Allopurinol "Mylan" 100 mg tabletter

3. oktober 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Allopurinol "Mylan", tabletter

0.

D.SP.NR.

30214

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Allopurinol "Mylan"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 100 mg eller 300 mg allopurinol.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

En 100 mg tablet indeholder 48,2 mg lactose.

En 300 mg tablet indeholder 145,9 mg lactose og 2,6 mg sunset yellow FCF (E110).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

100 mg tabletten er hvid til råhvid, ca. 7,5 mm, rund, bikonveks, uden overtræk, på den ene

side præget med "AL" og "100" på hver sin side af delekærven og uden prægning på den

anden side.

300 mg tabletten er ferskenfarvet, ca. 11 mm, rund, bikonveks, uden overtræk, på den ene

side præget med "AL" og "300" på hver sin side af delekærven og uden prægning på den

anden side.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Allopurinol "Mylan" er indiceret til voksne ved:

Alle former for hyperuricæmi, som ikke kan kontrolleres ved hjælp af diæt, herunder

sekundær hyperuricæmi af forskellige årsager og i kliniske komplikationer ved

hyperurcæmiske tilstande, især manifest urinsyregigt, uratnefropati og til opløsning og

forebyggelse af urinsyresten.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 1 af 14

Behandling af recidiverende blandede calciumoxalatsten ved samtidig hyperuricæmi,

når væske, diæt og lignende tiltag ikke har haft effekt.

Allopurinol "Mylan" er indiceret til børn og unge ved:

Sekundær hyperuricæmi af forskellige årsager.

Urinsyrenefropati under leukæmibehandling.

Arvelige enzymmangelsygdomme, Lesch-Nyhans syndrom (delvis eller total mangel

på hypoxanthin-guaninphosphoribosyltransferase) og mangel på

adeninphosophoribosyltransferase.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne og unge i alderen 15-18 år

Behandlingen med Allopurinol "Mylan" bør opstartes med lav dosering, f.eks. 100 mg/dag,

for at nedsætte risikoen for bivirkninger, og dosis bør kun øges, hvis serumuratresponset er

utilfredsstillende. Der bør udvises ekstra forsigtighed, hvis nyrefunktionen er nedsat (se

Nedsat nyrefunktion).

100 til 200 mg dagligt ved milde tilstande, 300 til 600 mg dagligt ved moderat alvorlige

tilstande eller 700 til 900 mg dagligt ved svært alvorlige tilstande.

Der kan gives op til 300 mg som enkeltdosis. Doser over 300 mg bør fordeles i flere doser

i løbet af dagen.

Hvis det er nødvendigt med en dosering baseret på mg/kg legemsvægt, skal der anvendes

2-10 mg/kg legemsvægt/dag.

Pædiatrisk population

Allopurinol "Mylan" 100 mg tabletter: Pædiatrisk population ≥15 kg legemsvægt

Allopurinol "Mylan" 300 mg tabletter: Indeholder sunset yellow FCF og bør ikke gives til

børn

Børn og unge i alderen 6-15 år: 10-20 mg/kg legemsvægt/dag op til maksimalt 400 mg

dagligt, fordelt på tre doser.

Allopurinols sikkerhed og virkning hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Brug hos børn er sjældent indiceret, undtagen ved maligne sygdomme (især leukæmi) og

visse enzymforstyrrelser såsom Lesch-Nyhans syndrom.

Ældre

Da der mangler specifikke data, bør der anvendes den laveste dosering, der giver

tilfredsstillende uratreduktion. Se dosisanbefalinger under punkterne "Nedsat

nyrefunktion" og i pkt. 4.4.

Akutte arthritis urica-anfald

Når behandling med allopurinol initieres, kan mobilisering af urat fra aflejringer i vævet

medføre forværring af akutte arthritis urica-anfald. Behandling med Allopurinol "Mylan"

må ikke påbegyndes, før et akut arthritis urica-anfald har fortaget sig fuldstændig. Når

behandlingen skal initieres efter et akut arthritis urica-anfald, anbefales en lav startdosis

(100 mg) med trinvis forøgelse af dosis for at undgå forværring.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 2 af 14

Der kan også administreres et antiinflammatorisk lægemiddel i en måned. Hvis patienter

under behandling med Allopurinol "Mylan" får et akut arthritis urica-anfald, bør

behandlingen fortsætte med uændret dosis, mens anfaldet behandles med et passende

antiinflammatorisk lægemiddel.

Da allopurinol anvendes til at erstatte urikosurika, kan forværring af arthritis urica-anfald

undgås, hvis det anvendte urikosurika seponeres gradvist over en periode på mindst en

måned efter behandling med Allopurinol "Mylan" med normal dosis er initieret.

Nedsat nyrefunktion

Eftersom allopurinol og dets metabolitter udskilles via nyrerne, kan nedsat nyrefunktion

resultere i ophobning af lægemidlet og/eller dets metabolitter og deraf følgende forlænget

halveringstid i plasma.

Følgende skema kan anvendes som vejledning i forbindelse med behandling af voksne:

Kreatinin-

clearance

(normalværdi 60 til 120 ml/min)

Dosis ved nedsat nyrefunktion

>20 ml/min

normal dosis

10 til 20 ml/min

100 til 200 mg dagligt

<10 ml/min

100 mg/dag eller længere

dosisinterval

Hvis der er adgang til faciliteter til monitorering af plasmaoxipurinol-koncentrationerne,

bør dosis justeres for at fastholde plasmaniveauerne af oxipurinol under 100 mikromol/liter

(15,2 mg/liter).

Nyredialyse

Allopurinol og dets metabolitter fjernes ved nyredialyse. Hvis der er behov for dialyse to

til tre gange om ugen, bør det overvejes at anvende en anden doseringsplan med 300-400

mg Allopurinol "Mylan" umiddelbart efter hver dialyse og ingen doser imellem

dialysebehandlingerne.

Nedsat leverfunktion

Der bør anvendes lavere doser hos patienter med nedsat leverfunktion.

Behandling af tilstande med høj uratomsætning, f.eks. neoplasi, Lesch-Nyhans syndrom

Det anbefales at korrigere eksisterende hyperurikæmi og/eller hyperurikosuri med

Allopurinol "Mylan" inden opstart af cytotoksisk behandling. Det er vigtigt at sikre

tilstrækkelig hydrering for at opretholde optimal diurese og at forsøge alkalinisering af

urinen for at øge opløseligheden af urat/urinsyre i urinen. Doseringen af allopurinol bør

ligge i den lave ende af den anbefalede doseringsplan.

Hvis nyrefunktionen er kompromitteret som følge af uratnefropati eller anden patologi,

skal rådene i afsnittet "Nedsat nyrefunktion" følges. Disse tiltag kan reducere risikoen for

aflejring af xanthin og/eller oxipurinol, som komplicerer den kliniske situation (se også

pkt. 4.5 og 4.8.).

dk_hum_57482_spc.doc

Side 3 af 14

Anbefalet monitorering

Doseringen bør justeres på baggrund af monitorering af serumuratkoncentrationerne og

niveauerne af urat/urinsyre i urinen med passende mellemrum.

Administration

Oral anvendelse.

Allopurinol "Mylan" bør indtages oralt efter et måltid for at reducere mulige

gastrointestinale forstyrrelser.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhedssyndrom,

Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)

Allopurinol skal straks seponeres, hvis der opstår hududslæt eller andre tegn på

overfølsomhed på grund af risikoen for alvorlige overfølsomhedsreaktioner (inklusive SJS

og TEN (også kendt som lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske

symptomer, DRESS-syndromet)) (se pkt. 4.8 – Immunsystemet og Hud og subkutane

væv).

Hvis hudreaktionen var mild, kan behandling med allopurinol genoptages med en lavere

dosis, som gradvist kan øges. Hvis hudreaktionen vender tilbage, bør Allopurinol

seponeres permanent.

Overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol kan vise sig på mange forskellige måder,

herunder som makulopapulært eksantem, overfølsomhedssyndrom (også kaldet DRESS)

og SJS/TEN.

Disse reaktioner er kliniske diagnoser, og den kliniske fremtræden af disse reaktioner

udgør grundlaget for beslutningstagning. Hvis der opstår sådanne reaktioner under

behandlingen, bør allopurinol straks seponeres. Det bør ikke forsøges at genoptage

behandlingen med allopurinol hos patienter med overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN.

Kortikosteroider kan være nyttige til behandling af overfølsomhedsreaktioner i huden.

HLA-B*5801-allel

Allel HLA-B*5801 har vist sig at være forbundet med risikoen for udvikling af

allopurinolrelateret overfølsomhedssyndrom og SJS/TEN. Forekomsten af allel HLA-

B*5801 varierer meget mellem forskellige etniske populationer, idet den er op til 20 % i

den Han-kinesiske population, 8-15 % i den thailandske population, cirka 12 % i den

koreanske population og 1-2 % hos personer af japansk eller europæisk oprindelse. Brugen

af genotypebestemmelse som screeningsværktøj med henblik på at træffe beslutninger

vedrørende allopurinolbehandling er ikke klarlagt.

Det bør overvejes at screene for HLA-B*5801 inden opstart af behandling med allopurinol

i patientundergrupper, hvor prævalensen af denne allel vides at være høj. Kronisk

nyresygdom kan øge risikoen yderligere hos sådanne patienter. I tilfælde, hvor der ikke

foreligger nogen HLA-B*5801-genotypebestemmelse hos patienter af Han-kinesisk,

thailandsk eller koreansk oprindelse, bør fordelene ved behandling evalueres nøje, og der

dk_hum_57482_spc.doc

Side 4 af 14

bør kun iværksættes behandling, hvis de vurderes at opveje de potentielle øgede risici.

Brugen af genotypebestemmelse er ikke undersøgt i andre patientpopulationer.

Hvis patienten vides at være bærer af HLA-B*5801 (især patienter af Han-kinesisk,

thailandsk eller koreansk oprindelse), bør der ikke opstartes behandling med allopurinol,

medmindre der ikke er andre passende behandlingsmuligheder, og fordelene forventes at

opveje risiciene. Der skal udvises ekstra årvågenhed for tegn på overfølsomhedssyndrom

eller SJS/TEN, og patienten bør informeres om behovet for straks at stoppe behandlingen i

tilfælde af symptomer.

SJS/TEN kan stadig forekomme hos patienter, der testes negative for HLA-B*5801, uanset

deres etniske oprindelse.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der bør anvendes lavere doser hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion.

Der er en kumulativ risiko hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Patienter i

behandling for hypertension eller hjerteinsufficiens, for eksempel med diuretika eller ACE-

hæmmere, kan samtidig have en vis nedsættelse af nyrefunktionen, og allopurinol bør

anvendes med forsigtighed i denne gruppe.

Kronisk nyresvigt og samtidig anvendelse af diuretika, især thiazider, er blevet associeret

med en øget risiko for udvikling af allopurinol-induceret SJ/TEN og andre alvorlige

overfølsomhedsreaktioner.

Asymptomatisk hyperurikæmi i sig selv anses normalt ikke som en indikation for brug af

allopurinol. Tilstanden kan korrigeres med væske- og kostændringer ledsaget af

behandling af den underliggende årsag.

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af aplastisk anæmi med dødeligt udfald ved

behandling med allopurinol. Nedsat nyrefunktion kan være en risikofaktor og dosis bør

tilpasses herefter (se pkt. 4.2). Hvis der er tegn/symptomer på beskadigelse af blodet, skal

det overvejes at seponere allopurinol.

Akutte arthritis urica-anfald

Når behandling med allopurinol initieres, kan mobilisering af urat fra aflejringer i vævet

medføre forværring af akutte arthritis urica-anfald. Behandlingen med Allopurinol

"Mylan" må ikke påbegyndes, før et akut arthritis urica-anfald har fortaget sig fuldstændig.

I starten af behandlingen med allopurinol, kan der i lighed med andre urikosurika, opstå

akut arthritis urica-anfald. Derfor tilrådes det at give profylaktisk behandling med et egnet

antiinflammatorisk lægemiddel eller colchicin i flere måneder. Der henvises til litteraturen

for oplysninger om korrekt dosering og advarsler og forsigtighedsregler.

Hvis patienter under behandling med Allopurinol "Mylan" får et akut arthritis urica-anfald,

bør behandlingen fortsætte med uændret dosis, mens anfaldet behandles med et passende

antiinflammatorisk lægemiddel.

Xanthin-aflejring

I situationer, hvor hastigheden af uratdannelse er kraftigt forøget (f.eks. ved malign

sygdom og behandling heraf og Lesch-Nyhans syndrom), ledsages den reducerede

dk_hum_57482_spc.doc

Side 5 af 14

uratdannelse under allopurinol-behandling af en relativ stigning i xanthin og hypoxanthin

fraktioner. I sådanne situationer kan den absolutte koncentration af xanthin i urinen i

sjældne tilfælde stige så meget, at der aflejres xanthin i urinvejen. Denne risiko kan

minimeres ved hjælp af tilstrækkelig hydrering. Alkalisering af urinen er af afgørende

betydning ved behandling af nyresten, men af mindre betydning ved behandling af

xanthinsten. Der er fundet xanthinkrystaller i muskelvæv hos patienter, der behandles med

allopurinol, men den kliniske signifikans af dette menes at være minimal.

Thyreoidealidelser

Der er set øgede TSH-værdier (>5,5 μIE/ml) hos patienter i langvarig behandling med

allopurinol (5,8%) i et langvarigt forlængelsesstudie med åben behandling.

Der skal

udvises forsigtighed, når allopurinol anvendes hos patienter med forandringer i

thyroideafunktionen.

Urinsyresten

Adækvat behandling med allopurinol vil resultere i opløsning af store urinsyresten i

nyrebækkenet med en forsvindende lille risiko for fastkiling i urinlederen.

Allopurinol "Mylan" indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med

hereditær galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose-/galactosemalabsorption.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i

det væsentlige natrium-fri.

Allopurinol "Mylan" 300 mg tabletter indeholder også sunset yellow FCF (azo farvestof).

Dette kan medføre allergiske reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ampicillin/amoxicillin

Der er rapporteret om en øget forekomst af hududslæt hos patienter, der får ampicillin eller

amoxicillin samtidigt med allopurinol, i forhold til patienter, der ikke får begge

lægemidler. Årsagen til den indberettede sammenhæng er ikke fastlagt. Det anbefales dog,

at der om muligt anvendes andre lægemidler end ampicillin eller amoxicillin hos patienter,

der får allopurinol.

Azathioprin

Allopurinol kan forstærke azathioprins virkning ved at hæmme dets metabolisme. Hvis

disse lægemidler skal administreres samtidig, skal den cytostatiske dosis reduceres til 25 %

af den sædvanlige dosis.

Mercaptopurin

Allopurinol kan forstærke mercaptopurins virkning ved at hæmme dets metabolisme via

xanthin-oxidase. Ved samtidig administration med allopurinol skal den cytostatiske dosis

reduceres til 25 % af den sædvanlige dosis.

Vidarabin (adeninarabinosid)

Der er rapporter som antyder, at samtidig administration af allopurinol og vidarabin kan

øge risikoen for toksisk effekt af vidarabin.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 6 af 14

Chlorpropamid

Hvis allopurinol gives samtidig med chlorpropamid hos patienter med nedsat nyrefunktion,

kan der være en øget risiko for en forlænget hypoglykæmisk virkning, fordi allopurinol og

chlorpropamid kan konkurrere om udskillelsen i nyretubuli.

Ciclosporin

Der er indberetninger, som antyder, at plasmakoncentrationen af ciclosporin kan være

forøget ved samtidig behandling med allopurinol. Der bør tages højde for muligheden for

øget ciclosporin-toksicitet ved samtidig administration af lægemidlerne.

Cytostatika

Bloddyskrasier forekommer hyppigere ved samtidig administration af allopurinol og

cytostatika (f.eks. cyclophosphamid, doxorubicin, bleomycin, procarbazin,

alkylhalogenider), end når disse aktive stoffer administreres alene.

Der bør derfor gennemføres regelmæssig kontrol i form af blodtællinger.

Theophyllin

Høje, daglige doser allopurinol (f.esk. 600 mg) reducerer clearance af theophyllin, og

derfor tilrådes det at monitorere theophyllin-niveauet.

Salicylater og urikosurika

Stoffer, som øger udskillelsen af urinsyre, f.eks. probenecid og høje doser salicylater, kan

medføre en øget udskillelse af allopurinols aktive metabolit, oxipurinol, hvilket til gengæld

kan føre til nedsat terapeutisk virkning af allopurinol. Dette må vurderes i hvert enkelt

tilfælde.

Phenytoin

Allopurinol kan hæmme den hepatiske metabolisme af phenytoin.

Antikoagulantia af coumarintypen

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om øget virkning af warfarin og andre antikoagulantia

af coumarintypen ved samtidig administration af allopurinol. Derfor skal alle patienter, der

får antikoagulantia, monitoreres nøje.

Didanosin

Hos raske frivillige og hiv-patienter, der fik didanosin, var C

og AUC-værdierne af

plasmadidanosin ca. fordoblet ved samtidig behandling med allopurinol (300 mg dagligt).

Den terminale halveringstid var upåvirket. Ved samtidig administration af allopurinol kan

det være nødvendigt at reducere dosis af didanosin.

Diuretika

Der er rapporteret om interaktion mellem allopurinol og furosemid, som medfører forhøjet

koncentration af serumurat og forhøjet plasmakoncentration af oxipurinol. Der er

rapporteret øget risiko for overfølsomhed, når allopurinol administreres sammen med

diuretika, især thiazider, og især ved nedsat nyrefunktion.

Angiotensin-konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere)

Der er rapporteret øget risiko for overfølsomhed, når allopurinol administreres sammen

med ACE-hæmmere, især ved nedsat nyrefunktion.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 7 af 14

Aluminiumhydroxid

Allopurinol kan have nedsat virkning, hvis det tages samtidig med aluminiumhydroxid.

Der bør være et mellemrum på mindst 3 timer mellem indtagelse af de to lægemidler.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data om påvirkningen af allopurinol på fertilitet.

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af allopurinol hos gravide.

Dyrestudier er utilstrækkelige med hensyn til reproduktionstoksicitet.

Allopurinol bør kun anvendes under graviditet, hvis der ikke er noget sikkert alternativ

eller hvis fordelene er større end de mulige risici.

Amning

Allopurinol og dets metabolit oxipurinol udskilles i human mælk. Der er ingen data

vedrørende virkningen af allopurinol eller dets metabolitter hos det ammede barn.

Det frarådes at anvende allopurinol under amning.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med allopurinol seponeres, idet

der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for

moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der kan forekomme døsighed, svimmelhed og ataksi hos patienter i behandling med

allopurinol. Det skal der tages højde for i situationer, der kræver stor koncentration, f.eks.

når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

Der foreligger ingen nyere klinisk dokumentation for dette lægemiddel, der kan anvendes i

beregningen af bivirkningshyppigheden. Hyppigheden af bivirkninger kan variere med

dosis og ved kombination med andre lægemidler.

De nedenfor tildelte hyppighedskategorier er estimater. Bivirkningerne er klassificeret

ifølge systemorganklasse og hyppighed. Der er benyttet følgende konvention til

klassificering af hyppigheden: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10),

ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1. Tabel over bivirkninger

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget sjælden

Furunkler

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Agranulocytose

Aplastisk anæmi

Thrombocytopeni

Leucopeni

Leucocytose

Eosinofili

dk_hum_57482_spc.doc

Side 8 af 14

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Sjælden

Generaliseret overfølsomhedssyndrom

Meget sjælden

Angioimmunoblastært T-cellelymfom

Anafylaktisk shock

Anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Diabetes mellitus

Hyperlipidæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget sjælden

Depression

Nervesystemet

Meget sjælden

Koma

Paralyse

Ataksi

Perifer neuropati

Paræstesi

Perifer neuritis

Døsighed

Hovedpine

Dysgeusi

Krampeanfald

Øjne

Meget sjælden

Katarakt

Nedsat syn

Makulopati

Øre og labyrint

Meget sjælden

Vertigo

Hjerte

Meget sjælden

Angina pectoris

Bradykardi

Vaskulære sygdomme

Meget sjælden

Hypertension

Vasculitis

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Opkastning

Kvalme

Diarré

Meget sjælden

Hæmatemese

Steatorré

Stomatitis

Ændret afføringsmønster

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Unormal leverfunktionstest

Sjælden

Hepatitis (inklusive levernekrose og

granulomatøs hepatitis)

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt

Sjælden

Granulomatøse eller makulopapulære

forandringer, kløe, rødme, afskalning af

huden,

Stevens-Johnsons syndrom/toksisk

Epidermal nekrolyse

Lyell’s syndrom

Erythema multiforme

Meget sjælden

Angioødem

Medicinudslæt

Alopeci

Ændret hårfarve

dk_hum_57482_spc.doc

Side 9 af 14

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden

Myalgi

Artralgi

Nyrer og urinveje

Meget sjælden

Hæmaturi

Azotæmi

interstitiel nefritis

Xanthin-nyresten

Nyresvigt

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden

Mandlig infertilitet

Erektil dysfunktion

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget sjælden

Ødem

Utilpashed

Asteni

Pyreksi

Undersøgelser

Almindelig

Øget indhold af thyroideastimulerende

hormon i blodet

Der er modtaget meget sjældne indberetninger om trombocytopeni, agranulocytose og aplastisk

anæmi, især hos personer med nedsat nyre- og/eller leverfunktion. Der skal derfor udvises særlig

forsigtighed i denne patientgruppe.

I sjældne tilfælde kan der forekomme alvorlige overfølsomhedsreaktioner, inklusive

hudreaktioner med feber, udslæt, vasculitis, lymfadenopati, pseudolymfom, artralgi, leucopeni,

og/eller eosinofili (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN) (se Hud og subkutane væv). Relateret vasculitis og vævsrespons kan manifestere sig på

forskellige måder, inklusive hepatosplenomegali, hepatitis, abnorme leverfunktionsværdier og

nedbrydning af galdegange (vanishing bile duct syndrome) (vækst og tab af intrahepatiske

galdegange) og nyresvigt og, i meget sjældne tilfælde, krampeanfald. Andre organer kan også

påvirkes (f.eks. lever, lunger, nyrer, pancreas, myokardium og colon). Der er rapporteret meget

sjældne tilfælde af akut anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå på et hvilket som helst

tidspunkt i løbet af behandlingen, og i så tilfælde skal allopurinol seponeres omgående og

permanent. Behandlingen må ikke genoptages hos patienter med overfølsomhedssyndrom og

SJS/TEN. Kortikosteroider kan være gavnlige til behandling af overfølsomhedsreaktioner på

huden. En forsinket overfølsomhedsforstyrrelse, der berører flere organer (kaldet

overfølsomhedssyndrom eller DRESS) og som er forbundet med feber, udslæt, vaskulitis,

lymfadenopati, pseudolymfom, artralgi, leukopeni, eosinofili, hepatosplenomegali, abnorme

leverfunktionsværdier og vanishing bile duct syndrome (et syndrom, hvor de intrahepatiske

galdegange nedbrydes og forsvinder), optræder i diverse kombinationer; andre organer kan også

påvirkes (f.eks. lever, lunger, nyrer, pancreas, myokardium og colon). Sådanne reaktioner kan

opstå på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af behandlingen, og i så tilfælde skal allopurinol

seponeres omgående og permanent. I de tilfælde, hvor der er opstået generaliserede

overfølsomhedsreaktioner, har det som regel været hos patienter med nyre- og/eller

leversygdom, især når udfaldet var fatalt.

Generaliseret overfølsomhedsssyndrom inklusive feber, angioødem, lymfadenopati, vaskulitis,

artralgia, eosinofili, hudforandringer som f.eks. SJS, TEN og nedsat nyre- og leverfunktion.

4. Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af angioimmunoblastær lymfadenopati efter biopsi

af generaliseret lymfadenopati. Det synes at være reversibelt ved seponering af allopurinol.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 10 af 14

5. Der er rapporteret om hepatisk dysfunktion uden åbenlyse tegn på mere generaliseret

overfølsomhed.

6. Der er rapporteret om angioødemer med og uden tegn og symptomer på en mere generaliseret

overfølsomhedsreaktion.

7. Der er rapporteret om feber med og uden tegn og symptomer på en mere generaliseret

overfølsomhedsreaktion over for allopurinol (se Immunsystemet).

Forekomsten af øget thyroideastimulerende hormon (TSH) i de relevante studier havde ingen

indvirkning på niveauerne af frit T4 eller havde TSH-niveauer, der tydede på subklinisk

hypothyreoidisme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Toksicitet

10 g hos voksne fremkaldte moderat forgiftning, mens 22,5 g hos en 15-årig patient ikke

medførte symptomer efter tidlig ventrikeltømning.

Symptomer og tegn

Hos en patient, der havde indtaget 20 g allopurinol, omfattede de indberettede symptomer

og tegn kvalme, opkastning, diarré og svimmelhed. Patienten kom sig efter almene

understøttende tiltag. Se pkt. 4.8 for andre mulige symptomer. Der kan forekomme

udskillelse af krystaller i urinvejene.

Behandling

Eventuel ventrikelskylning med kul. En god diurese bør opretholdes. Eventuel alkalisering

af urinen til pH 7. Symptomatisk behandling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 04 AA 01. Midler, der hæmmer urinsyreproduktionen.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Enzymet xanthinoxidase katalyserer omdannelsen af hypoxanthin til xanthin og af xanthin

til urinsyre. Allopurinol hæmmer xanthinoxidase og sænker uratniveauet ved at reducere

dk_hum_57482_spc.doc

Side 11 af 14

dannelsen af ny urinsyre. Allopurinol sænker derfor niveauet af urinsyre i serum, fremmer

mobiliseringen af udfældningen af urat i vævet, reducerer udskillelsen af urat i urinen og

forhindrer dannelsen af nyresten og nyregrus i urinen.

Farmakodynamisk virkning

Udover hæmningen af purinkatabolismen hos visse, men ikke alle hyperurikæmiske

patienter, undertrykkes de novo-purinbiosyntesen via feedback-hæmning af hypoxanthin-

guaninphosphoribosyltransferase.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Allopurinol er aktivt, når det indgives oralt, og det absorberes hurtigt. Biotilgængeligheden

estimeres at være fra 67 % til 90 %.

De maksimale plasmaniveauer af allopurinol opnås som regel cirka 1,5 time efter oral

administration af allopurinol. De maksimale niveauer af oxipurinol indtræder som regel 3-

5 timer efter oral administration af allopurinol.

Fordeling

Allopurinol bindes i ubetydelig grad til plasmaproteiner, og derfor forventes variationer i

proteinbindingen ikke at ændre clearance betydeligt. Allopurinols tilsyneladende

fordelingsvolumen er cirka 1,6 liter/kg.

Biotransformation

Allopurinols vigtigste metabolit er oxipurinol, som også er en hæmmer af xanthinoxidase.

Andre af allopurinols metabolitter er allopurinolribosid og oxipurinol-7-ribosid.

Elimination

Cirka 20 % af indtaget allopurinol udskilles via fæces. Allopurinol elimineres primært ved

metabolisk omdannelse til oxipurinol via xanthinoxidase og aldehydoxidase, og under 10

% af det uomdannede stof udskilles via urinen.

Plasmahalveringstiden for allopurinol er ca. 1 til 2 timer.

Oxipurinol er en mindre potent hæmmer af xanthinoxidase end allopurinol, men

plasmahalveringstiden for oxipurinol er meget længere. Den vurderes at være fra 13 til 30

timer hos mennesker. Der opretholdes derfor effektiv hæmning af xanthinoxidase over en

24-timers periode med en enkelt daglig dosis allopurinol. Patienter med normal

nyrefunktion, der tager 300 mg allopurinol om dagen, vil generelt have plasmaoxipurinol-

koncentrationer på 5-10 mg/liter.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Udskillelsen af allopurinol og oxipurinol er kraftigt nedsat hos patienter med nedsat

nyrefunktion, hvilket resulterer i højere plasmaniveauer ved kronisk behandling. Patienter

med nedsat nyrefunktion og kreatinin-clearance-værdier mellem 10 og 20 ml/min. havde

oxipurinolkoncentrationer i plasma på cirka 30 mg/liter efter langvarig behandling med

300 mg allopurinol om dagen. Dette svarer cirka til den koncentration, der normalt ville

blive opnået med doser på 600 mg/dag hos patienter med normal nyrefunktion. Derfor skal

allopurinoldosen reduceres hos patienter med nedsat nyrefunktion.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 12 af 14

Ældre

Der forventes ingen anden indvirkning på lægemidlets kinetik end indvirkningen af nedsat

nyrefunktion (se Nedsat nyrefunktion).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Genotoksicitet

Cytogene studier viste, at allopurinol ikke inducerer kromosomabnormaliteter i humant

blod in vitro ved koncentrationer på op til 100 mikrogram/ml og in vivo ved doser på op til

600 mg/dag i en gennemsnitlig periode på 40 måneder.

Allopurinol danner ikke nitrosostoffer in vitro og påvirker ikke omdannelsen af

lymfocytter in vitro.

Teratogenicitet

I et studie med mus, der fik intraperitoneale doser på 50 eller 100 mg/kg på gestationsdag

10 eller 13, blev der set føtale abnormiteter.

Et in vitro-studie med brug af føtale spytkirtler fra mus i kultur med henblik på detektering

af embryotoksicitet viste, at allopurinol ikke forventes at forårsage embryotoksicitet uden

også at forårsage maternel toksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Allopurinol 100 mg tabletter

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Povidon

Natriumstivelsesglycolat

Stearinsyre

Allopurinol 300 mg tabletter

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Povidon

Natriumstivelsesglycolat

Sunset yellow FCF aluminium lake (E110)

Stearinsyre

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

dk_hum_57482_spc.doc

Side 13 af 14

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Allopurinol "Mylan" 100 mg tabletter fås i PVDC/PVC-Aluminium folieblisterpakninger i

kartonæsker med 20, 50, 60 og 100 tabletter

Allopurinol "Mylan" 300 mg tabletter fås i PVDC/PVC-Aluminium folieblisterpakninger i

kartonæsker med 30, 60 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

100 mg: 57482

300 mg: 57483

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

23. november 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. oktober 2019

dk_hum_57482_spc.doc

Side 14 af 14