Alendronat "Orifarm" 70 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Natriumalendronattrihydrat
Tilgængelig fra:
Orifarm Generics A/S
ATC-kode:
M05BA04
INN (International Name):
sodium trihydrate
Dosering:
70 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
46558
Autorisation dato:
2010-06-10

Indlægsseddel: Information til brugeren

Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter

alendronsyre

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis

du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlægsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Alendronat Orifarm

Sådan skal du tage Alendronat Orifarm

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Alendronat Orifarm tilhører en gruppe ikke-hormonelle lægemidler, som kaldes bisphosphonater.

Alendronat Orifarm bruges til at:

behandle knogleskørhed (osteoporose), som er almindelig hos kvinder, når de holder op med at

menstruere.

nedsætte risikoen for hoftebrud samt brud på rygsøjlen.

Alendronat Orifarm bremser hastigheden af det knogletab, der opstår hos kvinder, når de holder op med at

menstruere. Samtidig hjælper Alendronat Orifarm med at genopbygge knoglemassen og nedsætter derfor

risikoen for hoftebrud samt brud på rygsøjlen.

Knogleskørhed medfører tyndere og svagere knogler. Når menstruationerne ophører, holder æggestokkene

op med at producere det kvindelige kønshormon østrogen. Derfor sker der et tab af knoglemassen, og

knoglerne

bliver

svagere.

tidligere

kvindes

menstruation

ophører,

større

risikoen

knogleskørhed.

Knogleskørhed

begynder

snigende

sygdom,

normalt

ikke

giver

symptomer.

Hvis

knogleskørheden ikke behandles, kan der opstå knoglebrud, som regel i hoften, rygsøjlen eller håndleddet.

Selvom knoglebrud normalt forårsager smerte, kan knoglebrud i rygsøjlen forblive ubemærket, indtil de

medfører sammenfald af ryggen. Der kan let opstå knoglebrud ved almindelige, daglige aktiviteter, såsom

løft af tunge ting. Skader, der sædvanligvis ikke bevirker brud, for eksempel et fald, kan også medføre

knoglebrud hos patienter med knogleskørhed.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Alendronat Orifarm

Tag ikke Alendronat Orifarm

hvis du er allergisk over for alendronsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Alendronat Orifarm

(angivet i pkt. 6).

hvis du har problemer eller sygdomme i spiserøret, for eksempel forsnævring.

hvis du ikke kan stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter.

hvis du har for lidt kalk i blodet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet før du tager Alendronat Orifarm

hvis du har nyreproblemer.

hvis du har nogen form for allergier.

hvis du har, eller har haft, smerter eller hævelser i gummerne og/eller kæben, hvis kæben er følelsesløs

eller føles tung, eller hvis du har tabt en tand.

hvis du er i tandlægebehandling eller skal have foretaget en tand- eller kæbeoperation. Fortæl din

tandlæge, at du er i behandling med Alendronat Orifarm.

hvis din læge har fortalt dig at du har Barretts øsofagus (en tilstand forbundet med ændringer i de

celler som findes i den nedre del af spiserøret).

hvis du tager visse andre lægemidler (glukokortikoider, kortisonprodukter).

hvis du har kræft.

hvis du får kemoterapi eller strålebehandling.

hvis du ryger.

Før du tager Alendronat Orifarm skal du også fortælle din læge hvis du:

har problemer og/eller smerter, når du synker, eller du har haft smerter i brystet.

har mavesårslignende problemer eller i det seneste år har haft mave-tarm sygdomme som mavesår

(også blødende) eller har gennemgået en operation i mavetarmkanalen.

har nedsat funktion af biskjoldbruskkirtlerne, for lidt kalk eller vitamin D i blodet (vitamin D-mangel).

Når du tager Alendronat Orifarm, skal du:

sørge for at have god mundhygiejne, gå til regelmæssig tandlægekontrol og indberette alle symptomer

i munden såsom løse tænder, smerter eller hævelse til din læge.

indberette alle smerter i lår, hofter eller lyske til din læge, da dette kunne være symptomer på et

ufuldstændigt lårbensbrud.

kontakte din læge, hvis du oplever symptomer på spiserørsirritation såsom synkebesvær,

synkesmerter, retrosternale smerter (smerter bag brystbenet, når du synker) eller ny eller forværret

halsbrand.

Der skal udvises særlig forsigtighed ved indtagelse af Alendronat Orifarm sammen med antiinflammatoriske

og smertestillende midler, der tilhører gruppen af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er),

eftersom bivirkninger i mave-tarm-kanalen kan forekomme hyppigere.

Børn og unge

Alendronat bør ikke anvendes til børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med Alendronat Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Alendronat Orifarm bør ikke tages samtidig med mad, kalktilskud, syreneutraliserende midler, vitaminer

og/eller anden medicin, da dette kan påvirke optagelsen af Alendronat Orifarm i kroppen.

Vent mindst 30 minutter, efter du har taget Alendronat Orifarm, før du indtager anden medicin eller mad.

Brug af Alendronat Orifarm sammen med mad og drikke

Det er vigtigt, at du kun tager Alendronat Orifarm med almindeligt postevand. Andre drikkevarer nedsætter

optagelsen og dermed virkningen af Alendronat Orifarm.

Virkningen af behandlingen kan nedsættes, hvis Alendronat Orifarm tages på samme tid som anden medicin,

mad eller drikkevarer (med undtagelse af postevand).

Vent mindst 30 minutter, efter du har taget Alendronat Orifarm, før du indtager anden medicin eller mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet:

Du skal ikke tage Alendronat Orifarm, hvis du er gravid.

Amning:

Det er uvist, om Alendronat Orifarm går over i modermælken.

Du skal ikke tage Alendronat Orifarm, hvis du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Alendronat Orifarm påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Visse

bivirkninger, såsom svimmelhed og rundtossethed (vertigo), der er blevet rapporteret i forbindelse med

alendronat, kan dog påvirke nogle patienters evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. De

individuelle reaktioner på alendronat kan variere.

3. Sådan skal du tage Alendronat Orifarm

Tag altid Alendronat Orifarm nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalet anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er:

Tag en Alendronat Orifarm tablet

én gang om ugen.

For at være sikker på, at behandlingen med Alendronat

Orifarm virker og for at undgå irritation i spiserøret, er det vigtigt, at du tager Alendronat Orifarm som anført

nedenfor. Det vil nedsætte risikoen for, at tabletten sætter sig fast i spiserøret.

1. Vælg den ugedag, der passer dig bedst og tag én Alendronat Orifarm tablet hver uge på denne dag.

2. Tag en Alendronat Orifarm tablet en gang om ugen på tom mave når du står op med et stort glas

postevand. Vent mindst 30 minutter efter du har taget Alendronat Orifarm, før du indtager anden

medicin, drikkevarer eller mad.

Slug tabletten hel. Du må ikke knuse, tygge eller opløse tabletten i

munden.

Du må ikke lægge dig ned

, efter du har sunket Alendronat Orifarm tabletten. Du skal blive siddende eller

oppegående i mindst 30 minutter efter du har taget tabletten. Læg dig ikke ned, før efter du har spist

dagens første måltid.

Hvis du får synkebesvær, synkesmerter, brystsmerter eller ny/forværret halsbrand, skal du holde op med at

tage Alendronat Orifarm tabletter og straks kontakte din læge.

Hvis du har taget for mange Alendronat Orifarm

Hvis du kommer til at tage for mange tabletter eller et barn kommer til at tage medicinen ved et uheld, så

skal du/de drikke et helt glas mælk og straks søge læge for at få en bedømmelse af risikoen og vejledning.

Fremkald ikke opkastning og læg dig ikke ned.

Hvis du har glemt at tage Alendronat Orifarm

Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage Alendronat Orifarm tabletten om morgenen, efter du er

kommet i tanke om det. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Fortsæt med at

tage 1 tablet en gang om ugen, på den dag du oprindeligt har valgt.

Hvis du holder op med at tage Alendronat Orifarm

Tag en Alendronat Orifarm tablet én gang om ugen, som lægen har ordineret det. Det er vigtigt, at du bliver

ved med at tage Alendronat Orifarm, så længe din læge anbefaler det.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt

straks

lægen, eller nærmeste skadestue og stop med at tage Alendronat Orifarm hvis du bemærker

en eller flere af følgende symptomer:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

Brystsmerter eller ny/forværret halsbrand.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

Synkebesvær, synkesmerter, irritation eller sår i spiserøret.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

hævelse af ansigt, tunge eller hals, synkebesvær, nældefeber og vejrtrækningsproblemer.

alvorlige udbredte hudreaktioner (adskillelse af overhud og overfladiske slimhinder).

en voldsom allergisk reaktion med hududslæt, almindeligvis i form af blærer eller sår i mundhule og øjne

samt andre slimhinder, som for eksempel kønsorganer.

Usædvanlige brud på lårbensknoglen, primært hos patienter i langtidsbehandling for knogleskørhed.

Kontakt lægen, hvis du får smerter, svaghed eller ubehag i låret, hoften eller lysken, idet det kan være

tidlige tegn på et muligt brud på lårbensknoglen.

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter):

Knogle-, muskel- og ledsmerter, som undertiden er svære.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

Hovedpine, svimmelhed, rundtossethed (vertigo).

Mavesmerter, ubehagelig fornemmelse i maven eller opstød efter man har spist, forstoppelse, diarré,

oppustet fornemmelse i maven, øget luftafgang fra tarmene.

Hårtab, kløe.

Hævede led.

Svækkelse, perifert ødem (hævelse i vævet).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

Kvalme, opkastning, blod i afføringen.

Udslæt og rødmen af huden.

Smagsforstyrrelser.

Betændelse i øjet eller øjets iris.

Forbigående influenzalignende symptomer (muskelsmerter, utilpashed og i sjældne tilfælde feber),

typisk ved behandlingens start.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

Lavt indhold af kalk i blodet.

Udslæt, der forværres af sollys.

Nedbrydning af kæbebenet (osteonekrose).

Mavesårslignende problemer (nogle gange alvorlige), men det er uvist, om der er en forbindelse til

alendronat.

Sår i mund og svælg, nogle gange som resultat af at tabletten er blevet tygget eller suttet på.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter):

Sig det til lægen, hvis du får øresmerter, udflåd fra øret og/eller betændelse i øret. Dette kan være

tegn på knoglebeskadigelse i øret.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk

, ved at kontakte

Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel

Heides Gade 1, 2300 København S.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Alendronat Orifarm utilgængeligt for børn.

Brug ikke Alendronat Orifarm efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Alendronat Orifarm 70 mg tabletter indeholder:

Aktivt stof: Alendronsyre 70 mg

Øvrige indholdsstoffer: magnesiumstearat, mannitol (E 421) og cellulose, mikrokrystallinsk.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Ovale, hvide og bikonvekse tabletter mærket med APO på den ene side og ALE 70 på den anden.

Pakningsstørrelser

Blister: 1, 4, 12 og 24 tabletter

Plastbeholder: 100 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Orifarm Generics A/S

Energivej 15

5260 Odense S

info@orifarm.com

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Sverige:

Alendronat Orifarm Veckotablett

Danmark:

Alendronat Orifarm

Denne indlægsseddel blev senest revideret 10/2016

19. oktober 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Alendronat ”Orifarm”, tabletter

0.

D.SP.NR.

27131

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Alendronat ”Orifarm”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder natriumalendronattrihydrat svarende til 70 mg alendronsyre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Ovale, hvide og bikonvekse tabletter mærket med APO på den ene side og ALE 70 på den

anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af postmenopausal osteoporose. Alendronat ”Orifarm” reducerer risikoen for

vertebrale frakturer og hoftefrakturer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Anbefalet dosis er 1 tablet à 70 mg, 1 gang ugentligt.

For at sikre tilstrækkelig absorption af alendronat

Alendronat ”Orifarm” skal tages mindst 30 minutter før indtagelse af dagens første måltid,

drikkevarer eller lægemidler og skal tages sammen med almindeligt vand. Andre

drikkevarer (inklusive mineralvand), mad samt visse lægemidler kan reducere absorptionen

af alendronat (se pkt. 4.5).

46558_spc.doc

Side 1 af 11

For at lette transporten til ventriklen og dermed mindske risikoen for lokale bivirkninger

og esophagusirritation/bivirkninger (se pkt. 4.4):

Alendronat ”Orifarm” skal synkes hele sammen med et helt glas vand (mindst 200 ml)

og tages, når patienten står op eller sidder oprejst.

Patienten må ikke knuse eller tygge tabletten eller opløse tabletten i munden, på grund

af risiko for oropharyngeale ulcerationer.

Patienten må ikke ligge ned i mindst de første 30 minutter efter indtagelsen af

Alendronat ”Orifarm”.

Alendronat ”Orifarm” må ikke tages ved sengetid eller før patienten står op.

Patienterne skal have supplerende calcium og D-vitamin, hvis der ikke indtages nok

gennem føden (se pkt. 4.4).

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Alendronat Orifarm for enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

Brug til ældre

Der er i kliniske undersøgelser ikke vist aldersrelateret forskel i alendronats effekt eller

sikkerhedsprofil. Dosisjustering er ikke nødvendig til ældre patienter.

Brug ved nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med en glomerulær filtrationshastighed

(GFR)

35 ml/min. På grund af manglende erfaring anbefales alendronat ikke til

nyreinsufficiente patienter med GFR

35 ml/min.

Pædiatriske patienter

Alendronat anbefales ikke til brug hos børn under 18 år pga. utilstrækkelige data vedrørende

sikkerhed og virkning ved brug i tilstande forbundet med pædiatrisk osteoporose (se også afsnit

5.1).

Alendronat ”Orifarm” er ikke undersøgt til behandling af glukokortikoid-induceret

osteoporose.

4.3

Kontraindikationer

Abnormiteter i oesophagus og andre faktorer, som forsinker spiserørstømning, som for

eksempel striktur eller akalasi.

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Hypocalcæmi.

Se også pkt. 4.4.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Alendronat kan forårsage lokal irritation af slimhinderne i den øvre del af mave-

tarmkanalen. På grund af risiko for forværring af den tilgrundliggende sygdom, skal der

udvises forsigtighed, når alendronat administreres til patienter med aktive, øvre

gastrointestinale problemer, som for eksempel dysphagi, esophagussygdom, gastritis,

duodenitis, ulcera eller større gastrointestinal sygdom inden for det sidste år så som peptisk

ulcus, aktiv gastrointestinal blødning eller til patienter der har fået foretaget kirurgiske

indgreb i øvre gastrointestinalkanal ud over pyloroplastik (se pkt. 4.3). Hos patienter med

46558_spc.doc

Side 2 af 11

kendt Barretts øsofagus bør den ordinerende læge overveje fordele og potentielle risici ved

alendronat individuelt fra patient til patient.

Der er rapporteret esophageale bivirkninger (nogle gange svære og

indlæggelseskrævende), som for eksempel esophagitis, esophageale ulcera samt

esophaguserosioner, i sjældne tilfælde efterfulgt af esophagusstriktur, hos patienter i

behandling med alendronat. Lægen skal derfor være opmærksom på ethvert tegn eller

symptom, der kunne indikere esophageale bivirkninger. Patienten skal instrueres i at

seponere behandling med alendronat og søge læge, hvis de udvikler symptomer på

esophageal irritation, som for eksempel dysphagi, synkesmerter, retrosternale smerter, ny

eller forværret halsbrand.

Risikoen for at få alvorlige, esophageale bivirkninger synes større hos patienter, der ikke

tager alendronat som foreskrevet, og/eller som fortsætter med at tage alendronat (70 mg

ugetablet) efter at have udviklet symptomer, der tyder på esophageal irritation. Det er

meget vigtigt, at patienterne modtager, og forstår, fuldstændig information om dosering (se

pkt. 4.2). Patienterne skal informeres om, at risikoen for esophagusproblemer kan øges,

hvis disse instruktioner ikke følges.

Selv om der i omfattende, kliniske forsøg ikke er observeret forøget risiko for ulcus

ventriculi og ulcus duodeni har der efter markedsføring været sjældne indberetninger om

ulcus ventriculi og ulcus duodeni, i nogle tilfælde svære og med komplikationer. Det kan

ikke udelukkes, at der er en årsagssammenhæng.

Patienterne bør instrueres i, at hvis de glemmer at tage 1 tablet, skal de tage dosis

morgenen efter, de kommer i tanke herom. De må ikke tage 2 tabletter samme dag, men

skal fortsætte med at tage 1 tablet, 1 gang ugentligt, på den dag de oprindelig har valgt.

Andre årsager til osteoporose end østrogenmangel og aldring bør overvejes.

Hypocalcæmi skal korrigeres før behandling med alendronat indledes (se pkt. 4.3). Andre

forstyrrelser, der påvirker mineralmetabolismen (fx D-vitamin mangel og

hypoparathyroidisme) skal også behandles effektivt. Hos patienter med disse forstyrrelser

bør serumkalcium og symptomer på hypocalcæmi monitoreres under behandling med

alendronat.

På grund af alendronats positive effekt på øgning i knoglemineraltætheden kan der opstå

fald i serum calcium og serum fosfat. Nedgangen er som regel lille og asymptomatisk. Der

har dog været sjældne rapporter om symptomatisk hypocalcæmi, som nogle gange har

været alvorligt, og som oftest er optrådt hos patienter med prædisponering for dette (fx

hypoparathyroidisme, D-vitamin mangel og calcium malabsorption). Det er derfor særlig

vigtigt at sikre tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin hos patienter i behandling

med glukokortikoider.

Alendronat anbefales ikke til nyreinsufficiente patienter med GFR

35 ml/min (se pkt.

4.2).

Osteonekrose i kæben, generelt forbundet med tandudtrækning og/eller lokal infektion

(inklusive osteomyelitis) har været rapporteret hos patienter med cancer, der har fået

behandling indeholdende primært intravenøst administrerede bisphosphonater. Mange af

disse patienter har også modtaget kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben

har desuden været rapporteret hos patienter med osteoporose, der har været i behandling

med oralt administrerede bisphosphonater.

46558_spc.doc

Side 3 af 11

Følgende risikofaktorer skal tages i betragtning ved vurderingen af en persons risiko for at

udvikle osteonekrose i kæben:

Bisphosphonatens styrke (højest for zoledronsyre), indgivelsesmåde (se ovenfor) og

kumulativ dosis

Cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, rygning

Tidligere tandsygdom, dårlig mundhygiejne, periodontal sygdom, invasive dentale

procedurer og tandproteser med dårlig pasform.

En tandlægeundersøgelse med passende præventiv behandling bør overvejes før

behandling med bisphosphonater hos patienter med dårlig dental status.

Disse patienter bør om muligt undgå dentale indgreb, mens de er i behandling. For de

patienter, der udvikler osteonekrose i kæben, mens de er i behandling med

bisphosphonater, kan en tandoperation forværre situationen. For de patienter, hvor

tandindgreb er nødvendig, foreligger der ingen data om, hvorvidt seponering af

bisphosphonater nedsætter risikoen for osteonekrose i kæben. Den behandlende læges

kliniske vurdering bør være vejledende for behandlingsplanen for den enkelte patient

baseret på individuel fordel/risiko vurdering.

Under behandling med bisphosphonat bør alle patienter opfordres til at holde en god

mundhygiejne, gå til regelmæssig tandlægekontrol og indberette alle symptomer i munden

såsom løse tænder, smerter eller hævelse.

Der er rapporteret knogle-, led- og/eller muskelsmerter hos patienter, der tager

bisphosphonater. Efter markedsføringen har disse symptomer sjældent været alvorlige

og/eller invaliderende (se pkt. 4.8). Symptomernes indtræden varierede fra én dag til flere

måneder efter behandlingens start. De fleste patienter oplevede en symptomlindring efter

seponering. En undergruppe oplevede tilbagevenden af symptomer, da de tog samme

lægemiddel eller et andet bisphosphonat.

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

Efter markedsføringen er der rapporteret sjældne tilfælde af svære hudreaktioner, herunder

Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Atypiske brud på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

46558_spc.doc

Side 4 af 11

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ved samtidig administration kan mad og drikkevarer (inklusive mineralvand),

calciumtilskud, antacida samt visse peroralt administrerede lægemidler påvirke

absorptionen af alendronat. Patienten skal derfor vente mindst 30 minutter efter indtag af

alendronat, før indtag af andre perorale lægemidler (se pkt. 4.2 og 5.2).

Der forventes ingen andre klinisk signifikante interaktioner. Flere patienter i de kliniske

undersøgelser fik østrogen (intravaginalt, transdermalt eller peroralt) samtidig med

alendronat. Der sås ingen hændelser der kunne tilskrives den samtidige administration.

Eftersom brug af NSAID associeres med gastrointestinal irritation, skal der udvises

forsigtighed ved brug samtidig med alendronat.

Selvom der ikke er udført specifikke interaktionsundersøgelser, er alendronat i kliniske

forsøg administreret samtidig med en lang række almindeligt anvendte lægemidler uden

tegn på kliniske interaktioner.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data er ikke tilstrækkelige med henblik på brug af alendronat til gravide kvinder.

Dyreundersøgelser tyder ikke på direkte skadelig virkning med hensyn til graviditet,

embryo-/føtaludvikling eller postnatal udvikling. Alendronat administreret til gravide rotter

forårsagede hypocalcæmirelateret fødselshindring (se pkt. 5.3). På baggrund af

indikationen bør alendronat ikke anvendes under graviditet.

Amning

Det vides ikke om alendronat udskilles i modermælk. På baggrund af indikationen bør

alendronat ikke anvendes af ammende kvinder.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner. Visse af de bivirkninger, der er rapporteret med alendronat, kan dog påvirke

nogle patienters evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. De individuelle

reaktioner på alendronat kan variere (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

I en 1-årig undersøgelse med postmenopausale kvinder med osteoporose svarede den

overordnede sikkerhedsprofil af alendronat 70 mg, 1 gang ugentligt tablet (n=519) til

sikkerhedsprofilen for alendronat 10 mg dagligt (n=370).

I to, 3-årige, næsten identisk tilrettelagte undersøgelser med postmenopausale kvinder

(alendronat 10 mg: n=196, placebo: n=397) var den overordnede sikkerhedsprofil af

alendronat 10 mg og placebo ens.

46558_spc.doc

Side 5 af 11

Bivirkninger indberettet af investigatorerne som værende muligvis, sandsynligvis eller med

sikkerhed relateret til medicinen er vist nedenfor, såfremt de havde en incidens på

1 % i

en af behandlingsgrupperne i 1-års undersøgelsen eller de i en af de 3-årige undersøgelser

havde en incidens på

1 % hos patienter i behandling med alendronat 10 mg dagligt og en

større incidens end hos patienter der fik placebo:

1-årig Undersøgelse

3-årige Undersøgelser

Alendronat

70 mg, 1 gang

ugentligt (n=519)

Alendronat

10 mg dagligt

(n=370)

Alendronat 10

mg dagligt

(n=196)

Placebo

(n=397)

Gastrointestinale

Abdominalsmerter

Dyspepsi

Syreregurgitation

Kvalme

Abdominal

udspiling

Obstipation

Diarré

Dysphagi

Flatulens

Gastritis

Gastrisk ulcus

Esophagusulcus

Muskelskeletale

Muskelskeletale

(knogle, muskel

eller led) smerter

Muskelkramper

Neurologiske

Hovedpine

Følgende yderligere bivirkninger er indberettet under kliniske undersøgelser og/eller efter

markedsføring:

Almindelig (

1/100 til

1/10), Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100), Sjælden (

1/10.000

til

1/1.000), Meget sjælden (<1/10.000) ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Immunsystemet:

Sjælden: Overfølsomhedsreaktioner inklusive urticaria og angioødem.

Metabolisme og ernæring:

Sjælden: Symptomatisk hypocalcæmi, ofte i forbindelse med prædisponerende faktorer (se

pkt. 4.4).

Nervesystemet:

Almindelig: Hovedpine, svimmelhed.

Ikke almindelig: Dysgeusi

46558_spc.doc

Side 6 af 11

Øjne:

Ikke almindelig: Øjenbetændelse (uveitis, scleritis, episcleritis).

Øre og labyrint:

Almindelig: Vertigo

Meget sjælden: Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for bisfosfonater).

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig: Abdominalsmerter, dyspepsi, obstipation, diarré, flatulens, esophagusulcus*,

dysphagi*, abdominal udspiling*, syreregurgitation.

Ikke almindelig: Kvalme, opkastning, gastritis, esophagitis*, esophageale erosioner*,

melæna.

Sjælden: Esophagusstrictur*, oropharyngeal ulceration*, øvre gastrointestinale PUBs

(perforation, ulcera, blødning) (se pkt. 4.4).

Hud og subkutane væv:

Almindelig: Alopeci

, pruritus

Ikke almindelig: Udslæt, pruritus, erythem.

Sjælden: Udslæt med lysoverfølsomhed.

Meget sjælden: Alvorlige hudreaktioner, inklusive Steven Johnsons syndrom og toksisk

epidermal nekrolyse.

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Meget almindelig: Knogle-, muskel- eller ledsmerter, undertiden svære

(se pkt. 4.4).

Almindelig: Hævede led

Sjælden: Osteonekrose i kæben

(se pkt. 4.4), atypiske subtrochantære og diafyseale

femurfrakturer (bisphosphonat klassebivirkning).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Almindelig: Asteni

, perifert ødem

Ikke almindelig: Forbigående symptomer som i et akut-fase respons (myalgi, utilpashed,

og sjældent feber), typisk i forbindelse med initiering af behandling

* se pkt. 4.2 og 4.4.

Hyppigheden i de kliniske forsøg var den samme for lægemiddel- og placebogruppen.

Denne bivirkning blev identificeret under overvågningen efter markedsføringen.

Hyppigheden "sjælden" blev estimeret ud fra relevante kliniske forsøg.

Identificeret efter markedsføringen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via adressen

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted:

www.meldenbivirkning.dk eller E-mail: dkma@dkma.dk.

4.9

Overdosering

Overdosering kan forårsage hypocalcæmi, hypophosphatæmi og øvre gastrointestinale

symptomer, som for eksempel mavetilfælde, halsbrand, esophagitis, gastritis eller ulcus.

46558_spc.doc

Side 7 af 11

Der er ingen specifik information vedrørende behandling af overdosering med alendronat.

Der bør indtages mælk eller antacida med henblik på at binde alendronat. På grund af

risiko for esophageal irritation, bør opkastning ikke induceres, og patienten skal forblive

oprejst.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: Bisphosphonat til behandling af knoglesygdomme.

ATC-kode: M 05 BA 04

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Det aktive indholdsstof i Alendronat ”Orifarm”, natriumalendronattrihydrat, er et

bisphosphonat som hæmmer osteoklasters knogleresorption uden direkte effekt på

knogleopbygningen. Prækliniske undersøgelser har vist, at alendronat primært lokaliseres

til steder med aktiv resorption. Osteoklasteraktiviteten hæmmes, men rekruttering eller

tilhæftning af osteoklaster påvirkes ikke. Knoglemassen, der dannes under behandling med

alendronat, har normal knoglestruktur.

Behandling af postmenopausal osteoporose

Osteoporose defineres som knoglemineraltæthed (BMD) i columna spinalis eller hofte

2,5 SD (standarddeviationer) under gennemsnitsværdien for en normal yngre

population, eller som en tidligere skørhedsfraktur uanset BMD.

Den terapeutiske ækvivalens af Alendronat 70 mg, 1 gang ugentligt tablet (n=519) og

alendronat 10 mg dagligt tablet (n=370), blev vist i en 1-årig multicenterundersøgelse med

postmenopausale kvinder med osteoporose. De gennemsnitlige stigninger fra baseline i

columna lumbalis BMD efter 1 år var 5,1 % (95 % CI: 4,8; 5,4 %) i 70 mg-gruppen og 5,4

% (95 % CI: 5,0; 5,8 %) i 10 mg-gruppen. De gennemsnitlige øgninger i BMD var i

behandlingsgrupperne med 70 mg, 1 gang ugentlig og 10 mg, 1 gang daglig henholdsvis

2,3 % og 2,9 % i collum femoris og 2,9 % og 3,1 % i hele hoften. De to

behandlingsgrupper var også ens med hensyn til stigninger i BMD andre steder.

Alendronats effekt på knogletæthed og frakturincidens er undersøgt i 2, ens tilrettelagte,

initial effekt-undersøgelser (n=994), samt i undersøgelsen ”Fracture Intervention Trial”

(FIT: n=6459).

I de initiale effekt-undersøgelser sås, efter 3 års behandling med alendronat 10 mg dagligt,

gennemsnitlige stigninger i knoglemineraltæthed (BMD) på henholdsvis 8,8 %; 5,9 % og

7,8 % i columna spinalis, collum femoris og trochanter, sammenlignet med placebo. Total

BMD øgedes også signifikant. Af patienter i behandling med alendronat var der 48 %

færre, der oplevede en eller flere vertebrale frakturer (alendronat 3,2 % versus placebo 6,2

%) sammenlignet med patienter, der blev behandlet med placebo. I den 2-årige forlængelse

af disse undersøgelser sås fortsat stigning i BMD i columna spinalis og trochanter. BMD i

collum femoris og total-BMD blev opretholdt.

46558_spc.doc

Side 8 af 11

FIT studiet bestod af 2 placebokontrollerede undersøgelser med alendronat (5 mg dagligt i

2 år og 10 mg daglig i yderligere enten 1 eller 2 år):

FIT 1: En 3-årig undersøgelse af 2.027 patienter som havde mindst en vertebral

(kompressions) fraktur ved baseline. I denne undersøgelse reducerede alendronat 1

gang dagligt incidensen af

1 ny vertebral fraktur med 47 % (alendronat 7,9 % versus

placebo 15,0 %). Derudover fandtes statistisk signifikant reduktion i incidensen af

hoftefrakturer (1,1 % versus 2,2 %, en reduktion på 51 %).

FIT 2: En 4-årig undersøgelse af 4.432 patienter med lav knoglemasse, men uden

vertebral fraktur ved baseline. I denne undersøgelse observeredes en signifikant forskel

i en analyse af sub-gruppen af osteoporotiske kvinder (37 % af den globale population

som havde osteoporose svarende til ovennævnte definition) i incidensen af

hoftefrakturer (alendronat 1,0 % versus placebo 2,2 %, en reduktion på 56 %) og i

incidensen af

1 vertebral fraktur (2,9 % versus 5,8 %, enreduktion på 50 %).

Pædiatriske patienter

Alendronat er undersøgt i en lille gruppe patienter under 18 år med osteogenesis

imperfecta. Resultaterne er for utilstrækkelige til at underbygge alendronat behandlinger af

børn

med osteogenesis imperfecta.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

I forhold til intravenøs referencedosis er den perorale biotilgængelighed for alendronat, når

det administreres efter en nats faste og 2 timer før et standardiseret morgenmåltid, 0,64 %

hos kvinder ved doser fra 5-70 mg. Biotilgængeligheden reduceredes til ca. 0,46 % og 0,39

% når alendronat administreredes en time, eller en halv time, før et standardiseret

morgenmåltid. I osteoporoseundersøgelserne var alendronat effektivt, når det

administreredes mindst 30 minutter før dagens første måltid eller indtag af drikkevarer.

Biotilgængeligheden var negligeabel, hvad enten alendronat blev administreret sammen

med eller op til 2 timer efter et standardiseret morgenmåltid. Samtidig administration af

alendronat og kaffe eller appelsinjuice reducerede biotilgængeligheden med ca. 60 %.

Hos raske forsøgspersoner ændrede peroral prednison (20 mg, 3 gange dagligt i 5 dage)

ikke alendronats perorale biotilgængelighed i signifikant grad (gennemsnitlig stigning fra

20-44 %).

Distribution

Undersøgelser med rotter viser, at alendronat forbigående distribueres i blødt væv efter

intravenøs administration af 1 mg/kg, men herefter hurtigt redistribueres til knogler eller

udskilles i urinen. Det gennemsnitlige steady-state fordelingsrum, ikke medregnende

knogler, er mindst 28 liter hos mennesker. Plasmakoncentrationer af lægemidlet efter

terapeutiske, orale doser er under analysegrænsen (

5 ng/ml). Proteinbindingen i humant

plasma er ca. 78 %.

Biotransformation

Der er ikke fundet tegn på, at alendronat metaboliseres i dyr eller mennesker.

46558_spc.doc

Side 9 af 11

Elimination

Efter en enkelt intravenøs dosis

alendronat, udskilles ca. 50 % af radioaktiviteten i

urinen inden for 72 timer og meget lidt eller ingen radioaktivitet genfindes i fæces. Efter en

enkelt intravenøs dosis på 10 mg er renal clearance 71 ml/minut, og systemisk clearance

overstiger ikke 200 ml/min. Plasmakoncentrationen falder med mere end 95 % inden for 6

timer efter intravenøs administration. Halveringstiden hos mennesker vurderes til at være

over 10 år, vurderet på baggrund af den langsomme frigivelse af alendronat fra skelettet.

Alendronat udskilles hos rotter ikke via nyrernes syre- eller basetransportsystem og

forventes derfor ikke hos mennesker at interferere med andre lægemidlers udskillelse via

disse systemer.

Patientkarakteristika

Prækliniske undersøgelser viser, at det lægemiddel, der ikke deponeres i knoglen, hurtigt

udskilles i urinen. Der er ikke vist mætning af knogleoptagelsen efter kronisk dosering med

kumulative, intravenøse doser på op til 35 mg/kg hos dyr. Der foreligger ingen kliniske

data herfor, men det er sandsynligt at eliminationen af alendronat via nyrerne, ligesom hos

dyr vil være reduceret hos patienter med nyreinsufficiens. Der kan derfor muligvis

forventes en større akkumulering af alendronat i knogler hos mennesker med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ikke-kliniske data har ikke afsløret særlig risiko for mennesker, baseret på konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet ved gentagne doser, genotoksicitet og

carcinogent potentiale. Undersøgelser med rotter har vist, at behandling med alendronat

under graviditet var associeret med hypocalcæmirelateret fødselshindring hos hunrotter. I

undersøgelser har rotter, der har fået høje doser øget incidens af inkomplet føtal

ossifikation. Det vides ikke om dette er relevant for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat

Mannitol (E421)

Mikrokrystallinsk cellulose

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Klar PVC/PVDC/aluminium blisterpakning

Pakningsstørrelse: 1, 4, 12 og 24 tabletter.

HDPE beholder med PP låg:

Pakningsstørrelse: 100 tabletter

46558_spc.doc

Side 10 af 11

Ikke alle pakningsstørrelser markedsføres nødvendigvis.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm Generics A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

46558

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. juni 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. oktober 2016

46558_spc.doc

Side 11 af 11

Andre produkter

search_alerts

share_this_information