Alk (106) Alnus Glutinosa 10 HEP opløsning til priktest (Soluprick-SQ)

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Rød el
Tilgængelig fra:
ALK-Abello A/S
ATC-kode:
V04CL
INN (International Name):
Red electricity
Dosering:
10 HEP
Lægemiddelform:
opløsning til priktest (Soluprick-SQ)
Autorisationsnummer:
08854
Autorisation dato:
1986-05-16

2. juli 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Thymoglobuline, pulver til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

08854

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Thymoglobuline

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 25 mg anti-humant thymocytimmunglobulin (kanin)

Efter rekonstituering med 5 ml vand til injektionsvæsker indeholder opløsningen 5 mg kanin-

ATG/ml (koncentrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til infusionsvæske, opløsning.

Thymoglobuline er et cremefarvet, frysetørret pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og behandling af organafstødning ved nyre-, hjerte-, pancreas- eller

levertransplantation

Behandling af graft-versus-host disease (GvHD)

Hæmatologi: behandling af aplastisk anæmi

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doseringen afhænger af indikationen, indgiftregimet og evt. kombinationen med andre

immunsuppressive midler.

Følgende dosisanbefalinger kan anvendes som en reference. Behandlingen kan afbrydes uden

gradvis aftrapning af dosis.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 1 af 12

Immunsuppression ved transplantation:

Profylakse mod graftafstødning:

1,25 til 2,5 mg/kg/dag i henholdsvis 1-3 uger efter pancreas- eller levertransplantation og 3-10

dage efter hjertetransplantation.

1-1,5 mg/kg/dag i 2-10 dage efter transplantation af en nyre svarende til en kumulativ dosis på

2-15 mg/kg.

Behandling af graftafstødning:

1,5 mg/kg/dag i 3-14 dage efter nyre- og hjertetransplantation svarende til en kumulativ dosis

på 4,5-21 mg/kg.

Behandling af akut graft versus host-sygdom:

2,5-5 mg/kg/dag indtil bedring af kliniske og biologiske markører og symptomer.

Behandling af aplastisk anæmi:

2,5-3,5 mg/kg/dag i 5 på hinanden følgende dage svarende til en kumulativ dosis på 12,5-17,5

mg/kg.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8 og 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering. Tilgængelige data indikerer, at pædiatriske patienter ikke behøver anden

dosis end voksne.

Ældre

Den anbefalede dosering til ældre: Dosis er den samme som ovenfor anført.

Dosisjusteringer

Konstateret trombocytopeni og/eller leukopeni (inkl. lymfopeni og neutropeni) er reversibelt

ved dosisjustering. Hvis trombocytopeni og/eller leukopeni ikke er en del af den

bagvedliggende sygdom eller forbundet med den tilstand, der gives Thymogobuline for,

foreslås følgende dosisreduktion:

Dosisreduktion skal overvejes, hvis trombocytantallet er 50–75 x 10

/l eller hvis

leukocyttallet er 2–3 x10

Afbrydelse af behandlingen skal overvejes, hvis der ses vedvarende og svær

trombocytopeni (<50 x 10

/l), eller der udvikles leukopeni (<2 x 10

Administration

Anti-humant thymocyt-immunglobulin (kanin) gives normalt i et behandlingsforløb med

adskillige immunosuppressiva.

Administration af intravenøs kortikosteroid, antihistamin og antipyretika anbefales forud for

infusion af anti-humant thymocyt-immunglobulin (kanin). Den rekonstituerede opløsning er

klar eller let uigennemsigtig.

Infunderes langsomt i en stor vene. Infusionshastigheden tilpasses, så den samlede varighed er

mindst 4 timer.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 2 af 12

Rekonstituering og fortynding beskrives i pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for kaninproteiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktiv, akut eller kronisk infektion, hvor yderligere immunosuppression ville være

kontraindiceret.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Thymoglobuline bør anvendes under omhyggelig medicinsk kontrol på et hospital.

Thymoglobuline må kun administreres i henhold til instruktion fra en speciallæge med

erfaring i immunosuppressiv behandling i forbindelse med transplantationer. Patienterne bør

overvåges nøje under infusionen. Særlig opmærksomhed skal rettes imod overvågning af

patienten for eventuelle symptomer på anafylaktisk shock. Nøje overvågning af patienten skal

fortsætte under infusionen og i et stykke tid efter afslutningen af infusionen, indtil patienten er

stabil.

Før indgivelse af Thymoglobuline er det tilrådeligt at klarlægge, om patienten er allergisk

over for kaninproteiner. Sundhedspersonale og udstyr osv. skal være til rådighed i de første

dage af behandlingen til at give akut behandling, hvis nødvendigt.

Advarsler

Leversygdomme

Thymoglobuline skal administreres med særlig forsigtighed til patienter med

leversygdomme såsom allerede eksisterende koagulationsforstyrrelser, som kan forværres.

Nøje overvågning af thrombocytter og koagulationsparametre anbefales.

Immun-medierede reaktioner

I sjældne tilfælde har der været rapporteret om alvorlige, immunmedierede reaktioner ved

brug af Thymoglobuline svarende til anafylaktiske reaktioner eller svær cytokin-release-

syndrom (CRS).

Der har været meget sjældne rapporter om anafylaktiske reaktioner med dødelig udgang

(se pkt. 4.8). Hvis der forekommer en anafylaktisk reaktion, skal infusionen omgående

standses, og passende akutbehandling omgående initieres (herunder adrenalin,

kortikosteroid og symptomatisk behandling). Udstyr til akutbehandling af anafylaktisk

shock skal være let tilgængeligt Hvis en patient, der tidligere har haft en anafylaktisk

reaktion på Thymoglobuline, igen skal have Thymoglobuline, skal dette kun ske efter nøje

overvejelser.

Svære, akutte, infusions-relaterede reaktioner (IAR) forbindes ligesom CRS med

frigivelsen af cytokiner pga. aktiverede monocytter og lymfocytter. I sjældne tilfælde har

disse rapporterede reaktioner været forbundet med alvorlige hjerte/lunge-hændelser

og/eller dødsfald (se ”Forholdsregler” og pkt. 4.8).

Infektion

Thymoglobuline anvendes rutinemæssigt sammen med andre immunosuppressiva. Der er

rapporteret om infektioner (bakterier, svampe, virus og protozoer), reaktivering af

infektion (især cytomegalovirus [CMV]) og sepsis efter indgift af Thymoglobuline

sammen med flere andre immunosuppressiva. I sjældne tilfælde har disse infektioner haft

dødelig udgang.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 3 af 12

Forholdsregler

Generelt

Den korrekte dosering af Thymoglobuline adskiller sig fra andre anti-thymocytglobulin-

produkter (ATG), idet proteinsammensætningen og –koncentrationen varierer afhængig af,

hvilken ATG-kilde der anvendes. Lægerne skal derfor være omhyggelige med at sikre, at

den ordinerede dosis svarer til det ATG-produkt, der gives.

Thymoglobuline bør anvendes under omhyggelig lægelig kontrol på et hospital. Patienter

bør overvåges nøje under infusionen og i et stykke tid efter afslutningen af infusionen,

indtil patienten er stabil. Nøje overensstemmelse med den anbefalede dosis og infusionstid

kan nedsætte forekomsten og sværhedsgraden af IAR’er. Desuden kan nedsættelse af

infusionshastigheden minimere mange af disse IAR’er. Præmedicinering med antipyretika,

kortikosteroider og/eller antihistaminer kan nedsætte både forekomsten og sværhedsgraden

af disse reaktioner.

Kort infusionstid er blevet forbundet med rapporter om CRS. I sjældne tilfælde kan CRS

være dødelig.

Hæmatologiske virkninger

Der er set tilfælde af trombocytopeni og/eller leukopeni (inkl. lymfopeni og neutropeni),

men de har været reversible efter dosisjusteringer. Når trombocytopeni og/eller leukopeni

ikke er del af den bagvedliggende sygdom eller forbindes med den tilstand, som

Thymoglobuline gives for, anbefales følgende dosisreduktioner:

En reduktion i dosis skal overvejes, hvis antallet af blodplader er mellem 50.000 og

75.000 celler/mm

, eller hvis antallet af hvide blodlegemer er mellem 2.000 og 3.000

celler/ mm

Ophør af Thymoglobuline behandling bør overvejes, hvis der forekommer vedvarende

og svær trombocytopeni (<50.000 celler/mm

) eller hvis der udvikles leukopeni

(<2.000 celler/ mm

De hvide blodlegemer og trombocyttallet skal monitoreres under og efter behandling med

Thymoglobuline.

Patienter med alvorlig neutropen aplastisk anæmi kræver meget

omhyggelig overvågning, passende profylakse og behandling af feber og infektioner samt

passende anti-infektiv profylakse.

Nyrer

Nyrefunktionen skal monitoreres i 2 uger efter afslutningen af behandlingen.

Infektion

Der er rapporter om infektioner, reaktivering af infektion (især CMV) og sepsis efter

indgift af Thymoglobuline sammen med flere andre immunosuppressiva. Omhyggelig

monitorering af patienten og passende infektionsprofylakse anbefales.

Malign sygdom

Indgivelse af immunosuppressiva, inkl. Thymoglobuline, kan øge forekomsten af malign

sygdom inkl. lymfom eller lymfoproliferativ sygdom (som kan være viralt medieret). Disse

tilfælde har til tider været forbundet med dødelig udgang (se pkt. 4.8).

dk_hum_08854_spc.doc

Side 4 af 12

Risiko for overførsel af smitte

Humane blodkomponenter (formaldehydbehandlede røde blodlegemer) samt thymusceller

anvendes ved fremstillingen af Thymoglobuline. De almindelige forholdsregler for at

undgå infektioner pga. lægemidler fremstillet ud fra humane blodkomponenter omfatter

udvælgelse af donorer, screening af de enkelte portioner og plasmaopsamling for visse

infektionsmarkører samt anvendelse af effektive fremstillingsprocesser til

inaktivering/fjernelse af vira.

På trods af disse forholdsregler kan det ikke helt udelukkes, at der kan overføres smitte, når

der anvendes lægemidler, der er fremstillet ud fra humant blod. Risikoen gælder også

ukendte eller nyopstående vira og andre patogener.

De forholdsregler, der tages, anses for at være effektive i forbindelse med kapselbærende

vira som fx hiv, HBV, HCV og den ikke kapselbærende HAV-virus. De forholdsregler, der

tages, kan være af begrænset værdi over for ikke kapselbærende vira som fx parvovirus

B19.

Det anbefales kraftigt at notere præparates navn og batchnummer, hver gang

Thymoglobuline gives til en patient. Dette giver en identificerbar forbindelse mellem

patienten og den anvendte batch.

Særlige overvejelser i forbindelse med infusion af Thymoglobuline

Som ved andre infusioner kan der forekomme reaktioner på infusionsstedet, som omfatter

smerter, opsvulmen og rødmen.

Den anbefalede administrationsvej for Thymoglobuline er intravenøs infusion i en stor

vene, men det kan også gives gennem en mindre vene. Hvis Thymoglobuline gives

gennem en mindre vene, kan samtidig anvendelse af heparin og hydrokortison i en

infusionsvæske med 0,9 % natriumchlorid (9 mg/ml) injektionsopløsning minimere

risikoen for overfladisk tromboflebitis og trombose i dybtliggende vene.

Der er set bundfald ved en kombinationen af Thymoglobuline, heparin og hydrokortison i

en glucoseopløsning, og det kan derfor ikke anbefales (se pkt. 6.2).

Immuniseringer

Sikkerheden ved immunisering med svækkede, levende vacciner efter behandling med

Thymoglobuline er ikke undersøgt, og vaccination med svækkede, levende vacciner

anbefales derfor ikke for patienter, der for nylig har fået Thymoglobuline (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier. Interaktioner med mad og drikke er usandsynlig.

Kombinationer som skal overvejes:

Ciclosporin, tacrolimus, mycophenolatmofetil: risiko for over–immunsuppression med

risiko for lymfoproliferation.

Levende, svækkede vacciner: risiko for systemisk infektion pga. vaccinen med fare for

dødelig udgang. Risikoen er forhøjet hos personer, som i forvejen har nedsat

immunforsvar pga. den bagvedliggende sygdom (aplastisk anæmi).

Blod eller blodderivativer må ikke gives samtidig med Thymoglobuline.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 5 af 12

Når kortikosteroid og andre immunosuppressiva bliver reducerede kan tidligere

maskerede reaktioner til Thymoglobuline opstå. I disse situationer skal patienten derfor

observeres nøje under behandling med Thymoglobuline.

Anti-human thymocyt-immunglobulin (kanin) kan danne antistoffer, som reagerer med andre

kanin-immunglobuliner.

Det er påvist, at Thymoglobuline ikke interfererer med de almindelige, kliniske

laboratorieprøver, som anvender immunglobuliner. Men Thymoglobuline kan interferere med

kanin-antistof-baserede immmunanalyser og med cross-match eller panel-reaktive antistof-

cytotoksicitetsanalyser. Thymoglobuline kan inteferere med ELISA-test.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke foretaget reproduktionsundersøgelser på dyr med Thymoglobuline. Det er uvist

om Thymoglobuline kan forårsage føtale skade eller påvirke reproduktionsevnen.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Thymoglobuline bør kun anvendes på

tvingende indikation til gravide.

Amning

Thymoglobuline er ikke blevet undersøgt hos ammende kvinder. Det vides ikke, om

antihumant thymocyt-immunglobulin (kanin) udskilles i modermælken. Da dette er tilfældet

for andre immunglobuliner, skal amningen afbrydes, mens moderen behandles med

Thymoglobuline.

Thymoglobuline er ikke blevet undersøgt i forbindelse med fødsel eller forløsning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Da der er risiko for bivirkninger, mens Thymoglobuline infunderes, især CRS, frarådes det, at

patienterne fører motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de behandles med

Thymoglobuline.

4.8

Bivirkninger

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkninger observeret i kliniske forsøg og bivirkninger rapporteret efter markedsføring er

anført nedenfor.

Bivirkningsfrekvens er defineret i henhold til følgende konvention: Meget almindelig (≥

1/10); almindelig (≥ 1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <1/100); sjælden (≥

1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Bivirkninger fra et fransk multicenter post-marketing surveillance studie er også inkluderet

i tabellen nedenfor.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 6 af 12

Fra juni 1997 til marts 1998 deltog 18 franske transplantationscentre i det franske multicenter

post-marketing surveillance studie-00PTF0.

Der deltog i alt 240 patienter i denne prospektive observationskohorte i en enkelt gruppe. Alle

patienterne fik Thymoglobuline som profylakse mod akut afstødning i forbindelse med

nyretransplantation.

Bivirkninger rapporteret i kliniske forsøg og efter markedsføring, som vurderes at være

relateret til Thymoglobuline,

Blod og lymfesystem

Meget

almindelig:

Lymfopeni,

neutropeni,

trombocytopeni, anæmi

Almindelig: Febril neutropeni

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Diarré, dysfagi, kvalme, opkastning

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig: Feber

Almindelig: Kulderystelser

Ikke almindelige: Infusionsrelaterede reaktioner

(infusionsrelaterede reaktioner (IAR'er))*

Lever og galdeveje

Almindelig: Forhøjede transaminaser*

Ikke almindelig: Hepatocellulær skade, hepato-

toksicitet, leversvigt*

Ikke kendt: Hyperbilirubinæmi

Immunsystemet

Ikke

almindelig:

Serumsyge*,

cytokinfrigivelsessyndrom (CRS)*, anafylaktisk

reaktion

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget

almindelig:

Infektion

(herunder

reaktivering af infektion)

Almindelig: Sepsis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Myalgi

Benigne, maligne og uspecificerede

tumorer (inkl. cyster og polypper)

Almindelig: Malignitet, lymfomer (som kan være

viralt medierede), ondartede neoplasmer (solide

tumorer)

Ikke almindelig: Lymfoproliferativ sygdom

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Dyspnø

Hud og subkutane væv

Almindelig: Pruritus, udslæt

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hypotension

dk_hum_08854_spc.doc

Side 7 af 12

*= se nedenfor

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Infusionsrelaterede reaktioner (IAR) og sygdomme i immunsystemet

Der kan forekomme IAR efter indgift af Thymoglobuline allerede ved den første eller anden

infusion i et enkelt forløb med Thymoglobuline. De kliniske manifestationer af IAR har

omfattet

nogle

følgende

tegn

symptomer:

feber,

kulderystelser,

dyspnø,

kvalme/opkastninger, diare, hypotension eller hypertension, utilpashed, udslæt, urticaria

og/eller hovedpine. IAR pga. Thymoglobuline er normalt milde og forbigående og kan

afhjælpes med nedsat infusionshastighed og/eller med medicin (se pkt. 4.4).

Der er

rapporteret om alvorlige, og i meget sjældne tilfælde dødelige, anafylaktiske reaktioner (se

pkt. 4.4). Den dødelige udgang forekom hos patienter, som ikke fik adrenalin under

hændelsen.

Der er rapporter om IAR svarende til Cytokine Release Syndrome (CRS). Der er kun

sjældne rapporter om svær og muligvis livstruende CRS. Post-marketing-rapporter om svær

forbundet

dysfunktion

hjerte/lunger

(inkl.

hypotension,

akut

respirationssyndrom [ADRS], lungeødemer, myokardieinfarkt, takykardi og/eller dødsfald.

Der er også rapporter om bivirkninger som fx smerter på indstiksstedet samt perifer

tromboflebitis.

Lever og galdeveje

Forbigående reversible transaminasestigninger uden kliniske tegn eller symptomer er også

blevet rapporteret under administration af Thymoglobuline.

Tilfælde af leversvigt er blevet rapporteret sekundært til allergisk hepatitis og reaktivering

af hepatitis hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller stamcelletransplantation som

underliggende faktorer.

Serumsyge

Under overvågning efter markedsføring er der rapporteret reaktioner såsom feber, udslæt,

urticaria, artralgi, og / eller myalgi som indikerer mulig serumsygdom.

Serumsygdom forekommer sædvanligvis 5 til 15 dage efter start af Thymoglobuline

behandling. Symptomerne er normalt begrænsede eller forsvinder hurtigt med kortikosteroid-

behandling.

Bivirkninger pga. immunsuppression

Infektioner, reaktivering af infektion, febril neutropeni og sepsis er set efter indgift af

Thymoglobuline sammen med flere andre immunosuppressiva. I sjældne tilfælde har disse

infektioner været dødelige (se pkt. 4.4). Der er rapporteret om malign sygdom, herunder men

ikke begrænset til lymfoproliferative sygdomme (LPD) og andre lymfomer (som kan være

viralt medierede) såvel som faste tumorer. Disse reaktioner har til tider været forbundet med

dødelig udgang (se pkt. 4.4).

Disse bivirkninger er altid set i sammenhæng med en kombination af adskillige

immunosuppressiva.

Hvad angår sikkerhed i forbindelse med overførsel af smitte henvises til pkt. 4.4.

Pædiatrisk population

dk_hum_08854_spc.doc

Side 8 af 12

Foreliggende data er begrænsede. Tilgængelig information indikerer, at sikkerhedsprofilen

for Thymoglobuline hos pædiatriske patienter ikke er fundamentalt forskellig fra voksnes.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Utilsigtet overdosering kan fremkalde leukopeni (inkl. lymfopeni og neutropeni) og

trombocytopeni. Disse påvirkninger er reversible ved dosisjusteringer eller seponering af

behandling (se pkt. 4.2). Der findes ingen antagonist.

4.10

Udlevering

Begrænset til sygehuse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: selektive immunosuppressiva, ATC-kode: L04AA04

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Anti-humant thymocyt-immunglobulin fra kanin er et selektivt immunsuppressivt middel

(udøver sin virkning på T-lymfocytter).

Lymfocytreduktion udgør formentlig den væsentligste virkningsmekanisme i den

immunsuppression, der skabes af anti-humant thymocyt-immunglobulin (kanin).

Thymoglobuline genkender hovedparten af de molekyler, som er involveret i aktiverings-

kaskaden af T-celler ved afstødning af transplantater, som f.eks. CD2, CD3, CD4, CD8,

CD11a, CD18, CD25, HLA-DR samt HLA klasse I.

T-cellerne elimineres fra kredsløbet ved komplementafhængig lysering og desuden en Fc-

afhængig opsonisering, som formidles af det monocytære og fagocytære system.

Ud over reduktion i antallet af T-cellerne er der andre påvirkninger af lymfocytfunktionen,

som er forbundet med den immunosuppressive aktivitet.

Ved en koncentration på ca. 0,1 mg/ml, aktiverer Thymoglobuline T-cellerne in vitro og

stimulerer deres proliferation (på samme måde for de 2 sub-populationer CD4+ og CD8+) via

syntese af IL-2 og IFN-

og ekspression af CD25. Denne mitogene aktivitet involverer først

og fremmest CD2-vejen. Ved højere koncentrationer inhiberer kanin anti-human

thymocytglobulin lymfocytternes proliferative respons på andre mitogener, med post-

transkriptionel blokering af INF-

- og CD25-syntesen, men uden nedsættelse af IL-2-

sekretion.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 9 af 12

Thymoglobuline aktiverer ikke B-celler in vitro. Den lave risiko for B-celle-lymfom, som er

set hos patienter, der er blevet behandlet med Thymoglobuline, kan forklares med følgende

mekanismer:

ingen aktivering af B-celler og hermed ingen differentiering af plasmocytter

antiproliferativ aktivitet mod B-celler og visse lymfoblastoide cellelinjer

I forbindelse med immunsuppression ved organtransplantation oplever de patienter, som

behandles med kanin anti-human thymocytglobulin, en udtalt lymfopeni (defineret som en

reduktion på mere end 50 % sammenlignet med udgangsværdierne) allerede første dag efter

behandlingens start. Denne lymfopeni varer ved under hele behandlingen samt efter forløbet.

I gennemsnit genvinder ca. 40 % af patienterne mere end 50 % af det initiale antal

lymfocytter efter 3 måneder.

Monitorering af lymfocyt-undergrupperne (CD2, CD3, CD4, CD8, CD14, CD19 og CD25)

har bekræftet Thymoglobulines brede spændvidde over for T-celle-specificiteter ved

Thymoglobuline. I løbet af de første 2 ugers behandling udviser tallene for alle

undergrupper med undtagelse af B-lymfocytter og monocytter tydelig depletion (mere end

85 % for CD2, CD3, CD4, CD8, CD25, CD56 og CD57).

I starten af behandlingen ses et mindre fald i antallet af monocytter. B-lymfocytterne

påvirkes praktisk talt ikke. Størstedelen af sub-populationerne genvinder over 50 % af

deres initialværdier før slutningen af den anden måned. Faldet i antal af CD4 lymfocytter

varer meget længe og kan stadig ses efter 6 måneder, med deraf resulterende omvendt

forhold mellem CD4/CD8.

Pædiatrisk population

Der er publiseret mange rapporter vedrørende brug af Thymoglobuline til børn. Disse

rapporter viser den brede kliniske erfaring med dette produkt hos pædiatriske patienter og

foreslår, at sikkerheds- og virkningsprofilen hos pædiatriske patienter ikke er fundamentalt

forskellig fra voksnes. Der er dog ikke nogen klar konsensus vedrørende dosering til børn.

Som for voksne afhænger doseringen til børn af indikationen, doseringsregimet og

kombinationen med andre immunosuppressive midler. Dette bør overvejes af læger, før

den relevante dosis besluttes til børn.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter den første infusion af 1,25 mg/kg af Thymoglobuline (hos nyretransplanterede) sås

serumniveauer af kanin-IgG på mellem 10 og 40 mikrogram/ml. Serumniveauerne falder

støt indtil den næste infusion, med en anslået halveringstid på ca. 2-3 dage.

De laveste koncentrationer af kanin-IgG stiger progressivt og når 20 til 170 µg/ml ved

afslutningen af en 11 dages behandling. Et gradvis fald ses derefter, når behandlingen med

anti-humant thymocyt-immunglobulin fra kanin ophører. Kanin-IgG kan dog stadig

detekteres hos 80 % af patienterne efter 2 måneder.

En betydelig immunisering overfor kanin-IgG ses hos ca. 40 % af patienterne. I de fleste af

disse tilfælde udfolder denne immunisering sig i løbet af de første 15 dage efter start af

behandlingen. De patienter hos hvem der ses immunisering udviser en hurtigere

mindskning af de laveste koncentrationer af kanin-IgG.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ikke-kliniske data udviser ingen særlig risiko for mennesker ud fra konventionelle

toksicitetsforsøg med engangs- og gentagen administration.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 10 af 12

Der er ikke udført mutagenicitets-, reproduktions- eller genotoksicitetsstudier med

Thymoglobuline.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Glycin

Natriumchlorid

Mannitol

6.2

Uforligeligheder

På baggrund af et enkelt kompatibilitetsforsøg synes kombinationen af Thymoglobuline,

heparin og hydrokortison i en glucoseinfusionsopløsning at give bundfald og anbefales derfor

ikke. Da der ikke findes andre kompatibilitetsforsøg, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler og opløsninger, især lipidopløsninger, i den samme infusion.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Det anbefales at anvende opløsningen umiddelbart efter fortyndingen for at undgå mikrobiel

kontaminering.

Hvis opløsningen ikke anvendes umiddelbart, er opbevaringstid og –betingelser før

anvendelsen brugerens ansvar og må normalt ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C,

medmindre rekonstitueringen og fortyndingen har fundet sted under kontrollerede og

validerede aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C til 8

Må ikke nedfryses.

Temperaturvariationer op til 25°C i 3 dage under transport ændrer ikke produktets

egenskaber.

Opbevaringsbetingelser for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Pulver i et hætteglas (type I) med en prop (chlorbutyl) – æske med 1 stk.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Pulveret rekonstitueres med 5 ml sterilt vand til injektionsvæsker for at få en opløsning med 5

mg protein pr. ml. Opløsningen er klar eller let uigennemsigtig. Det rekonstituerede produkt

skal inspiceres visuelt med henblik på partikler og misfarvning. Hvis der stadig ses partikler,

roteres hætteglasset forsigtigt, indtil disse partikler er forsvundet. Hvis der stadig er partikler,

bortskaffes hætteglasset. Det anbefales, at det rekonstituerede produkt anvendes omgående.

Hætteglasset er til engangsbrug. Afhængig af døgndosis kan det være nødvendigt at

rekonstituere flere glas Thymoglobuline-pulver. Det nødvendige antal udregnes, og der

rundes op til nærmeste antal hætteglas. For at undgå utilsigtet indgift af partikler efter

rekonstitueringen anbefales det, at Thymoglobuline gives gennem et 0,2µm indbygget filter.

En døgndosis fortyndes med infusionsvæske (0,9% natriumklorid (9 mg/ml) opløsning til

injektionsvæske eller 5% glucose), så der opnås et samlet infusionsvolumen på 50-500 ml

(normalt 50 ml/hætteglas).

Produktet skal anvendes inden for det samme døgn.

dk_hum_08854_spc.doc

Side 11 af 12

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Genzyme Europe B.V.

Paasheuvelweg 25

11105 BP Amsterdam

Holland

Repræsentant

Sanofi A/S

Lyngbyvej 2

2100 København Ø

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

15021

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

15. august 1997

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. juli 2019

dk_hum_08854_spc.doc

Side 12 af 12

Andre produkter

search_alerts

share_this_information