Aduvanz 70 mg kapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Lisdexamfetamindimesilat
Tilgængelig fra:
Shire Pharmaceuticals Ireland
ATC-kode:
N06BA12
INN (International Name):
Lisdexamfetamindimesilat
Dosering:
70 mg
Lægemiddelform:
kapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
53797
Autorisation dato:
2015-02-25

Indlægsseddel: Information til brugeren

Aduvanz 30 mg kapsler, hårde

Aduvanz 50 mg kapsler, hårde

Aduvanz 70 mg kapsler, hårde

Lisdexamfetamindimesylat

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Vigtige ting du skal vide om din medicin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Denne medicin bruges til at behandle ADHD:

ADHD er kort for ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder”.

Denne medicin hjælper på din hjerneaktivitet. Den kan forbedre din opmærksomhed, hjælpe på

din koncentration og gøre dig mindre impulsiv.

Ud over denne medicin skal du have anden behandling for ADHD (såsom rådgivning og

adfærdsterapi).

Læs pkt. 1 for yderligere oplysninger.

Før du tager denne medicin, skal du tale med lægen, hvis du:

har problemer med hjertet, kredsløbet eller psykiske problemer – det kan være, at du ikke er i

stand til at tage denne medicin.

tager anden medicin – dette skyldes, at Aduvanz kan påvirke virkningen af anden medicin.

Læs pkt. 2 for yderligere oplysninger.

Mens du tager denne medicin:

skal du regelmæssigt besøge lægen. Dette skyldes, at din læge gerne vil kontrollere, hvordan

medicinen virker.

lad være med at stoppe med at tage medicinen uden først at tale med din læge.

hvis du tager medicinen i over et år, kan din læge stoppe din medicin for at se, om den stadig er

nødvendig.

de mest almindelige bivirkninger hos voksne er nedsat appetit, søvnløshed, mundtørhed eller

hovedpine.

Læs pkt. 3 og 4 for yderligere oplysninger.

Kontakt straks lægen, hvis noget af det følgende sker:

dit humør og hvordan du har det ændres.

du mærker problemer med hjertet.

Læs pkt. 4 for yderligere oplysninger.

Resten af denne indlægsseddel indeholder flere detaljer og andre vigtige oplysninger, der

hjælper dig med at bruge denne medicin sikkert og effektivt.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4 for yderligere oplysninger.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Indlægssedlen er opdelt i punkter:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Aduvanz

Sådan skal du tage Aduvanz

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Aduvanz indeholder det aktive stof lisdexamfetamindimesylat, som hjælper på din hjerneaktivitet. Den

kan forbedre din opmærksomhed, hjælpe på din koncentration og gøre dig mindre impulsiv.

Aduvanz er langtidsvirkende medicin, som virker gradvist over en 14-timers periode.

Anvendelse

Aduvanz er en behandling for ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder” (ADHD) til voksne.

Du skal kontakte lægen, hvis du ikke har det bedre, eller hvis du får det værre efter en måneds

behandling.

For børn og unge i alderen 6 til 17 år findes der et andet præparat, der indeholder

lisdexamfetamindimesylat. Aduvanz bruges ikke som behandling for ADHD til børn under 6 år, da det

er ukendt, om det er sikkert og fordelagtigt for så unge personer.

Sådan virker det

Aduvanz forbedrer aktiviteten i visse underaktive dele af hjernen. Medicinen kan forbedre

opmærksomheden, koncentrationen og reducere impulsiv adfærd.

Medicinen gives som en del af et behandlingsprogram, der normalt omfatter:

psykoterapi

uddannelsesterapi

adfærdsterapi

beskæftigelsesterapi

social terapi

Det ordineres kun af læger, som har erfaring med at behandle personer med adfærdsvanskeligheder.

Hvis du ikke tidligere er blevet behandlet for ADHD, vil lægen kontrollere, om du har haft ADHD

siden barndommen, før du får ordineret Aduvanz.

Om ADHD

Personer med ADHD har besvær med at:

sidde stille

koncentrere sig

Det er ikke deres skyld, at de ikke kan gøre disse ting. ADHD kan dog forårsage problemer i

hverdagen. Personer med ADHD kan have problemer med arbejdet, indlæring, forhold og have et lavt

selvværd.

ADHD påvirker ikke intelligensen hos en person.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Aduvanz

Tag IKKE Aduvanz:

hvis du er allergisk over for lisdexamfetamin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aduvanz

(angivet i punkt 6).

hvis du tager et lægemiddel, der kaldes en ”monoaminooxidase-hæmmer” (MAO-hæmmer)

mod depression, eller har taget en MAO-hæmmer inden for de sidste 14 dage.

hvis du har et problem med skjoldbruskkirtlen.

hvis du føler dig usædvanlig opstemt, hyperaktiv eller uhæmmet.

hvis du tidligere har haft hjerteproblemer – såsom et hjerteanfald, uregelmæssigt hjerteslag,

smerter og ubehag i brystet, hjerteinsufficiens, hjertesygdom eller et medfødt hjerteproblem.

hvis du har højt eller meget højt blodtryk eller forsnævring af blodkarrene.

hvis du har et forhøjet tryk i øjet (glaukom).

Tag ikke Aduvanz, hvis noget af det ovenstående gælder for dig. Er du i tvivl, så tal med lægen eller

apotekspersonalet, før du tager Aduvanz. Aduvanz kan nemlig forværre disse problemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Aduvanz, hvis du:

tidligere har misbrugt receptpligtig medicin eller stoffer.

har haft nyreproblemer.

har haft anfald (epileptiske anfald, krampeanfald, epilepsi) eller unormale hjernescanninger

(EEG’er).

planlægger at blive gravid eller er gravid (se punktet ”Graviditet, amning og frugtbarhed”).

har gentagne trækninger i en af dine kropsdele, som er svære at kontrollere, eller du gentager

lyde og ord.

har forhøjet blodtryk.

har et hjerteproblem, som ikke er nævnt i afsnittet ”Tag ikke” ovenfor.

har psykiske problemer. Disse kan omfatte:

humørsvingninger (fra at være manisk til at være deprimeret - kaldet ”bipolar lidelse”).

start på aggressiv eller uvenlig (fjendtlig) adfærd, eller din aggression bliver værre.

se, høre eller føle ting, som ikke eksisterer (hallucinationer).

tro på ting, som ikke eksisterer (vrangforestillinger).

følelse af at være usædvanlig mistroisk (paranoia).

følelse af at være ophidset, nervøs eller anspændt.

følelse af at være deprimeret eller skyldfølelse.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis noget af det ovenstående gælder for dig, før du starter

behandlingen. Aduvanz kan nemlig forværre disse problemer. Din læge vil gerne overvåge, hvordan

medicinen påvirker dig.

Ting som din læge vil kontrollere, før du begynder at tage Aduvanz

Dette er for at afgøre, om Aduvanz er den korrekte medicin til dig. Din læge vil tale med dig om:

anden medicin, du tager.

der tidligere er forekommet pludselige uforklarlige dødsfald i familien.

andre medicinske problemer (såsom hjerteproblemer), som du eller din familie kan lide af.

hvordan du har det, om du føler dig glad eller ked af det, har mærkelige tanker, eller hvis du har

haft det sådan tidligere.

om der tidligere har været tilfælde af ”nervøse trækninger” i familien (gentagne trækninger i en

af dine kropsdele, som er svære at kontrollere, eller at du gentager lyde og ord).

psykiske eller adfærdsmæssige problemer, som du eller din familie har lidt af. Lægen vil

undersøge din psykiske sygehistorie, og undersøge om nogle medlemmer af din familie har

begået selvmord, har bipolar lidelse (humørsvingninger fra mani til depression) eller depression.

Det er vigtigt, at du giver så mange oplysninger, som du kan. Dette vil hjælpe din læge med at afgøre,

om Aduvanz er den rigtige medicin til dig. Din læge kan beslutte, at andre medicinske undersøgelser

er nødvendige, før du begynder med at tage denne medicin.

Brug af anden medicin sammen med Aduvanz

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag IKKE Aduvanz, hvis du:

tager et lægemiddel, der kaldes en ”monoaminooxidase-hæmmer” (MAO-hæmmer) for

depression, eller har taget en MAO-hæmmer inden for de sidste 14 dage. Indtagelse af en MAO-

hæmmer sammen med Aduvanz kan forårsage en pludselig blodtryksstigning. Din læge eller

apotekspersonalet vil kunne fortælle dig, om du tager et lægemiddel, som er en MAO-hæmmer.

Aduvanz og nogle andre lægemidler kan påvirke hinanden. Hvis du tager nogle af de følgende

lægemidler, bør du tjekke med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Aduvanz:

medicin mod alvorlige psykiske problemer.

medicin, som anvendes til at sænke eller øge blodtrykket.

medicin, der anvendes under operationer, såsom smertestillende midler.

medicin mod hoste eller forkølelse. Nogle af disse indeholder medicin, der kan påvirke

blodtrykket, så det er vigtigt at tjekke med apotekspersonalet, når du køber nogle af disse

præparater.

medicin, der kan påvirke surhedsgraden af din urin, såsom C-vitamin (ascorbinsyre) eller

natriumbicarbonat (for eksempel i medicin mod fordøjelsesproblemer).

Hvis du er i tvivl om nogle af de former for medicin, du tager, er omfattet af den ovenstående liste,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet, før du tager Aduvanz.

Test for stoffer

Denne medicin kan give et positivt resultat, når der testes for stoffer. Dette gælder også tests anvendt i

idræt.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Det er ukendt, om Aduvanz kan påvirke det ufødte barn. Din krop nedbryder Aduvanz til andre stoffer,

som kan krydse moderkagen og udskilles i mælken hos mennesker. Hvis du er gravid, har mistanke

om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du tager dette

lægemiddel. Du må ikke anvende dette lægemiddel under graviditeten, medmindre det udtrykkeligt

tilrådes af din læge, eller amme, mens du tager Aduvanz. Virkningen af Aduvanz på frugtbarheden er

ukendt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan føle dig svimmel, have problemer med at fokusere eller have sløret syn, mens du tager

Aduvanz. Hvis dette sker, kan det være farligt at foretage ting som at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Aduvanz kan give bivirkninger,

som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

3.

Sådan skal du tage Aduvanz

Hvor meget der skal tages

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens anvisning. Er du

i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Aduvanz er kun beregnet for dig personligt. Lad være med at give denne medicin til andre, selvom det

virker, som om de har de samme symptomer, som du har.

Den maksimale daglige dosis er 70 mg.

Sådan skal du tage Aduvanz

Tag Aduvanz om morgenen før morgenmad. Det kan tages sammen med eller uden mad.

Der er to måder at tage Aduvanz på:

Slug kapslen hel sammen med et glas vand

Åbn kapslen og tøm indholdet i:

Blød mad, såsom yoghurt

Et glas vand eller appelsinjuice

Brug en ske til at bryde klumper op, og rør Aduvanz og yoghurt, vand eller appelsinjuice

sammen, indtil de er helt blandet. Spis al yoghurten eller drik alt vandet eller

appelsinjuicen straks efter blanding med Aduvanz. Det må ikke opbevares. Vær ikke

bekymret, hvis der er en film på glasset eller beholderen bagefter - dette er ikke det aktive

stof.

Dosis

Din læge vil fortælle dig, hvilken styrke kapsel du skal tage (Aduvanz 30 mg, 50 mg eller 70 mg

kapsel) hver dag.

Den anbefalede dosis ved start på behandlingen er 30 mg. Senere kan lægen øge dette til 50 mg

eller 70 mg.

Hvis du har nyrerelaterede problemer, kan din læge reducere dosis.

Du må ikke dele dosen i kapslen. Tag hele kapslens indhold. Du må ikke tage mindre end en

kapsel om dagen.

Hvis du ikke har det bedre efter 1 måneds behandling

Hvis du ikke har det bedre, skal du fortælle det til din læge. Du kan have behov for en anden

behandling.

Hvis Aduvanz ikke anvendes korrekt

Hvis Aduvanz ikke anvendes korrekt, kan dette forårsage en unormal adfærd. Du kan også

begynde at føle, at du har behov for medicin af andre årsager end til at hjælpe med din ADHD.

Kontakt lægen, hvis du tidligere har haft problemer med alkohol, receptpligtig medicin eller

stoffer.

Hvis du har taget for meget Aduvanz

Hvis du tager for meget medicin, skal du straks tale med en læge eller ringe efter en ambulance. Fortæl

dem, hvor meget du har taget.

Tegn på en overdosering kan omfatte: rastløshed, rysten, flere ukontrollerede bevægelser,

muskeltrækninger, hurtig vejrtrækning, forvirring, en trang til at slås eller argumentere, se, føle eller

høre ting, der ikke eksisterer (hallucinationer), paniktilstand, høj feber eller muskelnedbrydning.

Træthed og depression kan følge. Ændringer i hjerteslaget (langsomt, hurtigt eller uregelmæssigt), højt

eller lavt blodtryk, kredsløbskollaps, epileptiske anfald og koma kan observeres. Opkastning eller

kvalme, diarré og mavekramper kan også forekomme.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Aduvanz, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Aduvanz

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt en dosis, skal

du vente til næste dag. Undgå at tage medicinen om eftermiddagen, da der er mulighed for

søvnforstyrrelser (insomni).

Hvis du holder op med at tage Aduvanz

Hvis du holder op med at tage denne medicin, kan dine ADHD-symptomer komme tilbage.

Du må ikke holde op med at tage medicinen uden først at tale med din læge. Du bør ikke pludseligt

selv holde op med at tage denne medicin.

Ting din læge vil udføre, mens du tager Aduvanz

Din læge vil udføre nogle test

før du starter – for at sikre, at Aduvanz er sikkert for dig og vil være gavnligt.

efter du starter – lægen vil udføre tests mindst hver 6. måned, men muligvis oftere. Disse tests

vil også blive udført, hvis dosis ændres. Disse tests omfatter:

kontrol af din appetit.

måling af vægt.

måling af blodtryk og hjertefrekvens.

kontrol om du har problemer med humøret, sindstilstanden eller andre usædvanlige

følelser, eller hvis sådanne problemer er forværret, mens du har taget Aduvanz.

Langvarig behandling

Du behøver måske ikke at blive ved med at tage Aduvanz. Hvis du har taget Aduvanz i over et år, bør

din læge stoppe behandlingen i et lille stykke tid. Dette vil vise, om du stadig har behov for medicinen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Din

læge vil tale med dig om disse bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige. Hvis du får nogle af bivirkningerne nedenfor, skal du

straks søge læge:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 voksne)

uregelmæssigt hjerteslag (palpitationer)

brystsmerter (kan være et tegn på hjerteproblemer)

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 voksne)

en følelse af at være usædvanlig opstemt, hyperaktiv eller uhæmmet (mani)

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

se, føle og høre ting, som ikke eksisterer (hallucinationer)

svær allergisk reaktion, der er karakteriseret ved et kraftigt blodtryksfald, vejrtrækningsbesvær

og nældefeber/kløe (anafylaktisk reaktion)

se eller føle eller høre ting, der ikke eksisterer, paranoia, vrangforestillinger (psykotiske

episoder)

kramper

allergisk leverskade, som kan ses ved en mulig gulfarvning af øjnene og/eller huden (eosinofil

hepatitis)

hævelse af hud (angioødem) eller alvorligt hududslæt, som kan ses som store vabler på huden

og slimhinder (Stevens-Johnsons syndrom)

åndenød eller hævede ben (tegn på sygdom i hjertemuskulaturen)

Hvis du får nogle af bivirkningerne ovenfor, skal du straks søge læge.

Andre bivirkninger omfatter følgende: Hvis de bliver alvorlige, skal du kontakte lægen eller

apotekspersonalet:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 voksne)

nedsat appetit

søvnløshed

mundtørhed

hovedpine

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 voksne)

følelse af at være ophidset, skælvende, nervøs, eller irritabel

følelse af usædvanlig træthed eller rastløshed

ikke i stand til at få eller opretholde en erektion eller ændring af sexlyst

følelse af svimmelhed

ukontrollerede rykvise bevægelser, rysten, dirren eller usædvanlig høj aktivitet

gentagne trækninger, der er svære at kontrollere, i alle dele af kroppen eller gentagelse af lyde

eller ord (tics)

humørsvingninger

højt blodtryk, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag (takykardi)

vejrtrækningsbesvær

kvalme eller diarré

forstoppelse

vægttab

overdreven svedtendens

mavesmerter

skæren tænder

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 voksne)

uafbrudt tale

følelse af depression, angst, føle sig nede eller ikke godt tilpas (dysfori)

følelse af at være usædvanlig glad eller opstemt (eufori)

konstant pillen ved huden

ukontrollerede trækninger eller rykvise bevægelser af kroppen

følelse af usædvanlig søvnighed

kløe, udslæt eller hævet rødt kløende udslæt (nældefeber)

sløret syn

høj temperatur (feber)

opkastning

metallisk smag eller ændret smagssans (dysgeusi).

Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

pupillerne udvides i overdreven grad

aggression

dårligt blodomløb, der får tæer og fingre til at blive følelsesløse og blege (Raynauds fænomen)

Påvirkning af vægten

Aduvanz kan forårsage et vægttab hos nogle personer.

Din læge vil omhyggeligt overvåge din vægt, samt hvor godt du spiser.

Hvis du taber dig, kan lægen stoppe din behandling med Aduvanz i et kort stykke tid.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flasken og kartonen efter Exp. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Brug ikke lægemidlet, hvis kapslerne ser ud til på nogen måde at være beskadigede.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aduvanz indeholder:

Aktivt stof: Lisdexamfetamindimesylat.

Hver 30 mg kapsel indeholder 30 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 8,9 mg dexamfetamin.

Hver 50 mg kapsel indeholder 50 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 14,8 mg dexamfetamin.

Hver 70 mg kapsel indeholder 70 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 20,8 mg dexamfetamin.

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat

Kapselskal: gelatine, sort blæk (shellac og sort jernoxid E172)

Farvestoffer i kapselskal: titandioxid (E171)

Kapslen med 30 mg indeholder også erythrosin (E127)

Kapslen med 50 mg indeholder også brilliant blue FCF (E133)

Kapslen med 70 mg indeholder også brilliant blue FCF (E133) og erythrosin (E127)

Udseende og pakningsstørrelser

Kapsler, hårde

30 mg kapslerne har en hvid, uigennemsigtig underdel og lyserød, uigennemsigtig overdel, præget

med ”S489” og ”30 mg” i sort blæk.

50 mg kapslerne har en hvid, uigennemsigtig underdel og blå, uigennemsigtig overdel, præget med

”S489” og ”50 mg” i sort blæk.

70 mg kapslerne har en blå, uigennemsigtig underdel og lyserød, uigennemsigtig overdel, præget med

”S489” og ”70 mg” i sort blæk.

Pakningsstørrelser: 28 og 30 kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Shire Pharmaceuticals Ireland Limited

Block 2 & 3 Miesian Plaza

50 – 58 Baggot Street Lower

Dublin 2

Irland

Tel: +44(0)1256 894 959

E-mail: medinfoEMEA@shire.com

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Aduvanz, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

Shire Sweden AB

Vasagatan 7

111 20 Stockholm

Sverige

Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2018

13. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Aduvanz, hårde kapsler

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

0.

D.SP.NR.

27580

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aduvanz

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 30 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 8,9 mg

dexamfetamin.

Hver kapsel indeholder 50 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 14,8 mg

dexamfetamin.

Hver kapsel indeholder 70 mg lisdexamfetamindimesylat, svarende til 20,8 mg

dexamfetamin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler.

Hvid, uigennemsigtig underdel og lyserød, uigennemsigtig overdel, præget med ”S489” og

”30 mg” i sort blæk.

Hvid, uigennemsigtig underdel og blå, uigennemsigtig overdel, præget med ”S489” og

”50 mg” i sort blæk.

53797_spc.docx

Side 1 af 20

Blå, uigennemsigtig underdel og lyserød, uigennemsigtig overdel, præget med ”S489” og

”70 mg” i sort blæk.

Hver kapsel måler ca. 16 mm i længden og 6 mm i bredden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aduvanz er indiceret som en del af et omfattende behandlingsprogram for attention

deficit/hyperactivity disorder (ADHD) til voksne.

Aduvanz er ikke indiceret til alle voksne patienter, og beslutningen om at anvende

lægemidlet skal tage patientens profil med i overvejelserne, herunder en grundig vurdering

af hvor svære og hvor kroniske patientens symptomer er, risikoen for misbrug, forkert brug

eller videreformidling, og klinisk respons på alle tidligere lægemidler til behandling af

ADHD.

Behandlingen skal foretages under overvågning af en specialist i adfærdssygdomme.

Diagnosen bør baseres på en fuldstændig anamnese og evaluering af patienten i henhold til

gældende DSM-kriterier eller ICD-retningslinjer. En diagnose kan ikke udelukkende

baseres på tilstedeværelse af et eller flere symptomer. Hos voksne er det et krav, at der

eksisterede symptomer på ADHD i barndommen, og det skal bekræftes retrospektivt (i

henhold til patientens journal eller, hvis den ikke er tilgængelig, med passende og

strukturerede instrumenter eller interviews). Baseret på en klinisk bedømmelse skal

patienterne have ADHD med mindst en moderat sværhedsgrad, indikeret ved mindst en

moderat funktionel hæmning i to eller flere situationer (for eksempel social, akademisk

og/eller arbejdsmæssig funktion), som påvirker flere aspekter af en persons liv.

Syndromets specifikke ætiologi er ukendt, og der er ingen enkelt diagnostisk test. En

tilstrækkelig diagnose kræver brug af medicinske og specialiserede psykologiske,

pædagogiske og sociale ressourcer.

Et omfattende behandlingsprogram inkluderer typisk psykologiske, pædagogiske,

adfærdsmæssige, arbejdsmæssige og sociale parametre, samt farmakoterapi med det formål

at stabilisere den voksne patient med et adfærdssyndrom karakteriseret ved symptomer,

som kan omfatte en kronisk anamnese med kortvarig koncentrationsevne, distraktion,

impulsivitet og hyperaktivitet.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen skal påbegyndes under overvågning af en passende specialist i

adfærdssygdomme.

Dosering

Doseringen bør tilpasses individuelt i forhold til patientens behandlingsbehov og respons.

Omhyggelig dosistitrering er nødvendig i starten af behandlingen med Aduvanz.

53797_spc.docx

Side 2 af 20

Startdosis er 30 mg en gang daglig om morgenen. Dosis kan øges med trin på 20 mg med

ca. ugentlige intervaller. Aduvanz bør administreres oralt ved den lavest effektive dosering.

Den maksimalt anbefalede dosis er 70 mg/dag. Højere doser er ikke undersøgt.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR 15 til < 30 ml/min/1,73 m

eller

CrCl < 30 ml/min), må den maksimale dosis ikke overskride 50 mg/dag. Yderligere

dosisreduktion bør overvejes hos patienter, der gennemgår dialyse (se pkt. 5.2).

Behandlingen skal stoppes, hvis symptomerne ikke forbedres efter en hensigtsmæssig

dosisjustering i løbet af en periode på 1 måned. Hvis der opstår en paradoks forværring af

symptomerne eller andre intolerable uønskede hændelser, skal doseringen nedsættes eller

seponeres.

Administration

Aduvanz kan tages sammen med eller uden mad.

Aduvanz kan sluges hele, eller kapslen kan åbnes og hele indholdet tømmes og blandes

med blød mad, såsom yoghurt, eller i et glas vand eller appelsinjuice. Hvis der er

sammenpresset pulver i indholdet, kan der anvendes en ske til at bryde pulveret op i den

bløde mad eller væsken. Indholdet skal omrøres, indtil det er fuldstændigt dispergeret.

Patienten skal straks indtage hele den bløde madblanding eller væsken. Det bør ikke

gemmes. Det aktive stof opløses helt, når pulveret er dispergeret. Der kan imidlertid være

en film med det inaktive stof tilbage i glasset eller beholderen, når blandingen er blevet

indtaget.

Patienten bør ikke tage mindre end en kapsel om dagen, og en enkelt kapsel bør ikke deles.

Hvis en dosis glemmes, kan doseringen med Aduvanz genoptages dagen efter. Det bør

undgås at indtage en dosis om eftermiddagen, da det kan medføre insomni.

Evaluering før behandling

Før ordination er det nødvendigt at udføre en baseline-evaluering af en patients

kardiovaskulære status, herunder blodtryk og hjertefrekvens. En omfattende anamnese bør

dokumentere anden ordineret medicin, tidligere og aktuelle komorbide medicinske og

psykiske sygdomme eller symptomer, familieanamnese med pludselig

kardiovaskulær/uforklaret død og nøjagtig registrering af vægt før behandlingen (se

pkt. 4.4).

Som for andre stimulerende præparater bør muligheden for misbrug, forkert brug eller

videreformidling af Aduvanz til andre formål overvejes før ordination (se pkt. 4.4).

Fortløbende overvågning

Psykisk og kardiovaskulær status skal fortløbende overvåges (se også pkt. 4.4).

Blodtryk og puls skal registreres ved hver dosisjustering og mindst hver sjette måned.

Udvikling af de novo eller forværring af eksisterende psykiske sygdomme bør

overvåges ved hver dosisjustering og dernæst mindst hver sjette måned og ved hvert

besøg.

Patienterne bør overvåges for risikoen for misbrug, forkert brug eller videreformidling af

Aduvanz.

Langvarig anvendelse

53797_spc.docx

Side 3 af 20

Farmakologisk behandling af ADHD kan være nødvendig i længere perioder. Lægen, som

vælger at anvende Aduvanz i længere perioder (over 12 måneder), bør reevaluere nytten af

Aduvanz mindst hvert år og overveje forsøgsperioder uden medicin for at vurdere

patientens funktion uden farmakoterapi.

Ældre personer

Clearance af dexamfetamin nedsættes hos ældre. Derfor kan dosisjustering være nødvendig

(se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Grundet en nedsat clearance hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR 15 til

< 30 ml/min/1,73 m

eller CrCl < 30 ml/min), må den maksimale dosis ikke overskride

50 mg/dag. Yderligere dosisreduktion bør overvejes hos patienter, der gennemgår dialyse.

Lisdexamfetamin og dexamfetamin kan ikke fjernes med dialyse.

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ikke udført studier hos patienter med nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Aduvanz er indiceret til voksne. For børn og unge i alderen 6 til 17 år findes der et andet

præparat, der indeholder lisdexamfetamindimesylat. Aktuelt tilgængelige data beskrives i

pkt. 4.8, 5.1 og 5.2.

Aduvanz bør ikke anvendes til børn under 6 år. Sikkerhed og virkning i denne

aldersgruppe er ikke klarlagt.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for sympatomimetiske aminer eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af monoaminoxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) eller inden for

14 dage efter behandling med MAO-hæmmer (resultatet kan være hypertensiv krise, se

pkt. 4.5).

Hypertyroidisme eller tyrotoksikose.

Agitationstilstande.

Symptomatisk kardiovaskulær sygdom.

Fremskreden arteriosklerose.

Moderat til svær hypertension.

Glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Misbrug og afhængighed

Stimulerende lægemidler, herunder Aduvanz, kan føre til misbrug, forkert brug eller

videreformidling, og lægerne bør overveje dette, når de ordinerer præparatet. Risikoen for

misbrug kan være større hos voksne (især hos unge voksne) end ved pædiatrisk

anvendelsen. Stimulerende lægemidler bør ordineres med forsigtighed til patienter med

tidligere stofmisbrug eller afhængighed.

Misbrug af amfetaminer kan føre til tolerance og psykologisk afhængighed med forskellige

grader af unormal adfærd. Symptomer på misbrug af amfetaminer kan omfatte dermatoser,

insomni, irritabilitet, hyperaktivitet, følelsesmæssig ustabilitet og psykose. Der er

rapporteret om abstinenssymptomer, såsom træthed og depression.

53797_spc.docx

Side 4 af 20

Kardiovaskulære uønskede hændelser

Pludselig død og eksisterende strukturelle hjerteabnormiteter eller andre alvorlige

hjerteproblemer

Børn og unge: Pludselig død er blevet rapporteret hos børn og unge, der tager CNS-

stimulerende lægemidler, herunder børn og unge med strukturelle hjerteabnormiteter eller

andre alvorlige hjerteproblemer. Selvom nogle alvorlige hjerteproblemer alene indebærer

en forøget risiko for pludselig død, bør stimulerende præparater generelt ikke anvendes til

børn eller unge med kendte alvorlige strukturelle hjerteabnormiteter, kardiomyopati,

alvorlige hjerterytmeabnormiteter eller andre alvorlige hjerteproblemer, der kan gøre dem

mere sårbare over for de sympatomimetiske virkninger af stimulerende lægemidler.

Voksne: Pludselig død, slagtilfælde og myokardieinfarkt er blevet rapporteret hos voksne,

der tager stimulerende lægemidler ved de sædvanlige doser for ADHD. Selvom rollen af

stimulerende lægemidler hos disse voksne er ukendt, har voksne en større sandsynlighed

end børn for at have alvorlige hjerteabnormiteter, kardiomyopati, alvorlige

hjerterytmeabnormiteter, koronararteriesygdom eller andre alvorlige hjerteproblemer.

Voksne med sådanne abnormiteter bør heller ikke generelt blive behandlet med

stimulerende lægemidler.

Hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme

Stimulerende lægemidler forårsager en beskeden forhøjelse af det gennemsnitlige blodtryk

(ca. 2-4 mmHg) og den gennemsnitlige hjertefrekvens (ca. 3-6 bpm), og individuelle

personer kan have større forhøjelser. Selvom de gennemsnitlige ændringer alene ikke ville

forventes at have kortvarige konsekvenser, bør alle patienter overvåges for ændringer i

hjertefrekvens og blodtryk. Forsigtighed er indiceret ved behandling af patienter, hvor de

underliggende medicinske sygdomme kan kompromitteres ved forhøjelse af blodtryk eller

hjertefrekvens, f.eks. hos patienter med eksisterende hypertension, hjerteinsufficiens,

nyligt myokardieinfarkt eller ventrikulær arytmi.

Anvendelsen af Aduvanz er kontraindiceret hos patienter med symptomatiske

kardiovaskulære sygdomme samt hos de patienter, der har moderat til svær hypertension

(se pkt. 4.3).

Kardiomyopati

Der er blevet rapporteret kardiomyopati ved kronisk forbrug af amfetaminer. Det er også

blevet rapporteret med Aduvanz.

Vurdering af kardiovaskulær status hos patienter, der behandles med stimulerende

lægemidler

Alle patienter, hvor behandling med stimulerende lægemidler overvejes, bør få foretaget en

omhyggelig anamnese (herunder vurdering af pludselige dødsfald eller ventrikulær arytmi i

familien) og en lægeundersøgelse for at vurdere tilstedeværelsen af hjertesygdom, og de

bør få foretaget yderligere hjerteevalueringer, hvis fundene peger mod en sådan sygdom

(f.eks. elektrokardiogram eller ekkokardiogram). Patienter, der udvikler symptomer som

brystsmerter ved fysisk aktivitet, uforklaret synkope eller andre symptomer, der peger mod

hjertesygdom, i løbet af behandlingen med stimulerende lægemidler, bør gennemgå en

prompte hjerteevaluering.

53797_spc.docx

Side 5 af 20

Psykiske bivirkninger

Eksisterende psykose

Administration af stimulerende lægemidler kan forværre symptomer på adfærds- og

tankeforstyrrelser hos patienter med eksisterende psykotiske sygdomme.

Bipolar lidelse

Der bør tages særlige hensyn, når der anvendes stimulerende lægemidler til behandling af

ADHD-patienter med komorbid bipolar lidelse, da en mulig induktion af en

blandet/manisk episode bør overvejes hos sådanne patienter. Før behandling med et

stimulerende lægemiddel påbegyndes, bør patienter med komorbide depressionssymptomer

screenes på hensigtsmæssig vis for at bestemme, om de har risiko for bipolar lidelse. Sådan

en screening bør omfatte en detaljeret psykiatrisk anamnese, herunder selvmord, bipolar

lidelse og depression i familien.

Fremkomst af nye psykotiske eller maniske symptomer

Psykotiske eller maniske symptomer, som fremkommer under behandlingen, f.eks.

hallucinationer, vrangforestillinger eller mani hos børn og unge uden tidligere psykotisk

sygdom eller mani, kan forårsages af stimulerende lægemidler ved sædvanlige doser. Hvis

der opstår sådanne symptomer, bør en mulig kausal indvirkning af de stimulerende

lægemidler overvejes, og en seponering af behandlingen kan være hensigtsmæssig.

Aggression

Aggressiv adfærd eller fjendtlighed observeres ofte hos børn og unge med ADHD, og det

er blevet rapporteret i kliniske studier og ved erfaring efter markedsføring af nogle

lægemidler, der er indiceret til behandling af ADHD, herunder Aduvanz. Stimulerende

lægemidler kan forårsage aggressiv adfærd eller fjendtlighed. Patienter, der påbegynder

behandling for ADHD, bør overvåges for fremkomst eller forværring af aggressiv adfærd

eller fjendtlighed.

Tics

Det er blevet rapporteret, at stimulerende lægemidler forværrer motoriske og fonetiske tics

og Tourettes syndrom. Derfor skal der først udføres en klinisk evaluering for tics og

Tourettes syndrom, før der anvendes stimulerende lægemidler.

Langvarig påvirkning af vægten

Stimulerende lægemidler er blevet forbundet med vægttab. Vægten bør overvåges under

behandling med stimulerende lægemidler, og det kan være nødvendigt at afbryde

behandlingen hos patienter, der taber sig.

Kramper

Der er nogle kliniske beviser for, at stimulerende lægemidler kan sænke tærsklen for

krampeanfald hos patienter med tidligere kramper, hos patienter med tidligere EEG-

abnormiteter uden kramper og meget sjældent hos patienter uden tidligere kramper og uden

tidligere EEG-evidens for kramper. Hvis der observeres kramper, skal lægemidlet

seponeres.

Synsforstyrrelse

Der er blevet rapporteret om problemer med akkommodation og sløret syn ved behandling

med stimulerende lægemidler.

53797_spc.docx

Side 6 af 20

Ordination og udlevering

Den mindst mulige dosis af Aduvanz bør ordineres eller udleveres for at mindske risikoen

for en mulig overdosering af patienten.

Anvendelse sammen med andre sympatomimetiske lægemidler

Aduvanz bør anvendes med forsigtighed til patienter, der anvender andre

sympatomimetiske lægemidler (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

In vitro

enzymhæmning

Lisdexamfetamindimesylat var ikke en in vitro-hæmmer af de primære humane CYP450-

isoformer (CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 og

CYP3A4) i humane hepatiske mikrosomale suspensioner, og det var heller ikke en in vitro-

inducer for CYP1A2, CYP2B6 eller CYP3A4/5 i kulturer med friske humane hepatocytter.

Lisdexamfetamindimesylat var ikke et in vitro-substrat for P-gp i MDCKII-celler eller en

in vitro-hæmmer for P-gp i Caco-2-celler, og det er derfor usandsynligt, at det er involveret

i kliniske interaktioner med lægemidler, der transporteres af P-gp-pumpen.

Et humant in vivo-studie af lisdexamfetamindimesylat førte ikke til nogen klinisk relevant

virkning på farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af CYP1A2, CYP2D6,

CYP2C19 eller CYP3A.

Stoffer, hvor niveauet i blodet kan påvirkes af Aduvanz

Depot-guanfacin: I et lægemiddelinteraktionsstudie inducerede administration af depot-

guanfacin i kombination med Aduvanz en 19 % forhøjelse i den maksimale

plasmakoncentration af guanfacin, hvorimod eksponering (arealet under kurven, AUC) var

forhøjet med 7 %. Disse små ændringer forventes ikke at have klinisk betydning. I dette

studie blev der ikke observeret nogen virkning af dexamfetamin efter samtidig

administration af depot-guanfacin og Aduvanz.

Depot-venlafaxin: I et lægemiddelinteraktionsstudie inducerede administration af 225 mg

depot-venlafaxin, et CYP2D6-substrat, sammen med 70 mg Aduvanz en 9 % reduktion i

og en 17 % reduktion i AUC for den primære aktive metabolit o-desmethylvenlafaxin,

samt en 10 % forhøjelse i C

og en 13 % forhøjelse i AUC for venlafaxin. Dexamfetamin

kan være en svag hæmmer af CYP2D6. Lisdexamfetamin har ingen virkning på AUC og

af sammensætningen venlafaxin og o-desmethylvenlafaxin. Disse små ændringer

forventes ikke at have klinisk betydning. I dette studie blev der ikke observeret nogen

virkning af dexamfetamin-eksponering efter samtidig administration af depot-venlafaxin

og Aduvanz.

Stoffer og sygdomme, der ændrer pH i urinen og påvirker udskillelsen via urinen og

amfetamins halveringstid

Ascorbinsyre og andre stoffer og sygdomme (thiaziddiuretika, kost med højt indhold af

dyreprotein, diabetes, respirationsacidose), der forsurer urinen, øger udskillelsen via urinen

og forkorter amfetamins halveringstid. Natriumbicarbonat og andre stoffer og sygdomme

(kost med højt indhold af frugt og grønt, urinvejsinfektioner og opkastning), der gør urinen

mere basisk, reducerer udskillelsen via urinen og forlænger amfetamins halveringstid.

Monoamino-oxidase-hæmmere

53797_spc.docx

Side 7 af 20

Amfetamin bør ikke administreres i løbet af eller inden for 14 dage efter administration af

monoamino-oxidase-hæmmere (MAO-hæmmere), da det kan øge frigørelsen af

noradrenalin og andre monoaminer. Dette kan forårsage alvorlig hovedpine og andre tegn

på en hypertensiv krise. Der kan opstå forskellige toksiske neurologiske virkninger og

malign hyperpyreksi, til tider med dødelig udgang (se pkt. 4.3).

Serotonerge lægemidler

Serotoninsyndrom er i sjældne tilfælde set ved brug af amfetaminer som f.eks. Elvanse

Aduvanz, når de administreres sammen med serotonerge lægemidler, herunder selektive

serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) og serotonin- og noradrenalin-

genoptagelseshæmmere (SNRI). Der er også rapporteret om serotoninsyndrom ved

overdosering af amfetaminer, herunder Elvanse Aduvanz (se pkt. 4.9).

Stoffer, hvor virkningen kan reduceres af amfetaminer

Antihypertensiva: Amfetaminer kan reducere virkningen af guanethidin eller andre

lægemidler mod hypertension.

Stoffer, hvor virkningen kan potenseres af amfetaminer

Amfetaminer potenserer den bedøvende virkning af analgetika.

Stoffer, der kan reducere virkningen af amfetaminer

Chlorpromazin: Chlorpromazin blokerer dopamin- og noradrenalin-receptorer og hæmmer

derved den centralt stimulerende virkning af amfetaminer.

Haloperidol: Haloperidol blokerer dopamin-receptorer og hæmmer derved den centralt

stimulerende virkning af amfetaminer.

Lithiumcarbonat: Den anorektiske og stimulerende virkning af amfetaminer kan hæmmes

af lithiumcarbonat.

Brug sammen med alkohol

Der er begrænsede data om den mulige interaktion med alkohol.

Lægemiddel-/laboratoratorieprøveinteraktioner

Amfetaminer kan forårsage signifikante forhøjelser af kortikosteroidniveauet i plasma.

Denne forhøjelse er størst om aftenen. Amfetamin kan påvirke steroidmålinger i urinen.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Amfetamin har ikke vist nogen skadelige virkninger på fertiliteten i et rottestudie (se

pkt. 5.3). Aduvanz’ virkning på human fertilitet er ikke undersøgt.

Graviditet

Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede studier af Aduvanz hos gravide kvinder.

Dexamfetamin, den aktive metabolit fra lisdexamfetamin, krydser placenta.

Lisdexamfetamindimesylat havde ingen virkning på embryoføtal udvikling eller

overlevelse, når det blev administreret oralt til drægtige rotter og kaniner (se pkt. 5.3).

Administration af lisdexamfetamindimesylat til ikke fuldt udvoksede rotter var forbundet

med nedsat vækst ved klinisk relevante eksponeringer.

53797_spc.docx

Side 8 af 20

Lægen bør diskutere behandlingen med Aduvanz, hvad angår en mulig graviditet eller

amning med med kvindelige patienter i den fertile alder. Aduvanz bør kun anvendes under

graviditeten, hvis de mulige fordele opvejer de mulige risici for fostret.

Amning

Amfetaminer udskilles i human mælk. Aduvanz må ikke anvendes under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Aduvanz kan forårsage svimmelhed, døsighed og synsforstyrrelser, herunder problemer

med akkommodation, diplopi og sløret syn. Disse virkninger kan have en moderat

indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter bør advares om

disse mulige virkninger, og hvis de påvirkes af disse, bør de rådes til at undgå aktiviteter,

der kunne være farlige, såsom at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkningerne, der er observeret med Aduvanz-behandling, afspejler hovedsageligt

bivirkninger, der almindeligvis forbindes med anvendelsen af stimulerende lægemidler.

Meget almindelige bivirkninger observeret hos voksne omfatter nedsat appetit, insomni,

mundtørhed og hovedpine.

Oversigt over bivirkninger i tabelform

Den følgende tabel opstiller alle bivirkninger på basis af kliniske studier og spontane

rapporter.

De følgende definitioner gælder for terminologien over hyppighed, som herefter anvendes:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hyppigheden er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

En stjerne (*) indikerer, at yderligere information om de respektive bivirkninger gives

under tabellen.

Systemorganklass

e

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Overfølsomhed

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Insomni*

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ophidselse

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Angst

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Logorré

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Nedsat libido

Ikke relevant

Ikke rapporteret

Almindelig

Depression

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Tics

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

53797_spc.docx

Side 9 af 20

Systemorganklass

e

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Affektlabilitet

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Dysfori

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Eufori

Hyppighed ikke

kendt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Psykomotorisk

hyperaktivitet

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Bruksisme

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Dermatillomani

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Psykotiske

episoder

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Mani

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hallucination

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Aggression

Almindelig

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svimmelhed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Rastløshed

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Tremor

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Kramper

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Dyskinesi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Øjne

Sløret syn

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Ikke almindelig

Mydriasis

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Palpitation

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Kardiomyopati

Hyppighed ikke

kendt

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Vaskulære

sygdomme

Raynauds

fænomen

Ikke almindelig

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Mave-tarm-

kanalen

Mundtørhed

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Diarré

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forstoppelse

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Øvre

abdominalsmerter

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Lever og

galdeveje

Eosinofil

hepatitis*

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hud og

subkutane væv

Hyperhidrose

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Urticaria

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Udslæt

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Angioødem*

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Stevens-Johnsons

syndrom*

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Hyppighed ikke

kendt

Det reproduktive

system og

mammae

Erektil

dysfunktion

Ikke relevant

Ikke almindelig

Almindelig

53797_spc.docx

Side 10 af 20

Systemorganklass

e

Bivirkning

Børn

(6 til 12 år)

Unge

(13 til 17 år)

Voksne

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Brystsmerter

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Irritabilitet

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Skælvende følelse

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Pyreksi

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Undersøgelser

Forhøjet blodtryk

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Vægtreduktion

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Insomni

Omfatter insomni, initialinsomni, insomni midt om natten og tidligt om morgenen.

Eosinofil hepatitis

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

Angioødem

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

Stevens-Johnson's syndrom

Der blev ikke rapporteret nogen tilfælde i de kliniske studier.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der bør tages højde for depot-frigørelsen af dexamfetamin efter administration af

Aduvanz, når patienter behandles for en overdosering.

Manifestationer af akut overdosering med amfetaminer omfatter rastløshed, tremor,

hyperrefleksi, hurtig respiration, forvirring, aggression, hallucinationer, paniktilstande,

hyperpyreksi og rhabdomyolyse. Træthed og depression efterfølger normalt en stimulering

af centralnervesystemet. Kardiovaskulære virkninger omfatter arytmi, hypertension eller

hypotension og kredsløbskollaps. Mave-tarm-symptomer omfatter kvalme, opkastning,

diarré og mavekramper. Krampeanfald og koma går normalt forud for en dødelig

forgiftning.

Behandling af en akut forgiftning med amfetamin er overvejende symptomatisk og

omfatter ventrikelskylning, administration af aktivt kul, administration af et udtømmende

middel og sedation. Forsuring af urinen øger udskillelsen af amfetamin, men det menes at

øge risikoen for akut nyresvigt, hvis der er myoglobinuri til stede. Hvis akut svær

hypertension komplicerer en overdosering med amfetamin, er der blevet foreslået

53797_spc.docx

Side 11 af 20

administration af intravenøs phentolamin. Imidlertid vil et gradvist fald i blodtrykket

normalt være resultatet, når der er opnået en tilstrækkelig sedation.

Lisdexamfetamin og dexamfetamin kan ikke fjernes med dialyse.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Terapeutisk klassifikation: ATC-kode: N 06 BA 12. Centralt virkende sympatomimetika.

Virkningsmekanisme

Aduvanz er et farmakologisk inaktivt prodrug. Efter oral administration absorberes

lisdexamfetamin hurtigt fra mave-tarm-kanalen og hydrolyseres primært af røde

blodlegemer til dexamfetamin, som er ansvarlig for lægemidlets aktivitet.

Amfetaminer er non-katekolamin sympatomimetiske aminer med CNS-stimulerende

aktivitet. Amfetamins terapeutiske virkningsmekanisme i forhold til ADHD er ikke fuldt

klarlagt. Det menes imidlertid, at det kan skyldes amfetamins evne til at blokere

reabsorptionen af noradrenalin og dopamin i den præsynaptiske neuron og øge frigørelsen

af disse monoaminer til det ekstraneuronale rum. Lisdexamfetamin prodruget binder ikke

til de steder, der er ansvarlige for reabsorptionen af noradrenalin og dopamin in vitro.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af Aduvanz i behandlingen af ADHD er blevet påvist i fire kontrollerede

studier med voksne, tre kontrollerede studier med unge i alderen 13-17 år, tre kontrollerede

studier med børn og unge (6 til 17 år) og tre kontrollerede studier med børn i alderen 6 til

12 år. Patienterne i alle disse studier opfyldte DSM-IV-TR-kriterierne for ADHD.

I kliniske studier udført med børn og voksne, når Aduvanz blev taget en gang dagligt om

morgenen, viste det stadig virkning 14 timer efter dosering hos voksne og 13 timer efter

hos børn.

Voksen population

Aduvanz’ virkning ved behandling af voksne, der opfylder DSM-IV-TR-kriterierne for

ADHD, er blevet vist i fire kontrollerede studier, hvor der indgik 846 patienter.

Studie 1 var et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med parallelle

grupper, der blev udført hos voksne (n=420). I dette 4-ugers studie blev patienterne

randomiseret til grupper med fastdosisbehandling og fik endelige doser på 30, 50 eller

70 mg Aduvanz eller placebo. Alle personer, der fik Aduvanz, blev startet på 30 mg i den

første behandlingsuge. Personer, der blev tildelt dosisgrupper med 50 og 70 mg, blev

titreret med 20 mg ugentligt, indtil de opnåede deres tildelte dosis. Der blev observeret

signifikante forbedringer i ADHD-symptomer, baseret på investigatorens bedømmelser i

ADHD klassifikationsskalaen (ADHS-RS) med henvisning til voksne total score som et

endepunkt for alle doser af Aduvanz, sammenlignet med placebo (se tabel 1). Behandling

med Aduvanz reducerede signifikant graden af nedsat funktionsevne, målt ved forbedring i

53797_spc.docx

Side 12 af 20

Clinical Global Impression-Improvement (CGI-I) klassifikationsskalaen, sammenlignet

med placebo.

Tabel 1:

Ændring fra baseline til endepunkt i ADHD-RS med stikord til voksne

total score ved endepunkt

1

(fuldstændigt analysesæt)

Placebo

30 mg

50 mg

70 mg

Baseline total

score:

Gennemsnit

(SD)

39,4

(6,42)

40,5 (6,21)

40,8 (7,30)

41,0 (6,02)

Ændring fra

baseline ved

endepunkt

gennemsnit

(SE)

-8,2 (1,43)

-16,2 (1,06)

-17,4 (1,05)

-18,6 (1,03)

Placebojusteret

forskel

gennemsnit

(95 % CI)

p-værdi

Ikke

relevant

-8,04

(-12,14; -3,95)

<0,0001

-9,16

(-13,25; -5,08)

<0,0001

-10,41

(-14,49; -6,33)

<0,0001

Endepunkt er den sidste behandlingsuge efter randomisering, hvor der er opnået en gyldig

ADHD-RS-IV total score.

Bemærk: Dunnetts test blev anvendt til at beregne CI'er og p-værdier. P-værdierne er de justerede

p-værdier, og de bør sammenlignes med en kritisk alfa på 0,05.

LS=mindste kvadrater, SD= standardafvigelse, SE=standardfejl.

Studie 2 var et 10-ugers, dobbelblindt, placebokontrolleret studie, der blev udført for at

evaluere ændring i eksekutive funktioner, afgørende udfald for livskvalitet og ADHD-

symptomer hos voksne med ADHD og en klinisk signifikant hæmning af eksekutive

funktioner. Der indgik voksne i alderen 18 til 55 år (n=161) i studiet, og de opfyldte DSM-

IV-kriterierne for ADHD, vurderet ved hjælp af en total score på ≥65 i Behaviour Rating

Inventory of Executive Function – Adult Version (BRIEF-A) Global Executive Composite

(GEC) T-score i henhold til selvrapportering, og en score på ≥28 i ADHD-RS med

henvisning til baselinebesøget. Ved uge 10 var den gennemsnitlige selvrapporterede

BRIEF-A GEC T-score 68,3 for placebogruppen og 57,2 for SPD489-gruppen

(lisdexamfetamin), hvilket udgør LS gennemsnitlige ændringer fra baseline på hhv. -11,1

og -22,3. Effect størrelsen var 0,74 og favoriserede SPD489-gruppen. Forskellen i LS

gennemsnitlig ændring fra baseline til uge 10 (-11,2) var signifikant bedre i gruppen med

Aduvanz sammenlignet med placebo (p<0,0001). De sekundære effektmål for Adult

ADHD Impact Module (AIM-A), ADHD-RS med henvisning til voksne, CGI-I- og

ADHD-indeks T-score for Conners Adult ADHD klassifikationsskala – Observer: kort

version (CAARS-O:S) var alle signifikant bedre i Aduvanz-gruppen sammenlignet med

placebo.

Studie 3 var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie med

crossover. Dette studie af Aduvanz var udformet med henblik på at simulere en

arbejdsplads, og der indgik 142 voksne. Efter en 4-ugers, open-label, dosisoptimerende

fase med Aduvanz (30, 50 eller 70 mg/dag om morgenen) blev personerne randomiseret til

en ud af to behandlingssekvenser: 1) Aduvanz (optimeret dosis) efterfulgt af placebo, hver

i en uge, eller 2) placebo efterfulgt af Aduvanz, hver i en uge. Vurdering af virkning fandt

sted ved slutningen af hver uge ved hjælp af Permanent Product Measure of Performance

53797_spc.docx

Side 13 af 20

(PERMP). PERMP er en matematikprøve justeret for færdigheder, der måler

koncentrationsevnen ved ADHD. Behandling med Aduvanz, sammenlignet med placebo,

resulterede i en statistisk signifikant forbedring i koncentrationsevnen på alle tidspunkter

efter dosis, målt ved gennemsnitlige totale scores for PERMP i løbet af en vurderingsdag,

samt for hvert måletidspunkt. PERMP-vurderingerne blev foretaget før dosis (-0,5 timer)

og 2, 4, 8, 10, 12 og 14 timer efter dosis.

Studie 4 undersøgte opretholdelsen af effekt. Studiet var et dobbeltblindet,

placebokontrolleret, randomiseret studie med seponeringsdesign og blev udført hos voksne

i alderen 18 til 55 (n=123), som opfyldte DSM-IV-kriterierne for ADHD. Personerne

skulle kunne dokumentere behandling med Aduvanz i mindst 6 måneder, når de indgik i

studiet, og de skulle kunne vise behandlingsrespons, defineret ved CGI-S ≤3 og total score

for ADHD-RS med henvisning til voksne <22. ADHD-RS med henvisning til voksen total

score er en måling af de vigtigste ADHD-symptomer. Personer, der opretholdte et

behandlingsrespons ved uge 3 i open-label behandlingsfasen (n=116), var egnede til at

indgå i den dobbeltblinde, randomiserede seponeringsfase, og de fik deres indledende dosis

af Aduvanz (n=56) eller placebo (n=60). Opretholdelse af effekt for personer, der blev

behandlet med Aduvanz, blev vist ved en signifikant lavere andel af behandlingssvigt

(<9 %), sammenlignet med personer, der fik placebo (75 %) i den dobbeltblinde,

randomiserede seponeringsfase. Behandlingssvigt blev defineret som en ≥50 % forøgelse

(forværring) i ADHD-RS med stikord til voksne, og en ≥2-points forøgelse i CGI-S-score

sammenlignet med niveauet ved start i den dobbeltblinde, randomiserede seponeringsfase.

Pædiatrisk population

Effekten af dexamfetamin til behandling af pædiatriske patienter med ADHD er blevet

demonstreret i tre kontrollerede studier hos børn i alderen 6 til 12 år, tre kontrollerede

studier hos unge i alderen 13-17 år, og tre kontrollerede studier hos børn og unge i alderen

6 til 17 år.

I studie SPD489-325 blev 336 patienter i alderen 6 til 17 år evalueret i et 7-ugers

randomiseret, dobbeltblindet, dosisoptimeret, placekontrolleret studie med en aktiv

referencearm. Det primære effektmål var ADHD-RS-IV total score. dexamfetamin viste

signifikant større effekt end placebo. Forskellen ved endepunktet i den mindste

gennemsnitlige reduktion fra baseline i ADHD-RS-IV total score var 18,6 (p<0,001). Ved

hvert besøg under behandlingen og ved endepunktet var procentdelen af personer, der

opfyldte de på forhånd definerede responskriterier (en ≥30 % reduktion fra baseline i

ADHD-RS-IV total score og en CGI-I-værdi på 1 eller 2), signifikant højere for

dexamfetamin sammenlignet med placebo (p<0,001). Desuden overskred de

gennemsnitlige scores for ADHD-symptomer efter seponering af behandlingen ikke scores

ved baseline før behandling, hvilket indikerer, at der ikke var en rebound-effekt. I tillæg til

en reduktion af symptomer forbedrede dexamfetamin signifikant de funktionelle udfald. I

dette studie viste 75,0 % af personerne, der fik dexamfetamin, en “forbedring” (defineret

som “rigtig meget forbedret” eller “meget forbedret”) på Clinical Global Impression-

Improvement (CGI-I) klassifikationsskalaen sammenlignet med 14,2 % af personerne, der

fik placebo (p<0,001).

Der er vist lignende resultater for ADHD-RS total score og CGI-I i to placebokontrollerede

studier, et med børn (n=297) og det andet med unge (n=314), der begge blev udført i USA.

Et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret, dosisoptimeringsstudie blev udført hos

børn og unge i alderen 6 til 17 år (n=267), som opfyldte DSM-IV-kriterierne for ADHD

53797_spc.docx

Side 14 af 20

samt havde et utilstrækkeligt respons på behandling med methylphenidat. I dette 9-ugers

studie havde patienter i behandling med dexamfetamin havde en kortere tidsperiode til

første respons, sammenlignet med patienterne i behandling med atomoxetin (median hhv.

13,0 vs. 21,0 dage, p=0,003), hvor et respons blev defineret som havende en CGI-I-score

på 1 (i høj grad forbedret) eller 2 (meget forbedret) ved et af de dobbeltblinde

behandlingsbesøg.

To dobbeltblindede, aktivt kontrollerede (OROS-MPH)-studier med parallelle grupper er

blevet udført hos unge i alderen 13-17 år med ADHD. Begge studier inkluderede også en

referencearm med placebo. Det 8-ugers dosisoptimeringsstudie (SPD489-405) havde en 5-

ugers dosisoptimeringsperiode og en 3-ugers dosisvedligeholdelsesperiode. Personerne

blev i dosisoptimeringsperioden titreret en gang ugentligt på basis af TEAE’er samt klinisk

respons på en optimal dosis på 30, 50 eller 70 mg/dag (for SPD489-personer) eller 18, 36,

54 eller 72 mg/dag (for OROS-MPH-personer), hvilket blev opretholdt i hele den 3-ugers

periode med dosisvedligeholdelse. De gennemsnitlige doser ved endepunktet var hhv.

57,9 mg og 55,8 mg for SPD489 og OROS-MPH. I dette studie blev det fundet, at hverken

SPD489 eller OROS-MPH var statistisk bedre end det andet præparat ved uge 8. Studiet

med 6 ugers fast dosis (SPD489-406) havde en 4-ugers periode med tvungen dosistitrering

og en 2-ugers periode med dosisvedligeholdelse. Ved den højeste dosis af SPD489 (70 mg)

og OROS-MPH (72 mg) blev det fundet, at behandlingen med SPD489 var bedre end

OROS-MPH, målt både ved analyse af den primære virkning (ændring fra baseline ved

uge 6 på ADHD-RS total score) og den vigtigste sekundære virkningsanalyse (ved det

sidste studiebesøg på CGI-I) (se tabel 2).

Tabel 2: Ændring fra baseline af ADHD-RS-IV total score og endepunkt af CGI-I

(fuldstændigt analysesæt)

SPD489-

405

Primært ved uge 8 ADHD-RS-IV

Placebo

SPD489

OROS-

MPH

Baseline total score

Gennemsnit (SE)

38,2

(0,73)

36,6

(0,48)

37,8

(0,45)

Ændring fra baseline

ved uge 8

LS gennemsnit

(SE) [a]

-13,4

(1,19)

-25,6

(0,82)

-23,5

(0,80)

Lisdexamfetamin vs.

OROS-MPH forskel

LS gennemsnit

(SE) [a]

(95 % CI) [a]

Virkningsstørrels

e [b]

p-værdi

-2,1

(1,15)

-4,3; 0,2

0,0717

Aktiv vs. placebo

forskel

LS gennemsnit

(SE) [a]

(95 % CI) [a]

Virkningsstørrels

e [b]

p-værdi

-12,2

(1,45)

-15,1;

-9,4

1,16

<0,0001

-10,1

(1,43)

-13,0;

-7,3

0,97

<0,0001

Vigtigste sekundære endepunkt CGI-I

Personer analyseret (n)

Forbedret (%) [c]

Ikke forbedret (%) [d]

31 (34,8)

58 (65,2)

(83,1)

30 (16,9)

(81,0)

35 (19,0)

Lisdexamfetamin vs. OROS-MPH [e]

Aktiv behandling vs. placebo [e]

0,6165

<0,0001

<0,0001

SPD489-

406

Primært ved uge 6 ADHD-RS-IV

Placebo

SPD489

OROS-

MPH

Baseline total score

Gennemsnit (SE)

36,1

37,3

37,0

53797_spc.docx

Side 15 af 20

(0,58)

(0,44)

(0,44)

Ændring fra baseline

ved uge 6

LS gennemsnit

(SE[a]

-17,0

(1,03)

-25,4

(0,74)

-22,1

(0,73)

Lisdexamfetamin vs.

OROS-MPH forskel

LS gennemsnit

(SE) [a]

(95 % CI) [a]

Virkningsstørrels

e [b]

p-værdi

-3,4

(1,04)

-5,4; -1,3

0,33

0,0013

Aktiv vs. placebo

forskel

LS gennemsnit

(SE) [a]

(95 % CI) [a]

Virkningsstørrels

e [b]

p-værdi

-8,5

(1,27)

-11,0;

-6,0

0,82

<0,0001

-5,1

(1,27)

-7,6; -2,6

0,50

<0,0001

Vigtigste sekundære endepunkt CGI-I

Personer analyseret (n)

Forbedret (%) [c]

Ikke forbedret (%) [d]

53 (50,0)

53 (50,0)

(81,4)

39 (18,6)

(71,3)

62 (28,7)

Lisdexamfetamin vs. OROS-MPH [e]

Aktiv behandling vs. placebo [e]

0,0188

<0,0001

0,0002

[a] Fra en blandet virkningsmodel for gentagne målinger (mixed effects model for repeated measures,

MMRM), der omfatter behandlingsgruppe, nominelt besøg, interaktion af behandlingsgruppen med

besøget som faktorer, baseline ADHD-RS-IV total score som en kovariat, og en justering for

interaktionen af baseline ADHD-RS-IV total score med besøget. Modellen er baseret på en REML-

metode til estimering og anvender en ustruktureret kovarianstype.

[b] Virkningsstørrelsen er forskellen i LS gennemsnit delt med den estimerede standardafvigelse fra

den ustrukturerede kovariansmatrix.

[c] ‘Forbedret’-kategorien inkluderer respons på ‘Rigtig meget forbedret’ og ‘Meget forbedret’.

[d] Kategorien ‘Ikke forbedret’ inkluderer respons på ‘Minimalt forbedret’. ‘Ingen ændring’,

‘Minimalt forværret’, ‘Meget forværret’ og ‘Rigtig meget forværret’.

[e] Fra en CMH-test stratificeret ved baseline CGI-S.

Bemærk: N = antal personer i hver behandlingsgruppe, n = antallet af analyserede personer.

Der indgik 314 patienter i et 2-års open-label sikkerhedsstudie udført hos børn og unge (i

alderen 6-17 år) med ADHD. Ud af disse gennemførte 191 patienter studiet.

Opretholdelsen af effekt blev demonstreret i et dobbeltblindet, placebokontrolleret,

randomiseret seponeringsstudie udført med børn og unge i alderen 6 til 17 år (n=157), som

opfyldte diagnosen for ADHD (DSM-IV-kriterier). Patienterne blev optimeret til open-

label dexamfetamin i en længere periode (mindst 26 uger), før de indgik i den 6-ugers

randomiserede seponeringsperiode. Egnede patienter blev randomiseret til at fortsætte med

at få deres optimerede dosis dexamfetamin, eller de blev skiftet til placebo. Patienterne

blev observeret for tilbagefald (behandlingssvigt) i løbet af den 6-ugers dobbeltblinde fase.

Behandlingssvigt blev defineret som en ≥50 % forhøjelse (forværring) i ADHD-RS total

score og en ≥2-points forhøjelse i CGI-S score sammenlignet med scores, da patienterne

indgik i den dobbeltblinde, randomiserede seponeringsfase. Behandlingssvigt var

signifikant lavere for dexamfetamin-personer (15,8 %) sammenlignet med placebo

(67,5 %) (p<0,001). For hovedparten af personerne (70,3 %), som oplevede

behandlingssvigt uanset behandling, var ADHD-symptomerne forværrede ved eller før

besøget i uge 2 efter randomisering.

Studier af tilbøjelighed til misbrug

53797_spc.docx

Side 16 af 20

I et studie af tilbøjeligheden til misbrug hos mennesker, hvor der blev administreret

ækvivalente orale doser af 100 mg lisdexamfetamindimesylat og 40 mg

dexamfetaminsulfat med hurtig udløsning til personer med tidligere stofmisbrug,

fremkaldte lisdexamfetamindimesylat 100 mg et subjektivt respons på en skala med ”stof-

nydende virkning” (Drug Liking Effects) (primært endepunkt), som var signifikant mindre

end for dexamfetamin hurtig udløsning 40 mg. Oral administration af 150 mg

lisdexamfetamindimesylat fremkaldte imidlertid et øget positivt subjektivt respons på

denne skala, der fra et statistisk synspunkt var sammenlignelige med det positive

subjektive respons, der blev fremkaldt af 40 mg oralt dexamfetamin og 200 mg

diethylpropion med hurtig udløsning.

Intravenøs administration af 50 mg lisdexamfetamindimesylat til personer med tidligere

stofmisbrug fremkaldte et positivt subjektivt respons på skalaer, der måler ”stof-nydende”

(Drug Liking), ”Eufori”, ”Amfetamin-virkning” og ”Benzedrin-virkning”, der var større

end placebo, men mindre end det respons, der blev fremkaldt af en ækvivalent dosis

(20 mg) intravenøs dexamfetamin.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes lisdexamfetamindimesylat hurtigt fra mave-tarm-

kanalen hos raske voksne og børn (6 til 12 år) med ADHD, hvilket menes at være medieret

af PEPT1-transporteren med høj kapacitet.

Mad påvirker ikke den observerede AUC og C

for dexamfetamin hos raske voksne efter

oral administration af en enkelt dosis Aduvanz 70 mg kapsler, men det forlænger T

ca. 1 time (fra 3,8 timer i fastende tilstand til 4,7 timer efter et måltid med højt

fedtindhold). Efter 8 timers faste var AUC for dexamfetamin efter oral administration af

lisdexamfetamindimesylat i opløsning og som intakte kapsler ækvivalente.

Fordeling

Hos 18 børn (i alderen 6 til 12 år) med ADHD var T

for dexamfetamin ca. 3,5 timer

efter oral administration af en enkeltdosis lisdexamfetamindimesylat på enten 30 mg,

50 mg eller 70 mg, administreret efter 8-timers faste natten over. T

lisdexamfetamindimesylat var ca. 1 time. Der blev klarlagt en lineær farmakokinetik for

dexamfetamin efter oral administration af en enkelt dosis lisdexamfetamindimesylat over

dosisintervallet på 30 mg til 70 mg hos børn i alderen 6 til 12 år.

Vægt/dosisnormaliseret AUC og C

var hhv. 22 % og 12 % lavere hos voksne kvinder

end hos mænd på dag 7 efter en dosis lisdexamfetamin på 70 mg/dag i 7 dage.

Vægt/dosisnormaliseret AUC og C

-værdier var de samme for piger og drenge efter

enkelte doser på 30-70 mg.

Der er ingen akkumulation af dexamfetamin ved steady state hos raske voksne og ingen

akkumulation af lisdexamfetamindimesylat efter dosering en gang daglig i 7 på hinanden

følgende dage.

Biotransformation

Lisdexamfetamindimesylat omdannes til dexamfetamin og l-lysin, hvilket foregår ved

metabolisme i blodet, primært fra den hydrolytiske aktivitet af røde blodlegemer. Røde

blodlegemer har en høj kapacitet for metabolisme af lisdexamfetamin, da in vitro-data

53797_spc.docx

Side 17 af 20

viste, at der opstår en betydelig hydrolyse, selv ved et lavt hæmatokritniveau.

Lisdexamfetamin metaboliseres ikke af cytokrom P450-enzymer.

Amfetamin oxideres ved 4-positionen på benzenringen, så der dannes 4-

hydroxyamfetamin, eller på α- eller β-kulstofatomer på sidekæder, så der dannes hhv.

alfa-hydroxy-amfetamin eller noradrenalin. Noradrenalin og 4-hydroxyamfetamin er begge

aktive, og begge oxideres derefter, så der dannes 4--hydroxy-noradrenalin.

Alfahydroxyamfetamin gennemgår deaminering, så der dannes phenylacetone, der

slutteligt danner benzoesyre, og dens glucuronid og glycinet konjugerer hippursyre.

Selvom enzymerne, der er involveret i amfetamin-metabolismen, ikke er klart defineret,

vides det at CYP2D6 er involveret i dannelsen af 4-hydroxy-amfetamin.

Elimination

Efter oral administration af en 70 mg dosis af radiomærket lisdexamfetamindimesylat til

6 raske personer, blev ca. 96 % af den orale dosis radioaktivitet genfundet i urinen og kun

0,3 % blev genfundet i fæces i løbet af en periode på 120 timer. Ud af den radioaktivitet,

der blev genfundet i urinen, var 42 % af dosis relateret til amfetamin, 25 % til hippursyre

og 2 % til intakt lisdexamfetamin. Plasmakoncentrationer af ikke konverteret

lisdexamfetamin er lave og forbigående og kan normalt ikke kvantificeres 8 timer efter

administration. Halveringstiden for plasmaelimination af lisdexamfetamin var i gennemsnit

under 1 time i studier af lisdexamfetamindimesylat hos frivillige. Halveringstiden af

dexamfetamin er 11 timer.

Specielle populationer

Farmakokinetikken af dexamfetamin, evalueret ved clearance, er sammenlignelig for børn

(i alderen 6 til 12 år) og unge (i alderen 13 til 17 år) hos ADHD-patienter og raske voksne

frivillige efter korrektion for kropsvægt.

Systemisk eksponering over for dexamfetamin er sammenlignelig for mænd og kvinder,

der får den samme mg/kg-dosis.

Formelle farmakokinetik-studier af race er ikke blevet udført. Der er ikke evidens for, at

etnicitet påvirker Aduvanz’ farmakokinetik.

I et farmakokinetisk studie med 40 personer (8

personer i hver af fem

nyrefunktionsgrupper: normal, let nedsat nyrefunktion, moderat nedsat nyrefunktion, svært

nedsat nyrefunktion og nyresygdom i slutstadiet) var clearance af dexamfetamin reduceret

fra 0,7 l/t/kg hos raske personer til 0,4 l/t/kg hos personer med svært nedsat nyrefunktion

(GFR 15 til < 30 ml/min/1,73 m

eller CrCl < 30 ml/min).

I et studie med 47 personer i alderen 55 år og derover var amfetaminclearance ca. 0,7 l/t/kg

for personer i alderen 55 til 74 år og 0,55 l/t/kg for personer i alderen ≥75 år. Dette er let

reduceret sammenlignet med yngre voksne (ca. 1 l/t/kg for personer i alderen 18 til 45 år).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske studier om tilbøjelighed til misbrug indikerer, at lisdexamfetamin kan

fremkalde subjektive virkninger hos rotter og aber, der ligner virkningerne af det CNS-

stimulerende middel dexamfetamin, men med en forsinket start og af en forbigående

karakter, mens de stofnydende virkninger, bedømt via studier med selvadministration, er

lavere end for methylphenidat eller kokain.

I studier med gentagne doser var de hovedsagelige fund adfærdsændringer, såsom øget

aktivitet, der er typisk for administration af stimulerende lægemidler, med forbundne

53797_spc.docx

Side 18 af 20

reduktioner i øgning af kropsvægt, vækstmålinger og madindtagelse, som anses for at være

en konsekvens af en for kraftigt farmakologisk respons.

Lisdexamfetamindimesylat var ikke genotoksisk, når det blev testet i in vitro-Ames-test og

muselymfom-assay eller in vivo i mikronukleus-test med knoglemarv fra mus. Der er ikke

udført karcinogenicitetsstudier af lisdexamfetamindimesylat. Der blev ikke fundet bevis for

karcinogenicitet i studier, hvor d-, l-amfetamin (enantiomer-forhold på 1:1) blev

administreret til mus og rotter i kosten i 2 år ved doser på op til 30 mg/kg/dag hos hanmus,

19 mg/kg/dag hos hunmus og 5 mg/kg/dag hos han- og hunrotter.

Lisdexamfetamindimesylat havde ingen virkning på embryoføtal udvikling eller

overlevelse, når det blev administreret oralt til drægtige rotter ved doser på op til

40 mg/kg/dag, og til kaniner ved doser på op til 120 mg/kg/dag.

Der blev ikke observeret nogen bivirkninger på udviklingen af nervesystemet eller

reproduktion efter gentagen dosisadministration af lisdexamfetamindimesylat til ikke fuldt

udvoksede rotter og hunde.

Amfetamin (d- til l-enantiomer-forhold på 3:1) forårsagede ikke bivirkninger med hensyn

til fertilitet eller tidlig embryo-udvikling hos rotter ved doser på op til 20 mg/kg/dag.

Et antal studier med gnavere indikerer, at prænatal eller tidlig postnatal eksponering over

for amfetamin (d- eller d,l-) ved doser, som ligner de kliniske doser, kan føre til langvarige

neurokemiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Rapporterede adfærdsforstyrrelser

omfatter mangler i indlæring og hukommelse, ændret lokomotorisk aktivitet og ændringer

af den seksuelle funktion. Der er ikke udført lignende studier med Aduvanz.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Kapselskal

Gelatine

Sort blæk (shellac og sort jernoxid E172)

Farvestoffer i kapselskal

30 mg: Titandioxid (E171) og erythrosin (E127)

50 mg: Titandioxid (E171) og brilliant blue FCF (E133)

70 mg: Titandioxid (E171), brilliant blue FCF (E133) og erythrosin (E127)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

53797_spc.docx

Side 19 af 20

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Flaske af højdensitets polyethylen og et børnesikret låg af polypropylen med en indre

folieforsegling.

Pakningsstørrelser: 28 og 30 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Shire Pharmaceutical Contracts Ltd.

1 Kingdom Street

London W2 6BD

Storbritannien

Repræsentant

Shire Sweden AB

Vasagatan 7

SE-111 20 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg: 53795

50 mg: 53796

70 mg: 53797

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

25. februar 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. april 2018

53797_spc.docx

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information