

captopril (anvendes til behandling af højt blodtryk).

Risikoen for reaktioner på huden kan være forøget, især hvis din nyrefunktion er kronisk nedsat.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Allopurinol udskilles i human mælk. Du bør ikke tage allopurinol, hvis du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Allopurinol Orion kan forårsage svimmelhed, søvnighed og kan påvirke din koordinationsevne. Hvis

du oplever dette, må du

ikke

føre motorkøretøj, arbejde med maskiner eller deltage i farlige

aktiviteter.

Allopurinol Orion 100 mg og 300 mg tabletter indeholder lactose og Allopurinol 300 mg

tabletter indeholder farvestoffet Sunset Yellow FCF aluminiumlak (E110)

Allopurinol Orion 100 mg og 300 mg tabletter indeholder lactose. Tal med lægen, før du tager dette

lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Allopurinol Orion 300 mg indeholder farvestoffet (Sunset Yellow FCF aluminiumlak (E110), som kan

medføre allergiske reaktioner. Tabletterne med 300 mg frarådes til børn i alderen under 15 år.

3.

Sådan skal du tage Allopurinol Orion

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Tabletten kan deles i to lige store doser. Du skal synke tabletterne med et glas vand. Du skal tage

tabletterne efter et måltid. Du bør drikke rigelige mængder væske (2-3 liter om dagen), mens du tager

dette lægemiddel.

Den anbefalede dosis er:

Voksne, unge (15-18 år), ældre

Startdosis: 100-300 mg/dag.

Når du starter behandlingen, kan din læge vælge også at give dig betændelsesdæmpende medicin eller

colchin i en måned eller længere for at forhindre anfald af urinsyregigt.

Din dosis af Allopurinol Orion kan blive justeret afhængigt af sværhedsgraden af din sygdom.

Vedligeholdelsesdosis er:

milde lidelser: 100-200 mg/dag.

moderat alvorlige lidelser: 300-600 mg/dag.

alvorlige lidelser: 700-900 mg/dag.

Din læge kan ændre din dosis, hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, især hvis du er ældre.

Hvis den daglige dosis overskrider 300 mg, og hvis du lider af bivirkninger i mave-tarm-kanalen,

f.eks. kvalme eller opkastning (se punkt 4), kan din læge ordinere Allopurinol Orion opdelt i separate

doser for at mindske disse bivirkninger.

Hvis du har alvorlige nyreproblemer

kan din læge fortælle dig, at du skal tage mindre end 100 mg/dag eller

din læge kan fortælle dig, at du skal tage 100 mg med længere intervaller end én dag.

Hvis du er i dialyse to eller tre gange om ugen, kan din læge ordinere en dosis på 300 eller 400 mg,

som skal tages umiddelbart efter, at du har været i dialyse.

Kun for Allopurinol Orion 100 mg tabletter:

Børn i alderen under 15 år

100-400 mg/dag.

Behandling kan startes sammen med betændelsesdæmpende medicin eller colchin, og dosis kan

justeres, hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, eller dosis kan opdeles for at mindske

bivirkninger i mave-tarm-kanalen, se under afsnittet om voksne ovenfor.

Hvis du har taget for mange Allopurinol Orion

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket med det samme, hvis du (eller en anden, f.eks. et barn) har

taget flere Allopurinol Orion på én gang, end der står i denne information, eller flere end lægen har

foreskrevet, og du føler dig utilpas.

En overdosis vil sandsynligvis forårsage kvalme, opkastning, diarré eller svimmelhed.

Tag denne indlægsseddel, de resterende tabletter og pakningen med på skadestuen eller til lægen, så de

kan se, hvilke tabletter, der er blevet indtaget.

Hvis du har glemt at tage Allopurinol Orion

Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, medmindre

det næsten er tid til at tage den næste tablet. Du må

ikke

tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis. Tag de resterende doser på det rigtige tidspunkt.

Hvis du holder op med at tage Allopurinol Orion

Du skal fortsætte med at tage disse tabletter, så længe din læge siger det. Du må

ikke

stoppe med at

tage din medicin, uden at du har talt med din læge først.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger, skal du stoppe med at tage tabletterne, og straks

fortælle det til din læge

en uventet reaktion på huden (muligvis forbundet med feber, hævede kirtler, ledsmerter,

usædvanlig blæredannelse eller blødning, nyreproblemer eller pludseligt opståede anfald).

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

Hududslæt

Øget niveau af thyroideastimulerende hormon i blodet.

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

feber og kuldegysninger, hovedpine, ømme muskler (influenzalignende symptomer) og generel

utilpashed

enhver ændring i din hud, for eksempel sår i munden, halsen, næsen, kønsorganerne og

konjuktivitis (røde og hævede øjne), udbredte blistre og hudafskalning

alvorlige overfølsomhedsreaktioner inklusiv feber, hududslæt, ledsmerter og unormale blod- og

leverfunktionstest (disse kan være tegn på multi-organ overfølsomhedsreaktion).

Allergiske reaktioner

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

Hvis du får en allergisk reaktion, skal du stoppe med at tage allopurinol og kontakte din læge med det

samme. Symptomerne kan være:

hududslæt, afskallende hud, bylder og ømme læber og øm mund

hævelse i ansigt, på hænder, læber, tunge eller svælget

synke- eller vejrtrækningsbesvær

meget sjældent kan symptomerne være pludselig hvæsende vejrtrækning, flakkende

fornemmelse eller trykken for brystet og kollaps.

Du må ikke tage flere tabletter, medmindre din læge siger det.

Hvis du oplever noget af det følgende, mens du tager Allopurinol Orion, skal du stoppe med at

tage tabletterne og fortælle det til din læge så hurtigt som muligt:

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

kvalme, opkastning (meget sjældent blodigt opkast) og diarré

symptomer på allergiske reaktioner, herunder kløende udslæt

forhøjede resultater i undersøgelser af leverfunktionen.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

ledsmerter eller smertefuld hævelse i lysken, armhulerne eller på halsen

gulsot (gulfarvning af huden og det hvide i øjnene)

påvirkning af lever- eller nyrefunktionen

dannelse af sten i urinvejene, symptomerne kan indbefatte blod i urinen og smerter i underlivet,

lænden eller lysken.

Meget sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

feber

blod i urinen

forandringer i dit normale afføringsmønster eller usædvanlig ildelugtende afføring

højt indhold af fedt i blodet

en generel følelse af utilpashed

svaghed, følelsesløshed, usikker gang, manglende evne til at bevæge musklerne, tab af

bevidsthed, prikkende og snurrende fornemmelse i huden

kramper, anfald eller depression

hovedpine, svimmelhed, døsighed eller synsforstyrrelse

smerter i brystet, højt blodtryk, langsom puls

væskeophobning, som fører til hævelse, især i anklerne

nedsat frugtbarhed hos mænd eller manglende evne til at få eller vedholde erektion eller

udløsning i søvne (”våde drømme”)

forstørrede bryster hos både mænd og kvinder

ændret smagssans, betændelse i munden

grå stær (uklarhed af øjenlinsen) og andre synsproblemer

bylder (små, røde, ømme knuder på huden)

hårtab eller misfarvning af hår

tørstfølelse, træthed og vægttab (disse kan være symptomer på sukkersyge). Din læge kan vælge

at måle sukkerindholdet i dit blod for at tjekke, om du har sukkersyge

muskelsmerter

hævede kirtler; dette går sædvanligvis væk, når behandlingen med allopurinol stopper

alvorlig allergisk reaktion, som forårsager hævelse af ansigt eller hals

alvorlig, muligvis livstruende allergisk reaktion.

Du kan til tider kaste op, men dette kan sædvanligvis undgås ved at tage Allopurinol Orion efter

måltiderne. Fortæl det til din læge, hvis dette problem varer ved.

Allopurinol tabletter kan nogle gange påvirke blodet. Dette kan vise sig ved, at du får øget tendens til

blå mærker eller ondt i halsen eller andre tegn på en infektion. Disse bivirkninger forekommer som

regel hos personer med lever- eller nyreproblemer. Kontakt lægen så hurtigt som muligt.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotek. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Allopurinol Orion indeholder:

Aktivt stof: allopurinol. Hver 100 mg tablet indeholder 100 mg allopurinol. Hver 300 mg tablet

indeholder 300 mg allopurinol.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, povidon, natriumstivelseglycolat og

stearinsyre. Allopurinol Orion 300 mg tabletter indeholder også Sunset Yellow FCF

aluminiumlak (E110).

Udseende og pakningsstørrelser

Allopurinol Orion 100 mg tabletter er hvide til off-white farvede, runde, hvælvede, ikke overtrukne

tabletter mærket med "AL" og "100" adskilt af en delekærv på den ene side og glat på den anden side.

Allopurinol Orion 300 mg tabletter er ferskenfarvede, runde, hvælvede, ikke overtrukne tabletter

mærket med "AL" og "300" adskilt af en delekærv på den ene side og glat på den anden side.

Allopurinol Orion 100 mg tabletter fås i pakninger med 50 og 100.

Allopurinol Orion 300 mg tabletter fås i pakninger med 30 og 100.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orion Corporation

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

Finland

Fremstiller

Orion Corporation Orion Pharma

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

Finland

Orion Corporation Orion Pharma

Joensuunkatu 7

FI-24100 Salo

Finland

For yderligere oplysning om dette lægemiddel, bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for

indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Orion Pharma A/S

medinfo@orionpharma.com

Denne indlægsseddel blev senest revideret 03/2019

13. marts 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Allopurinol "Orion", tabletter

0.

D.SP.NR.

29055

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Allopurinol "Orion"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

100 mg

Hver tablet indeholder 100 mg allopurinol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 50,70 mg lactosemonohydrat.

300 mg

Hver tablet indeholder 300 mg allopurinol.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 149,6 mg lactosemonohydrat.

Hver tablet indeholder 2,6 mg Sunset Yellow FCF aluminiumlak (azofarvestof).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

100 mg

Hvide til off-white-farvede, ca. 7,5 mm, runde, bikonvekse, ikke overtrukne tabletter

mærket med "AL" og "100", adskilt af en delekærv på den ene side og glat på den anden

side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

300 mg

Ferskenfarvede, ca. 11 mm, runde, bikonvekse, ikke overtrukne tabletter mærket med

"AL" og "300" adskilt af en delekærv på den ene side og glat på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Alle former for hyperuricæmi, som ikke kan kontrolleres ved hjælp af diæt, herunder

sekundær hyperuricæmi af forskellig oprindelse og i kliniske komplikationer ved

hyperurcæmitilstande, især manifest gigt, uratnefropati og ved opløsning og

forebyggelse af urinsyresten.

Behandling af recidiverende blandede calciumoxalatsten ved samtidig hyperuricæmi,

hvor væske, diæt og lignende tiltag ikke har virket.

Kun 100 mg

Børn og unge

Sekundær hyperuricæmi af forskellig oprindelse.

Urinsyrenefropati under leukæmibehandling.

Arvelige enzymmangler, Lesch-Nyhans syndrom (delvis eller total hypoxanthin-guanin-

phosphoribosyl-transferase-mangel) eller adenin-phosophoribosyl-transferase-mangel.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

Dosering

Voksne

2-10 mg/kg legemsvægt daglig eller 100-200 mg daglig ved milde tilfælde, 300-600 mg

daglig ved moderat alvorlige tilfælde eller 700-900 mg ved alvorlige tilfælde. Behandling

med allopurinol bør initieres med en lav dosis, f.eks. 100 mg daglig, for at reducere

risikoen for bivirkninger, og dosis bør kun forøges, hvis serumuratrespons er

utilfredsstillende. Der skal udvises ekstra forsigtighed ved nedsat nyrefunktion (se

”Dosisanbefalinger ved nedsat nyrefunktion”).

Pædiatrisk population

Kun Allopurinol "Orion" 100 mg tabletter

Børn (i alderen op til 15 år):

10-20 mg/kg legemsvægt/dag op til højst 400 mg daglig fordelt på 3 doser. Brug til børn er

sjældent indiceret, bortset fra ved maligne tilstande, især leukæmi og visse

enzymforstyrrelser, f.eks. Lesch-Nyhan syndrom.

Kun Allopurinol "Orion" 300 mg tabletter

Tabletterne indeholder Sunset Yellow FCF aluminiumlak (azofarvestof) og bør ikke gives

til børn.

Ældre

Der er ingen specifikke dosisanbefalinger. Den laveste dosis, som giver tilfredsstillende

reduktion af urat, skal anvendes. Se dosisanbefaling under ”Nedsat nyrefunktion” (se også

pkt. 4.4).

dk_hum_53404_spc.doc

Side 2 af 14

Nedsat nyrefunktion

Allopurinol og dets metabolitter udskilles via nyren. Derfor kan nedsat nyrefunktion føre

til ophobning af lægemidlet og/eller dets metabolitter. Som konsekvens kan

plasmahalveringstiden blive forlænget. Nedenstående plan kan være en vejledning til

dosisjustering ved nedsat nyrefunktion:

Kreatininclearance

Dosis

>20 ml/min

Normal dosis

10-20 ml/min

100-200 mg daglig

<10 ml/min

100 mg daglig eller længere dosisintervaller

Ved nedsat nyrefunktion skal det alvorligt overvejes at initiere behandling med en

maksimumdosis på 100 mg daglig og kun forøge den, hvis serum- og/eller

urinresponsraten er utilfredsstillende. Ved alvorlig nedsat nyrefunktion anbefales det at

anvende mindre end 100 mg daglig eller at anvende enkeltdoser på 100 mg med længere

intervaller end en dag.

Hvis monitorering af oxipurinolkoncentrationen i plasma kan foretages, skal dosis justeres

til at bevare oxipurinolniveauet i plasma under 100 mikromol/l (15,2 mikrogram/ml).

Dosisanbefalinger ved nyredialyse

Allopurinol og dets metabolitter fjernes ved nyredialyse. Hvis dialyse er nødvendig 2-3

gange om ugen, bør det overvejes at give en alternativ doseringsplan på 300-400 mg

Allopurinol "Orion" straks efter hver dialyse og ingen i den mellemliggende periode.

Dosis ved nedsat leverfunktion

Nedsat dosis skal gives til patienter med nedsat leverfunktion. Periodiske

leverfunktionstests anbefales i begyndelsen af behandlingen.

Behandling ved lidelser med høj uratomsætning, f.eks. neoplasi, Lesch-Nyhans syndrom

Det anbefales at korrigere den eksisterende hyperuricæmi og/eller hyperuricosuri med

Allopurinol "Orion", før cytotoksisk behandling initieres. Det er vigtigt at sikre

tilstrækkelig hydrering for at bevare optimal diurese og for at forsøge alkalinisering af

urinen for at forøge opløseligheden af urat i urinen/urinsyre. Dosis af Allopurinol "Orion"

bør være i den lave ende.

Hvis nyrefunktionen allerede er nedsat pga. uratnefropati eller andre patologiske

ændringer, skal anbefalingerne under “Nedsat nyrefunktion” følges.

Disse tiltag kan reducere risikoen for xanthin- og/eller oxypurionolaflejring, der gør den

kliniske situation mere kompliceret. Se også pkt. 4.5 og pkt. 4.8.

Anbefaling vedrørende monitorering

Dosis bør justeres ved at monitorere serumuratkoncentrationer og urat i

urinen/urinsyreniveauer med passende intervaller.

Administration

Allopurinol "Orion" kan tages oralt en gang daglig efter et måltid. Det er veltolereret, især

efter et måltid. Hvis den daglige dosis overstiger 300 mg, og gastrointestinal intolerance er

påvist, kan en delt dosis være hensigtsmæssig.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 3 af 14

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for allopurinol eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Allopurinol bør ikke ordineres til patienter, der er blevet behandlet med azathioprin eller 6-

mercaptopurin, medmindre dosis af disse lægemidler reduceres til ¼ af den tidligere

ordinerede dosis (se pkt. 4.5).

Akutte arthritis urica-anfald

Behandling med allopurinol bør ikke initieres, før et akut arthritis urica-anfald har fortaget

sig fuldstændig, da det kan udløse yderligere anfald. I de tidlige stadier af behandling med

allopurinol, som det er tilfældet med urikosuriske midler, kan et akut anfald af arthritis

urica blive udløst. Det anbefales derfor at forebygge med et passende antiinflammatorisk

middel eller colchicin i mindst en måned. Litteraturen bør konsulteres vedr. detaljer for

passende dosering og forsigtighedsregler og advarsler. Hvis et akut anfald udvikler sig hos

patienter i behandling med allopurinol, skal behandling fortsætte med samme dosering,

samtidig med at det akutte anfald behandles med et passende antiinflammatorisk middel.

Nedsat lever- og nyrefunktion

Dosis bør reduceres hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion. Der er en risiko for

akkumulering af allopurinol hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Patienter i

behandling for hypertension eller hjerteinsufficiens, f.eks. med diuretika eller ACE-

hæmmere, kan samtidig have en smule nedsat nyrefunktion, og allopurinol bør anvendes

med forsigtighed til denne gruppe.

Patienter med kronisk nyreinsufficiens kan have øget risiko for at udvikle

overfølsomhedsreaktioner herunder SJS/TEN forbundet med allopurinol og samtidig brug

af diuretika, især thiazid-diuretika. Øget årvågenhed på tegn af overfølsomhedssyndrom

eller SJS/TEN er påkrævet, og patienten skal informeres om nødvendigheden af at stoppe

behandlingen øjeblikkeligt og permanent, ved den første forekomst af symptomer (se pkt.

4.8).

Asymptomatisk hyperuricæmi er generelt ikke betragtet som en indikation for anvendelse

af allopurinol. Væske og justeret kostplan til behandling af den underliggende årsag kan

afhjælpe lidelsen.

I meget sjældne tilfælde kan der forekomme trombocytopeni, agranulocytose og aplastisk

anæmi, især hos personer med nedsat nyre- og/eller leverfunktion, hvilket underbygger

behovet for særlig forsigtighed hos denne gruppe patienter. Ved tegn og symptomer på

hæmatologiske bivirkninger bør det overvejes at seponere allopurinol.

Aflejring af xanthin

Ved lidelser, hvor hastigheden af uratdannelsen er kraftigt forøget (f.eks. ondartet sygdom

og dens behandling, Lesch-Nyhans syndrom), kan den absolutte koncentration af xanthin i

urinen i sjældne tilfælde stige så meget, at der sker en aflejring i urinvejene. Denne risiko

kan minimeres ved tilstrækkelig hydrering for at opnå optimal fortynding af urinen.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 4 af 14

Fastkilen af urinsyrenyresten

Passende behandling med allopurinol vil føre til opløsning af store urinsyrenyresten, men

med en lille risiko for fastkilen af ureter.

Ved behandling af arthritis urica og urinsyresten skal der produceres mindst 2 liter urin pr.

dag, og urinens pH bør holdes i området 6,4-6,8.

Overfølsomhedssyndrom, SJS og TEN

Allopurinol bør STRAKS seponeres, når hududslæt eller andre tegn på følsomhed opstår,

da det kan medføre mere alvorlige overfølsomhedsreaktioner (Se pkt. 4.8 –

Immunsystemet og Hud og subkutane væv). Overfølsomhedsreaktioner over for

allopurinol kan manifestere sig på mange forskellige måder, herunder makulopapulær

eksanthem, overfølsomhedssyndrom (også kendt som DRESS) og Stevens-Johnson

syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Disse reaktioner er kliniske diagnoser

og deres kliniske præsentationer danner basis for beslutningstagen. Allopurinol skal

seponeres øjeblikkeligt, hvis sådanne reaktioner opstår på et hvilket som helst tidspunkt

under behandlingen.

Behandling med allopurinol bør ikke forsøges igen hos patienter med tidligere

overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN. Kortikosteroider kan være gavnlige ved behandling

af hudreaktioner, der skyldes overfølsomhed.

HLA-B*5801 allel

HLA-B*5801 allellen har vist sig at være associeret med risikoen for udvikling af

allopurinolrelateret overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN. Frekvensen af HLA-B*5801

allel varierer bredt mellem etniske populationer: op til 20 % i Han kinesisk befolkning, 8-

15% i den thailandske population, omkring 12 % i koreansk befolkning og 1-2 % i

japanske eller europæiske individer. Det bør overvejes at screene for HLA-B*5801 inden

opstart af behandling med allopurinol i patientundergrupper, hvor prævalensen af denne

allel vides at være høj. Kronisk nyresygdom kan øge risikoen yderligere hos sådanne

patienter. I tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen HLA-B*5801-genotypebestemmelse

hos patienter af Han-kinesisk, thailandsk eller koreansk oprindelse, bør fordelene ved

behandling evalueres nøje, og der bør kun iværksættes behandling, hvis de vurderes at

opveje de potentielle øgede risici. Brugen af genotypebestemmelse er ikke undersøgt i

andre patientpopulationer.

Hvis en patient er en kendt bærer af HLA-B*5801 (især patienter af Han-kinesisk,

thailandsk eller koreansk oprindelse), bør der ikke opstartes behandling med allopurinol,

medmindre der ikke er andre passende behandlingsmuligheder, og fordelene kan tænkes at

opveje risikoen. Der skal udvises særlig opmærksomhed for tegn på

overfølsomhedsreaktioner eller SJS/TEN og patienten skal instrueres i øjeblikkeligt at

stoppe med behandlingen ved første symptomer.

SJS/TEN kan stadig forekomme hos patienter, der testes negative for HLA-B*5801, uanset

deres etniske oprindelse.

Thyreoidea-sygdomme

Der er set øgede TSH-værdier (>5,5 μIE/ml) hos patienter i langvarig behandling med

allopurinol (5,8%) i et langvarigt forlængelsesstudie med åben behandling. Der skal udvises

forsigtighed, når allopurinol anvendes hos patienter med forandringer i thyroideafunktionen.

Lactoseintolerans

dk_hum_53404_spc.doc

Side 5 af 14

Allopurinol "Orion" indeholder lactosemonohydrat. Bør ikke anvendes af patienter med

sjældne arvelige problemer med galactoseintolerans, Lapp lactase-mangel eller glucose-

galactose-malabsorption.

Kun 300 mg

Sunset Yellow FCF aluminiumlak (azofarvestof)

Allopurinol "Orion" tabletter 300 mg indeholder Sunset Yellow FCF aluminiumlak

(azofarvestof). Dette middel kan give allergiske reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

6-mercaptopurin og azathioprin

Ved samtidig administration med allopurinol skal dosis af 6-mercaptopurin og azathioprin

reduceres til 25 % af den sædvanlige dosis. Allopurinol er en hæmmer af xanthinoxidase

og modvirker azathioprins og 6-mercaptopurins metaboliske inaktivering. Disse

lægemidlers serumkoncentration kan nå toksiske niveauer, medmindre dosis reduceres.

Vidarabin (adeninarabinosid)

Undersøgelser tyder på, at plasmahalveringstiden af vidarabin forlænges ved

tilstedeværelse af allopurinol. Hvis disse lægemidler gives samtidig, er det nødvendigt med

særlig opmærksomhed for at opdage en eventuel stigning af bivirkninger.

Salicylater og urikosuriske midler

Oxipurinol, som er allopurinols aktive metabolit og selv er terapeutisk aktiv, udskilles via

nyren på samme måde som urat. Derfor kan lægemidler med urikosurisk aktivitet, som

f.eks. probenecid, eller høje doser af salicylat øge udskillelsen af oxipurinol. Dette kan

nedsætte allopurinols terapeutiske virkning, men betydningen skal vurderes i hvert tilfælde.

Chlorpropamid

Hvis allopurinol gives samtidig med chlorpropamid ved nedsat nyrefunktion, kan dette øge

risikoen for forlænget hypoglykæmisk aktivitet, fordi allopurinol og chlorpropamid kan

konkurrere om udskillelse i de renale tubuli.

Kumarine antikoagulantia

Der er sjældne rapporter om øget virkning af warfarin og andre kumarine antikoagulantia,

når de bliver administreret sammen med allopurinol. Derfor skal alle patienter, der får

antikoagulantia, monitoreres nøje.

Phenytoin

Allopurinol kan nedsætte hepatisk oxidation af phenytoin, men den kliniske relevans af

dette er ikke blevet påvist.

Theophyllin

Der er blevet rapporteret om hæmning af metabolismen af theophyllin. Mekanismen ved

denne interaktion kan forklares ved, at xanthinoxidase er involveret i biotransformationen

af theophyllin hos mennesket. Theophyllin-niveauerne bør monitoreres hos patienter, der

starter på behandling med allopurinol, eller som får øget deres dosis.

Ampicillin/amoxillin

En øgning i hyppigheden af hududslæt er blevet rapporteret hos patienter, der fik

ampicillin eller amoxicillin samtidig med allopurinol sammenlignet med patienter, der ikke

fik disse to lægemidler. Årsagen til denne rapporterede forbindelse er ikke blevet klarlagt.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 6 af 14

Det anbefales dog at give patienter, der får allopurinol, et alternativ til ampicillin eller

amoxicillin, hvis det er muligt.

Cytostatika

Bloddyskrasier forekommer hyppigere ved samtidig administration af allopurinol og

cytostatika (f.eks. cyclophosphamid, doxorubicin, bleomycin, procarbazin,

alkylhalogenider), end når disse aktive stoffer administreres alene.

Der bør derfor gennemføres regelmæssig kontrol i form af blodtællinger.

Ciclosporin

Rapporter tyder på, at plasmakoncentrationen af ciclosporin kan blive forøget ved samtidig

behandling med allopurinol. Muligheden for forøget ciclosporin-toksicitet skal overvejes,

hvis disse lægemidler co-administreres.

Didanosin

Hos raske frivillige og hos hiv-patienter, der fik didanosin, var didanosins plasma-C

- og

AUC-værdier cirka fordoblet ved samtidig behandling med allopurinol (300 mg daglig)

uden virkning på den terminale halveringstid. Samtidig administration af disse to

lægemidler anbefales generelt ikke. Hvis samtidig brug ikke kan undgås, kan det være

nødvendigt at nedsætte dosis af didanosin, og patienterne skal monitoreres nøje.

ACE-hæmmere:

Øget risiko for overfølsomhed er blevet rapporteret, når allopurinol gives sammen med

ACE-hæmmere, især ved nedsat nyrefunktion. F.eks. ved samtidig administration af

allopurinol og captopril kan der være forøget risiko for hudreaktioner, især ved kronisk

nyresvigt.

Diuretika:

Interaktion mellem allopurinol og furosemid, der resulterer i øget serum urat og plasma

oxipurinol koncentrationer har været rapporteret. Øget risiko for overfølsomhed er blevet

rapporteret, når allopurinol gives sammen med diuretika, især thiazider og især ved nedsat

nyrefunktion.

Aluminiumhydroxid

Allopurinol kan have nedsat virkning, hvis det tages samtidig med aluminiumhydroxid.

Der bør være et mellemrum på mindst 3 timer mellem indtagelse af de to lægemidler.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkeligt evidens om sikkerheden af allopurinol ved graviditet hos mennesker.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har vist modstridende resultater (se pkt.

5.3).

Allopurinol må kun anvendes under graviditet, hvis der ikke er et mere sikkert alternativ,

og når selve sygdommen udgør en risiko for moderen eller barnet.

Amning

Allopurinol og dets metabolit oxipurinol udskilles i human mælk. Det frarådes at anvende

allopurinol under amning.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 7 af 14

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Eftersom bivirkninger såsom vertigo, døsighed og ataksi er blevet rapporteret hos

patienter, der fik allopurinol, bør patienterne udvise forsigtighed, før de fører motorkøretøj,

betjener maskiner eller deltager i farlige aktiviteter, indtil de er sikre på, at allopurinol ikke

nedsætter deres evne hertil.

4.8

Bivirkninger

Der er ingen moderne, klinisk dokumentation for dette produkt, som kan anvendes til

dokumentation for fastlæggelse af hyppigheden af bivirkningerne. Bivirkninger kan variere

i forekomst afhængigt af dosis, og af om det gives i kombination med andre terapeutiske

stoffer.

Kategorierne for bivirkningernes hyppighed er estimater: for de fleste bivirkninger findes

der ikke egnede data til at beregne forekomsten. Bivirkningerne, der er identificeret ved

overvågning efter markedsføring, anses for at være sjældne eller meget sjældne.

Hyppigheden er defineret i henhold til følgende konvention:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Forekomsten af bivirkningerne er højere ved nyre- og/eller leverlidelse.

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Furunkulose

Blod- og

lymfesystem

Agranulocytose

aplastisk anæmi

trombocytopeni

leukopeni,

leukocytose,

eosinofili og ren

aplasi med røde

blodlegemer .

Immunsystemet

Overfølsomheds-

reaktioner

Angioimmuno-

blastisk

lymfadenopati,

anafylaktisk

reaktion.

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus,

hyperlipidæmi.

Psykiske lidelser

Depression.

Nervesystemet

Koma, paralyse,

ataksi, neuropati,

paræstesi,

somnolens,

hovedpine,

smagsforstyrrelser.

Øjne

Katarakt,

synsforstyrrelse,

dk_hum_53404_spc.doc

Side 8 af 14

makulære

ændringer.

Øre og labyrint

Vertigo.

Hjerte

Angina,

bradykardi.

Vaskulære

sygdomme

Hypertension.

Mave-tarm-kanalen

Opkastning, kvalme

diarré.

Recidiverende

hæmatemese,

steatorrhoea,

stomatitis, ændring

i afføringsmønster.

Lever og galdeveje

Asymptomatiske

forhøjelser i

leverfunktionstests.

Hepatitis

(herunder

levernekrose

granulomatøs

hepatitis)

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Stevens-

Johnson

syndrom

(SJS)/toksisk

epidermal

nekrolyse

(TEN)

Angioødem

afgrænset

medikamentelt

udslæt, alopeci,

misfarvet hår.

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelsmerter.

Nyrer og urinveje

Urolithiasis.

Hæmaturi, azetomi

/uræmi.

Det reproduktive

system og mammae

Mandlig

infertilitet, erektil

dysfunktion,

gynækomasti.

Almene symptomer

og reaktioner på

administrations-

stedet

Ødem, generel

utilpashed, asteni,

feber

Undersøgelser

Øget

indhold af

thyroidea-

stimuleren

de hormon

i blodet

1. Der er modtaget meget sjældne rapporter om trombocytopeni, agranulocytose og

aplastisk anæmi, især hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Der skal derfor

udvises forsigtighed i denne patientgruppe.

2. Alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder hudreaktioner forbundet med

eksfoliation, feber, lymfadenopati, artralgi og/eller eosinofili, herunder Stevens-Johnson's

syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, forekommer sjældent (se ”Hud og subkutane

væv”). Associeret vaskulitis og vævsreaktion kan manifestere sig på mange måder,

herunder hepatitis, nedsat nyrefunktion, akut cholangitis, xanthinsten og meget sjældent

dk_hum_53404_spc.doc

Side 9 af 14

krampeanfald. Akut anafylaktisk shock er blevet rapporteret meget sjældent. Hvis sådanne

reaktioner opstår, kan de forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen, og

behandlingen med Allopurinol "Orion" bør seponeres øjeblikkeligt og permanent.

Genbehandling bør ikke foretages hos patienter med overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN.

Kortikosteroider kan være fordelagtige til at overvinde overfølsomhedsreaktioner på

huden. Når generelle overfølsomhedsreaktioner er forekommet, har nyre- og/eller

leverlidelser sædvanligvis været til stede, især ved dødelig udgang.

Angioimmunoblastisk lymfadenopati er blevet beskrevet meget sjældent efter en biopsi af

generel lymfadenopati. Lymfadenopatier er tilsyneladende reversible efter seponering af

allopurinol.

En forsinket multi-organ overfølsomhedslidelse (kendt som overfølsomhedssyndrom eller

DRESS) med feber, udslæt, vaskulitis, lymfadenopati, pseudolymfom, arthralgi, leukopeni,

eosinofili, hepato-splenomegali, unormale leverfunktionstests og sygdomme med

galdegangstab (vanishing bile duct syndrome) (ødelæggelse og forsvinden af de

intrahepatiske galdegange) opstår i forskellige kombinationer. Andre organer kan også

være påvirkede (f.eks. lever, lunger, nyrer, pancreas, myokardium og kolon). Hvis sådanne

reaktioner opstår på hvilket som helst tidspunkt under behandlingen, skal allopurinol

seponeres øjeblikkeligt og permanent.

Når generaliserede overfølsomhedsreaktioner er opstået, har nyre og/eller leverlidelser som

regel været til stede, særligt når udfaldet har været fatalt.

3. I tidlige kliniske studier blev kvalme og opkastning rapporteret. For at øge den

gastrointestinale tolerabilitet bør allopurinol tages efter et måltid.

4. Hepatisk dysfunktion er blevet rapporteret uden tydelige tegn på mere generel

overfølsomhed.

5. Hudreaktioner er de mest almindelige reaktioner og kan forekomme på ethvert tidspunkt

under behandlingen. Det kan være i form af udslæt, makulopapulært, nogle gange

skællende, nogle gange rødligt og sjældent eksfoliativ.

Allopurinol bør seponeres øjeblikkeligt, hvis sådanne reaktioner opstår. Efter bedring oven

på milde reaktioner, kan allopurinolbehandlingen, hvis ønsket, genoptages med en mindre

dosis (f.eks. 50 mg/dag) og gradvist øges. Hvis udslættet vender tilbage, skal allopurinol

seponeres permanent, da mere alvorlig overfølsomhed kan opstå.

6. Hvis SJS/TEN, eller andre alvorlige overfølsomhedsreaktioner ikke kan udelukkes, må

allopurinol IKKE reintroduceres på grund af potentialet for en alvorlig eller endda dødelig

reaktion. Den kliniske diagnose af SJS/TEN udgør fortsat grundlaget for beslutningen.

Hvis sådanne reaktioner opstår nårsomhelst under behandlingen, bør allopurinol seponeres

straks og permanent.

7. Angioødem er blevet rapporteret at opstå med og uden tegn og symptomer på en mere

generel overfølsomhedsreaktion.

8. Det er blevet rapporteret, at feber opstår med eller uden tegn og symptomer på en mere

generel overfølsomhedsreaktion over for allopurinol (se ”Immunsystemet”).

dk_hum_53404_spc.doc

Side 10 af 14

9. Forekomsten af øget thyroideastimulerende hormon (TSH) i de relevante studier havde

ingen indvirkning på niveauerne af frit T4 eller havde TSH-niveauer, der tydede på

subklinisk hypothyreoidisme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formdoede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret om indtagelse af op til 22,5 g allopurinol uden bivirkninger. Symptomer

og tegn inkluderer kvalme, opkastning, diarré og svimmelhed og er blevet rapporteret hos

en patient, der indtog 20 g allopurinol. Restitution fulgte efter generel understøttende

behandling. Massiv absorption af allopurinol kan føre til betydelig hæmning af

xanthinoxidaseaktivitet, hvilket ikke burde have nogen uønsket virkning, medmindre det

har indvirkning på samtidig indtagelse af lægemidler, især med 6-mercaptopurin og/eller

azathioprin. Tilstrækkelig hydrering for at opretholde optimal diurese, fremskynder

udskillelsen af allopurinol og dets metabolitter. Hvis det anses nødvendigt, kan

hæmodialyse anvendes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 04 AA 01. Midler mod arthritis urica, Midler der hæmmer

urinsyreproduktionen.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Allopurinol er en hæmmer af xanthinoxidase. Allopurinol og dets hovedmetabolit

oxipurinol sænker niveauet af urinsyre i plasma og urin ved at hæmme xanthinoxidase,

som er enzymet, som katalyserer oxidationen af hypoxanthin til xanthin og xanthin til

urinsyre. Ud over hæmningen af purinkatabolisme hos nogle, men ikke alle

hyperurikæmiske patienter, hæmmes de novo-purinbiosyntesen via feedback-hæmning af

hypoxanthin-guanin phosphoribosyltransferase. Andre metabolitter af allopurinol

inkluderer allopurinol ribosid og oxipurinol-7 ribosid.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Allopurinol er aktivt, når det gives oralt, og det absorberes hurtigt fra den øvre mave-tarm-

kanal.

Man har ved studier påvist allopurinol i blodet 30-60 minutter efter dosering. Estimater for

biotilgængelighed varierer fra 67 % til 90 %. Maksimal plasmakoncentration af allopurinol

dk_hum_53404_spc.doc

Side 11 af 14

forekommer generelt ca. 1½ time efter oral administration af allopurinol, men falder

hurtigt og kan knapt påvises efter 6 timer. Maksimale koncentrationer af oxipurinol

forekommer generelt 3-5 timer efter oral administration af allopurinol og er mere

vedvarende.

Fordeling

Allopurinol bindes ubetydeligt af plasmaproteiner, og derfor menes variationer i

proteinbinding ikke at ændre clearance signifikant. Allopurinols tilsyneladende

distributionsvolumen er ca. 1,6 l/kg, hvilket antyder relativt udtalt optag i væv.

Allopurinols koncentrationer i væv er ikke blevet rapporteret hos mennesker, men det er

sandsynligt, at allopurinol og oxipurinol vil være til stede i de højeste koncentrationer i

leveren og tarmens slimhinder, når xanthinoxidaseaktiviteten er høj.

Biotransformation

Den vigtigste metabolit af allopurinol er oxipurinol. Andre metabolitter af allopurinol

omfatter allopurinol-ribosid og oxipurinol-7-ribosid.

Elimination

Ca. 20 % af den indtagede allopurinol udskilles i fæces i løbet af 48-72 timer. Allopurinol

metaboliseres hovedsageligt til oxipurinol ved xanthinoxidase og aldehydoxidase med

mindre end 10 % af det uomdannede lægemiddelstof udskilt i urinen. Allopurinols

plasmahalveringstid er ca. 1-2 timer.

Oxipurinol er en mindre potent hæmmer af xanthinoxidase end allopurinol, men

oxipurinols plasmahalveringstid er mere langvarig. Estimater varierer fra 13 til 30 timer

hos mennesker. Derfor opretholdes effektiv hæmning af xanthinoxidase i en 24-timers

periode med en enkelt daglig dosis allopurinol. Hos patienter med normal nyrefunktion vil

oxipurinol gradvist akkumuleres, indtil en steady state-plasmakoncentration af oxipurinol

er nået. Sådanne patienter, der tager 300 mg allopurinol/dag, vil generelt have

plasmakoncentrationer af oxipurinol på 5-10 mg/l.

Oxipurinol elimineres uomdannet i urinen, men har en lang halveringstid, fordi det

gennemgår tubulær reabsorption. Rapporterede værdier for halveringstiden er 13,6 - 29

timer. Det brede interval i disse værdier kan skyldes variationer i designet for studiet

og/eller kreatininclearance hos patienterne.

Farmakokinetik hos patienter med nedsat nyrefunktion

Allopurinol- og oxipurinolclearance er stærkt nedsat hos patienter med nedsat

nyrefunktion, hvilket resulterer i højere plasmaniveauer ved kronisk behandling. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion, hos hvilke kreatininclearance var 10-20 ml/min, var

plasmakoncentrationen af oxipurinol ca. 30 mg/l efter forlænget behandling med 300 mg

allopurinol/dag. Dette er omtrent den koncentration, som kunne opnås ved doser på 600

mg/dag hos folk med normal nyrefunktion. Nedsat dosis af allopurinol er derfor nødvendig

hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Farmakokinetik hos ældre patienter

Lægemidlets kinetik bliver sandsynligvis ikke ændret på anden vis end pga. nedsættelse af

nyrefunktionen (se ”Farmakokinetik hos patienter med nedsat nyrefunktion”).

dk_hum_53404_spc.doc

Side 12 af 14

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Teratogenicitet

Et studie med mus, som fik intraperitoneale doser på 50 eller 100 mg/kg på dag 10 og 13 af

drægtighedsperioden, resulterede i føtale abnormaliteter, men i lignende studier med rotter,

som fik 120 mg/kg på dag 12 i drægtighedsperioden, blev der ikke observeret

abnormaliteter. Omfattende studier med høje orale doser allopurinol på op til 100

mg/kg/dag i mus, op til 200 mg/kg/dag i rotter og op til 150 mg/kg/dag i kaniner på dag 8

og 16 i drægtighedsperioden medførte ingen teratogen virkning.

Et in vitro-studie med føtale spytkirtler fra mus i cellekultur for at opdage embryotoksicitet

indikerede, at allopurinol ikke ville forventes at forårsage embryotoksicitet uden også at

forårsage maternel toksicitet.

I dyrestudier resulterede applikation over længere tid af høje doser af allopurinol i dannelse

af xanthinbundfald (urolithiasis), som førte til morfologiske ændringer i de urinledende

organer.

Der er ikke yderligere ikke-kliniske data, der anses for at være af relevans for den kliniske

sikkerhed andre end dem, der er nævnt i andre punkter i dette produktresume.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Povidon

Natriumstivelsesglycolat

Stearinsyre

Kun i 300 mg

Sunset Yellow FCF aluminiumlak (E110)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVDC/PVC/aluminiumblister

Pakningsstørrelser

100 mg: 50 og 100 stk.

300 mg: 30 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

dk_hum_53404_spc.doc

Side 13 af 14

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

100 mg:

53404

300 mg:

53405

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. februar 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. marts 2019

dk_hum_53404_spc.doc

Side 14 af 14

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information