AirFluSal Forspiro 50+250 mikrogram inhalationspulver, afdelt

19. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

AirFluSal Forspiro, inhalationspulver, afdelt (EuroPharma.DK ApS)

0.

D.SP.NR.

28710

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

AirFluSal Forspiro

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver afdelt dosis af AirFluSal Forspiro 50 mikrogram/250 mikrogram/dosis afgiver:

50 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 250 mikrogram fluticasonpropionat.

Dette svarer til en leveret dosis på:

45 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 233 mikrogram fluticasonpropionat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: lactosemonohydrat: 12,20 mg per

afdelt dosis.

Hver afdelt dosis af AirFluSal Forspiro 50 mikrogram/500 mikrogram/dosis afgiver:

50 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 500 mikrogram fluticasonpropionat.

Dette svarer til en leveret dosis på:

45 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og 465 mikrogram fluticasonpropionat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: lactosemonohydrat: 11,95 mg per

afdelt dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationspulver, afdelt (EuroPharma.DK ApS).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Astma

AirFluSal Forspiro er indiceret til regelmæssig behandling af astma i tilfælde, hvor det er

hensigtsmæssigt at anvende et kombinationspræparat (langtidsvirkende β

-agonist og

inhaleret kortikosteroid):

59610_spc.docx

Side 1 af 22

Patienter, der ikke kan opnå tilstrækkelig kontrol med inhalerede kortikosteroider og

inhalerede korttidsvirkende β

-agonister efter behov.

eller

Patienter, der allerede har opnået tilstrækkelig kontrol med både inhaleret

kortikosteroid og langtidsvirkende β

-agonist.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

AirFluSal Forspiro er indiceret til symptomatisk behandling hos KOL-patienter med et

< 60 % af forventet normal (inden bronkodilatator) og gentagne forværringer i

anamnesen, og som har betydelige symptomer til trods for regelmæssig behandling med

bronkodilatator.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Administration:

AirFluSal Forspiro er kun til inhalationsbrug.

Patienterne skal gøres opmærksomme på, at de skal anvende AirFluSal Forspiro dagligt for

at få den optimale virkning, også selvom de ikke har symptomer.

Patienterne skal gå til regelmæssig lægekontrol, så de altid får den optimale styrke (dosis)

af AirFluSal Forspiro, og dosis kan kun ændres på lægens anvisning.

Dosis skal titreres til den laveste dosis, der opretholder effektiv symptomkontrol. I

tilfælde, hvor symptomkontrollen opretholdes med den laveste styrke af

kombinationen to gange dagligt, bør næste skridt omfatte en afprøvning af inhaleret

kortikosteroid alene.

Alternativt kan patienter, der har brug for en langtidsvirkende β

-agonist, titreres til

AirFluSal Forspiro én gang dagligt, hvis den ordinerende læge vurderer, at det vil være

tilstrækkeligt til at opretholde sygdomskontrollen. Patienter, der får én daglig dosis, og

som tidligere har haft symptomer om natten, bør tage dosis om aftenen. Hvis patienten

primært har haft symptomer om dagen, bør dosis tages om morgenen.

Patienterne skal have den styrke af AirFluSal Forspiro, der indeholder den mest

hensigtsmæssige dosis af fluticasonpropionat i forhold til sygdommens sværhedsgrad. Hvis

en enkeltstående patient skulle have brug for doser, der ligger uden for det anbefalede

regimen, bør der ordineres passende doser af en β

-agonist og/eller et kortikosteroid.

Anbefalet dosering:

Astma

Voksne og unge på 12 år og derover:

En inhalation af 250 mikrogram fluticasonpropionat og 50 mikrogram salmeterol to gange

dagligt.

Eller:

En inhalation af 500 mikrogram fluticasonpropionat og 50 mikrogram salmeterol to gange

dagligt.

Hos voksne eller unge med moderat persisterende astma (defineret som patienter med

daglige symptomer, daglig brug af anfaldsmedicin og moderat til svært begrænset peak-

flow), der har brug for hurtig astmakontrol, kan det overvejes at anvende AirFluSal

Forspiro i en kortvarig prøveperiode som indledende vedligeholdelsesbehandling. I så

59610_spc.docx

Side 2 af 22

tilfælde er den anbefalede startdosis en inhalation af 100 mikrogram fluticasonpropionat og

50 mikrogram salmeterol (hver for sig eller i fast dosiskombination) to gange dagligt.

Når der er opnået kontrol over astmasymptomerne, skal der foretages en revurdering af

behandlingen, herunder overvejelser om, hvorvidt patienten skal nedtrappes til monoterapi

med et inhaleret kortikosteroid. Det er vigtigt at revurdere patienten regelmæssigt under

nedtrapningen.

Der er ikke påvist nogen tydelig fordel sammenlignet med monoterapi med inhaleret

fluticasonpropionat som indledende vedligeholdelsesbehandling, når et eller to af

kriterierne for sværhedsgrad mangler. Generelt set er inhalerede kortikosteroider fortsat

førstevalgsbehandlingen til de fleste patienter med astma. AirFluSal Forspiro er ikke

beregnet til indledende behandling af mild astma.

Styrken med salmeterol/fluticasonpropionat 50 mikrogram/100 mikrogram er ikke velegnet

til voksne og børn med svær astma. Det anbefales at fastlægge den hensigtsmæssige

dosering af inhaleret kortikosteroid, før der anvendes en fast kombination hos patienter

med svær astma.

Der findes lægemidler med andre styrker af salmeterol/fluticason, der kan anvendes til

doseringer, der ikke kan opnås med AirFluSal Forspiro.

KOL

Voksne:

En inhalation af 500 mikrogram fluticasonpropionat og 50 mikrogram salmeterol to gange

dagligt.

Særlige patientgrupper:

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre patienter eller patienter med nedsat

nyrefunktion. Der foreligger ingen data vedrørende brug af AirFluSal Forspiro hos

patienter med nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population:

AirFluSal Forspiro bør ikke anvendes til børn.

Brugsvejledning:

Patienterne skal have demonstreret, hvordan de skal bruge AirFluSal Forspiro, og det skal

regelmæssigt kontrolleres, at de bruger inhalatoren korrekt.

Inhalatoren indeholder 60 doser med medicin i pulverform i en foliestrip. Den har en

dosistæller, der viser, hvor mange doser der er tilbage, og som tæller ned fra 60 til 0. Når

patienten når til de sidste 10 doser, vil tallene blive vist på en rød baggrund.

Inhalatoren kan ikke genfyldes. Den skal bortskaffes og erstattes af en ny, når den er tom.

59610_spc.docx

Side 3 af 22

Inden brug af inhalatoren

Den gennemsigtige låge til sidekammeret åbnes.

Foliestrippen fjernes fra kammeret ved at rive hele foliestrippen forsigtig af mod

’tænderne’ ved kammeret, som vist nedenfor. Der må ikke trækkes eller hives i

strippen.

Lågen til sidekammeret lukkes og den anvendte strip bortskaffes.

Bemærk! Efterhånden som inhalatoren bruges, vil kammeret gradvist blive fyldt op med

brugte strips. Det stykke af foliestrippen, der har sorte streger, indeholder ikke medicin.

På et tidspunkt vil de nummererede dele af strippen komme til syne i kammeret på siden af

inhalatoren. Der må aldrig være mere end 2 stykker af foliestrippen i kammeret, da det

kan blokere inhalatoren. Strippen skal rives forsigtigt af, som vist ovenfor, og bortskaffes

på sikker vis.

Brug af inhalatoren

Inhalatoren holdes i hænderne, som vist på billederne.

1.

Åbn

59610_spc.docx

Side 4 af 22

Beskyttelseshætten åbnes i en nedadgående bevægelse, så mundstykket kommer til

syne

Dosistælleren kontrolleres for at se, hvor mange doser der er tilbage.

2.

Klargøring af dosis

Kanten af det hvide topstykke løftes op. Sidekammeret lukkes.

Bemærk! Det hvide topstykke bør først betjenes, når patienten er klar til at inhalere en

dosis af medicinen. Hvis patienten piller ved det hvide topstykke, kan der gå nogle doser til

spilde.

Åbn: Det hvide topstykke føres så langt til siden som muligt, indtil der høres et

klik. Denne bevægelse skubber en ny dosis på plads med tallet angivet på toppen.

Luk: Herefter lukkes det hvide topstykke helt, så det klikkes tilbage til

udgangspositionen.

Inhalatoren er nu klar til øjeblikkelig brug.

3.

Inhalation af dosis

Patienten skal puste ud, så meget som muligt på afstand fra inhalatorens mundstykke.

Der må aldrig åndes direkte ind i inhalatoren, da det kan påvirke dosen.

Inhalatoren holdes vandret med beskyttelseshætten pegende nedad.

Læberne lukkes tæt om mundstykket.

Patienten tager en jævn og dyb indånding gennem inhalatoren, ikke gennem næsen.

59610_spc.docx

Side 5 af 22

Inhalatoren fjernes fra munden, og patienten holder vejret i 5-10 sekunder, eller i så

lang tid som muligt uden ubehag.

Herefter puster patienten langsomt ud, men ikke ind i inhalatoren.

Beskyttelseshætten lukkes over mundstykket.

Munden skylles med vand, der spyttes ud. Det kan være med til at forebygge

svampeinfektion i munden og hæshed.

Rengøring

Ydersiden af mundstykket tørres om nødvendigt af med en ren og tør serviet.

Inhalatoren må ikke skilles ad for at rengøre den eller af nogen anden årsag!

Inhalatorens dele må ikke renses med vand eller vådservietter, da fugt kan påvirke

dosis!

Der må aldrig indføres nåle eller andre skarpe genstande i mundstykket eller nogen

anden del af inhalatoren, da det kan beskadige den!

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

AirFluSal Forspiro bør ikke anvendes til behandling af akutte astmasymptomer, der kræver

en korttidsvirkende bronkodilatator med hurtigt indsættende virkning. Patienterne bør

instrueres i altid at have deres anfaldsmedicin til lindring af akutte astmaanfald inden for

rækkevidde.

Behandlingen med AirFluSal Forspiro bør ikke indledes i perioder, hvor patienten oplever

eksacerbation eller signifikant eller akut astmaforværring.

Der kan indtræde alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer under

behandlingen med AirFluSal Forspiro. Patienterne skal instrueres i at fortsætte

behandlingen, men kontakte lægen, hvis deres astmasymptomer ikke kommer under

kontrol eller bliver værre efter opstart af AirFluSal Forspiro.

Øget brug af behovsmedicin (korttidsvirkende bronkodilatatorer) eller nedsat respons

overfor behovsmedicin betyder forværring, og patienten bør revurderes af en læge.

Pludselig og progressiv forværring i astmakontrollen kan være livstruende, og patienten

skal omgående undersøges. Det bør overvejes at øge kortikosteroidbehandlingen.

Når der er opnået kontrol over astmasymptomerne, kan det overvejes at reducere dosis af

AirFluSal Forspiro gradvist. Det er vigtigt at revurdere patienten regelmæssigt under

nedtrapningen. Der skal anvendes den laveste effektive dosis af salmeterol/fluticason (se

pkt. 4.2).

59610_spc.docx

Side 6 af 22

Hos KOL-patienter, der oplever eksacerbationer, er der som regel brug for behandling med

systemiske kortikosteroider. Patienterne skal derfor instrueres i at kontakte lægen, hvis

deres symptomer forværres under behandling med AirFluSal Forspiro.

Behandlingen med AirFluSal Forspiro bør ikke stoppes brat hos patienter med astma, da

det medfører en risiko for eksacerbation. Behandlingen bør nedtrappes under lægeligt

opsyn. Hos KOL-patienter kan behandlingsophør også være forbundet med symptomatisk

dekompensation og bør derfor foregå under lægeligt opsyn.

Ligesom alle andre inhalerede lægemidler indeholdende kortikosteroider bør AirFluSal

Forspiro administreres med forsigtighed hos patienter med aktiv eller inaktiv

lungetuberkulose samt svampeinfektioner, virale infektioner eller andre infektioner i

luftvejene. Hvis det er indiceret, bør passende behandling iværksættes omgående.

I sjældne tilfælde kan AirFluSal Forspiro forårsage hjertearytmier, såsom supraventrikulær

takykardi, ekstrasystoler og atrieflimren, og et mildt og forbigående fald i serumkalium ved

brug af høje doser. AirFluSal Forspiro bør derfor anvendes med forsigtighed hos patienter

med svær kardiovaskulær sygdom, abnorm hjerterytme, samt hos patienter med diabetes

mellitus, tyrotoksikose eller ukorrigeret hypokaliæmi, og hos patienter med disponering for

lave serumkaliumniveauer.

Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om øgede blodglucoseniveauer (se pkt. 4.8), og

der bør tages højde for dette ved ordination til patienter med diabetes mellitus i anamnesen.

Ligesom med andre inhalationsbehandlinger kan der forekomme paradoksale

bronkospasmer med øget pibende vejrtrækning og åndenød umiddelbart efter

administration. Paradoks bronkospasme responderer på en bronkodilatator med hurtigt

indsættende virkning og skal omgående behandles. AirFluSal Forspiro bør seponeres

øjeblikkeligt, patienten skal vurderes, og om nødvendigt skal der iværksættes en anden

behandling.

De farmakologiske bivirkninger ved behandling med ß

-agonister såsom tremor,

palpitationer og hovedpine er rapporteret, men disse synes at være forbigående og

aftagende ved regelmæssig behandling.

AirFluSal Forspiro indeholder lactose (op til 12,2 mg/dosis). Denne mængde skaber

normalt ikke problemer for patienter med lactoseintolerans.

Der kan indtræde systemiske effekter med ethvert inhaleret kortikosteroid, særligt ved brug

af høje doser i længere tid. Sandsynligheden for disse virkninger er meget mindre end med

orale kortikosteroider. Potentielle systemiske virkninger omfatter Cushings syndrom,

cushingoide træk, binyreinsufficiens, nedsat knoglemineraltæthed, katarakt og glaukom og

i sjældnere tilfælde en række psykiske eller adfærdsmæssige virkninger, herunder

psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (særligt

hos børn) (se afsnittet ’Pædiatrisk population’ nedenfor for oplysninger om systemiske

bivirkninger af inhalerede kortikosteroider hos børn og unge).. Det er derfor vigtigt, at

patienten revurderes regelmæssigt, og at dosis af inhaleret kortikosteroid reduceres

til den laveste dosis, der opretholder effektiv astmakontrol.

Langvarig behandling med høje doser af inhalerede kortikosteroider kan resultere i

binyreinsufficiens og akut binyrekrise. Der er også beskrevet meget sjældne tilfælde af

59610_spc.docx

Side 7 af 22

binyreinsufficiens og akut binyrekrise ved brug af fluticasonpropionat i doser fra 500

mikrogram til højst 1000 mikrogram. De situationer, der potentielt kan udløse en akut

binyrekrise, omfatter trauma, kirurgi, infektion eller hurtig nedsættelse af dosis.

Ledsagende symptomer er oftest vage og kan omfatte anoreksi, mavesmerter, vægttab,

træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, hypotension, nedsat bevidsthedsniveau,

hypoglykæmi og krampeanfald. Det bør overvejes at give yderligere dækning med

systemisk kortikosteroid i perioder med stress eller elektiv kirurgi.

Behandling med inhaleret fluticasonpropionat bør nedsætte behovet for orale steroider,

men patienter, der skifter fra orale steroider, kan fortsat have risiko for nedsat

binyrebarkreserve i en betydelig periode. Disse patienter bør derfor behandles med særlig

omhyggelighed og adrenokortikal funktion bør jævnligt monitoreres. Patienter, der

tidligere har haft brug for høje doser kortikosteroider som akutbehandling, kan også have

risiko for dette. Muligheden for residual insufficiens bør altid tages i betragtning i

nødsituationer og elektive situationer, der med sandsynlighed vil frembringe stress, og det

bør overvejes at anvende hensigtsmæssig kortikosteroidbehandling. Afhængigt af

omfanget af binyreinsufficiens kan det være nødvendigt at indhente specialistrådgivning

inden elektive procedurer.

Ritonavir kan medføre stor stigning i plasmakoncentrationen af fluticasonpropionat.

Samtidig brug bør derfor undgås, medmindre den potentielle gavnlige virkning for

patienten opvejer risikoen for systemiske bivirkninger af kortikosteroider, i givet fald skal

patienter overvåges for systemiske bivirkninger af kortikosterioider. Der er også en øget

risiko for systemiske bivirkninger, hvis fluticasonpropionat kombineres med andre potente

CYP3A-hæmmere, inklusive cobicistat-holdige lægemidler (se pkt. 4.5).

Pneumoni hos KOL-patienter

Der er set en øget forekomst af pneumoni, herunder pneumoni, der krævede

hospitalsindlæggelse, hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Der er

visse tegn på, at der er en øget risiko for pneumoni, når steroiddosis øges, men dette er ikke

blevet vist endegyldigt på tværs af studierne.

Der er ikke fundet afgørende klinisk evidens på forskelle i risikoen for pneumoni mellem

de enkelte klasser af kortikosteroider til inhalation.

Lægen skal være opmærksom på mulig udvikling af pneumoni hos KOL-patienter, da de

kliniske tegn på sådanne infektioner ligner symptomerne på KOL-eksacerbationer.

Risikofaktorer for pneumoni hos KOL-patienter inkluderer aktiv rygning, højere alder, lavt

BMI (body mass index) og svær KOL.

Data fra et stort klinisk forsøg (Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial, SMART)

tyder på, at afro-amerikanske patienter har større risiko for alvorlige luftvejsrelaterede

hændelser eller dødsfald med salmeterol end med placebo (se pkt. 5.1). Det er uvist, om

dette skyldtes farmakogenetiske eller andre faktorer. Patienter med afrikansk eller afro-

caribisk oprindelse bør derfor instrueres i at fortsætte behandlingen, men søge læge, hvis

deres astmasymptomer stadig ikke kommer under kontrol eller bliver værre, når de bruger

AirFluSal Forspiro.

Samtidig brug af systemisk ketoconazol øger den systemiske eksponering for salmeterol i

betydelig grad. Dette kan resultere i en øget forekomst af systemiske virkninger (f.eks.

forlængelse af QTc-intervallet og palpitationer). Samtidig behandling med ketoconazol

eller andre potente CYP3A4-hæmmere bør derfor undgås, medmindre fordelene opvejer

den potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger af salmeterol (se pkt. 4.5).

59610_spc.docx

Side 8 af 22

Synsforstyrrelser

Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser.

Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise

patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå

stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR), som er

indberettet efter brug af systemiske og topikale kortikosteroider.

Pædiatrisk population

Børn og unge < 16 år, der tager høje doser af fluticasonpropionat (typisk

1000 mikrogram/dag), kan have en særlig risiko. Der kan opstå systemiske virkninger,

særligt ved brug af høje doser i længere tid. Potentielle systemiske virkninger omfatter

Cushings syndrom, cushingoide træk, binyreinsufficiens, akut binyrekrise og

vækstretardering hos børn og unge, og i sjældnere tilfælde en række psykiske og

adfærdsmæssige virkninger, inklusive psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser,

angst, depression eller aggression. Det bør overvejes at henvise barnet eller den unge til en

pædiatrisk lungespecialist.

Det anbefales at måle højden regelmæssigt hos børn, der får langvarig behandling med

inhalerede kortikosteroider. Dosen af inhaleret kortikosteroid skal reduceres til den

laveste dosis, der opretholder effektiv symptomkontrol.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

ß-adrenerge blokkere kan svække effekten af salmeterol eller have antagonistisk effekt.

Både ikke-selektive og selektive β-blokkere bør undgås, medmindre der er tvingende

indikation for brug heraf. Behandling med ß

agonister kan resultere i potentielt alvorlig

hypokaliæmi. Særlig forsigtighed tilrådes ved akut svær astma, da denne virkning kan

forstærkes ved samtidig behandling med xanthinderivater, steroider og diuretika.

Samtidig brug af andre β-adrenerge lægemidler kan have en potentielt additiv virkning.

Fluticasonpropionat

Under normale omstændigheder opnås der lave plasmakoncentrationer af

fluticasonpropionat efter inhaleret administration, hvilket skyldes first-pass-metabolisme

og høj systemisk clearance via cytochrom P450 3A4 i tarm og lever. Klinisk signifikante

lægemiddelinteraktioner forårsaget af fluticasonpropionat er derfor usandsynlige.

I et interaktionsstudie med raske frivillige, der fik intranasal fluticasonpropionat, øgede

ritonavir (en meget potent cytochrom P450 3A4-hæmmer) 100 mg to gange dagligt

plasmakoncentrationen af fluticasonpropionat flere hundrede gange, hvilket resulterede i

markant nedsatte serumkoncentrationer af kortisol. Der mangler oplysninger om denne

interaktion med inhaleret fluticasonpropionat, men der må forventes en markant stigning i

plasmaniveauet af fluticasonpropionat. Der er rapporteret om tilfælde af Cushings syndrom

og binyreinsufficiens. Denne kombination bør undgås, medmindre fordelen opvejer den

øgede risiko for systemiske glukokortikoidrelaterede bivirkninger.

I et lille studie med raske frivillige medførte den mindre potente CYP3A-hæmmer

ketoconazol en stigning på 150 % i eksponeringen for fluticasonpropionat efter en enkelt

inhalation. Dette resulterede i en større reduktion i plasmakortisol end ved brug af

fluticasonpropionat alene. Samtidig behandling med andre potente CYP3A-hæmmere,

såsom itraconazol og cobicistat-holdige lægemidler, og moderate CYP3A-hæmmere,

59610_spc.docx

Side 9 af 22

såsom erythromycin, forventes også at øge den systemiske eksponering for

fluticasonpropionat og risikoen for systemiske bivirkninger. Kombination bør undgås,

medmindre fordelen opvejer den øgede risiko for systemiske kortikosteroid-bivirkninger.

Patienterne skal i givet fald overvåges for systemiske kortikosteroid-bivirkninger.

Salmeterol

Potente CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af ketoconazol (400 mg oralt én gang dagligt) og salmeterol (50

mikrogram inhaleret to gange dagligt) hos 15 raske frivillige i 7 dage resulterede i en

signifikant stigning i eksponeringen for salmeterol i plasma (1,4 gange C

og 15 gange

AUC). Dette kan medføre en øget forekomst af andre systemiske virkninger af salmeterol

(f.eks. forlængelse af QTc-intervallet og palpitationer) sammenlignet med monoterapi med

salmeterol eller ketoconazol (se pkt. 4.4).

Der blev ikke set klinisk signifikante virkninger på blodtryk, hjertefrekvens, blodglucose

og blodkaliumniveaur. Samtidig administration af ketoconazol medførte ikke øget

eliminationshalveringstid af salmeterol eller øget akkumulation af salmeterol efter

gentagen dosering.

Samtidig administration af ketoconazol bør undgås, medmindre fordelen opvejer den

potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger af salmeterol. Der er sandsynligvis en

lignende risiko for interaktion med andre potente CYP3A4-hæmmere (f.eks. itraconazol,

telithromycin, ritonavir).

Moderate CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af erythromycin (500 mg oralt tre gange dagligt) og salmeterol (50

mikrogram inhaleret to gange dagligt) hos 15 raske frivillige i 6 dage resulterede i en lille

og statistisk ubetydelig stigning i eksponeringen for salmeterol (1,4 gange C

og 1,2

gange AUC). Samtidig administration af erythromycin var ikke forbundet med nogen

alvorlige bivirkninger.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data fra mennesker. Dyreforsøg viste dog ingen indvirkning af

salmeterol eller fluticasonpropionat på fertiliteten.

Graviditet

Data fra anvendelse af salmeterol og fluticasonpropionat hos et begrænset antal gravide

kvinder (mellem 300 og 1000) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet

af salmeterol og fluticasonpropionat. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet efter

administration af β

-adrenoreceptoragonister og glukokortikosteroider (se pkt. 5.3).

AirFluSal Forspiro bør kun overvejes som behandling til gravide kvinder, hvis den

forventede fordel for moderen opvejer enhver potentiel risiko for fosteret.

Der skal anvendes den laveste effektive dosis af fluticasonpropionat, der kan opretholde

tilstrækkelig astmakontrol til gravide kvinder.

Amning

Det er ukendt, om salmeterol og fluticasonpropionat/metabolitter udskilles i human mælk.

59610_spc.docx

Side 10 af 22

Studier har påvist, at salmeterol og fluticasonpropionat og deres metabolitter udskilles i

mælken hos diegivende rotter.

En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning eller

behandling med AirFluSal Forspiro skal ophøre, idet der tages højde for fordelene ved

amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

AirFluSal Forspiro påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj

og betjene maskiner

4.8

Bivirkninger

Da AirFluSal Forspiro indeholder salmeterol og fluticasonpropionat, må der forventes

bivirkninger af samme type og sværhedsgrad som dem, der er forbundet med hvert af

stofferne. Der er ingen forekomst af yderligere bivirkninger efter samtidig administration

af de to stoffer.

De bivirkninger, der er blevet forbundet med salmeterol/fluticasonpropionat, er angivet

nedenfor efter systemorganklasse og hyppighed. Frekvenserne er defineret som: meget

almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Hyppigheder er udledt af data fra kliniske forsøg. Der er ikke taget højde for forekomsten

med placebo.

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Infektioner og

parasitære sygdomme

Candidiasis i mund eller svælg

Pneumoni (hos KOL-patienter)

Bronchitis

Almindelig

Almindelig

1,3,5

Almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer:

Kutane overfølsomhedsreaktioner

Angioødem (primært ansigtsødem og

oropharyngealt ødem)

Vejrtrækningssymptomer (dyspnø)

Vejrtrækningssymptomer (bronkospasme)

Anafylaktiske reaktioner, herunder

anafylaktisk shock

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke almindelig

Sjælden

Sjælden

59610_spc.docx

Side 11 af 22

Det endokrine system

Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyreinsufficiens, væksthæmning hos børn

og unge, nedsat knoglemineraltæthed

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Hypokaliæmi

Hyperglykæmi

Almindelig

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Angst

Søvnforstyrrelser

Adfærdsændringer, inklusive psykomotorisk

hyperaktivitet og irritabilitet (primært hos

børn)

Depression, aggression (primært hos børn)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Tremor

Meget almindelig

Ikke almindelig

Øjne

Katarakt

Glaukom

Sløret syn (se også pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Hjertearytmier (inklusive supraventrikulær

takykardi og ekstrasystoler)

Atrieflimren

Angina pectoris

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

59610_spc.docx

Side 12 af 22

Luftveje, thorax og

mediastinum

Nasopharyngitis

Svælgirritation

Hæshed/dysfoni

Sinuitis

Paradoksal bronkospasme

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Sjælden

Hud og subkutane væv

Kontusioner

Almindelig

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper

Traumatiske frakturer

Artralgi

Myalgi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

1 Indberettet med hyppigheden ’almindelig’ med placebo

2 Indberettet med hyppigheden ‘meget almindelig’ med placebo

3 Indberettet over 3 år i et KOL-studie

4 Se pkt. 4.4

5 Se pkt. 5.1.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

De farmakologiske bivirkninger af behandling med ß

-agonister, såsom tremor,

palpitationer og hovedpine, er blevet indberettet, men de er som regel forbigående og

aftager med regelmæssig behandling.

Som ved anden inhalationsbehandling kan paradoks bronkospasme forekomme med akut øget

hvæsen og åndenød efter indtagelse af dosis. Paradoks bronkospasme responderer på en

bronkodilatator med hurtigt indsættende virkning og skal omgående behandles.

AirFluSal Forspiro bør omgående seponeres og patienten vurderes. Om nødvendigt

iværksættes anden behandling.

På grund af fluticasonpropionat-komponenten kan nogle patienter opleve hæshed og

candidiasis (trøske) i mund og svælg

og i sjældne tilfælde også i øsofagus

. Både hæshed og

forekomsten af candidiasis kan nedsættes ved at skylle munden med vand og/eller børste

tænder efter brug af lægemidlet. Symptomatisk candidiasis i mund og svælg kan behandles

med topikal antimykotisk behandling, samtidig med at behandlingen med

salmeterol/fluticason fortsætter.

Pædiatrisk population

Potentielle systemiske virkninger omfatter Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyreinsufficiens og væksthæmning hos børn og unge (se pkt. 4.4). Børn kan desuden

opleve angst, søvnforstyrrelser og adfærdsændringer, herunder hyperaktivitet og

irritabilitet.

59610_spc.docx

Side 13 af 22

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodedebivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail:dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger ingen data fra kliniske forsøg vedrørende overdosering med AirFluSal

Forspiro. Data vedrørende overdosering af begge indholdsstoffer er dog angivet nedenfor:

Tegn og symptomer på overdosering af salmeterol ses svimmelhed, forhøjet systolisk

blodtryk, tremor, hovedpine og takykardi. Hvis behandlingen med AirFluSal Forspiro skal

seponeres på grund af overdosering af ß-agonist-komponenten i lægemidlet, bør det

overvejes at give passende steroidbehandling som erstatning. Der kan desuden indtræde

hypokaliæmi, og niveauet af serum-kalium skal derfor monitoreres. Kaliumtilskud skal

overvejes.

Akut: Akut inhalation af fluticasonpropionat i doser, der overskrider de anbefalede doser,

kan medføre midlertidig undertrykkelse af binyrefunktionen. Dette kræver ingen akut

behandling, da binyrefunktionen genoprettes i løbet af nogle få dage, påvist ved måling af

plasmakortisol.

Kronisk overdosering af inhaleret fluticasonpropionat:

Patientens binyrebarkfunktion bør monitoreres og systemisk behandling med

kortikosteroid kan være nødvendigt. Efter stabilisering bør behandling fortsættes med

inhaleret kortikosteroid i den anbefalede dosering. Se pkt. 4.4: Risiko for

binyrebarksuppression.

Ved såvel akut som kronisk overdosering af fluticasonpropionat, skal behandling med

AirFluSal Forspiro fortsættes i laveste effektive dosis.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R03AK06. Adrenergica komb. m. corticosteroider/andre midler, ex.

anticholinergica.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

AirFluSal Forspiro indeholder salmeterol og fluticasonpropionat, der har forskellige

virkningsmekanismer. Virkningsmekanismerne af begge lægemidler er beskrevet nedenfor:

59610_spc.docx

Side 14 af 22

Salmeterol:

Salmeterol er en selektiv, langtidsvirkende (12 timer) β

-adrenoreceptoragonist med en

lang sidekæde, der bindes til receptorens exo-site.

Salmeterol frembringer bronkodilatation af længere varighed (mindst 12 timer) end

konventionelle korttidsvirkende β

-agonister i de anbefalede doser.

Fluticasonpropionat:

Fluticasonpropionat administreret via inhalation i de anbefalede doser har en

glukokortikoid antiinflammatorisk virkning i lungerne, der reducerer astmasymptomer og

-eksacerbationer med færre bivirkninger, end der ses ved systemisk administration af

kortikosteroider.

Klinisk virkning og sikkerhed:

Kliniske forsøg vedrørende astma

I et tolvmåneders studie (Gaining Optimal Asthma ControL, GOAL) med 3416 voksne og

unge patienter med persisterende astma blev der foretaget en sammenligning af

sikkerheden og virkningen af salmeterol/fluticasonpropionat (FP) og inhaleret

kortikosteroid (ICS) alene for at fastlægge, hvorvidt målene for astmabehandlingen var

opnåelige. Behandlingen blev trappet op hver 12. uge, indtil der blev opnået **total

kontrol, eller indtil den højeste dosis af forsøgslægemidlet blev nået. GOAL viste, at der

var flere patienter, der opnåede astmakontrol med salmeterol/FP end med ICS alene, og

denne kontrol blev opnået med en lavere dosis af kortikosteroid.

Velkontrolleret astma blev nået hurtigere med salmeterol/FP end med ICS alene.

Behandlingstiden for 50 % af forsøgsdeltagerne inden opnåelse af første individuelle

velkontrollerede uge var 16 dage med salmeterol/FP og 37 dage med ICS. I undergruppen

af steroidnaive patienter var tiden indtil opnåelse af individuel velkontrolleret uge 16 dage

i den gruppe, der blev behandlet med salmeterol/FP, sammenlignet med 23 dage efter

behandling med ICS.

De samlede resultater af studiet viste:

Procentdel af patienter, der opnåede *velkontrolleret (WC) og ** totalt kontrolleret

(TC) astma over 12 måneder

Behandling inden studiet

Salmeterol/FP

FP

WC

TC

WC

TC

59610_spc.docx

Side 15 af 22

Ingen ICS (SABA alene)

78 %

50 %

70 %

40 %

Lavdosis-ICS (≤ 500 µkg BDP

eller tilsvarende/dag)

75 %

44 %

60 %

28 %

Middeldosis-ICS (< 500-1000

µkg BDP eller tilsvarende/dag)

62 %

29 %

47 %

16 %

Samlede resultater på tværs

af de 3 behandlingsniveauer

71 %

41 %

59 %

28 %

* Velkontrolleret astma

blev defineret som: ≤ 2 dage med en symptomscore større end 1

(symptomscore 1 er defineret som ’symptomer i en kort periode i løbet af dagen’); behov for

korttidsvirkende ß

-agonister (behovsmedicin(SABA)) på ≤ 2 dage og ≤ 4 gange/uge; > 80 % af

forventet morgen-ekspiratorisk peak flow; ingen opvågninger om natten, ingen eksacerbationer og

ingen bivirkninger med behandlingsændringer til følge.

** Total astmakontrol: ingen symptomoptræden eller brug af SABA, mindst 80 % af forventet

morgen-ekspiratorisk peak flow;

ingen opvågninger om natten, ingen eksacerbationer og ingen

bivirkninger med behandlingsændringer til følge.

Resultaterne af dette studie tyder på, at salmeterol/FP 50/100 mikrogram to gange dagligt

kan overvejes som indledende vedligeholdelsesbehandling hos patienter med moderat

persisterende astma, hos hvem hurtig astmakontrol vurderes at være absolut nødvendig (se

pkt. 4.2).

I et dobbeltblindet, randomiseret parallelgruppestudie med 318 patienter ≥ 18 år med

persisterende astma blev der foretaget en vurdering af sikkerheden og tolerancen af to

inhalationer af salmeterol/FP to gange dagligt (dobbelt dosis) i to uger. Studiet viste, at en

fordobling af inhalationer af hver styrke af salmeterol/FP i op til 14 dage resulterede i en

lille stigning i ß-agonistrelaterede bivirkninger (tremor: 1 patient [1 %] kontra 0,

palpitationer: 6 [3 %] kontra 1 [< 1 %], muskelkramper: 6 [3 %] kontra 1 [< 1 %]) og en

ensartet forekomst af bivirkninger relateret til inhaleret kortikosteroid (f.eks. oral

candidiasis: 6 [6 %] kontra 16 [8 %], hæshed: 2 [2 %] kontra 4 [2 %]), sammenlignet med

én inhalation to gange dagligt. Den lille stigning i ß-agonistrelaterede bivirkninger bør

tages i betragtning af lægen, hvis det overvejes at fordoble dosis af AirFluSal Forspiro hos

voksne patienter, der kræver yderligere kortvarig (op til 14 dages) behandling med

inhaleret kortikosteroid.

I studiet SAM101667, med 158 børn i alderen 6 til 16 år med symptomatisk astma, var

kombination af salmeterol/fluticasonpropionat lige så effektiv, som at fordoble dosis af

fluticasonpropionat, i forhold til symptomkontrol og lungefunktion. Dette studie var ikke

designet til at undersøge effekt på exacerbationer.

Kliniske forsøg vedrørende KOL

TORCH var et 3-årigt studie til vurdering af virkningen af behandling med salmeterol/FP

50/500 µkg to gange dagligt, salmeterol 50 µkg to gange dagligt, FP 500 µkg to gange

59610_spc.docx

Side 16 af 22

dagligt eller placebo på mortaliteten af enhver årsag hos patienter med KOL. De KOL-

patienter, der ved baseline (inden bronkodilatator) havde et FEV

< 60 % af forventet

normal, blev randomiseret til dobbeltblindet medicinering. Under studiet var det tilladt for

patienterne at anvende deres sædvanlige KOL-behandling med undtagelse af andre

inhalerede kortikosteroider, langtidsvirkende bronkodilatatorer og langvarige systemiske

kortikosteroider. Overlevelsesstatus efter 3 år blev fastlagt for alle patienter uden

hensyntagen til seponering af studiemedicinen. Det primære endepunkt var reduktion i

mortaliteten af enhver årsag efter 3 år med salmeterol/FP kontra placebo.

Placebo

n = 1524

Salmeterol 50

n = 1521

FP 500

n = 1534

Salmeterol/FP

50/500

n = 1533

Mortalitet af alle årsager efter 3 år

Antal dødsfald (%)

(15,2 %)

(13,5 %)

(16,0 %)

(12,6 %)

Risikoforhold kontra

placebo (CI’er)

p-værdi

Ikke

relevant

0,879 (0,73; 1,06)

0,180

1,060 (0,89; 1,27)

0,525

0,825 (0,68; 1,00 )

0,052

Risikoforhold

salmeterol/FP50/500

kontra komponenter

(CI’er)

p-værdi

Ikke

relevant

0,932 (0,77; 1,13)

0,481

0,774(0,64; 0,93)

0,007

Ikke relevant

Ikke signifikant p-værdi efter justering for 2 interimanalyser af den primære effekt

sammenligning ud fra en log-rank-analyse stratificeret efter rygerstatus.

Der var en tendens til forbedret overlevelse hos de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med salmeterol/FP, sammenlignet med placebo over 3 år, men det statistiske

signifikansniveau på p ≤ 0,05 blev imidlertid ikke nået.

Procentdelen af patienter, der døde af KOL-relaterede årsager i løbet af de 3 år, var 6,0 %

med placebo, 6,1 % med salmeterol, 6,9 % med FP og 4,7 % med salmeterol/FP.

Det gennemsnitlige antal af moderate til svære eksacerbationer pr. år var signifikant

reduceret med salmeterol/FP sammenlignet med salmeterol, FP og placebo (gennemsnitlig

procent i salmeterol/FP-gruppen 0,85, sammenlignet med 0,97 i salmeterolgruppen, 0,96 i

FP-gruppen og 1,13 i placebogruppen). Dette svarer til en reduktion i forekomsten af

moderate til svære eksacerbationer på 25 % (95 % CI: 19 % til 31 %; p < 0,001)

sammenlignet med placebo, 12 % sammenlignet med salmeterol (95 % CI: 5 % til 19 %, p

= 0,002) og 9 % sammenlignet med FP (95 % CI: 1 % til 16 %, p= 0,024). Salmeterol og

59610_spc.docx

Side 17 af 22

FP reducerede i signifikant grad forekomsten af eksacerbationer i forhold til placebo med

hhv. 15 % (95 % CI: 7 % til 22 %; p < 0,001) og 18 % (95 % CI: 11 % til 24 %; p <

0,001).

Den helbredsrelaterede livskvalitet, målt ved St. George’s Respiratory Questionnaire

(SRGQ), blev forbedret med alle tre aktive behandlinger sammenlignet med placebo. Den

gennemsnitlige forbedring over tre år med salmeterol/fluticason var -3,1 enheder

sammenlignet med placebo (95 % CI: -4,1 til -2,1; p < 0,001), -2,2 enheder sammenlignet

med salmeterol (p < 0,001) og -1,2 enheder sammenlignet med FP (p = 0,017). Et fald på 4

enheder anses for at være af klinisk relevans.

Sandsynligheden for at få pneumoni indberettet som en bivirkning i løbet af tre år blev

vurderet at være 12,3 % med placebo, 13,3 % med salmeterol, 18,3 % med FP og 19,6 %

med salmeterol/FP (risikoforhold for salmeterol/FP kontra placebo: 1,64; 95 % CI: 1,33 til

2,01, p < 0,001). Der var ingen stigning i pneumonirelaterede dødsfald. Antallet af

dødsfald under behandlingen, der blev vurderet primært at skyldes pneumoni, var 7 med

placebo, 9 med salmeterol, 13 med FP og 8 med salmeterol/FP. Der var ingen signifikant

forskel i sandsynligheden for knoglefraktur (5,1 % med placebo, 5,1 % med salmeterol, 5,4

% med FP og 6,3 % med salmeterol/FP). Risikoforhold for salmeterol/FP kontra placebo:

1,22; 95 % CI: 0,87 til 1,72, p = 0,248.

Placebokontrollerede kliniske forsøg af 6 og 12 måneders varighed har vist, at regelmæssig

brug af salmeterol/FP 50/500 mikrogram forbedrer lungefunktionen og reducerer åndenød

og brug af akutmedicin.

SCO40043 og SCO100250 var randomiserede, dobbeltblindede replikationsstudier med

parallelgrupper, hvor der blev foretaget en sammenligning af virkningen af salmeterol/FP

50/250 mikrogram to gange dagligt (en dosis, der ikke er godkendt til KOL-behandling i

den Europæiske Union) kontra salmeterol 50 mikrogram to gange dagligt på den årlige

forekomst af moderate/svære eksacerbationer hos KOL-patienter med FEV

under 50 % af

forventet værdi og eksacerbationer i anamnesen. Moderate/svære eksacerbationer var

defineret som symptomforværring, der krævede behandling med orale kortikosteroider

og/eller antibiotika eller indlæggelse.

Forsøgene havde en 4-ugers indkøringsperiode, hvor alle forsøgsdeltagere fik åben

behandling med salmeterol/FP 50/250 for at standardisere den medicinske KOL-

behandling og stabilisere sygdommen inden randomisering til blindet forsøgsbehandling i

52 uger. Forsøgsdeltagerne blev randomiseret i forholdet 1:1 til salmeterol/FP 50/250 (total

ITT-n = 776) eller salmeterol (total ITT-n = 778). Inden indkøringen fik forsøgsdeltagerne

seponeret tidligere KOL-lægemidler med undtagelse af korttidsvirkende bronkodilatatorer.

Samtidig brug af inhalerede langtidsvirkende bronkodilatatorer (ß

-agonist og

antikolinergikum), kombinationspræparater med ipratropium/salbutamol, orale ß

-agonister

og theophyllinpræparater var ikke tilladt i behandlingsperioden. Orale kortikosteroider og

antibiotika var tilladte til akut behandling af KOL-eksacerbationer i henhold til specifikke

retningslinjer for brugen. Forsøgsdeltagerne brugte salbutamol efter behov i løbet af

studierne.

Resultaterne af begge studier viste, at behandling med salmeterol/FP 50/250 resulterede i

en signifikant lavere årlig forekomst af moderate/svære KOL-eksacerbationer end

behandling med salmeterol (SCO40043: hhv. 1,06 og 1,53 pr. patientår, forekomstratio på

0,70; 95 % CI: 0,58 til 0,83, p < 0,001; SCO100250: hhv. 1,10 og 1,59 pr. patientår,

59610_spc.docx

Side 18 af 22

forekomstratio på 0,70; 95 % CI: 0,58 til 0,83, p < 0,001). Resultaterne af de sekundære

effektmål (tid til første moderate/svære eksacerbation, årlig forekomst af eksacerbationer

der kræver orale kortikosteroider, og FEV

om morgenen inden dosering) var signifikant

bedre med salmeterol/FP 50/250 mikrogram to gange dagligt end med salmeterol.

Bivirkningsprofilerne var ensartede med undtagelse af en højere forekomst af pneumonier

og lokale bivirkninger (candidiasis og dysfoni) i den gruppe, der fik salmeterol/FP 50/250

mikrogram 2 gange dagligt, end i gruppen, der fik salmeterol. Pneumonirelaterede

hændelser blev indberettet hos 55 (7 %) af patienterne i gruppen, der fik salmeterol/FP

50/250 mikrogram to gange dagligt, og hos 25 (3 %) af patienterne i salmeterolgruppen.

Den øgede forekomst af indberettet pneumoni med salmeterol/FP 50/250 mikrogram to

gange dagligt synes at være af samme omfang som forekomsten af indberetninger efter

behandling med salmeterol/FP 50/500 mikrogram to gange dagligt i TORCH.

Salmeterol Multi-center Asthma Research Trial (SMART)

SMART var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret parallelgruppe- og

multicenterstudie af 28 ugers varighed i USA, hvor 13.176 patienter blev randomiseret til

salmeterol (50 μg to gange dagligt), og 13.179 patienter blev randomiseret til placebo i

tillæg til deres sædvanlige astmabehandling. De patienter, der blev inkluderet, var ≥ 12 år,

havde astma og brugte astmamedicin (men ikke en LABA) på inklusionstidspunktet. Brug

af ICS ved baseline blev registreret, men var ikke påkrævet i studiet. Det primære

endepunkt i SMART var det samlede antal af respirationsrelaterede dødsfald og

respirationsrelaterede livstruende hændelser.

Nøgleresultater fra SMART: primært endepunkt

Patientgruppe

Antal primære endepunktshændelser/

antal patienter

Relativ risiko

(95 % konfidensintervaller)

salmeterol

placebo

Alle patienter

50/13.176

36/13.179

1,40 (0,91; 2,14)

Patienter, der

brugte inhalerede

steroider

23/6.127

19/6.138

1,21 (0,66; 2,23)

Patienter, der ikke

brugte inhalerede

steroider

27/7.049

17/7.041

1,60 (0,87; 2,93)

Afro-

amerikanske

patienter

20/2.366

5/2.319

4,10 (1,54; 10,90)

(Risiko angivet med fed skrift er af statistisk relevans på 95 %-niveauet).

59610_spc.docx

Side 19 af 22

Nøgleresultater fra SMART i henhold til brug af inhalerede steroider ved baseline: sekundære

endepunkter.

Antal sekundære

endepunktshændelser/antal patienter

Relativ risiko

(95 % konfidensintervaller)

salmeterol

placebo

Respirationsrelateret dødsfald

Patienter, der brugte

inhalerede steroider

10/6.127

5/6.138

2,01 (0,69; 5,86)

Patienter, der ikke brugte

inhalerede steroider

14/7.049

6/7.041

2,28 (0,88; 5,94)

Samlet antal astmarelaterede dødsfald eller livstruende hændelser

Patienter, der brugte

inhalerede steroider

16/6.127

13/6.138

1,24 (0,60; 2,58)

Patienter, der ikke

brugte inhalerede

steroider

21/7.049

9/7.041

2,39 (1,10; 5,22)

Astmarelateret dødsfald

Patienter, der brugte

inhalerede steroider

4/6.127

3/6.138

1,35 (0,30, 6,04)

Patienter, der ikke brugte

inhalerede steroider

9/7.049

0/7.041

(*= kunne ikke beregnes, da der ikke var nogen hændelser i placebogrupppen. Risiko angivet med

fed skrift er af statistisk relevans på 95 %-niveauet. De sekundære endepunkter i tabellen ovenfor

opnåede statistisk signifikans i hele populationen). De sekundære endepunkter af samlet antal

dødsfald af enhver årsag eller livstruende hændelser, dødsfald af enhver årsag eller indlæggelse af

enhver årsag opnåede ikke signifikans i hele populationen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Til farmakokinetiske formål kan hver komponent vurderes separat.

Salmeterol:

Salmeterol virker lokalt i lungerne, og derfor er plasmaniveauerne ikke et udtryk for

terapeutisk virkning. Desuden foreligger der kun begrænsede data vedrørende

farmakokinetikken af salmeterol, idet det er teknisk vanskeligt at analysere lægemidlet i

plasma på grund af de lave plasmakoncentrationer (cirka 200 pikogram/ml eller mindre),

der nås efter inhaleret brug af terapeutiske doser.

Fluticasonpropionat:

Den absolutte biotilgængelighed af en enkelt dosis inhaleret fluticasonpropionat hos raske

frivillige varierer fra cirka 5 til 11 % af den nominelle dosis, afhængigt af den anvendte

inhalator. Hos patienter med astma eller KOL er der set en mindre grad af systemisk

eksponering for inhaleret fluticasonpropionat.

59610_spc.docx

Side 20 af 22

Den systemiske absorption foregår primært via lungerne og er indledningsvist hurtig og

derefter forlænget. Den resterende del af den inhalerede dosis synkes eventuelt, men

bidrager i minimal grad til den systemiske eksponering på grund af den lave

vandopløselighed og præsystemiske metabolisme, der resulterer i en oral tilgængelighed på

under 1 %. Den systemiske eksponering stiger lineært med øget inhaleret dosering.

Fordelingen af fluticasonpropionat er kendetegnet af høj plasmaclearance (1.150 ml/min),

et stort fordelingsvolumen ved steady-state (cirka 300 L) og en terminal halveringstid på

cirka 8 timer.

Plasmaproteinbindingsgraden er 91 %.

Fluticasonpropionat udskilles meget hurtigt fra det systemiske kredsløb. Den primære vej

er metabolisme til en inaktiv carboxylsyremetabolit via cytochrom P450-enzymet

CYP3A4. Der findes også andre uidentificerede metabolitter i fæces.

Den renale clearance af fluticasonpropionat er ubetydelig. Mindre end 5 % af dosen

udskilles i urinen, primært som metabolitter. Hovedparten af dosis udskilles i fæces som

metabolitter og uomdannet lægemiddel.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De eneste sikkerhedsmæssige problemer for human brug, der blev udledt af dyreforsøg

med salmeterolxinafoat og fluticasonpropionat givet separat, var virkninger forbundet med

unormalt store farmakologiske virkninger.

I dyrereproduktionsstudier er det påvist, at glukokortikosteroider inducerer misdannelser

(ganespalte, skeletale misdannelser). Resultaterne fra disse dyreforsøg synes dog ikke at

være af relevans for mennesker, der får de anbefalede doser. Dyreforsøg med

salmeterolxinafoat har kun vist embryoføtal toksicitet efter høje eksponeringsniveauer.

Efter samtidig administration blev der set øgede forekomster af forskudt arteria umbilicalis

og ufuldstændig forbening af nakkebenet hos rotter ved brug af doser, der er forbundet

med glukokortikoidforårsagede abnormaliteter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25° C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Inhalationsanordning af plast indeholdende en OPA/Al/PVC-alu-blister med 60 afdelt

doser af pulverblanding.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

59610_spc.docx

Side 21 af 22

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

EuroPharmaDK

Oddesundvej 39

6715 Esbjerg N

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50+250 mikrogram: 59610

50+500 mikrogram: 59611

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. juli 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. april 2018

59610_spc.docx

Side 22 af 22