Aldurazyme

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
laronidase
Tilgængelig fra:
Genzyme Europe B.V.
ATC-kode:
A16AB05
INN (International Name):
laronidase
Terapeutisk gruppe:
Andre alimentary tract and metabolism produkter,
Terapeutisk område:
Mucopolysaccharidose I
Terapeutiske indikationer:
Aldurazyme er angivet for en langsigtet enzymsubstitutionsbehandlingen i patienter med en bekræftet diagnose på mucopolysaccharidosis jeg (MPS jeg; alfa-L-iduronidase mangel) til at behandle nonneurological manifestationer af sygdommen.
Produkt oversigt:
Revision: 19
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000477
Autorisation dato:
2003-06-09
EMEA kode:
EMEA/H/C/000477

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Aldurazyme 100 E/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Laronidase

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Aldurazyme

Sådan får du Aldurazyme

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Aldurazyme bruges til at behandle patienter med MPS I (mukopolysakkaridose I). Det gives til

behandling af de ikke-neurologiske symptomer på sygdommen.

Personer med MPS I har et lavt niveau af eller mangler helt et enzym, der hedder

-L-iduronidase,

som nedbryder bestemte stoffer (glykosaminoglycaner) i kroppen. Som følge deraf bliver disse stoffer

ikke nedbrudt og bearbejdet af kroppen, som de ellers skulle. De samler sig i vævet i store dele af

kroppen, hvilket giver symptomerne på MPS I.

Aldurazyme er et kunstigt enzym, der kaldes for laronidase. Det kan erstatte det naturlige enzym, som

mangler i forbindelse med sygdommen MPS I.

2.

Det skal du vide, før du får Aldurazyme

Du må ikke få Aldurazyme:

Hvis du er allergisk over for laronidase eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet

i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med din læge, før du får Aldurazyme. Hvis du behandles med Aldurazyme, kan du udvikle

infusionsrelaterede reaktioner. En infusionsrelateret reaktion er en relateret bivirkning, der indtræder

under infusionen eller inden infusionsdagen er gået (se punkt 4 “Bivirkninger”). Nogle af disse

reaktioner kan være alvorlige. Hvis du oplever en sådan reaktion,

skal du omgående kontakte din

læge

Hvis sådanne reaktioner optræder, skal infusionen af Aldurazyme straks afbrydes, og din læge vil

iværksætte en hensigtsmæssig behandling.

Disse reaktioner kan være særligt alvorlige, hvis du i forvejen har en MPS I-relateret tillukning i de

øvre luftveje.

Du vil muligvis få anden medicin, for eksempel antihistaminer og paracetamol, som skal hjælpe til at

forebygge de allergiske reaktioner.

Brug af anden medicin sammen med Aldurazyme

Underret din læge, hvis du anvender medicin, der indeholder chloroquin eller procain på grund af en

mulig risiko for, at Aldurazymes virkning nedsættes.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Der er ikke tilstrækkelig erfaring med brug af Aldurazyme til gravide. Aldurazyme bør ikke anvendes

under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt.

Det vides ikke, om Aldurazyme udskilles i modermælken. Det anbefales at ophøre med amning under

behandling med Aldurazyme.

Der er ingen oplysninger om Aldurazymes indvirkning på frugtbarheden.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Virkningen på evnen til at køre bil eller betjene maskiner er ikke undersøgt.

Aldurazyme indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder 1,29 mmol natrium pr. hætteglas. Dette skal tages med i betragtning ved

patienter, som er på en kontrolleret natriumdiæt.

3.

Sådan får du Aldurazyme

Instruktioner vedrørende anvendelsen – opløsning og indgivelse

Koncentratet til opløsning til infusion skal fortyndes før indgivelse og er beregnet til intravenøs brug

(se oplysningerne til sundhedspersonalet).

Indgivelse af Aldurazyme skal udføres i hensigtsmæssige, kliniske omgivelser, hvor der er let adgang

til genoplivningsudstyr i akutte nødstilfælde.

Dosering

Den anbefalede dosering for Aldurazyme er 100 E/kg kropsvægt, der indgives én gang om ugen som

intravenøs infusion. Den indledende infusionshastighed på 2 E/kg/t kan gradvist øges for hver 15

minutter, hvis det tåles, til maksimalt 43 E/kg/t. Den samlede mængde, der skal indgives, bør indgives

i løbet af ca. 3-4 timer.

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.

Hvis du har glemt at få Aldurazyme

Hvis du er gået glip af en Aldurazyme-infusion, skal du kontakte din læge.

Hvis du har fået mere Aldurazyme end nødvendigt

Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne blev hovedsageligt observeret, mens patienterne fik medicinen eller kort tid derefter

(infusionsrelaterede reaktioner). Hvis du oplever en sådan reaktion, skal du

straks kontakte en læge

Antallet af disse reaktioner faldt, jo længere tid patienterne var i behandling med Aldurazyme.

Størstedelen af disse reaktioner var lette eller moderate i styrke. Alvorlige systemiske, allergiske

reaktioner (anafylaktisk reaktion) er blevet observeret hos patienter under eller op til 3 timer efter

infusion af Aldurazyme. Nogle af symptomerne ved sådanne alvorlige reaktioner var livstruende og

inkluderede ekstremt åndedrætsbesvær, hævelse i halsen, lavt blodtryk og lavt iltindhold i kroppen.

Nogle få patienter, som havde tidligere tilfælde af alvorlige angreb på øvre luftveje og lunger, som var

MPI I-relateret, oplevede alvorlige reaktioner, herunder bronkospasme (forsnævring af luftvejene),

åndedrætsstop og hævelse i ansigtet. Hyppigheden af bronkospasme og åndedrætsstop er ikke kendt.

Hyppigheden af alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion) og hævelse af ansigtet anses for

almindelig og kan ramme op til 1 ud af 10 personer.

Meget almindelige symptomer (kan ramme flere end 1 ud af 10 personer), som ikke var alvorlige,

omfatter hovedpine, kvalme, mavesmerter, udslæt, ledsygdom, ledsmerter, rygsmerter, smerter i arme

eller ben, ansigtsrødme, feber, kulderystelser, hurtig hjerterytme (puls), forhøjet blodtryk og reaktioner

på infusionsstedet.

Andre bivirkninger omfatter følgende:

Almindelig (kan ramme op til 1 ud af 10 personer)

forhøjet legemstemperatur

prikken og snurren

svimmelhed

hoste

åndedrætsbesvær

opkastning

diarré

hævelse i hals

nældefeber

kløe

hårtab

koldsved, kraftig svedtendens

muskelsmerter

bleghed

kolde hænder eller fødder

følelse af varme, følelse af kulde

træthed

influenzalignende sygdom

hvileløshed

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

blåfarvning af huden (grundet for lavt indhold af ilt i blodet)

hurtig vejrtrækning

rødmen af huden

udsivning af lægemidlet til det omgivende væv ved infusionsstedet, hvilket kan resultere i

hævelse og rødme

hævede arme og/eller ben

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Uåbnede hætteglas:

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aldurazyme indeholder:

Aktivt stof: laronidase. 1 ml af opløsningen i hætteglasset indeholder 100 E laronidase. Hvert

hætteglas på 5 ml indeholder 500 U laronidase.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, natriumdihydrogenphosphatmonohydrat,

dinatriumphosphatheptahydrat, polysobat 80, vand til injektionsvæsker

Udseende og pakningsstørrelser

Aldurazyme leveres som et koncentrat til opløsning til infusion. Det er en opløsning, der er klar til let

opaliserende og farveløs til lysegul.

Pakningsstørrelser

: 1, 10 og 25 hætteglas pr. karton. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Genzyme Europe B.V., Paasheuvelweg 25, 1105 BP Amsterdam, Holland.

Fremstiller

Genzyme Ltd., 37 Hollands Road, Haverhill, Suffolk CB9 8PU, Storbritannien.

Genzyme Irland Ltd., IDA Industrial Park, Old Kilmeaden Road, Waterford, Irland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Aldurazyme, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien/

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: + 32 2 710 54 00

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel: +36 1 505 0050

България

SANOFI BULGARIA EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Nederland

Genzyme Europe B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: + 47 67 10 71 00

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel.: 0800 04 36 996

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 7013

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: + 43 1 80 185 - 0

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel. +372 6 273 488

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel: +48 22 280 00 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 1600

Portugal

Sanofi – Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: +351 21 35 89 400

España

sanofi-aventis, S.A.

Tel: +34 93 485 94 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

France

sanofi-aventis France

Tél: 0 800 222 555

Appel depuis l’étranger: +33 1 57 63 23 23

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 4800

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel.: +421 2 33 100 100

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: + 358 201 200 300

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800536389

United Kingdom

Sanofi

Tel +44 (0)845 372 7101

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

Lietuva

UAB „SANOFI-AVENTIS LIETUVA“

Tel. +370 5 275 5224

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om Aldurazyme på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme,

og om, hvordan de behandles.

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Hvert hætteglas med Aldurazyme er kun beregnet til engangsbrug. Koncentratet til opløsning til

infusion skal fortyndes med 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion med aseptisk teknik.

Det anbefales, at den fortyndede Aldurazyme-opløsning indgives til patienterne med et infusionssæt,

der er udstyret med et 0,2 µm in-line-filter.

Af hensyn til den mikrobiologiske sikkerhed skal produktet anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, må det ikke opbevares mere end 24 timer ved 2

C - 8

C, forudsat at

fortyndingen er sket under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

Aldurazyme bør ikke blandes med andre lægemidler i samme infusion.

Klargøring af Aldurazyme-infusionen (brug aseptisk teknik)

Beregn det antal hætteglas, der skal fortyndes, på basis af den enkelte patients vægt. Tag det

nødvendige antal hætteglas ud af køleskabet ca. 20 minutter før, så de kan opnå stuetemperatur

(under 30°C).

Før fortynding efterses hvert hætteglas for fremmedlegemer og misfarvning. Den klare til let

opaliserede og farveløse til lysegule opløsning skal være fri for synlige partikler. Brug ikke

hætteglas, der udviser partikler eller misfarvning.

Beregn den samlede infusionsmængde på basis af den enkelte patients vægt, enten 100 ml (hvis

kropsvægten er under eller lig med 20 kg) eller 250 ml (hvis kropsvægten er over 20 kg)

9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion.

Udtag og kasser en mængde 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion fra

infusionsposen, der svarer til den samlede mængde Aldurazyme, der skal tilsættes.

Udtag den ønskede mængde fra Aldurazyme-hætteglassene og saml de udtagne mængder.

Tilsæt de samlede mængder Aldurazyme til 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsningen til

infusion.

Bland opløsningen til infusion forsigtigt.

Før brugen efterses opløsningen for partikler. Kun klare og farveløse opløsninger uden synlige

partikler bør anvendes.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aldurazyme 100 E/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 100 enheder (ca. 0,58 mg) laronidase.

Hvert hætteglas med 5 ml indeholder 500 enheder laronidase.

Den aktive enhed (E) defineres som hydrolysen af én mikromol substrat (4-MUI) pr. minut.

Laronidase er en rekombinant form af human

-L-iduronidase og fremstilles ved hjælp af rekombinant

DNA-teknologi med cellekultur fra hamsterovarier (CHO).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hvert hætteglas med 5 ml indeholder 1,29 mm natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning

En klar til let opaliserende og farveløs, lysegul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aldurazyme er indiceret til langvarig enzymerstatningsterapi hos patienter med en bekræftet diagnose

på mukopolysakkaridose I (MPS I; α-L-iduronidase-insufficiens) til behandling af sygdommens ikke-

neurologiske manifestationer (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling med Aldurazyme skal superviseres af en læge med erfaring i behandling af patienter med

MPS I eller andre arvelige metaboliske sygdomme. Indgivelse af Aldurazyme skal foregå i

hensigtsmæssige, kliniske omgivelser, hvor genoplivningsudstyr til akut opståede situationer er let

tilgængeligt.

Dosering

Den anbefalede dosering for Aldurazyme er 100 E/kg kropsvægt, der indgives én gang om ugen.

Pædiatrisk population

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den pædiatriske population.

Ældre patienter

Aldurazymes sikkerhed og virkning hos patienter, der er mere end 65 år, er ikke klarlagt, og ingen

dosering kan anbefales til disse patienter.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Aldurazymes sikkerhed og virkning hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion er ikke klarlagt,

og der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til disse patienter.

Administration

Aldurazyme skal indgives som intravenøs infusion.

Den initiale infusionshastighed på 2 E/kg/t kan øges trinvist hvert 15. minut, og hvis det tåles, til

maksimalt 43 E/kg/t. Det totale volumen bør indgives i løbet af ca. 3-4 timer. Se pkt. 4.4 for

oplysninger om præmedicinering.

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Svær overfølsomhed (f.eks. anafylaktisk reaktion) over for det aktive stof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Infusionsrelaterede reaktioner

Patienter, der behandles med Aldurazyme, kan udvikle infusions-relaterede reaktioner (IAR), der

defineres som enhver relateret, negativ begivenhed, der indtræffer under infusionen eller inden

infusionsdagens afslutning (se pkt. 4.8). Nogle af disse infusionsrelaterede reaktioner kan være

alvorlige (se nedenfor).

Patienter, der behandles med Aldurazyme, skal overvåges nøje, og alle tilfælde af infusionsrelaterede

reaktioner, forsinkede reaktioner og eventuelle immunologiske reaktioner skal indberettes.

Antistofstatus skal overvåges jævnligt og indberettes.

Der er konstateret alvorlige IAR hos patienter med eksisterende, svære underliggende tilstande i de

øvre luftveje. Disse patienter bør derfor specifikt fortsat overvåges nøje og kun modtage infusion af

Aldurazyme i et hensigtsmæssigt klinisk miljø, hvor genoplivningsudstyr til brug i nødstilfælde er

umiddelbart tilgængeligt.

Patienter med en akut tilgrundliggende sygdom på tidspunktet for infusion med Aldurazyme

forekommer at have større risiko for IAR. Der skal tages nøje hensyn til patientens kliniske status

inden indgivelse af Aldurazyme.

På basis af den kliniske fase 3-undersøgelse forventes næsten alle patienter at udvikle IgG-antistoffer

over for laronidase, for det meste inden for 3 måneder efter behandlingens påbegyndelse.

Patienter, der har udviklet antistoffer eller symptomer på IAR, skal behandles med forsigtighed ved

indgivelse af Aldurazyme (se pkt. 4.3 og 4.8). I kliniske studier kunne IAR normalt styres ved at

nedsætte infusionshastigheden og ved at (præ)medicinere patienten med antihistaminer og/eller

antipyretika (paracetamol eller ibuprofen), hvorved patienten blev i stand til at fortsætte behandlingen.

Da der kun er få erfaringer ved genoptagelse af behandling efter længerevarende afbrydelse, skal der

udvises forsigtighed på grund af den teoretisk forøgede risiko for overfølsomhedsreaktion efter

afbrydelse af behandlingen.

Ved første indgivelse af Aldurazyme eller ved genindgivelse efter afbrydelse af behandlingen

anbefales det, at patienterne får medicin før behandlingen (antihistaminer og/eller antipyretika) ca. 60

minutter før infusionens start for at minimere den eventuelle forekomst af infusionsrelaterede

reaktioner. Hvis der er klinisk indikation herfor, bør medicinering før behandling ved efterfølgende

infusioner med Aldurazyme overvejes.

I tilfælde af en mild eller moderat infusionsrelateret reaktion (IAR) skal behandling med

antihistaminer og paracetamol/ibuprofen overvejes og/eller reduktion af infusionshastigheden til

halvdelen af den infusionshastighed, hvor reaktionen optrådte. I tilfælde af en enkelt, svær IAR skal

infusionen afbrydes, til symptomerne er fjernet, og behandling med antihistaminer og

paracetamol/ibuprofen skal overvejes. Infusionen kan genoptages med en reduktion af

infusionshastigheden til 1/2 til 1/4 af den infusionshastighed, hvor reaktionen optrådte.

I tilfælde af en tilbagevendende, moderat IAR eller genudsættelse efter en enkelt, svær IAR skal der

overvejes forbehandling (antihistaminer og paracetamol/ibuprofen og/eller kortikosteroider) og en

reduktion af infusionshastigheden til 1/2 til 1/4 af den infusionshastighed, hvor den foregående

reaktion optrådte.

Som for alle intravenøse proteinprodukter er der mulighed for svære allergiske

overfølsomhedsreaktioner. Hvis sådanne reaktioner forekommer, anbefales øjeblikkelig seponering af

Aldurazyme, og der bør iværksættes hensigtsmæssig lægebehandling. De aktuelle medicinske

standarder for akut behandling skal overholdes.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder natrium og indgives i 0,9% natriumchloridinfusionsvæske (se pkt. 6.6).

Dette skal tages i betragtning hos patienter, som er på en kontrolleret natriumdiæt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier. På basis af dets metabolisme er det ikke sandsynligt, at

laronidase vil medføre CYP-fremkaldte interaktioner.

Aldurazyme bør ikke indgives samtidig med chloroquine eller procain på grund af en eventuel risiko

for indgriben i den intracellulære optagelse af laronidase.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger utilstrækkelige data fra anvendelse af Aldurazyme til gravide kvinder. Dyrestudier viser

ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger på graviditet, fostrets udvikling, fødsel og den

postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Derfor bør

Aldurazyme ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Laronidase kan udskilles i mælk. Da der ikke findes nogen data om nyfødte, der udsættes for

laronidase via modermælk, anbefales det at afbryde amning under behandling med Aldurazyme.

Fertilitet

Der findes ikke kliniske data vedrørende laronidases virkning på fertilitet. Prækliniske data afslørede

ingen signifikante negative fund (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Størstedelen af de relaterede bivirkninger i de kliniske undersøgelser blev klassificeret som

infusionsrelaterede reaktioner (IAR), som opstod for 53% af patienterne i fase 3-studiet (behandlet i

op til 4 år) og for 35% af patienterne i studiet af patienter under 5 år (op til 1 års behandling). Nogle af

IAR’erne var alvorlige. Antallet af disse reaktioner blev reduceret med tiden. De hyppigste

bivirkninger (ADR’er) var: hovedpine, kvalme, mavesmerter, udslæt, artralgi, rygsmerter, smerter i

ekstremiteter, flushing, pyrexi, reaktioner på infusionsstedet, forhøjet blodtryk, nedsat iltmætning,

takykardi og kulderystelser. Efter markedsføringen er der indberettet infusionsrelaterede reaktioner i

form af cyanose, hypoksi, takypnø, pyreksi, opkastning, kulderystelser og erytem, hvoraf nogle var

alvorlige.

Tabel over bivirkninger

ADR'er, der er indberettet under fase 3-studiet og dettes forlængelse med i alt 45 patienter i alderen 5

år og ældre, der blev behandlet i op til 4 år, er anført nedenfor med anvendelse af følgende

frekvenskategorier: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). På grund af den lille patientpopulation er en ADR, der

blev indberettet for en enkelt patient, klassificeret som almindelig.

Systemorganklasse

iht. MedDRA

Meget almindelig

Almindelig

Ikke kendt

Immunsystemet

Anafylaktisk reaktion

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed

Nervesystemet

Hovedpine

Paræstesi, svimmelhed

Hjerte

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Flushing

Hypotension, bleghed,

perifer kuldefølelse

Luftveje, thorax og

mediastinum

Respirationsbesvær,

dyspnø, hoste

Cyanose, hypoksi,

takypnø, bronkospasme,

respirationsstop

Mave-tarm-kanalen

Kvalme,

abdominalsmerter

Opkastning, diaré

Hud og subkutane væv

Udslæt

Angioneurotisk ødem,

hævet ansigt, urticaria,

pruritus, koldsved,

alopeci, hyperhidrose

Erytem, ansigtsødem,

larynxødem, perifert

ødem

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Artropati, artralgi,

rygsmerter,

ekstremitetssmerter

Muskuloskeletale

smerter

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi, reaktioner på

infusionsstedet

Kulderystelser,

varmefølelse,

kuldefølelse, træthed,

influenzalignende

sygdom

Ekstravasation

Undersøgelser

Forhøjet

legemstemperatur,

nedsat iltmætning

En enkelt patient, der havde en allerede eksisterende luftvejslidelse, udviklede en svær reaktion tre

timer efter infusionens start (ved behandlingens uge 62), der bestod af urticaria og luftvejsobstruktion,

der krævede trakeostomi. Denne patient testedes positiv for IgE.

Desuden oplevede nogle få patienter med tidligere forekomst af svære MPS I-relaterede tilstande i de

øvre luftveje og lunger alvorlige reaktioner, herunder bronkospasmer, respirationsophør og

ansigtsødemer (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Uønskede hændelser, der blev indberettet under fase 2 studiet med i alt 20 patienter i alderen 5 år eller

yngre, hovedsagligt af den alvorlige fænotype og behandlet med Aldurazyme i op til 12 måneder, er

anført nedenfor. De uønskede hændelser var alle milde til moderate i styrke.

Systemorganklasse

iht. MedDRA

Foretrukken term

iht. MedDRA

Frekvens

Hjerte

Takykardi

meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

meget almindelig

Kulderystelser

meget almindelig

Undersøgelser

forhøjet blodtryk

meget almindelig

nedsat iltmætning

meget almindelig

I et fase 4-studie fik 33 MPS I-patienter 1 af 4 dosisregimener: 100 E/kg i.v. hver uge (anbefalet

dosis), 200 E/kg i.v. hver uge, 200 E/kg i.v. hver 2. uge eller 300 E/kg i.v. hver 2. uge. Gruppen på den

anbefalede dosis havde det færreste antal patienter, som fik ADR’er og IAR’er. Typen af IAR’er

svarede til den, der blev observeret i andre kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunogenicitet

Stort set alle patienter udviklede IgG-antistoffer mod laronidase. De fleste patienter serokonverterede

inden for 3 måneder fra påbegyndelse af behandling; dog opstod serokonvertering hos patienter under

5 år med en mere alvorlig fænotype oftest inden for 1 måned (mean 26 dage mod 45 dage hos

patienter, der var 5 år eller ældre). Ved afslutningen af fase 3-studiet (eller på tidspunktet for frafald i

studiet) havde 13/45 patienter ingen påviselige antistoffer ifølge en radioimmunpræcipitations-analyse

(RIP), hvilken omfattede 3 patienter, som aldrig havde serokonverteret. Patienter, som ikke havde lave

antistofniveauer, havde et kraftigt fald i GAG-niveauet i urin, hvorimod patienter med høje

antistoftitre udviste et variabelt fald i GAG-niveauet i urin. Den kliniske betydning af dette fund

kendes ikke, da der ikke var nogen konsekvente forbindelser mellem IgG-antistofniveauet og de

kliniske effekt-endpoints.

Desuden blev 60 patienter i fase 2- og fase 3-studierne testet for in-vitro neutraliserende virkning. Fire

patienter (tre i fase 3 studiet og en i fase 2 studiet) udviste marginal til lav hæmning in vitro af

laronidase-enzymatisk aktivitet, der ikke syntes at påvirke den kliniske effekt og/eller reduktion af

GAG i urinen.

Tilstedeværelsen af antistoffer syntes ikke at være relateret til forekomsten af infusionsrelaterede

reaktioner, selvom reaktionernes indtræden typisk faldt sammen med dannelsen af IgG-antistoffer.

Forekomsten af IgE-antistoffer var ikke fuldt udforsket.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: enzymer. ATC-kode: A16AB05.

MPS I-sygdom

Sygdomme i forbindelse med oplagring af mukopolysakkarid skyldes mangel på de specifikke

lysosomal-enzymer, der er nødvendige for glykosaminoglykanernes (GAG) katabolisme. MPS I er en

heterogen og multisystemisk sygdom, der er karakteriseret ved mangel på

-L-iduronidase, en

lysosomal hydrolase, der katalyserer hydrolysen for terminale

-L-iduroniske rester af dermatansulfat

og heparansulfat. Reduceret eller ikke eksisterende

-L-iduronidase-aktivitet medfører akkumulation

af GAG, dermatansulfat og heparansulfat i mange celletyper og væv.

Virkningsmekanismer

Baggrunden for enzymerstatningsterapi er at genoprette et niveau for enzym-aktivitet, der er

tilstrækkeligt til at hydrolysere det akkumulerede substrat og forhindre yderligere akkumulering. Efter

intravenøs infusion tages laronidase hurtigt ud af kredsløbet og optages af cellerne til lysosomer,

sandsynligvis via mannose-6 fosfatreceptorer.

Renset laronidase er et glykoprotein med en molekylevægt på ca. 83 kD. Laronidase består af 628

aminosyrer efter spaltning af N-terminus. Molekylet indeholder 6 N-tilknyttede oligosakkaride

modifikationssteder.

Klinisk effekt og sikkerhed

Der blev udført tre kliniske studier med henblik på at bestemme effekt og sikkerhed ved anvendelsen

af Aldurazyme. Det ene kliniske studie koncentrerede sig hovedsagelig om at vurdere effekten af

Aldurazyme på de systemiske manifestationer af MPS I, f.eks. ringe udholdenhed, restriktiv

lungesygdom, obstruktion af de øvre luftveje, nedsat bevægelsesinterval i led, hepatomegali og

synsforringelse. Et studie vurderede hovedsagligt Aldurazymes sikkerhed og farmakokinetik hos

patienter under 5 år, men nogle effektparametre var også inkluderet. Det tredje studie blev gennemført

for at undersøge farmakodynamikken og sikkerheden ved forskellige dosisregimener med

Aldurazyme. Til dato findes der ingen kliniske data, der påviser en nyttevirkning på sygdommens

neurologiske manifestationer.

Sikkerheden og virkningen af Aldurazyme blev vurderet i en randomiseret, dobbelt-blind, placebo-

kontrolleret fase 3-studie med 45 patienter i alderen fra 6 til 43 år. Skønt der blev optaget patienter, der

repræsenterede sygdommens fulde spektrum, var de fleste af patienterne i den mellemste fænotype, og

kun én patient udviste svær fænotype. Der blev optaget patienter med en FVC (Forced Vital Capacity)

på under 80% af den forventede værdi, og som kunne stå i 6 minutter og gå 5 meter. Patienterne

modtog enten 100 E/kg Aldurazyme eller placebo hver uge i 26 uger i alt. De primære

virkningsslutpunkter var ændringer i procent for forudset normal FVC og absolut afstand, der blev

tilbagelagt i den seks minutters gangtest (6MWT). Alle patienter blev efterfølgende optaget i en open-

label forlængelsesstudie, hvor de alle fik 100 E/kg Aldurazyme hver uge i yderligere 3,5 år (182 uger).

Efter 26 ugers behandling udviste de patienter, der var behandlet med Aldurazyme, forbedret

åndedrætsfunktion og forbedret evne til at gå sammenlignet med placebogruppen, og som vist i

nedenstående.

Fase 3, 26 ugers behandling

- sammenlignet med placebo

p-værdi

Konfidensinterval

(95%)

Procent forventet

FVC

(procentpoint)

middel

median

0,009

0,9 - 8,6

6MWT

(meter)

middel

38,1

median

38,5

0,066

-2,0 - 79,0

Den åbne forlængelsesstudie viste forbedring og/eller opretholdelse af disse virkninger i op til 208

uger i gruppen på Aldurazyme/Aldurazyme og 182 uger i gruppen på placebo/Aldurazyme, som vist i

nedenstående tabel.

Aldurazyme/Aldurazyme

Placebo/Aldurazyme

Efter 208 uger

Efter 182 Uger

Gennemsnitlig ændring fra baseline inden

behandling

Procent forventet FVC (%)

- 1,2

- 3,3

6 MWT (meter)

+ 39,2

+ 19,4

Apnø/hypopnø-indeks (AHI)

- 4,0

- 4,8

Bevægelsesinterval, skulderfleksion (grader)

+ 13,1

+ 18,3

CHAQ/HAQ Disability Index

- 0,43

- 0,26

Faldet i procent forventet FVC er ikke klinisk signifikant inden for denne tidsramme, og de absolutte

lungevolumina fortsatte med at stige i takt med ændringerne i højden hos pædiatriske patienter i vækst.

Begge grupper overskred den mindste klinisk vigtige forskel (-0,24).

Ud af de 26 patienter med unormale levervolumina ved baseline inden behandling opnåede 22 (85%)

normal leverstørrelse ved studiets afslutning. Der var en hurtig reduktion i udskillelsen af GAG i

urinen (µg/mg kreatinin) inden for de første 4 uger, som blev opretholdt i hele den resterende del af

studiet. GAG-niveauerne i urin faldt med henholdsvis 77% og 66% i gruppen på placebo/Aldurazyme

og i gruppen på Aldurazyme/Aldurazyme. Ved studiets afslutning havde en tredjedel af patienterne

(15 ud af 45) opnået de normale GAG-niveauer i urin.

På grund af uensartethed i manifestationer af sygdommen blandt patienterne var den globale respons

med anvendelse af et kombineret endpoint, som opsummerede klinisk signifikante ændringer på tværs

af fem effektvariabler (procent forventet normal FVC, 6MWT-distance, bevægelsesinterval for

skulderfleksion, AHI og synskarphed), en forbedring hos 26 patienter (58%), ingen ændring hos

10 patienter (22%) og en forværring hos 9 patienter (20%).

Der blev udført en et-årig open-label, fase 2-studie, som hovedsagligt vurderede sikkerhed og

farmakokinetik ved Aldurazyme hos 20 patienter, der var under 5 år ved studiets begyndelse (16

patienter med den alvorlige fænotype og 4 med den intermediære fænotype). Det var planlagt, at

patienterne skulle have ugentlige infusioner af 100 U/kg Aldurazyme i 52 uger.

Fire patienter gennemgik dosisstigninger til 200 E/kg i mindst 26 uger som følge af forhøjede GAG-

niveauer i urinen ved uge 22. 18 patienter fuldførte studiet. Aldurazyme blev tolereret godt i begge

doseringer. Det gennemsnitlige GAG-niveau i urin faldt med 50% ved uge 13 og var reduceret med

61% ved studiets afslutning. Ved studiets afslutning udviste alle patienter reduceret leverstørrelse, og

50% (9/18) havde normal leverstørrelse. Andelen af patienter med mild venstre ventrikulær hypertrofi

faldt fra 53% (10/19) til 17% (3/18), og den gennemsnitlige venstre ventrikulære masse, normaliseret

for legemsoverfladeareal, faldt med 0,9 Z-score (n=17). Adskillige patienter udviste en stigning i

højde (n=7) og vægt (n=3) for alders-Z-score. De yngre patienter med den alvorlige fænotype (<

2,5 år) og alle 4 patienter med den intermediære fænotype udviste normal mental udviklingsrate,

hvorimod de ældre patienter med en alvorlig fænotype kun udviste begrænset eller ingen udvikling i

kognition.

Der blev gennemført et fase 4-studie for at undersøge de farmakodynamiske effekter på GAG-

niveauerne i urin, levervolumen og 6MWT ved forskellige dosisregimener med Aldurazyme. I dette

26-ugers åbne studie fik 33 MPS I-patienter 1 af 4 dosisregimener med Aldurazyme: 100 E/kg i.v.

hver uge (anbefalet dosis), 200 E/kg i.v. hver uge, 200 E/kg i.v. hver 2. uge eller 300 E/kg i.v. hver

2. uge. Der blev ikke påvist nogen definitiv fordel med de højere doser i forhold til den anbefalede

dosis. Regimenet på 200 E/kg i.v. hver 2. uge kan være et acceptabelt alternativ for patienter, som har

problemer med at få infusioner hver uge. Der er dog intet bevis for, at den kliniske effekt af disse to

dosisregimer på langt sigt er ens.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs indgivelse af laronidase med en infusionstid på 240 minutter og ved en dosis på

100 E/kg kropsvægt blev de farmakokinetiske egenskaber målt i ugerne 1, 12 og 26.

Parameter

Infusion 1

Gnsn. ± SD

Infusion 12

Gnsn. ± SD

Infusion 26

Gnsn. ± SD

Cmax (U/ml)

0,197 ± 0,052

0,210 ± 0,079

0,302 ± 0,089

AUC

(hE/ml)

0,930 ± 0,214

0,913 ± 0,445

1,191 ± 0,451

CL (ml/min/kg)

1,96 ± 0,495

2,31 ± 1,13

1,68 ± 0,763

Vz (l/kg)

0,604 ± 0,172

0,307 ± 0,143

0,239 ± 0,128

Vss (l/kg)

0,440 ± 0,125

0,252 ± 0,079

0,217 ± 0,081

t

1/2

(t)

3,61 ± 0,894

2,02 ± 1,26

1,94 ± 1,09

udviste en stigning over tid. Den distribuerede mængde faldt ved fortsat behandling, muligvis på

grund af dannelse af antistoffer og/eller faldende levervolumen. Den farmakokinetiske profil hos

patienter under 5 år var sammenlignelig med den hos ældre og mindre alvorligt afficerede patienter.

Laronidase er et protein, der forventes at blive nedbrudt metabolsk via peptidhydrolyse. Derfor ventes

svækket leverfunktion ikke at påvirke laronidases farmakokinetik på nogen klinisk signifikant måde.

Renal elimination af laronidase anses for at være en mindre betydelig clearance-bane (se pkt. 4.2)

.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlige risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, enkeltdosis-toksicitet, toksicitet efter gentagne doser og

reproduktionstoksicitet. Der forventes ikke genotoksiske og carcinogene egenskaber.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Natriumdihydrogenphosphatmonohydrat

Dinatriumphosphatheptahydrat

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette præparat ikke blandes

med andre præparater end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas:

3 år

Fortyndede opløsninger:

Ud fra mikrobiologiske sikkerhedshensyn bør dette produkt anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, bør det ikke opbevares mere end 24 timer ved 2

C - 8

C, forudsat at der

er sket fortynding under kontrollerede og validerede, aseptiske betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Opbevaringsforhold efter fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

5 ml koncentrat til opløsning i et hætteglas (type I glas) med prop (silikoniseret klorobutyl-gummi) og

en forsegling (aluminium) med aftagelig hætte (polypropylen).

Pakningsstørrelser: 1, 10 og 25 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Hvert hætteglas Aldurazyme er kun beregnet til engangsbrug. Koncentratet til infusionsvæske skal

fortyndes med 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridinfusionsvæske med aseptisk teknik. Det anbefales, at

den fortyndede Aldurazyme-infusionsvæske indgives til patienten med et infusionssæt, der er udstyret

med et 0,2 µm in-line-filter.

Klargøring af Aldurazyme-infusionen (brug aseptisk teknik)

Beregn det antal hætteglas, der skal fortyndes, på basis af den enkelte patients vægt. Tag det

nødvendige antal hætteglas ud af køleskabet ca. 20 minutter før, så de kan opnå

stuetemperatur

(under 30°C).

Før fortynding inspiceres hvert hætteglas visuelt for fremmedlegemer og misfarvning. Den klare

til let opaligerede og farveløse til lysegule opløsning skal være fri for synlige partikler. Brug

ikke hætteglas, der udviser partikler eller misfarvning.

Beregn den samlede infusionsmængde på basis af den enkelte patients vægt, enten 100 ml (hvis

kropsvægten er under eller lig med 20 kg) eller 250 ml (hvis kropsvægten er over 20 kg)

9 mg/ml (0,9%) natriumchlorid opløsning til infusion.

Udtag og kasser en mængde 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion fra

infusionsposen, der svarer til den samlede mængde Aldurazyme, der skal tilsættes.

Udtag den ønskede mængde fra Aldurazyme-hætteglassene og saml de udtagne mængder.

Tilsæt de samlede mængder Aldurazyme til 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsningen til

infusion.

Bland opløsningen til infusion forsigtigt.

Før brugen efterses opløsningen for partikler. Der bør kun anvendes klare og farveløse

opløsninger uden synlige partikler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Genzyme Europe B.V., Paasheuvelweg 25, 1105 BP Amsterdam, Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/03/253/001-003

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/741937/2015

EMEA/H/C/000477

EPAR - sammendrag for offentligheden

Aldurazyme

laronidase

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Aldurazyme. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Aldurazyme.

Hvad er Aldurazyme?

Aldurazyme er en opløsning til infusion (dråbetilførsel i en vene), der indeholder det aktive stof

laronidase.

Hvad anvendes Aldurazyme til?

Aldurazyme er indiceret til patienter med den bekræftede diagnose Mucopolysaccharidosis I (MPS I; α-

L-iduronidase-mangel) til behandling af sygdommens ikke-neurologiske symptomer (symptomer, der

ikke er forbundet med hjernen eller nerverne). MPS I er en sjælden arvelig sygdom, hvor niveauet for

α-L-iduronidase-enzymaktivitet er meget lavere end normalt. Dette medfører, at visse stoffer kaldet

glykosaminoglycaner ikke nedbrydes og således hober sig op i de fleste af kroppens organer og

beskadiger dem. De ikke-neurologiske symptomer på MPS I er f.eks. en forstørret lever, stive led, som

gør det svært at bevæge sig, nedsat lungefunktion, hjertesygdom og øjensygdom.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Aldurazyme?

Behandlingen med Aldurazyme skal overvåges af en læge med erfaring i behandling af patienter med

MPS I eller andre arvelige stofskiftesygdomme. Indgivelsen af Aldurazyme skal ske på et hospital eller

en klinik, hvor der er genoplivningsudstyr tilgængeligt, og det kan være nødvendigt at give patienterne

medicin inden infusionen for at forebygge en allergisk reaktion. Aldurazyme indgives som en infusion i

en vene én gang om ugen. Lægemidlet er beregnet til langtidsbehandling.

Aldurazyme

EMA/741937/2015

Side 2/3

Hvordan virker Aldurazyme?

Det aktive stof i Aldurazyme, laronidase, er en kopi af det humane enzym α-L-iduronidase. Det

fremstilles ved hjælp af en metode kaldet "rekombinant dna-teknologi": Enzymet fremstilles af celler,

der har fået indsat et gen (DNA), som gør dem i stand til at producere laronidase. Laronidase

anvendes som erstatningsterapi, hvilket betyder, at det erstatter det enzym, der mangler hos patienter

med MPS I. Dette holder symptomerne på MPS I under kontrol, og patientens livskvalitet forbedres.

Hvordan blev Aldurazyme undersøgt?

Aldurazyme er blevet sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling) hos 45 patienter i

alderen seks år og derover med den bekræftede diagnose MPS I. Den vigtigste målestok for virkningen

var den forcerede vitalkapacitet (målestok for lungefunktionen) og den afstand, patienterne kunne gå

på seks minutter. Dette blev målt før og efter 26 ugers behandling. Efter dette blev undersøgelsen

videreført i fire år, og alle patienter blev behandlet med Aldurazyme.

Aldurazyme er også blevet undersøgt hos 20 børn under fem år, som havde fået Aldurazyme i et år.

Undersøgelsen så navnlig på lægemidlets sikkerhed, men målte også dets evne til at reducere GAG-

niveauet i urinen og leverens størrelse.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Aldurazyme?

Undersøgelsen viste, at Aldurazyme efter 26 uger havde forbedret både patienternes forcerede

vitalkapacitet og den afstand, de kunne gå. Virkningen blev fastholdt i op til fire år.

Hos børn under fem år reducerede Aldurazyme GAG-niveauet i urinen med ca. 60 %. Halvdelen af de

behandlede børn havde en lever af normal størrelse ved undersøgelsens slutning.

Hvilken risiko er der forbundet med Aldurazyme?

De fleste af bivirkningerne ved Aldurazyme var snarere infusionsrelaterede reaktioner end reaktioner

forårsaget af selve lægemidlet. Nogle af disse var svære i intensitet, men antallet af bivirkninger aftog

med tiden. De hyppigste bivirkninger ved Aldurazyme hos patienter over fem år (som ses hos flere end

1 ud af 10 patienter) er hovedpine, kvalme, mavesmerter, udslæt, artropati (ledskader), artralgi

(ledsmerter), rygsmerter, smerter i ekstremiteterne (hænder og fødder), rødme, pyreksi (feber) og

reaktioner på infusionsstedet. Hos patienter under fem år er de almindeligt forekommende bivirkninger

(som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) forhøjet blodtryk, faldende iltsaturation (en målestok

for lungefunktionen), hjertebanken, feber og kulderystelser. Den fuldstændige liste over alle de

indberettede bivirkninger ved Aldurazyme fremgår af indlægssedlen.

Næsten alle patienter, som får Aldurazyme, danner antistoffer (proteiner, der dannes som reaktion på

Aldurazyme). Det vides endnu ikke helt, hvilken indvirkning disse har på lægemidlets sikkerhed og

virkning.

Aldurazyme må ikke anvendes til personer, som er overfølsomme over for laronidase eller et af de

øvrige indholdsstoffer.

Hvorfor blev Aldurazyme godkendt?

CHMP besluttede, at Aldurazyme er virksomt til at kontrollere symptomerne på MPS I. Udvalget

besluttede, at fordelene ved Aldurazyme var større end risiciene, og anbefalede derfor udstedelse af en

markedsføringstilladelse for Aldurazyme.

Aldurazyme

EMA/741937/2015

Side 3/3

Aldurazyme blev oprindeligt godkendt under "særlige omstændigheder", da der på

godkendelsestidspunktet kun forelå sparsomme oplysninger som følge af sygdommens sjældenhed.

Efter at virksomheden havde fremlagt de udbedte yderligere oplysninger, blev de "særlige

omstændigheder" ophævet den 16. december 2015.

Andre oplysninger om Aldurazyme

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Aldurazyme den 10. juni 2003.

Den fuldstændige EPAR for Aldurazyme findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Aldurazyme, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev senest ajourført i 11-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information